Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Kandidatuddannelsen i teologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 2.1. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3, samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 3 om uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte er delvist tilfredsstillende opfyldt: Akkrediteringsrådet 10. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Akkrediteringsrådet bemærker således, at uddannelsen ikke er sikret at leve op til navn og titel som beskrevet i Uddannelsesbekendtgørelsen, idet Uddannelsesbekendtgørelsen ikke blot regulerer uddannelsens titel, men også dens indhold. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Akkrediteringsrådet finder desuden, at kriterium 4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er ikke tilfredsstillende opfyldt: Akkrediteringsrådet bemærker således, at de studerendes valgfrihed i forhold til sammensætningen af studieforløbet gør det muligt at fravælge konstituerende fag. Dermed er der ikke sikkerhed for sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil på uddannelsen, og for at de studerende kan nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil rådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af d. 21. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.theol. Master of Theology Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD: 7232 AUDD: 7232

3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets betingede positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 1. juli 2012, jf. 7, stk. 2 i akkrediteringsloven. Adgangskrav Bacheloruddannelse i teologi Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Høring Idet universitetets indstilling vedr. engelsk titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 22. marts 2011 kl på acedenmark@acedenmark.dk. Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UBST. Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 4/4 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet

5 Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5

6 Bachelor- og kandidatuddannelse i teologi Aarhus Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for teologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for teologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i teologi består af: Kernefaglig ekspert Professor, Prodekanus Oloph Bexell, Teologiska Fakulteten, Uppsala Universitet Aftagerrepræsentant Domprovst Anders Gadegaard, Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke Studerende Damian Goldberg, Filosofi og Retorik, Aarhus Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 5. august er der indhentet informationer om universitetets kvalitetssikringssystem i forbindelse med sagsbehandling af ansøgning om en ny uddannelse. Disse informationer er for de forhold, der omhandler hele universitetet, også anvendt i behandlingen af teologiuddannelserne. 29. oktober modtaget oplysninger om beregningsmetoden for STÅ. 11. november er der modtaget supplerende oplysninger om B- og C-linjerne på bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 6. oktober 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 21. januar 2011 Bemærkninger Bacheloruddannelsen består ifølge studieordningen af tre linjer: A, B og C. Det er ACE Denmarks opfattelse at kun A-linjen svarer til en bachelor i teologi. Derfor behandles i nærværende rapport udelukkende uddannelsen efter A-linjen. 5

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i teologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 6

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i teologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen indstilles til betinget positiv akkreditering Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet (kriterium 2) 19Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), fordi uddannelsen ikke er sikret at leve op til navn og titel som beskrevet i Uddannelsesbekendtgørelsen, idet det bemærkes, at uddannelsesbekendtgørelsen ikke blot regulerer uddannelsens titel, men også dens indhold. Uddannelsen vurderes på ikke-tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil ikke sandsynliggør, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen, idet valgfriheden gør det muligt at fravælge konstituerende fag. 7

13 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes at universitetet kun har nævnt en kandidatuddannelse, som bacheloruddannelsen i teologi giver adgang til, der skal være mindst to. 8

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Teologi. Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 9

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder 1. Den teologiske bacheloruddannelse indfører den studerende i det teologiske fagområdes videnskabelige discipliner, gammel- og nytestamentlige eksegese, kirkehistorie, systematisk teologi og praktisk teologi, herunder disciplinernes teori og metode, således at den studerende opnår den grundlæggende faglige viden og kunnen, der er nødvendig for selvstændigt at kunne identificere, formulere og behandle elementære problemstillinger inden for fagområdet. 2. Uddannelsen giver den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner inden for det kirkelige område eller i andre sammenhænge, hvor der er brug for grundlæggende viden om og forståelse af kirkelige og religiøse forhold. Akademiske kompetencer og kvalifikationer 3. Den studerende skal erhverve sig grundlæggende faglige kompetencer samt kompetencer i formidling og samarbejde, der sætter den studerende i stand til at analysere og formidle tekster fra eller forbundet med den kristne tradition, såvel på grundsproget som i oversættelse, tilegne sig et stofområde eller en problemstilling og kunne formidle sin viden om og forståelse heraf i såvel mundtlig som skriftlig form, forstå nutidige kulturelle og samfundsmæssige problemer med religiøst udspring på baggrund af et reflekteret kendskab til disse problemers historie og forudsætninger, håndtere og rådgive i dels teologiske og religiøse, dels etiske og moralske problemstillinger med respekt for den forskelligartethed, der kendetegner det religiøse felt 4. Den studerende skal opnå følgende kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder: kendskab til og forståelse af teologiens eksegetiske, historiske og systematisk-teologiske metoder samt de bagvedliggende videnskabsteoriske opfattelser, grundlæggende sproglige færdigheder i de sprog, der har været traditionsbærende i kristendommen (hebraisk, græsk og latin), evne til at foretage tekstanalyse på baggrund af tekster læst på såvel originalsprog som i oversættelse, kendskab til og forståelse af kristendommens aktuelle situation på baggrund af en viden om den kristne traditions historiske udvikling i et stadigt samspil med samfund og kultur, fortrolighed med almindelige principper for videnskabeligt arbejde og elementære færdigheder i videnskabelig argumentation og vurdering (Studieordningen) 10

