Et tilbud de ikke kan siges nej til

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et tilbud de ikke kan siges nej til"

Transkript

1

2 Et tilbud de ikke kan siges nej til Aalborg Universitet 5. semester kommunikation Gruppe 14 December 2006 Vejleder: Mikael Vetner Rapportens opfang: typeenheder: normalsider 75 Christian Andersen Mette Byskov Lene Nørager Hansen Anders Fritz Pedersen

3

4 Forord Vi vil nu, i gruppe 14 på 5. semester kommunikation ved Aalborg Universitet, kort forsøge at placere Et tilbud de ikke kan sige nej til inden for vores arbejdsområde. Vores rapport er udarbejdet med udgangspunkt i dette semesters temaramme Kommunikation i organisationer. Vi har taget udgangspunkt i en rapport, omhandlende de humanistiske kandidaters vej ud på arbejdsmarkedet, udarbejdet af en uafhængig arbejdsgruppe nedsat af Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling. Vores interesse for projektet var fra starten at undersøge, hvordan vores fremtid kan se ud efter endt uddannelse, da vi alle om kortere eller længere tid bliver humanistiske kandidater, der skal ud på arbejdsmarkedet. Formålet med Et tilbud de ikke kan sige nej til er at belyse, hvordan sproget i rapporten, og derved viden kan påvirke universiteternes og de humanistiske kandidaters efterfølgende handlinger. Vi håber, at vores rapport vil give stof til eftertanke og diskussion om, hvordan vores samfund er struktureret og får betydning, og hvordan nogle aktører i samfundet får tildelt bestemte roller. Fodnoter vil vi primært anvende til at synliggøre vores egne holdninger løbende i rapporten. Nu har vi i gruppen gjort vores til at placerer rapporten inden for vores arbejdsområde, nu er resten op til læseren. God læselyst. December, 2006 Christian Andersen, Mette Byskov Lene Nørager Hansen og Anders Fritz Pedersen,

5

6

7

8 1 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION 3 Globalisering 4 Empirivalg 9 PROBLEMFORMULERING 11 SOCIAL-KONSTRUKTIONISME 15 DISKURSTEORIEN 19 Det sociale 25 OPERATIONALISERING 31 DISKURSANALYSE 37 Økonomi 38 Barrierer og udvikling 41 Humanistiske kandidater 60 Humanistiske uddannelser 65 DELKONKLUSION 73 Konstruktion af diskursstrukturen 73

9 2 FRA SPROG TIL HANDLING 77 Et tilbud de ikke kan sige nej til 83 KONKLUSION 85 HISTORISK REFLEKSIONSRAMME 89 Universiteternes historie 89 Hvad viser historien 95 IT-REFLEKSION 99 REFLEKSION 103 LITTERATURLISTE 109 Primær litteratur 109 Sekundær litteratur 110 BILAGSLISTE 113 ANSVARSLISTE 115

10 3 Introduktion Tænk at forstille sig en organisation, hvis fornemste opgave er at varetage sine medarbejderes interesser, og ikke mindst sikre medarbejdernes sundhed, sociale tryghed og velfærd med alt, hvad dette indebærer. Tænk også at forstille sig, at organisationens medarbejdere aktivt deltager i denne opgave ved selv at skabe mindre organisationer, og derved har medindflydelse på organisationen. Dog kan de mindre organisationer have modstridende interesser, men de er alle med til at skabe den organisation, de er en del af. Tænk sig også, at medarbejderne er med til at vælge bestyrelsen i organisationen, og at de også her kan påvirke den. Derudover er hovedorganisationen og underorganisationerne også influeret og engageret i verden omkring og de organisationer, som denne indeholder. Organisationen er derved afhængig af medarbejdernes holdninger og handlinger, da den hele tiden skal tænke på medarbejderens sundhed, sociale tryghed og velfærd. En sådan organisation kan nationen Danmark opfattes som. Danmark kan abstrakt forstås som en organisation, hvor en række aktører formelt er samlet omkring en fælles interesse, og arbejder efter et fælles mål. Godt nok på hver sin måde, men de arbejder stadig frem mod den fælles interesse. I verdenssamfundet er det Danmarks mål at skabe de sociale rammer for befolkningen, som gør det muligt at leve trygt og fredeligt sammen på trods af store personlige forskelligheder. For at varetage denne forholdsvis store opgave er der oprettet et væld af underorganisationer, som hver især varetager en mindre og mere specifik del af opgaven. Eksempler på disse kan blandt andet være folketinget, som efter demokratiske principper udsteder love og regler for, hvordan man skal agere i organisationen. Social- og sundhedsvæsnet, som efter givne regler forsøger at hjælpe befolkningen til et helbredsmæssigt og økonomisk acceptabelt liv, og uddannelsessektoren, der sørger for at kvalificere befolkningen til at begå sig på arbejdsmarkedet. De forskellige

11 4 underorganisationer i organisationen Danmark kan dog have mere eller mindre modstridende interesser. Ofte handler uoverensstemmelsen om økonomisk fordeling af ressourcer mellem de enkelte underorganisationer, men også mere ideologiske stridigheder kan forekomme. Eksempelvis hersker der til stadighed uoverensstemmelse mellem forskellige aktører i undervisningssektoren om, hvilken vægtning de forskellige fag i gymnasieskolen skal have. Men stadig skal vi huske på, at de alle arbejder for samme sag - at sikre organisationens medarbejderes sundhed, sociale tryghed og velfærd. Globalisering Organisationen står ikke alene eller uafhængigt af den omkringliggende verden. En påvirkning, som har kraftig indflydelse på organisationen Danmark, er globaliseringen. Denne påvirkning skal organisationen Danmark hele tiden forholde sig til og agere i forhold til for ikke at miste position og derved ikke gøre sig gældende i den omkringliggende verden. Den nuværende regering beskriver globalisering og resultatet af den på følgende måde: Resultatet af den økonomiske globalisering og den teknologiske udvikling er først og fremmest stærkere konkurrence. Stærkere konkurrence mellem virksomheder i alle lande om at have den bedste vare til den rette pris. Konkurrence om at vide mest og være bedst til at udnytte det, vi ved. Konkurrence om at tiltrække de bedste hoveder. (Regeringen 2005, 9) Et væsentligt fremtidskrav for og til organisationen Danmark er derfor kravet om at følge med udviklingen, og derigennem gøre sig gældende i den globale verden. For at følge med globaliseringen har regeringen nedsat et globaliseringsråd, som har fremlagt en strategi for Danmarks fremtid i den globale økonomi. Globaliseringsrådets strategiplan fra april 2006, beskriver globaliseringen som en positiv faktor for øget velstand i Danmark. For at klare os i en globaliseret verden skal vi forny os, så vi kan agere på fremtidens arbejdsmarked. Danmark skal være konkurrencedygtig på det globale marked, med alle de krav dette stiller til effektivisering. Denne

