Regnskabsstatistik for jordbrug

Transkript

1 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015

2

3 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Accounts Statistics for Agriculture 2015

4 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto omslag: Imageselect Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2016 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 viser regnskabsresultater for konventionelt og økologisk landbrug samt for gartneri. I 2015 havde jordbruget i Danmark et driftsresultat, der langt fra var tilstrækkeligt til at dække den beregnede ejeraflønning. Der var især tilbagegang for konventionelle mælkeproducenter og producenter af smågrise. I modsætning hertil opnåede de økologiske bedrifter med malkekvæg og svin driftsresultater på rekordniveau. Der var også fremgang for pelsdyrbedrifter og producenter af grøntsager. Publikationen indeholder et afsnit, hvor tal for Danmark sammenlignes med tal for andre EU-lande (baseret på data fra EU Kommissionens Farm Accountancy Data Network, FADN). Sammenligningen er baseret på FADN s anvendte opdeling af bedrifter, som på nogle områder er forskellig fra Danmarks Statistiks opdeling. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier. Regnskaberne er primært opsamlet fra landbrugets regnskabssystem Ø90, men også en række revisionskontorer har bidraget. Bearbejdningen af regnskabsdata er foretaget af kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. Tak til de medvirkende landbrug og gartnerier samt til dem, der har indberettet regnskaberne. På findes tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Yderligere detaljerede tabeller findes på Det er muligt at få adgang til anonymiserede individdata til forskningsprojekter via Danmarks Statistiks forskerservice. Danmarks Statistik, november 2016 Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent

6 Preface In Accounts Statistics for Agriculture 2015, the financial results from accounts of holdings with conventional or organic agriculture and holdings with horticulture are analyzed. In 2015, net profit from Danish agriculture was far from being sufficient to cover a calculated family remuneration for the farm family. Particularly farms producing milk and piglets had a lower net profit than in Contrary to this, organic holdings with dairy cattle and with pigs made record high net profits. Also, holdings with furred animals and with vegetables had a higher net profit than in the previous year. On page 98 an English summary is available. This publication also includes a section in which figures for Danish agriculture are compared with those of some other EU countries (based on FADN data). The grouping of holdings in the EU data is different from that of the data from Statistics Denmark. The statistics are based on a sample of 1,956 holdings that are representative of a population of 30,229 holdings with agriculture and horticulture. The farm returns are collected primarily from the farmers accounting system Ø90, but a number of other firms of accountants have contributed as well. We thank the contributing farmers and accountants for their participation. Analysis of the accounting data was done at the Division of Food Industries at Statistics Denmark. In the database StatbankDenmark at time series for a number of groupings of holdings are available. Further details can be found at It is possible to get access to anonymized individual data for research projects. Statistics Denmark, November 2016 Jørgen Elmeskov, Director General Henrik Bolding Pedersen, Chief Adviser

7 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Jordbrugenes økonomi Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Heltidsbedrifter Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Planteavl Gartnerier Deltidsbedrifter Familiens økonomi Tabelfortegnelse Tal for udvalgte EU-lande Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Tabeller i Statistikbanken og detaljerede tabeller English summary Ordforklaring... 99

8 6 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Sammenfatning Årets resultater Blandt årets resultater er følgende: Driftsresultatet for et gennemsnitligt jordbrug i Danmark faldt med kr. til kr. i Det var langt fra tilstrækkeligt til at dække den beregnede ejeraflønning på kr. Driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug faldt for tredje år i træk, og det skyldtes særligt dårligere resultater for driftsformerne for konventionelle malkekvæg- og svinebedrifter, hvor der var betydelige prisfald og negative driftsresultater i Der var samlet set bedrifter, hvoraf bedrifter var omlagte økologiske landbrug, var gartnerier, og resten var konventionelt drevne landbrug. I 2015 steg resultatet for økologiske landbrug med malkekvæg eller svin til rekordniveauer, mens der samtidig var kraftig tilbagegang i resultatet for de konventionelle bedrifter. Konventionel produktion udgør 90 pct. for mælk og 99 pct. for svin. Bedrifter med pelsdyr vendte tilbagegangen i 2014 til fremgang. Det skyldes, at priserne på minkskind steg 24 pct. Dermed er driftsresultatet med 1,1 mio. kr. pr. bedrift igen klart det bedste i det konventionelle landbrug. For alle driftsformer er der en stor variation i bedrifternes resultater. Opdeling i kvartilgrupper viser, at selv for driftsformer præget af negative konjunkturer som konventionel mælkeproduktion og svineproduktion opnår de bedste bedrifter stadig pæne resultater. Soliditetsgraden er meget lav for store kvæg- og svinebrug i gennemsnit. For både konventionelle malkekvægbrug med mindst 200 køer og smågriseproducenter med mindst søer er soliditetsgraden blot 7 pct. I begge tilfælde svarende til en egenkapital på 4 mio. kr. Soliditetsgraden er egenkapital efter hensættelser i pct. af de samlede aktiver i selveje. Egenkapitalen er ofte ikke likvid, men er bundet i jord og bygninger mv. Driftsresultatet steg for grøntsagsgartnerier såvel i væksthus som på friland. Også planteskoler havde større driftsresultat end i 2014, mens potteplantegartnerier samt plantager med frugt og bær havde omtrent samme driftsresultat som i Investeringer i jordbrugsaktiver udgjorde kr., hvoraf 87 pct. dækkes af egenfinansiering, primært i form af overskud og afskrivninger. Der var således kun en mindre låneoptagelse i jordbruget i Statistikkens indhold Datagrundlag Regnskabsstatistikken viser de økonomiske resultater for dansk landbrug og gartneri. Årets resultat er beskrevet ved udtrykkene driftsresultat, der er resultat af primær drift plus tilskud og minus finansiering og driftsresultat efter ejeraflønning. Dertil kommer nøgletallene overskudsgrad og afkastningsgrad. Publikationen bygger på en årlig indsamling af regnskaber fra landbrugsbedrifter og gartnerier. Indsamlingen baserer sig på et EU-forordningsbestemt skema suppleret med enkelte oplysninger med særlig relevans for den nationale statistik. Der udarbejdes årligt en udvælgelsesplan til Kommissionen, hvor en repræsentativ stikprøve for forskellige størrelser og typer af bedrifter i Danmark er sikret.

