Orientering om offentliggørelse af forslag til Kommuneplan Byrådet har den 26. juni 2013 besluttet at offentliggøre forslag til Kommuneplan

Transkript

1 Orientering By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Indgang G Nørregade Postboks Odense C Orientering om offentliggørelse af forslag til Kommuneplan Byrådet har den 26. juni 2013 besluttet at offentliggøre forslag til Kommuneplan Forslaget er i offentlig høring fra den 1. juli til 15. september 2013 på og Den digitale kommuneplan er suppleret med to pixiudgaver: Erhvervsudvikling og Detailhandel. Pixi-udgaverne kan fås i BorgerServiceCenter, Skulkenborg 1, Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center og Historiens Hus, Klosterbakken 2. Borgermøder omhandlende Detailhandel og Erhvervsudvikling afholdes henholdsvis 28. og 29. august Tidspunkt og sted oplyses senere i Fyens Stiftstidende, Ugeavisen og på Evt. indsigelser/bemærkninger til kommuneplanen skal sendes via via mail på pb.bkf@odense.dk eller skriftligt til Byog Kulturforvaltningen, Plan og Byg, Nørregade 36-38, Postboks 730, 5100 Odense C senest den 15. september Tlf Fax pb.bkf@odense.dk DATO 1. juli 2013 REF. DHAA JOURNAL NR. 2012/ EKSPEDITIONSTIDER Mandag-torsdag Fredag Sagsbehandlere er Jesper Lundstrøm, jlu@odense.dk , og Henning Mikkelsen, hm@odense.dk Venlig hilsen Dorthe Harbo Andersen Kontorchef Direkte tlf dhaa@odense.dk 1/1

2

3

4 Kommuneplan Forslag

5 HOVEDSTRUKTUR

6 1. Overordnede forudsætninger Fra stor dansk by til dansk storby. Kommuneplan 2013 har som overordnet opgave at konkretisere visionerne fra Planstrategi 2011: At transformere Odense fra stor dansk by til dansk storby. Kommuneplanen skal arbejde for denne transformation inden for rammerne af den almene samfundsmæssige udvikling samt de rammer, som stat, region, forpligtende samarbejder og kommunale fagområder stiller for planlægningen.

7 1.1 Rammen om Odenses fremtid De store byer spiller en særlig rolle i samfundsudviklingen, fordi den økonomiske vækst især foregår her. København og Aarhus oplever en særlig stor tilflytning; men generelt flytter befolkningen fra land til by og fra mindre byer til større. Indbyggertallet i Odense er siden midten af 00-erne vokset med ca. 900 indbyggere om året. Antallet af unge og ældre er steget markant, mens den erhvervsaktive aldersgruppe er faldet. Så Odense vokser, men mindre end de øvrige byregioner og det er derfor afgørende, at Odense gør sig mere attraktiv for tilflyttere. Odense har som hovedby på Fyn og i Region Syddanmark en vigtig opgave i at skabe vækst på Fyn og i Syddanmark. Som studieby er det ikke svært at tiltrække unge mennesker, men beskæftigelsesmulighederne skal være til stede og være så attraktive, at de unge efter uddannelsen kan og har lyst til - at blive boende. De store kommende byudviklingsprojekter bidrager hver på sin måde til at udvikle Odense til en storby. Såvel de enkelte projekter som lokalområderne skal differentieres, så de ikke konkurrerer med, men supplerer hinanden. En af storbyens kvaliteter er, at bydele, lokalområder og boligkvarterer tilbyder noget forskelligt, som bygger videre på de lokale kvaliteter og fortællinger. Transformationen af Odense fra stor dansk by til dansk storby har allerede et godt afsæt, men kræver medejerskab og bidrag fra mange aktører. Kommuneplanen er et af de mange redskaber til at sikre udviklingen i Odense og Byregion Fyn.

8 1.1.1 Planer, strategier og politikker Kommuneplanen er påvirket af flere overordnede faktorer, som har indflydelse på, hvordan vi skal planlægge for Odense Kommune. Man kan dele de overordnede forudsætninger for kommuneplanlægningen op i to kategorier: Forudsætninger, der kommer udefra og forudsætninger, der kommer internt fra Odense Kommune. Inden for disse kategorier findes helt overordnede strategiske planlægningselementer, visioner og politikker samt samfundsmæssige udviklingstendenser, som påvirker kommuneplanens indhold. De udefra kommende forudsætninger er f.eks. de statslige og regionale interesser i form af statslige krav til planlægningen, Natura-2000 og vandplanlægningen. I denne kategori findes også de regionale samarbejdsprojekter som f.eks. Fynsprojektet og den Regionale Udviklingsplan. Hertil kommer både den internationale og nationale økonomiske udvikling, som påvirker Odense. De interne forudsætninger er de politiske visioner og politikker, som er vedtaget i Odense Kommune og som er udgangspunktet for al kommunal planlægning. Det drejer sig om f.eks. om Vision Odense og forskellige politikker for kommunens forskellige sektorer. En række af de faktorer, der påvirker tilblivelsen af Kommuneplanen. I det følgende gennemgås de overordnede forudsætninger, der på hver sin måde påvirker kommuneplanlægningen. Forudsætningerne er delt i tre hovedkategorier: 1.2 Den strategiske planlægning 1.3 Visioner og politikker 1.4 Udvikling og nøgletal

9 1.2 Den strategiske planlægning Odense og Fyn har vækst, men ikke i samme omfang som Hovedstadsområdet, Aarhus-området og Aalborg-området. For ikke at sakke agterud i den nationale bykonkurrence skærper de fynske kommuner i disse år deres samarbejde for at skabe vækst og udvikling i byregionen Fyn. Etableringen af Udvikling Fyn er et sådant initiativ til at skabe øget vækst og velstand gennem et strategisk samarbejde om udviklingen af erhvervs- og turismeområdet på Fyn. Tilsvarende er Fynsprojektet et initiativ til at opruste Odense og Fyn på planlægningsområdet. Formålet er at få en synlig og aktiv rolle i landsplanlægningen og den regionale udviklingsplanlægning ved at pege på fælles fynske pejlemærker, som skal understøtte en fynsk vækstdagsorden og skærpe den fynske profil i forhold til omverdenen. Fynsprojektet søger at integrere landsplanlægningen, den regionale planlægning og den kommunale planlægning med henblik på at skabe en helhedsorienteret, strategisk planlægningstænkning. I Odenses egen strategiske planlægning Planstrategi 2011 fokuseres der på de roller, som Odense har at spille som vækstgenerator i national, regional og fynsk sammenhæng. Odense er i færd med at transformere sig fra stor dansk by til dansk storby, der som sådan har og anerkender sine forpligtelser som særlig vækstgenerator for vores byregion. I Planstrategi 2011 fokuseres der på de roller, som Odense har at spille som vækstgenerator i national, regional og fynsk sammenhæng. Disse strategiske initiativer skal naturligvis følges op i Odenses kommuneplanlægning.

10 1.2.1 Lands- og regionplanlægning Forslag til Landsplanredegørelse 2013 forventes offentliggjort medio 2013 og får som overordnet emne Grøn omstilling nye muligheder for Danmark. På baggrund af en indledende offentlig debat vil landsplanredegørelsen komme til at handle om følgende temaer: Udvikling i hele landet Klimatilpasning og grøn energi, der sætter fokus på klimatilpasning Bæredygtige byer Landdistrikter Det åbne land Danmark i en nordisk og europæisk kontekst Planlægning for Hovedstadsområdet Regional Udviklingsplan Den Regionale Udviklingsplan for Region Syddanmark har som gennemgående tema Det Gode Liv som vision og vækstskaber. Udgangspunktet er, at en helhedsorienteret og langsigtet indsats sammen med fokus på inspirerende og engagerende rammer skaber det gode liv og dermed vækst, i regionen. Udviklingsplanen består af fire regionale initiativområder: Viden, Uddannelse, Infrastruktur & Mobilitet og Klima. Derudover består planen af fire geografiske områdeinitiativer: Sydvestjylland, Sønderjylland, Trekantområdet og Fyn. Områdeinitiativerne udtrykker, at regionen er sammensat af meget forskellige områder med hver deres udfordringer, styrker og potentialer, og at de lokale forskelligheder skal håndteres forskelligt. Områdeinitiativ Fyn støtter op om det fynske tværkommunale samarbejde om vækst: Udvikling Fyn og Fynsprojektet. Erhvervsudviklingsstrategi Syddansk Vækstforum er et erhvervspolitisk samarbejde mellem private og offentlige erhvervsaktører. Det forestår den regionale vækstindsats blandt andet gennem erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, der danner grundlag for Vækstforums indstilling af ansøgninger om regionale erhvervsudviklingsmidler og om EU-strukturfondsmidler. Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi tager afsæt i den overordnede udfordring for Region Syddanmark, at regionens konkurrenceevne er under pres. Målet er derfor, at produktivitet, eksport og beskæftigelse i regionen skal øges. Som led i en langsigtet indsats fastholder Erhvervsstrategien Vækstforums hidtidige fokus på tre overordnede forretningsområder: Sundheds- og velfærdsinnovation/sundheds- og velfærdsløsninger, Bæredygtig Energi/ Energieffektivisering og Offshore og Oplevelseserhverv/Turisme og Design. Strategien baserer sig på etablerede virksomhedssamarbejder i regionen, som f.eks. Welfare Tech Region, Lean Energy Cluster, Design2Innovate, Offshore Center Danmark og LORC, samt Vækstforums fødevaresatsning. Som redskaber til at indfri målet om øget produktivitet og erhvervsfrekvens peges på menneskelige ressourcer, uddannelse, iværksætteri, forskning, innovation og nye teknologier samt klyngeudvikling.

11 1.2.2 Samarbejde på Fyn Planstrategi 2011 Planstrategi 2011 med undertitlen "Fra stor dansk by til dansk storby" samler trådene fra Vision Odense, Odense Byråds politikker og Planstrategi 2008 og kombinerer dem med de store, strategiske byudviklingsprojekter, der er på vej. Det overliggende tema i planstrategien er Odenses roller i forhold til Fyn og vores omgivelser i øvrigt. Strategien har fokus på følgende tre indsatsområder: - Vækst og Innovation som handler om Odenses transformation fra industriby til vidensby og om at finde og udnytte de særlige fynske og odenseanske styrker - Livskvalitet handler om det gode liv i Odense for alle, og om hvordan fælles bidrag og ansvar skal være med til at sikre velfærden i fremtiden. Indsatsområdet fokuserer også på en levende storby med en arbejdsdeling mellem den tætte, dynamiske bymidte og lokalområdernes ramme om det nære liv. Kvaliteten i de enkelte bydele og lokalområders identiteter skal sikres gennem planlægningen. Bæredygtig Storby sætter fokus på skiftet i måden at tænke og planlægge Odense på. Fra at byudvikle på bar mark skal der i fremtiden fortættes i de eksisterende byområder for at skabe en mere bæredygtig by. De store strategiske byudviklingsprojekter, Thomas B. Thriges Gade, letbanen, Campus-området, OUH og Vollsmose spiller alle vigtige roller i omdannelsen af Odense til en attraktiv storby. I planstrategien er opstillet følgende revisionstemaer for Kommuneplan : Revision af alle erhvervsudlæg, hvad angår infrastruktur, anvendelse og størrelse/omfang Revision af detailhandelsstruktur på baggrund af detailhandelsanalyse og strategiske udviklingsprojekter Påbegynde revision af kommuneplanens lokalplanrammer for at sikre og udvikle lokale kvaliteter. Fynsprojektet Fyn står som byregion overfor alvorlige udfordringer i form af lav produktivitet, lavt uddannelses- og indkomstniveau, lav eller negativ befolkningsudvikling mm. Udfordringer, der løftes bedre, stærkere og med større effekt og synlighed gennem et samarbejde mellem de fynske kommuner. Fynsprojektet er et udviklingsprojekt, der har undersøgt, hvordan et øget planlægningsmæssigt samarbejde på Fyn kan understøtte og fremme den fynske vækst og udvikling som grundlag for at tiltrække og kvalificere arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer til Fyn. Projektet er gennemført i samarbejde mellem ni fynske kommuner, Naturstyrelsen og Region Syddanmark. I projektet er der udpeget følgende temaer for samarbejdet på Fyn: Et overliggende tværgående tema, det politiske lederskab, og tre planstrategiske temaer: Planlægning for erhvervsudvikling, tilgængelighed og bosætning. Der lægges op til en øget dialog på både det politiske og det administrative

12 niveau mellem kommunerne. Konkret peges der på udarbejdelsen af en fynsk planstrategi, Strategi Fyn, som en fælles udmelding af politiske visioner og strategier for udviklingen af Fyn. Strategien skal fungere som en fælles overligger for alle ni fynske kommuners planstrategier og kommuneplaner. Den fynske profil skal skærpes blandt andet på styrkepositioner og potentialer inden for erhvervsudviklingen. Derudover belyser temaet, hvilke erhvervsmæssige styrkepositioner en fælles planlægning kan understøtte. Konkret peges der på tre indsatsområder: Landbrug og fødevarer, hvor det anbefales at udarbejde en strategi for udvikling af en integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn Rekreative erhverv, hvor det anbefales at udarbejde en strategi for turisme og friluftsliv på Fyn. Strategien udvikles parallelt og i samarbejde med Destination Fyn-projektet Klima og Energi, hvor det anbefales, at der laves en fynsk strategisk energiplan med henblik på formulering af fælles mål og handlinger for udviklingen af et fleksibelt, effektivt og smart energisystem på Fyn. Derudover anbefales udarbejdet en analyse samt oplæg til, hvordan Fyn kan udvikles til Smart Region Fokuserer på infrastrukturens og mobilitetens betydning for Fyns udviklingsmuligheder. Der er udpeget fire indsatsområder som skal have særlig fokus, og hvor der kan arbejdes med fælles strategier: Statslige anlægsinvesteringer til gavn for Fyn Investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner Kollektiv trafikbetjening af fynske ungdomsuddannelser Forbedret digital infrastruktur på Fyn Temaet fokuserer på tiltrækning af nye borgere for at skabe balance i befolkningssammensætningen og for at skabe dynamik i udviklingen på Fyn. Der er udpeget tre indsatsområder: Boliger, hvor det anbefales at lave en fynsk bosætningsstrategi, en fælles bolig- og byudviklingsportal, et udviklingsprojekt om potentialelandsbyer og en fynsk boligudstilling Natur og Fritid, hvor det anbefales at lave en fynsk natur- og friluftsstrategi Kultur og oplevelser, hvor det anbefales at lave en fynsk kultur- og oplevelsesstrategi Fynsprojektet blev godkendt af de ni fynske kommuner i begyndelsen af Det er i den forbindelse besluttet, at der nu skal udarbejdes en fælles fynsk planstrategi, der bygger på Fynsprojektets fire temaer. Dog indgår bosætning ikke som et konkret emne, men som et generelt tema, der handler om at gøre Fyn til et attraktivt bosætningssted. Det er også blevet besluttet at lave en fælles strategi for bedre digital infrastrukturdækning på Fyn samt en fælles strategisk energiplan. Herudover vil det løbende blive besluttet, hvilke andre samarbejdsprojekter, der skal sættes i gang. Udvikling Fyn Strategi 2013 Det overordnede mål for Udvikling Fyn er at gøre Fyn til et bedre og mere attraktivt sted at bo, drive virksomhed og være gæst.

13 Udvikling Fyns Strategi 2013 fokuserer på tre centrale målsætninger, som skal indfris i 2013: Udvikling Fyn skal være blandt de bedste til at matche studerende og højtuddannede med de fynske virksomheder, Fyns omdømme som erhvervsområde skal styrkes markant, og det fynske turistsamarbejde skal være blandt Danmarks stærkeste. De centrale målsætninger understøttes af en række konkrete indsatsområder, der fokuserer på understøttelse af iværksættere, matching af virksomheder, kompetencer og personer, øget kompetenceniveau i den fynske arbejdsstyrke, øget konkurrenceevne via grøn tankegang i virksomhederne og profilering af Fyn via events- og turismesamarbejder.

14 1.3 Visioner og politikker Byrådet har vedtaget en række tværgående politikker, som har indflydelse på den fysiske planlægning, fx. Erhvervs- og vækstpolitikken og Sundhedspolitikken som omtalt på de efterfølgende sider. Odense Kommune har fokus på "Ny virkelighed - ny velfærd", og det betyder omtænkning, som skal understøtte udmøntningen af effektiviseringskravene i den kommunale service. Borgerne skal inddrages i vores opgaver og projekter, og sammen skal vi samarbejde om nye og anderledes måder at løse vores arbejdsopgaver på. Odense Kommune har fokus på "Ny virkelighed - ny velfærd".

15 1.3.1 Tværgående politikker Ny virkelighed - ny velfærd Odense Byråd vedtog i juni 2011 en fælles strategi for Odense Kommune. Vi kalder den Ny virkelighed - Ny velfærd, som sammen med Vision Odense skal være grundstenen i alle kommunens indsatser for derigennem at optimere vores ressourcer. Velfærdsstaten er under pres fra mange sider. Der bliver stadig flere ældre, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, og spændet mellem borgernes forventninger til velfærdsydelserne og de kommunale ressourcer vokser. Økonomien er presset og kommunen kan ikke fastholde det serviceniveau, vi har i dag. Odense Kommune vil under overskriften Ny virkelighed - Ny velfærd satse på tre indsatsområder: Samarbejde - frihed til at kunne Forebyggelse frem for brandslukning Fællesskaber - et rigere liv for alle Tre områder, som skal være med til at sikre, at borgerne får mest muligt ud af de ressourcer, der er til rådighed. Sundhedspolitik Sundhedspolitikken Sund Sammen er vedtaget af byrådet i november Visionen for Odense Kommunes nye sundhedspolitik er, at Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt at leve sundt sammen. Der er formuleret seks politiske mål, som skal føre visionen ud i livet: Arbejdsstyrken skal være sundere Den mentale sundhed skal styrkes Større lighed i sundhed En styrket indsats for borgere med kronisk sygdom Byens rum skal fremme det sunde valg Det nemme valg er det sunde valg For at sikre implementeringen af målene, er der udarbejdet en strategi "Sund sammen - sådan", som konkretiserer hvordan målene fra sundhedspolitikken kan realiseres. Miljøpolitik Miljøpolitikken Bæredygtige Sammen er vedtaget i Odense Byråd den 12. september At lege er at leve - visionsteksten Vi vil arbejde og lege os til vækst for at skabe rammerne for et bedre liv i Odense. Vi tænker nyt, når det handler om at skabe læring, innovation, udvikling og vækst. Det lyder sjovt. Det er alvor. Vi vil øge børn og voksnes mulighed for udfoldelse i livet. Vi udviser udstrakt socialt ansvar. Vi vil styrke alle relationer, og støtte hvor nye ideer fødes og udvikles. Gennem fælles indsats vil vi øge vores livskvalitet og velstand væsentligt. Vi tænker større og bredere også internationalt. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø. Det hele handler om vores indsats for det gode liv. Det skal leves i Odense. Det betyder, at Odense i 2017 er kendt som den legende by, hvor vi tør eksperimentere. En by, som skaber stærke partnerskaber mellem alle, som vil bidrage til livskvalitet og vækst. I de krydsfelter, som opstår, vokser nye ideer og skæve indfald. Og vi er Danmarks mest bæredygtige by. Odense er en by, du mærker. Det er en leg at være med. Det giver mening. Det er sjovt. Som vi siger - og gør: At lege er at leve. For at konkretisere målene skal et strategiarbejde i løbet af første halvdel af 2013 komme med forslag til konkrete indsatser. Miljøpolitikkens handlingsplan understøtter også Ny Virkelighed - Ny Velfærd, idet den lægger op til realisering af målene i forbindelse med driften og ikke som enkeltstående tiltag. Med miljøpolitikken kobles den miljømæssige, den sociale og den økonomiske dimension af bæredygtighed. Der er formuleres seks mål, som skal opfylde visionen for en bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar

16 Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense Odense er ambitiøs klimakommune Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense. Erhvervs- og vækstpolitik Odense Kommunes gældende Erhvervs- og vækstpolitik er fra februar Politikken er under revision og ventes vedtaget inden udgangen af Politikken skal følge samme struktur som sundheds- og miljøpolitikken. Den nye politik, Vækst Sammen, får tre fokusområder: Vækst med viden Vækst med byudvikling Vækst med oplevelser Sammen med politikken vil der blive udarbejdet en strategi. Vision og tværgående politikkoncept Odense Byråd har i april 2008 vedtaget en overordnet vision med titlen At lege er at leve. Visionen rækker 10 år frem og er omdrejningspunktet for udviklingen og markedsføringen af Odense. Visionen udstikker den langsigtede retning for, hvor byrådet ønsker, at Odense Kommune bevæger sig hen. Visionen er overliggeren for kommunens politikkoncept, der har til formål at sikre styringen af organisationen gennem tydelige politiske mål og strategier, der gennem konkrete handlemuligheder for medarbejderne omsættes til ydelser for borgerne. Politikkerne skal følges op af implementerende tiltag og initiativer i fagforvaltningerne, som sikrer at målene opnås. Der kan derudover udarbejdes strategier, der operationaliserer visionen og politikkerne.

17 1.4 Udvikling og nøgletal Ser man samlet på udviklingen i Odenses nøgletal i de sidste 10 år, står Odense Kommune over for nogle store udfordringer, når det drejer sig om at udvikle Odense til en dansk storby. Uddannelsesniveauet i Odense ligger lavere end både i Aarhus og Aalborg og selvfølgelig også i forhold til København. Vi er især bagefter i forhold til forskeruddannelser, lange videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. I den modsatte ende er vi førende, når det gælder antallet af indbyggere, hvor den højeste fuldførte uddannelse er grundskolen. Fyn og Region Syddanmark ligger på samme niveau som Odense Kommune. Ledighedsprocenten er højere og den gennemsnitlige indkomst er lavere end i de store danske byer, som vi sammenligner Odense med. Odense har svært ved at fastholde de unge efter endt uddannelse og Odense har en markant svagere befolkningstilvækst end Aarhus og København og noget svagere end Aalborg. De positive tendenser er, at der har været et stærkt voksende optag på SDU, og det ser ud til at fortsætte, idet SDU investerer voldsomt i en udvidelse og styrkelse af SDU. Odense Kommune bestilte i 2012 en vækstanalysen, som viser, at Odense kan få et meget stort løft i antallet af arbejdspladser og relativt flere indbyggere, hvis Odenses Transformation med Campus Odense som vækstmotor lykkes.

18 1.4.1 Den økonomiske situation Europa er ramt af lav vækst. Virksomheder og forbrugere er tilbageholdende med at investere, og Europa kæmper med den højeste arbejdsløshed siden anden verdenskrig. Odense Kommune påvirkes tilsvarende, og det vil blandt andet betyde, at færre personer i en periode er i arbejde og kan betale den skat, som finansierer velfærden. Der investeres massivt i byudviklingsprojekter i Odense. Over de næste 10 år investeres der ca. 25 mia. kr. i Odense. Odense Byråd ser nødvendigheden af at møde denne nye virkelighed med nye initiativer, hvor skabelsen af nye arbejdspladser er helt centralt. Det sker gennem en række parallelle og koordinerede indsatser. Byrådet satte i 2011 en ny velfærdsdagsorden med Ny virkelighed - Ny velfærd, som gennem fokus på forebyggelse, fællesskaber og samarbejde sætter en ny retning for kommunens velfærd i respekt for den økonomiske virkelighed.

19 1.4.2 Vækstanalyse Odense står overfor massive investeringer i byudvikling. Samlet repræsenterer de en anlægssum på ca. 25 mia. kr. over de næste 10 år med markante effekter på beskæftigelsen og befolkningstilvæksten, medens byggerierne står på, og når de er gennemført. I en vækstanalyse, Beskæftigelses- og bosætningsperspektiver for Odense Kommune i perioden er de samlede effekter af Odenses store transformationsprojekter vurderet. Analysen refereres nedenfor og er opdelt i byggefasen og vækstfasen Analysen beskæftiger sig ikke med, om jobbene besættes med lokal arbejdskraft eller ej. Men det er selvfølgeligt et mål, at jobbene i størst muligt omfang besættes af lokal arbejdskraft fra lokale virksomheder i Odense/Fyn/Region Syddanmark. Vækst i beskæftigelse Byggefasen I byggefasen forventes der at opstå positive beskæftigelseseffekter i form af midlertidige arbejdspladser, både i forbindelse med de specifikke byggerier og andre steder i værdikæden, eksempelvis hos underleverandører, i et omfang af ca fuldtidsarbejdspladser fordelt over den otteårige periode, byggerierne står på. Effekten ventes at toppe i år 2015, hvor der forventes skabt ca nye arbejdspladser. I takt med at byggerierne står færdige, skabes der nye arbejdspladser af mere permanent karakter. Permanente beskæftigelseseffekter 2020 og frem. De nye etagemeter bestemt til erhverv og detailhandel vil medføre ca nye fuldtidsarbejdspladser. Beregningen medtager ikke afledte jobs hos eksempelvis underleverandører eller eventuelle stigninger i antallet af offentligt ansatte til betjening af det øgede antal indbyggere og virksomheder. Det nuværende antal fuldtidsbeskæftigede i Odense 2012 på omkring forventes frem til 2030 øget med godt nye fuldtidsbeskæftigede, svarende til en stigning på ca. 27 %. Befolkningsudvikling og tilvækst. Ifølge Danmarks Statistik vil befolkningstallet i Odense i en demografisk befolkningsfremskrivning stige fra ca indbyggere til ca indbyggere. Kvalitative effekter. De nye byggerier vil ligeledes have en række dynamiske effekter skabt af udviklingen af byens infrastruktur, nye kulturbyggerier og udviklingen af campusområdet. Infrastrukturprojekterne, herunder den nye letbane, vil blandt andet medføre øget effektivitet og mobilitet, et bedre miljø og en grønnere profil for Odense samt stigende ejendomspriser. Kulturbyggeriet vil være med til at skabe øget stolthed, mere byliv, øgede private investeringer og vækst i erhvervslivet. Udviklingen af campusområdet omkring Syddansk Universitet med nyt universitetshospital, nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet og forskerparken Cortex vil øge antallet af veluddannet arbejdskraft og forskningsbaseret viden og rådgivning, der igen vil indgå i nye innovations- og udviklingsprocesser. Hvis de samlede effekter af tranformationen virkeliggøres, som beskrevet, vil Odense i langt højere grad end nu kunne fastholde de færdiguddannede, når de forlader universitetet eller andre uddannelsesinstitutioner. Erfaringer fra andre, større byudviklingsprojekter peger klart på, at disse dynamiske effekter vil bidrage til at gøre Odense til en mere interessant by at bo og arbejde i for nuværende og kommende beboere. Odense - på vej mod en storby Investeringerne i Odense vil medføre en betydelig mervækst og fremme udviklingen af Odense i retning af at blive en dansk storby. Får Odense ikke for alvor gang i investeringerne i de kommende år, vil Odense sakke agterud i konkurrencen med de andre store danske byer om at tiltrække vækst og indbyggere.

20 1.4.3 Udvikling i befolkning og uddannelse Befolkningsudvikling Gennem den generelle udvikling i Odense og de store, planlagte udviklingsprojekter er det imidlertid et sandsynligt bud, at Odense fra de nuværende ca indbyggere i 2030 kan nå op på mellem og indbyggere eller vokse med godt indbyggere i gennemsnit om året. Det er væsentligt mere end Danmarks Statistiks fremskrivning på indbyggere. Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper Ifølge tal fra Danmarks Statistik ser befolkningstilvæksten fordelt på aldersgrupper frem til 2025 således ud: Forventet befolkningstilvækst fra 2013 til 2025, fordelt på aldersgrupper. Kilde: Statistikbanken Sammenlignes Odense og Aalborg med Aarhus og København viser fremskrivningen af alderssammensætningen , at Aarhus og især København udvikler sig med en relativ større andel af unge og folk i den arbejdsdygtige alder. Generelt ses tendensen til en stigende andel af ældre i de fire områder. Sammenlignet med landsgennemsnittet har alle 4 byer generelt en større, samlet befolkningstilvækst med København suverænt i spidsen og Odense i bunden med en lidt svagere befolkningstilvækst end Aalborg. En særlig udfordring for Odense som studieby er, at andelen af de årige falder. Samtidig er det en udfordring, at en stor del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder falder, medens andelen af ældre vokser markant. Flyttemønster Grafen over nettotilflytninger til Odense viser, at de unge mellem 17 og 24 år, studerende, i stor grad flytter til Odense, medens de årige, som er færdige med studier/arbejdende, i relativ stor men aftagende grad flytter fra Odense.

21 Nettotilflytninger til Odense , fordelt på aldersgrupper. Kilde: Statistikbanken Uddannelse Fra 2005 til 2012 er antallet af studerende på SDU Campus Odense steget med ca studerende til i alt ca studerende - en stigning på 60 %. SDU Campus Odense ønsker en fortsat stigning i optaget af studerende og har blandt andet afsat mio. kr. over de næste 4 år til en udbygning af SDU i Campus-området. Odense, Fyn og Region Syddanmark ligger med den laveste procentdel i forhold til indbyggere med lange videregående uddannelser. Odense har 12%, medens København ligger i top med 27 % efterfulgt af Aarhus på 21 % og Aalborg på 16 %. Gruppen med mellemlange videregående uddannelser udgør nogenlunde samme andel i alle områder og i landet som helhed med mellem 12 % og 14 % af den samlede gruppe. Odense og Aarhus ligger i front med 14 %. Gruppen med erhvervsuddannelse ligger i Aalborg på 23 % og i Odense på 22 %, medens Aarhus med 17 % og København med 14 % ligger lavest. Det er endvidere markant, at Odense sammenlignet med København, Aarhus og Aalborg har det største antal personer, som har grundskolen som højeste uddannelse.

22 1.4.4 Udvikling i arbejdsmarked Ledighed Sammenlignet med København, Aarhus og Aalborg ligger Odense i 2012 i toppen, hvad angår antallet af fuldtidsledige. Ved udgangen af 2012 lå ledighedsprocenten i Odense på 8,8 % mod 8 % i København, 6,9 % i Aalborg og 5,7 % i Aarhus. Ledighedsprocenten i Odense har fra 2011 og til nu været konstant stigende, medens den i samme periode har været konstant i Aarhus og faldende i København, Aalborg Syddanmark. Den gennemsnitlige ledighed i Region Syddanmark lå i slutningen af 2012 på 6,8 % - altså et pænt stykke under ledigheden i Odense. Gennemsnitlig indkomst Fra år 2000 til 2011 har det gennemsnitlige indkomstniveau pr. indbygger i Odense ligget markant lavere end landsgennemsnit, København og Aarhus og lidt lavere i forhold til Aalborg og Fyn som helhed. Grafen viser også, at den gennemsnitlige indkomst stort set har været stigende og nogenlunde ens i sin udvikling i de sammenlignede områder. Det er interessant, at den gennemsnitlige indkomst i de store byer i hele perioden ligger lavere end landsgennemsnittet, hvilket sandsynligvis kan forklares gennem de store byers mange lavindkomstgrupper, herunder studerende. Udvikling i gennemsnitsindkomst, Kilde:Statistikbanken Udvikling i arbejdspladser, Odense Odense havde i 1997 ca fuldtidsarbejdspladser. Antallet toppede i 2008 med ca , for under krisen i 2010 at ramme bunden med ca fuldtidsarbejdspladser. Fra 2010 har der til været en beskeden stigning på til ca fuldtidsarbejdspladser. Arbejdspladssammensætning på brancher, Odense tallene fra Danmarks Statistik viser, at de markant største brancher er sundhed og socialvæsen samt handel og undervisning. Udviklingen fra 2006 til 2011 viser, at især brancherne råstofudvinding og industri er gået tilbage, medens der ses vækst i kultur og fritid, undervisning, ejendomshandel og social og sundhedsvæsen. Pendling I perioden har Aarhus og Aalborg haft en stigning i både udpendling og indpendling. I Odense er udpendlingen den samme i 2006 som i 2011, mens indpendlingen er steget. Tabellen viser, at nettoindpendlingen gennem hele perioden er steget i alle 3 byer - i Aarhus med ca. 14 % og i Odense og Aalborg med hver 25 %. Se baggrundsnotat om 'Erhvervsplanlægning'.

23 2. Bæredygtighed Odense skal være kendt som Danmarks mest bæredygtige storby. Odense Kommune skal være et attraktivt sted at leve, ikke kun for nuværende men også for kommende generationer. Indledning Prognoser fra FN om globale klimaforandringer har gjort det klart for alle, at vi må værne om klodens ressourcer. Bæredygtig udvikling er derfor for alvor sat på den politiske dagsorden også i Odense, hvor bæredygtighed er i fuld gang med at blive indarbejdet som et bærende element i al udvikling. Det handler grundlæggende om, at vi skal sikre vores fælles fremtid i form af et godt miljø, en sund økonomi og en høj livskvalitet, så bæredygtighed har både en miljømæssig, en økonomisk og en social/sundhedsmæssig dimension. I kommuneplanen omsættes Odense Kommunes overordnede strategier og politikker i rammer for den fysiske virkelighed. Kommuneplanen er dermed et godt redskab til at fremme en bæredygtig udvikling.

