Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer
|
|
- Philippa Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende effekt ved tørring af gødning i berigede bursystemer. På baggrund af tal opgivet i BREF er der beregnet en potentiel reduktionseffekt ved tørring på 49 %. Der er ikke foretaget undersøgelser, der dokumenterer en effekt i forhold til lugt. Der er ikke foretaget undersøgelser der dokumenterer en effekt i forhold til støv. Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Arbejdsmiljø Smitterisiko Effekten er ikke undersøgt. Der er ikke foretaget undersøgelser for berigede bure. Tørringsanlæg i almindelige bure kræver et øget energiforbrug på minimum 1,0-1,6 kwh pr. høneplads. Såfremt der findes eller udvikles tørringsanlæg til berigede bure, forventes energiforbruget at blive væsentligt højere grundet større tryktab. Arbejdsmiljøet forventes at blive bedre grundet det øgede behov for ventilation af stalden og dermed en lavere koncentration af ammoniak i staldluften. Såfremt det tilgængelige tørringssystem er let at rengøre på alle overflader, forventes der ikke øget risiko for smitte. Dyrevelfærd Dyrevelfærden forventes at blive forbedret grundet øget ventilation som led i den øgede varmetilsætning. Affald og spildevand Systemet giver ikke anledning til affald og spildevand. Miljøfremmede stoffer Systemet giver ikke anledning til miljøfremmede stoffer. Virkning på lager og mark Der forventes et højere indhold af N ab lager, hvilket kan påvirke markudbyttet positivt. Driftssikkerhed Der er ikke foretaget undersøgelser, der beskriver driftsikkerheden. Merinvestering Der er højere investeringsomkostninger set i forhold til referencesystem 1. Driftsomkostninger Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. Der er højere driftsomkostninger på grund af et højere energiforbrug til ventilation og gødningstørring. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk
2 1 Referencesystemet i BREF-dokumentet til burægsanlæg er bure placeret i trappeform med et åbent lager af gødning under anlægget. Kort beskrivelse af teknologien Fortrængning af vand ved tørring af fjerkrægødning vil nedsætte omdannelsen af urinsyre til ammoniak (Stryer, 1988). Derfor kan tørring af gødning i nogle produktionssystemer være en metode til at reducere ammoniakemissionen fra staldsystemet. Forskelle på typer af buranlæg Det anvendte referencesystem i BREF (2003) til burægsanlæg er bure placeret i trappeform med et åbent lager af gødning under anlægget (se Figur 1). Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Foderrende Ægrende Burrum Gødningsbånd Figur 1. Illustration af referencesystemet for buranlæg jf. BREF-dokumentet (2003) til venstre. Til højre ses en skitse af et beriget bursystem, som anvendes i Danmark. Bemærk at der ikke er en gødningskanal under det danske bursystem, men at der er i stedet er etableret gødningsbånd til fjernelse af den producerede gødning. Ammoniakemissionen fra referencesystemet er bestemt til at være mellem 0,083 og 0,220 kg NH 3 /høneplads. I BREF er det ikke nærmere defineret, hvilke emissioner der gælder for Danmark. Anlægget er en kombination af et staldsystem og et gødningslager. Der opbevares således gødning fra en komplet produktionscyklus i stalden. Referencesystemet med traditionelle bure er ikke lovligt at benytte i EU fra 1/ og siden 2002, har der været forbud mod opstilling af burene. Referencesystemet benyttes ikke i Danmark, hvorfor det ikke er muligt at måle på referencesystemet under danske forhold. I dag etableres der berigede bure i reolbure med gødningsbånd under hvert burniveau (se figur 1, th.). Dette bånd transporterer gødningen ud, hvorved gødningen løbende fjernes fra staldanlægget og flyttes over i lagret. Ammoniakemissionen fra dette system er bestemt til at være 0,073 kg NH 3 /shøne (Poulsen, 2005). Da dette system er udbredt i Danmark, argumenteres der for, at teknologiers miljøeffekt for fremtiden vurderes ud fra dette system i stedet for det nuværende referencesystem. Se særskilte Teknologiblad, hyppig udmugning. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2