9 Regnskabsstatistik for jordbrug Fakta om undersøgelsen Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 baserer sig på indberetninger af data fra udvalgte bedrifter af konventionelle og økologiske landbrug samt gartnerier. Statistikken dækker bedrifter med mindst 10 ha dyrket areal eller en produktion svarende til et standard output på mindst euro, svarende til kr. Dataindsamlingen foretages i februar august. For hovedparten af bedrifterne opsamles data via en logning til landbrugets fælles regnskabssystem Ø90. Resultaterne er vægtede svarende til 100 pct. dækning af populationen inden for undersøgelsesområdet af landbrug og gartnerier i Danmark jf. Landbrugs- og gartneritællingen. Dataene opfylder Danmarks forpligtelse over for EU s informationsnet for landøkonomisk bogføring og videregives til Kommissionen.

10 8 - Regnskabsstatistik for jordbrug Jordbrugenes økonomi 2015 Fald i driftsresultatet Ejeraflønning større end driftsresultat Dårligere bytteforhold og højere finansieringsomkostninger Mindre stigning i egenkapitalen Figur 1 Den negative trend fortsatte for jordbruget som helhed i 2015, idet driftsresultatet faldt fra kr. i 2014 til kr. i gennemsnit i 2015, se figur 1 og tabel 1.2. Faldet i driftsresultat pr. bedrift skyldes større driftsomkostninger og lavere generelle tilskud, idet bruttoudbyttet var lidt større og finansieringsomkostningerne lidt mindre end året før. Den beregnede ejeraflønning var i 2015 på kr. Dermed var driftsresultatet som året før ikke tilstrækkeligt til at dække aflønningen af familiens arbejdsindsats, som i 2015 var på timer. Faldet i driftsresultat hænger bl.a. sammen med prisforholdene, idet prisen på jordbrugsprodukter som helhed faldt med 7 pct. fra 2014 til 2015, mens prisen på jordbrugets Forbrug og investeringer, dvs. ekskl. renter, kun faldt med 1 pct. jf. Jordbrugets prisforhold Bytteforholdet blev således dårligere. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. Faldet i finansieringsomkostninger skyldes, at nettorenteudgifterne faldt med kr., mens der var en stigning for øvrige finansieringsomkostninger, herunder låneomkostninger, på kr. Værdien af aktiver i selveje steg med 0,4 mio. kr. til 19,9 mio. kr. ved udgangen af Samtidig faldt gælden med 0,2 mio. kr. til 11,0 mio. kr., mens bedrifterne i gennemsnit forøgede deres forpagtede værdier med tilsvarende 0,2 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Egenkapitalen før hensættelser til udskudt skat steg til 8,9 mio. kr., se figur 1 og tabel 1.2. Hensættelser til udskudt skat udgjorde til 2,1 mio. kr. Aktiver i selveje, gæld og driftsresultat pr. bedrift, jordbrug 25 Aktiver og gæld, mio. kr. Driftsresultat, tusinde kr Aktiver i selveje Gæld Driftsresultat -600 Kilde: tabel 1.2 og Statistikbanken.dk/JORD1 Færre bedrifter Tre hoveddriftsformer i heltid og deltid Det samlede antal bedrifter i Danmark inden for denne statistiks undersøgelsesområde, dvs. mindst 10 ha dyrket areal eller Standard Output på euro, faldt med 616 til Antallet af konventionelle landbrug faldt med 544 til bedrifter, mens der var mindre fald i antallet økologiske landbrug, samt i antallet af gartnerier. Nedgangen i antal bedrifter betød, at det dyrkede areal pr. bedrift steg med 1,1 ha til 84,2 ha, mens antal dyreenheder steg med 2,5 til 76,0. Regnskabsstatistikken er opdelt i tre hoveddriftsformer: konventionelt landbrug, økologisk landbrug og gartneri. Inden for hver af disse hoveddriftsformer er bedrifterne opdelt i heltids- og deltidsbedrifter. Heltidsbedrifterne, der omfatter langt størstedelen af produktionen, er yderligere opdelt efter driftsform, som i nogle tilfælde også findes opdelt i størrelsesgrupper.

11 Regnskabsstatistik for jordbrug Flest konventionelle landbrug Bedrifterne opdeles efter deres arbejdsforbrug i heltids- og deltidsbedrifter. Heltidsbedrifter har et årligt arbejdsforbrug på mindst timer, hvilket svarer til en 37 timers arbejdsuge. Af de bedrifter i 2015 var heltidsbedrifter og ca. 62 pct. eller var deltidsbedrifter. Et stort flertal i begge grupper var konventionelle landbrug. 1.1 Konventionelt landbrug Færre bedrifter Flere ejerformer Lavere driftsresultat pga. højere omkostninger og lavere tilskud Negativt driftsresultat efter ejeraflønning Figur 2 Statistikken for konventionelt landbrug dækkede som nævnt i 2015 en population på bedrifter. Det dyrkede areal steg med 0,9 ha til 85,2 ha, mens antal dyrenheder (DE) ligeledes steg - med 3,0 til 78,6 pr. bedrift. Af stikprøven på regnskaber var flertallet i personligt eje, mens 152 var drevet som interessentskaber og 36 havde anden ejerform, f.eks. A/S, ApS mv. Samtlige regnskaber var kalenderårsregnskaber med afslutning d. 31. december Driftsresultatet faldt med kr. fra kr. i 2014 til kr. i Da bruttoudbyttet var uændret, fremkom ændringen som følge af en stigning i driftsomkostninger på kr. og et fald i de generelle tilskud på kr. På den positive side faldt finansieringsomkostningerne med kr. som følge af lavere nettorenteudgifter. Driftsresultatet var langt fra at kunne dække den beregnede ejeraflønning, og driftsresultat efter ejeraflønning var på kr, se figur 2. Driftsresultat og investeringer i jordbrugsaktiver for alle konventionelle landbrug 600 Tusinde kr. 450 Investering, jordbrug Driftsresultat -150 Driftsresultat efter ejeraflønning Kilde: tabel 2.2 og Statistikbanken.dk/JORD1 Investeringer i jordbrugsaktiver på samme niveau som i 2014 Lavere investeringer i andre aktiver Overvejende egenfinansiering Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. pr. bedrift i 2015 sammenlignet med kr. året før. Investeringer i driftskapital steg med kr. til kr., der var navnlig tale om investering i husdyr og lagerbeholdinger, mens investeringer i fast ejendom i form af ejendomserhvervelse og investering i driftsbygninger faldt samlet med kr. til kr. For heltidsbedrifterne blev der investeret kr. pr. bedrift i jordbrugsaktiver, hvorimod der kun blev investeret kr. pr. deltidsbedrift. Udover investeringer i jordbrugsaktiver investerede konventionelle landbrugsbedrifter i gennemsnit blot kr. i andre materielle aktiver (fx sommerhus og bil), finansielle aktiver (f.eks. værdipapirer) og pensionsopsparing i 2015 mod kr. i Det lavere niveau skyldes primært en reduktion i finansielle aktiver. Ud af de samlede investeringer blev 86 pct. finansieret med egne midler. Fremmedfinansieringen var blot på kr., hvoraf realkreditlån udgjorde kr. og banklån kr.