12 5 optimering og effektivisering af hele organisationen Danmark sker som et led i en konvertering fra industrisamfund til videnssamfund altså en overgang fra produktproducerende samfund til vidensproducerende samfund. Den danske vidensorganisation I bogen Det vidende samfund, beskriver Lars Qvortrup nogle af de kompetencer, der er med til at konstituere et samfund som et videnssamfund. Et sådant videnssamfund er ét, der i stor udstrækning er i stand til at håndtere kompleksitet ikke mindst på det globale niveau. Et videnssamfund er således, ved hjælp af viden, i stand til at tilpasse sig den omkringliggende verden, som er i stadig forandring. Dette kræver et samfund med fremsynethed, og som til stadighed forstår at omlægge sine interne og eksterne processer, så disse altid er optimale i forhold til omverdenen (Qvortrup 2004). Overgangen til videnssamfundet kræver naturligvis et højt uddannelsesniveau, og her spiller universiteterne en vigtig rolle. Det er regeringens mål, at universitetsuddannelserne skal tilpasse sig samfundets behov. Uddannelserne skal sammensættes i samarbejde med erhvervslivet, og der skal skabes en højere bevidsthed om, hvilke kompetencer de enkelte uddannelser giver de studerende (Regeringen 2006, 6, 67). Samtidig er regeringens mål for universiteterne, at de skal være blandt de bedste i verden. I rapporten fra Globaliseringsrådet italesættes de som universiteter i verdensklasse. Samtidig skal universiteterne have en høj kvalitet og et indhold, der dækker samfundets behov for arbejdskraft med en forskningsbaseret uddannelse. Universiteterne skal bidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalificerede virksomheder og arbejdskraft i Danmark (Regeringen 2006, 62). Fra regeringens side bliver der derfor lagt et pres på universiteterne om, at de skal efterleve strategien, så også de kan medvirke til at sikre Danmarks interesser i en globaliseret verden. Det skal universiteterne gøre ved at sikre Danmarks konkurrencekraft gennem vækst, velstand og forskning, som skal danne grundlag for en dynamisk udvikling i virksomhederne og samfundet (Regeringen 2006, 62). En del af denne udvikling skal ifølge regeringen ske gennem oprettelse af eliteuddannelser, hvor specielt begavede studerende skal have mulighed

13 6 for at udnytte deres potentiale. Dermed også sagt, at det forventes, at elitestuderende kan opnå mere med deres uddannelse end almindelige studerende, fordi deres chance for at dygtiggøre sig forbedres. Universiteterne kan derved ændres på sigt, så de tilbyder professionsrettede uddannelser til almindelige studerende, mens eliteuddannelserne vil blive mere forskningsorienterede. Humaniora i organisationen Danmark For universiteterne er det vigtigt at have økonomiske ressourcer til de forskellige uddannelser samt forsknings projekter, og derfor er det altafgørende, at regeringen prioriterer og investerer i uddannelserne. I øjeblikket oplever vi som studerende en ændring af uddannelserne, idet regeringen ønsker at ændre uddannelsesudbuddet. Det hænger efter vores opfattelse sammen med, at der er forholdsvis mange arbejdsløse akademikere og specielt inden for humaniora, på trods af, at det danske samfund netop nu har generel lav arbejdsløshed og er i økonomisk vækst. Dele af arbejdsløsheden blandt humanistiske kandidater beror på, at der tidligere blev ansat mange humanister i undervisningssektoren, men at der efterhånden uddannes flere humanister, end undervisningssektoren kan aftage. Samtidigt er der fra erhvervslivets side muligvis en forkert opfattelse af de humanistiske kandidaters kompetencer, idet de ofte anses som bløde og svævende og derfor ikke kan tilbyde erhvervslivet noget. Som et modspil til regeringen og erhvervslivets syn på humanistiske kompetencer har Statens Humanistiske Forskningsråd i 2002 udarbejdet en strategiplan. Den beskriver mange af de humanistiske kompetencer i forbindelse med globaliseringen og videnssamfundet (SHF 2002, 11). Ifølge strategien skal humanistisk forskning være på et højt internationalt niveau for at sikre danske kompetencer inden for hele det humanistiske fagområde. Desuden er den økonomiske vækst i samfundet, udover tekniske kompetencer, også afhængig af forståelse for menneskelige ressourcer, læringskompetencer, kommunikationsevner, kulturforståelse, kreativ udvikling og tilsvarende værdier. Disse værdier er direkte forbundet med den humanistiske grundforskning. Ifølge Statens Humanistiske Forskningsråd er der derfor stor brug for de humanistiske kandidaters kompetencer indenfor i samfundet og dets behov. Globaliseringen og videnssamfundet lægger op til, at de

14 7 humanistiske kompetencer kan være med til at styrke samfundet og dermed Danmarks position i det globale samfund. Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet er en aktiv del af organisationen Danmark, og arbejdsmarkedet skal forsøge at navigere indenfor de rammer og mål, som regeringen fastsætter for organisationen. Det er primært på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet, at det økonomiske fundament i organisationen Danmark skabes. Derfor ser vi ofte, at politikerne til en vis grænse rådfører sig med erhvervslivet og tager deres synspunkter med i overvejelser og forslag til lovgivning. Virksomhederne bør ifølge regeringen ansætte højtuddannede til at forske og udvikle nye teknologier, processer, varer og tjenester. Regeringens mål er, at danske virksomheder skal have bedre vilkår, så de kan være blandt de mest innovative i verden (Regeringen 2006, 82-83). Erhvervslivet forventes således at tage et ansvar for Danmarks placering i den globaliserede økonomi og dermed være med til at opretholde den sociale velfærdsstat. Virksomhederne forventes at være innovative, fleksible og åbne overfor nye muligheder i markedet. Oplevelsesøkonomi En realitet, der i dag har indvirkning på arbejdsmarkedet, er outsourcing af arbejdsopgaver. Outsourcing er en stor del af det, vi kender som globalisering, nemlig det faktum, at de klassiske produktionsvirksomheder flytter hele eller dele af deres produktion til andre lande. Dette er typisk til Østeuropa eller Asien, hvor omkostningerne ved produktionen er væsentligt lavere end de danske. Dermed er mange danske arbejdspladser i risiko for at blive outsourced. Kendetegnende, for mange af de produktionsvirksomheder, som stadigvæk er at finde i det danske samfund, er, at de beskæftiger sig med produktion, som ikke umiddelbart kan flyttes til andre steder i verden. Der er produkter, som på den ene eller anden måde får værdi ved at være produceret i Danmark. Eksempelvis produkter, som sælges på dansk kvalitet eller dansk design eller, at produktet er produceret i overensstemmelse med de danske miljøregler. Et fremtidsperspektiv, som er fremkommet af dette, er den såkaldte oplevelsesøkonomi.