3 Beregningssystem I BREF-dokumentet angives emissionen per høneplads, mens emissioner i Danmark regnes per shøner. 1 shøne svarer til 365 foder dage, mens der g 166 shøner på 1 dyreenhed (Poulsen, 2005). 1 høneplads svarer til 0,949 shøner. Bursystemer I henhold til EU-regler skal der anvendes berigede bure fra 1/ Berigede bure indeholder i modsætning til traditionelle bure siddepinde, redekasser og bakker med strøelsesmateriale. Dette sætter nogle begrænsninger i forhold til, hvordan tørringsanlæg kan installeres. Indtil nu er der kun et begrænset udvalg af berigede bursystemer, hvor tørring kan lade sig gøre (Provstgd, pers. com. 2010). Forudsætningen for at kunne etablere et tørringsanlæg er, at der installeres et nyt buranlæg, da tørringsanlægget ikke kan eftermonteres i eksisterende buranlæg. I BREF-dokumentet er der beskrevet fire forskellige tørringsmetoder som kan anvendes under bursystemer med gødningsbånd. De fire forskellige tørringsmetoders effektivitet i forhold til reduktion af ammoniakemissionen er sammenlignet med et referencesystem (trappebursystem med et underliggende gødningslager). Referencesystemet udleder mere ammoniak end de reolbursystemer med underliggende gødningsbånd der oftest anvendes i Danmark (BREF, 2003). Vurderes effekten af gødningstørringen i forhold til reolbursystemet med underliggende gødningsbånd må det forventes, at reduktionspotentialerne er væsentlig lavere end de reduktionspotentialer, der er fundet for trappebursystemet med kombineret lager i stalden. BREF (2003) beskriver i alt fire forskellige teknologier til tørring af gødning i burægssystemer. Det fremg ikke af BREF-dokumentet, om disse systemer er udviklet til berigede bure. De fire forskellige tørringssystemer (A-D) til bursystemer i BREF-dokumentet er: A) Vertikale trådvævsbure med gødningsbånd med aktiv lufttørring B) Vertikale trådvævsbure med gødningsbånd med forbedret aktiv lufttørring C) Vertikale trådvævsbure med gødningsbånd med whisk-forced air drying D) Vertikale trådvævsbure med gødningsbånd og tørringstunnel over bure Teknikkerne anvendes, jf. BREF-dokumentet, i forskelligt omfang og referencerne stammer fra Italien, Holland og Tyskland. I nedenstående skema fremg de tilgængelige data for aktiv tørring, forbedret aktiv tørring, Whisk-forced luft tørring og tørringstunnel over bure i vertikale trådvævsbure hvorfra vurdering af effekt bl.a. er dannet. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3
4 Tabel 1. Oversigt over ammoniakemissionsfaktorer, reduktionsprocenter og omkostningsniveau af forskellige tørringsmetoder til bursystemer. De indførte reduktionsprocenter er i forhold til et åbent underliggende gødningslager under bure, hvor gødningen ikke fjernes i produktionsperioden. Miljøeffekterne skyldes derfor en kombination af hyppig udmugning og gødningstørring (BREF, 2003). NH 3 -emission 0,035 kg/høneplads ved én ugentlig udmugning og tørring i 7 dage. Omkostninger Reduktionsprocent og pris per kg sparet ammoniak Indført i lande og omtrentligt antal høns A B C D 0,010 kg/høneplads 0,089 kg/høneplads ved udmugning hver 5. dag og tørring i 5 dage. Holland: 2,05 EUR/ høneplads Italien: 0,39 Holland: 0,57 EUR/ høneplads Italien: 0,193 60% i Italien: 1,45 EUR/kg NH 3. Holland: 14,598 mio høns Kriterier Kræver nyinstallation af stalde. kan anvendes i forbindelse med berigede bure Type bursystem afprøvet (Traditionel/beriget) Ekstra investering i forhold til referencesystem. Holland: 2,50 Italien: 0,65 0,365-0,80 EUR/høneplads 2,25 EUR/høneplads 0,31 EUR/høneplads %: 2,34-60 % i Italien: 2,32 34,25 EUR/kg NH 3 EUR/kg NH 3 Holland: Ca. 2 millioner høns. Kræver nyinstallation af stalde. kan anvendes i forbindelse med berigede bure Italien: høns Kræver nyinstallation. System ikke tilgængelig i Danmark. kan anvendes i forbindelse med berigede bure Holland: 