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder 1. Formålet med kandidatuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i teologiens discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Stk. 2. Kandidatuddannelsen i teologi kvalificerer således den studerende til selvstændig beherskelse af teologiens discipliner og metoder gennem videregående og specialiserede studier og derigennem til beskæftigelse i private og offentlige virksomheder, herunder til præstestilling i den danske folkekirke. Akademiske kompetencer og kvalifikationer 2. Den studerende skal opnå følgende kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder: udbygget kendskab til og forståelse af teologiens eksegetiske, historiske og systematiskteologiske teorier, metoder og discipliner færdighed i at foretage selvstændig og kritisk tekstanalyse på baggrund af tekster på originalsprog og tekster i oversættelse færdighed i selvstændigt at tilegne sig og anvende almindelige principper for videnskabeligt arbejde samt evne til at indgå kritisk og reflekteret i faglige drøftelser evne til selvstændigt at kombinere forskellige teologiske metoder og vidensområder og fremstille resultatet heraf skriftligt og mundtlig i fokuseret og afbalanceret form indgående kendskab til og forståelse af kristendommens aktuelle situation på baggrund af en viden om den kristne traditions historiske udvikling i et stadigt samspil med samfund og kultur 3. Den studerende skal erhverve sig grundlæggende faglige kompetencer samt kompetencer i formidling og samarbejde, der sætter den studerende i stand til: selvstændigt at analysere og formidle tekster fra eller forbundet med den kristne tradition, såvel på originalsproget som i oversættelse selvstændigt at udvælge og kritisk at tilegne sig et stofområde eller en problemstilling samt at kunne formidle denne viden og forståelse på baggrund af kritisk refleksion i såvel mundtlig som skriftlig form at forstå og bearbejde nutidige kulturelle og samfundsmæssige problemer med religiøst udspring på baggrund af et reflekteret og kritisk kendskab til disse problemers historie og forudsætninger selvstændigt at håndtere teologiske, religiøse og etiske problemstillinger og rådgive deri med respekt for den forskelligartethed, der kendetegner det religiøse og moralske område. 11

17 Bacheloruddannelsens struktur Bemærkning: De 30 ECTS-point Græsk og de 30 ECTS-point Latin er propædeutik i denne fremstilling. De fleste studerende deltager i propædeutik i begge fag. De øvrige får tilrettelagt et individuelt program, der sikrer at de kan gennemføre uddannelsen på normeret tid. 12

18 Kandidatuddannelsens struktur Kernefag 1 og 2 skal dække to af de tre teologiske fagområder: Gammel Testamente og Ny Testamente, Kirkehistorie og Praktisk Teologi samt Systematisk Teologi. (Dokumentationsrapporten s. 24) 13