15 8 Oplevelsesøkonomien indeholder meget andet end forlystelsesparken Tivoli, Den lille Havfrue og de store koncerter i Horsens. Oplevelsesøkonomi kan indgå i snart alle dele af det danske erhvervsliv og vil i fremtiden komme til at indbefatte en stadig større del af samfundets økonomi. Produkter, der opfattes som oplevelsesøkonomiske, appellerer ofte til hjertet og til det emotionelle frem for til fornuften og økonomien. Her kan eksempelvis nævnes Bang & Olufsen og Arne Jakobsen. Mange af produkterne indeholder alligevel både en emotionelog en rationel dimension. Det, der adskiller det traditionelle produkt fra det nye, er oplevelsesdimensionen. Et eksempel kan være købet af en barnevogn, tidligere købte forældre den barnevogn, som var praktisk og opfyldte et behov, men i dag kan forældre købe barnevogne, som giver status og afspejler en bestemt identitet. Teknologiske forbedringer kan kopieres og bliver det, hvilket ofte kommer til udtryk i forskellige sagsanlægs mod virksomheder i fjernøsten, der kopierer vestligt patenteret teknologi og design. Det, der ikke kan kopieres er oplevelsesdimensionen, nemlig det der appellerer til det emotionelle. I takt med stigende velstand får mange produkter efterhånden en oplevelsesdimension, fordi forbrugeren er villig til at betale en højere pris for en bestemt oplevelse, og mange forskellige virksomheder har i dag indført begrebet oplevelsesøkonomi. De produkter, der ikke konverteres eller gentænkes med en oplevelsesdimension, vil sandsynligvis forblive i en barsk priskonkurrence med de billige kopivarer og udsættes dermed potentielt for outsourcing. Det essentielle ved oplevelsesøkonomien er netop, at den ikke direkte kan outsources, og dermed behøver hverken virksomhederne eller ansatte at frygte for deres job. Med denne introduktion har vi nu beskrevet nogle af de områder, som er med til at udgør organisationen Danmark. Herefter ønsker vi at indsnævre introduktionen ved at beskrive den empiri, som danner baggrund for vores analyse.

16 9 Empirivalg Vi har valgt rapporten Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet udgivet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (herefter forkortet Videnskabsministeriets) fra marts Rapporten er skrevet af en uafhængig arbejdsgruppe, som er udpeget af Videnskabsministeriet (Videnskabsministeriet 2005, 42). Formålet med rapporten er at: ( ) give anbefalinger og inspiration til den samlede, fremtidige indretning af de humanistiske universitetsuddannelser i lyset af udviklingen på de relevante arbejdsmarkeder. (Videnskabsministeriet 2005, 40) Rapporten bygger på et statistisk samt praktisk materiale, som påpeger et problem for de humanistiske kandidater efter endt uddannelse. (Videnskabsministeriet 2005, 39-42). Udover de faktuelle og statistiske data, som viser et stigende optag på humanistiske uddannelser og høj arbejdsløshedsprocent, indgår der i oplægget ganske klart formulerede spørgsmål, som forventes besvaret. Dermed opstiller Videnskabsministeriet en dagsorden for, hvad de ønsker, rapporten skal belyse og ud fra hvilken vinkel. Rapporten afspejler regeringens kommunikation som et budskab fra én organisation til en anden organisation. Dermed er rapporten med til at synliggøre et budskab omkring ledelsen, arbejdet og selve organiseringen af universiteterne. Dermed opfatter vi Videnskabsministeriets rapport Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet som et produkt af kommunikationen i organisationen Danmark, og samtidig et indlæg i kommunikation om universiteterne og kandidaterne. Vores empiri er vedlagt som bilag på en Cd-rom bagerst i rapporten. Motivationen for projektet Vores motivation for at beskæftige os med humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet er åbenlys, idet vi selv er studerende ved det humanistiske fakultet på Aalborg Universitet og meget naturligt ønsker at blive en del af det danske arbejdsmarked indenfor en overskuelig årrække. Vi har derfor med stor interesse læst videnskabsministeriets

17 10 rapport for at danne os et overblik over, hvordan man i samfundet ser på vores kompetencer. Vi ønsker at undersøge måden, hvorpå rapporten italesætter de humanistiske kandidater, og med sproget så at sige måske legitimerer en bestemt måde at anskue de humanistiske kandidater og deres uddannelse på. Hvilket budskab er det egentlig, der kommunikeres i empirien? Samtidig med, at det er et emne, som vi selv er dybt engagerede i og påvirkede af, mener vi også, at emnet har en samfundsmæssig relevans. Uddannelsessektoren er en forholdsvis stor post på finansloven, og det samme er de skattekroner, som gerne skulle komme tilbage i statskassen fra de nyuddannede kandidaters arbejde efter endt uddannelse. Det er således vigtigt, at der kommer kvalificerede kandidater ud fra universiteterne, ligesom det er essentielt, at arbejdsmarkedet forstår at udnytte kandidaternes kvalifikationer. I den til tider heftige beskæftigelsesdebat, som ofte fokuserer på arbejdsløse akademikere, bliver specielt de humanistiske kandidater ofte italesat som nærmest ubrugelige på arbejdsmarkedet. Dette står i skarp kontrast til universiteternes kompetenceafklaringer for de enkelte humanistiske uddannelser og Statens Humanistiske Forskningsråds holdning. Der er således tale om et spændingsfelt mellem de forskellige opfattelser på området. Som humaniorastuderende er vi alle naturligt nok blevet spurgt om de humanistiske uddannelsers berettigelse på arbejdsmarkedet. Vi konfronteres ofte med den evigt tilbagevendende holdning, at humanistiske føle-føle uddannelser ikke har sin plads på arbejdsmarkedet 1. Introduktionen med præsentation af empirivalg og vores motivation danner baggrund for vores problemstilling. Vi vil i det efterfølgende afsnit beskrive vores problemformulering. 1 Som humanister mener vi dog, at der er rigelige jobs til os efter endt uddannelse, samfundet og virksomhederne skal blot finde ud af, at de ikke kan undvære os i deres organisation.

