Fokusgruppe om stress

Transkript

1 "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress

2

3 En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens borgere, er du blevet udvalgt til at deltage i en fokusgruppe om stress. Udover denne fokusgruppe vil der også blive gennemført fokusgrupper om en række andre temaer, der tilsammen vil danne overskrifterne i den nye Sundhedspolitik. Temaerne er valgt i tæt samspil med borgere, politikere og medarbejdere i Egedal Kommune via en såkaldt Sundhedsstafet gennemført i foråret Her fik alle mulighed for at komme med forslag til de sundhedstemaer, som de synes burde have et særligt fokus i den nye Sundhedspolitik. Dette resulterede i en liste på 38 forskellige temaer. Listen blev herefter lagt ud til en vejledende afstemning, hvor over 1000 personer stemte på de fem temaer, som de synes, var de vigtigste at fokusere på. På baggrund af afstemningsresultatet blev der i juni 2014 politisk peget på følgende seks overordnede temaer til den nye Sundhedspolitik: Kost og motion for børn og unge Mental sundhed stress og mobning Aktiv transport og den sikre skolevej Idrætsfaciliteter Ensomhed Livsstil og sundhed for borgere med særlige behov Disse overordnede temaer vil alle blive grundigt behandlet i ni forskellige fokusgrupper i løbet af november, december og januar.

4 Hvad er en fokusgruppe? Et fokusgruppeinterview er en styret samtale mellem en gruppe mennesker, der er samlet for at drøfte et bestemt tema. Samtalen styres af en interviewer, og målet er, at deltagerne taler om deres erfaringer og holdninger til temaet. Formålet med interviewet er ikke, at deltagerne skal blive enige. Formålet er snarere at tilvejebringe kvalificerede input, refleksioner og forslag fra udvalgte borgere, erhvervsdrivende og ansatte i Egedal Kommune inden formuleringen af selve Sundhedspolitikken Der vil udover en interviewer også være en referent tilstede, som udarbejder et fyldigt anonymiseret referat af hele fokusgruppeinterviewet. Dette referat vil blive brugt i det videre arbejde med at formulere kommunens Sundhedspolitik. Du kan i dette materiale se, hvem der ellers er inviteret til at deltage i fokusgruppen, få nogle baggrundsinformationer om selve temaet, samt se hvilke overordnede spørgsmål, der vil blive berørt under fokusgruppeinterviewet. Du kan læse mere om hele processen frem mod en ny Sundhedspolitik i den vedlagte pjece Sundhedspolitik fordi det skal være lettere at leve sundt.

5 Stress Stress er et ord, som bruges i flæng, og faktisk er stress hverken veldefineret eller en diagnose i det danske sundhedssystem. Vi er stressede, vi bliver udsat for stress, kroppen reagerer med stress, vi udvikler stress, og vi bliver syge af stress. Blandt forskere og andre fagfolk er der heller ikke enighed om nogen entydig definition af stress. En rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2007 beskriver 6 forskellige måder at definere, analysere og forstå stress på: 1. Stressbelastninger i omgivelserne: Faktorer i omgivelserne eller livsbegivenheder der påvirker personen, for eksempel høje krav, tidspres, trusler, tab eller fare. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne ikke matcher individets ressourcer. 2. Den måde hvorpå det enkelte menneske takler og håndterer en stresset situation: Det er ikke, hvordan man har det, men hvordan man ta r det. 3. Det enkelte menneskes personlighed: Nogle mennesker er specielt kendetegnede ved en konstant følelse af tidsknaphed og travlhed og reagerer nemt med anspændthed, irritabilitet, ængstelse eller ophidselse. 4. Måden hvorpå vi taler om stress: Der tales meget om stress, og det er dermed blevet en etikette på tidens mange trusler og udfordringer. Dermed er stress også en legitimering af, at have fokus på sig selv og på egne symptomer. 5. Kroppens fysiske og psykiske reaktion på stress: Kroppen reagerer på stress ved at frigive nogle stresshormoner (adrenalin og kortison), der påvirker f.eks. hukommelsen, koncentrationsevnen, humøret og sindstilstanden. 6. Stress som udfordring og mulighed for videreudvikling: Her giver stress det enkelte menneske mulighed for at fokusere på handlemuligheder og løsninger. Stress og sundhed Stress og stresspåvirkninger kan have en negativ indvirkning på vores almene sundhedstilstand og velbefindende på en lang række punkter. Vi ved blandt andet, at stress påvirker den fysiske sundhed negativt. Stresshormonerne frigives og påvirker kroppens funktioner: Blodtrykket stiger Blodgennemstrømningen øges i hjerne og muskler og sænkes i fordøjelsessystemet Muskler, især i nakke og skuldre, spændes