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Mellem 92 og 98 % af uddannelsens dimittender fortsætter på kandidatuddannelse (dokumentationsrapporten s. 5) og bachelor- og kandidatuddannelserne er tæt forbundne som et samlet forløb. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen er i løbende dialog med aftager og dimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Teologisk Fakultet nedsatte i 2007 et aftagerpanel, også kaldet eksternt råd. Rådet er sammensat af repræsentanter fra det private arbejdsmarked samt fra Folkekirken, Kirkeministeriet og gymnasieskolen. Rådet holder to årlige møder, sammen med henholdsvis censorformandskabet for teologi og akademisk råd. Dialogen har ført til en række initiativer på studiet, fx at studerende blogger fra studieture, så andre studerende kan følge med. Af bilagte referater fra møder med eksternt råd og censorformandskabet, fremgår at også den konkrete fagsammensætning på uddannelsen drøftes.for eksempel nævnes overvejelser om at gøre Hebraisk til et valgfag og konsekvenserne deraf for de øvrige fag, indførelsen af Religionsfag I og II evalueres og fagsammensætningen i forhold til uddannelsens samlede profil, herunder professionssigtet, drøftes (bilag 1). Endelig nævnes det at censorformandskabets årlige rapport drøftes på et studienævnsmøde. (Dokumentationsrapporten s. 3f). På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen er i løbende dialog med aftagere og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Se ovenfor. Gælder kun for kandidatuddannelsen Der er igangsat en årlig spørgeskemaundersøgelse af dimittenders arbejdsmarkedssituation. Dette er foranlediget af et igangsat karriereprojekt, som er rettet mod studerende på sidste studieår. Ud over spørgeskemaundersøgelsen er enkelte dimittender blevet interviewet om deres erfaringer på arbejdsmarkedet. (Dokumentationsrapporten s. 4). På mødet med ledelsen blev det forklaret, at dialogen med dimittenderne har ledt til en ændret studiestruktur på bacheloruddannelsen, hvor sprogfagene (propædeutikken) er blevet spredt over flere semestre, så studiestarten ikke længere opleves som ren sprogundervisning og koblingen til teologifaget derfor kunne opleves som svag. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at institutionen har påbegyndt en dialog med dimittender og har anvendt denne dialog til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Det bemærkes dog at dialogen kan udbygges, hvilket ledelsen også gav udtryk for at nære ønske om. 14

20 Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Som nævnt fortsætter mellem 92 og 98 % i kandidatuddannelse, og 0-1 % er ledige. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at ledigheds- og videreuddannelsesgraden er tilfredsstillende. Gælder kun for kandidatuddannelsen For de tre senest opgjorte år ligger beskæftigelsen (inkl. videreuddannelse) for nyuddannede mellem 78 og 80 %, med en ledighed på mellem 8 og 9 %. På landsplan er de tilsvarende tal mellem 78 og 90 % beskæftigede og 6-9 % ledige. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. En stor del af dimittenderne finder job i Folkekirken og en lidt mindre del i andre akademiske stillinger. Den nyligt gennemførte undersøgelse af nydimitterede viste, at 40 % fandt deres første job uden for Folkekirken, for eksempel inden for HR og konsulentbranchen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 6-9 Bilag 1 Ref. eksternt råd Bilag 2 Ref. censorformandskabet 15

21 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten er der i et skema (s. 7-16) for de overordnede fagområder på uddannelserne redegjort for, hvad den enkelte underviser underviser i på faget og hvad vedkommende forsker i. Et uddrag af tabellen ser således ud: (Dokumentationsrapporten s. 7) Skemaet er bygget op om de tre konstituerende fagområder for uddannelsen, svarende til de tre afdelinger på fakultetet, som bidrager til uddannelsen, henholdsvis Gammel og Ny Testamente, Kirkehistorie og Praktisk Teologi samt Systematisk Teologi. For hvert område er angivet, hvilke forskere der underviser på uddannelsen, og hvad de forsker i. For eksempel ses det, at inden for Gammel og Ny Testamente (eksegese) er der 12 VIP, og deres forskning dækker feltet bredt. Akkrediteringspanelet har på baggrund af hele tabellen vurderet den samlede forskningsmæssige dækning for de tre konstituerende områder og kommet frem til, at der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og den forskning, der foregår på fakultetet. 16