18 11 Problemformulering Vi har forsøgt at give et indblik i organisationen Danmark med særligt fokus på universiteterne og de humanistiske uddannelser. Herunder er vi interesserede i diskursen omhandlende produktionen af de humanistiske kandidater set i relation til, hvordan organisationen Danmark som velfærdsstat skal overleve i det globale samfund og i den globale konkurrence. Videnskabsministeriets rapport Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet er et initiativ, som direkte skaber en forbindelse til, hvordan produktionen af humanistiske kandidater skal opfattes i organisationen Danmark. I rapporten forandres og redefineres informationer om humanistiske kandidater på en ny og alternativ måde. Vi ønsker at skabe en indsigt i den viden og de betydningsrelationer, der formidles i empirien. Derfor er vores problemstilling: Hvordan italesættes humanistiske kandidater i Videnskabsministeriets rapport Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet? Til at besvare problemformuleringen vil vi benytte en diskursanalyse. En diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden eller et bestemt udsnit af verden på (Jørgensen og Phillips 2005, 9). En af grundene til at vælge en diskursanalyse er, at vi ønsker at sætte sproget i fokus for at undersøge, hvilke videns- og betydningsrelationer, der skabes i empirien. Herunder vil vi få indsigt i den viden, der konstrueres i diskursen omkring de humanistiske kandidater. Vi vil derfor undersøge sproget for sammenhænge eller mønstre, som er med til at påvirke italesættelsen. Dette ønsker vi at uddybe i det følgende.

19 12 Sprog og viden Sproget kan anses for at være en samling af identificerende ord, som mennesker kan vælge imellem til at beskrive deres tanker og følelser. Dermed forstås, at mennesket benytter sproget til at beskrive følelser og tanker, der allerede eksisterer inde i dem selv. En alternativ forståelse, som vi ønsker at tilslutte os er, at sproget skaber mennesker og viden. Med andre ord, vi kan forstå mennesker og viden som noget, der er skabt af sprog. Et eksempel på dette kan være, at ord som sundhed og velvære eksisterede, inden vi blev født, og det samme gjorde begreberne, som ordene refererer til. I den proces, hvor vi lærte at tale, havde vi ikke andet valg end at lære at forstå os selv i relation til, hvad sundhed og velvære er. Vores erfaring med verden og måske især vores indre oplevelser ville blive uhåndgribelig uden et sprog, der giver struktur og mening. Sproget giver os netop en måde at strukturere vores erfaringer med os selv og verden på (Burr 1995, 33-35). Sprog og viden er derfor uadskillelige, idet sprog skaber basis for vores tanker. Opfattelsen af, at sprog og viden er uadskillelige, giver os et grundlag for at vælge Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori, som analyseredskab, da viden her forstås som noget, der skabes gennem sproget i en betydningsdannelsesproces mellem forskellige sociale aktører. Ifølge diskursteori går vores adgang til social og fysisk virkelighed altid gennem sproget. Det betyder, at diskursteorien opfatter alle sociale fænomener som organiseret efter samme princip som sproget. Ved hjælp af diskursteori vil vi derfor undersøge sproget og dermed, hvordan skabelse af viden gennemføres i rapporten. Viden og magt Da vores identitet er formet gennem sprog,(burr 1995, 35) er det interessant at undersøge, hvorfor nogle identiteter er nemmere at indtage end andre. Magt kan tænkes som omfanget af en persons adgang til ressourcer, som penge, fritid, berigende job og som omfanget af deres evne til at påvirke deres verden. På det grundlag må der være mennesker med mere magt end andre i samfundet (Burr 1995, 62). Diskurser er inkorporeret i magtrelationer, fordi nogle versioner eller måder at repræsentere mennesker eller begivenheder på fremtræder som sande og andre som usande (Burr 1995, 54-55). I vores og visse andre samfund

20 13 repræsenteres sundhed, ernæring og motion som vigtige elementer til at blive slank, få mere energi og i det hele taget at få et godt liv. Disse diskurser berettiger popularitet og succes for de personer, der formår at efterleve dem. Diskurser, som derimod repræsenterer fedme og dovenskab som vigtige for det ideelle liv, har mindre mulighed for at møde udbredt accept og anerkendelse. Diskurser er tæt forbundet med den måde, hvorpå samfundet er organiseret og praktiseres. Magt til at handle på en bestemt måde, forlange ressourcer til kontrol eller blive kontrolleret afhænger af den viden, der aktuelt er fremherskende i samfundet. Når verden eller en person bliver defineret på en måde, der får os til at handle på en bestemt måde, er det at udøve magt. Dette gøres dog ikke altid bevidst, og derved udøves ikke bevidst magt. Det er altså konstituering af viden, der udvirker magtrelationer (Burr 1995, 63-65). Når humanistiske kandidater i rapporten defineres eller repræsenteres på en bestemt måde er det vores overbevisning, at der produceres en bestemt viden, som giver repræsentationen magt og på den måde udvirker et magtforhold. Dette forhold er interessant at analysere. Sproget, der konstruerer en bestemt viden og tankegang, skaber rammer for en acceptabel social handling, viden, identitet med mere og siger yderligere noget om, hvem humanistiske kandidater er i den pågældende diskurs. Vores fornemmelse af os selv og vores identitet, kan ses som noget, der konstant undersøges og diskuteres, noget der bekræftes og fastholdes gennem sprog. Det giver os et interessant udgangspunkt for at undersøge sproget for, hvilken viden og dermed magt, der udøves. Ifølge diskursteori er både sproglig og social praksis dele af diskurs. Derfor ønsker vi at benytte denne teori til vores analyse af både sproget og det sociale. Diskursteorien vil blive nærmere beskrevet i vores diskursteoriafsnit. Vi vil i det følgende afsnit redegøre for vores videnskabelige tilgang til dette projekt.