0,015 kg/høneplads Italien: 0,045 kg/høneplads Holland:? Italien: 2,79 EUR/høneplads Italien: 0,48 EUR/høneplads 80 %: 2,74 EUR/kg NH 3 Italien: Ca. 1 million høns Kræver nyinstallation. System ikke tilgængelig i Danmark. kan anvendes i forbindelse med berigede bure Traditionelle bure Traditionelle bure Traditionelle bure Traditionelle bure Overordnet set fremst tørringssystem A, som det mest udbredte og med et reduktionspotentiale på 60 %. System B, som er en udvidet version af A har et højere reduktionspotentiale. Omkostningerne til anlæggene i forbindelse med etablering og drift er væsentlig forskellige imellem Italien og Holland, men påvirkes bl.a. af de nationale tilskud der ydes. Tørringssystem C Whisk-forced air drying er ikke kendt i Danmark og det er tvivlsomt om systemet vil have en effekt i Danmark. Argumentet herfor er, at tørringssystemet fungerer ved at anvende staldluften som tørringsluft, hvor tørringssystem A og B anvender udeluft som er forvarmet. Hønsestalde i Danmark er traditionelt set ikke opvarmede, hvorfor temperaturen i stalden kan variere fra 12 grader til udetemperaturen. Det betyder at luften i sig selv ikke er varm og tør nok til effektivt at kunne tørre gødningen som tilfældet er i italienske stalde. Der findes ikke anlæg på det danske marked som har implementeret whisk-forced air drying. Ammoniakemissionen kan reduceres til med whisk-forced air drying til en emission på 0,089 kg NH 3 /høneplads, hvilket stadig er højere end normtallet for buranlæg med gødningsbånd i Danmark. Det vurderes at whisk-forced air drying ikke kan bidrage med en yderligere reduktion af ammoniakemissionen, da ventilering med staldluft henover gødningsbåndet ikke kan indtørre gødningen yderligere. Systemet er derfor ikke omtalt i den videre tekst. Tørringssystem D Vertikale trådvævsbure med gødningsbælter og tørringstunnel over bure fremst sammen med A og B umiddelbart som en effektiv teknik til at begrænse ammoniakemissionen. Anlægget best af et gødningsbånd under hvert niveau af burene. Gødningen opsamles på hvert niveau og føres op over bursystemet, hvor det spredes på andre bånd. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4
5 Båndende er kapslet ind i et ventilationskammer, hvor alt udgangsluft fra burene passere på vejen ud af stalden gennem loftventilatoren. Det betyder, at luften der tørres med er staldluft, der som ved whisk-forced air drying) ikke anvender forvarmet luft. Det vurderes, at temperaturen i de danske stalde er for varierende og i hovedparten af et for kold til, at der vil kunne opnås en effektiv tørring af gødningen. Endvidere fremst systemet meget lukket og vanskeligt at håndtere i forhold til rengøring, hvilket er et helt centralt område i forhold til den danske plan om salmonellabekæmpelse. Det er helt essentielt, at bursystemerne er mulige at rengøre ordentligt og da der ikke findes tilgængeligt information fra producenterne af systemet, er det ikke muligt at anbefale systemet. Systemet er ikke omtalt i den videre tekst. Systemerne A (Vertikale trådvævsbure med gødningsbånd med aktiv lufttørring) og B (Vertikale trådvævsbure med gødningsbånd med forbedret aktiv lufttørring) er systemer, der vurderes at resultere i en ammoniakreducerende effekt i forbindelse med berigede bure og vil være anvendelige tørringssystemer i den danske ægproduktion ved buranlæg. Nedenfor er beskrevet et buranlæg med tørringssystem. Buranlæg kan opføres med et system til at tørre gødningen. Ved indretning og etablering af burstaldanlæg vælges den ønskede burtype og gødningshåndtering, idet der ikke senere kan ske ombygning af selve buranlægget. I henhold til gældende regler bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 2002 om beskyttelse af æglæggende høner med senere ændringer - er det tilladt at etablere bursystemer i 2 gange 3 niveauer. I figur 2 er der vist et bursystem, der er et såkaldt 1 gange 3 niveau. Imellem de to rækker af bure er der placeret et centralt luftrør på langs af buranlægget for hvert niveau. I luftrøret sendes der opvarmet luft ud over gødningen via huller i røret således at luften fordeles udover gødningen på gødningsbåndet. Figur 2. Skitse af et ikke beriget buranlæg med gødningstørring. Luftrøret fordeler opvarmet tørringsluft udover gødningen på gødningsbåndet. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5