12 10 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Tabel I Hovedtal for konventionelt landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 2,1 1,2 0,8 Soliditetsgrad efter hensættelser... 32,2 32,1 34,2 Kilde: tabel 2.1 og 2.2 samt dst.dk/stattabel/1346 pct. Uændret værdi af aktiver Figur 3 Værdien af aktiverne var på 24 mio. kr. ved udgangen af 2015, hvilket var det samme som ved årets begyndelse. Som det fremgår af figur 3 har kapitalændringerne været yderst beherskede de seneste år. Kapitalændringer på aktiver i selveje, alle konventionelle landbrug 0,25 Mio. kr. pr. bedrift 0,00-0,25-0,50-0, Kilde: Detaljerede tabeller på dst.dk/regnstat Lav låntagning og uændret egenkapital Fra primo til ultimo 2015 steg gælden med kr. til 11,1 mio. kr. i gennemsnit. Realkreditgælden steg med kr., mens bankgælden steg med kr. Egenkapitalen, som er beregnet efter fradrag af hensættelser til udskudt skat, var ved udgangen af 2015 på 7 mio. kr, hvilket er blot kr. mere end den var i starten af året. Soliditetsgraden efter hensættelser udgjorde 34,2 pct. 1.2 Økologisk landbrug Især færre deltidslandmænd blandt økologerne Stikprøve på 190 økologiske bedrifter Statistikken for økologiske bedrifter dækker landbrug, der er fuldt omlagt til økologi. Populationen af økologiske bedrifter faldt med 67 til bedrifter i Det var overvejende et fald for økologiske deltidsbedrifter, da de 613 heltidsbedrifter kun var fem færre end i For heltidsbedrifterne er 326 klassificeret som mælkeproducenter, 97 som planteproducenter og 30 som svineproducenter. Der indgår 190 regnskaber i den samlede stikprøve for økologiske bedrifter, hvoraf 12 er fra bedrifter, som er drevet som interessentskab eller i anden selskabsform.

13 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel II Hovedtal for økologiske landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 1,4 2,0 2,2 Soliditetsgrad efter hensættelser... 29,2 25,0 26,6 Kilde:Tabel 2.1 og 2.2 samt dst.dk/stattabel/1346 pct. Større areal pr. bedrift Højere bruttoudbytte og lavere driftsomkostninger Figur 4 Bedrifterne dyrkede i gennemsnit 7 ha mere i 2015 end året før, hvilket navnlig kan henføres til ophør af deltidsbedrifter, som nævnt oven for. Det gennemsnitlige antal dyreenheder (DE) udgjorde 81, se tabel II. Både målt på arealbenyttelse og DE er de økologiske bedrifter i gennemsnit lidt større end de konventionelle bedrifter. Ser man kun på økologiske heltidsbedrifter, dyrkede de i gennemsnit 183 ha og havde 176 DE, mens deltidslandbrug med økologisk produktion dyrkede gennemsnitligt 42 ha og havde 6 DE. For økologiske landbrug steg bruttoudbyttet i gennemsnit med kr. til 2,6 mio. kr. Samtidig faldt driftsomkostningerne med kr. til 2,1 mio. kr.. Det er igen kvæg og grovfoder hertil, der dominerer i bruttoudbyttet, se figur 4. Den økologiske svineproduktion er med 7 pct. af bruttoudbyttet nu på størrelse med den økologiske fjerkræproduktion (6 pct.). Faldet i driftsomkostninger kan især tilskrives lavere omkostninger til energi ( kr.) og foderstoffer ( kr.), mens der var højere omkostninger til forskellige tjenesteydelser (heraf maskinstation kr.) og afskrivninger ( kr.). Fordelingen af bruttoudbyttet i de økologiske bedrifter Svin, 7 pct. Fjerkræ, 6 pct. Andet, 10 pct. Kvæg, 48 pct. Salgsafgrøder, 14 pct. Grovfoder, 15, pct. Kilde: Tabel 2.1 Stigning i driftsresultat De nævnte ændringer i bruttoudbytte og driftsomkostninger bevirkede en stigning i resultatet af primær drift på til kr. Finansieringsomkostningerne steg med kr. til kr., mens generelle tilskud faldt med kr. til kr. pr. bedrift. Resultatet var herefter en stigning i driftsresultat på kr. pr. bedrift til kr. i Hermed afveg økologisk landbrug fra

