Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

Transkript

1 NOTAT Til ministeren 20. november 2012 Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser Den 21. juni 2011 indgik alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, en aftale om en række ændringer på teaterområdet. Ændringerne er blevet udmøntet i en ændring af teaterloven (nu lov om scenekunst), der blev vedtaget i maj måned, samt fem udkast til bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser. Kulturministeriet sendte den 10. oktober 2012 udkastet til bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser i høring. Høringsfristen var den 31. oktober Kulturministeriet sendte bekendtgørelsesudkastet til 38 organisationer mv. samt Finansministeriet, og til og med 31. oktober 2012 havde 15 afgivet svar, jf. vedlagte oversigt over modtagne høringssvar. I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. ***** Generelle bemærkninger til omlægningen af formidlingsordningen: Høringsfrist Teatrenes Interesseorganisation (TIO) finder det problematisk, at der ikke har været en længere høringsfrist. TIO påpeger, at ordningen er af stor betydning for teatermiljøet. Kulturministeriets kommentar Kulturministeriet er opmærksomt på, at det af regeringsgrundlaget fremgår, at det bør tilstræbes, at høringsfristen mindst er fire uger. Af hensyn til bekendtgørelsens ikrafttrædelsesdato, som er 1. januar 2012, har Kulturministeriet dog set sig nødsaget til at fastsætte høringsfristen til tre uger. Bekendtgørelsens fastlæggelse af procentsatser, minimumspriser, takster mv. Danske Teatres Fællesorganisation (DTF) bemærker, at bekendtgørelsen fastsætter en række procentsatser, takster mv., bl.a. om forholdet mellem ungdomsrabatter og andre rabatter. Det er DTF s holdning, at dette i stedet bør fastlægges af teatrene selv, da de er nærmest til at vurdere det mest hensigtsmæssige leje. Den minimumspris for billetter solgt med rabat, som er angivet i udkastet til bekendtgørelsen er ikke udtryk for, at alle billetter skal sælges til denne pris. En tilskudsmodtager kan fortsat selv fastsætte prisen på sine billetter både højere og lavere end minimumsgrænsen, men billetter solgt til en pris under minimumsprisen kan blot ikke indgå i be- Dok. nr

2 Side 2 regningsgrundlaget for tilskudsmodtagerens tilskud i næste sæson. De billetter, der sælges med rabat til en pris på eller over minimum kan danne grundlag for tilskud. Bekendtgørelsen stiller sig heller ikke hindrende i vejen for, at en tilskudsmodtager vælger at sælge en større andel af sine billetter med rabat end den foreslåede maksimumsprocent, blot kan der kun beregnes tilskud af den andel, som ligger indenfor den fastsatte grænse. Endelig er det fortsat det enkelte teater selv, der fastlægger hvor meget der ydes i rabat til børn og unge under 25 år, hhv. øvrige rabatter. Det 30 % højere tilskud der efter udkastet til bekendtgørelsen gives til rabatter til børn og unge under 25 år, er alene et parameter i beregningen af tilskudsmodtagerens fremadrettede tilskud. Det er derfor Kulturministeriets opfattelse, at teatrene fortsat selv kan fastlægge deres individuelle rabatstruktur. For så vidt angår tilskudssatserne vil de bero på den samlede sum af billetter solgt med rabat til henholdsvis børn og unge og øvrige rabatformer, som teatrene tilsammen i et givet år søger tilskud på grundlag af. De beregnede tilskudssatser vil altså være et direkte udslag af tilskudsmodtagernes realiserede salg af billetter med rabat tillagt det budgetterede salg på nye teatre samt projektteatre uden egen scene. Derfor vurderes kronesatsen ikke at være bestemmende for de enkelte tilskudsmodtageres rabatstruktur. Ønsket om forenkling af formidlingsordningen Generelt udtrykkes i flere høringssvar tilfredshed med, at høringsudkastet lægger op til en forenkling af ordningen (Det Københavnske Teatersamarbejde, KL, Danmarks Teaterforeninger, Aalborg Teater, Danske Teatres Fællesorganisation). Det Københavnske Teatersamarbejde påpeger i den sammenhæng, at al offentlig støtte efter