24 2.1 Visioner for bæredygtighed i Odense Kommune Odense Kommune skal være et attraktivt sted at leve, ikke kun for nuværende men også for kommende generationer. Odense Byråd har derfor sat fokus på bæredygtighed i kommunens vision: At lege er at leve. Centralt står målet om, at vi skal udvikle den bæredygtige og sunde by, at vi skal passe på hinanden og vores miljø, og at Odense skal være kendt som Danmarks mest bæredygtige storby. Det hele handler om vores indsats for det gode liv. Læs Odenses vision: Vision Odense

25 2.2 Bæredygtighed i miljøpolitikken I afsnit 2.2 og 2.3 gennemgås miljøpolitikken og de vigtigste strategier, love og tiltag, der udgør grundlaget for Odense Kommunes bæredygtighedsindsats, og som har betydning for kommuneplanlægningen. Miljøpolitikken Miljøpolitikken 'Bæredygtige Sammen', som blev vedtaget af byrådet i 2012, skal bidrage til at udmønte Vision Odense. Miljøpolitikken erstatter en miljøpolitik fra Visionen for en bæredygtig udvikling i Odense er, at vi skaber bæredygtig udvikling sammen og gør det til en del af byens vækst. Med miljøpolitikken kobles den miljømæssige, den sociale og den økonomiske dimension af bæredygtighed. De politiske mål, som skal opfylde visionen for en bæredygtig udvikling er, at: Bæredygtige Sammen Odense Kommunes Miljøpolitik Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense Odense er en ambitiøs klimakommune Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense. Miljøpolitikken skal følges op af en strategi "Bæredygtige Sammen - Sådan", hvor politikken konkretiseres og gøres handlingsorienteret. Det sker i samarbejde med en lang række eksterne aktører. Miljøpolitikken I Miljøpolitikken er der opstillet mål for, hvordan bæredygtighed inddrages i kommunens beslutninger, i planlægningen og for inddragelse af eksterne parter i arbejdet. Nedenfor uddrag af delmål, som særligt har betydning for planlægningen - under overskrifterne: Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar: I Odense skal alle aktører tage medansvar og samarbejde om indsatser, der skaber mere bæredygtighed i hele kommunen Odense skal være et vækstområde, hvor vi udvikler grøn teknologi, bæredygtige løsninger og skaber nye jobs. Bæredygtighed skal tænkes ind i Odenses store bystrategiske projekter, som skal bruges til at udvikle og afprøve ny teknologi og nye løsninger I Odense Kommune skal der skabes helhedsløsninger i forhold til den miljømæssige, sociale og økonomiske dimension af bæredygtighed. Bæredygtighed indgår derfor i politiske beslutninger, politikker og i daglige driftsopgaver. Al planlægning understøtter en bæredygtig udvikling og medvirker til, at forbrug af jordens ressourcer sker på en bæredygtig måde Odense skal bygges indad. 70% af byudviklingen frem til 2021 skal ske ved byomdannelse. Vi vil skabe en tættere by med mindre afstand mellem byens funktioner. Cykel, gang og kollektiv trafik - herunder

26 letbanen - bliver bedre alternativer til bilen. Byens parker vil blive endnu mere brugt til leg, motion, naturoplevelser og som mødested for byens borgere Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer: Der skal ske en fordobling af anvendelsen af arealer i Odense til økologisk dyrkning frem mod 2020 I Odense skal der skabes god økologisk tilstand i vandmiljøet og naturen Vi vil fremme udvikling af bæredygtige løsninger inden for gartnerierhvervet i Odense Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense: I Odense skal der skabes mere natur, øget biodiversitet, og der skal sikres rent vand for nutidens og fremtidens borgere Der skal være flere naturområder i Odense af høj kvalitet, og det skal være lettere at komme hen til dem I Odense skal der være mange rekreative tilbud i naturen til borgere og turister Odense er en ambitiøs klimakommune: I Odense støtter vi op om de nationale klimamål. Vi vil have en bæredygtig, uafhængig energiforsyning baseret på indenlandske energiressourcer Bedre udnyttelse af det store, veludbyggede fjernvarmenet i Odense Odense satser på vedvarende energi Produktion af ernergiafgrøder i Odense skal kombineres med beskyttelse af vandmiljøet, herunder grundvandet Alle skal tænke klimatilpasning ind i projekter i Odense, så potentielle skader kan forebygges Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer: Den kollektive trafik i Odense skal være et bedre alternativ til privat bilisme Letbanen skal være rygraden i Odenses kollektive trafik Cyklisternes By skal styrkes Odense skal være en fodgængervenlig by Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense: I Odense opfordrer vi til, at børn, unge og deres forældre cykler eller går til skole og til institutioner. Vi vil omlægge trafikken til en række institutioner og skoler, så biltrafikken begrænses Der er oprettet et Bæredygtighedsråd og en intern bæredygtighedsorganisering i forvaltningerne med koordinatorer og et sekretariat. Bæredygtighedsrådet består af en lang række eksterne interessenter, som er med til at udvikle Odense som bæredygtig by.

27 2.3 Bæredygtighed i lovgivning mv. Aalborg Commitments Med Miljøpolitikken i 2008 vedtog Odense Kommune at tilslutte sig Aalborg Commitments, som er et ambitiøst og forpligtende samarbejde mellem de mest bæredygtige byer i Europa. I Aalborg Commitments opstilles 10 forpligtelser, som bæredygtighedsarbejdet i Odense Kommune tager sit udgangspunkt i. Odense Kommunes tværgående politikker, dvs. Miljøpolitikken, Sundhedspolitikken og Erhvervs- og Vækstpolitikken, samt kommuneplanen skal fremadrettet være med til at sikre, at kommunen lever op til forpligtelserne i Aalborg Commitments. Planloven og Agenda 21 Planloven har et særligt fokus på at sikre, at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtig grundlag. For at fremme det, stilles der i loven krav til kommunerne om, at de skal beskrive, hvordan kommunen arbejder for følgende indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Fremme af biologisk mangfoldighed Inddragelse af borgere og erhvervsliv Tværgående indsats Odense Kommunes redegørelse for den lokale Agenda-21 strategi er beskrevet i forudsætningsredegørelsen til Planstrategi Kommunens initiativer er opstillet i forhold til de 10 forpligtigelser i Aalborg Commitments. Bæredygtighed er også i fokus i Planstrategien, idet en af de tre bærende indsatsområder er Odense som 'Bæredygtig Storby'. Bæredygtighed i VVM En af aktiviteterne til opfyldelse af målet om bæredygtig planlægning i den tidligere miljøpolitik fra 2008 handler om at fremme bæredygtigheden i VVMsager. Visse anlæg og virksomheder er omfattet af særlige regler, jf. Bek.nr af 06/ om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Realiseringen af sådanne projekter forudsætter, at der udarbejdes kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, og det er i denne forbindelse, at kommunen vil søge at fremme bæredygtige løsninger.

28 3. Byudvikling Det er vores ambition, at Odense skal blive til en grøn storby i en menneskelig skala. En udvikling der tager afsæt i vores miljøpolitik, vores klimaplan og bæredygtige principper såsom 'byomdannelse frem for byudvidelse'. Ved at intensivere byomdannelsen frem for at udvide i det åbne land, får vi byen til at 'vokse indad'. Herved styrkes de bymæssige kvaliteter, samtidig med at vi udnytter vores kulturhistoriske ressourcer endnu bedre. Odense havn er et godt eksempel på dette.

29 3.1 Byudvikling i Odense Kommune Udviklingsskitse for Odense I de kommende år vil udviklingen af Odense fortrinsvis ske inden for den centrale by. Letbanen og de udpegede byomdannelsesområder vil være dynamoer for en fortætning og en udvikling, som skal gøre Odense til en endnu mere attraktiv og bæredygtig storby. I de selvstændige forstæder uden for tætbyen vil byvæksten være begrænset og i landsbyerne vil der stort set ikke blive bygget nyt. Handelslivet vil fortsat være koncentreret omkring Odense bymidte, og Rosengårdcentret. Med en tættere by følger også behovet for gode friarealer og grønne områder. Derfor skal byudviklingen ske i tæt samspil med vores smukke landskab, der bevæger sig helt ind i hjertet af Odense. Byudviklingen i Odense vil både betyde flere boliger, men også flere arbejdspladser inden for den centrale by. Med fokus på videnserhverv, it og sundhed vil der være udviklingsmuligheder både i de eksisterende erhvervsområder og i byomdannelsesområderne. Også her vil letbanen komme til at spille en central rolle som bindeled mellem de forskellige typer erhvervsområder. 1. Byomdannelsesområder Odenses by- og erhvervsudvikling understøtter hinanden og kobles sammen af en fremtidssikret infrastruktur med jernbanelinjer til København, Aarhus og Sydfyn, en ny letbane og motorvejsnettet syd for Odense by. 1. Byudviklingen sker i byomdannelsesområderne og langs den nye letbane. 2. Erhvervsområderne i Odense placeres inden for 5 hovedgrupper, nemlig erhverv i bymidten, erhverv i byomdannelsesområderne, erhverv i de centrale områder rundt om bymidten, regionale erhvervsområder og erhverv ved motorvejen. I disse områder er der særlige lokale kvaliteter og muligheder, som udviklingen skal tage afsæt i. 2. Erhvervsområder

30 3. Centerstrukturen er udlagt, så det understøtter byens mange funktioner; dels som regionalt hovedcenter med en stærk bykerne, som suppleres med et kommercielt aflastningscenter SØ, dels velforsynede bydelscentre i alle bydele med både service og detailhandel, samt et stort udbud af lokal butiksforsyning i alle boligområder. 3. Centerstruktur

31 3.2.9 Støj Odense skal være en tættere by. Det skal ske ved øget byomdannelse og tættere byggeri. En tættere by betyder, at flere forskellige aktiviteter skal samles på mindre plads. En af de væsentlige gener ved den tætte by, er støjgener, fordi vi i den tætte by i højere grad end i dag, vil blande støjfølsomme formål - boliger og støjende aktiviteter som f.eks. veje, jernbaner og virksomheder. Vi ønsker at minimere støjgener, når vi planlægger for nye aktiviter i byen. Ved dæmpningen af støjen skal der tages hensyn til byens udseende - den bestående bygningsstruktur, bevaringsværdige bygninger og en effektiv udnyttelse af byens arealer. Det er vigtigt at sikre rolige opholdsarealer og mindst en stille facade samt et lavt indendørs støjniveau, når vi skaber nye boliger i byen. Vi vil som udgangspunkt anvende Miljøstyrelsens særlige støjregler i byomdannelsesområder og bestående og nye tætte bydele, når vi planlægger for nye støjfølsomme formål i støjbelastede områder. De særlige regler gælder for støj fra veje, jernbaner og virksomheder og giver mulighed for i særligt støjbelastede områder at etablere nye støjisolerede boliger og anden støjfølsom anvendelse. Samtidig sikres et rimeligt støjniveau både indendørs med såvel åbne som lukkede vinduer og udendørs på opholdsarealer samt på en stille facade. Vi vil som udgangspunkt anvende Miljøstyrelsens almindelige regler for støj fra virksomheder, veje og jernbaner i forstæderne og nye byvækstområder. Om støj Definitioner Ved støjbelastede områder eller områder med et uacceptabelt støjniveau forstås områder, hvor Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for støj fra veje, jernbaner og virksomheder, ikke kan overholdes. Ved støjfølsomme formål forstås: boliger og sommerhuse med tilhørende udenomsarealer, særlige naturområder, campingpladser, ferielejligheder, lystbådehavne, kolonihaver, kirkelige formål, institutioner, skoler, hoteller, kursusejendomme, kontorbygninger og lignende. Se bestemmelser om støj fra vindmøller i afsnit 11.2 og støjende fritidsanlæg i afsnit samt støj fra Odense lufthavn i afsnit 6.7 Retningslinjer a Der må ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes med støj fra eksisterende eller planlagte veje, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Ved byggeri af nye veje, ved vejudbygninger og ved større trafikale ændringer skal det tilstræbes, at eksisterende eller planlagte støjfølsomme formål ikke belastes med et uacceptabelt støjniveau b Der må ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes med støj og vibrationer fra eksisterende jernbaner, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støj - og vibrationsgener c Der må ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes med støj fra eksisterende eller planlagte virksomheder, herunder områder til erhvervsformål, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Ved udlæg til virksomheder, herunder områder til erhvervsformål skal det sikres, at eksisterende eller planlagte støjfølsomme formål ikke belastes med et uacceptabelt støjniveau. Trafik på Østre Stationsvej.

32 4. Erhverv Befolkningstilvæksten sker i øjeblikket i de store byer. En tendens, som ser ud til at forsætte mange år frem. For Odense giver det mulighed for at tiltrække nye erhverv og for at udvikle Odense til en af Danmarks største vækst- og vidensbyer. Ved at fokusere vores erhvervsudvikling på forskning, innovation og sundhed vil vi skabe en moderne vidensby, som kan indfri de krav, som fremtidens virksomheder stiller. Vores strategiske byudviklingsprojekter skal sammen med en kvalificering af vores nuværende erhvervsarealer bane vejen for denne udvikling. Gennem den fysiske planlægning vil vi sikre, at der er en bred vifte af tilbud til både eksisterende og fremtidige virksomheder, som vil slå sig ned eller ekspandere i Odense. Med særlig opmærksomhed på de enkelte områders kvaliteter og udviklingsmuligheder vil vi sikre, at Odenses erhvervsområder kan noget forskelligt hver for sig, og kan alt tilsammen.

33 4.1 Erhvervsudvikling i Odense Kommune Erhvervsudviklingen i Odense skal udspringe af samspillet mellem Odenses omdannelse fra stor dansk by til dansk storby og vores ønske om at være en af Danmarks stærkeste erhvervskommuner inden for viden og sundhed. I de kommende år vil befolkningsvæksten, og hermed også væksten af arbejdspladser først og fremmest ske i byerne. I Odense vil byudviklingen gå fra byspredning til at fortætte og udnytte arealerne i den bestående by. Fokus vil være på omdannelsesarealer i tilknytning til den nye letbane. Samtidig er Odenses transformation fra industriby til vidensby kommet godt i gang, med særlig fokus på sundhed og forskning. Med en række veletablerede robot- og vidensvirksomheder og det nye Universitetshospital, Forsker- og vidensparken og er vi allerede godt på vej. Denne udvikling har betydning for vores erhvervsudvikling og for den fysiske planlægning af vores erhvervsområder. Det er vigtigt, at by- og erhvervsudviklingen ses i en sammenhæng og trækker i samme retning. De kvaliteter, som vi opnår gennem byudviklingen, skal give merværdi til vores erhvervsområder og omvendt, og der skal skabes synergi imellem de enkelte erhvervsområder og deres sammenhæng med Odense by. Vi skal fortsat kunne tilbyde både nye og eksisterende virksomheder plads til udvikling, og vi skal have særligt fokus på at opfylde de krav, de moderne virksomheder stiller, f.eks. til at kunne indgå i vidensbaserede klynger. Det betyder, at vi vil have større fokus på at udnytte og beskrive det enkelte områdes styrke og karakter. Derfor indeholder afsnittet om erhverv et katalog over de væsentligste erhvervsområder i kommunen med en beskrivelse af de enkelte områders identitet, anvendelse og potentialer.

34 4.1.1 Mål og nye udpegninger Mål I Odense vil vi være blandt de stærkeste vækstregioner i Danmark. Det gør vi bl.a. ved at øge produktiviteten i private erhverv, ved at tiltrække eller fastholde flere højtuddannede og øge den samlede beskæftigelse. Vi vil fortsætte transformeringen af Odense fra industriby til vidensby. Derfor vil vi sikre de bedste rammebetingelser for erhvervslivet og beskæftigelsen med særligt fokus på videnstunge vækstvirksomheder. I Odense vil vi have plads til en mangfoldig vifte af virksomheder. Gennem planlægningen skal det sikres, at både nye og eksisterende virksomheder kan udvikles i samspil med deres omgivelser og med hinanden og der skal skabes investeringssikkerhed gennem områdeopdeling og miljøsikring af erhvervsområderne. Vi reducerer vores erhvervsområder i Odense, og satser i stedet på en kvalificering og udvikling af de eksisterende områder, bl.a. med henblik på at udnytte områdernes styrker og kvaliteter og ved at skabe samspil og synergi med naboområderne. Virksomhedskategorier Odense har mange forskellige virksomheder. De fleste inden for nedenstående virksomhedskategorier: Detailhandel (dagligvare- og udvalgsvarebutikker) Service og administration (privat/offentlig service som information/kommunikation/ finansiering/forsikring/ ejendomshandel/kultur/ fritid/administration/ undervisning/sundhed) Bygge og anlæg Industri/engroshandel/ transport Viden og IT (vidensservice, tekniske rådgivningsfirmaer/ forskning) Fig.1 I forhold til den fremtidige erhvervsudvikling er der særligt 5 erhvervsområder der vil komme i spil. Det drejer sig om: Bymidten (orange), byomdannelsesområderne udenfor bymidten(rød), de centrale erhvervsområder rundt om bymidten(mørk blå), de regionale udviklingsområder mod sydøst(gul) og erhvervsområderne ved motorvejen (blå).

35 Fig.2 I den fremtidige erhvervsudvikling vil vi arbejde for at skabe synergi imellem de enkelte områder, f.eks. mellem det regionale erhvervsområde med Forsker- og vidensparken og de tilstødende industriområder, hvor der er mulighed for produktion. Spændende erhvervsområder i byudviklingsområderne I de nye byudviklingsområder skal gøres en målrettet indsats for at tiltrække virksomheder, som kan være med til at skabe et godt samspil med områdernes udvikling. Særligt vidensvirksomheder, kreative virksomheder og mindre værksteder til ikke-forurenende erhverv kan være med til at gøre områderne til mangfoldige og levende byområder, samtidig med at de omgivende byområder kan tilbyde byrum, boliger og byliv tæt på virksomhederne. Mulighed for erhvervsklynger Muligheden for at skabe klynger af virksomheder, f.eks. i form af vidensklynger eller klynger omkring IT-virksomheder, skal styrkes. Vi vil også se på, hvordan der skabes synergi imellem de enkelte erhvervsområder, bl.a. mellem de mange ressourcer i Forsker- og vidensparken og de omgivende industriområder og centrale erhvervsområder. I disse områder er der god mulighed for at etablere produktionsvirksomheder, der knytter sig til f.eks. viden- eller sundhed. Her kan den fremtidige letbane spille en vigtig rolle som bindeled mellem områderne. Vi reducerer antallet af erhvervsområder Der er ledige erhvervsarealer i Odense svarende til 40 års erhvervsudvikling. Inden for de sidste ca. 20 år er 50 % af byudviklingen sket gennem byomdannelse af utidssvarende erhvervsområder i bymidten og på den indre havn. Herved er de samlede erhvervsarealer blevet reduceret. Fremover skal 70 % af byudviklingen ske gennem byomdannelse. Selv om vi placerer nye erhverv, kontor- og servicevirksomheder i de nye byomdannelsesområder nær bymidten, vil der fortsat være ældre erhvervsområder især uden for bymidten, som vil blive omdannet til rene boligområder. Derfor vil den samlede reduktion af vores erhvervsarealer fortsætte i de kommende år. Ved Nyborgvej ændres de ledige erhvervsarealer ned mod jernbanen til jordbrugsområde. Det foreslås også, at et lokalt erhvervsområde i Villestofte ændres til boligområde, da erhvervsvirksomheder her kan henvises til et nærvedliggende erhvervsområde. Disse tiltag vil ligesom byomdannelsen bidrage til en reduktion af arealudlægget til erhverv. Som det eneste nye mindre arealudlæg foreslås det, at en bestående virksomhed på Hedagervej 90 ændrer status fra jordbrugsområde til industriområde. Et mangfoldigt erhvervsliv Odense Kommune har og skal fortsat have plads til stort set alle typer virksomheder. I afsnit 4.2 er et katalog over de hovedgrupper af virksomheder, som findes i Odense med angivelse af områdernes udviklingspotentialer og styrker.

36 4.1.2 Nye udfordringer og initiativer Udviklingen på erhvervsområdet Med krisen og de senere års udvikling har der været en kraftig tilbagegang i salget af erhvervsarealer i Odense Kommune. Arealforbruget til erhverv er faldet i den seneste 4 års periode fra 86 til 49 ha - se baggrundsrapport. Den største efterspørgsel på erhvervsområder har været på virksomheder tæt på motorvejen. Her er det Tietgenbyen, der står for hovedparten af væksten i erhvervsområderne. Udfordringer og initiativer Med finanskrise og manglende investeringslyst står vi overfor nogle svære valg. Umiddelbart ligger en reduktion eller en omdannelse af de erhvervsområder som ikke længere skønnes attraktive lige for. Men med letbanen, de strategiske byudviklingsprojekter, det nye OUH og en større satsning på viden og sundhed forventer vi dog, at udviklingen vender og at Odense Kommune på sigt vil få brug for de udlagte arealer. Dog ændres arealerne mellem Nyborgvej jernbanen til jordbrugsområde, idet området som ligger langt væk fra det overordnede vejnet og derfor ikke har samme lokaliseringsværdi som de øvrige områder tættere på motorvejen. Kommuneplanens opdeling af områder. Odense Kommune har i lighed med andre kommuner store ledige erhvervsarealer. For Odenses vedkommende skyldes det dels tidligere tiders planlægning og dels opkøb af arealer i perioden En stor del af de ledige erhvervsarealer er reservearealer beliggende i byens kant. Arealerne er i drift som landbrug, indtil arealerne lokalplanlægges og overføres til byzone. Samarbejde om erhvervsudviklingen Erhvervsudviklingen i Odense bygger på Erhvervs- og Vækstpolitikken som forventes vedtaget i Her sættes de ydre rammer for, hvordan erhvervsudviklingen kan ske i samarbejde med det lokale erhvervsliv. Nøgleordene i vækstpolitikken er Vækst med viden, Vækst med byudvikling, og - Vækst med oplevelser. Men vækst og udvikling kommer ikke af sig selv. Det kræver initiativer og handlinger som involverer både Odense Kommune, byens erhvervsliv og resten af Fyn. Derfor skal erhvervsudviklingen i Odense fortsat ske i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, men også med Regionen og vores nabokommuner. Især det gode samarbejde mellem de eksisterende erhvervsorganisationer og Odense Kommune spiller en vigtig rolle, bl.a. i forhold til hurtig og effektiv servicering af virksomhederne når der skal findes den rette plads og udviklingsmuligheder til både eksisterende og nye virksomheder. I kommuneplanområde 4, hvor bl.a. Tiegtenbyen ligger, er der fra brugt 40 ha, dvs. at den væsentligste erhvervsudvikling i de egentlige erhvervsområder i de seneste år er sket her. Skemaet er hentet fra Baggrundsnotat til Kommuneplan Erhvervsplanlægning. I omdannelsesområderne Østerbro, OUH og Odense Havn er der særlig gode muligheder for udvikling af nye attraktive erhvervsklynger og områder.

37 Nye muligheder i vidensbyen Odense Udviklingen af den ny Forsker og videnspark - Cortexparken, SDU og det nye Universiteshospital giver mulighed for etablering af nye vidensbaserede erhverv og erhverv der knytter sig til sundhed. Det kan ske i selve Cortexparken, men det kan også ske i de tilstødende erhvervsområder, hvor der er mulighed for at etablere produktions- og industrivirksomheder. Især i den østlige del af Hjallelse, syd for det nye OUH og i de centrale erhvervsområder nord for Cortexparken er der gode muligheder for at sammentænke produktion og viden. Omdannelsesområderne er også velegnede til videnstunge virksomheder. Her kan nærheden til f.eks. kreative bymiljøer, kollektiv trafik og den fremtidige City Campus være særlige attraktive lokaliseringsparametre. Samarbejdspartnere Erhvervsudviklingen i Odense bygger på et samarbejde mellem mange parter: Det fælleskommunale Væksthus Syddanmark har det formål at varetage indsatsen for den specialiserede erhvervsservice for virksomheder i hele Region Syddanmark. Syddansk Vækstforum i Region Syddanmark har det formål at styrke de regionale betingelser for udvikling og vækst, og er omdrejningspunktet for den regionale erhvervspolitik. ErhvervsKontakten i Odense Kommune har til formål at sikre lokal erhvervsservice og er virksomhedernes indgang til rådgivning mv. Nye muligheder i omdannelsesområderne De nye omdannelsesområder rummer særlige muligheder for at skabe spændene og kreative erhvervsmiljøer. Her lægges ikke op til den traditionelle skelnen mellem bolig og erhverv, men til en højere grad af integration mellem funktionerne. I det omfang det er miljømæssigt muligt kan f.eks. vidensvirksomheder, IT, kontor og servicevirksomheder slå sig ned i klynger i disse områder, og få fordel af de byfunktioner, som områderne udvikles med. Små værksteder og ikke forurenende virksomheder kan også være med til at skabe liv og mangfoldighed i områderne, mens større virksomheder som ikke kan integreres med boliger og de øvrige byformål skal placeres i større sammenhængende områder, enten udenfor eller i zoner i omdannelsesområderne. Kulturmiljøer og erhverv I flere af omdannelsesområderne ligger bevaringsværdige bygninger eller strukturer som rummer stor kulturhistorisk værdi for områderne. Da disse bygninger har stor betydning for områdernes identitet og historie er det et ønske, at der sættes fokus på, hvordan de enten helt eller delvis kan genanvendes i forbindelse med områdernes udvikling. Bl.a. til nye erhverv, midlertidige erhvervsformål eller til kulturelle aktiviteter. Nye muligheder langs letbanen Den fremtidige letbane i Odense vil være et vigtigt bindeled mellem bymidten og erhvervsområderne og mellem Odenses uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Med letbanen skabes bedre tilgængelighed til de enkelte områder, og områderne kan i højere grad tænkes sammen, selv om de ikke er placeret fysisk i nærhed af hinanden. Letbanen vil især have betydning for hvor og hvor meget erhvervsområderne langs banen kan udvikles. De erhvervsområder som ligger tæt ved et letbanestop vil have mulighed for en højere tæthed og mindre krav til parkering end ikke stationsnære arealer.

38 Erhverv ved det overordnede vejnet Odense har tre store erhvervsområder langs motorvejen. Det drejer sig om Hjallese, Højme og Tiegtenbyen. Der er stadig ledige arealer i områderne, og der udlægges ikke nye arealer langs motorvejen. Områderne reserveres til transporttunge virksomheder og virksomheder med særlige arealbehov. Særlige virksomhedstyper En del af erhvervsområdet i den nordlige del af Tiegtenbyen omdannes til et område for virksomheder med særlige behov udendørs. Læs i øvrigt afsnit 4.3 erhverv og miljø.

39 4.1.3 Status og ændringer Afsnittet om Erhverv indeholder de overordnede mål og retninger for udviklingen af tre temaer som alle har indflydelse på Odenses erhvervsliv. Det drejer sig om den fysiske og strategiske erhvervsudvikling i Odense kommune, erhverv og miljø, turisme, kultur og uddannelse. I de to første afsnit er der er lagt vægt på at beskrive de strategiske mål og indsatser i forhold til Odenses fysiske udvikling. I afsnittet findes endvidere link og henvisninger til de strategier og udviklingsplaner som ikke er rettet til den fysiske udvikling, men som ligger til grund for hele erhvervsafsnittets indhold og mål. Afsnittene om turisme, kultur og uddannelse tager afsæt i de gældende sektorplaner for de berørte områder og indeholder de strategiske mål og visioner for temaerne, og bud på hvordan de enkelte områder direkte eller indirekte kan være med til at understøtte Odenses erhvervsudvikling. Fælles for hele afsnittet gælder, at det bygger videre på Odense Kommunes Planstrategi og Kommuneplan , samt de gældende politikker visioner og politikker indenfor de enkelte temaer. Afsnittet om erhvervsplanlægning erstatter og sammenfatter Kommuneplan tidligere afsnit 3.8 erhvervsudvikling og 3.9 erhverv og miljø samt hele kapitel 4 om erhverv og uddannelse. Erhvervsområde ved motorvejen.

40 4.2 Erhvervsområderne i Odense Erhvervsområderne i Odense er opdelt i mere end 200 rammeområder. Størstedelen af disse områder er lokaliserede inden for følgende 5 hovedgrupper af erhvervsområder: Bymidten. Bymidten er sammen med Rosengårdcentret udpeget til hovedcentre for detailhandlen. Bymidten er samtidig det administrative center for Odense. Byomdannelsesområder uden for bymidten er byomdannelsesområder, som er udlagt til boliger og ikke generende erhverv, herunder videnserhverv. Det er bl.a. områder som Østerbro, den indre havn og OUH. Sydøstregionale erhvervsområder. Disse områder indeholder regionale og nationale virksomheder, som f.eks. universitetet, kommende regionalt sygehus, regionale selskaber og større virksomheders administration. Centrale erhvervsområder. De centrale erhvervsområder ligger 1-3 km fra bymidten. Disse områder indeholder traditionelle brancher som industri, bygge og anlæg, transport og engroshandel. Områderne ligger centralt nær bymidten og for nogles vedkommende også centralt i forhold til Forskerparken - Universitetet. Erhvervsområder ved motorvejen. Erhvervsområderne ved motorvejen er områder, der også indeholder de traditionelle brancher industri, bygge og anlæg, transport og engroshandel. Erhvervsområderne er centralt placeret i forhold til motorvejen. På de følgende sider præsenteres et katalog over de væsentligste arealer inden for disse hovedgrupper. Formålet er at give en samlet beskrivelse af områdernes indhold og kvaliteter. Kataloget er et udtræk af Baggrundsnotat til Kommuneplan Erhvervsplanlægning, som indeholder mere detaljerede oplysninger om de enkelte områder. Størstedelen af områderne er omfattet af lokalplaner, som fremgår af kommuneplanens rammedel.

41 Sammen med beskrivelsen af de enkelte områder vises et diagram over områdernes erhvervsprofil, afstande til byfunktioner, som f.eks. butikker og videregående uddannelser samt afstande til infrastruktur og kollektiv trafik. Endelig indeholder diagrammerne oplysninger om områdernes følsomhed over for f.eks. støj. Diagrammerne kan bruges til at få et hurtigt overblik over de enkelte områders styrker og identitet, men skal i forbindelse med planlægningen altid holdes sammen med de gældende lokalplaner og miljøkrav, der gælder for de enkelte områder. Arbejdsdeling mellem erhvervsområder Nye virksomheder kan i princippet vælge at placere sig, hvor de har lyst til, når blot miljø- og planbestemmelser kan overholdes. I den fremtidige erhvervsudvikling vil vi gerne have flere vidensarbejdspladser. Vidensarbejdspladser, der ikke er tilknyttet til produktion, vil kunne placeres i de centrale erhvervsområder eller i erhvervsområderne langs motorvejen. De administrative vidensarbejdspladser, som f.eks. forskning eller teknisk rådgivning vil kunne indpasses i bymidten og i byomdannelsesområderne uden for bymidten. Cortexparken - den nye forskerpark, skal hjælpe med at få nye vidensbaseret virksomheder op at stå. Når de nystartede virksomheder har fået styr på produktudvikling og produktionsprocessen, er der plads til, at de kan flytte ud i de centrale erhvervsområder eller erhvervsområderne langs motorvejen. De øvrige arbejdssteder i kommunen Ud over disse 5 hovedkategorier er der en række arbejdspladser i den øvrige by. Det vil bl.a. sige kommunens boligområder, lokalcentre, mindre lokale erhvervsområder, serviceområder og friarealer. I disse områder ligger en fjerdedel af kommunens bestående arbejdspladser. Det er ikke hensigten, at disse områder skal spille en stor rolle i den fremtidige erhvervsudvikling. Mange af arbejdspladserne ligger inden for offentlig og privat service, der især henvender sig til lokalområderne. I de enkelte byområder/kvarterer ligger der mindre erhvervsområder, der hovedsagligt indeholder mindre håndværksvirksomheder med lokalt kundeunderlag. Landzonen i Odense Kommune omgiver Odense by i alle retninger. Odense kan ikke siges at være en landkommune, men der er alligevel betydelige landzonearealer, hvor landbruget, beboelse, naturinteresser, rekreative interesser og andre erhvervsinteresser skal tilgodeses. Kun ca. en tredjedel af arbejdspladserne i det åbne land ligger inden for landbrug. Fremtidige erhvervsområder I Odense er udlagt tre områder som kan udvikles på sigt. Det drejer sig om erhvervsområder i Højme, Hjallese, Odense SØ og ved Nyborgvej. Områderne er udlagt til industri, lettere industri og kontor/serviceerhverv. Med undtagelse af området i Hjallese, hvor der er en lokalplan på vej, er områderne ikke planlagte. På nær områderne ved Nyborgvej ligger de fremtidige erhvervsområder centralt i forhold til motorvejen.