14 12 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 konventionelt landbrug, hvilket skyldtes, at resultatet for økologisk malkekvæg og svin afveg betydeligt fra den konventionelle produktion i Positivt driftsresultat efter ejeraflønning for økologiske heltidsbedrifter Større investeringer Lavere soliditetsgrad Den beregnede ejeraflønning var på kr., hvorefter driftsresultat efter ejeraflønning blev på minus kr., altså negativt som i de foregående år, se tabel II. Det dækker dog over et positivt driftsresultat efter ejeraflønning på kr. for økologiske heltidsbedrifter, mens økologiske deltidsbedrifter havde et driftsresultat efter ejeraflønning på kr. Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. sammenlignet med kr. året før. Ændringen skyldes både ejendomserhvervelse og større investeringer i stalde og inventar. Der blev investeret kr. i aktiver uden for landbruget. Af de samlede investeringer blev 94 pct. egenfinansieret. Aktivernes værdi ved udgangen af 2015 var på 24,4 mio. kr., mens gælden var 11,8 mio. kr. Egenkapitalen efter hensættelser til udskudt skat var på 5 mio. kr. og soliditetsgraden 26,6 pct. 1.3 Gartneri Lille fald i antal gartnerier Færre deltidsgartnerier flere heltidsgartnerier Ændring i danske gartneriarealer Økologer og selskaber blandt gartnerierne Statistikken for 2015 er baseret på 258 gartneriregnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerier. Antallet af gartnerier faldt med 6 i forhold til Antal deltidsgartnerier faldt med 12 pct. til 307, mens antal heltidsgartnerierne steg med 5 pct. til 723. Især blandt planteskolerne steg antallet, mens der også var små stigninger blandt frugt- og bærvirksomheder og væksthusgrøntsagsgartnerier. Der var mindre fald i antal gartnerier med frilandsgrøntsager og med potteplanter, se tabel En del af det danske frilandsareal med gartneriafgrøder findes på bedrifter, som defineres som landbrugsbedrifter. Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug pga. anvendelsen af arealerne de enkelte år, hvilket kan have indflydelse på udviklingen i antallet af frilandsgartnerier. Fra 2014 til 2015 faldt det samlede danske areal med frilandsgrøntsager og med frugt og bær, mens arealet med planteskole steg. Blandt de 258 gartneriregnskaber, der blev anvendt i statistikken, kom 16 fra gartnerier med økologisk produktion. Blandt disse var der flest frilandsgartnerier. Langt hovedparten af de 258 regnskaber var for kalenderåret 2015, men 30 havde ultimostatus på andre tidspunkter, heraf de fleste 30/6. Flertallet blandt de 30 var drevet som aktie- eller anpartsselskaber. I alt var 76 af de 258 gartnerier drevet som selskaber og 15 som interessentskaber. Virksomheder, som ikke var i personligt eje, var i gennemsnit større end de personligt ejede, og de repræsenterede derfor en større del af produktionen end af antal virksomheder.

15 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel III Hovedtal for gartnerier Population, antal Frilandsgartneri, ha... 14,3 15,4 15,4 Væksthusgartneri, m kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 2,6 2,0 3,2 Soliditetsgrad efter hensættelser... 41,7 41,3 40,8 Kilde:Tabel 2.1 og 2.2 samt Statistikbanken.dk/JORD1 pct. Større bruttoudbytte og driftsresultat Små kapitalændringer Figur 5 Bruttoudbyttet pr. gartneri var i 2015 på 5,4 mio. kr. eller 9 pct. mere end i Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2015 på kr. sammenlignet med kr. i Driftsomkostningerne var på 4,8 mio. kr. eller 7 pct. mere end i 2014, og finansieringsomkostningerne var på kr. mod kr. i Driftsresultatet var herefter på kr. sammenlignet med kr. året før. Den beregnede ejeraflønning var på kr. og driftsresultat efter ejeraflønning dermed på kr. Der var kun små kapitalgevinster på aktiverne i Egenkapitalen ved slutningen af året var på 4,9 mio. kr. efter modregning af hensættelser til udskudt skat på 1,1 mio. kr. Soliditetsgraden ved slutningen af året var 41 pct., hvilket er nogenlunde uændret i forhold til ét år tidligere. Fordeling af bruttoudbyttet i en gennemsnitlig gartnerivirksomhed Andet, 7 pct. Landbrug, 3 pct. Planteskole, 11 pct. Potteplanter mv. 40 pct. Frugt og bær, 7 pct. Frilandsgrøntsager 17 pct. Kilde: Detaljerede tabeller på dst.dk/regnstat Væksthusgrøntsager, 16 pct.

16 14 - Regnskabsstatistik for jordbrug Heltidsbedrifter Færre heltidsbedrifter Figur 6 Samlet set var der heltidsbedrifter i Danmark i 2015 sammenlignet med i Der var konventionelle heltidslandbrug, mens der var 613 økologiske landbrug og 723 gartnerier. I tabel IV samt figurerne 6 og 7 beskrives heltidslandbrug, mens heltidsgartnerierne er beskrevet i et separat afsnit. I figurerne 8 til 12 sammenlignes heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer. Aktiver i selveje, gæld og driftsresultat, heltidslandbrug 40 Aktiver og gæld, mio. kr. Driftsresultat, tusinde kr Aktiver i selveje Gæld Driftsresultat 0 Kilde: Statistikbanken.dk/JORD2 Kraftigt fald i driftsresultatet fortsatte i 2015 Tabel IV Driftsresultatet for heltidslandbrugene faldt i 2015 til kr., hvilket var kr. mindre end året før. Dermed fortsatte tilbagegangen siden 2012, se figur 6. Værdien af aktiver i selveje var ved udgangen af 2015 på 36,1 mio. kr., 0,3 mio. kr. mindre end året før. Gælden var uændret 23,7 mio. kr. Egenkapitalen før hensatte forpligtigelser fremgår som forskellen mellem aktiver i selveje og gæld og var således i 2015 på 12,3 mio. kr., hvilket som for aktiverne var 0,3 mio. kr. mindre end i Hovedtal for heltidslandbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 3,1 2,1 1,6 Soliditetsgrad efter hensættelser... 25,6 25,3 24,7 Kilde: dst.dk/stattabel/1346 Egenkapital påvirkes af aktivernes prissætning Egenkapitalen påvirkes kraftigt af udviklingen i aktivernes værdi. Jorden udgør en stor del af aktivernes værdi i landbruget, og dens værdi er konjunkturafhængig. Den årlige betydning af værdiændringen på aktiverne kan ses i figur 7. Siden 2011 har værdiændringer på landbrugsaktiver været beherskede. Fra 2015 indgår ikke længere værdi af mælkekvote i landmandenes regnskab, da kvotesystemet ophørte 1. april 2015.