21 14

22 15 Socialkonstruktionisme Vi har i det foregående lagt op til at arbejde inden for det socialkonstruktionistiske felt, hvilket vil sige, at den sociale verden er konstrueret gennem sproget. Diskursteorien tager afsæt i denne socialkonstruktionistiske tankegang og vores udgangspunkt for at foretage analyserne er derfor også en videnskabelig bevidsthed om, hvad det vil sige at anskue verden ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv. Vi har valgt at benytte An Introduction to Social Constructionism af Vivien Burr til at beskrive det socialkonstruktionistiske udgangspunkt for projektet. I modsætning til en naturvidenskabelig og positivistisk måde at anskue verden på, hvor verden kan forstås og forklares ved objektive observationer af det eksisterende, foreskriver socialkonstruktionismen, at vi skal være bevidste om vores måde at forstå verden og os selv på. Intet må tages for givet, og vi skal forholde os spørgende overfor antagelser om, hvordan vi oplever og forstår den sociale verden. Burr hævder, at der ikke kun er én egenskab, der kan karakterisere en socialkonstruktionist, men nærmere et noget som du nødvendigvis må tro på for at være socialkonstruktionist (Burr 1995, 3). Der er mange måder at betragte socialkonstruktionismen på, men alle har et eller flere standpunkter til fælles. Nogle af disse egenskaber eller holdninger vil vi forsøge at beskrive i det følgende. En vigtig pointe, som vi netop har beskrevet, er i følge socialkonstruktionismen en kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden.

23 16 Måden, hvorpå vi forstår verden, er historisk og kulturelt bestemt. Hvordan vi blandt andet forstår musik som klassisk eller pop, mennesker som mænd eller kvinder, fortid og fremtid afhænger af, hvor og hvornår vi har levet. Forståelsen er ikke kun afhængig af kultur og historie samt en bestemt social og økonomisk situation i samfundet - den form for viden, der eksisterer i en kultur, er også et produkt af den (Burr 1995, 4). Vi må derfor ikke antage, at vores viden og måde at forstå er bedre eller mere rigtig end andre måder. I den vestlige verden har vi for eksempel den opfattelse, at et ægteskab består af to personer og helst en mand og kvinde. I andre kulturer er flerkoneri tilladt og helt normalt. Der findes også eksempler på, at homoseksualitet er en accepteret og fastlagt tradition blandt yngre mænd i deres første år som seksuelt aktive, og i nogle minoritetsbefolkningsgrupper, er der eksempler på, at de ældre mænd oplærer de yngre mænd i seksualakten. På den måde forstår vi, at mønstre af viden og betydning er historisk og kulturelt betingede, og at én viden ikke er mere rigtig end andre. Argumentet er følgelig, at vi, i interaktionen mellem mennesker, fremstiller vores egen viden, og det er samtidig også den praksis, hvorunder vores fælles version af viden skabes. Det vil derfor sige, at mennesker konstruerer verden imellem sig. Derfor er alle interaktioner og især sproget interessant for socialkonstruktionismen. Det vi betragter som sandhed, vores aktuelle accepterede måde at forstå verden på, er ikke et produkt af objektive neutrale observationer, men derimod produkt af sociale interaktioner (Burr 1995, 4). Viden og social aktion er afhængig af hinanden, fordi vores viden motiverer og indbyder til forskellige menneskelige handlinger. Et eksempel fra Burr er, at man tidligere anså alkoholikere for at være ansvarlige for deres adfærd og dermed skyldige i druk og en respons kunne derfor være fængsling. Men fra, at alkoholisme blev anset som noget selvforskyldt og en forbrydelse, ser vi det nu nærmere som en afhængighed og sygdom. Den sociale handling dette medfører, er derfor tilbud om medicinsk eller psykologisk behandling (Burr 1995, 5). Ifølge socialkonstruktionismen forstår vi derfor, at konstruktioner af verden opretholder nogle mønstre af social handling og udelukker andre.

24 17 Vores socialkonstruktionistiske udgangspunkt Vi vil eksplicitere valget af socialkonstruktionismen som vores videnskabsteoretiske tilgang. Ifølge Burr er socialkonstruktionismen kendetegnet ved, at den sociale virkelighed anses som menneskeskabt. Det betyder, at vi ikke tror på én objektiv virkelighed, men derimod anskuer virkeligheden som relativistisk og subjektivistisk. Det vil sige, at virkeligheden afhænger af, hvilke øjne der ser. De forskellige virkeligheder, som er en social konstruktion, er tæt knyttet til den sproglige dimension, da virkeligheden netop skabes gennem sproget. Viden, forståelse og mening kan derfor ikke eksistere uden sproglig interaktion mellem mennesker. Vores forståelse af socialkonstruktivismen betyder, at vi ved, at vores analyse og resultater vil blive en konstruktion, skabt på baggrund af teori og analyseret empiri. Vores konklusioner er ikke en evigtgyldig objektiv sandhed, men forhåbentligt et kvalificeret og velargumenteret bud, skabt i en bestemt kontekst på et givent tidspunkt. Samtidig anser vi dette projekt og dets konklusioner som et produkt af vores historie, samtid og kultur. Efter at have redegjort for vores videnskabsteoretiske tilgangsvinkel vil vi fortsætte med at beskrive de begreber, som vi ønsker at benytte i analysen af Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet.

25 18

26 19 Diskursteorien I dette afsnit vil vi beskrive og diskutere Laclau og Mouffe s diskursteori. Det gør vi for senere at kunne bringe diskursteorien i spil i forbindelse med vores analyse. Vi vil tage udgangspunkt i teksterne Hegemony and Socialist Strategy af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe samt Diskursanalyse som teori og metode af Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips. Vi vil ikke beskrive alle diskursteoriens begreber, men blot dem vi ønsker at benytte i analysen. Begrundelse for diskursteorien Blandt de mange diskursanalyser, der findes, har vi valgt at benytte diskursteori fordi den: ( ) forsøger mere abstrakt at kortlægge de diskurser, der overhovedet cirkulerer i samfundet på et bestemt tidspunkt eller angående et bestemt socialt område. (Jørgensen og Phillips 2005, 30) Vi ønsker at undersøge, hvordan humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet italesættes i dag i rapporten Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet. Derfor undersøger vi en diskurs, der cirkulerer i vores samfund på et bestemt tidspunkt. Vi mener, at diskursteorien er egnet i dette tilfælde, grundet at den sigter mod at undersøge, hvordan vi skaber virkeligheden, og ikke hvorfor vi skaber den. Denne skabelse af virkeligheden sker gennem diskursiv kamp. En kamp mellem diskurser som enkeltvis repræsenterer en bestemt måde at tale om og forstå den sociale verden på. Der kæmpes om at opnå hegemoni en tilstand hvorved diskurserne kan fastlåse sproget netop på deres måde (Jørgensen og Phillips 2005, 15). Som beskrevet i forbindelse med socialkonstruktionismen tillægger vi verden en betydning gennem sociale konventioner, hvor bestemte ting forbindes med bestemte tegn. Det betyder, at vi med en analyse af sproget kan give et bud på, hvordan