42 4.2.1 Erhverv i bymidten Bymidten er sammen med Rosengårdcentret udpeget til hovedcentre for detailhandlen. Bymidten er samtidig det administrative center for Odense. Bymidten rummer det største antal af arbejdspladser i Odense. En stor del af virksomhederne er knyttet til handel, men bymidten rummer også en stor andel af vidensarbejdspladser og offentlige arbejdspladser. Vidensarbejdspladserne ligger spredt i hele bymidten, også uden for den centrale bymidte, f.eks. i Thrige karréen og i boligkvartererne syd for Odense Å. Styrker og udviklingspotentialer: Området ligger centralt, tæt på alle byfunktioner, byliv og mange attraktive bymiljøer og kulturhistoriske værdier Området har et stort besøgstal og attraktioner, som tiltrækker mennesker til fra hele Fyn Området ligger tæt på Odense Banegård. Området ligger tæt på turistog kulturattraktioner Området er velegnet til virksomheder, som ønsker at ligge i et særligt bymiljø med mange besøgende Den fremtidige letbane vil køre gennem og have standsningssteder flere steder i bymidten Thrigekaréen. Fakta Størrelse: I alt godt 403 ha Anvendelse: Centerområder, bolig/serviceområder, etageboligområder og lettere industriområder Beliggenhed: Området ligger centralt i Odense omkring den gamle middelalderby, tæt ved Odense havn og Odense Banegård.

43 4.2.2 Erhverv i byomdannelsesområderne udenfor bymidten Mindre end 1 km fra Odense bymidte ligger et antal byomdannelsesområder, hvor især Østerbro, den indre havn og OUH er særlig i fokus i de kommende år. I nogle af områderne er byomdannelsen allerede godt i gang, f.eks. i den indre havn. I disse områder er der gode muligheder for erhvervsudvikling i form af ikke-forurenende erhverv som f.eks. videnserhverv, kreative erhverv og små værksteder.

44 Indre del af Odense havn Den inderste del af Odense havn er delvist byomdannet til et blandet erhvervs- og boligområde, mens arealet mod nord rummer mere industriprægede arbejdspladser. En stor del af virksomhederne i området er vidensvirksomheder eller virksomheder knyttet til information, kommunikation, finansiering og lign. Havnemiljøet spiller en stor rolle i området og er med til at gøre området til et særligt attraktivt byområde. Styrker og udviklingspotentialer: Området ligger tæt på vandet og har store rekreative kvaliteter Området ligger tæt på blandede byfunktioner og et spændene bymiljø med gamle pakhuse og lign. Området er velegnet til virksomheder, som ønsker at ligge i et særligt bymiljø tæt på bymidten Der er gode muligheder for at udvikle klynger af vidensvirksomheder og kreative erhverv i området. Indre del af Odense havn. Fakta Størrelse: I alt godt 54 ha Anvendelse: Boliger, service, center, kontor- og service samt friareal Beliggenhed: Området ligger ved Odense havn med vejadgang fra Thomas B. Thriges Gade m.fl. Området ligger tæt på Odense Banegård

45 Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital ligger syd for Odense bymidte, tæt på Odense Å og grønne områder. Området er udviklet siden 1912 og rummer mange bymæssige og kulturhistoriske kvaliteter. Svendborgbanen kører forbi området og har et stop med direkte adgang til området. I dag anvendes området til hospital og universitet. Disse funktioner flytter med opførelse af det nye OUH. En stor del af områdets arbejdspladser er knyttet til hospitalet og universitetet, og området har en af de største koncentrationer af arbejdspladser i Odense. Byomdannelsen af området kan påbegyndes fra se "3.2.4 Rækkefølgeplan" og " Odense Universitetshospital". Styrker og udviklingspotentialer: Området ligger tæt på naturområder og rekreative værdier Området har mange kvaliteter, som kan udnyttes i en fremtidig erhvervsudvikling Området er velegnet til virksomheder, som ønsker at ligge i et særligt bymiljø tæt på bymidten og naturen Der er gode muligheder for at udvikle klynger af vidensvirksomheder, undervisning og kreative erhverv i området. Området ligger tæt på Svendborgbanen og den fremtidige letbane Odense Universitetshospital. Fakta Størrelse: I alt ca. 48 ha Anvendelse: Service Beliggenhed: Odense Universitetshospital ligger mellem Sdr. Boulevard og Kløvermosevej

46 Østerbro - byomdannelse Østerbro er et blandet erhvervsområde, som ligger øst for Odense bymidte. Området ligger op til jernbanen og rummer primært traditionelle erhverv som f.eks. bygge og anlæg, handel og transport samt enkelte kultur og fritidsfaciliteter. Området er omgivet af boliger, og selv om området i dag fremstår nedslidt, rummer det gode muligheder for at blive et attraktivt og spændende byområde med plads til f.eks. små værksteder og kreative erhverv. Med udviklingen af Thomas B. Thriges Gade får området en ny og mere aktiv rolle i byen. Se " Østerbro-kvarteret". Styrker og udviklingspotentialer: Området ligger tæt på bymidten og den fremtidige bebyggelse på Thomas B. Thriges Gade Området er velegnet til virksomheder, som ønsker at ligge i et bymiljø med en særlig identitet og plads til det skæve og uspolerede Området egner sig til virksomheder og værksteder med plads til innovation, produktion og kreativitet Området skal udvikles i overensstemmelse med de intentioner, der ligger i områdefornyelsen for Østerbro Området ligger forholdsvis tæt på Odense Banegård og den fremtidige letbane Østerbro. Fakta Størrelse: I alt ca. 16 ha Anvendelse: Bolig/service og lettere industri Beliggenhed: Østerbro ligger syd for jernbanen og nord for Skt. Jørgens Gade

47 4.2.3 Erhverv i de centrale erhvervsområder De centrale erhvervsområder i Odense består af erhvervsområder nær byen og den ydre del af Odense havn. Områderne består hver især af en række mindre afgrænsede erhvervsområder og indeholder traditionelle erhverv som industri, transport og engroshandel. Områderne ligger højst 3 km fra bymidten og nogle af områderne ligger helt op til Forskerparken, Universitetet og det nye Universitetshospital. Det gør områderne særlig interessante i forhold til mulige samarbejder om f.eks. forskning og produktion.

48 Centrale erhvervsområder syd og øst for byen De centrale erhvervsområder syd og øst for bymidten består af 13 adskilte erhvervsområder, som har det tilfælles, at de ligger centralt placeret mellem Odense bymidte og universitetsområdet. Områderne rummer forskellige virksomheder inden for industri, lettere industri, kontor- og service og handel, hvor hovedparten af virksomhederne skal findes i de traditionelle fremstillingsvirksomheder, engroshandel samt bygge og anlæg. De største af områderne ligger øst og vest for Rosengårdcentret. I disse områder findes også enkelte vidensarbejdspladser og øst for Rosengårdcentret ligger en mindre klynge af detailhandelsvirksomheder. Områderne er fuldt udbyggede, men der er ledige erhvervsbygninger i området. Styrker og udviklingspotentialer: Området ligger tæt på bymidten, Universitetet samt det fremtidige Universitetshospital og Forskerpark Områdets udvikling vil ske over tid i det omfang eksisterende virksomheder flytter Områderne egner sig til kommende vidensvirksomheder med produktion, tæt på forskermiljø og bymidten Særligt området vest for Rosengårdcentret kommer til at ligge centralt i forhold til etablering af en fremtidig letbane Fyens Stiftstidendes trykkeri på Blangstedgårds Allé. Fakta Størrelse: I alt ca. 220 ha Anvendelse: Industri, lettere industri, handel, videnservice Beliggenhed: Områderne ligger mellem bymidten og Syddansk Universitet

49 Centrale erhvervsområder vest og nord for byen De centrale erhvervsområder vest og nord for bymidten består af 6 adskilte områder. Bolbro ligger som det eneste af områderne op til bymidten. De andre områder ligger nord og vest for Åløkkeskoven og ud mod Odense Kanal. Områderne anvendes primært til industri og lettere industri og hører til kommunens ældre erhvervsområder. I områderne ligger et antal større virksomheder, bl.a. inden for belysningsindustrien. I Bolbro ligger erhvervsområdet GASA, som danner en mindre klynge inden for engroshandel med blomster. Styrker og udviklingspotentialer: Områderne ligger tæt på bymidten og Odense havn Områderne ligger tæt på attraktive grønne områder og skov Bolbro vil få en tæt placering til den fremtidige letbane Erhvervsområde Næsby. Fakta Størrelse: I alt ca.129 ha Anvendelse: Industri, lettere industri, handel, videnservice Beliggenhed: Områderne ligger nordvest for bymidten og Odense havn

50 Odense havn - ydre del På den ydre del af Odense havn ligger Fynsværket og en større genindvindingsvirksomhed. Området er et udpræget havneindustriområde med store bygninger, siloer og pakhuse. Selv om det er industrivirksomheder, herunder en mindre klynge med renovation og genbrug der dominerer, er der også virksomheder med vand- og energiforsyning, engroshandel, byggeri og anlæg samt enkelte virksomheder med videnservice i området. Styrker og udviklingspotentialer: Området ligger tæt på bymidten og Odense havn Området har god forbindelse til det overordnede vejnet Området er robust og har sin helt egen identitet Erhvervsområde Odense havn. Fakta Størrelse: I alt ca. 173 ha Anvendelse: Havn og lettere industri Beliggenhed: Områderne ligger nordøst for bymidten og den indre havn

51 4.2.4 Erhverv i de regionale erhvervsområder Sydøst for bymidten ligger Odenses regionale erhvervsområde. Området er kendetegnet ved at indeholde flere regionale og nationale virksomheder, som f.eks. Universitetet, kommende regionalt sygehus, regionale selskaber og større virksomheders administration. Området ligger tæt på motorvejen, og har en central placering i forhold til den kommende letbane, som vil løbe gennem området.

52 Sydøst - det regionale erhvervsområde Erhvervsområdet ligger ved Ørbækvej og strækker sig til Niels Bohrs Allé. Området er udviklet samtidig med Odense SØ og er udlagt til regionale servicefunktioner. Det betyder, at området huser mange virksomheder med regionale interesser som f.eks. Naturgas Syd. I området ligger flere offentlige virksomheder, som rummer et stort antal arbejdspladser. Området er et udpræget kontor- og serviceområde og særlig stærkt repræsenteret af klynger inden for brancherne information og kommunikation. Der er også flere vidensarbejdspladser og en del handel/engroshandel i området. Den sydlige del af området ligger tæt på motorvejen og Ring 3. Styrker og udviklingspotentialer: Området rummer mange aktive virksomheder, og et stort antal arbejdspladser Området har god forbindelse til det overordnede vejnet Området ligger tæt på Rosengårdcentret Med områdets tætte placering til nyt sygehus, Syddansk Universitet og Forskerparken er det muligt at skabe samarbejde f.eks. mellem områdets eksisterende virksomheder og forskningsmiljøerne omkring sygehus og universitet Fakta Størrelse: I alt godt 233 ha Anvendelse: Kontor- og serviceområde Beliggenhed: Området ligger langs Ørbækvej mellem Ring 3 og Niels Bohrs Allé

53 Rosengårdcentret mm Rosengårdcentret er et 34 ha stort detailhandelscenter sydøst for bymidten. Området ligger langs Ørbækvej, nord for Syddansk Universitet. Rosengårdcentret blev etableret som aflastningscenter for bymidten og er et typisk centerbyggeri fra 1970 rne. Centret er overdækket og med store parkeringsarealer vendt ud mod Ørbækvej og Munkerisvej. Selve Rosengårdcentret rummer over 100 butikker. Områdets største butikker er Ikea og Bilka. Herudover rummer området desuden enkelte sundhedsklinikker, restauranter og lign. Styrker og udviklingspotentialer: Området er i vækst Området har god forbindelse til det overordnede vejnet Den fremtidige letbane kommer til at køre og standse i området Området ligger op til den fremtidige forskerpark Ikea ved Rosengårdscentret. Fakta Størrelse: I alt ca. 34 ha Anvendelse: Centerområde Beliggenhed: Området ligger langs Ørbækvej mellem Munkerisvej og Niels Bohrs Allé

54 Universitetsområdet - nyt videncenter Universitetsområdet ligger i den sydlige del af Odense og er et 424 ha stort areal syd for Niels Bohrs Allé. I dag rummer området Odense Kommunes Forskerpark, Cortexparken samt Syddansk Universitet. Men universitetsområdet er under rivende udvikling. Her skal bl.a. etableres et nyt videncenter for universitetet, en ny stor forskerpark og mod syd skal etableres et nyt stort regionalt universitetshospital samt plads til nystartede vidensbaserede virksomheder og virksomheder med tilknytning til sundhed og velfærdsteknologi. Området vil blive gennemskåret af den fremtidige letbane, som også vil forbinde området med de mere industriprægede erhvervsområder umiddelbart syd for området. Styrker og udviklingspotentialer: Området har et stærkt vidensnetværk at trække på Området rummer gode muligheder for at skabe klynger omkring sundhed, velfærdsteknologi og innovation Området har god forbindelse til det overordnede vejnet Området ligger nær rekreative arealer, herunder en golfbane Området ligger tæt på butikscentret Rosengårdcentret Den fremtidige letbane kommer til at køre og standse i området Cortex Park. Fakta Størrelse: I alt ca. 424 ha Anvendelse: Forskning, boliger, undervisning og friareal Beliggenhed: Mellem Niels Bohrs Allé og motorvej E20

55 4.2.5 Erhvervsområder ved motorvejen Langs motorvejen syd for Odense by ligger tre af Odenses store erhvervsområder placeret som perler på en snor. Det er Tiegtenbyen, som er det største område, Hjallese og de tre sammenhængende områder Højme, Dyrup og Sanderum. Områderne rummer mange forskellige virksomheder med det tilfælles, at de er typiske industri- eller transporttunge virksomheder, hvor nærheden til motorvejen er vigtig.

56 Tietgenbyen Tietgenbyen er det største erhvervsområde i Odense. I dag er cirka halvdelen af området udbygget. Tietgenbyen er et moderne erhvervsområde præget af store og mellemstore virksomheder, hvor især engroshandel og transport dominerer. Området er planlagt omkring år 2000 og har gennem de sidste årtier udviklet sig til et moderne erhvervsområde, der med sin placering i naturskønne områder og sine smukt anlagte alléer skiller sig ud fra andre traditionelle industriområder. Områdets virksomheder er typisk facadevirksomheder med et repræsentabelt udseende. Styrker og udviklingspotentialer: Området har plads til mange typer erhverv, fra kontor, service til industrivirksomheder Området rummer mulighed for etablering af store virksomheder eller virksomhedsklynger Der planlægges for et nyt Universitetshospital vest for området Der er plads til en større andel af vidensarbejdspladser i området Området har let adgang til naturområder Der planlægges for en letbane ca. 1 km vest for området Der er kun få boliger i og omkring området Tietgenbyen. Fakta Størrelse: I alt godt 290 ha, heraf ca.106 ha til industri, 80 ha til lettere industri og ca. 107 ha til kontor- og serviceformål Anvendelse: Kontor- og service, lettere industri til industri Beliggenhed: Området ligger tæt på motorvejen og afgrænses af 4 overordnede veje. Motorvej E20(syd), Ring 3 (nord), Niels Bohrs Allé (øst) og Ørbækvej (vest)

57 Hjallese Erhvervsområdet i Hjallese omfatter ca. 380 ha. Området består i princippet af 2 områder på hver sin side af motorvejen. Området er planlagt i 1980 rne og udbygget med forskellige typer erhverv. Nord og syd for motorvejen ligger industriområder ved Hestehaven og Energivej. Den øvrige del af området er udlagt til lettere industri. Herudover er der et mindre område vest for Energivej, som anvendes til kontor- og serviceformål. I de senere år er der sket en fortætning af området og moderne videnservicevirksomheder som f.eks. robotvirksomheden Universal Robots er kommet til. I området ligger også en række større engrosvirksomheder. Den nordøstlige del af erhvervsområdet indgår i byomdannelsesområdet Odense Universitet og rummer gode muligheder for etablering af vidensvirksomheder eller virksomheder knyttet til sundhed, idet området fremover vil blive nabo til det nye Universitetshospital. Den nordøstlige del af erhvervsområdet indgår i byomdannelsesområdet Universitetsområdet og er dermed også en del af det regionale erhvervsområde. Det rummer gode muligheder for etablering af vidensvirksomheder knyttet til sundhed, idet området fremover vil blive nabo til det nye Universitetshospital og tæt koblet på det samlede Campusområde. Ny motorvejstilslutning giver området en særlig status. Styrker og udviklingspotentialer: Mulighed for etablering af ny, flot og funktionel indgang til Odense omkring ny motorvejstilsutning Attraktivt erhvervsområde, der understøtter og bidrager til udviklingen af Campusområdet Gode muligheder for at etablere vidensarbejdspladser tæt på nyt Universitetshospital og motorvej Der planlægges for letbane fra Universitetsområdet til Hestehaven og videre mod Hjallese Der planlægges for Park & Ride samt Depot og Værksted til letbanen ved Hestehaven. Området har plads til mange typer erhverv, fra kontor, service til industrivirksomheder Området rummer mulighed for etablering af nye virksomheder på bar mark og nye virksomhedsklynger Der er ledige arealer ved Hestehaven, som indgår som den sydligste del af byomdannelsesområdet Odense Universitet. Der er kun få boliger i og omkring området Erhvervsområde i Hjallese. Fakta Størrelse: I alt godt 377 ha, heraf ca.157 ha til industri, 107 ha til lettere industri og ca.13 ha til kontor- og serviceformål Anvendelse: Industri, lettere industri samt kontor og service Beliggenhed: Området ligger langs motorvej E20 og Svendborgvej

58 Højme, Dyrup og Sanderum Erhvervsområdet i Højme ligger syd for motorvej E20 og centralt ved motorvejstilslutningen af Assensvej, der er en overordnet landevej. Området er det største erhvervsområde i den vestlige del af Odense. En lille del af området ligger ved Bondovej, nord for motorvejen. Området er fra 1990 rne og et af Odenses relativt nye erhvervsområder. Området er præget af industrivirksomheder som industri, bygge og anlæg, transport og engroshandel. I områdets nordlige del findes lettere industrivirksomheder samt enkelte vidensvirksomheder. Området er fuldt udbygget, men er nabo til det fremtidige erhvervsområde Højme - se "4.2.6 Fremtidige erhvervsområder ved motorvejen". Styrker og udviklingspotentialer: Området ligger tæt på motorvejen Udvikling af området kan primært ske ved omdannelse af eksisterende bebyggelse. Området er velegnet til transporttunge erhverv Der er stort set ingen boliger i området Der er et mindre naturområde midt i området Indgang til erhvervsområde i Højme. Fakta Størrelse: Ca. 104 ha, heraf ca. 86 ha til industri og 18 ha til lettere industri Anvendelse: Industri samt lettere industri Beliggenhed: Området ligger langs motorvej E20 og Assensvej

59 4.2.6 Fremtidige erhvervsområder ved motorvejen De fremtidige erhvervsområder ved motorvejen ligger i umiddelbar tilknytning til de eksisterende erhvervsområder i hhv. Højme, Hjallese og Tietgenbyen. I erhvervsområdet ved Hjallese er etableret to virksomheder, ellers står områderne tomme. Der opstår nye virksomheder, som importerer halvfabrikata fra udlandet og samler disse til færdige produkter i Danmark. Sådanne virksomheder vil med fordel kunne ligge i erhvervsområderne ved motorvejen. Styrker og udviklingspotentialer: Områderne ligger tæt på motorvejen (minus området ved Nyborgvej) Områderne er velegnede til transporttunge erhverv og virksomheder, der kræver særlig god plads Områderne kan gøres parate til at modtage kuvøse virksomheder, der flytter ud fra Forskerparken eller virksomheder, der samarbejder med Forskerparken

60 4.2.7 Erhverv i den øvrige by og landzonen Bydelscentre De største bydele, der er vokset sammen med Odense, har deres egne bydelscentre. Der er seks bydelscentre i følgende bydele: Bolbro, Dalum, Skibhuskvarteret, Vollsmose, Tarup og Næsby. Bydelscentrene er beregnet til detailhandel med udvalgsvarer og dagligvarer. Et andet formål med bydelscentrene er at give plads til lokal offentlig service og private serviceerhverv, som f.eks. læger, tandlæger, klinikker, banker, advokater og revisorer. Styrker og udviklingspotentialer: Områderne har deres styrke i den lokale placering og samspillet med nærområdet Områderne har mulighed for udvikling ved en stadig fokus på at tilgodese og spille sammen med det lokale liv Lokalcentre og serviceområder Lokalcentrene er de mindste centre i kommunen. De indeholder typisk dagligvarebutikker og i enkelte tilfælde anden privat service, såsom banker, læger og ejendomsmæglere. Serviceområder er beregnet til offentlig service, såsom folkeskoler, kirker, børnehaver, fritidshjem, plejehjem og plejecentre. Byens kirkegårde ligger også i serviceområderne. De lokale centre og serviceområder indeholder en del handel og offentlige arbejdspladser inden for sundhed, socialvæsen og offentlig administration. Områderne ligger spredt over hele kommunen. Tarup Center i Tarup bydelscenter. Styrker og udviklingspotentialer: Områderne har deres styrke i den lokale placering og samspillet med nærområdet Områderne har mulighed for udvikling ved en stadig fokus på at tilgodese og spille sammen med det lokale liv Lokale erhvervsområder De lokale erhvervsområder er små erhvervsområder på få hektar, som i modsætning til de samlede større erhvervsområder ligger spredt over hele kommunen, primært i udkanten af byområdet. Industri er den største branche i de lokale erhvervsområder, hvor byggeri og anlæg, transportvirksomheder og engroshandel tegner en stor del af virksomhederne. Lokalcenter i Korup. Styrker og udviklingspotentialer: Områderne har deres styrke i den lokale placering Områderne er med til at sikre arbejdspladser lokalt, også uden for den tætte by. Erhverv i boligområderne I boligområderne er der godt virksomheder med ca ansatte. En del af disse virksomheder ligger i de nyudpegede byomdannelsesområder, som f.eks. Tasso i Hjallese og Dæhnfeldt i Dyrup. En stor del af virksomhederne i boligområderne er knyttet til handel eller til offentlig virksomhed som f.eks. daginstitutioner og lign. Styrker og udviklingspotentialer: I det omfang virksomhederne ikke giver anledning til gener for

61 boligområderne er det en styrke, at boligområderne opleves mere levende og mangfoldige med enkelte virksomheder i områderne. Virksomhederne kan også være erhverv, der er knyttet til f.eks. internethandel, og som derfor slet ikke påvirker omgivelserne. Især i omdannelsesområderne ønskes en større blanding af boliger og ikkeforurenende virksomheder. Erhverv i landzonen I landzonen er der 359 virksomheder med ca arbejdspladser. En tredjedel af arbejdspladserne findes inden for landbrug og gartneri. Virksomheder inden for handel, bygge og anlæg rummer også mange arbejdspladser. Styrker og udviklingspotentialer: Landområdet i Odense har en særlig styrke, særligt inden for gartnerierhvervet. Der er en udfordring i at sikre anvendelse til f.eks. nedlagte landbrugsbygninger, uden at disse overgår til virksomheder, som ikke hører til på landet men i egentlige erhvervsområder.

62 4.3 Erhverv og miljø Mål Odense Kommune vil ud fra en helhedsvurdering sikre en bæredygtig placering af forurenende erhverv, til gavn for erhvervslivet og i respekt for mennesker, naturen og miljøet. Forurenede erhverv skal lokaliseres således, at de ikke påfører mennesker, naturen og miljøet uacceptable miljøbelastninger. Forureningsfølsomme formål skal lokaliseres således, at de ikke udsættes for uacceptable miljøbelastninger fra forurenede erhverv. Odense skal kunne tilbyde plads til en bred vifte af virksomheder. Det stiller krav til, at virksomhederne og forureningsfølsomme formål placeres, så virksomhederne og omgivelserne ikke generes af hinanden. Udviklingen inden for produktionsteknologi og udviklingen af nye typer erhverv har betydet, at det i højere grad end tidligere, er muligt at integrere virksomheder, der ikke medfører gener for omgivelserne, med andre byfunktioner. Det er dog ikke altid muligt, helt at undgå forurening fra virksomheder, hvorfor et vist niveau af forurening og gener fortsat må accepteres i mange virksomheders omgivelser. For at sikre, at forureninger og gener ikke påfører omgivelserne uacceptable miljøbelastninger, vil en adskillelse af forskellige funktioner, fx boliger og erhverv, ofte være nødvendigt. Det gøres bl.a. gennem en zonering af områderne, med afsæt i de krav og statslige anbefalinger som gælder for erhvervslokalisering. Virksomheder med støjkonsekvensområder For enkelte virksomheder i kommunen med potentielle støjproblemer, er det beregnet, hvilken støjbelastning de påfører deres omgivelser. Der er for nuværende tale om Tasso Frederiksgade og Fynsværket, men på sigt kan flere virksomheder komme på tale. I nærheden af disse virksomheder kan det betyde, at der ikke kan placeres nye støjfølsomme formål. se retningslinjerne Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Odense Nord Miljøcenter og Odense Kraftvarmeværk betragtes som virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der er udlagt konsekvensområder på 500 m omkring anlæggene. Inden for konsekvensområderne, der fremgår af kortet, må der ikke placeres forureningsfølsom arealanvendelse, før det er dokumenteret, at dette er miljømæssigt acceptabelt. Miljøsikre erhvervsområder For at miljøsikre erhvervsområderne mest muligt er Odenses erhvervsområder delt op i følgende kategorier: EA -Industriområder, som er miljørobuste områder, fortrinsvis forbeholdt egentlige produktionsvirksomheder og mere miljøtunge anlæg EB -Lettere industriområder, som er miljøtilpassede områder, der er forbeholdt lettere industri, håndværksvirksomhed, lager/transportvirksomhed samt servicefunktioner EC -Kontor- og serviceområder, som er miljøfølsomme områder, der er forbeholdt ikke forurenende virksomheder og serviceerhverv Se i øvrigt Støj fra erhvervsvirksomheder behandles i afsnit Støj Luftforurening behandles i afsnit 13.6 Luftforurening Vandforbrug m.v. behandles i afsnit 13.2 Vandindvinding Udledning behandles i afsnit 13.3 Regnvand og spildevand Konsekvensområderne vil dels beskytte anlæggene mod skærpede miljømæssige krav som følge af placering af nye miljøfølsomme anvendelser, dels sikre, at nye miljøfølsomme anvendelser ikke belastes væsentligt af anlæggene. Konsekvensområdet omkring Odense Kraftvarmeværk omfatter både affaldsforbrændingsanlægget og selve kraftværket. Virksomheder med særlige behov udendørs Til virksomheder, som har brug for meget udendørs oplag og håndtering af produkter udendørs, udpeges et område nord for Tietgenbyen og syd for jernbanen til denne type virksomheder. Dette område ligger forholdsvist langt væk fra boliger og anden forureningsfølsom anvendelse. Erhverv i byomdannelsesområderne Omdannelse af erhvervsområder til nye formål kan give miljømæssige udfordringer, f.eks. i forhold til støj. Når nye formål, f.eks. boliger, etableres i eller i tilknytning til erhvervsområderne, risikerer de eksisterende virksomheder at blive pålagt skærpede støjkrav, og dermed øgede omkostninger, hvis de ikke ønsker at fraflytte området. Alternativt risikerer de nyetablerede boliger eller lign. at måtte acceptere større støjbelastninger end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

63 I byomdannelsesområderne kan der ved lokalplanlægning fastsættes regler, som bl.a. betyder, at der i en overgangsperiode på ca. 8 år kan accepteres en overskridelse af de vejledende grænser for virksomhedsstøj på i udgangspunktet 5 db. I tilfælde af støjproblemer skal lokalplanlægningen for områderne indeholde oplysninger om, hvordan det sikres, at problemerne bringes til ophør. Oplysningerne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med virksomhederne. Der bør også redegøres for øvrige miljøproblemer, der kan være forbundet med omdannelsen, f.eks. i forhold til grundvandsforureninger, vibrationer eller lugtgener. Erhverv i byomdannelsesområderne For arealer til særligt vandforurenende erhverv gælder retningslinje i miljøafsnittet. Retningslinjer 4.3.a Der må ikke placeres ny støjfølsom arealanvendelse indenfor de på kortet viste støjkonsekvensområder for virksomheder, før der er foretaget en nøjere vurdering af mulighederne for at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser samt de økonomiske konsekvenser herved. 4.3.b Udpegning af arealer til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, skal ske på baggrund af en konkret vurdering af omgivelsernes miljøfølsomhed. 4.3.c Omkring eksisterende og planlagte områder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, for hvilke der ikke er fastlagt særskilte konsekvensområder, udlægges der konsekvensområder på i udgangspunktet 500 m. Ændring af konsekvensområderne må bero på en konkret miljømæssig vurdering. Indenfor konsekvensområderne må der ikke etableres forureningsfølsom arealanvendelse, medmindre det gennem nærmere undersøgelser er dokumenteret, at dette er miljømæssigt acceptabelt og herunder, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes.

64 KORT

65 4.3.1 Risikovirksomheder En særlig type virksomhed med særlige beliggenhedskrav er virksomheder, hvor der forekommer farlige stoffer i sådanne mængder, at de kan udgøre en risiko for omgivelserne, med mindre der træffes særlige forholdsregler til forebyggelse af uheld. I Odense er Albani, Primagaz, Air Liquide og Fynsværket udpeget som risikovirksomheder. I 2011 gav byrådet tilladelse til udvidelse af produktionskapaciteten og oplaget af gas for Primagaz. Tilladelse blev givet på baggrund af en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). udvidelsen er gennemført. I kommuneplanen og lokalplaner skal der tage hensyn til behovet for opretholdelse af en passende afstand mellem risikovirksomheder og anden arealudnyttelse. Det gælder både for eksisterende og fremtidige virksomheder, hvor virksomhederne må antages at udgøre en risiko. Kommunen skal samarbejde med miljømyndigheden, beredskabsmyndigheden, arbejdstilsynet og politiet om planlægningen for risikovirksomheder. Efter konkret vurdering af forholdene på de enkelte risikovirksomheder udlægges der en sikkerhedszone og en planlægningszone omkring risikovirksomhederne. Sikkerhedszone Som udgangspunkt må der ikke være eksisterende eller planlagt følsom anvendelse indenfor sikkerhedszonen. Dette kan fraviges for allerede eksisterende forhold omkring eksisterende risikovirksomheder. Efter en konkret vurdering kan der accepteres andre virksomheder end risikovirksomheden indenfor sikkerhedszonen. Planlægningszone Inden for planlægningszonen skal planmyndigheden altid inddrage risikoforholdene i overvejelserne, når der planlægges for en mere følsom arealanvendelse, herunder tiltag som medfører en væsentlig stigning i antallet af mennesker, der varigt opholder sig i denne zone. Er der følsomme aktiviteter indenfor planlægningszonen skal det dokumenteres, at den samfundsmæssige risiko er acceptabel. Zonerne Sikkerhedszonen Sikkerhedszonen udgør det areal omkring virksomheden, hvor konkrete risikoberegninger har vist, at risikoen for at dø som følge af et uheld på virksomheden er uacceptabel. Det betyder, at risikoen for dødsfald overstiger størrelsesordnen 1 pr. 1 mio. år. Planlægningszonen Planlægningszonen udgør det areal omkring virksomheden, som potentielt kan blive påvirket af et uheld. Zonen fastsættes ud fra den maksimale konsekvensafstand for det værste mulige uheld, hvor sandsynligheden for at uheldet sker, er større end 1 gang pr. 1 mia. år. Den samfundsmæssige risiko er afhængig af befolkningstætheden og beskriver risikoen for, at en gruppe mennesker på én gang udsættes for konsekvenser af et uheld. Inden for planlægningszonen må der som udgangspunkt ikke planlægges for institutioner, som er væsentlige i det offentlige beredskab, f.eks. sygehuse, brand- og politistationer. Hvis der alligevel igangsættes en sådan planlægning, skal der tages hensyn til de særlige forhold der kan gælde for disse institutioner. Kommunen skal arbejde for at nedbringe omfanget af planlægningszonen, således at denne type institutioner på sigt kommer til at ligge udenfor planlægningszonen. Det skal ligeledes vurderes, om der inden for planlægningszonen er andre aktiviteter, der vil kunne påvirke, eller påvirkes af, en risikovirksomhed og dermed afstedkomme eller forværre et større uheld. Zone for risikohensyn Ved udarbejdelse af lokalplaner inden for 500 m fra en risikovirksomhed skal hensynet til risikoen for større uheld inddrages i planlægningen, i henhold til Miljøministeriets cirk. nr. 37 af Når der foreligger konkrete beregnet planlægningszoner omkring virksomheder vil det være dem, man bruger i planlægningen. Retningslinjer a Inden for sikkerhedszonerne må der ikke etableres ny følsom arealanvendelse, som f.eks. boliger, institutioner, forretninger, hoteller, eller steder hvor der opholder sig mange mennesker b Inden for planlægningszonen kan der planlægges for boliger, erhverv mv., såfremt det ved vurdering af risikoforholdene kan godtgøres, at den samfundsmæssige risiko og/eller risikoen for individer, ligger inden for risikoacceptkriterier.