17 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 7 Kapitalændring på aktiver, heltidslandbrug 0,5 Mio. kr. 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0 Kilde: Statistikbanken.dk/JORD I det følgende beskrives forskellene mellem konventionelle heltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug og heltidsgartnerier. Især sammenlignes landbrug og gartneri, mens de to typer landbrug også sammenlignes i afsnittene om de enkelte driftsformer i landbruget. Figur 8 Bruttoudbytte, tilskud og omkostninger for de tre hoveddriftsformer. Heltidsbedrifter Mio. kr. Bruttoudbytte Generelle tilskud Driftsomk. Finansieringsomk. 0 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.1 og 3.2 Højest driftsresultat for de økologiske landbrug i 2015 Bruttoudbyttet pr. heltidsbedrift varierede fra 5,4 mio. kr. for de økologiske landbrug, til 6,1 mio. kr. for de konventionelle landbrug, mens det var 7,6 mio. kr. for gartnerierne. De generelle tilskud var med kr. størst for de økologiske landbrug, og mindst, med kr., i gartnerierne. De konventionelle heltidsbedrifter modtog i gennemsnit kr. i generelle tilskud. I figur 8 svarer forskellen mellem søjlerne til driftsresultatet. Driftsresultatet var i 2015 som i 2014 størst for de økologiske landbrug med kr., mens det var kr. for gartnerierne og kun kr. for konventionelle landbrug. Sammenlignet med året før var driftsresultatet i 2015 mindre både for de konventionelle landbrug, mens det var større for økologiske landbrug og gartnerier.

18 16 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Figur 9 Aktiver og fremmedkapital, heltidsbedrifter ultimo Mio. kr. Forpagtning Jordbrugsaktiver, selveje Andre aktiver Gæld Hensættelser Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.2 Aktiver og gæld størst i landbrugene Størst egenkapital i de konventionelle landbrug Værdien af aktiverne var ved udgangen af 2015 hhv. 44,4 og 40,7 mio. kr. for de konventionelle og økologiske landbrug, mens aktiverne i et gennemsnitlig gartneri var 18,2 mio. kr. En vigtig forskel mellem driftstyperne findes i jordarealerne. Konventionelle og økologiske landbrug dyrkede i gennemsnit 166 og 183 ha, mens gartnerierne kun anvendte 40 ha. Målt på bruttoudbytte er gartnerierne således i gennemsnit størst, mens økologiske landbrug er mindst. Når der måles på areal forholder det sig lige omvendt. Gælden er størst i de konventionelle landbrug og mindst i gartnerierne. Den større gæld medfører, at finansieringsomkostningerne er større i landbruget end i gartnerierne. Egenkapitalen var ultimo 2015 størst i de konventionelle landbrug med i gennemsnit 9,1 mio. kr. pr. bedrift. For både de økologiske landbrug og gartnerierne lå den på 5,9 mio. kr. Egenkapitalen fremgår i figur 9, som forskellen mellem de to søjler for hver gruppe. Hensættelserne er, som aktiver og gæld, noget større blandt landbrugene end blandt gartnerierne. Soliditetsgraden, som er egenkapitalen i pct. af de aktiver, der ikke er forpagtede, er ligeledes beregnet efter fradrag af hensættelser. Soliditetsgraden var på 39 pct. i gartnerierne, men kun hhv. 25 og 20 pct. i konventionelt og økologisk landbrug. Mest arbejde i gartnerierne, men mest kapital i landbrugene Lønomkostningerne i et gennemsnitligt gartneri er langt større end i et landbrug. Det fremgår af figur 10, at det skyldes langt flere lønnede arbejdstimer. Ejerfamiliens arbejdsindsats i bedriften er næsten ens i de tre driftsformer. Arbejdsindsatsen er således langt størst i gartnerierne, mens kapitalindsatsen er langt størst i landbrugene, dvs. gartneriproduktionen er den mest arbejdsintensive inden for jordbruget, mens landbrugsproduktionen er mest kapitalintensiv.

19 Regnskabsstatistik for jordbrug Fiur 10 Arbejdsforbrug heltidsbedrifter Timer Ejerfamilien Lønnet arbejdskraft Kilde: Tabel 3.1 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Fortsat lavest afkast i konventionelle landbrug i 2015 Flest investeringer i konventionelt landbrug Figur 11 Afkastningsgraden for konventionelle landbrug var i 2015 på 1,5 pct., hvilket er noget lavere end for de andre to hoveddriftsformer, idet den var på 3,1 pct. i de økologiske landbrug og 3,8 pct. i gartnerierne. Til sammenligning var afkastningsgraden i 2014 på hhv. 2,1 pct. og 2,8 pct. for konventionelle og økologiske landbrug og 2,7 pct. for gartnerierne. Der var altså fremgang for økologiske landbrug og gartnerier, mens der var tilbagegang for konventionelt jordbrug. Afkastningsgraden er det resultat, der efter aflønning af ejerfamilien er til overs til forrentning af jordbrugsaktiverne, målt i pct. af aktivernes værdi. Som det fremgår af figur 11, var investeringerne i jordbrugsaktiver størst på de konventionelle landbrug efterfulgt af de økologiske landbrug og gartnerierne. Samme orden ses for afskrivninger, hvilket betyder, at de konventionelle landbrugsbedrifter skal investere et større beløb for at vedligeholde produktionsapparatet. En del af investeringerne er dog i udvidelser, fx jordkøb. Nettoinvesteringerne, som vi definerer som investeringer i jordbrugsaktiver minus afskrivninger, svarer til forskellen mellem de blå og grønne søjler i figur 11. I 2015 var nettoinvesteringerne nogenlunde af samme størrelse i de konventionelle og økologiske landbrug, mens de var lavere for gartnerierne. Ses investeringerne i forhold til sektoren som helhed, må der tages højde for afskrivninger også i de bedrifter, der ophører. Investeringer og afskrivninger i jordbrugsaktiver. Heltidsbedrifter Tusinde kr. Investeringer Afskrivning Kilde: Tabel 3.2 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri

20 18 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Driftsresultatet for konventionelle landbrug fortsatte kraftig nedtur, mens der var stigning for økologer og gartnerier Figur 12 Driftsresultatet for konventionelt landbrug blev for andet år i træk mere end halveret til kr. i For de økologiske landbrug derimod, var der endnu en stigning i forhold til året før, således at de i 2015 med kr. havde det højeste driftsresultat blandt de tre driftsformer, se figur 12. Gartnerierne havde en stigning i driftsresultatet til kr. Som gennemsnit har driftsresultatet i gartnerierne været mere stabilt end for landbrugene. Udvikling i driftsresultat for heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer 900 Tusinde kr Økologisk landbrug Gartneri Konventionelt landbrug Kilde: tabel 3.2 og Statistikbanken.dk/JORD2 2.1 Kvæg Bedrifter med kvæg er i regnskabsstatistikken opdelt i to driftsformer: Malkekvæg og andet kvæg. Bedrifter med malkekvæg er kendetegnet ved, at de hovedsageligt er baseret på mælkeproduktion, mens bedrifter med andet kvæg hovedsageligt er baseret på kødproduktion. I statistikken muliggør materialet både opdeling mellem konventionel og økologisk kvæg, samt opdeling efter størrelse Malkekvæg Færre malkekvægsbedrifter Økologiske bedrifter har i gennemsnit færre køer og større areal med grovfoder Prisfaldet var mere end det dobbelte for konventionel mælk Forskellig udvikling i bedriftsstørrelse ses i driftsomkostningerne Der var malkekvægsbedrifter i 2015, hvilket var 148 færre end i 2014 og 294 færre end i Antallet af økologiske malkekvægsbedrifter udgjorde 326, svarende til 10 pct. af det samlede antal bedrifter. De konventionelle var med 179 årskøer større end økologiske malkekvægsbedrifter, der havde i gennemsnit 160 årskøer i De konventionelle bedrifter dyrkede 154 ha, mens de økologiske dyrkede 198 ha. De økologiske bedrifter er dermed mindre målt på antal dyr, men større målt på areal. Det større areal blev anvendt til grovfoder. Mælkeprisen var i 2014 den højeste siden 1990, se tabel ANI7 i statistikbanken, men faldt tilbage igen i 2015 med næsten 30 pct. Den konventionelle mælkepris faldt i forhold til 2014 med 62 øre pr. kg, mens den økologiske pris faldt med 29 øre pr. kg. I positiv retning trak en stigning på 4 pct. i ydelsen for konventionelle malkekøer til kg pr. ko. Stigningen var med 1 pct. mindre for økologiske malkekøer, hvor ydelsen blev kg i gennemsnit. Ændringerne bevirkede, at bruttoudbyttet af mælk pr. konventionel ko faldt fra kr. i 2014 til kr. i Tilsvarende var der et fald pr. økologisk ko fra kr. i 2014 til kr. i Driftsomkostningerne udviklede sig forskelligt for stikprøverne for de konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter, hvilket primært skyldes, at de konventionelle bedrifter i gennemsnit var større i 2015, mens de økologiske bedrifter i gen-

21 Regnskabsstatistik for jordbrug nemsnit var mindre. For de konventionelle malkekvægsbedrifter steg driftsomkostningerne med kr. til 5,8 mio. kr., mens der modsat var et fald i driftsomkostningerne på kr. til 5,7 mio. kr. for de økologiske malkekvægsbedrifter. Hvis de samlede driftsomkostninger sættes i relation til antallet af dyreenheder, så ses der imidlertid et lavere omkostningsniveau for både de konventionelle og økologiske bedrifter. Finansieringsomkostningerne er højest for de økologiske bedrifter Markant bedre driftsresultat for økologer Tabel V Tilsvarende bevirkede udviklingen i bedrifternes størrelse, at de konventionelle malkekvægsbedrifters finansieringsomkostninger steg med kr. til kr., mens de økologiske producenters finansieringsomkostninger faldt med kr. til kr. Alt i alt bevirkede ændringerne i bruttoudbytte, tilskud, drifts- og finansieringsomkostninger en markant forskellig udvikling. Driftsresultatet for de konventionelle mælkeproducenter faldt med kr. til kr., mens resultatet efter ejeraflønning var negativt med hele kr. For de økologiske bedrifter steg resultatet med kr. til kr. De økologiske mælkeproducenter kunne dermed fastholde indtjeningen fra 2014 trods lavere mælkepris. Driftsresultatet efter ejeraflønning var positivt med kr. Hovedtal for malkekvægsbedrifter Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årsdyr Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 2,6 3,2 1,0 2,4 3,2 3,2 Soliditetsgrad efter hensættelser... 17,1 15,5 14,3 18,4 15,6 18,1 Kilde: tabel 5.1 og 5.2 samt dst.dk/stattabel/1346 Mindre tilskud til både de konventionelle og økologiske bedrifter Lavere afkastningsgrad for konventionel mælk Dårligste fjerdedel af konventionelle bedrifter har et negativt resultat på 1 mio. kr. De konventionelle bedrifter modtog kr. i generelle tilskud, hvilket var kr. mindre end i Ændringen skyldtes både lavere tilskud fra enkeltbetalingsordningen og fra landdistriktsmidler. Økologernes tilskud faldt med kr. til kr., hvilket som for de konventionelle skyldtes både lavere enkeltbetaling (arealet var 10 ha mindre) og landdistriktsmidler. Dertil kommer de miljøbetingede tilskud under bruttoudbyttet på kr. for økologerne og blot kr. for de konventionelle. De økologiske mælkeproducenter fastholdt en afkastningsgrad på 3,2 procent, mens afkastningsgraden for konventionelle mælkeproducenter faldt 2,2 procentpoint til 1,0 pct. Når bedrifterne opdeles i grupper efter driftsresultat ses, at for bedrifterne i den dårligste fjerdedel var driftsresultatet -1 mio. kr. og kr. for henholdsvis de konventionelle og økologiske bedrifter. For bedrifterne i den bedste fjerdedel opnåede de konventionelle mælkeproducenter et driftsresultat på mio. kr., mens de økologiske tjente 1,6 mio. kr., se figur 13. Resultaterne understreger, at selv i et år med dårlige konjunkturer, som for konventionel mælkeproduktion i 2015, er der bedrifter, der er i stand til at præstere en fornuftig indtjening.