deres mening i sidste ende er støtte til nedbringelse af billetpriser. Det Københavnske Teatersamarbejde undrer sig derfor over, at ordningen i det hele taget opretholdes som en særskilt ordning, og tilskuddet ikke blot indlemmes i de øvrige tilskudsordninger, men tager samtidig til efterretning at det er lovgivers ønske. Statens Kunstråd udtrykker omvendt tilfredshed med, at formidlingsordningen bevares. Det Københavnske Teatersamarbejde henstiller til, at detaljeringsniveauet for den vejledning, der skal udarbejdes til formidlingsordningen bliver mindst mulig regulerende og omvendt giver størst mulig frihed til at anvende tilskuddet. Kulturministeriets kommentar: Generelt har den politiske holdning været, at ønsket var at bevare ordningen om end i en mere forenklet form. Hensigten om at forenkle formidlingsordningen har derfor været en rød tråd i revisionen af ordningen. Ingen fastlagt procentsats for markedsføring og administration I den gældende bekendtgørelse fastsættes det, at der maksimalt må bruges 8 % på markedsføring og administration af de solgte billetter. I udkastet til ny bekendtgørelse

3 Side 3 fastlægges intet loft herfor. Teaterbilletter.dk og Danmarks Teaterforeninger udtrykker tilfredshed hermed. Øvrige temaer i høringssvarene Minimumsprisen for billetter, som kan indgå i beregningen af formidlingstilskuddet: Med bekendtgørelsesudkastet lægges der op til, at prisen for de solgte billetter skal være mindst 40 kr. eksklusiv moms og eventuelle gebyrer, efter rabatten er ydet. Denne foreslåede minimumspris er problematiseret i flere høringssvar (De Frie Koreografer, Dansehallerne, KL, Odense Teater, Teatercentrum, Teaterbilletter.dk, Statens Kunstråd og Teatrenes Interesseorganisation). Derudover påpeges det andre steder, at en at en fastsættelse af en minimumspris på 40 kr. eksklusiv moms og gebyrer kan skabe problemer i forhold til gruppesalg til skoler og institutioner, idet det generelt opleves, at skolerne har en presset økonomi og som udgangspunkt ikke har mulighed for at betale mere end ca. 35 kr. inkl. moms pr. billet. En pris på 40 kr., tillagt moms og gebyrer vil derfor ligge over skolernes rådighedsbeløb. Derudover kommer de transportudgifter, som er forbundet hermed. Dette skaber udfordringer i forhold til de teatre, som primært har børn og unge som målgruppe. I høringssvarene gives forskellige forslag til, hvordan man kan håndtere denne udfordring. Teaterbilletter.dk, Teatercentrum og TIO foreslår, at der slet ikke fastsættes nogen minimumspris, men af dette overlades til branchens aktører. Teaterbilleter.dk og TIO foreslår desuden, at der på dette område differentieres mellem ordningens pulje 1, hvor der ofte er tale om store produktioner, og pulje 2, som oftest har mindre produktioner. En lille produktion bør ikke have samme krav til priser og rabatter, som en stor produktion. TIO foreslår endelig, at minimumsprisen fastsættes i vejledningen og ikke i bekendtgørelsen, idet den da nemmere kan reguleres. Teaterbilletter.dk og TIO anfører desuden at man kan frygte, at en række mindre teatre i Storkøbenhavn kan komme i klemme i den nye ordning, fordi disse teatre modtager relativt små kommunale bevillinger, og derfor er afhængige af de fordelagtige støttemuligheder, fra den nuværende formidlingsordning. Kulturministeriets kommentar Minimumsprisen på 40 kr. ekskl. moms og gebyrer er fastsat ud fra en vurdering af, hvad en sammenlignelig deltagerudgift efter refusionsordningen udgør i gennemsnit. I lyset af høringssvarenes entydighed kan det dog give mening at sænke minimumsprisen. Af Teatercentrums høringssvar fremgår det, at institutioner i forbindelse med Refusionsordningen (ordningen, hvor staten yder refusion på 50 % ekskl. moms af kommuners udgifter til børneteater), har en betalingsvillighed på ca. 45 kr. Teatercentrum tilføjer, at institutionen i disse tilfælde ofte ikke skal medregne udgifter til transport (10-20 kr. pr. barn), da forestillinger efter Refusionsordningen i mange tilfælde opføres på selve institutionen, og ikke på et teater.

4 Side 4 Minimumprisen i formidlingsordningen vil på den baggrund blive sænket i den endelige bekendtgørelse, så den i 1. teatersæson under den kommende ordning fastsættes til 32 kr. ekskl. moms og gebyrer (svarende til 40 kr. inkl. moms). Kulturministeriet vurderer det som stærkt uhensigtsmæssigt, hvis minimumsprisen skulle sænkes yderligere, idet man da vil fjerne institutionernes incitament til at benytte Refusionsordningen for kommunale institutioners køb af børneteaterforestillinger. Den minimumspris for billetter solgt med rabat, som vil blive fastlagt betyder at prisen pr. billet solgt med rabat til børn under formidlingsordningen, vil være den samme eller eventuelt højere end de kommunale institutioners udgift pr. barn/elev/ung, der ser børneteaterforestillinger, der støttes ved refusion til kommunen. Dermed modvirkes en forholdsmæssig større belastning og udhuling af formidlingsordningen, som kunne opstå, hvis de kommunale institutioner flytter deres indkøb til forestillinger udbudt med formidlingstilskud. Risikoen for udhulning skyldes at formidlingstilskuddet i modsætning til Refusionsordningen er en rammestyret ordning. Kulturministeriet fastholder derfor også, at der som forudsætning for, at en rabatteret billet kan indgå i tilskudsberegningen, skal være en minimumspris, der fastsættes i bekendtgørelsen. I lyset af at minimumsprisen generelt nedsættes, finder Kulturministeriet det ikke relevant at indføre differentierede minimumspriser for pulje 1 og 2 (store og små forestillinger), dels for, at ordningen ikke bliver tungere at administrere, og dels fordi der også fra en landsdelsscene er blevet fremført, at man gerne så minimumsprisen reduceret i forhold til det oprindelige forslag. Kulturministeriet fastholder endvidere, at det er Kulturministeriet, der fastsætter minimumsprisen og ikke aktørerne selv. Dette er for at sikre, at minimumsprisen har en vis størrelse og samtidig fjerne muligheden for, at minimumsprisen potentielt set kan reduceres til tæt på 0 kr., hvilket ville udhule ordningen. Vedrørende den af Teaterbilletter.dk og TIO nævnte frygt for, at omlægningen af ordningen kan medføre en anden geografisk spredning af tilskuddene, således at de samlede tilskud til teatre i Storkøbenhavn reduceres, er det Kulturministeriets vurdering, at det ikke vides før første ansøgningsrunde er gennemført. I kraft af, at den nye ordning bygger på en væsentligt ændret beregningsmodel billetsalg i styk i stedet for udmøntede rabatter i kr. - kan det dog ikke udelukkes, at der kan ske en omfordeling af bevillinger, opgjort på regionalt plan. Differentieret tilskud til børne- og voksenbilletter, herunder kategoriseringen af voksen- og børneteatre Bekendtgørelsesudkastet lægger op til, at tilskudssatsen til billetter solgt til børn fremover er 30 % højere end billetter solgt til voksne. Generelt anses det i flere høringssvar (Teatercentrum, Statens Kunstråd, TIO, Teaterbilletter.dk) som meget positivt, idet muligheden for at købe billetter med rabat er meget afgørende for netop børn og unges adgang til teatret. Det betones endvidere, at børn og unge er fremtidens teaterpublikum.

5 Side 5 I udkastet til bekendtgørelse differentieres endvidere mellem teaterproducenter, som overvejende sælger billetter til børn og unge, og øvrige teatre (teatre, der har en bred publikumssammensætning, herunder teater rettet mod voksne). Teatrene, som fortrinsvis sælger billetter til børn og unge, kan som følge af bekendtgørelsen modtage tilskud på grundlag af en højere billetandel på op til 90 % af deres samlede billetsalg i forhold til øvrige teatre, der efter udkastet kan få medregnet op til 65 % rabatterede billetter målt i forhold til deres samlede billetsalg ved tilskudsberegningen. TIO og Teaterbilletter.dk problematiserer dette forhold, idet nogle egns- og små storbyteatre både præsenterer børne- og voksenforestillinger, men flere af disse teatre vil formentlig ikke af Statens Kunstråd efter en konkret vurdering kunne kategoriseres som børne- og ungdomsteatre og få beregnet deres tilskud efter det højere loft på 90 %. Dette kan give disse teatre problemer med at finansiere rabatter på børneforestillinger i fuldt omfang. TIO spørger ligeledes til, hvordan ministeriet vil skelne mellem børne- og voksenteatre, og hvilke kriterier, der ligger til grund herfor. TIO foreslår på den baggrund, at man fjerner kategoriseringen af børne- og voksenteater og i stedet yder tilskud baseret på den enkelte forestilling frem for teatret som helhed (produktion frem for producent). På den måde vil det være den enkelte forestilling, der er udslagsgivende for tilskuddets størrelse, og man vil dermed sikre, at alle børneog voksenforestillinger på produktionsniveau præcist modtager den dertil fastsatte takst. Teaterbilletter.dk bakker op om denne holdning og tilføjer, at de gerne er behjælpelig med udviklingen af digitale værktøjer, der kan håndtere en skelnen på produktionsniveau. Kulturministeriets kommentar: I tilfælde af, at man ønsker at ændre ordningen, så tilskud beregnes og ydes på baggrund af den enkelte produktion, vil det skabe en markant forøgelse af den administration, der knytter sig til ordningen, ligesom det bestemt ikke vil afspejle hensigten om en forenkling af ordningen. En tilskudsfordeling på baggrund af produktioner vil forudsætte et større administrationsapparat, der kan vurdere og kontrollere hver enkelt forestilling, som et teater opfører for, om det er børneteater eller voksenteater. Dette vil således også medføre en øget arbejdsbyrde for Statens Kunstråd, der i tvivlstilfælde vil skulle vurdere den enkelte forestilling. Tilsvarende gælder de teatre, der modtager tilskuddene og i givet fald vil skulle dokumentere hver enkelt forestilling. Hvis Kulturministeriet i stedet benytter assistance udefra, jf. bemærkningen fra Teaterbilletter.dk, vil dette skabe en afhængighed i forhold til en privat eller selvejende institution, hvilket heller ikke anses som hensigtsmæssigt. Der henvises til Kulturministeriets kommentar nedenfor vedrørende fastsættelsen af loftet for andelen af billetter med rabat, hvor loftet foreslås hævet fra 65 til 70 %, hvilket vil mindske risikoen for, at et teater med ligeværdigt repertoire inden for børne- og voksenteater rammer bekendtgørelsens loft for billetter solgt med rabat, og således ikke modtager tilskud for de billetter solgt med rabat, der ligger over loftet.

6 Side 6 Hvad angår spørgsmålet om, hvilke kriterier, der lægges til grund for, om et teater kategoriseres som et børne- eller voksenteater, lægger bekendtgørelsen op til, at Statens Kunstråd som armslængdeorgan træffer denne afgørelse og herunder fastsætter kriterier herfor. Fastsættelse af loft for andelen af billetter med rabat I bekendtgørelsesudkastet fastsættes det, at antallet af billetter med rabat, der kan indgå i beregningen af det enkelte teaters tilskud, højst må udgøre 65 % af det samlede billetsalg hos landsdelsscenerne og teatre, som er medlem af Det Københavnske Teatersamarbejde. For de øvrige teatres vedkommende skelnes der, så den maksimale andel for voksenteatrenes vedkommende ligeledes må udgøre 65 %, mens andelen for børneog ungdomsteatrenes vedkommende, må udgøre 90 % af det samlede billetsalg. Hensigten med dette er, at der ikke skabes incitament for at enkelte teatre indfører kunstige rabatter. Det må således generelt forudsættes, at alle teatre som led i deres egenindtjening genererer et vist løssalg, dvs. salg af billetter uden rabat. Odense Teater problematiserer denne skelnen, herunder at andelen af billetter solgt med rabat hos landsdelsscenerne højst må udgøre 65 %. Det forklares, at det dermed kan være vanskeligere at tiltrække folk, som normalt ikke går i teatret eller iværksætte kampagner for bestemte målgrupper. Teaterbilletter.dk udtrykker tilfredshed med, at andelen af billetter i tilfælde med børneteater kan udgøre op til 90 %. Kulturministeriets kommentar Kulturministeriet vil på baggrund af de indkomne høringssvar hæve den ovenfor beskrevne maksimale procentsats for teatrene i pulje 1 samt for voksenteatrene i pulje 2 fra 65 % til 70 %. Dette sker først og fremmest ud fra et ønske om at imødekomme Teaterbilletter.dk s og TIO s tidligere nævnte betragtninger vedrørende egnsteatre og små storbyteatre, som også har særlige spilleforpligtelser i forhold til børn og unge under 25 år. Dette vil dog samtidig betyde, at alle øvrige voksenteatre ligeledes potentielt kan modtage et højere tilskud. Forslaget vil på den måde ligeledes delvist imødekomme Odense Teaters bemærkninger. Scenekunstudvalgets ekstra ansøgningsrunde i februar Dansehallerne og De Frie Koreografer påpeger det forhold, at Statens Kunstråd har indført en ekstra ansøgningsrunde i februar, hvor der gives tilsagn om støtte til forestillinger. Dette gør, at ansøgere først herefter ved, om de modtager støtte og kan producere forestillingen. Fristen for formidlingsordningen er i januar, og teatret kender derfor på dette tidspunkt ikke til hele repertoiret for den kommende sæson. Dansehallerne henstiller derfor, at fristen enten udskydes, eller der indføres to ansøgningsrunder. Statens Kunstråds Scenekunstudvalgs nye ansøgningsrunde er ud over en omlægning af udvalgets hoveduddeling også en erstatning for en tidligere løbende ansøgningsfrist for en aktualitetspulje, som teatrene tidligere kunne søge året rundt. Der gives p.t. svar på

7 Side 7 ansøgninger primo maj. Kulturministeriet vil på baggrund af den rejste problemstilling føre dialog med Scenekunstudvalget om muligheden for en eventuel fremrykkelse af fristen fra medio februar til fx medio januar, således at de to frister ligger så tæt på hinanden som muligt. Det er ikke muligt at udskyde ansøgningsfristen på formidlingsordningen til primo maj, da teatrene skal fastlægge pris- og rabatstruktur af hensyn til udarbejdelse af sæsonprogrammet og derfor senest skal have svar ultimo marts. I stedet opfordres der til, at teatret skriver de forestillinger, de pr. februar agter at søge Scenekunstudvalget ind i ansøgningen til formidlingsordningen (i januar) og efterfølgende trækker deres ansøgning tilbage helt eller delvist, hvis forestillingen alligevel ikke opsættes, eller alternativt tilbagebetaler et bevilget men uforbrugt tilskud for næste sæson. Alternativt kan teatrene som hidtil søge om tilskud til den efterfølgende sæson i Scenekunstudvalgets ordinære ansøgningsrunde i juni, dvs. ca. et ½ år før fristen til formidlingsordningen. Vælger man at etablere en ekstra ansøgningsrunde i formidlingsordningen, vil det medføre en markant stigning i administration af ordningen. På baggrund heraf fastholder Kulturministeriet én ansøgningsfrist i pulje 2 i bekendtgørelsen, som anført i udkastet. Enhedstilskudstakst pr. billet solgt med rabat Med høringsudkastet lægges op til, at det er antallet af teatrets solgte billetter med rabat, der udløser et enhedstilskud pr. billet og ikke som hidtil værdien af de samlede udmøntede rabatter på billetter. Ligeledes lægges op til, at enhedstilskudssatsen er forholdsmæssigt højere på billetter solgt med rabat til børn og unge under 25 år end billetter solgt under øvrige rabatformer (satserne fastsættes årligt af Kulturstyrelsen på grundlag af oplysninger om billetsalget fra tilskudsmodtagerne). Det Københavnske Teatersamarbejde finder en fast takst uhensigtsmæssig, idet der tidligere var et større incitament for teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde til, særligt i forhold til børneteater, at yde højere rabatsatser. Omvendt udtrykker Aalborg Teater tilfredshed med at en fast enhedssats er meget enkel, velbegrundet og nem at administrere. Som nævnt ovenfor, anfører Teaterbilletter.dk og TIO et muligt problem i forhold til teatrene i Storkøbenhavn, idet de hidtil har modtaget ganske små kommunale bevillinger, men samtidig fået tildelt et forholdsmæssigt højt tilskud via formidlingsordningen og dermed er afhængige af tilskuddet via formidlingsordningen. Ved omlægningen til en enhedstakst pr. solgt billet vil deres tilskud sandsynligvis mindskes. Formålet med en enhedstakst pr. solgt billet er at forenkle ordningen. Det forventes, at omlægningen vil lette administrationen af ordningen væsentligt. Det har ikke på grundlag af det datamateriale, som Kulturministeriet besidder om billetsalget hos de nuvæ-

8 Side 8 rende modtagere af formidlingstilskud været muligt at skønne over, hvorvidt der vil være en omfordelende virkning mellem teatre i hovedstaden og resten af landet. Desuden er det meget vanskeligt at sige, om tilskudsmodtagerne vil ændre deres billetstrukturer som følge af den ændrede ordning. Sådanne ændringer kunne også få en omfordelende virkning men kan ikke forudses. Beregningsgrundlag for fordelingen af tilskud I den gældende bekendtgørelse tages der ved beregningen af tilskuddets størrelse udgangspunkt i et gennemsnit af det samlede beløb, hvormed det enkelte teater har nedbragt billetpriserne i de seneste tre sæsoner. Med udkastet til omlægning af ordningen lægges der op til, at der fremover tages afsæt i teatrets styksalg af billetter med rabat i den senest afsluttede sæson. Konsekvensen af at tilskuddet beregnes på grundlag af en sæson vil være, at der kan forekomme større udsving i størrelsen af det tilskud, teatret modtager i takt med at der er udsving i teatrets billetsalg med rabat. Statens Kunstråd bemærker, at dette kan bevirke, at teatrene vælger at producere forestillinger, der sælger mange billetter, hvormed der er en risiko for påvirkning af repertoiret og mindre tilbøjelighed til at satse på nye og anderledes forestillinger. Statens Kunstråd foreslår derfor, at de tre sæsoner som beregningsgrundlag fastholdes. Teaterbilletter.dk og TIO bemærker imidlertid, at de er tilfredse med oplægget til, at tilskuddet beregnes på seneste sæson. TIO foreslår dog, at det bør baseres på senest afholdte sæson samt budget for kommende sæson. Kulturministeriet fastholder, at der tages afsæt i den senest afsluttede sæson, om end det umiddelbart kan give udsving i størrelsen af tilskuddet. Det er den politiske intention med omlægningen af ordningen, at tilskuddet så vidt muligt skal følge publikummets præferencer, og ved at tage afsæt i antallet af billetter, der faktisk er blevet solgt den foregående sæson tilgodeses dette hensyn. Endvidere vil en beregning af tilskuddet over en flerårig periode indebære en mere omfattende administration. Desuden vil et teater, der har et kontinuerligt vigende billetsalg før eller siden opleve en nedgang i sit bevilgede formidlingstilskud, uanset om beregningen sker på et ét- eller flerårigt grundlag. Den landsdækkende scenekunstportal Teaterbilletter.dk foreslår, at scenekunstportalen scenen.dk skrives ind (hjemles) i bekendtgørelsen om formidlingsordningen. Dette skyldes hensynet til den politiske intention om, at scenen.dk fortsat skal prioriteres og støttes via formidlingsordningen. Scenekunstportalen scenen.dk udgør et selvstændigt formål, som ikke er en del af formidlingsordningen. Scenen.dk har en selvstændig bevilling på en underkonto på finansloven. Kulturministeriet vurderer således ikke, at der er behov for at indskrive scenen.dk i bekendtgørelsen. Afgrænsningen af tilskudsberettigede modtagere

9 Side 9 Af bekendtgørelsen fremgår det, at teatre, som i forvejen modtager statstilskud i henhold til lov om scenekunst, automatisk er berettigede til at modtage tilskud, samt - hvis dette ikke er tilfældet - at Statens Kunstråds Scenekunstudvalg afgør, om der er i det konkrete tilfælde er tale om professionel scenekunst. TIO påpeger, at der foreligger en problemstilling i forhold til internationale gæstespil. Hvis et internationalt gæstespil spiller på et teater, som modtager støtte via pulje 2 eller på en festival, som er støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, kan et andet teater ligeledes modtage støtte til præsentation af gæstespillet. Men hvis teatret efterfølgende ønsker at turnere med forestillingen til teaterforeningerne, skal forestillingen særskilt godkendes af Scenekunstudvalget. TIO henstiller til, at et internationalt gæstespil, som et professionelt teater beslutter at optage i sit repertoire (stationært eller på turné) i stedet automatisk godkendes som professionel scenekunst, og dermed tilsvarende er automatisk godkendt til formidlingstilskud. Det vurderes ikke som hensigtsmæssigt, at andre end Statens Kunstråd tillægges kompetence til at afgøre, om en forestilling kan betegnes som professionel scenekunst, sådan som det i praksis ville blive tilfældet med TIO s forslag. Derfor fastholder Kulturministeriet, at godkendelse skal ske i Statens Kunstråd. Undtaget herfra vil fortsat være forestillinger, som allerede er godkendt af Refusionsudvalget. Bekendtgørelsen vil blive præciseret på dette punkt. Bemærkninger til konkrete bestemmelser Af bekendtgørelsens 9 fremgår, at formidlingstilskuddene til landsdelsscenerne og Det Københavnske Teatersamarbejde kan integreres i en kulturaftale med Kulturministeriet. Aalborg Teater finder det mere hensigtsmæssigt, at tilskuddet forvaltes af teatret selv og ikke integreres i aftaler. Eftersom der ikke er hjemmel til, at landsdelsscenernes og Det Københavnske Teatersamarbejdes øvrige tilskud kan integreres i en kulturaftale, er Kulturministeriet enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at formidlingstilskuddet kan løsrives herfra og integreres særskilt i en kulturaftale. Bekendtgørelsen vil blive ændret på dette punkt. Af bekendtgørelsens 20, stk. 2 fremgår, at teatret skal fremsende enten revideret regnskab (dvs. teatrets ordinære reviderede regnskab, hvor anvendelsen af formidlingstilskuddet er specificeret) eller et afrapporteringsskema vedlagt en revisorerklæring for den senest afsluttede sæson. Rigsrevisionen bemærker, at som det står nu, vil Kulturstyrelsen modtage forskelligartet information om anvendelsen af tilskuddet. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at der modtages samme regnskabsmæssige information.

10 Side 10 Kulturministeriet fastholder bestemmelsen og muligheden for at tilskudsmodtagere kan afrapportere for anvendelsen af tilskuddet enten på et særlig elektronisk afrapporteringsskema med tilhørende revisionserklæring eller i sit (ordinære) reviderede årsregnskab. Efter hidtidig og kommende praksis har det ved regnskabsaflæggelsen været forudsat, at de tilskudsmodtagere, der vælger at afrapportere via deres ordinære reviderede årsregnskab her i al væsentlighed har skullet afgive (indarbejde) de samme oplysninger/data, som der indgår i den særlige elektroniske afrapporteringsformular. Hvis disse tilskudsmodtagere fremadrettet skulle afrapportere via en særlig afrapporteringsformular, vil det dels påføre dem en øget administrativ byrde og dels øge deres udgifter til revision. På den anden side er der en række mindre teatre, der ikke har et stort administrativt beredskab, og som foretrækker at aflægge formidlingsregnskab for tilskuddet via den særlige elektroniske afrapporteringsformular. Bemærkninger til bekendtgørelsens kapitel 4 om tilskud til arrangører af forestillinger Bekendtgørelsens kapitel 4 omhandler tilskud til arrangører af turnerende scenekunstforestillinger. Disse omfatter