66 4.3.1.c Inden for planlægningszonen må der som udgangspunkt ikke planlægges for institutioner, som er væsentlige i det offentlige beredskab, eksempelvis sygehuse, brand- og politistationer d Zone for risikohensyn - Inden for en zone af 500 meter fra en risikovirksomhed skal hensynet til risikoen for større uheld inddrages i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelsen i en kommune- eller lokalplan. KORT

67 4.4 Turisme Mål Udvikling Fyn A/S I Odense Kommune ønsker vi at sikre en markant event- og turistudvikling, hvor markedsføringen styrkes samt erhvervs- og ferieturismen fremmes til gavn for omsætning og beskæftigelse i Odense og på Fyn Vi vil kombinere et stærkt turismeerhverv og et markant handels- og kulturliv med den fynske kulturidentitet og H. C. Andersen Vi vil sikre et stærk samarbejde mellem private og offentlige aktører med henblik på skabe udvikling i turismebranchen og øge erhvervets markedsandele De fem kommuner bag Udvikling Fyn er Odense, Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Nyborg. Pr er Langeland, Nordfyn og Kerteminde Kommuner tilknyttet som associerede medlemmer af Udvikling Fyn for en periode på 2 år, hvorefter de tager stilling til, om de ønsker at blive medlemmer på almindelige vilkår. Odense er inde i en udvikling, hvor mange spændende og væsentlige initiativer er sat i gang. Målet er at skabe en af Danmarks mest attraktive erhvervs- og bosætningskommuner, som samtidig er en central uddannelsesog kulturby. Odense skal i stigende grad være omdrejningspunkt for samarbejdet på Fyn med fokus på og synliggørelse af gode oplevelser til borgerne og vores gæster. Selve markedsføringen af Fyn som rejsemål sker i samarbejde med alle de 10 fynske kommuner og det fynske turisterhverv. Odenses centrale beliggenhed i Danmark og de gode transportmuligheder giver mulighed for at styrke byens position som mødested for konferencer, kongresser mv., også på et internationalt niveau. Erhvervsturismen er således sammen med en målrettet indsats på privatturisme - en naturlig del af Odenses turismesatsning. Vækst med oplevelser I slutningen af 2013 forelægges for Odense Byråd en ny Erhvervs- og vækstpolitik med strategi. Et af de tre fokusområder i politikken er Vækst med oplevelser, som lægger op til et stærkt turismeerhverv og et markant handels- og kulturliv kombineret med den fynske kulturidentitet og i en moderne tilgang til H. C. Andersen med udgangspunkt i det åbne og nysgerrige, i fantasien og i mulighederne. Udvikling Fyn Odense er sammen med en række af de øvrige fynske kommuner indgået i et samarbejde om at trække flere turister, borgere, investeringer og virksomheder til Fyn. I 2012 etableredes Udvikling Fyn, som har til formål at varetage erhvervs- og turistfremmende aktiviteter på Fyn. Selve markedsføringen af Fyn som rejsemål og fælles destination sker i samarbejde med alle de fynske kommuner. Under paraplyen Eventyrets Ø er der sat fokus på at skabe mere sammenhæng i den fynske turismemarkedsføring, og på at øge antallet af gæster og omsætningen på Fyn. Her er samarbejdet med erhvervet og et stærkt fokus på virksomhedernes behov og ønsker særlig vigtigt. Der skal skabes flere og større sportsevents og flere kulturbegivenheder på Fyn. I den forbindelse spiller Udvikling Fyn en vigtig rolle, bl.a. ved at tiltrække og afvikle store nationale og internationale sportsbegivenheder. Her er der særlig opmærksomhed på events, som understøtter det lokale erhvervsliv med omsætningen fra arrangementet samt events, der gavner turismen i værtsbyen og på Fyn. Udviklingsprojektet Destination Fyn Udvikling Fyn står bag udviklingsprojektet Destination Fyn i samarbejde med flere fynske turistaktører og alle de fynske kommuner med undtagelse af Middelfart Kommune. Formålet med projektet er at skabe vækst i helårsturismen og oplevelsesøkonomien på Fyn, Langeland og Ærø. De tre områder skal via projektet udvikles til en egentlig destination: Destination Fyn. Fokus for Destination Fyn-projektet er H.C. Andersen og eventyret samt Øhavet omkring Fyn. Projektet kører indtil slutningen af

68 4.5 Kultur Mål Odenses borgere skal have mulighed for at indgå i fællesskaber, hvor mødet med kunst og kultur er omdrejningspunktet Kulturtilbud skal udvikles og optimeres med udgangspunkt i det lokale og borgernes ønsker og forventninger til byen Kulturen i Odense skal være for alle borgere og er kendetegnet ved en stor bredde af forskellige genrer I Odense skal vi have kulturinstitutioner og kulturtilbud med gennemslagskraft. Ved at arbejde innovativt med nye organiseringsformer skal eksisterende stærke tilbud gøres endnu stærkere Odense har et bredt spektrum af kultur- og oplevelsestilbud indenfor musik-, teater- og museumsverdenen. I Odense har vi mange årligt tilbagevendende begivenheder såsom den nye H.C. Andersen Festivals, Odense Filmfestival, H.C. Andersens Julemarked, Odense Havnekulturfestival m.fl. Alle er velbesøgte arrangementer. Professionel formidling af kunst- og kulturhistorie er en central del af kulturtilbuddet i Odense. Som statsanerkendt museum varetager Odense Bys Museer en stor opgave på 9 forskellige adresser - f.eks. Carl Nielsen Museet, Den Fynske Landsby, Mediemuseet og ikke mindst H.C. Andersens Hus og Børnekulturhuset Fyrtøjet, hvor et nyt Eventyrhus skal styrke byens H.C. Andersen-turisme. Odense Teater i Jernbanegade. Alle kulturoplevelser i Odense annonceres på oplevelsesportalen oplev.odense.dk Kulturpolitikken I 2012 blev Odense Kommunes kulturpolitik Meningsfulde fællesskaber vedtaget. Kulturpolitikken prioriterer 4 overordnede politiske mål, som de kommunalt finansierede kulturtilbud i Odense bidrager med at løfte: Der skal være kultur for alle Der skal tages udgangspunkt i Odense Kultur skal danne fællesskaber med borgerne Odense skal have en slagkraftig kulturprofil Havnekulturfestival på Odense indre havn. Kulturregion Fyn sikrer samarbejde Kulturregion Fyn er en samling af de 10 fynske kommuner, som har indgået et samarbejde kommunerne imellem og en fælles kulturaftale med kulturministeren. Kultursamarbejdet bygger på en målsætning om at styrke det fynske kulturliv og adgangen til kulturlivet samt at skabe en høj kunstnerisk og kulturel profil på tværs af kommunegrænserne. Kulturaftalen involverer de fynske kulturinstitutioner og skaber samarbejdsplatforme, hvor også Kulturministeriets styrelser kan tage del. I kulturaftalen for er der særlig fokus på: Fyn er film Kultur for børn og unge mod nye højder Kultur i bevægelse Den populære Blomsterfestival er en af de årligt tilbagevendende festivaller der finder sted i Odense.

69 4.5.1 Odenses kulturtilbud skal synliggøres For at gøre Odenses kulturtilbud kendte i hele Odense og uden for byen, arbejdes der for, at der i det fremtidige kulturarbejde i Odense skabes synlighed om slagkraftige kulturtilbud. Der skal skabes dynamik og foranderlighed bl.a. ved samarbejde og fusion mellem kulturinstitutioner til større enheder. Odense Bys Museer er fusioneret med Mediemuseet og Børnekulturhuset Fyrtøjet, og Kunsthallen Brandts fusionerer med Fotomuseet og Fyns Kunstmuseum. Kunstbygningen Filosoffen ombygges og skal for fremtiden også rumme Odense Åfart. H.C. Andersen Festivals er et samarbejde mellem mange eksisterende enheder, som samles i et nyt forstærket tilbud under én overskrift. Tre mindre musikfestivaler er gået sammen i en ny stor festival kaldet Jam Days. En kommende opgradering af udendørs koncertfaciliteter i Tusindårsskoven skal desuden være med til at trække koncertoplevelser til byen via private koncertarrangører. Odense og Fyn skal være attraktiv for studerende under uddannelse og kommende borgere, som er på vej til at etablere sig i arbejds- og familieliv. Kulturområdet understøtter denne udvikling ved bl.a. at give mulighed for oplevelser, som er attraktive for målgruppen. Det kunne fx være arrangementer i stil med Phono-festivalen, som er en årligt tilbagevendende festival i Odense med fokus på elektronisk musik eller Teater Momentum, som er udfordrende teater uden ryglæn. Udpluk af kulturinstitutioner i Odense Børnekulturhuset Fyrtøjet Den Fynske Opera Det Fynske Kunstakademi Fyns Grafiske Værksted Gæsteatelier Hollufgård Kunsthallen Brandts Kunstbygningen Filosoffen Mediemuseet Museet for Fotokunst Nørregaards Teater Odense Filmværksted Odense Teater Odense ZOO Posten & Dexter Teater Momentum Tidens Samling TipToe BigBand Vollsmose Kulturhus Den kulturelle vinkling af Odenses havneomdannelse/-udvikling har fokus på samarbejde og fællesskab. Kreative containere og den tidligere skibssmedje danner midlertidige fysiske rammer for kunstneriske oplevelser og produktion.

70 4.5.2 Nye projekter som sætter kulturen under tag I de kommende år opføres og indvies en række byggerier, som vil danne rammen om en række forskellige kulturinstitutioner og kulturtilbud i Odense. Det kulturhistoriske museum Møntergården får en ny udstillingsbygning, der bliver rammen om museets publikumsfaciliteter og en udstilling om Fyns historie. Der etableres et Musik- og Teaterhus ved Thomas B. Thriges Gade, hvor flere kunstarter samles under ét tag og skaber de nye rammer for Odense Teater og for musik- og scenekunstuddannelserne Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen. Det forventes, at byggeriet står færdigt i Byggeriet af Nordatlantisk Hus på Byens Ø på Odense Havn forventes at stå færdigt i Huset bliver de nordatlantiske foreningers mødested med bl.a. restaurant, butik og foreningslokaler. Nordatlantisk Hus danner ramme om kulturoplevelser, udstillinger, foredrag og koncerter med nordatlantiske kunstnere og er åbent for alle. I tilknytning til Nordatlantisk Hus er der ungdomsboliger. Nordatlantisk Hus på Byens Ø under opførelse. I samarbejde med Realdania er der iværksat en proces, der skal skabe grundlaget for et nyt H.C. Andersen Eventyrhus. I 2013 gennemføres en idékonkurrence med efterfølgende arkitektkonkurrence. Målet er at udnytte H.C. Andersens som brand endnu bedre og opføre et spændende og underfundigt H.C. Andersen Eventyrhus, der skal byde velkommen til H.C. Andersens eventyr og verden. Det er forventningen, at eventyrhuset står færdigt i løbet af I takt med at borgernes medievaner ændrer sig og de digitale medier bliver mere udbredte, skifter kravene til de fysiske rammer. Centralbibliotekets lejemål i Odense Banegård Center udløber i løbet af få år og der skal arbejdes med udvikling og opførsel af et samlet nyt hovedbibliotek i centrum, hvor fremtidens bibliotekstilbud kan udvikles. Ny udstillingsbygning Møntergården.

71 4.6 Uddannelse Mål I Odense vil vi fortsætte kursen mod at udvikle Odense til en internationalt attraktiv uddannelsesby, som er kendt for at tilbyde individuelle uddannelsesløsninger, et attraktivt bymiljø og gode beskæftigelsesmuligheder for studerende og færdiguddannede Vi har et mål om at få flere studerende i Odense i Der skal sættes fokus på at forbedre studiemiljøet i Odense og styrke samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner Vi har som mål, at flere studerende bliver boende, når de er færdiguddannede Den legende by skal have forholdet mellem leg og læring som et gennemgående tema, der kan aflæses konkret i de aktiviteter, der finder sted blandt andet i skoler og på uddannelsesinstitutioner Vi vil sikre plads til flere uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og lign. i bymidten Nyt HF og VUC Fyn opføres i Lerchesgade-kvarteret og bliver en del af det nye City-Campus. Odense er en uddannelsesby med stor bredde og specialisering i de mange videregående uddannelsestilbud, som udbydes af universitetet og mange andre videregående uddannelser. Mange unge flytter til Odense for at videreuddanne sig. Odense er en voksende studieby med ca studerende. Studerende skaber liv og omsætning i byen. Samtidig er unge med videregående uddannelse vigtige for at øge væksten og styrke produktiviteten i byens virksomheder. Gennem de seneste år er der sket en generel styrkelse af de videregående uddannelser i Odense med et stigende udbud af uddannelser, øget samarbejde og sammenlægning mellem de videregående uddannelsesinstitutioner. Udviklingen af Odense som en af landets bedste uddannelsesbyer og markedsføring af Odense som uddannelsesby foregår i et tæt samarbejde mellem de lokale toneangivende aktører, kommune, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Kommunen har hovedansvaret for infrastrukturen, mens virksomheder og institutioner i fællesskab skal sikre uddannelsernes høje kvalitet, markedsføring af uddannelsesmulighederne, studiejobs og karriere-muligheder til de færdiguddannede. TietgenSkolen og Erhvervsakademiet i Lerchesgadekvarteret. At styrke uddannelsesfrekvensen er et nøgleområde, fordi Odense og Fyn uden at skulle erobre markedsandele fra konkurrerende regioner m.m. kan øge tilgangen til de eksisterende uddannelser markant og derigennem også bidrage til at kvalificere fremtidens arbejdsstyrke. Odense-regionen har en lav erhvervsfrekvens i forhold til sammenlignelige områder, og et højere uddannelsesniveau kan være med til at forbedre erhvervsdeltagelsen. Det er lykkedes at få størstedelen af de unge til at træffe et uddannelsesvalg, inden de forlader folkeskolens 9. og 10. klasse. Næsten 95 % af de unge tilmelder sig en erhvervskompetencegivende uddannelse på Fyn, men der er desværre efterfølgende et for stort frafald. Vejledning og information samt opfølgning over for de unge på uddannelserne er derfor nøgleord, hvis uddannelsesfrekvensen for alvor skal øges i de kommende år. For at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden i Odense skal alle unge i Odense have et godt kendskab til de lokale uddannelsesmuligheder. Det skal derfor være obligatorisk for 8. og 9. klasser at gennemføre brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne. Syddansk Universitet.

72 4.6.1 Odense som vidensby En forudsætning for en stærkere position som vidensby er også at øge byens attraktionsværdi - ikke mindst for den type arbejdskraft, der skal stå bag udviklingen af uddannelse og forskning i byen. En indsats på uddannelsesområdet og en øget synergi og fælles målsætninger mellem uddannelser, by- og erhvervsudvikling skal styrke de lokale uddannelses- og vidensinstitutioner i konkurrencen med andre nationale og internationale uddannelsesinstitutioner. Som et led i denne proces er der mellem Odense Kommune og foreløbig de to største uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser; nemlig SDU og UCL indgået konkrete samarbejdsaftaler. Aftalerne sigter mod på den ene side at åbne kommunen for udvikling af forskning og undervisning i tilknytning til institutionerne, på den anden side at sikre ny viden og på længere sigt også nye kompetencer kan komme ind i den kommunale organisation. Samarbejdsfladerne og dialogen mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunen forsøges også løbende udviklet. Der arbejdes med at samle uddannelsernes fysiske beliggenhed omkring de store videregående uddannelsesinstitutioner, og med at sikre mulighed for samarbejde mellem erhverv og uddannelsesfunktioner. Udvikling Fyn samarbejder bl.a. med uddannelsesinstitutioner såsom SDU, EAL og UCL om at bidrage til at fynske virksomheder får den nyeste viden og de bedste kompetencer for at kunne klare sig i den globale konkurrence. Campus Odense og City-Campus en ny bydel med vidensarbejdspladser Visionen om Campus Odense er at skabe en ny bydel med vidensarbejdspladser og laboratorier, hvor erhvervsliv, SDU og Nyt OUH arbejder sammen. Udvikling af området omkring det nuværende SDU er godt i gang. I den igangværende planlægning for Campus Odense lægges det nye universitetshospital (Nyt OUH) syd for universitetet. I planerne ligger, at det medicinske fakultet flyttes til SUND, som bliver en sammenbygning af SDU og Nyt OUH. Ligeledes på SDU er man i gang med byggeri til TEK - et nyt teknisk fakultet, som bl.a. omfatter ingeniørhøjskolen. I samme område er Forsker- og videnparken, Cortex Park, ved at blive etableret med dens blanding af forskningserhverv og boliger/kollegieboliger. I Lerchesgade-kvarteret mellem jernbane og havn planlægges der for en udvikling af Odenses nye City-Campus med uddannelse, kontorer og fælles faciliteter. TietgenSkolen ligger i området og VUC bygger skole, hvor de samler størsteparten af deres uddannelse. Samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutionerne og Udvikling Fyn Innovirk: Innovationsforløb fx InnoCamps, hvor studerende og virksomheder samarbejder om produktudvikling og innovation. Dette er med til at bringe virksomheder og studerende tættere sammen og skaber flere studiejobs på Fyn Academic Link: 100 ledige akademikere bliver matchet med private, fynske virksomheder om året. 80 % af de ledige, der deltager i projektet får ordinært job i den virksomhed, de er matchet med eller i en anden virksomhed inden for det halve år, de deltager i projektet. Dette er med til at nedbringe ledigheden blandt akademikere på Fyn og sørger for at holde på de højtuddannede, så de ikke flytter til København eller Aarhus efter job STARS (Studiejob til Alle i Region Syddanmark): Har til formål at skabe studiejobs i offentlige og private virksomheder. Målet med indsatsen er at skabe et stærkt netværk mellem studerende og virksomheder i regionen, således at de studerende opnår relevant erhvervserfaring og dermed får lettere ved at få job efter endt studie. Ved at skabe flere studiejob, bliver det desuden mere attraktivt for studerende at vælge Odense som uddannelsesby.

73 4.6.2 Initiativer som styrker Odenses studiemiljø og studieliv Et styrket studiemiljø skal tiltrække flere studerende og samtidig integrere de studerende endnu bedre i byen, så flere bliver boende, når de er færdiguddannede. For at styrke studiemiljøet i Odense placeres et nyt studenterhus centralt i byen i det tidligere musikbibliotek. Med flere studerende i Odense følger et behov for flere ungdomsboliger. Indenfor den almene sektor vil der de næste fire år blive opført ca. 220 nye ungdomsboliger i Odense. Vi har en særlig udfordring i at kunne tilbyde studieboliger til et forventeligt markant stigende antal udenlandske studerende, hvis boligbehov på flere punkter adskiller sig fra de danske studerende. For danske unge, der påbegynder en uddannelse i Odense Kommune, og som forinden studiestart er bosat uden for kommunen, tilbydes der en "Tag over hovedet"-garanti. Denne betyder, at den unge kan få tilbudt en midlertidig bolig hos kommunen i løbet af ca. 3 dage, hvis denne ikke har fundet en bolig senest 1 uge før studiestart. Fokus på fagrelevante studiejobs, praktikforløb og dialog med erhvervs- og kulturliv skal øge samarbejdet mellem studerende, kulturliv og virksomheder. I et samarbejde mellem Odense Kommune og Syddansk Universitet har man etableret en studiejobordning forankret i KarriereCentret på SDU. Her kan studerende på lange videregående uddannelser og virksomheder etablere kontakt og lave konkrete aftaler om studiejob. Ungdomsboliger i Østergade.

74 5. Detailhandel Også på detailhandelsområdet går Odense fra at være stor dansk by til Dansk Storby. Det betyder, at udbuddet af butikker skal være alsidigt, og at indkøbsmiljøet skal være en attraktion i sig selv. Med udviklingen af Odense som en tæt by, en by forbundet af en letbane og en by med spændende byrum, er vi godt på vej til at skabe endnu bedre rammer for detailhandlen og gøre handelsoplevelsen i Odense til en helstøbt og spændende oplevelse, som tiltrækker kunder fra både de lokale byområder og fra hele Fyn.

75 5.1 Detailhandel i Odense Kommune Detailhandlen i Odense omsætter årligt for ca. 11,5 mia. kr., og det skønnes, at der er ansat ca personer i detailhandelen (2011). Detailhandlen betyder ikke bare omsætning og arbejdspladser i kommunen, men medvirker også til attraktive bymiljøer i samspil med service, aktiviteter og oplevelser. I planloven er der fastsat bestemmelser for planlægning til detailhandel, hvilket afspejler sig i Odense Kommunes detailhandelsstruktur, der omfatter: Bymidten Særligt store udvalgsvarebutikker Aflastningscenter Sydøst Bydelscentre Lokalcentre Områder for butikker med særligt pladskrævende varegrupper Butikker uden for centerstrukturen.

76 5.1.1 Mål og nye udpegninger I Odense Kommune har vi særlig fokus på at styrke bymidten som regionens by med et attraktivt og varieret butiksudbud i samspil med byliv, aktiviteter og gode opholdsområder Bymidten og Aflastningscenter SØ skal i gensidig synergi udvikle Odense som regionens handelsmæssige kraftcenter Den decentrale dagligvareforsyning skal fastholdes og udbygges, så der sikres et fintmasket net af bydelscentre og lokalcentre til den lokale butiksforsyning og med god tilgængelighed for såvel biler og kollektiv trafik Vi vil lokalisere butikkerne i koncentrerede butiksområder, der afspejler en høj attraktivitet i byområdet. Det gør vi bl.a. gennem en helhedsorienteret planlægning med målrettet fokus på butiksområdernes samspil med boligudbygning, kultur- og servicefaciliteter, byliv og bymiljø, samt trafik- og parkeringsstrategien Målsætningerne for detailhandlen skal ses som led i byrådets Vision Odense for livskvalitet og bæredygtig storby i 2025/Planstrategi Indsatsen for detailhandelen spiller en vigtig rolle i byplanlægningen for bykernen. Den centrale bykerne skal være samlingspunktet for kommunens og regionens borgere og vores fælles identitet, storbyliv og oplevelser. En mangfoldig bykerne rummer kulturtilbud og oplevelsesmuligheder, flersidede boligtilbud og et varieret udbud af butikker. Detailhandlens rolle i visionen skal konkret sikres gennem gode udbygningsmuligheder i det centrale byområde, og butiksudviklingen skal dirigeres hen omkring det centrale handelsstrøg i bymidten. Herudover vil vi sikre plads til store udvalgsvarebutikker som ankerbutikker i umiddelbar tilknytning til det centrale handelsstrøg, så den regionale tiltrækningskraft styrkes. Kommunens centerstruktur er opdelt i: Bykernen Aflastningscenter SØ Bydelscentrene Tarup, Dalum, Skibhus, Vollsmose, Næsby, Bellinge og Bolbro Lokalcentrene Havnen, Agedrup, Hjallese, Kochsgade, Slåenhaven, Anderup, Holluf Pile, Tornbjerg, Skt. Klemens, Søhus, Villestofte, Sanderum, Skibhusvej, Seden Nord, Seden Syd, Svendsagervej, Folkebo, Ørnfeltvej, Cikorievej, Svendstrupvej, Bondovej, Grønløkkevej, Korup, Højby, Dyrup, Næsbyhoved-Broby, Nyborgvej, Skt. Jørgensvej og Blangstedgård. Den lokale butiksforsyning i bydels- og lokalcentre er med til at danne rammen om det nære og rolige liv i forstæderne og lokalområderne. Her er nem adgang til grønne områder, stiforbindelser og servicefaciliteter. Trafikalt er Odense Danmarks lettest fremkommelige storby, og det er vigtigt fortsat at sikre god tilgængelighed for alle trafikarter til butiksområderne. Dette sikres gennem bevidst byplanlægning, der bl.a. er koordineret med trafik- og parkeringsstrategien. Retningslinjer a Detailhandelsbutikker skal placeres i overensstemmelse med den fastlagte detailhandelsstruktur jf. skemaet neden for, og inden for de afgrænsede butiksområder. Shopping i den centrale bykerne. For etablering af enkeltstående butikker uden for ovennævnte butiksområder henvises til retningslinjerne i kommuneplanens generelle rammebestemmelser.

77 Noter: Nuværende butiksareal og restramme er et øjebliksbillede ved udarbejdelsen af Kommuneplan

78 * Ingen udbygningsramme ud over rummelighed i gældende lokalplaner. ** Indenfor rammeområde 10.C4 (Thorslundsvej) må dagligvarebutikker max. være 1500 m 2 og udvalgsbutikker max. 500 m 2. *** Butikker med særligt pladskrævende varegrupper er i planloven defineret som butikker, der forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer og byggematerialer, grus, sten og betonvarer, samt møbler. I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer kan der etableres et særligt afsnit med ikke-pladskrævende varegrupper, såfremt de anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Det særlige afsnit må ikke være større end m 2.

79 KORT

80 5.1.2 Nye udfordringer og initiativer Odense Kommune har fået udarbejdet en analyse af kommunens detailhandelsstruktur. De vigtigste resultater fra analysen er beskrevet nedenfor. Omsætningen er steget meget på udvalgsvarer og beskedent på dagligvarer Detailhandlen i Odense havde en samlet omsætning i 2011 på ca. 11,5 mia. kr. svarende til en stigning på ca. 1 % i forhold til Borgerne i kommunen havde i 2011 et forbrug på ca. 8,5 mia. kr. Der var således et handelsoverskud på ca. 3 mia. kr. svarende til, at ca personer placerer hele deres forbrug i Odense ud over kommunens egne borgere. På udvalgsvareområdet har Odense et stort overskud på handlen med oplandet på 67 %. Overskuddet og dermed markedsandelen i oplandet er vokset siden Detailhandelsundersøgelse 2012 COWI A/S har for Odense Kommune udarbejdet en analyse af detailhandlen i Odense Kommune. Analysen er færdiggjort i december 2012 og indgår i grundlaget for kommuneplanens afsnit om detailhandel. Grundlaget for analysen er en besigtigelse af samtlige butikker i Odense Kommune, der er blevet spurgt til bl.a. omsætning i 2011 og bruttoetageareal i Se detailhandelsanalysen her. På dagligvareområdet har Odense et mere beskedent overskud på handlen med oplandet på 8 %. Overskuddet har ikke ændret sig væsentligt siden På hele Fyn er der stort set balance mellem omsætning og forbrug for både dagligvarer og udvalgsvarer, hvilket peger på, at vækst i detailhandlen i Odense Kommune hentes fra oplandet på Fyn. Færre butikker generelt Detailhandlen i Odense Kommune omfatter ca. 970 butikker. Omkring en tredjedel ligger i bymidten. Samlet set er der knap 100 færre butikker i Odense Kommune end i 2007 svarende til en reduktion i butiksbestanden på ca. 10 %. Kongensgade i bymidten. Antallet af dagligvarebutikker er reduceret med ca. 15 %, beklædningsbutikker med ca. 20 % og "øvrige udvalgsvarer" med ca. 25 %. Reduktionen i antallet af butikker er en landsdækkende tendens. Reduktionen i antallet af butikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer", er betydelig mere markant end udviklingen på landsplan, hvor nedgangen har været ca % i perioden Tendensen går mod færre, men større butikker Butiksarealet i Odense Kommune er samlet vokset fra ca m 2 i 2007 til ca m 2 i 2012, hvilket svarer til en stigning på ca m 2 eller ca. 16 %. Udviklingen følger den generelle tendens mod færre, men større butikker. Aflastningscenter Sydøst har haft betydelig vækst og er bl.a. blevet styrket med IKEA og en udvidelse af Rosengårdcentret inden for rammen af gældende plan. Rosengårdcenter. Butiksarealet er herigennem vokset med ca. 40 % til ca m 2 i Omsætningen i aflastningscentret er steget med 585 mio. kr. i 2011, svarende til ca. 18 % siden 2007.

81 Omsætningen i bymidten er faldet I Odense bymidte er omsætningen faldet med ca. 15 %, butiksarealet er reduceret med ca. 10 % og ca. 85 butikker eller ca. 20 % af butiksbestanden er lukket siden Bydelscentrene og butikkerne udenfor centerstrukturen Odense har et relativt stærkt net af bydelscentre, som skaber god lokal forsyning med dagligvarer og i de største bydelscentre også med udvalgsvarer. Bydelscentrenes omsætning svarer til ca. 73 % af bymidtens omsætning. En relativ stor del af butikkerne (26 %) ligger uden for centerstrukturen. Detailhandelsanalysen indeholder en vurdering af den forventede forbrugs- og omsætningsudvikling i perioden på mellem m 2 i et minimumsscenarie og m 2 i et maksimumscenarie. Det store spænd udtrykker usikkerheden for, hvor meget internethandel, forbrugsudvikling og konkurrence fra de omkringliggende fynske kommuner betyder for behovet for nyt butiksareal. Den årlige gennemsnitlige arealtilvækst i perioden har været ca m 2. Hvis de forudsætninger lægges til grund for det fremtidige arealbehov svarer det til, at Odense Kommune vil få behov for i størrelsesordenen m 2 frem mod Kommuneplanens samlede arealrammer afspejler disse forventninger. Generelle tendenser i detailhandelen Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er gået tilbage. Internethandelen vinder frem og er alene siden 2009 vokset med 40 %. Væksten forventes at fortsætte de kommende år i sær inden for de etablerede brancher som f.eks. elektronik og beklædning, men også andre brancher forventes udbredt til internettet. Udviklingen går imod færre, men større butikker. Andelen af butikker med kædetilknytning vokser.

82 5.1.3 Status og ændringer Dette afsnit om detailhandel erstatter Kommuneplan tidligere afsnit om detailhandel. I afsnittet beskrives status for detailhandlen i Odense Kommune samt de overordnede mål og indsatser der skal til, for at styrke detailhandelen. Afsnittet beskriver resultaterne af en detailhandelsundersøgelse, som er udarbejdet for Odense Kommune i slutningen af De nye mål, initiativer og retningslinjer tager afsæt i detailhandelsundersøgelsens resultater og anbefalinger. Herudover bygger afsnittes mål og indsatser på Odense Kommunes Planstrategi og Kommuneplan samt mål og visioner i Vision Odense. Ændringer I forhold til Kommuneplan satses der særligt på at styrke bymidten som et levedygtigt detailhandelscenter, bl.a. med to nye udbudspunkter og mulighed for at etablere større butikker i bymidten. Disse tiltag har den konsekvens, at det indenfor afgrænsningen af bymidten kvalificeres, hvor der kan etableres større udvalgsvarebutikker. Magasin i Vestergade. Med kommuneplanen foretages en lidt snævrere arealmæssig afgrænsning af området til særligt pladskrævende varegrupper ved Gørtlervej så det kun omfatter de eksisterende byggemarkeder, bilforhandlere mv., mens området ved Roulund til særligt pladskrævende varegrupper, der blev udlagt i sidste kommuneplan, igen udgår af planlægningen. Som noget nyt udpeges endvidere 4 nye lokalcentre og Bellinge lokalcenter opgraderes til bydelscenter.

83 5.2 Fokusområder For at imødekomme udviklingen og styrke detailhandlen i Odense skal der fokuseres på, hvordan de enkelte centerområder og butikstyper udvikles, så de understøtter visionen om Odense som en bæredygtig, levende og mangfoldig storby. Det gøres bl.a. ved at sætte fokus på at styrke bymidten som Odenses stærke handelsstrøg, og sikre en detailhandelsudvikling, der styrker denne position. Ved at give mulighed for at placere 3 store udvalgsvarebutikker i bymidten forbedres bymidtens attraktivitet som handelscentrum med regional tiltrækningskraft. I Rosengårdcentret vil fokus være på at fastholdes den eksisterende butiksforsyning og skabe god adgang til centret fra den kommende letbane. I lokalcentrene og bydelscentrene skal der fortsat være fokus på at skabe de rette rammer for den lokale handel, bl.a. ved udlæg af 4 nye lokalcentre. Det betyder bl.a., at Bellinge opgraderes fra lokalcenter til bydelscenter samt at Næsby bydelscenter gives en begrænset udviklingsmulighed. Butikker til særligt pladskrævende varer kræver gode tilkørselsforhold. Handel i Vestergade. Det har de i de områder, som er udpeget til denne varegruppe. Med kommuneplanen foretages dog en lidt snævrere arealmæssig afgrænsning af området ved Gørtlervej. I de følgende afsnit er der beskrevet mere detaljeret, hvilken retning og konkrete indsatser der skal gøres, for at styrke eller fastholde de enkelte detailhandelsområder og typer. Det drejer sig om: Bymidten Store udvalgsvarebutikker Aflastningsområdet Rosengårdcentret Bydelscentrene Lokalcentrene Områder til særligt pladskrævende varer Herudover er baggrunden for udviklingen i enkelte områder beskrevet i forudsætningsafsnittet.

84 5.2.1 Bymidten Bymidten skal forstærkes Bymidtens position som Odenses og Fyns primære oplevelses- og detailhandelsmæssige center skal fortsat styrkes. Detailhandel indgår i samspil med bykernens mange øvrige servicefunktioner, restaurationsliv, arbejds- og uddannelsespladser som vigtige elementer for et attraktivt byliv. Bymidten skal fastholdes og styrkes som et koncentreret bymidteområde, og der skal skabes mulighed for ny udvikling ved gågadens endepunkter. Placeringen af nye butikker i bymidten bør ske på steder, hvor det er vigtigt at generere byliv, så forbindelserne i bymidten forstærkes. Udbuddet af store udvalgsvarebutikker skal derfor sikres i tilknytning til det primære handelsstrøg langs Kongensgade og Vestergade. Caféliv Vestergade og Flakhaven. To nye ankomstpunkter Odense bymidte har i de senere år oplevet tydelig nedgang i omsætning, butiksareal og butiksbestand. Medio 2012 står ca. 45 lokaler tomme og en række stærke og oplandsskabende kædebutikker er fraværende i Odense bymidte. Derfor skal bymidten styrkes med flere ankomstpunkter, hvor et øget butiksareal bidrager til at integrere de nye ankomstpunkter i samspil med den øvrige bymidte. De to væsentligste ankomstpunkter er slagterigrunden nord for Kongensgade og byudviklingsprojektet ved Thomas B. Thriges Gade øst for Vestergade. De bliver vigtige ankerbutikker i hver sin ende af det centrale handelsstrøg i Vestergade og Kongensgade med VIVA i den ene ende og Magasin i den anden ende, som kan styrke bykernens regionale tiltrækningskraft. Det forventes, at det første spadestik til et nyt butikscenter med m 2 butiksareal og ca p-pladser tages i efteråret Fremtidig omdannelse af Thomas B. Thriges Gade med nye attraktive byrum. Illustration: Entasis Butikscentret på slagterigrunden vil skabe et væsentligt ankomstpunkt til bymidten, og der er mulighed for at skabe en positiv synergieffekt til bymidtens øvrige butikker. Synergieffekten afhænger af, hvor stærk den fysiske forbindelse er mellem butikscentret og Kongensgade bliver. Det andet nye store ankomstpunkt forventes at blive ved Thomas B. Thriges Gade og Vestergade. Etablering af knap p-pladser, godt cykelparkeringspladser samt stoppesteder for letbanen og en citybus skaber grundlaget for et centralt trafikalt ankomstpunkt til Odense bymidte og kan være med til at forbedre både tilgængeligheden og attraktiviteten i bymidten. Der er planlagt m 2 til detailhandel i Thomas B. Triges Gade, som forventes at etablere et ubrudt shopping og oplevelsesstrøg i hele Vestergades udstrækning og vil kunne indgå som et markant start- og slutpunkt på ture til og fra handelsstrøget.

85 Behov for en ændring af kvalificering af bymidteafgrænsningen For at koncentrere bymidten men samtidig rumme de to store ankomstpunkter er der behov for en koncentrere butiksudviklingen, således at attraktionen af det centrale indkøbsstrøg mellem VIVA og Vestergade forstærkes og udstrækkes helt mod nordenden af Kongensgade. Stærke attraktive publikumsorienterede kædebutikskoncepter skaber i sig selv livlige gademiljøer med de større kundestrømme. Samtidigt er bykernens unikke kvalitet forbundet med det store udbud af mindre butikker med et samlet set bredere og mere varieret sortiment. Disse butikskoncepter har ofte grobund i områder af bykernen med lavere huslejeniveauer. Derfor er der behov for at kvalificere kommuneplanens hovedstruktur med hensyn til udvalgsvarebutiksstørrelsen og sikre oplevelsesrige stueetagefacader i de centrale strøg, så der med planen: Udpeges et primært hovedstrøg med større udvalgsvarebutikker omkring Kongensgade og Vestergade, hvor der kan etablere udvalgsvarebutikker op til 2000 m 2, samt at Underbygge hovedstrøget med opfølgende planlægning, som sikrer butikker/aktivitetsrettet anvendelse i stueetagen i det primære hovedstrøg, og at der udpeges Sekundært butiksareal med butikker op til 500 m 2 med mulighed for alternative funktioner i stueetagen Med kombinationen af dels etablering af stærke ankomstpunkter og udpegning af et primært hovedstrøg med kundestærke butikskoncepter er det hensigten at styrke og udbrede fodgængerflowet til den nordlige del af Kongensgade op mod VIVA. For at sikre muligheden for en kommende butiksudbygning på slagterigrunden, ved Thomas B. Thriges Gade og detailhandelsudvikling i bymidten i øvrigt fastholdes den hidtidige udbygningsramme på samlet godt m 2, hvilket giver en restramme på knapt m 2 butiksareal. Arealrammen er eksklusiv kvote for 3 store udvalgsvarebutikker i bymidten.

86 5.2.2 Store udvalgsvarebutikker Detailhandelsanalysen viser, at der i Odense Kommune i dag er ca. 20 store udvalgsvarebutikker på mere end m 2. De store udvalgsvarebutikker er fordelt med ca. 55 % i Odense SØ, 15 % i bymidten og 30 % andre steder i kommunen. Planloven giver mulighed for, at Odense kan planlægge for 3 særligt store udvalgsvarebutikker med et butiksareal større end m 2. Med opførelsen af IKEA Odense på m 2 er den ene reservation fra den seneste kommuneplan udnyttet. Odense Kommune ønsker at give mulighed for, at 3 store udvalgsvarebutikker kan placeres i bykernen efter en nærmere planlægning. IKEA ved Rosengårdcentret. Det er målet, at store udvalgsvarebutikker skal være med til at styrke bymidtens attraktivitet som handelscentrum med regional tiltrækningskraft. Der planlægges konkret for to store butikker med at butiksareal på maks m 2 i forbindelse med det nye butikscenter på slagterigrunden - VIVA. Den tredje butik med et butiksareal på maks m 2 er ikke stedfæstet, men skal lokaliseres i tilknytning til bykernen.

87 5.2.3 Aflastningsområdet Den nuværende butiksforsyning skal fastholdes Aflastningscenter Sydøst er et regionalt handelscenter og fungerer som aflastning for bymidten. Rosengårdcentret er hovedattraktionen i aflastningsområdet og er et af de største butikscentre i Danmark. Føtex og Fakta er repræsenteret i centret, mens Kvickly er lukket i centret i løbet af Det frigiver areal til nye butikker inden for allerede lokalplanlagte muligheder til minimum m 2. Blandt de mange eksisterende udvalgsvarebutikker findes en lang række større og mindre kædebutikker. Rosengårdcentret er hovedattraktionen i aflastningscenter Sydøst. Især beklædningsbutikker er stærkt repræsenteret i Rosengårdcentret. Rosengårdcentrets butiksforsyning fastholdes og styrkes med den fremtidige letbane. Aflastningsområdet i det sydøstlige Odense vinder markedsandele og er i 2012 det største handelscenter i Odense Kommune. Den markante fremgang i aflastningsområdet skyldes i høj grad etableringen af en ny IKEA, men også en udvidelse af Rosengårdcentret har haft en betydning. I aflastningsområdet ligger der også en Bilka samt en række store udvalgsvarebutikker. For aflastningsområdet er det målet at fastholde den nuværende butiksforsyning uden at udbygge området med nye butikker. Området ved Gørtlervej Aflastningsområdet er funktionelt tæt forbundet med Gørtlervej, som er et område udlagt til særligt pladskrævende varegrupper. I praksis betyder det, at de to kommuneplanlagte handelscentre reelt fungerer som ét samlet indkøbsområde. Konsekvensen er, at det samlede område står endnu stærkere, end selve omsætningen indenfor afgrænsningen af aflastningscentret alene. Tilsammen havde områderne, Aflastningscenter Sydøst og Gørtlervej, i 2011 en omsætning på ca. 4,24 mia. kr. eller ca. 37 % af den samlede omsætning i hele Odense Kommune.

88 5.2.4 Bydelscentrene 7 bydelscentre med udviklingsmuligheder Bydelscentrene udgør et supplerende handelscentrum i Odenses større bydele. Målet er, at bydelscentrene skal betjene bydelene med et godt udvalg af dagligvarer og de mest almindelige udvalgsvarer. Der er i kommuneplanen udpeget 7 bydelscentre, hvoraf Bellinge er en ny udpegning, idet det opgraderes fra lokalcenter til bydelscenter. De fleste bydelscentre er lokaliseret omkring historiske handelscentre i de mindre bysamfund. Bydelscentrene har en stærk tilknytningsfaktor i de enkelte bydele og udgør hver især et mindre centrum i en større bydel. Der er stor forskel på bydelscentrenes styrkeposition og udviklingsmuligheder. Bydelscentre Det er karakteristisk, at der i alle bydelscentrene findes et supermarked. De fleste har også et varehus. Desuden rummer de fleste bydelscentre også de mest almindelige udvalgsvarebutikker og andre servicefunktioner. Samlet set står bydelscentrene stærkt på dagligvaresiden og dækker således 24 % af den samlede dagligvareomsætning i kommunen. Bydelscentrene står for 15 % af den samlede detailhandelsomsætning i kommunen. Nogle er stærke og klarer sig godt på både dagligvare- og udvalgsvaresiden, imens andre hovedsageligt dækker dagligvarehandlen. En generel udviklingstendens for bydelscentrene er, at discountbutikkerne vinder frem, og at de mindre udvalgsvarebutikker er udfordret. Bydelscentrene kan udbygges i begrænset omfang Det er målet, at sikre bydelscentrene rummelighed til en kritisk samlet masse af butiksforsyning til gavn for bydelens beboere. Butiksrammerne fremgår af skema under retningslinje a. Rammerne er fastsat ud fra en konkret vurdering, der er en afvejning af eksisterende butiksforsyning og de hensigtsmæssige udbygningsmuligheder i bydelen set i forhold til den samlede detailhandelsstruktur, herunder at minimere konkurrencen med bymidten. Bydelscentrenes udbygning skal afvejes imod, at den væsentligste butiksudbygning ønskes i bymidten. Med kommuneplanen fastholdes den gældende begrænsede udbygningsramme af alle bydelscentre. Center Øst er her dog en undtagelse, der i dag har en meget lav butiksforsyning med relativ stor restrummelighed. Næsby bydelscenter er ligeledes en undtagelse, der i dag har en relativ lav dækningsgrad og som i forhold til den relativt stærke nabo Tarup bydelscenter endnu kan gives en begrænset vækstmulighed, med henblik på at skabe et bredere butiksudvalg uden at svække bykernen. Der gives en ny udvidelsesramme på m 2 og en mindre arealudvidelse. Hermed kan de eksisterende tomme bygninger på Thorslundsvej 2B, der tidligere har været anvendt til særligt pladskrævende boksbutikker inddrages og genanvendes i bydelscentret til dagligvarebutikker på op til 1500 m 2 og andre centerformål. Området har god tilgængelighed. Med anvendelsesbegrænsningen vurderes udvidelsesammen til mindre dagligvarebutikker ikke, at påvirke bykernens opland.

89 Tarup Tarup er omsætningsmæssigt det største bydelscenter, bl.a. på grund af Tarup Center, som med ca. 45 butikker er det største overdækkede butikscenter i kommunen bortset fra Rosengårdcentret. Detailhandelsanalysen viser, at butiksantal og samlet omsætning i Tarup er omtrent status quo i forhold til Omsætningen for dagligvarer er i perioden faldet med 30 %, mens udvalgsvarehandlen er gået tilsvarende tilbage. Tarup er dog stadig det bydelscenter, der er markant stærkest på udvalgsvarehandel, særligt inden for beklædning. Afgrænsningen af bydelscentret er ret langstrakt langs Rugårdsvej og reduceres med et mindre område mod sydøst af hensyn til en hensigtsmæssig afgrænsning. Tarup Center ud til Rismarksvej. Der er ingen restrummelighed inden for kommuneplanens butiksramme på m 2.

90 Dalum Bydelscenter Dalum ligger omkring Dalumvej og strækker sig ca. 1 km fra Dalumgårdsvej i syd til Faaborgvej i nord. Midt på strækningen ligger Dalumcentret, der med sine ca. 11 butikker inklusive Kvickly og Fakta er omdrejningspunktet for detailhandlen i Dalum. Dalum bydelscenter er relativt veludbygget, og udviklingen har generelt været positiv med 4 nye butikker og en omsætning, der er ca. 30 mio. kr. højere end i Det dækker imidlertid over, at omsætningen for dagligvarer er steget med ca. 65 mio. kr. og at udvalgsvarehandlen er faldet med ca. 30 mio. kr. Samlet set er omsætningen i Dalum steget med ca. 30 mio. kr. svarende til ca. 8 %. Der er mindre restrummelighed på 585 m 2 inden for butiksrammen på Butikker på Dalumvej m 2.

91 Skibhus Skibhus bydelscenter fremstår som et attraktivt handelsmiljø langs Skibhusvej, der inden for de senere år har gennemgået en større renovering. Skibhus er det største bydelscenter uden et overdækket butikscenter og med både et varehus, flere discountbutikker og mange mindre udvalgsvarebutikker med et relativt bredt udvalg. Det er således bemærkelsesværdigt, at over 70 % af butikkerne i Skibhus er selvstændige butikker uden for kæderne. Samlet set er omsætningen i Skibhus gået tilbage med ca. 25 mio. kr. siden 2007 svarende til ca. 8 %. Der er mindre restrummelighed på 35 m 2 inden for butiksrammen på m 2. Skibhusvej.

92 Bolbro Bolbro er det mindste bydelscenter, der er afgrænset omkring Middelfartvej og Rømersvej. Et varehus og flere discountbutikker udgør bydelscentrets hovedpunkt. Lige uden for bydelscenterets afgrænsning er der andre store butikker, som funktionelt hænger sammen med Bolbro bydelscenter. I det afgrænsede centerområde er omsætningen faldet med ca. 50 mio. kr. siden 2007 svarende til ca. 18 %. Der er restrummelighed på m 2 inklusive den discountbutik, der er under opførelse sommeren 2013 inden for butiksrammen på m 2. Middelfartvej.

93 Bellinge Bellinge har hidtil været et lokalcenter med supermarkeder, discountbutikker og servicefunktioner, men med begrænset udvalgsvareforsyning. Med udlægget til bydelscenter understøttes en bæredygtig byudvikling med henblik på at sikre en bred lokal forsyning for alle befolkningsgrupper. Bellinge planlægges for yderligere 1000 boliger i kommuneplanen og har desuden et stort naturligt opland. Bydelscentret afgrænses koncentreret ved de eksisterende butikker med mulighed for udbygning med nye butikker til et stærkere indkøbsmiljø i bydelen. Der er i dag m 2 butiksareal i området. Butikker ved Elmegårdsvej. Butiksrammen fastsættes til m 2, hvilket giver restrummelighed til m 2.

94 Næsby Bydelscentret i Næsby ligger langs Bogensevej, hvor butikkerne ligger spredt over en længere strækning på ca. 1 km. Næsby rummer ikke et varehus, men har både supermarkeder og discountbutikker. Bydelscentret er med kort afstand til Tarup Center og bymidten i hård konkurrence og har en relativ lille dækningsgrad på 32 %. Næsby bydelscenter dækker et opland af hele Næsby, Stige, Anderup, Søhus mv. I Næsby er omsætningen steget med ca. 35 mio. kr. siden 2007 svarende til ca. 30 %. Stigningen er sket inden for dagligvarer. Butikker langs Bogensevej i Næsby. Udvalgsvarehandlen er relativt begrænset i Næsby. På baggrund af bydelscentrets relativt begrænsede dækningsgrad vurderes det at der er grundlag for at foretage en begrænset udvidelse af Næsby bydelscenter med kommuneplanrevisionen. Det foreslås at bydelscentrets butiksarealramme udvides med m 2. Der er restrummelighed på m 2 inden for butiksrammen på m 2. Der er undersøgt om det er muligt at udvide Næsby bydelscenter langs Bogensevej. Det har ikke været muligt grundet trafikale forhold. Derfor udvides Næsby bydelscenter mod syd i direkte forlængelse af den gædlene afgrænsning, således at ejendommen Thorslundsvej 2B indlemmes i bydelscentret. Det nye område er fuldt udbygget med en række nu lukkede særligt pladskrævende butikker. Området har god og sikker trafikal tilgængelighed og de eksisterende bygningsstruktur kan genanvendes til centerformål. Der er udarbejdet en statistisk bymidteafgrænsning, som viser at vejbredden ved Thorslundsvej blot afbryder med få meter. For at sikre, at udvidelse af Næsby bydelscenter ikke påvirker målet om at styrke bykernen fastlægges en begrænsning af dagligvarebutiksstørrelsen i den nye centerområde ved Næsby bydelscenter til max m 2.

95

96 Center Øst Bydelscenter Center Øst ligger i Vollsmose, og udgøres fysisk af et mindre overdækket butikscenter med en række dagligvare- og udvalgsvarebutikker. I Center Øst er omsætningen faldet med ca. 45 mio. kr. svarende til ca. 38 %. Der er behov for at styrke butiksforsyningen i bydelen i samspil med den igangværende helhedsplanlægning for Vollsmose. Bydelscentrets afgræsning vil blive vurderet i sammenhæng med helhedsplanens tiltag og planlægning. Der er restrummelighed til fortsat udbygning med m 2 inden for kommuneplanens butiksramme på m 2. Vollsmose Torv i Bydelscenter Center Øst.

97 5.2.5 Lokalcentrene Lokalcentrene er vigtige for en god og nærliggende forsyning med de mest almindelige varer, primært dagligvarer. Ifølge planloven må lokalcentre maksimalt rumme m 2 bruttoetageareal med maksimale butiksstørrelser på m 2. Status Lokalcentrene i Odense Kommune klarer sig gennemgående godt. Under ét står de stærkt på dagligvarehandlen og er hjemsted for ca. 22 % af den samlede dagligvareomsætning i Odense Kommune. Antallet af butikker i lokalcentrene er faldet med ca. 20 % siden 2007, mens omsætningen er nogenlunde status quo. Dagligvarebutikkerne udgør ca. 75 % af butikkerne i lokalcentrene, og halvdelen af alle butikkerne i lokalcentrene er discountbutikker og supermarkeder. Ændringer Der er udpeget 30 lokalcentre i Odense Kommune. Lokalcenter i Dyrup. Heraf er der med denne kommuneplan udpeget 4 nye lokalcentre, mens Bellinge lokalcenter opgraderes til bydelscenter. De nye lokalcentre ligger ved Blangstedgård, Skt. Jørgensvej, Nyborgvej og Næsbyhoved-Broby, og er for de fleste vedkommende lokaliseret ved eksisterende butikker. Den nærmere redegørelse for de nye lokalcentre findes i forudsætningsafsnittet. Ved flere af lokalcentrene lægger de gældende lokalplaner uhensigtsmæssige begrænsninger på udbygningsmulighederne. Her gives der ret til at anmode om revision af den gældende planlægning bør det overvejes at ændre lokalplangrundlaget, så intentionerne med lokalcenterudpegningen kan udnyttes til nye butikker til gavn for lokalområdets generelle butiksudbud. Derfor fremsættes følgende retningslinje: Retningslinje: a Gældende planer, hvor restrummelighed er bundet til lokalplaner og ikke kan udnyttes, vil blive ændret mhp at åbne byggemuligheder for butikker på op til 1000 m 2, hvis ikke andre forhold (trafik, kulturarv og lign) tilsidesættes derved.

98 5.2.6 Områder til særligt pladskrævende varer 4 områder til særligt pladskrævende varer Butikker med særligt pladskrævende varegrupper er i planloven defineret som butikker, der forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer og byggematerialer, grus, sten og betonvarer samt møbler. Status Detailhandelsanalysen viser, at områderne til særligt pladskrævende varer rummer ca. 37 butikker. Tilsammen har de et butiksareal på ca m 2 og en årlig omsætning på ca. 660 mio. kr. Med kommuneplanen udlægges fire områder til særligt pladskrævende varer, der alle er lokaliseret med god trafikal tilgængelighed ved overordnede veje. Områderne ligger ved Risingsvej, ved Gørtlervej vest for Rosengårdcentret, ved Middelfartvej og ved Tietgenbyen. Området ved Roulund udtaget og området ved Gørtlervej indsnævres Med kommuneplanen foretages en lidt snævrere arealmæssig afgrænsning af området ved Gørtlervej, mens området ved Roulund, der blev udlagt i sidste kommuneplan, igen udgår af planlægningen. Tømmerhandel ved Tietgenbyen. Der er fortsat god rummelighed i de fire udlagte områder til butikker med særligt pladskrævende varer. Udbygningsrammerne fremgår af skema under retningslinje a. Butikker med tømmer og byggematerialer I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit med ikke-pladskrævende varegrupper, såfremt de anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Det særlige afsnit må ikke være større end m 2.

99 5.2.7 Butikker uden for centerstrukturen I Odense Kommune ligger der ca. 255 butikker uden for detailhandelsstrukturen svarende til ca. 26 % af butikkerne. Butikkerne er ligeligt fordelt på dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Foruden butikkerne i de planlagte centerområder kan der etableres mindre butikker til et lokalområdes forsyning efter de retningslinjer, der fremgår af kommuneplanens generelle rammebestemmelser. Rema 1000 ud til Rugårdsvej.

100 6. Mobilitet og trafik I Odense har vi fokus på mobilitets- og trafikplanlægning, som et redskab til at understøtte Odenses udvikling fra, at være en stor dansk by til en dansk storby. Odense skal også udvikles på en bæredygtig måde. I forhold til mobilitets- og trafikplanlægning vægtes sundhed, miljø, erhverv og vækst, samt hensynet til borgernes livskvalitet og sociale forhold højt.

101 6.1 Mobilitets- og trafikplanlægning Mål Infrastrukturen optimeres, så trafikanterne kan færdes ad et sammenhængende og ukompliceret trafiksystem, med fokus på bæredygtige transportformer, som kan reducere den gennemkørende biltrafik i bymidte Trafikkens barriereeffekt reduceres, især hvor der færdes mange fodgængere og cyklister Bidrage til opfyldelse af regeringens mål om reduktion af transportens CO2-udledning, trafikstøj- og luftforurening og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken Status I de kommende år gennemfører Odense Kommune en række store byudviklingsprojekter. Vi bygger tæt i den eksisterende by, og vi omlægger trafikken for at skabe en mere bæredygtig by. Mobilitets- og trafikplanlægningen skal understøtte denne udvikling, fremfor at blive et mål i sig selv. Østre Stationsvej. Den overordnede trafikstruktur skal tilgodese de mange forskellige behov for transport. Som et led i Odenses udvikling skal den gennemkørende biltrafik, som i dag kører via bymidten, i højere grad benytte ringvejen. Ringvejen færdiggøres i 2014 med broforbindelse over Odense Kanal. I bymidten forbedres adgangen for de forskellige trafikanter, dels ved krydsombygninger på cityringen, forbedret parkeringshenvisning og flere parkeringspladser for bilister og cyklister. Derudover styrkes den kollektive trafik med Odense Letbane, som i første omgang forbinder Tarup via bymidten med det nye Universitetshospital og Hjallese Station. Der arbejdes ligeledes med samspillet mellem de forskellige trafikanter, og flere opholdsmuligheder for fodgængere. I 2009 vedtog Byrådet Trafik- og Mobilitetsplan for Odense Kommune. Planen beskriver en række mål og virkemidler for trafik- og mobilitetsområdet i perioden Trafik- og Mobilitetsplan er senest fulgt op af Trafik i Odense , der beskriver de konkrete trafikprojekter, som gennemføres i perioden. Herefter udarbejdes en mobilitetsplan, der forventes vedtaget i slutningen af Planen skal beskrive, hvilke tiltag vi vil gennemføre på mobilitetsområdet de næste 3 år. I 2014 forventes VVM-redegørelserne (vurdering af virkningerne på miljøet) for hhv. omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og Odense Letbane, at blive fremlagt politisk. De 2 projekter har stor indflydelse på den fremtidige mobilitet og trafik i Odense. I VVM-redegørelserne belyses miljøpåvirkningerne ved de 2 projekter, herunder trafikken og dens afvikling. VVM-redegørelserne vil dermed være med til, at fastlægge fremtidens trafikstruktur i Odense. Retningslinier 6.1.a I mobilitet- og trafikplanlægning vægtes fremkommelighed, trafiksikkerhed og tilgængelighed under hensyn til miljø, sundhed, økonomi og hensynet til borgernes velfærd både direkte og indirekte berørte (erstatter sociale forhold). 6.1.b Større projekter, lokalplaner, trafikomlægninger mv. skal vurderes i forhold til de overordnede mål på mobilitets- og trafikområdet. 6.1.c Ved udarbejdelse af lokalplaner, nye større infrastrukturprojekter samt ved projektering af veje og grønne områder skal der udføres trafiksikkerhedsrevision og tilgængelighedsrevision.

102 6.1.d Veje, pladser og trafikanlæg skal harmonisk indpasses i landskabet og byrummet. 6.1.e Mobilitets- og trafikhensyn indarbejdes i al relevant planlægning og konkrete projekter, fra eks. skoledistriktsplanlægning til planlægning af nye boligområder, som vil påvirke trafikken 6.1.f Natur-, landskabs- og kulturværdier skal beskyttes ved etablering af ny infrastruktur 6.1.g Vejarealerne skal fremstår som smukke, funktionelle og sammenhængende arealer

103 6.1.1 Trafiksikkerhed Mål Det langsigtede mål er, at ingen uforskyldt dør eller kvæstes på kommunens veje. Indtil 2020 er det målet, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, skal falde med 50 % fra basisåret Status Udviklingen i trafiksikkerheden er god i Odense Kommune. Udviklingen har i hovedtræk fulgt de nationale målsætninger siden 1988, hvor færdselssikkerhedskommissionen kom med den første nationale handlingsplan. Odense Kommune følger de nationale målsætninger og har fokus på de 10 indsatsområder, som er udpeget nationalt. Uheldsudviklingen i Odense følges konstant, og der udarbejdes årligt en analyse, som har til formål at udpege særligt uheldsbelastede kryds og strækninger. Udpegede kryds og strækninger kan i visse tilfælde ombygges, så mængden af uheld reduceres. Det kan være etablering af bump, ombygning af lysregulerede kryds, etablering af rundkørsler m.m. Retningslinjer Kryds ved Thomas B. Thriges gade a Trafiksikkerheden skal vurderes hver gang et kryds eller en strækning ombygges også selv om ombygningen overordnet tjener andre formål, eks. fremkommelighed b Ud over trafiksikkerhed skal der arbejdes aktivt med børns tryghed i trafikken. Arbejdet foregår primært som et samarbejde mellem de enkelte skoler og Odense Kommune c Ved prioritering af nye trafiksikkerhedstiltag lægges der vægt på at tilgodese lette trafikanter og på at reducere eller fjerne særligt uheldsbelastede kryds og strækninger for disse trafikanter.

104 6.1.2 Tilgængelighed for alle Mål I Odense Kommune vil vi forbedre tilgængeligheden på offentlige vejarealer, stier, byrum og grønne områder. Tilgængelighed skal forstås som at veje, pladser og bygninger udformes, så alle kan færdes rundt i kommunen på lige vilkår. Ved nyanlæg og større renoveringer af bygninger, veje og grønne områder skal færdselsarealer udformes, så tilgængelighed tilgodeses mest muligt, og tilgængelighed til butikker, offentlige bygninger og toiletter skal fremmest mest muligt Veje og pladser skal være tilgængelige for alle, og tilgængelighed skal prioriteres højt ved etablering og renovering af fortove og pladser Status En funktionsnedsættelse bliver først til et handicap, når omgivelserne eller deres indretning er udformet forkert. Mennesker med bevægehandicap og blinde er særlig udsatte grupper i forhold til forkert udformede færdselsarealer. Derfor gennemfører Odense Kommune tilgængelighedsrevision af alle nye større projekter. Vi udbedrer løbende tilgængeligheden. Retningslinjer Blandet færdsel ud for Munkemose a Tilgængeligheden skal vurderes hver gang et kryds eller en strækning ombygges også selv om ombygningen overordnet tjener andre formål, eks. fremkommelighed.

105 6.2 Bløde trafikanter Trafikantgruppen bløde trafikanter dækker samlet set fodgængere og cyklister samt brugere af den kollektive trafik. Cyklister på Thomas B. Thriges Gade.

106 6.2.1 Fodgængere Mål Odense skal være en fodgængervenlig by, hvor det er nemt at færdes til fods Status Det at gå skal opleves som en kvalitet og et positivt tilvalg, som er med til at styrke vores ønske om en levende by med mere sundhed og et bedre miljø. I Odense Kommune skal fodgængere opleve: Sikkerhed i form af gode krydsningsmuligheder, som placeres under hensyntagen til oversigtsforhold og trafikkens hastighed Hvor forskellige trafikanter blandes, skal færdsel som udgangspunkt ske på fodgængernes præmisser Veje, gader og byrum skal indrettes, så de kan anvendes af alle. De nødvendige faciliteter som bænke, offentlige toiletter, information mv. skal være til rådighed Fodgængerarealerne er brede nok til hverdagens færdsel, gangbaner skal friholdes for forhindringer Et sammenhængende netværk, der kobler boligområder, vigtige destinationer, trafikale knudepunkter, byrum og grønne områder sammen At fodgængerarealerne er interessante, tilpasset menneskets skala og i høj kvalitet med variation og identitet At man tilbydes et komfortabelt miljø, hvor støj og vind ikke er for generende og man kan søge solen/skyggen, hvor man har mulighed for, at hvile og med mellemrum få drikkevand eller søge ly for en byge At fodgængerarealerne er socialt inkluderende med gode forhold til interaktion. Sti igennem Kongens Have.

107 6.2.2 Cyklister Mål I Odense Kommune vil vi fortsat styrke cykeltrafikken Odense har en lang tradition for cykelfremme og mere end hver fjerde tur i Odense foretages på cykel. Cyklister bidrager aktivt til et godt bymiljø, ligesom cyklens sundhedseffekter er veldokumenterede. Stisystemet i Odense er veludbygget og tæller i dag 540 km cykelsti. De bynære områder er i store træk forbundet af stier. I stiplanlægningen for de bynære dele af Odense arbejders der primært med at binde eksisterede stier sammen og etablering af sikre krydsningspunkter. Anderledes ser det ud i udkanten af Odense, hvor der fortsat er behov for anlæg af stier til også at binde byen bedre sammen på tværs. Stistruktur Princippet for Odense Kommunes stistruktur er, at der ikke som i den hidtil gældende planlægning - sondres mellem trafikstier og rekreative stier. Kriterierne er fælles for begge stityper. Det sammenhængende stinet skal være bundet sammen af attraktive stier, som byder på oplevelser og variation. Der vil fortsat være en funktionsdeling mellem forskellige stityper og der vil fortsat være specifikke retningslinier for drift, vedligehold og udstyr. De rekreative stiruter er beskrevet i Supercykelruter Der arbejdes med etablering af et net af supercykelruter på tværs af kommunen. En supercykelrute skal tilgodese mange forskellige behov, så alle byens brugergrupper oplever, at det er en super god cykelsti for netop dem. Hovedfokus er at skabe fremkommelighed, tryghed og variation i et samlet ruteforløb. Retningslinjer a Ved prioritering af stianlæg til udførelse lægges vægt på, at tilgodese de største cykeltrafikmængder og et sammenhængende stinet, se plankort b Ved trafikveje anlægges cykelstier ikke i bagvedliggende arealer men langs trafikvejene enten som cykelstier, eller alternativt som cykelbaner c For planlagte stiforløb langs mindre befærdede veje overvejes mindre udgiftskrævende løsninger d Ved ombygning og etablering af veje og pladser, skal der rettes særlig opmærksomhed på såvel sikkerhed som gode krydsningsmuligheder e Der skal fortsat være øget opmærksomhed på tilgængelighed og gode oplevelses- og udfoldelsesmuligheder, ved at indrette attraktive pladser, gaderum og stier.

108 KORT

109

110 6.3 Kollektiv trafik Mål I Odense Kommune skal den kollektive trafik fremstå som et sammenhængende system I Odense Kommune vil vi fremme den kollektive trafik som en attraktiv transportform Bybusserne Odense Kommune bestiller og betaler for bybusserne i kommunen. Odense Kommune samarbejder med FynBus, de fynske kommuner og Region Syddanmark for at styrke den kollektive trafik. Ansvaret for køreplanlægning, indkøb af kørsel, takster og tværgående koordinering ligger hos FynBus. Odense Kommune ønsker buskørslen udført på den mest miljømæssige måde ved valg af busser og drivmidler. Odense Kommune ønsker at gøre den kollektive trafik mere attraktiv for at påvirke bilister til i højere grad at bruge kollektiv trafik. Det kræver bl.a. målrettede forbedringer i infrastrukturen med fokus på: Bussens fremkommelighed i gaderummet Tilgængelighed i terminaler og ved stoppesteder Bybus ved Odense Banegård Center. Letbane Med etableringen af Odense Letbane får Odense en ny rygrad i den kollektive trafik. Bybuslinjerne omlægges, så de i samspil med letbanen, fungerer som et samlet højklasset transportsystem. I 2014 er VVM-redegørelsen for Odense Letbanes første etape klar til politisk vedtagelse. I redegørelsen vurderes letbanens virkninger på miljøet, herunder trafikpåvirkningerne. De er derfor ikke medtaget i nærværende kommuneplan. Det skitserede letbanenet har en samlet længe på 21 km og har form som et H. H-modellen består af 2 linjer med en fællesstrækning igennem midtbyen. Første linie skal gå fra Tarup Center og Bolbro gennem bymidten til Campus og videre til Hjallese Station. Anden linje vil gå fra Vollsmose via fællesstrækningen til Vesterbro og videre mod Odense Zoo. Linjen fra Tarup Center til Hjallese er udpeget som første etape. Illustration af hvordan letbanen i Odense kan se ud. Juul Frost Arkitekter.

111 Jernbaner Odense Kommune vil understøtte beslutningen om at etablere timemodellen mellem de store byer København, Odense, Aarhus og Aalborg udbygget. Odense Kommune prioriterer også en udbygning og optimering af regionaltogsdriften, herunder en opgradering af centrale knudepunkter som f.eks. Hjallese Station med henblik på en integration med Odense Letbane. Retningslinjer 6.3.a Fremkommelighed og regularitet skal forbedres gennem aktiv prioritering i gaderummet 6.3.b Når Odense Letbane er i drift prioriteres den som rygraden i Odenses kollektive trafik 6.3.c Hyrevogne skal betrates som kollektiv trafik, og kaprerækker skal tænkes ind i planlægningen af byens rum og ved større byggeopgaver.

112 6.4 Bilister Mål Trafikafviklingen er velfungerende, så unødig forsinkelse og miljøbelastning undgås På trafikvejene optimeres signalernes afvikling af trafikken Vedligeholdelsen af veje er driftsøkonomisk optimal, så både vejkapitalen sikres og vejene er i forsvarlig stand Retningslinjer Retningslinjerne er gældende på tværs af underafsnittene til og udgør administrationsgrundlaget for Odense Kommunes fysiske planlægning og afledte enkeltsagsbehandling. Retningslinjerne er kategoriseret inden vejstruktur, anlæg af veje og kollektiv trafik. Redegørelserne for retningslinjerne knytter sig til underafsnittene til Ring 3 øst. Vejstruktur 6.4.a Inden for de på kortbilag viste reservationer for fremtidig veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg. 6.4.b På gennemfartsveje bør der almindeligvis ikke etableres nye vejtilslutninger for offentlige eller private veje. 6.4.c For gennemfartsveje i det åbne land er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at der almindeligvis ikke kan opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af bestående. 6.4.d Der kan ikke uden forhandling med staten vedtages ændringer til kommuneplanen eller nye lokalplaner, der forudsætter ændringer på statsveje. 6.4.e Der tilstræbes normalt afstande på minimum 1-3 km mellem vejtilslutninger på frie strækninger, herunder strækninger i det åbne land, og afstande på minimum 500 m mellem vejtilslutninger til eksisterende trafikveje gennem byområder. 30 km/t hastighed på lokalveje. 6.4.f Ved udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner skal der gennem en samlet plan for vejbetjeningen af planområdet redegøres for, hvordan retningslinierne vedr. afstande mellem sidevejstilslutninger overholdes. 6.4.g Fremkommeligheden for biltrafikken prioriteres højest på trafikveje med megen national og regional trafik og på trafikveje til de større centre og større erhvervsområder 6.4.h Trafikveje skal primært afvikle biltrafikken mellem bydele, erhvervsområder, boligområder, centre m.m. 6.4.i På lokalveje tilstræbes en lavere hastighed end på trafikvejnettet og den gennemkørende trafik søges begrænset på lokalveje. Trafik på lokalvejene skal afvikles på de lette trafikanters betingelser. På nye lokalveje tilstræbes en hastighed på 30 km/t

113 Anlæg af veje 6.4.j Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage vidtgående hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. 6.4.k Som hovedregel tilstræbes et trafikvejnet ad de mindst forureningsfølsomme vejstrækninger: De generelle retningslinjer for vejtrafikstøj, som er angivet i forbindelse med afsnit om byudvikling (afsnit link) skal respekteres. 6.4.l Ved anlæggelse af forlægninger, ombygning af eksisterende veje og nyanlæg af trafikveje igennem tættere bebyggede områder og i landområder, skal der tages særlig hensyn til de omgivende funktioner og miljøet. 6.4.m Trafikveje kan virke som barrierer for gående og cyklister. Denne begrænsning ønskes gjort mindre ved at etablere krydsningsmuligheder, f.eks. ved hjælp af deleheller i forbindelse med signalregulerende kryds eller ved stibroer eller - tunneller. 6.4.n På strækninger med mange krydsende lette trafikanter, f.eks. ved skoler og i butiksgader, bør biltrafikkens hastighed dæmpes. 6.4.o Veje skal udformes på en sådan måde, at det fremmer trafiksikkerheden og færdsel. Vejens omgivelser skal udformes på en sådan måde, at det kan give byen et godt image og forbedre forholdene for ophold. Hensyn til Kollektiv trafik 6.4.p Ved udformningen af vejanlæg og trafikløsninger i øvrigt, herunder også busterminaler, skal busruter i henhold til den kollektive trafikplan så vidt muligt sikres et hensigtsmæssigt forløb. 6.4.q Vejforlægninger og nye veje skal i rimeligt omfang anlægges med stoppesteder, hvor der er behov for betjening med kollektiv trafik - i byområder for hver ca. 500 m. 6.4.r Det bør så vidt muligt undgås at etablere bump m.v. på veje med kollektiv trafik. Såfremt der alligevel etableres bump mv. skal der ved udformningen sikres en vejledende hastighed på mindst 30 km/t for busser.

114 6.4.1 Vejstruktur I det kommende år gennemføres flere store byudviklingsprojekter i Odense Kommune, der alle vil få indflydelse på trafikken. Omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og de øvrige ændringer i vejplanen inden for ringvejen skal bidrage til et godt bymiljø i bymidten I Odense skal den tunge trafik i bymidten begrænses og omfanget af gennemkørende trafik i byområdet reduceres mest muligt I januar 2013 blev Trafik i Odense vedtaget. Her beskrives de vejprojekter, der gennemføres i de kommende år. På kortet ses den fremtidige trafikstruktur i Odense. Det er meningen, at hovedparten af bilister, der ikke har et ærinde i midtbyen, skal køre på ringvejen, som færdiggøres med Kanalforbindelse. I midtbyen defineres en række veje som cityringen. Det er bynære veje, som vi forventer hovedparten af bilister med ærinde i bymidten vil køre på, efter omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade påbegyndes. Trafik på Rismarksvej.

115 6.4.2 Klassificering af kommuneveje I Odense Kommune klassificeres de kommunale veje i 2 hovedkategorier: Trafikveje Lokalveje De veje der tidligere blev kaldt for fordelingsveje er nu ændret til henholdsvis trafikveje og lokalveje. Hovedkategorien "trafikveje" underopdeles i gennemfartsveje og fordelingsveje. De "nye" fordelingsveje er ikke nødvendigvis identiske med de tidligere fordelingsveje. Se de nye fordelingsveje på kortet i afsnittet " Trafikveje". Lokalvej.

116 Trafikveje Trafikveje underopdeles i gennemfartsveje og fordelingsveje. Gennemfartsvejenes primære funktion er fremkommelighed, og vejene ønskes indrettet til en hurtig og sikker afvikling af gennemkørende trafik. Vejene er udpeget på baggrund af en række hensyn: at danne et sammenhængende og overskueligt trafikvejnet facadeløse eller et begrænset antal private overkørsler, butikker og andre trafikskabende funktioner der er etableret, eller der kan etableres særskilte færdselsarealer for lette trafikanter Gennemfartsveje er de bedst egnede til at afvikle den overordnede trafik. I hovedtræk er det indfaldsvejene til Odense samt ringvejen og cityringen, der er udpeget som gennemfartsveje. På gennemfartsveje skal krydsende og svingende trafik ske i rampetilslutninger, signalregulerede kryds, rundkørsler eller T-kryds afhængig af hastighedsbegrænsningen og antallet af kørespor. Fordelingsveje er bindeleddet mellem gennemfartsveje og lokalveje. De tilgodeser behovet for opsamling og fordeling af trafikken. Trafikken ønskes fordelt i krydsene, så fremkommeligheden kan prioriteres på strækningerne mellem krydsene. Middelfartvej er gennemfartsvej og indfaldsvej til Odense. Få eksisterende veje lever op til overstående hensyn, men hver for sig har en afvejning af hensynene haft betydning for, at de udpegede veje er fundet egnede som trafikveje. Smukkere veje Indfaldsvejene giver både det første og det sidste indtryk, når bilister mv. ankommer til Odense. Derudover er vejarealerne de udendørsarealer, hvor borgere mv. hyppigst opholder sig. Der er derfor vigtigt, at vejarealerne fremstår som smukke, funktionelle og sammenhængende arealer. Det skal skal være let til en hver tid visuelt at kunne identificere vejklasse og struktur ift. fx tilstedeværelse af letbane, ringvej og cityring. Støj Der er optaget retningslinjer som sikrer hensyntagen til trafikstøj i kommuneplanens afsnit om byudvikling. (link)

117 KORT

118 Lokalveje De øvrige mange vejstrækninger, der ikke er udpeget til trafikveje, fungerer som lokalveje. Lokalvejenes primære funktion er at give alle trafikanter til og fra de omkringliggende ejendomme adgang til vejnettet. Lokalveje ønskes hovedsageligt at betjene få, lokale og langsomt kørende biler. Lokalvej i Åløkkekvarteret med plads til de bløde trafikanter.

119 Nye vejtilslutninger Ved nye vejtilslutninger og stillingstagen til hastighedsbegrænsninger skelnes der overordnet mellem Strækninger inden for tættere bebygget område med en generel hastighedsbegrænsning på 50 km i timen Strækninger uden for tættere bebygget område med en generel hastighedsbegrænsning på 80 km i timen Ved nye vejtilslutninger skal vejreglernes krav til oversigtsarealer samt krav til mindste krydsafstand overholdes. Tilslutning til Niels Bohrs Allé fra Ring 3 øst.

120 Trafiksaneringer Trafiksaneringer generelt På fordelingsveje og lokalveje kan der foretages trafiksaneringer. Lokalveje anlægges med fokus på at tilstræbe en hastighed på 30 km/t. Ved større vejprojekter skal der udarbejdes en redegørelse for, hvorledes æstetiske hensyn er inddraget. I byfornyelsesområderne sker trafiksanering på baggrund af den overordnede planlægning for kvartererne. I øvrige boligområder skal nedenstående kriterier opfyldes for at iværksætte trafiksaneringer: hvis der er trafiksikkerhedsmæssige problemer, og/eller hvis der er tale om problemer i forbindelse med vejens anvendelse som skolevej, og/eller hvis lokalområdet markant belastes af hurtig og/eller meget gennemkørende trafik i forhold til andre lokale veje. Bump til nedsættelse af hastighed i boligkvarter. Kommunen vil foretage en prioritering med henblik på at gennemføre trafiksaneringer, hvor problemerne jf. ovenstående, er størst. Beboere kan få tilladelse til selv at udføre trafiksaneringsprojekter på boligveje under forudsætning af, at kommunen og politiet godkender projektet. Beboerne skal i givet fald selv finansiere projektet. For disse indrettede offentlige opholds- og legeområder bemærkes det dog, at vintervedligeholdelse og renholdelse påhviler ejerne af de tilgrænsende ejendomme. Trafiksaneringer på lokalveje inden for ringvejen Trafikken vil stige på flere af de større veje indenfor ringvejen. Det vil medføre en risiko for, at nogle bilister vil bruge lokalveje som smutveje, når der er trængsel på de større veje. Vi ønsker at minimere denne smutvejskørsel, da denne form for trafik påvirker trafiksikkerheden negativt. Derfor er en proces igangsat, hvor vi over de næste 8-9 år får etableret hastighedsdæmpende tiltag på de lokalveje indenfor ringvejen, hvor der er stor risiko for smutvejskørsel. Som vist på kortet er følgende områders lokalveje udpeget til at få etableret hastighedsdæmpende tiltag i den viste rækkefølge. Vi forventer, at tiltagene i hvert område vil tage ca. 1-1,5 år at gennemføre. Vi begynder arbejdet i 2013, og alle tiltag i de fem delområder vil være gennemført i 2021.

121 6.4.3 Igangværende større vejprojekter Kanalforbindelsen I 2014 åbner Kanalforbindelsen, som er en 4-sporet vejforbindelse med supercykelrute fra Otterupvej til Kertemindevej. Den færdige Kanalforbindelse ventes at få en trafik på biler i årsdøgnstrafik i Munkebjergvejs forlængelse Munkebjergvej forlænges ud til Den Fynske Motorvej E20 for at skabe en direkte forbindelse til bl.a. det nye universitetshospital, og derudover løses problemerne med trængsel på Svendborgvej. Vejen bliver en 4-sporet vej med cykelsti, og den forventes at åbne i Munkebjergvejs forlængelse ventes at få en trafik på op til biler i årsdøgnstrafik. Energivejs forlængelse Energivej forlænges til Volderslevvej og opgraderes til fordelingsvej til gavn for eksisterende og kommende erhverv i området. Kanalforbindelsen. Odins Bro under konstruktion. Udvidelsen af motorvejen E20 og nyt tilslutningsanlæg Der er lavet en VVM-redegørelse for hhv. udbygningen af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart og syd om Odense inkl. nyt tilslutningsanlæg ved Munkebjergvejs forlængelse. Det er efterfølgende besluttet at udvide motorvejen på de nævnte strækninger. Motorvejstilslutningsanlæg (TSA 50) flyttes fra Svendborgvej til Munkebjergvejs forlængelse og sikrer dermed en direkte motorvejsforbindelse til det kommende universitetshospital i Odense.

122 6.4.4 Større kommende vejprojekter Ud over de igangværende og kommende vejprojekter er der følgende reservationszoner: Ring 3 vest Forlægning af Ørbækvej nord om Birkum Forlægning af Rugårdsvej nord om Korup Sammenlignet med tidligere er reservationszonen ved forlægningen af Ørbækvej nord om Birkum blevet mindre, mens forlægningen af Rugårdsvej nord om Korup indgår i revideret stuktur med Ring 3 vest. Der er vedtaget et kommuneplantillæg for Ring 3 vest, som indarbejdes i den samlede kommuneplan i forbindelse med dette planforslags endelige vedtagelse. Kommuneplantillægget for Ring 3 vest ses her (LINK) KORT

123 6.4.5 Miljøzonen i Odense Kommune I 2010 blev en miljøzone indført i Odense Kommune for at reducere partikelforurening. I dag er enkelte veje inden for Ringvejen ikke omfattet af miljøzonen. Det glæder bl.a. Havnegade, Tolderlundsvej, Næsbyvej og Otterupvej. Efter åbningen af Kanalforbindelsen vil samtlige veje inden for Ringvejen være omfattet af miljøzonen. Kortet viser miljøzonen efter Kanalforbindelsen er åbnet. Miljøzone.

124 6.4.6 Modulvogntog Siden 2010 har Odense Kommune deltaget i et forsøg med modulvogntog, som løber frem til Det betyder, at der gives mulighed for særlige lastvogntog på op til 25 meter på udpegede vejstrækninger. Vejstrækningerne forbinder bestemte motorvejsnettet med havnen, Tietgenbyen og virksomheder i Odense Syd. Modulvogntog vil efter åbningen af Odins Bro i 2014 kunne fortsætte til nordfyn via Otterupvej. Modulvogntog på motorvejen.

125 6.4.7 Parkering I 2012 blev en parkeringsstrategi vedtaget for Odense Kommune. Strategien er gældende for perioden frem til 2020 og har et særligt fokus på bymidten. Mål At sikre en god tilgængelighed til parkeringsmulighederne i Odense At sikre et godt og velfungerende parkeringsudbud Principper Parkeringsstrategien angiver de principper og retningslinier, som Odense Kommune arbejder med på parkeringsområdet. Det gælder eksempelvis: Øge udbuddet af betalings- og korttidsparkering på bekostning af langtidsparkering Der tilskyndes til dobbeltudnyttelse af parkeringspladser, eksempelvis at erhvervsparkeringspladser gøres offentligt tilgængeligt uden for arbejdstiden Parkeringsmulighederne i midtbyen skal gøres mere synlige Cykelparkeringsmulighederne opprioriteres i både midtbyen og på indfaldsvejene Parkering i midtbyen. Parkeringsstrategien indeholder også en parkeringsnorm, som gælder ved fastsættelse af antal parkeringspladser i forbindelse med nybyggeri, større bygningsmæssige ombygninger m.v.

126 Parkeringshenvisning Der kommer et nyt p-henvisningssystem, hvor målet er at lede trafikanter let og enkelt hen til de ledige offentlige p-pladser. Derved reduceres p- søgetrafikken og de forskellige p-områder udnyttes bedre. I gadebilledet vil henvisningen være dynamiske skilte, der angiver, om der er ledige p-pladser, og hvilken retning bilister skal køre for at komme derhen. Der vil også være mulighed for at gå på nettet og se, hvor der er ledige p- pladser, ligesom oplysningerne vil være at finde via kommunens app OdenseGuide. Målet er at opbygge et p-henvisningssystem, som vil omfatte alle p-pladser. I første omgang bliver systemet bygget op omkring de kommunale p-pladser. Herefter er det målet at tilføje de offentligt tilgængelige og private p-pladser. Henvisning til ledige p-pladser.

127 6.5 Odense havn Mål I Odense Kommune vil vi fastholde og fremme den ydre del af Odense havn som regional godstrafikhavn, mens den inderste del gradvist omdannes til et nyt byområde. Den ydre del af Odense havn Med udbygningen af nye havneanlæg i Odense Fjord og færdiggørelse af Odense Havneterminal i Munkebo, har Odense havn fordoblet sin godskapacitet inden for de seneste år. Den indre del af Odense havn Odense indre havn har siden 2003 været udpeget som byomdannelsesområde. I takt med at de nuværende virksomheder flytter ud fra denne del af havnen, skal den udvikles til et nyt byområde med kontorer, boliger, kultur og fritid. De fleste lejekontrakter for erhvervsvirksomheder inden for byomdannelsesområdet udløber omkring 2021 eller tidligere. Herefter vil der ikke være erhvervsmæssig havneaktivitet af betydning i den inderste del af Odense havn. Dog vil svajebassinet i den vestlige del fortsat skulle bruges af erhvervsfartøjer. Skib ved Pakhusbyen i Odense indre havn. Bådehavne og lysbådehavne er omfattet af afsnit

128 6.6 Hans Christian Andersen Airport Mål I Odense Kommune vil vi arbejde for at opretholde Odense Lufthavn som et led i kommunens infrastruktur. Vi vil sikre, at støjbelastningen fra lufthavnen holdes på et acceptabelt niveau. Status I Odense Kommune vil vi arbejde for at opretholde Hans Christian Andersen Airport som et led kommunens infrastruktur. Vi vil sikre, at støjbelastningen fra lufthavnen holdes på et acceptabelt niveau. Det er Odense Kommunes opfattelse, at Hans Christian Andersen Airport også fremadrettet er en del af kommunens og regionens infrastruktur, idet den muliggør hurtige og lette forbindelser til resten af Danmark og udlandet - både for passagerer og for fragt. Det er endvidere Odense Kommunes opfattelse, at lufthavnen og lufthavnens visioner om øget trafik, testcenter for UAS (Unmanned Aircraft Systems) og understøttelse af turismen på Fyn har betydning for erhvervsudviklingen. Hertil kommer, at lufthavnen også dækker fritidsmæssige behov og indeholder en række luftfartsrelaterede virksomheder. En eventuel forlængelse af landingsbanen og en eventuel udvidelsen af faciliteterne foregår alene i Nordfyns Kommune, og retningslinjerne herfor indarbejdes derfor ikke i Odense Kommunes kommuneplan. Støjkonsekvensområderne berører derimod også Odense Kommune, hvorfor retningslinjerne herom optages uændret i kommuneplanen. Støjkonsekvensområderne sikrer, at der ikke etableres støjfølsomme formål, som fx boliger, så tæt på lufthavnen, at de påføres uacceptable støjniveauer, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 om støj fra Flyvepladser. Retningslinje 6.6.a Der må ikke placeres støjfølsom arealanvendelse indenfor støjkonsekvensområderne omkring Odense Lufthavn, se kort øverst til højre.

129 KORT

130 8. Ferie, fritid og friluftsliv Odense skal som en bæredygtig, tæt og grøn by kunne tilbyde sine borgere mulighed for en bred vifte af ferie- og friluftstilbud. Ved at forbedre muligheden for aktiviteter i den tætte by og bedre adgang til naturen og kysten kan der skabes de rette rammer for et aktivt og sundt ferie, fritids- og friluftsliv i Odense Kommune.

131 8.4 Ferie-. fritids- og friluftsfaciliteter Odenses ferie-, fritids- og friluftsaktiviteter finder sted i forskellige fysiske rammer, fordelt over hele kommunen. Nogle aktiviteter foregår udendørs og kræver god plads, mens andre er knyttet til bygninger. Når der planlægges for nye anlæg, eller når eksisterende anlæg skal udbygges, er det vigtigt, at der tages hensyn til omgivelserne og i særlig grad til det omgivende landskab. Det gælder både i forhold til naturområder, oplevelsen af kysten og til de byområder, som anlæggene placeres i. Der skal tages forskellige hensyn ved placering af forskellige typer anlæg og faciliteter. Ferie-, fritids- og friluftsfaciliteterne er derfor inddelt i følgende kategorier: Støjende fritidsanlæg Pladskrævende ferie- og fritidsanlæg Hverdagsidræt og friluftsoplevelser Klatremøbel på havnekulturfestivalen

132 8.4.1 Støjende fritidsanlæg Mål I Odense Kommune vil vi give skyde- og motorsporten og øvrige støjende aktiviteter så gode vilkår som muligt - i det omfang aktiviteterne kan afvikles under hensyntagen til det omgivende miljø og naturinteresser Vi vil i videst muligt omfang fremme samlokalisering af støjende anlæg og aktiviteter, med mindre andre forhold, f.eks. lokale- eller kapacitetsmæssige forhold, taler for en anden løsning Der er i Odense Kommune relativt gode muligheder for at dyrke motorsport og skydning. Disse fritidsaktiviteter hører til kategorien støjende fritidsaktiviteter, som er underlagt Miljøstyrelsens vejledende støjkrav, der angiver, hvor meget aktiviteterne må støje i forhold til omgivelserne. Støjgrænseværdier Der er ingen fastsatte grænseværdier for støj fra idrætsanlæg, legepladser m.v. I henhold til miljøbeskyttelselovens 42, stk. 3 kan kommunen meddele påbud om, at der skal foretages støjdæmpende foranstaltninger fra idrætsanlæg, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. Dette under forudsætning af, at der er påvist en væsentlig gene. I Odense findes 5 knallertbaner og 11 udendørs skydebaner. Ved ønsker om at benytte arealer til motorsport og til nye typer støjende rekreative formål, som f.eks. jetski og vandscootere, vil støjhensyn over for boliger og rekreative aktiviteter samt naturbeskyttelsesinteresser blive vægtet højt i interesseafvejningen. For at sikre gode vilkår og udviklingsmuligheder for de forskellige støjende fritidsaktiviteter, bør der satses på en mere effektiv anvendelse af eksisterende anlæg, på flytninger af anlæg fra mere belastede til mindre belastede steder, samt på en større grad af samarbejde mellem organisationerne om udnyttelsen af færre og bedre placerede anlæg. Støjkonsekvensområder omkring de eksisterende og planlagte skyde- og motorsportsbaner For at undgå, at støjfølsomme formål placeres i områder med uacceptable støjgener og for at sikre, at de nuværende og planlagte støjende aktiviteter herved beskyttes mod yderligere krav, fastlægges der støjkonsekvensområder omkring banerne. Der fastlægges begrænsninger på arealanvendelsen inden for konsekvensområderne, da der her kan forventes at være støjmæssige gener. Motocrossløb Odense Kommune er i gang med at foretage vurderinger af støjforholdene på skyde- og motorsportsbaner. Vurderingerne kan indebære, at støjkonsekvensområderne ændres. Retningslinjer a Nye skyde- og motorbaner kan som hovedregel kun etableres, såfremt der herved - ud fra en samlet vurdering - sker en miljømæssig forbedring, f.eks. i forbindelse med sammenlægninger og/eller flytninger af anlæg. Nyanlæg af skyde- og motorbaner kan endvidere finde sted, såfremt særlige, f.eks. lokaleeller kapacitetsmæssige forhold, taler derfor. Ved nyanlæg skal Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser tillige overholdes ved eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse, ligesom der skal redegøres for mulighederne for at dæmpe støjen ved kilden b Arealer, der er belastet med skyde- eller motorbanestøj, må ikke udlægges til støjfølsomme formål. Inden for et tilnærmet støjkonsekvensområde må der kun udlægges arealer til støjfølsomme formål, hvis det er dokumenteret, at skyde- eller motorbaner ikke belaster arealerne med støjbidrag, som er større end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for nye baner c Ved ønsker om udlæg af arealer til nye typer støjende rekreative formål, som f.eks. jetski og vandscootere, skal varetagelsen af støjbeskyttelseshensyn, såvel i forhold til boliger som i forhold til andre rekreative aktiviteter m.v. samt varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser, tillægges afgørende betydning ved afvejningen af interesser.

133 KORT

134 9. Det åbne land Det åbne land skal rumme biologisk mangfoldighed, et rent miljø og uspolerede naturoplevelser. Samtidig skal der være plads til anlæg, der kan begrundes i et væsentligt samfundsmæssigt behov, samt til at landbrugserhvervet kan udvikle sig.

135 9.4 Landskabsværdier og geologi De store sammenhængende landskaber medvirker til at give Odense Kommune identitet og har stor betydning for oplevelsen af det åbne land og samspillet mellem by og land. Landskabsværdierne hænger tæt sammen med landskabets geologi og dannelseshistorie. Det er således isens bevægelser i sidste istid, der har formet terrænet og efterladt varierede og oplevelsesrige landskaber. Landskabet i Odense Kommune består typisk af landbrugslandskaber på bølgede moræneflader, brudt af bakkede dødislandskaber og flade smeltevandsletter. Mod nord findes varierede kystlandskaber med naturlig kyst samt inddæmmede og kunstigt skabte landområder. Større og mindre dalstrøg med stort naturindhold gennemskærer landskaberne og giver både byerne og det åben land karakter og variation. Landskabet i Odense Kommune bidrager med en særlig ressource i forhold til at understøtte attraktiv bosætning, naturoplevelser samt muligheder for sundhed og rekreation. For at langtidssikre og udvikle landskabets værdier er det vigtigt at kende og beskytte de landskaber og landskabstræk, der er særlige værdifulde og som gør det åbne land unikt. Stavis Ådal - Tunneldal skabt af smeltevand under en gletsjer.

136 9.4.3 Landskabelige beskyttelsesinteresser Mål I Odense Kommune vil vi beskytte de værdifulde landskaber, landskabstræk og karaktergivende elementer ud fra deres værdi og sårbarhed i forhold til natur- og kulturgrundlag og oplevelsesmæssige værdier Vi vil sikre de værdifulde landskaber mod påvirkning fra byggeri, tilgroning, tekniske anlæg mv Vi vil imødekomme en fortsat udvikling, samtidig med at landskabsværdierne beskyttes og forbedres De åbne landskaber er en særlig kvalitet i Odense Kommune, der skal beskyttes. I en storbykommune som Odense er der et hårdt pres på landskabet i form af ønsker til byudvikling, infrastruktur, tekniske anlæg og rekreativ benyttelse. Mange typer anlæg og arealanvendelser kan påvirke landskabet negativt, hvis der ikke tages hensyn til landskabets sårbarhed og karakter, når der sker ændringer eller indpasses nyt i landskabet. Odense Kommune har gennemført en landskabskarakterkortlægning af det åbne land i hele kommunen. Kortlægningen er udarbejdet efter den landskabskaraktermetode som Miljøministeriet anbefaler. Landskabskarakterkortlægningen bidrager med et nyt vidensgrundlag om landskabet og dets værdier, elementer og strukturer, som i kommuneplanen danner baggrunden for udpegninger af landskabelige beskyttelsesinteresser og landskabskaraktertyper. Ligeledes bidrager landskabskarakterkortlægningen i sagsbehandlingen med et vigtigt indspil til at sikre landskabets karaktergivende træk. Detaljerede beskrivelser af Odenses 17 landskabskarakterområder kan ses i afsnit Odenses LKM-områder. Den kunstigt skabte Stige Ø i Odense Fjord adskiller sig markant fra det omkringliggende flade kystlandskab. Stige Ø er et af de 17 områder, som er medtaget i landskabskarakteranalysen. På baggrund af landskabskarakterkortlægningen er landskabet inddelt i tre niveauer for landskabelige beskyttelsesinteresser. Retningslinjer a I områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser skal landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder beskyttes og områderne skal friholdes for tekniske anlæg, byudvikling, spredt bebyggelse og råstofindvinding. Tilstanden eller de karaktergivende træk må ikke ændres, hvis det forringer de eksisterende forhold, eller reducerer muligheden for at styrke landskabets karakter eller oplevelsesmuligheder b I områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser må der kun planlægges for eller gennemføres byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Bygninger og anlæg skal i disse tilfælde udformes og indpasses under særlig hensyntagen til landskabets karakter, identitetsgivende træk og landskabsoplevelse, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer. Ændringer kan dog ske, når det medvirker til at genoprette/styrke landskabets karakter eller sker i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan c I områder med generelle landskabelige beskyttelsesinteresser skal landskabets karakter vedligeholdes ved at indpasse ændret arealanvendelse, tekniske anlæg og nyt byggeri under hensyntagen til landskabets karakter, identitetsgivende træk og landskabsoplevelse, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer.

137 9.4.3.d I områder med landskabelige udviklingsmuligheder kan landskabets karakter ændres og forbedres under hensyntagen til områdets landskabskarakter og de omkringliggende landskabers karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand. KORT

138 9.4.4 Særlige udsigter Mål I Odense Kommune vil vi sikre landskabets værdifulde udsigtspunkter, de landskabelige sigtelinjer og de visuelle oplevelsesmuligheder Landskabet indeholder en række værdifulde udsigter og områder med visuelle oplevelsesmuligheder, der har stor betydning for oplevelsen af det åbne land og dets forskellige landskabstyper. Inden for de udpegede områder er det vigtigt fortsat at kunne opleve værdifulde udsigtskiler og sigtelinjer, selv om der planlægges for nye arealanvendelser. Udpegningen af særlige udsigter består af en række interessezoner, inden for hvilke der bør være særlig opmærksomhed omkring at friholde væsentlige udsigtskiler og sigtelinjer. De visuelle oplevelsesmuligheder i landskaber varierer alt efter landskabets terræn, arealanvendelse, beplantnings- og bebyggelsesstruktur, samt hvor påvirket landskabet er af f.eks. tekniske anlæg. I landskabet omkring Odense Fjord er det især udsigtsmulighederne på tværs af fjorden, der er værdifulde. Her navnlig den bugtede kystlinje og kystlandskabet med udsigtspunkter fra bl.a. bakkerne på Stige Ø og strandengene nord for Seden Strand. Bakkerne på Stige Ø rejser sig højt over vandet og det omgivende landskab. Herfra er der vid udsigt over Odense Fjord, kysterne og de inddæmmede områder. I den sydøstlige del af kommunen knytter de særlige udsigter og visuelle oplevelsesmuligheder sig til hovedgårdslandskaberne omkring Hollufgård og Sanderumgård, der opleves som kulturhistoriske sammenhænge i landskabet. I Tarup-Davinde området mod syd er udsigterne over det omdannede råstofområde med store søer, stejle skrænter og lysåbne naturområder af stor værdi. Ådalene omkring Odense Å og de øvrige ådalstrøg i den vestlige del af kommunen opleves som afgrænsede landskaber med fremtrædende udsigter både på tværs og på langs af dalene. For alle dalstrøg gælder, at der især fra dalsiderne eller højdepunkter i det omgivende landskab er udsigt over dalene og ofte også til landskabet på den modstående side af dalstrøget. I bakkelandskabet, der præger den sydvestlige del af kommunen, er der flere højtliggende punkter, hvorfra der er vid udsigt over landskaberne i retning af Odense by. Andre steder knytter de visuelle oplevelsesmuligheder sig mere til de skovprægede dele af bakkelandskabet omkring Hesbjerg Skov. Retningslinjer a I områder med særlige udsigter skal de mest værdifulde udsigtskiler og sigtelinjer så vidt muligt friholdes for arealanvendelse, tekniske anlæg eller byggeri, der vil påvirke de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og visuelle sammenhænge i landskabet.