27 20 humanistiske kandidater skabes idet virkeligheden omkring kandidaterne skabes ved at italesætte den. I rapporten Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet beskrives det i forordet, hvorfor Videnskabsministeriet ønsker denne rapport. Arbejdsmarkedet for humanistiske kandidater har forandret sig bemærkelsesværdigt inden for det seneste årti. ( ) Men overgangen fra de humanistiske uddannelser til dette nye arbejdsmarked foregår ikke uden problemer. ( ) Denne rapport har derfor valgt at fokusere på overgangen fra de humanistiske uddannelser til det offentlige og private arbejdsmarked( ) (Videnskabsministeriet 2005, 5) Eftersom det ikke er interessant for os at afdække den objektive virkelighed, i diskursteoretisk forstand, finder vi det derimod interessant at analysere os frem til, hvordan den sociale virkelighed ændres, i et forsøg på at blive objektiv. Dette vil vi komme nærmere ind på i teorigennemgangen af objektiviteten. Betydningsdannelse Laclau og Mouffe kommer frem til, at ( ) det sociale felt forstås som et væv af betydningsdannelsesprocesser. (Jørgensen og Phillips 2005, 35) Det vil sige, at diskursteorien sigter mod en forståelse af det sociale felt som en diskursiv konstruktion, hvor sociale fænomener kan analyseres med diskursteoriens redskaber. Diskursteorien præsenterer to redskaber til at analysere det sociale sproget og det sociale felt. Vi vil begynde med at beskrive diskursteoriens tilgang til sproget og efterfølgende udvide begrebsapparatet til hele det sociale felt. Alle tegn i sproget får sin specifikke værdi og derved betydning ved at være forskellig fra hinanden, og er ifølge Laclau og Mouffe defineret som: The point is that all values are values of opposition and are defined only by their difference (Laclau og Mouffe 1985, 106)

28 21 Diskursteorien indbefatter, at vi gennem vores sprogbrug hele tiden prøver at fastlåse tegnenes betydning ved at sætte dem i forhold til hinanden. Denne fastlåsning af tegn er kun midlertidig, da sproget er et socialt fænomen, som hele tiden kan ændre sig. ( ) Det er gennem konflikter, konventioner og forhandlinger i et socialt rum, at betydningsstrukturer fastlægges og udfordres. (Jørgensen og Phillips 2005, 35) Det vil sige, at gennem social interaktion og gennem sproget, vil vi altid forsøge at skabe, ændre eller fastlægge betydningsstrukturer. For eksempel kan begrebet sundhed af nogen opfattes som noget, der har med kost og motion at gøre, mens andre vil mene, at mentalt overskud og psykisk velbefindende er det vigtigste indenfor en sundhedsdiskurs. De to måder at opfatte sundhed på, behøver ikke at udelukke hinanden, men det kan skabe konflikter og forhandlinger i det sociale rum. Det er i dette felt diskursanalysen er anvendelig, altså i feltet hvor den diskursive kamp eksisterer. I dette projekt har vi netop valgt at behandle de processer, hvor der kæmpes om at fastlægge tegn og deres betydninger omhandlende de humanistiske kandidaters vej til arbejdsmarkedet. Diskursteoretiske begreber Vi vil i det efterfølgende beskrive og give eksempler på, hvordan vi ønsker at benytte en række begreber, som Laclau og Mouffe beskriver til analyse af sproget. Det skal dog nævnes, at Laclau og Mouffe ikke selv har brugt diskursteorien til empiriske undersøgelser, men kun som teoriudvikling.

29 22 Det første begreb er diskurs, som ifølge Laclau og Mouffe kan forklares ved: ( ) we will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory practice. The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse. (Laclau og Mouffe 1985, 105) En diskurs er altså enhver artikuleret praksis, som etablerer en relation mellem elementer, så deres betydning fastlægges inden for et specielt domæne. Derfor er diskurs en bestemt måde at tale om og forstå verden på. Det vil sige, at en diskurs for eksempel kan omhandle sundhed i Danmark, da denne diskurs fastlægger betydninger inden for domænet sundhed i Danmark. I det efterfølgende vil vi forklare alle begreberne i forhold til denne sundhedsdiskurs, som er vores eget eksempel. Inden for en diskurs vil der altid være tegn, som får deres betydning ved at være forskellige fra hinanden (Jørgensen og Philips 2005, 35). Et tegn er derfor alt, der i dette tilfælde har med sundhed at gøre, eksempelvis motion og frugt. Det er tegnenes position i diskursen, der er med til at beskrive og definere diskursen. Et tegn, som har fået en position eller er blevet fastlagt kaldes for et moment. Det betyder, at momenterne får deres betydning, fordi de er i den samme diskurs, men samtidig fordi de er forskellige fra hinanden. Eksempelvis kan grøntsager, æg og svømning være momenter i sundhedsdiskursen. Sundhedsdiskursen udspænder altså en struktur af betydninger og relation mellem momenterne i et domæne, der har med sundhed at gøre. Momenter som grøntsager og svømning er dermed med til at beskrive diskursen om sundhed. I forhold til begrebet momenter findes elementer, som er forskellige fra momenter, fordi deres betydning ikke er fastlagt, - de er dermed flertydige. En diskurs forsøger at gøre elementer til momenter ved at reducere elementernes flertydighed til entydighed. Det vil sige, at sundhedsdiskursen på et tidspunkt kan fastlægge elementet kød til et moment som værende sund. Andre elementer kunne være korn, økse, høne, foder, tang og vand, som ikke alle umiddelbart optræder i

30 23 sundhedsdiskursen, før deres betydning fastlægges. Eksempelvis: Hønsekød er sund mad. Fritgående høns har i modsætning til burhøns levet en sund tilværelse og bliver slagtet i det fri med en økse. På den måde kan elementer blive reduceret og gjort til entydige momenter i en sundhedsdiskurs. Momenterne bliver holdt sammen og får betydning ud fra begrebet nodalpunkt, som Laclau og Mouffe definerer som: We will call the privileged discursive points of this partial fixation, nodal points. (Laclau og Mouffe 1985, 112) Et nodalpunkt er derfor et privilegeret tegn, som andre tegn får deres betydning i forhold til. Eksempelvis kan kost være et nodalpunkt i sundhedsdiskursen, som momenterne kød, pasta, grøntsager og æg får deres betydning i forhold til. The impossibility of an ultimate fixity of meaning implies that there have to be partial fixations otherwise, the very flow of differences would be impossible. Even in order to differ, to subvert meaning, there has to be a meaning. (Laclau og Mouffe 1985, 112) Når en diskurs prøver at fastlægge tegn, så de får en bestemt betydning, vil andre mulige betydninger af tegnene altid blive udelukket. En diskurs er således en reduktion af muligheder. Denne udelukkelse kaldes i diskursteorien for det diskursive felt. Derved kan det diskursive felt medvirke til, at en diskurs konstrueres ud fra de diskurser, som den udelukker, i forhold til det diskursive felt. I forbindelse med det diskursive felt er der rejst en kritik af, om alle diskurser findes heri, eller om det kun er konkurrerende diskurser, der optræder i det diskursive felt (Jørgensen og Philips, 2005). Jørgensen og Philips foreslår, at det diskursive felt deles op i to: et diskursivt felt, som betegner alle de diskurser, som diskursen udelukker samt en diskursorden, et begreb, som betegner de diskurser, der konkurrerer i samme terræn. Hvis vi igen bruger sundhedsdiskursen som eksempel, kan fastfood-, sports-, stress- og økonomisk-diskurs være i diskursordenen, da de konkurrerer i forhold til sundhedsdiskursen. Alle andre tænkelige diskurser som uddannelsesdiskurs og computerspilsdiskurs befinder