22 20 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Figur 13 Driftsresultat for konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter, kvartilgrupper kr. Konventionelle Økologiske kvartilgruppe 2. kvartilgruppe 3. kvartilgruppe 4. kvartilgruppe Kilde: Egne beregninger på baggrund af Statistikbanken.dk/JORD2 Økologerne investerede mest i 2015 Lavere soliditetsgrad Flest bedrifter med køer Driftsresultatet følger bedrifternes størrelse, men i modsat retning Mindre ydelse pr. ko på de mindste, men økonomisk mest solide, bedrifter Lav soliditet på store malkekvægbedrifter De konventionelle malkekvægsbedrifter reducerede deres samlede investeringer med kr. til kr. Det var næsten udelukkende investeringer uden for landbruget, der blev reduceret, idet investeringerne i landbrugsaktiver blot faldt med kr. i forhold til året før til kr. Investeringer foretaget af de økologiske malkekvægsbedrifter steg med kr. til 1,2 mio. kr. Investeringer i jordbrugsaktiver steg med kr. til 1 mio. kr., mens investeringer uden for landbruget i andre materielle og finansielle aktiver steg med kr. Egenfinansieringen faldt med kr. til kr. for de konventionelle bedrifter, mens økologerne egenfinansierede 1,1 mio. kr. af investeringerne. Det var kr. mere end i 2014 og udgjorde dermed 92 pct. af de samlede investeringer. De konventionelle mælkeproducenter egenfinansierede 56 pct. af investeringerne. Soliditetsgraden efter hensættelser faldt med 1,2 procentpoint til 14,3 pct. for de konventionelle og steg 2,5 procentpoint til 18,1 pct. for de økologiske bedrifter. I tabel VI og tabel 6.1 og 6.2 er malkekvægbesætningerne opdelt i tre størrelsesgrupper efter antal årskøer. For de konventionelle bedrifter er der flere bedrifter med mindst 200 køer, end der er bedrifter med under 100 køer. Den største gruppe er dog fortsat både konventionelle og økologiske mælkeproducenter med mellem 100 og 200 køer. For både de konventionelle og økologiske bedrifters vedkommende fulgte driftsresultatet størrelsen af bedrifterne, men med modsat fortegn forstået på den måde, at driftsresultatet blev ringere i gennemsnit for de konventionelle mælkeproducenter jo flere køer, der var, mens driftsresultatet steg med besætningsstørrelsen for de økologiske mælkeproducenter, se figur 14. Det dårligste driftsresultat blev dermed opnået af de konventionelle bedrifter med mindst 200 køer med kr., mens driftsresultatet var højest for de økologiske bedrifter med mindst 200 køer med 1 mio. kr. Ydelsen pr. ko er især mindre på de mindste bedrifter med under 100 køer. Det gælder for både konventionelle og økologiske bedrifter. Ejerne af de mindre malkekvægbesætninger er da også med henholdsvis 57 og 59 år væsentligt ældre end gennemsnittet og kører formentlig nedslidning af de eksisterende anlæg. Det ses også af, at investeringerne i landbrugsaktiver i form af fast ejendom og driftskapital var væsentlig mindre end afskrivningerne for både konventionelle og økologiske bedrifter med under 100 køer. Der er i gruppen godt 900 bedrifter, som dog også har den stærkeste soliditet blandt mælkekvægbedrifterne (41 pct. ultimo for konventionelle og 32 pct. for økologiske bedrifter). For grupperne af de største mælkeproducenter med mindst 200 køer er soliditeten anderledes lav. For konventionelle mælkeproducenter faldt soliditetsgraden efter

23 Regnskabsstatistik for jordbrug hensættelser med 2 procentpoint fra 9 til 7 i For de tilsvarende økologiske producenter steg den derimod med 3 procentpoint til 11 pct. Tabel VI Hovedtal for malkekvægsbedrifter - på bedriftsstørrelse Konventionel Økologisk Bedriftsstørrelse, antal årskøer Under Under Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årskøer, antal Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... -0,6 0,8 1,5 1,5 3,1 3,7 Soliditetsgrad efter hensættelser.. 40,9 14,3 7,2 32,0 20,7 10,5 Kilde: tabel 6.1 og tabel 6.2 samt dst.dk/stattabel/1346 Kun positivt driftsresultat efter ejeraflønning for økologiske bedrifter med mindst 100 køer Figur 14 Driftsresultatet efter ejeraflønning var negativt for alle de konventionelle størrelsesgrupper og økologiske bedrifter med under 100 køer. For økologiske bedrifter med mindst 200 køer opnåede det højeste driftsresultat efter ejeraflønning på kr., mens økologiske bedrifter med køer opnåede kr. Driftsresultat, malkekvægsbedrifter - efter antal årskøer kr Konventionelle Økologiske -400 Kilde: tabel 6.2 under Alle De store bedrifter udvider fortsat Bedst afkast på den investerede kapital på store bedrifter Konventionelle og økologiske bedrifter med mindst 200 køer investerede hhv. 1,9 mio. kr. og 2,8 mio. kr. i landbrugsaktiver. Det var noget mere end afskrivningerne, og bedrifterne udvidede dermed kapaciteten. Egenfinansieringen udgjorde henholdvis kr. og 1,7 mio. kr. svarende til 52 og 59 pct., hvorfor der var et behov for lånefinansiering. For begge grupper var der tale om nye realkreditlån, men især bankgælden blev forøget. Afkastningsgraden var også i 2015 stigende med besætningsstørrelse. Bedrifterne med mindst 200 køer havde en afkastningsgrad på 1,5 pct. for konventionelle bedrifter og 3,7 pct. for de økologiske bedrifter. De mindste bedrifter havde den laveste afkastningsgrad på -0,6 pct. for de konventionelle og 1,5 pct. for økologerne, se tabel VI.