6 Luftmængden er forvarmet og blæses henover båndet med en mængde på 0,4 m 3 /t pr. høneplads eller 0,7 m 3 /t pr. høneplads afhængig af, om der anvendes aktiv tørring eller forbedret aktiv tørring (BREF, 2003). Der findes ikke tørringsanlæg som er dimensioneret til buranlæg med berigede bure. Det skyldes, at berigede bure indeholder transportsystemer til transport af strøelsesmateriale og redekasser, hvorved pladsen der kræves for at kunne have en luftkanal er for trang til, at det kan lade sig gøre at blæse luft i op til 80 m lange bursystemer grundet stort tryktab. Det vurderes derfor, at det er energikrævende at anvende gødningstørring i berigede bure. Tilsigtet effekt Den tilsigtede effekt er, at tørre gødningen således at kernen af møget indkapsles af en tør skorpe hvorfra fordampning af ammoniak og lugt er væsentlig reduceret (BREF, 2003). Ved en kombineret tørring og ugentlig fjernelse af gødningen kan der opnås en reduktion af ammoniaktabet fra 0,080 til 0,035 kg NH 3 per høneplads per, svarende til 60 % (BREF, 2003). Til sammenligning er de danske normtal for ammoniakemission fra buranlæg med gødningsbånd på 0,073 kg NH 3 /shøne svarende til 0,0769 kg NH 3 /høneplads/. Da der i BREFdokumentet er beregnet ud fra 2 teknologier er reduktionen på 60 % en overestimeret effekt i forhold til udelukkende at tørre gødningen på båndet. I det følgende er der derfor gennemført beregninger af tørringseffekten alene. I beregningerne er emissionen fra et bursystem med gødningsbånd (ugentlig tømning) og gødningstørring fratrukket emissionen fra bursystem kun med gødningsbånd (ugentlig tømning). 1. beregning af ammoniakemissionen fra danske høns i bursystem med gødningsbånd: 2. Beregning af reduktionsprocent Beregningerne viser en ammoniakreduktion på 49 % ved at tørre gødningen i stalden, med metoden beskrevet under metode A (0,035 kg NH 3 /høneplads/). Emissionen fra et sådan system svarer til den emission der er målt fra et anlæg i Danmark, der benytter gødningsbånd og udmugning to gange om ugen. Utilsigtede effekter Tørringsudstyret kræver mere kontrol. Det vil sige, at klimaet i stalden overvåges så træk og dlig klima undgås. Der er ekstra energiforbrug til ventilation og gødningstørring. Dyrevelfærd Grundet opvarmningen af luften over gødningsbåndet tilføres stalden varme således, at der er mulighed for øget ventilation i stalden. Denne effekt giver et bedre klima i stalden, hvilket giver bedre velfærd (BREF, 2003). Energi og ressourceforbrug Der kræves et ekstra energiforbrug til opvarmning af den luft, som anvendes til tørring. Det ekstra energiforbrug ligger minimum på 1,0-1,6 kwh/t pr. høneplads og må forventes at være højere i Danmark grundet et koldere klima sammenlignet med Italien. Såfremt der udvikles Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 6
7 tørresystem i berigede bure kræves det at ventilationskanalen er mindre, hvilket vil øge tryktabet og dermed energiforbruget. Driftssikkerhed Der foreligger ingen dokumentation for driftsikkerheden. Udbredelse af teknikken Teknologien er ikke anvendt i forbindelse med berigede bure. I ikke-berigede buranlæg anvendes tørringsteknologien til ca. 16 millioner høns i Holland (BREF, 2003). Helhedsvurdering af teknikken Det er ukendt, hvor mange berigede bursystemer, der i dag har etableret gødningstørring i Danmark. Gødningstørringsanlæg kan ikke eftermonteres i eksisterende buranlæg. Ved nyetablering af buranlæg med gødningstørring kræves der ekstra plads på 15 cm/burrække i stalden i forhold til buranlæg uden gødningstørring. Etableringsomkostninger Etablering af gødningstørring