22 Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten (s. 13) nævnes flere samarbejdsflader mellem forskerne og praksisfeltet, blandt andet medvirken ved formidling i samarbejde med institutioner uden for universitetet, samarbejde med museer og jævnlige møder med Pastoralseminariet (der forestår den professionsrettede efteruddannelse for dimittenderne). På mødet med underviserne blev flere af disse eksempler uddybet og suppleret. Akkrediteringspanelet vurderer hermed, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsen tilrettelægges af studienævnet, hvis tre VIP-medlemmer dækker fagligt bredt (dokumentationsrapporten s. i forhold til uddannelsen og samtidig er afdelingsledere for de tre afdelinger, der tilsammen udgør forskningsmiljøet bag uddannelsen. Samtidig er det af studienævnet prioriteret, at de enkelte faglærere som aktive forskere bliver gjort fagansvarlige for deres område. (Dokumentationsrapporten s. 14) Der er vedlagt cv er for de tre VIP-medlemmer og akkrediteringspanelet vurderer, at de alle forsker inden for områder af relevans for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Der er i alt ansat 67 VIP på de tre teologiske afdelinger på fakultetet, der står bag uddannelsen. Hertil kommer de VIP der underviser på valgfag (for eksempel religion). Undervisningen foretages udelukkende af VIP-personale (ingen DVIP underviser på teologi). (Dokumentationsrapporten s. 14) Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det af tabel 4 fremgår, at der er benyttet en 0,37 årsværk DVIP: Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP (Dokumentationsrapporten s. 14) Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Dokumentationsrapporten refererer uddrag af en i 2007 gennemført studiemiljøundersøgelse, hvor de studerende blandt andet er blevet spurgt om deres oplevelser med kontakt til underviserne og vejledningen. Resultaterne viser en udbredt oplevelse blandt studerende af, at undervisere er lette at komme i personlig kontakt med, og at de virker interesserede i de studerende. Til at understøtte muligheden for kontakt har underviserne hvert semester pligt til på hjemmesiden og dørskiltet ved deres kontor at oplyse tre ugedage, hvor de træffes på universitetet inden for almindelig arbejdstid, ligesom de ved forskningsfrikøb eller ophold uden for universitetet af varighed over en uge skal læse og besvare flere gange ugentligt. (Dokumentationsrapporten s. 14f). Forholdstallene for studerende og VIP er: Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. 17

23 Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har haft et flerårigt forskningsinitiativ, som afsluttedes i 2009, hvilket begrunder variationen i publiceringer. Yderligere nævner universitetet, at (...) det er fakultetets holdning, at der skal være gode muligheder for at skrive disputats og dermed bedrive forskning af højeste kvalitet. (Dokumentationsrapporten s. 16): Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen er af høj kvalitet, idet det bemærkes, at forskningstraditionen ikke vægter peer-review-artikler, hvilket også afspejles i det begrænsede antal relevante tidsskrifter. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

24 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i teologi er reguleret af Uddannelsesbekendtgørelsen 12 stk. 2, hvorefter den giver ret til titlen bachelor (BA) i teologi. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i teologi er reguleret af Uddannelsesbekendtgørelsen 18, herunder bilag 1 afsnit 2.1. Bekendtgørelsens beskrivelse af uddannelsen regulerer uddannelsens formål og dens indhold: Kandidatuddannelsen i teologi har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle selvstændig beherskelse af teologiens fag/discipliner og metoder gennem videregående og specialiserede studier og derigennem kvalificere til beskæftigelse i private og offentlige virksomheder, herunder til præstestillinger i Den Danske Folkekirke. Kandidatuddannelsen består bl.a. af fagene: gammel- og nytestamentlig eksegese, kirke- og teologihistorie, dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi, hvis dette fag ikke indgår i bacheloruddannelsen (Uddannelsesbekendtgørelsen bilag 1, Afsnit 2.1. andet underpunkt) Akkrediteringspanelet vurderer at kompetenceprofilen svarer til uddannelsens navn og titel. Imidlertid bemærker akkrediteringspanelet, at kandidatuddannelsens struktur muliggør fravalg af Systematisk Teologi på uddannelsen, hvorfor det ikke er sikret, at den indeholder dogmatik, etik og religionsfilosofi. Ligeledes kan Kirkehistorie og Praktisk Teologi fravælges, hvorfor det ikke er sikret, at den indeholder kirkehistorie. Da bekendtgørelsen regulerer indholdet på disse punkter, vurderer akkrediteringspanelet derfor, at uddannelsen ikke lever op til sit navn og sin titel. Akkrediteringspanelet bemærker at der er tale om konstituerende elementer for faget teologi. I høringssvaret anfører universitet en række betragtninger som er relevante for denne vurdering samt for vurderingen under kriterium 4. Hovedparten af disse betragtninger behandles samlet under kriterium 4. En enkelt her: For det første ønsker fakultetet at påpege, at det ikke er muligt at fravælge Praktisk Teologi, da faget indgår som et obligatorisk fag på 1. semester af kandidatuddannelsen (Høringssvar s. 2). Hertil bemærker panelet, at der heller ikke er sået tvivl om dette aspekt i ovennævnte vurdering. De øvrige kommentarer, der behandles under kriterium 4, giver ikke anledning til at ændre vurderingen. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Tabel 9 i dokumentationsrapporten (s. 19f) opstiller uddannelsens kompetenceprofil over for kvalifikationsrammens beskrivelser, eksempelvis: 19

25 Det ses af det citerede eksempel, at kvalifikationsrammens krav om forståelse af og refleksion over videnskabelige metoder og praksis i uddannelsen kompetenceprofil imødekommes af, at den studerende opnår fortrolighed med videnskabeligt arbejde og færdigheder i videnskabelig argumentations og vurdering. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af skemaets sammenstillinger, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Tabel 10 i dokumentationsrapporten (s. 20f) opstiller uddannelsens kompetenceprofil over for kvalifikationsrammens beskrivelser, eksempelvis: Det ses af det citerede eksempel, at kvalifikationsrammens krav om forståelse af og refleksion over fagområdets viden i uddannelsen kompetenceprofil imødekommes af, at den studerende opnår et udbygget kendskab til teologiske teorier, metoder og discipliner. Hertil lægger akkrediteringspanelet også det generelle mål i kompetenceprofilen om at (...) give den studerende en faglig fordybelse gennem (...) træning i videnskabeligt arbejde og metode (...) (Studieordningen 1) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af skemaets sammenstillinger, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Uddannelsen er ikke sikret at leve op til navn og titel som beskrevet i Uddannelsesbekendtgørelsen, idet det bemærkes, at uddannelsesbekendtgørelsen ikke blot regulerer uddannelsens titel, men også dens indhold. Kompetenceprofilen lever i sin formulering op til uddannelsens navn og titel. Kompetenceprofilen lever op til kvalifikationsrammen. Dokumentation Ansøgning, s Høringssvar s. 2f 20

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen I dokumentationsrapporten skriver universitetet: Dansk A, Engelsk B, Græsk A, Latin A, Bacheloruddannelsen i Teologi forudsætter som sagt, at den enkelte studerende skal have specifikke sprogkompetencer indenfor græsk og latin.. Da meget få af ansøgerne besidder disse sprogkundskaber, er der indbygget et propædeutisk sprogforløb jf.: 8. (Dokumentationsrapporten s. 22) I dokumentationsrapporten (s. 22) anføres, at studerende, der forud for studiestart har opnået niveauerne i Latin og/eller Græsk, kan få tilrettelagt et individuelt studieforløb, så de kan gennemføre uddannelsen på normeret tid. På mødet med studerende var der en enkelt, for hvem det var aktuelt. Studieordningens progressionskrav omfatter endvidere bindinger mellem propædeutikken og enkelte fag, hvilket er med til at sikre at de studerende har de nødvendige forudsætninger. Det nævnes, at (...)hovedparten af den faglitteratur, de studerende præsenteres for, er på engelsk (...) (dokumentationsrapporten s. 22). På mødet med studerende blev det nævnt, at når studiestart af nogle opleves som svær, så er det især på grund af de propædeutiske sprogfag. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau er tilrettelagt, så det svarer til adgangsgrundlaget. Gælder kun for kandidatuddannelsen Adgangskravene er beskrevet i studieordningen: 5. Studerende med en bacheloruddannelse i teologi, der er gennemført i henhold til bekendtgørelse nr. 569 af 3. juli 2002 om bachelor- og kandidatuddannelserne i teologi eller i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser på universiteterne, har krav på adgang til kandidatuddannelsen i teologi, såfremt de nedenfor anførte adgangskrav er opfyldt. Studerende med en bacheloruddannelse i teologi fra et udenlandsk universitet eller med en anden relevant bacheloruddannelse fra et dansk eller udenlandsk universitet har ret til adgang til kandidatuddannelsen i teologi, såfremt følgende særlige adgangskrav er opfyldt: Gymnasialt A-niveau i græsk og latin, eller på et niveau, der af studienævnet skønnes at svare hertil. Kompetencer og kvalifikationer, der af studienævnet i omfang og niveau skønnes at svare til følgende discipliner på bacheloruddannelsen i teologi (jf. Studieordning for bacheloruddannelsen i teologi af 2003 eller Studieordning for bacheloruddannelsen i teologi af 2005 eller Studieordning for bacheloruddannelsen i teologi af 2007): Bibelkundskab, Hebraisk, Det Gamle Testamentes Eksegese, Det Nye Testamentes Eksegese, Kirkehistorie, Teologihistorie, Dogmatik, Etik og Religionsfilosofi samt Religionsfag (jf. dog stk. 2.) Skriftlig opgave, der af studienævnet skønnes at svare til et bachelorprojekt i teologi, og som dokumenterer fortrolighed med almindelige principper for videnskabeligt arbejde og elementære færdigheder i videnskabelig argumentation og vurdering For udenlandske ansøgere gælder endvidere, at der kræves bestået Studieprøve i dansk. 21