31 24 sig derimod i det diskursive felt. Vi har i vores projekt valgt at følge Jørgensen og Phillips forslag og benytte begrebet diskursorden. Mellem elementerne i det diskursive felt vil der altid være artikulationer, som griber ind i og former betydningsstrukturerne. Artikulation er ifølge Laclau og Mouffe: ( ) we will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory practice. (Laclau og Mouffe 1985, 105) Artikulation etablerer en relation mellem elementer, så deres identitet ændres, derved opstår der et bindeled mellem elementerne, for eksempel hvis ris, spisepinde og tang artikuleres i en sundhedsdiskurs, gøres tang til noget spiseligt og leder tankerne hen på sushi, men hvis tang og strandlopper bindes sammen, kan der være tale om en artikulation i en havdiskurs. Tegnet tang forandres, når det sættes i relation til andre tegn i en konkret artikulation. Diskursteorien bruger artikulationerne til at: ( ) analysere, hvordan strukturen i form af diskurser konstitueres og forandres, og det gøres ved at se på, hvordan artikulationerne hele tiden reproducerer, udfordrer eller omformer diskurserne. (Jørgensen og Philips 2005, 40) De tegn, som diskurserne kæmper om at fylde med indhold, kaldes flydende betegnere. Det vil sige tegn, som i forskellige diskurser kan have forskellige betydninger. Derfor kan et nodalpunkt være en flydende betegner, grundet at det kun får sin betydning i den specifikke diskurs. Kost kan være en flydende betegner, da den eksempelvis kan optræde i en arbejdsdiskurs på et plejehjem, hvor nogle opfatter kostplanlægning som en del af et arbejde, der skal udføres. I en sundhedsdiskurs får kost sin betydning gennem sunde kostvaner og bestemte madvarer.

32 25 Det sociale Laclau og Mouffe s diskursteori indeholder udover sproget også det sociale felt. Deres teori om det sociale er derfor en integreret del af deres diskursteori. Vi opfører os, som om virkeligheden omkring os havde en fast og entydig struktur, som om samfundet, de grupper, vi tilhører, og vores identitet var objektivt givet. Men ligesom sprogets struktur aldrig er helt fastlagt, er også samfundet og identitet flydende og foranderlige størrelser, der aldrig helt kan fikseres. (Jørgensen og Phillips 2005, 44) Ligesom tegnene i sproget er relationelt definerede, og altså får deres betydning ved at være forskellig fra andre tegn, så får også sociale handlinger betydning, i relation til andre handlinger. Hvis man, indenfor en sundhedsdiskurs, vælger at gå til yoga, vil denne handling få sin betydning ved at være forskellig fra at dyrke maraton. Laclau og Mouffe ser ikke kun det sproglige som diskurs men også den sociale praksis. Det vil sige, da både det sproglige og det sociale felt ses som én diskurs, arbejder Laclau og Mouffe med en fælles analysetilgang. De førnævnte begreber kan derfor bruges både til analyse af sproget og det sociale. Laclau og Mouffe hævder, at vores adgang til social og fysisk virkelighed altid går gennem sproget. Det betyder ikke, at den fysiske virkelighed ikke findes, men at den kun får sin betydning gennem diskurs. Det betyder, at diskursteorien opfatter alle sociale fænomener som værende organiseret efter samme princip som sproget. Laclau og Mouffe benytter begrebet politik inden for det sociale felt. I den sammenhæng er politik ikke partipolitik, men noget der skaber samfundet på en bestemt måde og derved udelukker andre måder at skabe det på. Vi konstituerer hele tiden samfundet på bestemte måder ud fra vedvarende processer. Et eksempel kan være kostpyramiden, som gav anbefalinger til den rigtige måde at sammensætte sin kost på, der på få år er blevet vendt 180 grader og derved udsender et nyt budskab. Det sker ved, at der i samfundet opstår kampe mellem tidligere fastlagte

33 26 diskurser og politik - de nye diskurser. Nogle diskurser kan forekomme så naturlige, at man ikke kan se andre alternativer end blot den ene, som det var tilfældet, da man tidligere opfattede den oprindelige kostpyramide som den rigtige måde at spise på. De diskurser, som er midlertidigt fastlagte, kaldes i diskursteorien objektive. Objektiviteten er et historisk resultat af politiske processer og kampe; den er aflejret diskurs. (Jørgensen og Phillips 2005, 48) Grænsen mellem det selvfølgelige, som er det objektive og det, der kæmpes om, altså politik, er der, hvor diskursens momenter kan blive til elementer og derved genstand for nye artikulationer. Et sådan eksempel kan være at definere, hvad sundhed er. Før i tiden var det en selvfølgelighed, at sundhed indbefattede bestemte kostvaner, og diskursen var derfor objektiv. I takt med, at samfundet har ændret sig, problematiseres objektiviteten blandt andet ved at definere sundhed som økologi og psykisk overskud eller den omvendte kostpyramide. Diskursteorien sætter derfor lighedstegn ved begreberne objektivitet og ideologi. Objektivitet ses som det, der fremstår som givet altså det, der tilsyneladende ikke får sin betydning ved at være forskellig fra noget andet, men dette er også kun tilsyneladende. Objektiviteten skjuler de alternative muligheder for os og er dermed ideologisk. Diskursteorien bruger dog ikke ordet ideologi, men benytter i stedet objektivitet for ikke at blive forvekslet med den traditionelle ideologi. Hegemoni I kampområdet mellem objektivitet og det politiske, findes begrebet hegemoni. Men inden vi beskriver hegemoni, vil vi først beskrive nogle begreber, som kan hjælpe os med at forklare, hvad hegemoni er. Det første er antagonisme, som Jørgensen og Phillips forklarer på følgende måde: Antagonisme er diskursteoriens begreb for konflikt. Antagonisme opstå, når forskellige identiteter gensidigt forhindrer hinanden. (Jørgensen og Phillips 2005, 60)