6 Leveren udsender glukose som energi til musklerne, og forbrændingen nedsættes Blodets størkningsevne øges De kropslige reaktioner er relevante og ønskværdige i en akut og konkret situation. Men er man udsat for stress gennem længere tid (uger, måneder, år), aktiveres disse reaktioner for hyppigt, eller de bliver slet ikke slået fra. Det betyder, at reaktionerne ikke mere fungerer som en beskyttelse mod noget truende eller farligt, men at den fysiske reaktion i sig selv bliver truende og farlig for helbredet. Dermed kan stress føre til egentlig sygdom, som f. eks. øget tendens til blodpropper i hjerne og hjerte. Vi ved også at der er en tydelig sammenhæng mellem stress og depression, da stresshormonernes påvirkning influerer på personens sindstilstand og dermed kan føre til depression. Et højt stressniveau er mest udbredt blandt: Kvinder De yngste og de ældste borgere Borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning Enlige Borgere med ikke-vestlig baggrund Symptomer på stress Typiske symptomer på stress: Fysiske symptomer Indre uro Hovedpine Hjertebanken Mavesmerter Nedsat potens Vægttab Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom Psykiske symptomer Ulyst Træthed Irritabilitet Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Angst Nedsat humoristisk sans Depression

7 Adfærdsmæssige symptomer Søvnløshed Uengagerethed Hyperventilation Aggressivitet Grådlabilitet Nedsat præstationsevne Ubeslutsomhed Øget brug af stimulanser Øget sygefravær Stress og økonomi Vi går i stort antal ned med stress, bliver sygemeldt fra arbejdet og må i værste fald modtage førtidspension. Ifølge fakta samlet af Stressforeningen gælder det blandt andet, at danskere er sygemeldt pga. stress hver eneste dag, at danskere (ca. 12 % af befolkningen) har symptomer på alvorlig stress hver dag, samt at stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året. Stress kan være en svær størrelse at måle, men der råder alligevel ingen tvivl om, at tallene udtrykker en almen forståelse af, at stress er et særdeles udbredt problem i dagens samfund. I Egedal Kommune er der i gennemsnit 400 borgere sygemeldte hver den 1. i måneden. To tredjedele af disse borgere kommer fra et arbejde. 178 af dem er sygemeldte på grund af stress, depression eller udbrændthed. Cirka 15 % af de sygemeldte borgere kommer fra Egedal Kommune som arbejdsplads. Ifølge den nyeste sundhedsprofil for Region Hovedstaden, der også har spurgt ind til borgernes mentale sundhed, oplever 8 % af borgerne i Egedal Kommune at have et dårligt mentalt helbred. Regionsgennemsnittet er på 12 %. I Egedal Kommune føler 10,3 % af borgerne sig ofte nervøse eller stressede og 17,2 % føler sig meget stressede. Også her ligger kommunen signifikant bedre end regionsgennemsnittet på 21 %. Kommunen har mulighed for at påvirke visse strukturelle ting der kan påvirke stress. Her tænkes på børneinstitutionernes åbningstider, cykelstier, motionsstier og grønne områder mm. I 2014 har kommunen en stress-coach ansat til at coache de sygemeldte borgere med stress. Fra 2015 laves der et standardiseret undervisningsforløb for sygemeldte stressramte borgere, hvor der arbejdes med at øge det enkelte menneskes bevidsthed om deres egne stressudløsende faktorer, samt øge det enkelte menneskes mulighed for at påvirke deres stress, så de kan vende tilbage til arbejdslivet.

8 Fokusgruppeinterviewet Ambitionen med den nye Sundhedspolitik er, at den skal være med til at understøtte og give konkrete bud på, hvordan vi sammen kan gøre det lettere at leve sundt og træffe sunde valg, når man bor eller arbejder i Egedal Kommune. Interviewet skal i denne henseende både være med til at komme med overordnede visionære betragtninger og give helt konkrete forslag til handling, som den efterfølgende politikformulering kan tage udgangspunkt i. Konkret vil interviewet blandt andet beskæftige sig med: Hvilke sammenhænge ser du der er mellem stress og sundhed og hvad synes du, der bør sættes et særligt sundhedspolitisk fokus på i denne henseende? Hvor ser du de største barrierer og udfordringer for at leve sundt/træffe sunde valg på dette område? Hvilke konkrete aktiviteter synes du, der bør sættes i værk på dette område? Helt overordnet vil interviewet angribe drøftelserne om stress ud fra denne tredeling: Hvori består kommunens ansvar og hvad kan kommunen biddrage med på området? Hvori består borgernes ansvar og hvad kan borgerne biddrage med på området? Hvor er der et fælles ansvar og hvad kan kommunen og borger bidrage med sammen?

9 Inviterede (Work in progress) Funktionsnavn 1 Arbejdsmiljø-forsker, Center for stress 2 Praktiserende Læge 3 Medarbejder fra Jobcenteret (samtaler med stressramte) 4 Medarbejder: Stress Coach fra Egedal Kommune (borgerrettet) 5 Kommunal chef 6 Falck Healthcare, Smørum (psykolog, der håndterer stressramte og deres arbejdspladser) 7 Medarbejder Pædagog fra SFO (kender til børns stress) 8 Stressramt borger/medarbejder tilbage på job (tre har meldt sig via Tag Del ) 9 Virksomhedsleder fra privat virksomhed i Egedal Evt. Oticon 10 Fagforenings-repræsentant 11 Forældrerepræsentant fra en skolebestyrelse 12 Personalechef Egedal Kommune 13 Medarbejder: Sundhedsplejerske fra Egedal Kommune

10 Fokusgruppeinterview Stress Torsdag den 4. december 2014 Klokken Egedal Rådhus Dronning Dagmars Vej Ølstykke Mødelokale 1.2 Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej Ølstykke