139 KORT

140 9.4.5 Landskabets karaktergivende træk Mål I Odense Kommune vil vi sikre og formidle de karaktergivende landskabstræk, der har betydning for oplevelsen af landskabet Vi vil bevare og forbedre kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, herunder de åbne dyrkningslandskaber, de bakkede dyrkningslandskaber, dallandskaberne og kystlandskaberne Landskabets karaktergivende træk skal beskyttes og udvikles. Det åbne land i Odense Kommune kan overordnet inddeles i fire typer af landskabskarakterområder, der hver især afspejler en sammenhængende landskabstype med særlig karakteristika og oplevelsesmuligheder. De åbne landbrugslandskaber, de bakkede landbrugslandskaber, dallandskaberne og kystlandskaberne. Inden for disse områder er de væsentligste karaktergivende landskabstræk: De åbne landbrugslandskaber Fremstår med middelstore intensivt dyrkede marker, adskilt af jorddiger med spredte levende hegn i et fladt til jævnt bølget terræn. Spredt bevoksning i form af hegn og bevoksning omkring bebyggelse, karakteriseret af husmandssteder, gårde og nyere huse beliggende langs veje eller samlet i mindre landsbyer. Flere steder findes markante væksthusområder og områderne indeholder ligeledes tekniske anlæg. Det åbne landbrugslandskab. Marker omkring Højby, adskilt af mindre skovbevoksning og jorddiger med levende hegn. De bakkede landbrugslandskaber Fremstår med et varieret bakket terræn, med spredte vådområder og en varieret bevoksningsstruktur, hvor jorddiger, levende hegn, og skovområder afgrænser middelstore intensivt dyrkede marker. Bebyggelsen består af mindre landsbyer samt små gårde og husmandssteder, som typisk ligger placeret langs vejene. Områderne rummer gode udsigtsmuligheder og er ofte upåvirkede af tekniske anlæg. Dallandskaberne Dallandskaberne, der gennemskærer det åbne land, fremstår med et rigt naturindhold. Karakterområderne er tydeligt markeret i landskabet med jævnt til stejlt skrånende dalsider. Landskaberne er præget af en meget varieret bevoksningsstruktur og dyrkningsform, der typisk afspejler terrænets form og hydrologien i området. Dalbunden består oftest af større og mindre vandløb med tilhørende eng og moseområder, ofte med grupper af træer. Bebyggelsen er oftest placeret på overkanten af dalstrøgene. En stor del af kommunens naturarealer findes i dalstrøgene, og områderne er ofte uforstyrrede af tekniske anlæg. Kystlandskabet Fremstår meget sammensat. Vest for Odense Kanal findes en kort naturlig kyststrækning. Øst for kanalen er kystlandskabet præget af menneskelig påvirkning med den kunstige halvø og tidligere losseplads: Stige Ø, der i dag fungerer som rekreativt område. Længere mod vest findes et fladt inddæmmet landbrugsområde med tydelige mønstre af levende hegn og dræningskanaler. På den østlige side af fjorden kan det ses, at fjorden blev dannet under sidste istid som en smeltevandsslette. Engarealerne nord og øst for Seden markerer overgangen mellem det flade sletteland og selve fjorden. Detaljerede beskrivelser kan ses i afsnittet om landskabskarakterområder.

141 Retningslinjer a I det åbne dyrkningslandskab bør landskabskarakteren, betinget af det flade terræn, de dyrkede markflader i middel skala samt de mindre skove og strukturer af læhegn, bevares og styrkes. Landskabets visuelle sammenhænge, navnlig over de store landbrugsflader med vide udsigtsmuligheder, bør bevares og styrkes b I de bakkede dyrkningslandskaber bør landskabskarakteren, betinget af dødislandskabets varierede terræn i middel skala, skovene, læhegnsstrukturerne og de vekslende vådområder, bevares og styrkes. Udsigterne fra de højtliggende arealer bør have særlig opmærksomhed og sikres c I dallandskaberne bør landskabskarakteren, betinget af terrænformen, mosaikstrukturer af eksisterende dyrknings- og græsningsarealer, bevares og styrkes, således at de lysåbne naturtyper holdes fri for yderligere bevoksning, skovrejsning og anlæg. Landskabets visuelle sammenhænge på langs og på tværs af dalstrøgene bør beskyttes og oplevelsen af landskabernes varierede terræn bør bevares og styrkes d I kystlandskaberne bør landskabskarakteren, betinget af den kystrelaterede beliggenhed, bevares og styrkes. I kystforlandet, hvor der er visuel kontakt til vandet, bør relationen mellem land og vand, samt relationen til modstående kyster, bevares og styrkes. Udsigter og visuelle oplevelsesmuligheder i kystforlandet bør have særlig opmærksomhed og sikres/styrkes.

142 KORT

143 9.4.6 Landskabskarakterområder Landskabskarakterkortlægningen I Odense Kommune er der blevet gennemført en landskabskarakterkortlægning af det åbne land efter landskabskaraktermetoden, som Miljøministeriet anbefaler. Odense Kommune er inddelt i 17 landskabskarakterområder, der hver fremstår med en egen karakter skabt af naturgrundlaget, de kulturgeografiske mønstre og strukturer samt de rumlige visuelle forhold, der i analysen er detaljeret beskrevet. Landskabsbeskyttelse Via landskabskarakterkortlægningen har landskaberne fået tildelt de strategiske mål: Beskyt, vedligehold eller ændre der angiver niveauet af beskyttelse, hvortil der er knyttet retningslinjer for de landskabelige beskyttelsesinteresser. Landskaberne kan således indeholde særlige landskabelige beskyttelsesinteresser, generelle beskyttelsesinteresser eller landskabelige udviklingsmuligheder. Landskabskarakter Landskabskarakteren kan defineres som samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse samt de rumlige og visuelle forhold, og er det, der kendetegner et karakterområde/landskab og samtidig adskiller det fra de omkringliggende landskaber. Retningslinjer Se retningslinjerne i afsnit om landskabets karaktergivende træk. Landskabstyper Det er ønsket, at landskabskarakterområdernes særlige karaktergivende træk skal beskyttes og udvikles. I det åbne land i Odense Kommune findes overordnet fire typer af landskabskarakterområder, der hver især afspejler en sammenhængende landskabstype med særlige karaktertræk og oplevelsesmuligheder: De åbne landbrugslandskaber, de bakkede landbrugslandskaber, dallandskaberne og kystlandskaberne. Landskabskarakterområderne For at give et mere fyldigt billede af de enkelte karakterområders karaktergivende træk og analysens anbefalinger til planlægningen er karakterområderne beskrevet enkeltvis i det følgende. For yderligere information om karakterområderne henvises til den bagvedliggende landskabskarakterkortlægning.

144 Bellinge Moræneflade Karakterområde 1 Åbne landbrugslandskaber Områdeafgrænsning Bellinge Moræneflade ligger vest for Bellinge i kommunens sydvestlige del. Området afgrænses mod øst af Odense by og Odense Ådal, mod vest af overgangen til det mere bakkede Holmstrup Dødislandskab, og mod syd strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Landskabskarakter Jordbrugslandskab i middel skala. Terrænet er fladt til bølget morænelandskab med intensivt dyrkede marker, der er inddelt i middelstore markflader af spredtliggende bevoksede jorddiger og mindre bevoksninger på dyrkningsfladerne samt omkring bebyggelserne. Husmandssteder og nyere huse ligger tæt langs vejene og samlet i mindre enklaver. Flere husmandsbebyggelser fremstår med en hobbymæssig drift med bl.a. græssende heste. De mindre gårde ligger spredt i landskabet. Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug suppleret af gartnerierhverv. Elementer og mønstre med betydning for området Landskabet gennemskæres af en række højspændingsledninger, som især mellem Bellinge, Højme og Holmstrup præger landskabet kraftigt, idet tre traceer krydser hinanden her. Området omkring og syd for Bellinge rummer en mindre klynge af væksthuse, der dog kun ses lokalt fra det omkringliggende landskab. Væksthustagene rager op over den omkringliggende bevoksning, og især skorstenene opleves og ses tydeligt. Højspændingsledningerne, skorstene og væksthuse giver området et teknisk udtryk og bynært udtryk, hvilket understøttes af bebyggelsens primære funktion som beboelse i det åbne land. Visuelle samspil De karaktergivende elementer: Terrænet, de levende hegn, jorddiger og bevoksninger og bebyggelser mv. skaber et middelskala landskab, hvor bevoksningen afgrænser transparente rum, nogle steder med kig over flere landskabsrum. Området fremstår delvist sammensat med flere karaktergivende landskabselementer. Området rummer ingen udpegede særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Visuelle samspil til naboområderne Området rummer ingen markante visuelle sammenhænge til de omkringliggende karakterområder. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Nord for Vibæk ses spredt bevoksning på jorddiger. Fokus: Landskab: Området bør fastholdes med landbrugskarakter i middelstor skala. Byggeri: Nyt byggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer og i respekt for landsbyernes struktur og under hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk, gerne omgivet af bevoksning, der er et gennemgående træk i området. Natur: Landskabelige strukturer i form af diger og hegn er afgørende for landskabets rumlige og visuelle forhold. I dialog med landbruget bør

145 der arbejdes for at bevare hegn og diger. Skov er ikke en del af landskabskarakteren, men det vurderes muligt at indpasse ny skov i området. Sårbarhed: Karakterområdet rummer ingen særligt sårbare landskabselementer. Muligheden for at indpasse nyt er stor i dette landskab, bl.a. p.g.a. områdets bevoksningsstruktur. og terræn.

146 Holmstrup Dødislandskab Karakterområde 2 Bakkede landbrugslandskaber Områdeafgrænsning Holmstrup Dødislandskab ligger vest for Odense, og strækker sig fra Bolbro mod sydvest til kommunegrænsen ved Brændekilde, mod syd til overgangen til det fladere Bellinge Moræneflade og mod nord til det storbakkede og skovprægede Blommenslyst Dødislandskab. Landskabskarakter Særligt karaktergivende for området er det bakkede terræn i middel skala, opdelt af kraftige og delvist sammenhængende bevoksning på jorddigerne og våde områder med kratbevoksning. Karakteristisk er områdets bebyggelse, der primært består af smågårde og husmandssteder, beliggende langs vejene og omgivet af dyrkede marker. Områdets karaktergivende elementer danner et forholdsvist enkelt landskab i middel skala. Trods områdets bakkede terræn er landskabet forholdsvist åbent, med mulighed for kig hen over større landskabsområder. Områdets primære dyrkningsform er intensivt landbrug. I områdets sydlige del, vest for Brændekilde, er terrænet mindre bakket, bl.a. pga. de nu drænede og opdyrkede lavbundsområder. Elementer og mønstre med betydning for området I området er to golfbaner. Den ene ligger øst for Vejrup, mens den anden ligger syd for Bolbro ved byranden af Odense. Der er ligeledes en række tekniske anlæg i form af tre højspændingstraceer, motorvejen, jernbanen og en samling på tre vindmøller i områdets sydlige del. Endvidere er der visuel sammenhæng til vindmøllerne mod syd i nabokommunen. Visuelle samspil Fra de højtliggende områder ved Ravnebjerg, omkring 83 m.o.h., er der lange åbne udsigter til det omkringliggende landskab både mod syd, øst og nord. Mod nordøst ind over Odense by. Visuelle samspil til naboområderne Skovområderne i det højtliggende nabokarakterområde Blommenslyst Dødislandskab danner flere steder den visuelle grænse mod vest. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Det bakkede landskab med bevoksede diger og lavbundsområder. Fokus: Landskab: Området bør fastholdes med landbrugskarakter i middelstor skala og udsigter på tværs af landskabsrum. Byggeri: Nyt byggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer og i respekt for landsbyernes struktur og under hensyn til overgangen mellem bebyggelse og landskab. Elmelund bør dog friholdes for ny bebyggelse. Nyt landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende bygninger og lavt i terrænet. Det skal sikres, at den samlede bygningsmasse fremstår homogen. Natur: Landskabelige strukturer i form af diger og hegn er afgørende for landskabets rumlige og visuelle forhold. I dialog med landbruget bør

147 der arbejdes for at bevare hegn og diger. Sårbarhed: Karakterområdets bakkede terræn og bevoksninger giver mulighed for indpasning af nye elementer uden at disse får markant betydning for landskabets karakter. Dog er udsigten fra området ved Ravnebjerg særligt sårbart over for nye elementer, der vil bryde udsigten.

148 Blommenslyst Dødislandskab Karakterområde 3 Bakkede landbrugslandskaber Områdeafgrænsning Blommenslyst Dødislandskab ligger i kommunens vestlige del. Mod nord afgrænses det af Ryds Å Tunneldal, mod sydøst af det bølgede og mere skovfattige Holmstrup Dødislandskab, og mod syd og vest strækker karakterområdet sig ind i nabokommunen. Landskabskarakter Storbakket jordbrugslandskab med middelstore marker stedvist med markant dødisbakker. Arealanvendelsen er en mosaik af skovbrug og jordbrug med intensiv drift. Bebyggelsen ligger langs de snoede veje ofte let tilbagetrukket, eller samlet i små landsbyer. Ved flere gårde og husmandsstæder er græsningsarealer til hestehold. Skove og mindre bevoksninger afgrænser de overordnede landskabsrum, mens det bakkede terræn, hegn og bevoksede diger yderligere opdeler landskabet i middelstore, transparente, og stedvist åbne, landskabsrum. Elementer og mønstre med betydning for området De centrale og østlige dele af området præges af store højspændingsledninger samt støj fra motorvejen og Middelfartvej. Visuelle samspil De karaktergivende elementer danner et middelskalalandskab med en sammensat karakter, hvor bevoksningen afgrænser de transparente landskabsrum. I den sydlige del ved Hesbjerg Skov og i den nordvestlige del ved Højbjerg er landskabet særligt oplevelsesrigt og landskabskarakteren fremstår tydeligt med det storbakkede terræn og skovprægede landskab. Vest for Højstrup er flere markante udsigtspunkter med vide udsigter over det bakkede landbrugslandskab samt dalstrøget omkring Ryds Å. Visuelle samspil til naboområderne I den nordlige del mod Ryds Å Tunneldal, opleves kontrasten mellem de to karakterområder. Ligeledes opleves sammenhængen til de højtliggende og bakkede områder i den sydlige del af karakterområde 5 Korup Moræneflade. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Landskabet vest for Ubberud. Fokus: Landskab: Områdets udsigter og mosaikkarakter mellem dyrkede og afgræssede marker og bevoksninger bør fastholdes. Byggeri: Nyt byggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer og i respekt for landsbyernes struktur og under hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Omkring Hesbjerg Skov bør bebyggelsesmønstret langs vejene fastholdes. Nyt landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, lavt i terræn og med en grøn afgrænsning. Natur: Arealer med lysåben natur bør bevares og fremmes som element i mosaiklandskabet, navnligt i områder, hvor de understreger

149 terrænets former. Ny skov bør begrænses i den vestlige del Sårbarhed: Karakterområdets bakkede terræn og bevoksninger giver mulighed for indpasning af nye elementer uden at disse får markant betydning for landskabets karakter. Dog skal der tages særlig højde for påvirkning af områdets visuelle samspil, navnlig omkring Hesbjerg Skov, Højbjerg og vest for Højstrup.

150 Ryds Å Tunneldal Karakterområde 4 Dallandskaber Områdeafgrænsning Ryds Å Tunneldal er den sydligste af tre øst-/vestgående dalstrøg øst for Odense. Tunneldalen strækker sig fra kommunegrænsen i vest til Paarup i øst, hvorfra åen løber mod nord til den møder Stavis Å ved Næsby. Mod øst har dalstrøget et par sidearme, hvor en strækker sig ind til Stegsted. Landskabskarakter Tunneldalen fremstår som et smalt dalstrøg med markante dalsider og en overvejende ekstensiv drift. Området er uden bebyggelse og har et meget naturmæssigt udtryk. Dog er dalbunden i dalstrøgets vestlige og østlige del lidt bredere, og dalsiderne flader noget ud, ligesom området ved Tarup er mere bynært med stier og nogen bebyggelse. Terræn og bevoksning afgrænser små lukkede landskabsrum med eng, overdrev og anden ekstensiv drift, der veksler med partier med lukkede bevoksninger, primært højstammede løvtræer. Området er roligt og uforstyrret. Elementer og mønstre med betydning for området To højspændingsledninger krydser den østlige del af dalstrøget. Visuelle samspil Landskabet er enkelt med de få landskabselementer, men opleves varieret pga. de hyppige skift mellem åbne og lukkede områder. Landskabet fremstår dog overvejende lukket med begrænsede udsigter. Skalaen er lille på grund af de små landskabsrum. Der er særlige visuelle oplevelsesmuligheder ved Stegsted og i de mest smalle og velafgrænsede dele af dalstrøget nord for Paarup og vest for Ejstrup. Vest for Paarup findes flere særlige udsigter over dalen. Visuelle samspil til naboområderne Områdets markante form betyder, at der er få visuelle sammenhænge til de omkringliggende landskaber. Dog opleves der et samspil til omkringliggende karakterområder, f.eks. syd for Villestofte, hvor dalstrøget er mere udflydende i sin form. Der er visuel sammenhæng til området fra nabokarakterområdet mod øst omkring Højstrup Øvelsesterræn. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Dalstrøget ved Stegsted. Fokus: Landskab: Områdets naturkarakter med lysåbne naturtyper i dalbunden og på dalsiderne samt småskove på dalsiderne bør bevares og udbredes. Byggeri: Området bør ikke tilføres ny bebyggelse. Dalen er ikke karaktermæssigt egnet til nyt, stort landbrugsbyggeri. Ved behov for nyt landbrugsbyggeri bør der arbejdes med alternative placeringer i de tilstødende karakterområder, hvor byggeri bedre kan tilpasses landskabskarakteren. Natur: I hele dalen anbefales det i dialog med landbruget, at arealer med lysåbne naturtyper styrkes. Syd for Villestofte kan landskabskarakteren forbedres ved at plantager omdannes til små karakteristiske

151 skove, og lysåbne naturtyper styrkes. Ny skov bør begrænses, og særligt dalens vestlige del bør friholdes for ny skov. Sårbarhed: Området er sårbart over tiltag, som vil bryde med det naturprægede og uforstyrrede udtryk. Navnlig ved Stegsted og Tarup er området sårbart. Syd for Villestofte er området allerede forstyrret af byggeri og tekniske anlæg og har ikke samme stærke karakter, som de øvrige dele af karakterområdet.

152 Korup Moræneflade Karakterområde 5 Åbne landbrugslandskaber Områdeafgrænsning Korup Moræneflade ligger i kommunens vestlige del. Området afgrænses mod nord af Stavis Å Tunneldal, mod syd af Ryds Å Tunneldal og mod vest af overgangen til Blommenslyst Dødislandskab. Landskabskarakter Området er kendetegnet ved et bølget jordbrugslandskab i lille til middelstor skala med intensivt landbrug og græsningsarealer tilknyttet forskellige hesteejendomme. Markerne er afgrænset af mindre bevoksninger samt hegn og bevoksede diger, der hovedsagelig er orienteret i nord-sydgående retning. Græsningsarealerne ligger typisk tæt på ejendommenes bygninger, mens de dyrkede marker ligger længere væk. Bebyggelsen er de fleste steder samlet i små langstrakte landsbyer og husmandsbebyggelser eller ligger langs vejene, dog er gårdene trukket let tilbage fra vejene. Elementer og mønstre med betydning for området Landskabet opleves overvejende uden forstyrrelse fra større tekniske anlæg. Den østlige del af området gennemskæres dog af to højspændingstraceer, og en transformerstation findes i den sydøstlige del af området. Gl. Korup har en velbevaret landsbystruktur som slynget vejby med huse, husmandssteder og enkelte gårde samt Korup Kirke. Visuelle samspil Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et let sammensat landskab i middelstor skala, hvor bevoksningen afgrænser transparente landskabsrum. Visuelle samspil til naboområderne Karakterområdet afgrænses mod nord og syd af ådale, der fornemmes som lavninger i landskabet. Da områdets hegn og diger overvejende er orienteret i nord-sydlig retning er der mange steder visuel sammenhæng til de modstående karakterområder på tværs af ådalene. Terrænet i den sydlige del af karakterområdet er mere bakket, og arealanvendelsen er præget af bynær skov og natur. Området her har en anden karakter end i det øvrige karakterområde (kontrasterende) og fra dette område opleves flere steder en visuel sammenhæng til landskabet i karakterområde 3 Blommenslyst Dødislandskab syd for Ryds Å Dal. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Bebyggelse ligger typisk langs vejen eller samlet i små landsbyer, her Trøstrup. Fokus: Landskab: Områdets landbrugskarakter i lille skala med mange græsningsarealer mellem dyrkningsflader bør opretholdes. Byggeri: Nyt byggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer og i respekt for landsbyernes struktur og under hensyn til overgangen mellem bebyggelse og landskab. Særligt ved Gl. Korup. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår homogen. Natur: Diger og hegn er afgørende for landskabets rumlige og visuelle forhold. I dialog med landbruget bør der arbejdes for at bevare hegn og

153 diger. Mod nord er skov ikke en del af landskabskarakteren og bør undgås. Sårbarhed: Landskabet er særligt sårbart mod nord, og navnlig Gl. Korup er sårbar over for ny bebyggelse, der ikke er tilpasset den eksisterende struktur og bygningsmæssige karakter. Nabokarakterområdet mod syd indeholder særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der kan blive påvirket af aktiviteter/nye anlæg i dette karakterområde.

154 Stavis Å Tunneldal Karakterområde 6 Dallandskaber Områdeafgrænsning Stavis Å Tunneldal, den midterste af de tre tunneldale nordvest for Odense, har sit udspring i nabokommunen. Ved kommunegrænsen støder åerne Tværskov Mølleå og Margårdsmølle Å, til Stavis Å fra vest og nord. Herfra fortsætter åløbet i en stærkt reguleret kanal igennem ådalen til bygrænsen, hvor den kiler sig ind imellem Næsby og Tarup for at løbe ud i Odense Kanal. Landskabskarakter Tunneldalen er karakteriseret ved et bredt dalstrøg med jævnt skrånende dalsider omkring en bred dalbund. Landskabet er forholdsvist åbent med lange kig på tværs af det primært opdyrkede dalstrøg, hvor kun få områder græsses ekstensivt i dalbunden. Mindre gårde og husmandssteder ligger på de øvre dele af dalsiderne. Småbeplantninger, spredtliggende enkelte jorddiger med bevoksning strækker sig ned ad dalsiderne og bryder sammen med enkelte smågårde på de øvre dele af dalsiden de visuelle sammenhænge. Dalstrøget varierer. I mødet mellem Margårdsmølle Å og Stavis Å nordfra og Tværskov Mølleå fra vest er dalstrøget fladere og har præg af jordbrugslandskab, dog orienteret mod ådalen. Mellem Næsby og Tarup er dalstrøget smallere med mere stejle dalsider. Her græsses både dalbund og dalsider og der er små bevoksninger spredt på dalsiderne. Mod vest ved Dybvadbro er dalstrøget mere dybtskåret med stejle dalsider. Elementer og mønstre med betydning for området Området er overordnet frit for større tekniske anlæg. Et lavt svagt forstyrrende højspændingstrace løber på langs af dalstrøget i hele dets udstrækning. Sydøst for Næsbyhoved-Broby gennemskærer to højspændingsledninger dalstrøget på tværs, hvilket her giver et teknisk præg. Næsbyhoved-Brobys bebyggelse er placeret, så den "flyder" ud over dalsiden. Visuelle samspil Landskabet fremstår enkelt og åbent. Bevoksningen i dalstrøget bryder delvist kiggene på tværs og på langs uden at virke egentligt rumdannende. Visuelle samspil til naboområderne Området rummer ingen markante visuelle sammenhænge til naboområderne. Det vil dog kunne påvirke landskabet i dalstrøget, hvis der tæt på dalstøgets øvre kant placeres større anlæg eller ændres i arealanvendelse i nabokarakterområderne. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Den østlige del af dalstrøget mellem Næsby og Tarup med græsningsarealer på dalsider og i dalbund. Fokus: Landskab: Den opdyrkede karakter bør bevares, men flere naturprægede lavbundsområder i dalbunden i samspil med de dyrkede marker på de let skrånende dalsider vil styrke landskabskarakteren. De lange kig på langs og på tværs af dalen bør bevares. Byggeri: Området bør ikke tilføres ny bebyggelse. Hvor eksisterende bebyggelsen fremstår tydelig, kan der etableres afskærmende bevoksninger, for at styrke den naturprægede landskabskarakter. Nyt landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og ligge lavt. Den samlede bygningsmasse bør have et homogent udtryk.

155 Natur: Dalen bør friholdes for ny skov, og den åbne og uforstyrrede karakter bør bevares. Sårbarhed: Området er pga. den åbne karakter sårbar over for store anlæg eller større bevoksninger, der vil dominere landskabet og bryde de åbne kig. Navnligt i den østlige del er de særlige udsigter sårbare over for anlæg, der forringer udsigtsmulighederne i landskabet.

156 Viemose Tunneldal Karakterområde 7 Dallandskaber Områdeafgrænsning Viemose tunneldal er den nordligste af de tre tunneldale vest for Odense. Dalstrøget strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved Viemose til byranden af Odense. Her fortsætter Viemose Renden ind i byen til et mindre lavbundsområde i Næsby og videre til Odense Kanal. Ud over selve hovedforløbet løber en nordlig arm fra Løkkegravene til Næsby. Landskabskarakter Særligt karakteristisk er det svagt markerede dalstrøg med jævnt skrånende dalsider mod en bred dalbund. Dalsiderne er en mosaik af ny skov, dyrkede marker, moseområder og frugtplantager, der afgrænser små til middelstore landskabsrum. Nogle dyrkede marker strækker sig ned til åløbet og opdeler dalbundens moseområder i små fragmenterede og tilgroede områder. Enkelte steder findes områder, som græsses ekstensivt. Bebyggelse og væksthuse ligger her langs overkanten af dalforløbet. Dalstrøget varierer og den vestlige del af dalstrøget er modsat den østlige del mere smalt og afgrænset af markante stejle dalsider. Arealanvendelsen er her en mosaik af dyrkede og afgræssede marker afgrænset af jorddiger med og uden bevoksning, der forløber vinkelret på terrænets hældning. I dalbunden ligger en række mindre husmandssteder tæt langs vandløbet i et smalt landskabsrum. Bevoksningen og bebyggelsen i dalbunden underinddeler dette rum i små og lukkede landskabsrum. Broby Sø ligger midt i hoveddalstrøget. Elementer og mønstre med betydning for området Fra Broby Sø og mod øst præges landskabet af en del tekniske anlæg. Dels væksthusene ved Allesø, højspændingsledningerne vest og nord for Kirkendrup og nye byområder, som strækker sig ud i dalstrøget. Den vestlige del af karakterområdet er derimod fri for tekniske anlæg. Visuelle samspil Tilsammen skaber terræn, arealanvendelse og bebyggelsesstrukturen et sammensat landskab uden markante genkendelige mønstre eller markeringer i landskabet. Den megen bevoksning i dalbunden opdeler landskabet i middelstore rum. Fra vest findes et markant kig ud over Broby Sø. Visuelle samspil til naboområderne Dalstrøgets udflydende karakter og svagt markerede dalsider giver flere steder visuelle sammenhænge til de omkringliggende moræneflader. Disse brydes dog ofte af eksisterende bebyggelse eller bevoksning. Mod vest fremstår dalstrøget som et lukket rum afgrænset af de stejle dalsider. Mod nord afgrænses dalstrøget endvidere af Revsbanke, således at der ikke er nogen visuel sammenhæng til morænefladen mod nord. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Udsigt over Broby Sø set fra vest. Fokus: Landskab: Dalens mosaikkarakter med dyrkede marker, småskove og lysåben natur bør bevares og styrkes. Karakterens tilstand kan forbedres ved at reducere påvirkningen fra væksthuse, plantager og bebyggelse. Byggeri: Området bør ikke tilføres ny bebyggelse. Evt. ny bebyggelse bør følge den eksisterende bebyggelsesstruktur. Området vurderes ikke egnet til nyt, stort landbrugsbyggeri. Her bør alternative placeringer i de tilstødende karakterområder undersøges. Natur: Lysåbne natur- og vådområder i dalbunden bør styrkes. Lysåben natur på dalsiderne, særligt mod vest, vil understrege terrænet og

157 oplevelsen af dalstrøget. Skovrejsning kan ændre landskabskarakeren, og områdets mosaikstruktur bør opretholdes, hvis der rejses skov. Sårbarhed: Områdets komplekse karakter med meget bevoksning og blandet arealanvendelse giver gode muligheder for at indpasse nyt. Navnligt omkring Broby Sø er dalstrøget robust over for nye tiltag. Samtidig rummer området muligheder for at styrke de landskabelige oplevelsesmuligheder.

158 Lumby Moræneflade Karakterområde 8 Åbne landbrugslandskaber Områdeafgrænsning Lumby Moræneflade, i den nordlige del af kommunen, afgrænses mod øst af den store inddæmmede flade Lumby Strand, mod nord og vest af nabokommunen, mod syd af Stavis Å Tunneldal, og området gennemskæres af Viemose Å Tunneldal. Landskabskarakter Jordbrugslandskab med et let bølget terræn med transparente levende hegn og bevoksede diger, der afgrænser markfelter i varierende størrelse. Bebyggelsen består af enkelte landsbyer, huse, husmandssteder og enkelte grupper af væksthuse langs vejene samt få middelstore og store gårde. Arealanvendelsen er intensivt landbrug og gartnerier, samt få hobbylandbrug. Elementer og mønstre med betydning for området Området gennemskæres af en højspændingsledning, der er synlig fra store dele af landskabet uden at virke markant. Omkring Stige er landskabet præget af væksthuse, der er karaktergivende for denne del af området. Visuelle samspil Landskabet fremstår med en let sammensat karakter med transparente til åbne landskabsrum. Skalaen varierer fra middelstor til stor, omkring husmandssteder er skalaen ofte mindre. Væksthusene ved Stige er mange steder synlige og karaktergivende i landskabet, og i Stige er den oprindelige landsbybebyggelse i god stand og kan opleves side om side med væksthuse. Lumby Torp fremstår som et intakt kulturhistorisk landsbymiljø med bebyggelsen, tofteskel, stendiger mod bygaden samt gadekær. Visuelle samspil til naboområderne I den sydlige del af området er der udsigt over naboområdet Stavis Å Tunneldal med visuel sammenhæng til Korup Moræneflade. Overgangen til Viemose Å Tunneldal opleves i kraft af en markant bakkeformation, der afgrænser tunneldalen. Nord for kommunegrænsen ligger Odense Lufthavn, et stort markant anlæg, der præger landskabet nord for Allesø og vest for Lumby Torp. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). I Stige ligger væksthusene side om side med den oprindelige landsbybebyggelse. Fokus: Landskab: Området er forholdsvis robust og kan rumme nye anlæg. Landskabet bør fortsat fremstå som et åbent landbrugslandskab i varierende skala. Byggeri: Nyt byggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer og i respekt for landsbyernes struktur og under hensyn til overgangen mellem bebygelse og landskab. Lumby Torp bør dog helt friholdes for ny bebyggelse. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Området vurderes egnet til indplacering af store landbrug.

159 Natur: Skov indgår ikke som et element i landskabskarakteren, men det vurderes, at ny skov kan integreres i områdets enkle struktur som store velafgrænsede elementer. Sårbarhed: Landskabets karakter er generelt robust, dog bevirker landskabets åbne karakter med lidt bevoksning, at det er sårbart over for store bygninger og anlæg, der kan dominere landskabsbilledet. Lumby Torp fremstår med en høj grad af intakthed og udgør et bevaringsværdigt landsbymiljø.