34 27 Dog er det ikke sådan, at selv om vi har forskellige identiteter, står identiteterne ikke altid i et antagonistisk forhold til hinanden. Det antagonistiske forhold opstår, når det diskursive felt truer diskursens eksistens og entydighed. Som forbruger kan man ikke både have en identitet som økonomisk og økologisk forbruger, da disse gensidigt forhindrer hinanden, fordi økologiske varer ofte er dyrere end ikkeøkologiske. Det, der opløser antagonismen, er den hegemoniske intervention. En hegemonisk intervention er en artikulation, som gennem en kraft ( force ) genopretter entydigheden. (Laclau i Jørgensen og Philips 2005, 60) En hegemonisk intervention ville eksempelvis være, hvis den danske stat valgte at give tilskud til økologiske varer, så de blev billigere eller fik samme prisniveau som ikke-økologiske varer. Den hegemoniske intervention fastlåser elementer i momenter på tværs af diskurser, som antagonistisk støder sammen. Ved en hegemonisk intervention bliver det altså muligt både at være økonomisk og økologisk forbruger. Tilbage til begrebet hegemoni, som betyder, at den ene diskurs undergraver den anden for derefter at dominere. Den hegemoniske intervention er lykkedes, hvis én diskurs igen alene dominerer dér hvor der før var konflikt, og antagonismen dermed er opløst. (Jørgensen og Phillips 2005, 61) Hegemoni er den tilstand, der opstår, når et antagonistisk forhold bliver opløst via hegemonisk intervention. Vi ønsker at analysere hegemoni eller de kampe, der er i forhold til, hvilken diskurs, der skal dominere i et bestemt felt. Samfundet Ligesom sproget og det sociale, er samfundet delvist og midlertidig struktureret. Hvis mennesker eksempelvis identificerer sig med forskellige klasser i samfundet, er det ikke fordi samfundet objektivt udgøres af disse klasser, men fordi der er sket en midlertidig fastlåsning, som bevirker, at andre identifikationsmuligheder er udelukket. Alle

35 28 betegnelser for samfundet som en helhed er flydende betegnere, som Laclau i sin tekst Power and Representation (Jørgensen og Phillips 2005) kalder for myter. Da der kun findes midlertidige struktureringer af det sociale, som aldrig er endelige eller totale, har vi brug for et repræsentationsrum eller platform, hvori vi mennesker kan handle eller diskutere ud fra. Myten Danmark muliggør således dansk politik og giver de forskellige politikere en nødvendig platform, hvorpå de overhovedet kan diskutere med hinanden på. Samtidig giver valget af myten en ramme for, hvad og hvordan det giver mening at diskutere. (Jørgensen og Phillips 2005, 52) Det vil altså sige, at en myte er en nødvendighed for vores handlinger, idet vi interagerer med andre mennesker. Derved er det diskursanalysens formål at afdække hvilke myter om samfundet, der sættes i spil gennem tale og andre handlinger. En myte i eksemplet med sundhedsdiskursen kunne være livsstil. Myten livsstil er en flydende betegner, som kan udfyldes med meget forskelligt indhold, herunder sundhed, arbejde og single-liv med mere. Subjektpositioner Vi har i det foregående beskrevet, de dele af diskursteorien, der kan være med til at skabe kampe og derved samfundet. Vi vil i dette afsnit nærmere beskrive de aktører, der deltager i kampene. Ifølge Laclau og Mouffe sættes subjektet i bestemte positioner af diskursen. Det betyder, at når vi handler ind, er vi forbrugere, men når vi er hjemme, er vi kæreste eller søster. Der vil med andre ord altid være udpeget en position af diskursen, som subjektet kan indtage. Men da en diskurs aldrig kan etableres totalt, vil der altid være flere modstridende identiteter. Identitet vil sige, at identificere sig med noget forstået som en subjektposition. En måde at forstå identitet, kan knyttes til identitetens nodalpunkt, også kaldet mester-betegnere. Økologisk landmand kan være en mesterbetegner, som forskellige diskurser tilbyder at indholdsudfylde. For eksempel kan økologisk landmand sættes lig med løsdrift og miljøbevidsthed i modsætning til konventionel landmand og

36 29 sprøjtemidler. Den diskursive konstruktion af økologisk landmand udpeger, hvad denne er lig med og forskellig fra. Tegnene knyttes på den måde sammen i ækvivalenskæder, der etablerer identiteten relationelt. Desuden giver diskursen nogle handlingsanvisninger, der identificerer identiteten, som man mere eller mindre må leve op til, hvis omverdenen skal betragte én, som henholdsvis rigtig økologisk landmand eller konventionel landmand. Grupper Der er en glidende overgang mellem den individuelle identitet og en kollektiv identitet eller gruppe. Der er ikke langt fra at identificere sig som økologisk landmand til at tilhøre gruppen af økologiske landmænd. Ækvivalenskæder, der etablerer identiteten relationel, er altså en samling af fænomener, der angiver fællestræk ved bestemte aktører. En gruppe eksisterer først, når den italesættes via en repræsentation. Samtidig følger der et samfundsbillede med gruppen, fordi gruppen konstitueres i kontrast til andre grupper. Som i eksemplet ovenfor med økologiske og konventionelle landmænd, eksisterer de først, når de er repræsenteret i samfundet, og kan forstås og får deres betydning i forhold til, at de er forskellige fra hinanden. Gruppedannelse indgår derfor i kampen om, hvordan hele myten om samfundet skal indholdsudfyldes og omvendt implicere forskellige samfundsbilleder en udpegning af, hvordan folk skal opdeles i grupper. (Jørgensen og Phillips 2005, 58) For vores analyse betyder det, at vi ved at analysere eventuelle grupper i empirien, kan få et indtryk af samfundet og derved den rolle og identitet, som humanistiske kandidater har fået eller opnået i samfundet. Vi vil nu beskrive vores metodiske tilgang eller analyseoperationalisering, som vi selv vil danne på baggrund af de diskursteoretiske begreber, som vi har præsenteret i dette afsnit.

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET

KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L Stabskursus 2011-2012 Kaptajnløjtnant Thomas Gudmandsen 16. april 2012 KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET Ledelsesdiskurser og Forsvarets

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere