Danske regioner langt fra Europas førende

Transkript

1 D Indsigt Nummer 5 8. Marts 2006 Danske regioner langt fra Europas førende A F Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u d i. d k 5 Omkostninger til løn undervurderes kraftigt I virksomhedernes driftsregnskaber undervurderes op til halvdelen af lønomkostningerne. En ny DI-analyse viser, at hele 40 pct. af virksomhedernes omsætning går til løn. I enkelte brancher er det endda over 50 pct. af omsætningen, der går til løn. Samtidig forværres virksomhedernes konkurrenceevne af, at lønudviklingen i Danmark over en længere årrække har været højere end i de vigtigste samhandelslande. De danske regioner ligger langt nede i det europæiske velstandshierarki. Produktiviteten i Europas førende region er 66 pct. højere end i Danmarks mest produktive region. Men det behøver ikke at være sådan. En ny DI-undersøgelse viser, at flertallet af borgere og virksomheder mener, at de regionale aktører kan gøre en forskel. Tættere samarbejde mellem virksomheder og offentlige myndigheder vil styrke den økonomiske udvikling i nærområdet, viser DI s undersøgelse. Globalisering betyder ikke, at lokale rammevilkår mister deres betydning, snarere tværtimod. Ordentlige rammevilkår i Skive har stor betydning for konkurrenceevnen i Shanghai, og kravene til rammevilkårene i Danmark er højere end i mange andre lande på grund af det danske omkostningsniveau. Virksomheders lokale rammevilkår fastsættes i stort omfang på nationalt niveau, men også regionale og lokale beslutningstagere har stor betydning for virksomheders konkurrencekraft. Hele 90 pct. af de danske virksomheder mener derfor, at deres konkurrencekraft i større eller mindre grad vil kunne styrkes gennem regionale og lokale initiativer. I hvilken grad mener du, at virksomhedens konkurrencekraft vil kunne styrkes igennem regionale og lokale initiativer? Andel af virksomheder (Pct.) I høj eller nogen grad I mindre grad Slet ikke Globalt orienterede virksomheder Øvrige virksomheder Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt 604 virksomheder. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion i januar indsigt.di.dk Store reg ionale forskelle I internationale sammenligninger af produktivitet 1 indtager Danmark traditionelt en placering helt i top. Inden for EU 25 finder man eksempelvis kun en højere produktivitet i Belgien. 1 Målt som bruttoværditilvækst pr. beskæftiget

2 Internationale sammenligninger af økonomisk velstand mellem lande dækker imidlertid over betydelige regionale forskelle. I Tyskland er produktiviteten i München eksempelvis fire gange større end produktiviteten i Tysklands mindst produktive region Mittlerer Erzgebirgskreis, der ligger på grænsen til Tjekkiet. Kun én dansk region i top 100 over europas rigeste regioner Tager man højde for de regionale forskelle og sammenligner produktiviteten i de danske regioner med produktiviteten i regionerne i de øvrige europæiske lande, fremstår Danmark langt svagere. Kun én dansk region opnår en placering i top 100, og region nordjylland ligger helt nede på en 188. plads. Trods Danmarks pæne placering i internationale sammenligninger synes der derfor at være et betydeligt forbedringspotentiale i alle danske regioner. En global vindernation kræver i sagens natur globale vinderregioner. Bruttoværditilvækst pr. indbygger i europæiske regioner Placering inden for EU Område (NUTS 3 niveau) Land Bruttoværditilvækst pr. beskæftiget (Danmark=100) 1 München, Landkreis Tyskland 183,9 2 Wolfsburg, Kreisfreie Stadt Tyskland 141,0 3 Düsseldorf, Kreisfreie Stadt Tyskland 130,5 4 Main-Taunus-Kreis Tyskland 129,2 5 Frankfurt am Main, Kreisfreie Stadt Tyskland 129,1 6 Arr. de Bruxelles-Capitale/ Arr. van Brussel-Hoofdstad Belgien 122,6 7 Böblingen Tyskland 119,1 8 Inner London - West Storbritannien 117,9 9 Hamburg Tyskland 116,8 10 Ludwigshafen am Rhein, Kreisfreie Stadt Tyskland 116,4 20 Region Hovedstaden Danmark 110,8 130 Region Syddanmark Danmark 91,9 149 Region Midtjylland Danmark 90,7 171 Region Sjælland Danmark 89,6 188 Region Nordjylland Danmark 89,1 Anm.: Opgørelsen omfatter data for 958 europæiske regioner. En række regioner i NUTS3 grupperingen indgår af tekniske årsager ikke i analysen. Eksempelvis indgår de franske regioner ikke i analysen. Opgørelsen er baseret på tal for Kilde: Eurostat (newcronos). Fokus på lokale rammevilkår Stor t forbedringspotentiale En stor del af variationen i produktiviteten mellem Europas regioner kan tilskrives forskelle i rammevilkår, der fastlægges på nationalt plan. Rammevilkår som skat, uddannelse og forskning vil eksempelvis alle have stor betydning for den økonomiske udvikling i en region. De nationalt fastsatte rammevilkår kan imidlertid langt fra forklare hele variationen i velstand mellem Europas regioner. Den resterende del af velstandsspændet mellem Europas regioner kan blandt andet tilskrives råstofforekomster samt øvrige regionale forskelle herunder særlige politiske initiativer. 2

3 I den sammenhæng er det tankevækkende, at mere end 20 pct. af de danske virksomheder ikke mener, at rammevilkårene i deres nærområder understøtter dem i den globale konkurrence. Hertil kommer, at omkring en tredjedel af virksomhederne mener, at rammevilkårene kun understøtter virksomhedens konkurrenceevne i mindre grad. Understøtter rammevilkårene i din virksomheds nærområde din virksomhed i den globale konkurrence? I høj eller nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Andel af virksomheder Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt 604 virksomheder. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion i januar Mange former for lokale og regionale initiativer Fremskridt gennem øget samarbejde Erhvervspolitikken i de danske regioner og kommuner kan tage mange former og kan blandt andet bestå i øget information om mulighederne i regionen, oprettelse af særlige enheder, eksempelvis iværksætterhuse, jobkonsulenter eller lign. eller initiativer til at fremme koordinering mellem kommuner og regioner. Når man spørger virksomhederne peger de imidlertid først og fremmest på et øget samarbejde mellem virksomheder og offentlige myndigheder som det bedste middel til at stimulere den økonomiske udvikling i lokalområdet. Samarbejde mellem virksomheder og det offentlige er det bedste erhvervspolitiske instrument Næsten 60 pct. af virksomhederne, mener, at øget samarbejde mellem private virksomheder og offentlige myndigheder vil kunne bidrage til den økonomiske udvikling i regionen. Ca. en tredjedel af virksomhederne vurderer, at samarbejde er det bedste erhvervspolitiske instrument. Virksomheders vurdering af de forskellige instrumenter i den lokale- og regionale erhvervspolitik Samarbejde mellem private virksomheder og offentlige institutioner Information om eksisterende muligheder Koordinering mellem kommuner og regioner Oprettelse af særlige lokale enheder Pct. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt 604 virksomheder. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion i januar

4 Modsat mener mindre end 15 pct. af virksomhederne, at oprettelse af særlige lokale eller regionale enheder vil være det bedste instrument til at stimulere den økonomiske udvikling i deres region. Tættere samarbejde kan skabe vækst og fremgang Borgerne støtter i høj grad op om virksomhedernes vurdering, og ser store perspektiver i et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og de lokale myndigheder i deres region. Mere end fire ud af fem danskere mener således, at et tættere samarbejde vil kunne bidrage til den økonomiske udvikling i deres region. Modsat mener mindre end 10 pct. af borgerne, at et tættere samarbejde ikke vil kunne skabe øget vækst i deres nærområde. Et tættere samarbejde mellem lokale virksomheder og de lokale myndigheder vil skabe vækst og fremgang og dermed flere arbejdspladser i mit lokalområde Andel af borgere (Pct.) Enig Uenig Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt 1540 repræsentativt udvalgte borgere. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion i januar

5 Omkostninger til løn undervurderes kraftigt a f c h e f k o n s u l e n t j a n s t o r m t h o m s e n, j s d i. d k o g Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T A L L A N S Ø R E N S E N, a l d i. d k Lønudgifterne har afgørende betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. I virksomhedernes driftsregnskaber undervurderes op til halvdelen af lønomkostningerne. En ny DI-analyse viser, at hele 40 pct. af virksomhedernes omsætning går til løn. I enkelte brancher er det endda over 50 pct. af omsætningen, der går til løn. Samtidig forværres konkurrenceevnen af, at lønudviklingen i Danmark over en længere årrække har været højere end i de vigtigste samhandelslande. Driftsregnskaber skjuler næsten halvdelen af lønnen Virksomhedens eget driftsregnskab undervurderer kraftigt lønnens betydning som konkurrenceparameter. Fremstillingsvirksomhedernes driftsregnskaber viser, at virksomhedernes lønomkostninger i gennemsnit udgør under en fjerdedel af virksomhedernes omsætning. Fordeling af fremstillingsindustriens indtægtskrone Formel fordeling 2000 Øvrige omkostninger 19,4 Vareforbrug 50,9 pct. Ordinært resultat 6,9 pct. Løn 22,8 pct. Kilde: Danmarks Statistik Løn i varekøb skal også medregnes Varekøb fra underleverandørerne udgør i gennemsnit godt 51 pct. af virksomhedernes omsætning. Men en del af virksomhedernes udgifter til varekøb er forårsaget af, at underleverandørerne også har betalt lønudgifter. Størrelsen af disse indirekte lønudgifter kan ikke aflæses i virksomhedernes driftsregnskaber. Et mere fuldkomment indtryk af lønnens betydning i det samlede omkostningsbillede kan fås ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks Input-Output-tabeller. Fordeling af fremstillingsindustriens indtægtskrone Reel fordeling 2000 Restindkomst 28,0 pct. Import 31,8 pct. Skatter 0,5 pct. Kilde: Danmarks Statistik Løn 39,7 pct. 5

6 De direkte og indirekte lønomkostninger udgør 40 pct. Varierende lønindhold i fremstillingsindustrien Når man medregner lønudgifterne hos virksomhedernes danske underleverandører, kommer man frem til, at der i gennemsnit er 40 øres lønomkostninger i hver krone, der afsættes for. Det betyder, at knap halvdelen af lønudgifterne i virkeligheden holdes skjult i virksomhedernes driftsregnskaber. Stor brancheforskel i lønindhold Lønindholdet varierer en del fra branche til branche. Inden for fremstillingsindustrien er sten-, ler,- og glasindustri den mest løn-tunge branche, hvor lønindholdet inkl. lønnen hos branchens danske underleverandører udgør 51 øre ud af hver salgskrone. Lønindhold pr. indtægtskrone Fremstillingsindustri, 2000 Sten-, ler- og glasindustri mv. Træ-, papir- og grafisk industri Møbelindustri og anden industri Jern- og metalindustri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædningsog læderindustri Mineralolie-, kemiskog plastindustri mv. Kilde: Danmarks Statistik pct. Inden for jern- og metalindustri udgør lønomkostningerne 43 pct., når lønudgifterne hos branchens danske underleverandører medregnes. Til gengæld vægter lønudgifterne noget lavere inden for kemisk industri mv., hvor lønomkostningerne inkl. lønnen hos branchens danske underleverandører udgør 30 øre ud af hver indtægtskrone. Internationale markedspriser på import og kapital Danmark er en konkurrenceudsat økonomi En høj lønudvikling presser konkurrenceevnen Foruden løn går dele af virksomhedernes indtægtskroner til import, skatter og restindkomst. Restindkomsten dækker bl.a. over afskrivninger og opbygning af virksomhedens kapitalapparat, hvilket også indeholder danske lønkroner (f.eks. i forbindelse med opførelsen af bygninger og investeringer i maskiner). Virksomhedens omkostninger i forbindelse med import til produktionen og aflønning af kapital er givet ud fra de internationale markedspriser, og gør det svært at hente en konkurrencegevinst på disse produktionsfaktorer. I en lille åben økonomi som den danske har de internationale konkurrenceforhold stor betydning for økonomiens ve og vel. Lønnen er en vigtig parameter, når konkurrencen med udlandet skal tages op. Dansk lønudvikling højere end udlandets Lønudviklingen i Danmark har været aftagende i de seneste år, men er stadig høj i forhold til Danmarks største samhandelspartnere. Lønningerne i Tyskland og Sverige, Danmarks to største eksportmarkeder, er ikke steget lige så meget som de danske. 6

7 Tyskland, der årligt aftager danske varer for godt 80 mia. kr., har haft en lønudvikling fra 4. kvartal 2004 til 4. kvartal 2005, der var 2 pct. point lavere end i Danmark. Højere dansk lønudvikling Timefortjenesten, fremstillingsvirksomhed Procentvis årlig ændring Danmark Eurolandene 0 1/95 1/96 1/97 1/98 1/99 1/00 1/01 1/02 1/03 1/04 1/05 Anm.: Eurolandene er repræsenteret ved landene fra DA s International Lønstatistik, vægtet i fht. vægten i den effektive kronekurs Kilde: DA s International Lønstatistik og DI-beregninger Den højere lønudvikling i Danmark har medført en gradvis forringelse af konkurrenceevnen, og dermed forværret forretningsbetingelserne for de danske eksportvirksomheder. De danske arbejdsomkostninger blandt de højeste i verden Danmarks høje lønudvikling har medført, at de danske arbejdsomkostninger er blandt de absolut højeste i verden. Danmark kan og skal ikke konkurrere med de lave lønninger i Asien og Østeuropa, 75 pct. af den danske udenrigshandel foregår med de 15 gamle EUlande, Norge og USA, og det er her, vores primære konkurrenter skal findes. Arbejdsomkostninger i DKR pr. time for arbejdere inden for fremstilling, 2005 (estimerede værdier) Norge DANMARK Tyskland Finland Holland Belgien Sverige Østrig Storbritannien Australien Frankrig USA Irland Japan Italien Spanien Singapore Portugal Tjekkiet Løn for arbejdstid Øvrige arbejdsomkostninger Kilde: Svensk Näringsliv Sammenlignet med vores største samhandelsparter er danske arbejdsomkostninger høje. I Tyskland er arbejdsomkostningerne for produktionsarbejdere ca. 15 kr. lavere pr. time., og bortset fra Norge er arbejdsomkostningerne mindre i udlandet.

8 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Troels Krog, Redaktionen slut 6. marts indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 8