27 (Dokumentationsrapporten s. 22) I studieordningens 5 stk. 2 reguleres, at de studiesøgende, der ikke har læst religionsfag, kan blive optaget alligevel, men at Studienævnet da vil lægge bindinger på valgfagene, der kan kompensere for den manglende forudsætning. Universitetet skriver om progressionen fra adgangskrav til studiestart: Progressionen i forhold til bacheloruddannelsen sikres i kraft af 8. Kernefag 1 og 2 skal dække to af de tre teologiske fagområder: Gammel Testamente og Ny Testamente, Kirkehistorie og Praktisk Teologi samt Systematisk Teologi samt det progressionskrav, at specialet skal afslutte uddannelsen. (Dokumentationsrapporten s. 22) Akkrediteringspanelet vurderer at uddannelsens faglige niveau er tilrettelagt, så det svarer til adgangsgrundlaget. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Om opbygningen af uddannelsen skriver universitetet, at Som det fremgår af kassogrammet for bacheloruddannelsen, er der med undtagelse af introduktionsfagene tale om, at der i det enkelte fag/den enkelte disciplin undervises på stadigt højere niveau. Progressionen sikres ved, at den studerende ikke kan indstille sig til eksamen i et på 2. hh. 3. niveau, hvis det foregående niveau ikke er bestået (...) (Dokumentationsrapporten s. 23). Det bemærkes at der også er bindinger på valgfagene, hvor bestemte obligatoriske fag skal være bestået før tilmelding til de enkelte valgfag. I tabel 11 (dokumentationsrapporten s. 25ff) er der foretaget en sammenstilling mellem kompetenceprofilen og en beskrivelse af uddannelsens fagelementer, eksempelvis: Akkrediteringspanelet vurderer, at bredden i moduler og deres trinvise progression sikrer en faglig progression fra start til slut, der understøtter kompetenceprofilen. Frafaldet på førsteåret opgøres i dokumentationsrapporten (s. 29): 22