i berigede buranlæg kræver en udvidelse på 15 cm per burrække. I en typisk stald med høns med 5-6 rækker bure kræver tørringskanaler ca. én ekstra meter i bredden. Prisen per. m 2 er kr. og stalden er typisk 100 m lang hvorfor prisen for de ekstra kvadratmeter er kr. Dertil koster det 10 kr./høneplads (for høns) dvs kr. ekstra for et beriget buranlæg med gødningstørring. Installationer vedr. tørringsinventaret koster kr. I alt vurderes prisen for gødningstørring derfor til kr. (18 kr./høneplads) ved installation i en stald dimensioneret til høns. Driftsøkonomi Det er ikke muligt at estimere driftsomkostningerne grundet manglende erfaringer med anlægstypen. Kombinationsmuligheder Der er en teoretisk additionseffekt ved at kombinere tørring af gødning og hyppig udmugning (se Teknologiblad for hyppig udmugning). Emissionen fra et anlæg med gødningstørring svarer til emissionen fra et buranlæg i Danmark, der benytter gødningsbånd og udslusning to gange om ugen (emissionen er 0,035 kg NH 3 /høneplads/). Kombination af tørring af gødning på bånd med hyppig udmugning kan give en teoretisk mulighed for at reducere ammoniakemissionen fra staldanlægget yderligere. Men effekterne er ikke fuldt additiv da de vil ophæve hinanden, da hyppig udmugning bygger på fjernelse af gødning fra staldanlæg, hvorimod gødningstørring er baseret på tørring af gødningen på båndet inde i staldanlægget. Begge systemer kræver lagring af gødning i et gødningshus. Ved kombination kan ingen af de dokumenterede effekter opnås, da forudsætningerne ikke kan opfyldes. Derfor vil kombinationen af disse tiltag i praksis ikke medføre fuldt additiv effekt. Litteratur BREF (2003) Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC): Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of poultry and Pigs. Juli 2003 Poulsen, H.D. (2003) Normtal for husdyrgødning Personlig kommentar Videncentret for Landbrug, konsulent Niels Provstgd (2010) Stryer, L., (1988) Biochemistry W.H. Freeman and company, New York Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 7
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Ægproduktion, beriget bur Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 burægshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereUNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE
UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereHåndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Håndtering af BAT og andre tekonologier i miljøgodkendelser v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Teknologiudvalget Teknologiliste Bilag 3 Teknikker i IT-ansøgningssystemet t Beskrivelse af BAT BAT-byggeblade
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og
Læs mereAfbrænding af gødning
Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra
Læs mere8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup.
KHL/LEA/2016-11-09 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup. Der ansøges om tillæg ift. gældende miljøgodkendelse fra den 23. august 2010, samt tillæg fra den
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereGødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereDu kan læse en kort beskrivelse af, hvad det betyder for dig i resumeet, som er vedlagt dette brev.
x x x Partshøring i forbindelse med ændring og udvidelse af konsumægsproduktionen på Bygaden 42 Robert Beck som ejer et landbrug i dit nærområde, Bygaden 42, 6440 Augustenborg, ønsker at ændre og udvide
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereHyppig fjernelse af gødning fra berigede bure til ægproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Bursystemer til høner (berigede bure) Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Hyppig fjernelse af gødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Hyppig fjernelse
Læs mereMT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s
MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereFarm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.