teaterforeninger, kulturhuse mv. Tilskuddet til denne gruppe af tilskudsmodtagere ydes via formidlingsordningens pulje 3. Kapitlet adskiller sig fra de øvrige puljer i bekendtgørelsen og behandles derfor i et særskilt afsnit i nærværende notat. Fordelingen af den samlede bevilling mellem pulje 1 og 2 samt pulje 3 Pulje 1 og 2 modtager tilsammen 73 % af den samlede bevilling til formidlingsordningen, mens pulje 3 modtager 27 %. Danmarks Teaterforeninger hilser denne fordelingssats velkommen, men spørger, ligesom Danske Teatres Fællesorganisation og Københavns Teater, om fordelingen mellem henholdsvis pulje 1, 2 og pulje 3 svarer til gældende praksis. Kulturministeriet kan bekræfte, at den foreslåede fordeling af bevillingen mellem pulje 3 og pulje 1 og 2 er udtryk for den nuværende fordeling mellem puljerne, opgjort ud fra et gennemsnit af 3 teatersæsoner. Fastlæggelsen af krav om minimum tre årlige scenekunstforestillinger I udkastet til bekendtgørelse fremgår det, at der kan ydes formidlingstilskud til modtagere af pulje 3, hvis der som minimum arrangeret tre forestillinger af professionel scenekunst. Danmarks Teaterforeninger foreslår, at dette ændres til fire forestillinger, og at det skal være forskellige forestillinger. Dette giver arrangøren større kendskab til formidlingsopgaven og spreder variationen i udbuddet. Det vurderes, at indførelsen af et minimum på 3, for det antal forestillinger en turnéarrangør skal vise, er en tilstrækkelig opstramning. Efter de gældende regler kan en turné-

11 Side 11 arrangør opnå tilskud når der vises blot én forestilling. Bekendtgørelsens krav fastholdes på 3 forestillinger. Kravet om minimum tre forestillinger var også gældende under den tidligere landsdækkende teaterabonnementsordning. Kulturministeriet vil herudover imødekomme Danmarks Teaterforeningers andet synspunkt og præcisere i bekendtgørelsen, at minimumskravet gælder 3 forskellige produktioner (forestillinger). Fordeling mellem pulje 3 s ordinære og ekstraordinære tilskudsrunde Danmarks Teaterforeninger henstiller til, at det fastlægges, hvordan puljen fordeles mellem den ordinære og ekstraordinære tilskudsrunde. Ligeledes henstiller Danmarks Teaterforeninger til, at langt den største del af puljen fordeles i den ordinære tilskudsrunde og foreslår, at der fordeles 90 % i den ordinære runde og 10 % i den ekstraordinære runde. Kulturministeriets kommentar Kulturministeriet fastholder den foreslåede formulering hvor det ikke specificeres, hvor stor en del af bevillingen i pulje 3, der uddeles i den ordinære henholdsvis den ekstraordinære ansøgningsrunde. En fordelingsnøgle kan evt. fastsættes i den vejledning vedr. ordningen, der udarbejdes af Kulturstyrelsen. Kulturministeriet finder det formålstjenstligt, at fordelingen af bevillingen mellem den ordinære og ekstraordinære runde kan justeres uden ændring af selve bekendtgørelsen, hvis teaterforeningernes og kulturhusenes ansøgningsmønster ændrer sig over tid. Den hidtidige praksis har været, at der er uddelt ca. 95 % af bevillingen i den ordinære runde og 5 % tillagt evt. uforbrugte midler / tilbageløb fra tidligere sæsoner i den ekstraordinære runde. Det forventes, at Kulturstyrelsen forud for første uddeling af tilskud vil gå i dialog med ansøgernes paraplyorganisationer, herunder Danmarks Teaterforeninger om den fremtidige fordeling af midlerne mellem de to ansøgningsrunder. Overførsel af tilskud indenfor en koordineret ansøgning Danmarks Teaterforeninger påpeger, at det bør præciseres, at der indenfor en koordineret ansøgning (ansøgning på vegne af flere teaterarrangører) i pulje 3 kan ske overførsel til en anden tilsvarende forestilling opført hos en anden tilskudsmodtager. Dette er muligt i forhold til ansøgere i formidlingsordningens øvrige puljer. Kulturministeriets kommentar Beregningsgrundlaget er den enkelte arrangørs forestillinger. Derfor finder Kulturministeriet det ikke hensigtsmæssigt, at arrangører gives hjemmel til at omfordele tilskud mellem sig. Eva Argir Falster Departementet