28 Det bemærkes, at frafaldet er målt et år efter studiestart, hvilket i de fleste tilfælde indebærer, at de studerende har læst 30 ECTS-point bacheloruddannelse og 30 ECTS-point propædeutik (Græsk). Frafaldet er på niveau med gennemsnittet for frafald på humaniora på landsplan, som for samme år var 23, 21 og 17 %. Frafaldet i løbet af hele bacheloruddannelsen har tidligere været højt, og ledelsen har derfor iværksat en række forskellige tiltag i 2008 og 2009 (som derfor ikke kan forventes afspejlet i tilgængelige tal). Det indbefatter, at studerende er inddelt i læsegrupper forud for studiestart, med en mødeplan for grupperne og tildeling af en mentor (VIP), ligeledes med mødeplan. Dertil er der i markedsføringen satset på bedre information om uddannelsens indhold med henblik på at afstemme studiesøgendes forventninger bedre til realiteterne på studiet. På mødet med ledelsen blev en række andre tiltag nævnt, herunder arrangering af byvandringer med fagligt indhold og egentlige ekskursioner (kortvarige studierejser) med en pulje på kr. afsat til rejselegater á kr. til studerende. På besøget nævnte flere studerende, at de især havde indtryk af, at sprogkravene var en væsentlig faktor bag frafaldet. Studerende, undervisere og ledelse nævnte det forhold, at uddannelsen leder til præstegerningen, og at det dels kan betyde, at nogle vælger uddannelsen uden at have sat sig ind i indholdet af den, og at nogle undervejs bliver i tvivl af eksistentielle årsager. Førstnævnte søges imødegået af strategien om studievejledning og -information forud for optagelse, mens sidstnævnte søges afbødet ved at gøre det lettere at tone uddannelsen med henblik på optagelse på andre kandidatstudier samt synliggørelse af alternative karriereveje. Alle tre grupper nævnte også, at studiet optager en del, der har uddannelsen som anden prioritet, samt at der ikke er adgangsbegrænsning, hvilket også betyder at nogle af de optagne ser indskrivningen som mulighed for senere at skifte til et andet studium. Det fremgik dog, at der ikke forelå en systematisk analyse af årsager til frafald. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på uddannelsens første år ikke er højere end gennemsnittet på humaniora, og at der er gjort en indsats for at mindske frafaldet, men at det endnu er for tidligt til at bedømme effekten af tiltagene. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at adgangskravene, den faglige progression og sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil sandsynliggør, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Om progressionen på kandidatuddannelsen skriver universitetet: På kandidatuddannelsen er det sikret, at de studerende får den nødvendige spredning af fag samt at progressionen fortsætter: 8. Kernefag 1 og 2 skal dække to af de tre teologiske fagområder: Gammel Testamente og Ny Testamente, Kirkehistorie og Praktisk Teologi samt Systematisk Teologi. (...) Det skal her bemærkes, at disciplinen Valgfag kan afvikles på to forskellige måder: 1. Et teologisk feltprojekt, (...) 2. Et projektorienteret forløb (praktik) (...) (Dokumentationsrapporten s. 24) I tabel 12 (dokumentationsrapporten s. 27f) er der foretaget en sammenstilling mellem kompetenceprofilen og en beskrivelse af uddannelsens fagelementer, eksempelvis: 23

29 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sikret progression i uddannelsen med videregående studier i forhold til bacheloruddannelsens emner og en vis bredde gennem obligatoriske og valgfrie fag. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, jævnfør vurderingen under kriterium 3, at målene i kompetenceprofilen ikke er sikret af fagene på uddannelsen på grund af valgfriheden, som betyder at de tre centrale konstituerende elementer ikke er sikret som del af uddannelsen, selvom de fremgår af kompetenceprofilen. Således ses det i uddraget af tabel 12, at kompetenceprofilens mål om Indgående kendskab til (...) på baggrund af en viden om den kristne traditions historiske udvikling (...) skal understøttes af (...) et kernefag/valgfag om et kirkehistorisk emne (...). Da studerende kan fravælge kirkehistorie er dette punkt i kompetenceprofilen ikke sikret. Der er flere punkter, hvor der i tabellen henvises til valgfagene, og som nævnt i vurderingen under kriterium 3, er der ikke sikkerhed for, at de studerende vælger kirkehistorie eller systematisk teologi, som begge er centrale for kompetenceprofilen og for beskrivelsen af uddannelsen i Uddannelsesbekendtgørelsen. I høringssvaret anfører universitetet: (...) at der i undervisningen i Kernefag 1 og Kernefag 2 tages hensyn til teologiens forskellige aspekter og disses bidrag til teologiens enhed. De teologiske fagdiscipliner skal med andre ord ikke forstås/opfattes i snæver forstand, og både Kirkehistorie og Systematisk Teologi samt andre fagområder inddrages dermed i undervisningen i begge kernefag. Undervisningen i de to kernefag tager netop højde for teologiens sammenhæng, helhed og enhed. Undervisernes udgangspunkt er, at de underviser i teologi med særligt henblik på denne eller hin fagdisciplin. Dermed udfordres den studerende netop til at se og forstå teologiens mangfoldighed. Det er med andre ord ikke muligt at fravælge hverken Kirkehistorie eller Systematisk Teologi, selv om man ikke følger et særskilt forløb inden for en af disse discipliner. Endvidere ønsker fakultetet/instituttet at anføre, at valgfriheden i høj grad lever op til idéerne bag Bolognaprocessen og til såvel regeringens som Aarhus Universitets ønske om fleksibilitet i uddannelserne. Samme tanke ligger bag disciplinen Valgfag, hvor de studerende dels har en reel mulighed for udlandsophold, dels har lejlighed til at komme i praktik hvilket er i overensstemmelse med aftager-sides ønske. Afslutningsvis skal nævnes, at der fra aftager-side ikke på noget tidspunkt er blevet sat spørgsmålstegn ved det fornuftige i denne valgfrihed. Tværtimod er valgfriheden etableret i fuld forståelse med aftager-siden, som var inddraget i forbindelse med uformningen af studieordningen. Fakultetets/instituttets opfattelse er derfor, at valgfriheden bestemt ikke forhindrer, at uddannelsen lever op til såvel kompetenceprofilen som til Uddannelsesbekendtgørelsen. (Høringssvar s. 2f) Til høringssvaret bemærker akkrediteringspanelet, at den betragtning, at teologiske studier altid indebærer inddragelse af flere teologiske discipliner, ikke medfører at de studerende sikres tilstrækkelige kvalifikationer inden for disse discipliner. Således indeholder uddannelsens egen studieordning også et spredningskrav i 24