Læs mereKøling af gyllen i svinestalde *
Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene
Læs mereGødningsbånd og hyppig udmugning
Fjerkræ Æglæggere, beriget burægsstald Revideret: Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereHyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold) Resumé
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Æglæggende høns (alternativ hønsehold) Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Hyppig fjernelse af gødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Hyppig
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereResultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj
Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereSPACE MÅNEGRIS PROJEKT
SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE Syst ems Månegris Projektet Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har besluttet, hvem der skal bygge modelstalden i Månegrisprojektet og dermed
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereDirekte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Fjerkræ (slagtekyllinger) Dato: 20.08.2011 Teknologitype: Udbringning - Direkte udbringning af dybstrøelse Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Direkte udbringning
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtekyllinger - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og
Læs mereSkrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gangareal Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg
Læs mereFaste drænede gulve med skraber og ajleafløb
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Faste, drænede gulve Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereVores varmeveksler er mere end bare varm luft
Vi har fokus på klima og energi Vores varmeveksler er mere end bare varm luft rokkedahl-energi.dk Om Rokkedahl Energi 50% Vi går op i besparelser. Derfor kan du altid forvente op til 50% i energibesparelse
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereDyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10
Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereVejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer:
Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Lexmark Optra K 1220 Udarbejdet af DTI Miljø for Lexmark International på baggrund af DTI s standardiserede emissionstest, DANAK-akkrediteret
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereVejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen
Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereMember of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg
Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereAnlæggets beliggenhed
Ansøgning om tillæg til eks. 11 godkendelse. Ansøger: AXEL MÅNSSON ØKO-ÆGGET ApS Grarupvej 15 7330 Brande Anlægget: Adresse: Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ejendomsnummer: 7560000864 Matrikelnummer:
Læs mereReducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø
Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser
Læs mereBruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar
Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereMiljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl
Miljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl April 2018 Velkommen Du kan med denne tilskudsordning søge om tilskud til teknologier til sektorerne Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl.
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereKLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS
KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS Nem, billig og komplet løsning Aldrig før har det været så hurtigt, nemt og billigt at udvide din fravænningsstald med 72 m 2
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser har vist, at tilsætning af
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Departementet. Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ).
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Departementet Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ). Departementet
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af smågrise (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs merePelsdyrfarme - svar på udvalgte
Side 1 af 5 Pelsdyrfarme - svar på udvalgte spørgsmål Landbrug For pelsdyrfarme gælder særlige bestemmelser, der fastsætter regler for placering og godkendelse samt for indretning og drift af farmens stalde
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er
Læs mereSamspil mellem miljøteknologier. Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste
Samspil mellem miljøteknologier Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste Titel: Samspil mellem miljøteknologier - Vurdering af mulighederne for at kombinere
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.6.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1253/2012 af F.T., italiensk statsborger, om overtrædelser af EU-lovgivningen på en række italienske
Læs mereKøling af gylle i stalde til søer og smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, Smågrise Dato: 26.01.2011 Teknologitype: Staldindretning køling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mere8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3
Nørreskov Bakke 28 8600 Silkeborg Bilag 11 skemaer, Smedebækvej 43 Tlf. 8682 1666 Fax. 8798 1666 Regnskabskontoret@SHLRK.dk www.shlrk.dk Silkeborg, d. 21. januar 2019 Produktions arealer Tabel 1a Produktions
Læs mereUDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN
UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereREVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB
REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB HVAD ER BREF? BAT: Best Available Techniques (bedste tilgængelige teknikker) BREF: BAT-Reference document EIPPCB: European Integrated
Læs mereHusdyrgodkendelse.dk
Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (207729) Dette er en ansøgning om en tilladelse til et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 b. Versionsnummer: 1 Indsendelsesdato: 29 10 2018 Husdyrbruget Konsulent
Læs mereKemisk luftrensning med syre
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, farestalde og løbedrægtighedsstalde Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning - luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Kemisk luftrensning
Læs mere