24 22 - Regnskabsstatistik for jordbrug Andet kvæg Færre dyreenheder på bedrifter med konventionelt andet kvæg Positivt og højere driftsresultat Større bruttoudbytte for konventionelle Større bruttoudbytte af kvæg Lavere driftsomkostninger Tabel VII Der var 508 bedrifter med andet kvæg i 2015, hvilket var 73 flere end året før. Stigningen hænger muligvis sammen med ophørte malkekvægbesætninger, der fortsat har kvæg. 66 af bedrifterne var økologiske, se tabel VII. De konventionelle bedrifter havde i gennemsnit 72 dyreenheder, 3 færre end i 2014, mens økologerne havde 53 dyreenheder, hvilket var 4 færre end året før. Både de konventionelle og økologiske bedrifter med andet kvæg opnåede et positivt driftsresultat i Dermed fortsattes fremgangen fra året før. Driftsresultatet for de konventionelle producenter var kr., en stigning på hele kr. i forhold til året før. Økologernes opnåede et resultat på kr., hvilket var kr. mere end året før. Bruttoudbyttet for de konventionelle bedrifter med andet kvæg steg med kr. til godt 2,6 mio kr., selvom bedrifterne i gennemsnit var mindre end sidste år. De økologiske bedrifters bruttoudbytte faldt med kr. til godt 1,5 mio. kr., hvilket skal ses i lyset af, at også de økologiske bedrifter i gennemsnit var mindre. For både de konventionelle og økologiske bedrifter steg udbyttet fra kvæg, hvilket hænger sammen med en prisstigning på oksekød på 5 pct., se tabel LPRIS30 i statistikbanken. Driftsomkostningerne var samtidig lavere for både de konventionelle og økologiske bedrifter med andet kvæg og medvirkede dermed til fremgang i driftsresultatet. De konventionelles driftsomkostninger faldt med kr. til 2,3 mio. kr. Økologernes driftsomkostninger faldt tilsvarende med kr. til 1,4 mio. kr., hvilket især skyldes lavere omkostninger til foder. Hovedtal for bedrifter med andet kvæg Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 0,3 0,9 1,8-0,7 0,2 1,0 Soliditetsgrad efter hensættelser.. 31,4 27,9 26,9 33,5 40,4 31,4 Kilde: tabel 7.1 og tabel 7.2 samt dst.dk/stattabel/1346 Stigende afkastningsgrad Gode driftsresultater for de bedste producenter af konventionelle slagtekalve For både de konventionelle og økologiske producenter af andet kvæg gælder, at driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning har været negativt i perioden , men med kraftige forbedringer de seneste år. Afkastningsgraden for de konventionelle bedrifter fordobledes til 1,8 pct., mens økologernes afkastningsgrad steg med 0,8 procentpoint til 1,0 pct. For gruppen af konventionelle bedrifter med andet kvæg er det muligt at foretage en inddeling i kvartilgrupper efter driftsresultat. For den bedste gruppe ses, at det gennemsnitlige driftsresultat udgør lige godt 1 mio. kr. Der er formentlig tale om en gruppe af store producenter af slagtekalve.

25 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 15 Driftsresultat for andet kvæg kr. Konventionelle Økologiske Kilde: tabel Soliditetsgrad højest for økologerne Soliditetsgraden efter hensatte forpligtigelser var for de konventionelle kødproducenter 26,9 pct., men soliditetsgraden for de økologiske bedrifter var 31,4 pct.

26 24 - Regnskabsstatistik for jordbrug Svin Fortsat færre konventionelle svinebedrifter i 2015 De økologiske producenter er mindre Negativt driftsresultat for de konventionelle, men enorm fremgang for økologiske producenter Stigende variation i indtjeningen Figur 16 Der var konventionelle svinebedrifter i 2015, hvilket var et fald på 149 bedrifter i forhold til Antallet af økologiske bedrifter var 30, hvilket var én mere end i De konventionelle bedrifter havde i gennemsnit 358 dyreenheder, fordelt med en besætning på 401 årssøer, producerede 30 kg smågrise og producerede slagtesvin. De økologiske svineproducenter var i gennemsnit knap halvt så store med 157 dyreenheder, fordelt med 197 årssøer, producerede 30 kg smågrise og producerede slagtesvin, se tabel 8.1. Driftsresultatet for de konventionelle bedrifter var kr., hvilket var kr. lavere end sidste år. Dermed fortsatte den negative trend siden Til sammenligning var driftsresultatet for de økologiske svineproducenter 2,5 mio. kr., en stigning på 2 mio. kr. i forhold til året før. Resultatet efter beregnet ejeraflønning var kr. for de konventionelle, mens det var 2 mio. kr. for økologerne, se tabel VIII. Indtjeningen for bedste og dårligste fjerdedel af de konventionelle svinebedrifter er belyst i figur 16. Spredningen mellem den bedste og dårligste fjerdedel er blevet større over de seneste fem år. Selvom driftsresultatet i gennemsnit var negativt, så formår den bedste fjerdedel at præstere et resultat på 1 mio. kr., mens resultatet for den dårligste fjerdedel blev negativt med 2,4 mio. kr. Driftsresultat, bedrifter med konventionelle svin 3,0 Mio. kr. Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Alle konventionelle 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0 Kilde: tabel Større bruttoudbytte for de konventionelle bedrifter Stigende afregningspris på økologisk svinekød Bruttoudbyttet for de konventionelle svinebedrifter steg med 0,2 mio. kr. til 9,4 mio. kr., hvoraf 79 pct. stammede fra svineproduktionen. Som nævnt var den gennemsnitlige bedrift blevet større i 2015, men afregningsprisen på slagtesvin faldt med 10 pct., jf. Jordbrugets prisforhold Blandt andet som følge heraf blev besætningen værdisat lavere ved årets slutning, hvilket påvirkede bruttoudbyttet med minus kr. Selvom de økologiske bedrifter var ca. halv størrelse af de konventionelle målt på dyreenheder, var de med 10,2 mio. kr. større målt på bruttoudbyttet. For de økologiske svineproducenter var der tale om en stigning på 1,3 mio. kr. i forhold til Afregningsprisen på økologiske svin var stigende i modsætning til konventionelle svin. I de regnskaber der indgik i stikprøven af økologiske svineproducenter steg afregningsprisen pr. slagtesvin med 14 pct. til kr. pr. stk. Afregningsprisen for et konventionelt slagtesvin var 854 kr. til sammenligning.