30 8: Kernefag 1 og 2 skal dække to af de tre teologiske fagområder: Gammel Testamente og Ny Testamente, Kirkehistorie og Praktisk Teologi samt Systematisk Teologi. (Studieordningen). Et spredningskrav ville ikke være nødvendigt, hvis alle kernefag sikrede kvalifikationer i alle tre discipliner. Yderligere har akkrediteringspanelet forholdt sig til kursusudbuddet af kernefag for foråret 2011 og vurderer på baggrund af beskrivelsen af de udbudte fags indhold og faglige mål, at valg af to fag under hensyn til 8 i studieordningen ikke sikrer de studerende tilstrækkelige kvalifikationer til at opfylde kompetenceprofilen, hvis de ikke vælger dels et kirkehistorisk og dels et systematisk teologisk udbud. Akkrediteringspanelet finder derfor ikke, at der er grundlag for at ændre sin vurdering. Frafaldet på uddannelsen opgøres i dokumentationsrapporten (s. 29): Det bemærkes at tallet for den to-årige uddannelse er baseret på en lille og selekteret population, hvorfor det er svært at bedømme det. Tallet for frafald på den ubrudte uddannelse ser umiddelbart stort ud, men det må antages at en stor del af frafaldet ligger i den første del af studiet. Til støtte for den antagelse er frafaldet på hele bacheloruddannelsen, som også oplyses i dokumentationsrapporten på s. 29: Heraf ses, at i løbet af den 4-årige bachelor falder i alt cirka halvdelen fra. Sammenlignet med den ubrudte kandidatuddannelse er mer-frafaldet på sidstnævnte tilsyneladende lavt. Gennemsnittet på landsplan for 2- årige humanistiske kandidatuddannelser er et frafald på %. Der må dog tages forbehold for dette ræsonnement, som har karakter af skøn, idet der er tale om forskellige studenterårgange og studieordninger. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kun % gennemførte den ubrudte uddannelse inden for normeret tid + 1 år. Om den relativt langsomme gennemførsel skriver universitetet, at Som det fremgår af nedenstående er en stor del af de teologistuderende kvinder. En årsag til de studerendes lidt lange gennemførelsestid kan derfor være graviditet og barsel, hvilket også kan forklare andelen af aktive udover den normerede studietid plus 1 år. (Dokumentationsrapporten s. 28) Akkrediteringspanelet vurderer, at det samlede frafald virker relativt højt, men at der ikke er tegn på at det er væsentligt højere end på humanistiske kandidatuddannelser generelt. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at adgangskravene, den faglige progression og sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil ikke sandsynliggør, at de studerende vil nå målene for viden, fær- 25