160 Lumby Inddæmmede Strand Karakterområde 9 Kystlandskaber Områdeafgrænsning Karakterområdet rummer Lumby Inddæmmede Strand og Seden Inddæmmede Strand i den nordligste del af kommunen vest for Odense Fjord. Mod syd og vest grænser området op til den bølgede landbrugsprægede Lumby Moræneflade, og mod øst er området afgrænset af Odense Kanal. Landskabskarakter Inddæmmet landskab med et fladt terræn, som opdeles i rektangulære middelstore markfelter af nord-/sydgående levende hegn i et tydeligt mønster langs med og mellem dræningskanalerne. Hegnene er transparente og få steder mere tætte. Bebyggelsesmønstret i området er enkelt og består især af husmandskolonien Strandager. Husmandsstederne ligger tæt langs områdets to centrale og øst-/vestgående veje. I dag er ejendommene overvejende præget af hobbylandbrug, men afvandings- og husmandsstrukturen er stadig tydelig. I den vestlige del af området, hvor der før inddæmningen var enge, er markerne lidt større og bevoksningsstrukturen mere diffus. I den sydøstlige del af området findes små plantager i tilknytning til gartnerierne i Stige. Elementer og mønstre med betydning for området I den nordlige del af området ligger en skydebane, der mod omgivelserne er afgrænset af beplantning. I den sydøstlige del ligger Miljøcenter Nord, omgivet af jordvolde. Området fremstår visuelt roligt, men er flere steder præget af maskinstøj fra centerets maskiner og lastbiler til og fra området. Visuelle samspil Det flade terræn, de levende hegn og bebyggelsen skaber tilsammen et enkelt landskab, med et tydeligt mønster skabt af dræningskanalerne og levende hegn, hvor hegnene afgrænser transparente til lukkede landskabsrum. Visuelle samspil til naboområderne Væksthusene ved Stige samt skorstenene ved Fynsværket er synlige fra den sydlige del af områet. Den øvrige del af området er i høj grad visuelt afgrænset af tætte hegn langs vejen til Miljøcenter Nord. Selv om området ligger kystnært, er der kun begrænset visuel sammenhæng til Odense Fjord/Odense Kanal. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Fra Strandager er der udsigt til Miljøcenter Nord. Fokus: Landskab: Området bør fastholdes med landbrugskarakter med en tydelig inddæmningshistorie, der ses i den enkle struktur af dræningsgrøfter og hegn. Byggeri: Nyt byggeri bør begrænses i området. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bebyggelse og have en lav kakater. Den eksisterende struktur af små til middelstore landbrug bør fastholdes. Området bør friholdes for nye tekniske anlæg. Natur: Landskabelige strukturer i form af diger og hegn er afgørende for landskabets rumlige og visuelle forhold.

161 Området er ikke egnet til skov. Sårbarhed: Landskabets karakter er sårbar over for ændringer, som vil sløre oplevelsen af det inddæmmede landskab. Ved indplacering af store anlæg vil disse kunne ses over store afstande på grund af områdets flade terræn. Strandager er sårbar over for ændringer, der forringer oplevelsen af husmandskolonien Strandager.

162 Stige Ø Karakterområde 10 Kystlandskaber Områdeafgrænsning Karakterområdet omfatter Stige Ø, der er afgrænset af Odense Kanal mod vest og Odense Fjord mod nord og øst. Området adskiller sig fra de øvrige karakterområder ved sin oprindelse som en menneskeskabt ø dannet ved udgravningerne af Odense Kanal og senere ved sin anvendelse som losseplads i årene Landskabskarakter Stige Ø er en menneskeskabt ø med små markante bakker bevokset med græs, små grøfter og anlæg til rekreative formål på øens centrale dele, hvor der tidligere var losseplads. I den nordlige del er øen præget af åben strandeng i et fladt terræn. I den sydlige del er øen præget af skov med små lukkede lysninger. Landskabet er dog overvejende åbent og i høj grad præget af udsigten over Odense Fjord og Odense Kanal. Elementer og mønstre med betydning for området Området og landskabsoplevelsen er præget af den visuelle sammenhæng til de modstående kyster, hvor der flere steder er store tekniske anlæg som vindmøller, højspændingsledninger og skorstene ved Fynsværket. Den centrale del af øen er i nogen grad præget af maskinstøj fra Miljøcenter Nord. Visuelle samspil Fra Stige Ø er der åbne udsigter over Odense Fjord og Odense Kanal samt de visuelle sammenhænge til modstående kyster på Vigelsø samt Fyn. Landskabet fremstår som et visuelt roligt landskab. Visuelle samspil til naboområderne Odense Kanal er et markant element, der fysisk og visuelt adskiller Stige Ø og landskabet mod vest. Fra bakkerne på Stige Ø er der udsigt på tværs af kanalen til de bagvedliggende landskaber. Landskabsrummet omkring kanalen er visuelt afgrænset fra de omkringliggende landskaber af dæmningerne på begge sider af kanalen, herunder den vestlige side af Stige Ø. Landskaberne omkring kanalen har mod nord et grønt udtryk, mens de mod syd har et stærkt bymæssigt præg. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Udsigt fra bakkerne på det tidligere lossepladsareal. Anbefalinger til planlægningen: Landskab: Området bør fortsat fremstå som et bynært landskab med rekreativ anvendelse og varieret landskabskarakter. Byggeri: Byggeri i området bør alene have rekreative formål og bør kun placeres i den centrale del af området. Der bør lægges stor vægt på at tilpasse byggeriet områdets karakter samt sikre, at byggeriet ikke påvirker de særlige udsigtsmuligheder. Området bør friholdes for nye tekniske anlæg, der kan påvirke de særlige udsigtsmuligheder omkring Odense Fjord. Natur: Det er væsentligt at fastholde

163 karakteren af afgræsset strandeng i den nordlige del, og karakteren af bakker med en lysåben karakter præget af græsser og urter i den centrale del. Området bør friholdes for skovrejsning, så skov kun er karaktergivende for den sydlige del. Sårbarhed: Landskabets karakter er generelt robust. De særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der er karakteristisk for øen, herunder udsigten over Odense Fjord, er sårbar over for ændringer, der forringer udsigtsmulighederne, her navnlig ændringer på de modstående kyster.

164 Seden Smeltevandsslette Karakterområde 11 Kystlandskaber Områdeafgrænsning Seden smeltevandsslette ligger i den nordøstlige del af kommunen. Området afgrænses mod nord af kysten mod Odense Fjord, mod vest af den nordlige del af Odense Å smeltevandsdal, mod sydvest af den bymæssige bebyggelse omkring Seden og Bullerup, der adskiller karakterområdet fra Åsum Moræneflade mod syd, og mod sydøst og øst strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Landskabskarakter Landbrugslandskab med små og middelstore markflader med intensivt landbrug samt større kystnære lavbundsområder med lysåben natur. Bevoksningsmønsteret er især bevoksede diger, ofte med stynede træer, hegn samt spredt bevoksning langs vandløbene. Bebyggelsen er beliggende langs vejene og flere steder samlet i små landsbyer, enkelte steder ligger gårdene med større indbyrdes afstand og trukket tilbage fra vejene. Den vestlige del af området er præget af byudvikling. Mod sydøst er landskabet præget af frugtavl, der giver en mere bevokset karakter. Mod nord er området præget af kystnærheden og har en overvejende åben karakter. Elementer og mønstre med betydning for området Landskabet gennemskæres af en række højspændingsledninger, som præger landskabsoplevelsen. Der ligger to skydebaner i det kystnære landskab, som dog ikke virker visuelt forstyrrende. Visuelle samspil De karaktergivende elementer giver et middelskalalandskab, hvor bevoksningen afgrænser transparente til åbne landskabsrum. Variationer i dyrkningsform, bevoksningens artssammensætning samt landskabets rumlige afgrænsning giver landskabet en let sammensat karakter. Visuelle samspil til naboområderne Fra hele kystlinjen er der udsigt over Odense Fjord med visuel sammenhæng til Stige Ø og de modstående kyster. Udsigten til Stige Ø er overvejende præget af skov og lysåben natur samt de markante bakker på den centrale del af øen. Uden for området ligger Lindøværftet mod nordøst, hvor der også står en vindmøllegruppe, og mod vest ligger Fynsværket. Disse anlæg er synlige i hele den nordlige del af området. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Kystlandskabet er i nogen grad præget af tekniske anlæg. Fokus: Landskab: Området bør fortsat være bynært landbrugslandskab i middel skala. Ved Lerhusene bør frugtplantagekarakteren opretholdes. Byggeri: Nyt byggeri bør placeres ved eksisterende landsbyer og i respekt for landsbyernes struktur og overgang mellem by og landskab. Der bør ikke tilføres nyt byggeri til kystlandskabet. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger, så der sikres et homogent udtryk af den samlede bygningsmasse. Kystlandskabet vurderes ikke egnet til nyt, stort landbrugsbyggeri. Nye tekniske anlæg bør udgås og sanering af eksisterende anlæg kan forbedre områdets visuelle udtryk, særligt i kystlandskabet.

165 Natur: Lavbundsarealer i kystlandskabet bør fortsat afgræsses. Der bør arbejdes for, at hegn med stynede træer bevares og udbredes frem for flerrækkede hegn. Sårbarhed: De karaktergivende landskabselementer vurderes generelt ikke at være særligt sårbare. Hele kystlandskabet omkring Odense Fjord er dog særligt sårbart over for ændringer, der vil forringe de særlige udsigtsmuligheder, der er omkring fjorden, fx etablering af nye tekniske anlæg.

166 Åsum Moræneflade Karakterområde 12 Åbne landbrugslandskaber Områdeafgrænsning Åsum Moræneflade ligger i den østlige del af kommunen. Den nordvestlige del er afgrænset af Odense Å Smeltevandsdal og dalen omkring Lindved Å. Området afgrænses mod nord af bebyggelsen ved Seden og Bullerup, mod syd af karakterområdet Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette, mod øst strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. En del af området ligger i byzone. Beskrivelsen omfatter arealerne i landzonen. Landskabskarakter Landbrugslandskab med intensivt landbrug i fladt til let bølget terræn med naturområder langs Vejrup Å og i Kærby Mose. Markfelterne er middelstore. Bevoksningen består af bevoksede diger og hegn omkring markerne samt mindre bevoksninger omkring Vejrup Å. I den nordlige del ligger en mindre skov, Ræveskoven. Bebyggelsen er samlet i områdets tre landsbyer samt langs vejen mellem Odense og Vejruplund. Den vestlige del af området er præget af byudvikling med en stedvis uklar grænse mellem by og land. Nordøst for Åsum er et væksthusområde. Elementer og mønstre med betydning for området To højspændingstraceer præger området. Begge udspringer fra en transformerstation i Tietgenbyen mod sydvest. Det ene tracé følger kommunegrænsen mod nord, mens det andet strækker sig op gennem området og mod vest til Odense. Visuelle samspil Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab med en overvejende enkel karakter, hvor bevoksningen afgrænser transparente rum. Visuelle samspil til naboområderne Området rummer ingen markante visuelle sammenhænge til de omkringliggende karakterområder. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Landskabet øst for Fraude-Kærby med bevoksede diger og hegn samt højspændingsledninger. Fokus: Landskab: Området bør fortsat fremstå som et bynært landbrugslandskab i middel skala. Byggeri: Nyt byggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer og i respekt for landsbyernes struktur og under hensyn til overgangen mellem bebyggelse og landskab. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Der bør i dialog med erhvervet arbejdes for, at nye væksthuse placeres i tilknytning til eksisterende væksthuse. Natur: Lavbundsområderne langs med Vejrup Å kan med fordel genoprettes

167 som vådområde. Sårbarhed: Landskabskarakteren vurderes generelt ikke at være særligt sårbar. Dog kan Åsum være sårbar over for ny bebyggelse, og hvis hele det udpegede væksthusområde udnyttes til gartnerierhverv, vil det være et markant element i landskabet. Landskabskarakteren vurderes dog ikke sårbar over for denne udvikling, da væksthuse og gartnerierhverv også i dag præger området.

168 Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette Karakterområde 13 Dallandskaber Områdeafgrænsning Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette ligger i den sydøstlige del af kommunen. Området afgrænses mod syd af det skrånende terræn mod Allerup Moræneflade, mod vest af Fangel Moræneflade og mod øst strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Mod nord og vest for Højby forløber området omkring Lindved Å gennem Odense og møder Odense Å Smeltevandsdal syd for Åsum. Beskrivelserne omfatter kun den del, der ligger i landzonen. Landskabskarakter Landbrugslandskab med intensivt landbrug på middelstore markflader i et fladt terræn. Bevoksningen består af bevoksede diger, hegn samt små og middelstore skove spredt i området. Lysåben natur findes langs vandløb og dele af lavbundsområderne. Bebyggelsen er sparsom og består af huse og husmandssteder langs vejene samt gårde, der typisk ligger trukket tilbage fra vejene. I området ligger tre hovedgårde, hvoraf hele hovedgårdsejerlavet ved Sanderumgård fremstår med en tydelig hovedgårdskarakter. Ved Hollufgård og Fraugdegård er det især de nærmeste omgivelser, der definerer hovedgårdskarakteren. Elementer og mønstre med betydning for området Den nordlige og vestlige del af området er præget af motorvejene over Fyn og til Svendborg samt motorvejskrydset nordøst for Højby, der opdeler landskabet ved Kærby Mose i øst og ved Lindved i vest. Højspændingsledninger langs motorvejen præger dele af området. Sanderumgård opleves som et karakteristisk hovedgårdslandskab med de store, åbne marker omkranset af skov og veje, understreget af alléer, og med et stort parkanlæg omkring hovedbygningen. Visuelle samspil Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab med en let sammensat mosaikkarakter, hvor bevoksningen afgrænser transparente rum. Omkring hovedgårdene er markerne store, og landskabet har en transparent til åben afgrænsning i modsætning til resten af området. Visuelle samspil til naboområderne Erhvervsområderne i de tilstødende byområder mod nord og vest præger oplevelsen af landskabet. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Lindved Å vest for Kohave. Fokus: Landskab: Området bør fastholdes med landbrugskarakter i middelstor skala. Byggeri: Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk, gerne omgivet af bevoksning. Natur: Lavbundsområder i den nordlige, østlige og vestlige del af området bør opretholdes med en mosaik af lysåben natur og små bevoksninger eller genoprettes som vådområder med en åben karakter. Skovrejsning bør indpasses den eksisterende bevoksningsstruktur præget af små skovområder, der understøtter områdets mosaikkarakter.

169 Sårbarhed: De karaktergivende landskabselementer vurderes generelt ikke at være særligt sårbare. Landskabet kan være sårbart over for store vindmøller i vindmølleområdet øst for Thorup i naboområdet mod syd. Hovedgårdslandskabet omkring Sanderum Hovedgård er sårbar over for ændringer, der forringer hovedgårdskarakterens tydelighed eller tilstanden af de karaktergivende elementer. Hollufgård er sårbar over for tiltag, der slører hovedgårdskarakteren.

170 Allerup Moræneflade Karakterområde 14 Åbne landbrugslandskaber Områdeafgrænsning Allerup Moræneflade ligger i den sydøstlige del af kommunen. Området er afgrænset mod nord og nordøst af Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette, hvor morænen skråner ned mod den lavbundsprægede flade, mod nordvest af den bymæssige bebyggelse i Højby, og mod sydvest, syd og sydøst strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Landskabskarakter Landbrugslandskab med intensivt landbrug i et fladt til let bølget terræn. Markerne er middelstore og afgrænset af spredt bevoksede diger. Bevoksningen er sparsom, men findes på diger, omkring enkelte søer samt omkring bebyggelsen. Bebyggelsen er samlet i fire landsbyer, kirkebyerne Allerup og Davinde samt Thorup og Birkum. Den øvrige bebyggelse består af husmandssteder og gårde beliggende langs vejene. Den sydøstlige del af området er præget af råstofindvinding både inden for og uden for kommunegrænsen. Dele af området er aktivt indvindingsområde, mens andre dele er efterbehandlet og fremstår som store søområder omgivet af lysåben natur og mindre bevoksninger og med forskellige rekreative anvendelsesmuligheder. Elementer og mønstre med betydning for området Den østlige og vestlige del af området gennemskæres af højspændingstraceer i retning nord-syd, og den vestlige del gennemskæres desuden af motorvejen mellem Svendborg og Odense. Højspændingsledningerne er synlige i store dele af området uden at virke dominerende. Derimod opleves støj fra motorvejene forstyrrende for landskabsoplevelsen, især i den nordvestlige del af området. Området rummer tre små vindmølleområder med middelstore vindmøller hhv. nordøst for Thorup, syd for Allerup og sydøst for Højby. Visuelle samspil Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab, hvor diger og den sparsomme bevoksning afgrænser stærkt transparente landskabsrum. I råstofområderne har landskabet et teknisk udtryk, mens der i de efterbehandlede råstofgrave er udsigter over store søer, lysåbne naturområder, solitære træer og mindre bevoksninger. Visuelle samspil til naboområderne Skovområderne i karakterområdet nord for danner i områdets østlige del en visuel grænse mod nord og øst. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Graveområde vest for Davinde. Fokus: Landskab: Området bør fastholdes med landbrugskarakter i middelstor skala, og reetablering af graveområderne skal videreføres. Byggeri: Nyt byggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer og i respekt for struktur og overgang mellem by og land. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Husstandsmøller bør begrænses i området, da området indeholder 3 vindmølleområder. Natur: Råstofområdet bør fortsat udvikles som et dynamisk naturområde.

171 Skov er i dag ikke en del af landskabskarakteren. Flere steder er der planer om ny skov, og skov må i fremtiden forventes at blive et karaktergivende element i området. Sårbarhed: Karakterområdet vurderes generelt ikke at være særligt sårbart. Det afviklede råstofområde ved Davinde er sårbart over for ændringer, der forringer udsigterne over området samt oplevelsen af landskabet og den fortælling, området har.

172 Fangel Moræneflade Karakterområde 15 Åbne landbrugslandskaber Områdeafgrænsning Fangel Moræneflade ligger i den sydlige del af kommunen. Området afgrænses mod nord af den bymæssige bebyggelse i Odense, mod øst af Lindved Å og Fraugde Smeltevandsslette, mod vest af Odense Å samt den bymæssige bebyggelse omkring Skt. Klemens og mod syd afgrænses området mod Fangel Vestermark Moræneflade og strækker sig ind i nabokommunen. Landskabskarakter Intensivt opdyrket landbrugslandskab med middelstore til store, markflader i et fladt terræn med naturområder og små bevoksninger i lavbundsområder i den nordlige og østlige del. Bebyggelsen består af husmandssteder og gårde langs vejene samt blandet bebyggelse i landsbyerne, hvor Fangel delvist er præget af nyere bebyggelse. Nord for Fangel ligger væksthuse langs vejen og præger denne del af området. Landsbyen Volderslev fremstår med sin oprindelige struktur af gårde og huse. Elementer og mønstre med betydning for området Tre højspændingstraceer krydser området og præger især den nordlige og centrale del af området, hvor også fem vindmøller står i grupper af to og én. I den nordlige del af området sker råstofindvinding i et mindre område. Visuelle samspil Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab med stærkt transparente landskabsrum afgrænset af den sparsomme bevoksning og spredte bebyggelse. Områdets nordvestlige del er præget af de tekniske anlæg. Visuelle samspil til naboområderne Området rummer ingen markante visuelle sammenhænge til de omkringliggende karakterområder. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Nord for Fangel ligger væksthusene langs vejen, men opleves ikke markant fra det omgivende landskab. Fokus: Landskab: Området bør fastholdes med landbrugskarakter i middelstor skala. Byggeri: Nyt byggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer og i respekt for landsbyernes struktur og under hensyn til overgangen mellem bebyggelse og landskab. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Nye væksthuse bør placeres omkring Fangel ved eksisterende væksthuse. Natur: Skov er ikke en del af landskabskarakteren, og ny skov vil påvirke landskabskarateren.

173 Sårbarhed: De karaktergivende landskabselementer vurderes ikke at være særligt sårbare. Volderslev kan være sårbar over for ny bebyggelse. Området vest og sydvest for Volderslev kan være sårbart over for nye store vindmøller i de eksisterende vindmølleområder, da disse ligger med lille indbyrdes afstand. Flere væksthuse mod syd vil forstærke væksthuspræget i området, men det vurderes, at væksthuse fortsat kan indpasses i landskabets karakter.

174 Fangel Vestermark Moræneflade Karakterområde 16 Åbne landbrugslandskaber Områdeafgrænsning Fangel Vestermark Moræneflade ligger i den sydlige del af kommunen. Området grænser mod nord op til Fangel Moræneflade og mod vest op til Odense Å Smeltevandsdal. Mod syd og øst strækker karakterområdet sig videre ind i nabokommunen. Landskabskarakter Skovpræget intensivt drevet landbrugslandskab med overvejende middelstore markflader samt lysåbne naturtyper omkring skovene og langs vandløb. Små skove, hegn og spredt bevoksede diger afgrænser marker og transparente landskabsrum. Bebyggelsen består af huse og husmandssteder langs vejene samt gårde, der typisk ligger trukket tilbage på markerne. Elementer og mønstre med betydning for området Landskabet opleves uden forstyrrelse fra tekniske anlæg eller trafikstøj. Visuelle samspil Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et middelskalalandskab med en let sammensat karakter, hvor bevoksningen afgrænser transparente rum. Flere steder er der udsigt på tværs af landskabsrum, mens landskabet andre steder opleves med en mere lukket karakter. Omkring Fangel Vestermark i den sydvestlige del af området er landskabet præget af en mere åben landbrugsflade afgrænset af små skovområder og opdelt af en brudt hegnsstruktur. Visuelle samspil til naboområderne Området rummer ingen markante visuelle sammenhænge til de omkringliggende karakterområder. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Fangel Vestermark er kendetegnet af den store landbrugsflade afgrænset af småskove og hegn. Fokus: Landskab: Området bør fastholdes med landbrugskarakter i middelstor skala, med transparente landskabsrum. Byggeri: Området bør ikke tilføres nyt byggeri, ud over landbrugsbyggeri. Nyt landbrugsbyggeri bør ske i tilknytning til eksisterende bygninger og sikre, at den samlede bygningsmasse fremstår med et homogent udtryk. Den samlede bygningsmasse bør have en grøn afgrænsning. Området bør friholdes for nye markante tekniske anlæg, for at bevare det uforstyrrede udtryk. Natur: Lavbundsområder langs vandløb kan genoprettes som vådområder med

175 mosaik af små bevoksninger og åbne arealer. Ny skov i området bør følge det eksisterende bevoksningsmønster med små og middelstore skove forskudt på fladen. Sårbarhed: De karaktergivende landskabselementer vurderes ikke at være særligt sårbare. Såfremt lavbundsområderne omdannes til vådområder, vil det ændre naturtyperne i de konkrete områder. Det vurderes dog, at vådområderne fint kan indgå i landskabskarakteren.

176 Odense Å Smeltevandsdal Karakterområde 17 Dallandskaber Områdeafgrænsning Odense Å Smeltevandsdal strækker sig på tværs af kommunen og Odense by fra kommunegrænsen i sydvest til sit udløb i Odense Fjord mod nordøst. Den nordligste del er afgrænset af Seden Smeltevandsslette mod øst og byen mod vest, og den sydlige del er afgrænset af Fangel Moræneflade og Fangel Vestermark Moræneflade mod øst og Bellinge Moræneflade mod vest. Beskrivelsen omfatter kun området uden for byzonen. Landskabskarakter Ådal med svagt skrånende dalsider. Store dele er præget af lysåben natur, der afgræsses, men også opdyrkede marker, især i den sydlige del. Langs åen er lavbundsarealerne med rørsump. Små skove og krat afgrænser sammen med hegn og bevoksede diger middelstore og små marker og naturarealer. Store dele af ådalen er afgrænset af bymæssig bebyggelse, men bebyggelsen i området er begrænset og består af enkelte ejendomme beliggende på den brede dalbund samt væksthuse i den sydligste del. Elementer og mønstre med betydning for området Den nordlige og sydlige del af dalen krydses af højspændingstraceer. I den sydlige del sker det nord for Bellinge, og i den nordlige del sker det på tværs af hele området. Den nordlige del er desuden præget af de store skorstene og bygninger fra Fyns Kraftvarmeværk, der ligger uden for karakterområdet. Visuelle samspil Tilsammen skaber de karaktergivende elementer et landskab i middel til lille skala, hvor bevoksningen afgrænser transparente landskabsrum. Særligt den centrale og nordlige del af dalen indeholder uforstyrrede udsigter på langs og på tværs af ådalen. I den nordlige del ses Fynsværket dog tydeligt. Visuelle samspil til naboområderne Flere steder opleves dalen i samspil med den omgivende bymæssige bebyggelse. Karakterområdet er mere detaljeret beskrevet i Landskabskarakteranalysen (LKM). Flere steder afgrænser bevoksningen små eller mellemstore marker og græsningsarealer. Fokus: Landskab: Ådalen bør fortsat fremstå som et markant dalstrøg med en varieret karakter og anvendelse. Byggeri: Nyt landbrugsbyggeri i den sydlige del bør placeres lavt i terræn og i tilknytning til eksisterende bygninger, så det samlede udtryk er homogent. Nye væksthuse bør placeres syd for Bellinge i tilknytning til de eksisterende. Den samlede bygningsmasse bør generelt have en grøn afgrænsning mod dalen. Området bør friholdes for nye tekniske anlæg. Natur: Hele ådalen bør friholdes for ny skov af hensyn til den åbne karakter og de visuelle oplevelsesmuligheder. Lavbundsområderne langs åen kan

177 med fordel genoprettes som vådområder med en åben karakter. Sårbarhed: Ådalen er fredet og derved beskyttet mod væsentlige landskabsændringer. De særlige udsigter og karakteren af det store, åbne lavbundsområde i den nordlige del af dalen er sårbar over for nye tekniske anlæg og og bevoksning, der ændrer den åbne karakter. Den centrale del af dalen er sårbar over for nye tekniske anlæg, bebyggelse og bevoksning, der kan forstyrre og forringe oplevelsen af ådalen.

178 9.4.7 Kystnærhedszonen Mål I Odense Kommune vil vi så vidt muligt friholde de åbne kystnære landskaber omkring Odense Fjord for ny bebyggelse, tekniske anlæg mv Vi vil ved planlægning for rekreativ anvendelse af kystvande og kystnære landskaber forbeholde områderne til anvendelser, som er afhængige af kystnærhed, og som er til mindst mulig ulempe for naturværdier og landskabskvaliteter Offentlighedens adgang til de kystnære landskaber skal fremmes og forbedres Kystlandskabet i Odense Kommune er præget af den naturligt bugtede kystlinje omkring de indre dele af Odense Fjord. De kystnære dele af landskabet er præget af store lavbundsområder og strandenge, der overvejende anvendes som græsningsarealer og medvirker til at give kystlandskabet et ekstensivt udtryk. Noget særligt, i forhold til kommunens øvrige landskaber, er især kystlandskabet øst for Odense. Området er præget af levende hegn med rækker af stynede træer, der giver kystlandskabet en særlig karakter. I hele det kystnære landskab omkring Stige Ø, Odense Kanal og øst for Odense er der særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der knytter sig til relationen mellem kyst og land samt udsigten på langs af kysten og til modstående kyster. Odense Fjord med Stige Ø i forgrunden. Set mod Seden Strandby. Kystnærhedszonen Omkring Odense Fjord er der fastlagt en 3 km kystnærhedszone, der er udpeget langs med alle Danmarks kyster efter planloven. Kystnærhedszonen er en planlægningszone, ikke en forbudszone. Udvikling inden for kystnærhedszonen kræver særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser og en grundig afvejning af hensynet til de åbne kystlandskaber mod hensynet til kommunens og byens udvikling. Kystlandskabet skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse. Kystnærhedszonens afgrænsning fremgår af kortet på næste side. Detaljerede beskrivelser af de kystnære landskaber kan ses i landskabskarakterkortlægningen for Odense Kommune. Retningslinjer a Kystlandskabet skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær beliggenhed. Inden for den 3 km bredde kystnærhedszone må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering b Tilladelse efter planlovens 35 i den kystnære zone kan endvidere kun meddeles, såfremt det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser c I planlægningen for kystnærhedszonen skal offentlighedens adgang til kysten prioriteres og forbedres.

179 KORT

180 9.4.8 Fredninger I Odense Kommune er en række områder fredet. Disse områder er omfattet af en fredningskendelse, og Odense Kommune spiller en aktiv rolle som naturplejer af de fredede områder. De fleste fredede arealer er landskabsfredninger og/eller fredninger med et kulturhistorisk sigte. Kun få fredninger har et geologisk eller et biologisk sigte. Mange af de fredede områder rummer dog store biologiske interesser. Kommuneplanen indeholder ikke retningslinjer for fredede arealer, da arealerne i sig selv er beskyttede gennem servitutter på de berørte ejendomme. De store fredninger Odense Ådal er den absolut største fredning i Odense Kommune og omfatter hele Odense Ådal. Til forskel fra mange andre fredninger har denne fredning et bredt formål. Formålet er at sikre både de landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske værdier. Fredningen af Odense Ådal startede med mindre fredninger i hhv og 1982, mens den store fredning startede i Kongens Have i den centrale del af Odense blev fredet i 2003 med det formål at sikre havens landskabelige, kulturhistoriske, naturmæssige og rekreative værdier. Mindre fredninger Spredt i kommunen er også minde fredninger, der ofte har til formål at sikre landskabskarakteren i mindre områder. Det gælder bl.a. Davinde Mølledam (1971), Næsbyhoved Skov (1942), 2 ha skov og enge ved Stavids Å (1968), 200 m strækning af Ryds Å (1970), stengærder og træer på herregården Hollufgård (1942) og Dyred Banke (1942), Lindved Mølledam og Allé (1950/1961) og Lindved Å (1966). Odense Ådal er fredet gennem hele Odense Kommune. Kirkerne Omkring mange af kommunens kirker er de nærmeste omgivelser fredet ved såkaldte Provst Exner fredninger, der har til formål at sikre, at kirkernes nærmeste omgivelser friholdes for bebyggelse. Disse fredninger blev gennemført i 1950'erne.

181 KORT

182 9.5 Grundvandsinteresser Mål I Odense Kommune vil vi til enhver tid indvinde grundvand af en god kvalitet til at dække kommunens nuværende og fremtidige behov for vandforsyning til borgerne og erhvervslivet (jordbrug og industri mv) Vi vil i videst muligt omfang basere Odense Kommunes drikkevandsforsyning på uforurenet grundvand Vi vil beskytte grundvandsressourcen, vi råder over i kommunen, frem for at hente vores drikkevand i nabokommunerne Vi vil basere grundvandsbeskyttelse på forebyggelse, f.eks. ved at arbejde aktivt for at rejse skov Vi vil basere vandforsyningen på et grundlag, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen med mindst muligt spild og færrest mulige negative påvirkninger af omgivelserne, så det også sikres, at målene for natur og overfladevand kan overholdes Knap 60 % af Odense Kommunes areal er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, hvor man finder de grundvandsmagasiner, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen, både den nuværende og den fremtidige indvinding. En stor del af kommunens vandforbrug hentes dog udenfor kommunegrænsen. Odense Kommune tilstræber at beskytte grundvandet indenfor kommunegrænsen, så indvindingen i videst muligt omfang kan ske her, hvor kommunen selv er ansvarlig for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Den største del af den vandindvinding, der sker i Odense Kommune, sker i de områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som dækker hele den vestlige del af kommunen. Rent drikkevand er vigtigt for os alle. Forsyningen af drikkevand fra vandværker og private anlæg er i dag baseret på grundvand. Det samme gælder med nogle få undtagelser indvinding til vanding i jordbruget og til industri, hvor en lille del indvindes fra vandløb. På den baggrund er det vigtigt at sikre grundvandsressourcen mod forurening samt overudnyttelse. Yderligere skal det sikres, at vandindvindingen ikke er i konflikt med vandløbs- og naturinteresser. Vandplaner og indsatskortlægning Der er to statslige initiativer til sikring af grundvandsressourcen: Vandplaner og indsatskortlægning. Vandplanerne fastlægger kvalitetsmål for hele vandkredsløbet og indeholder mål og retningslinjer knyttet til beskyttelsen af grundvandsressourcerne, herunder overordnede retningslinjer for arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser. Vandplanerne skal bl.a. sikre, at der ikke bruges mere grundvand, end der dannes. Staten gennemfører i disse år også en kortlægning af grundvandsforholdene i Danmark. Denne kortlægning skal give grundlag for, at kommunerne kan udarbejde egentlige indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen, som er knyttet til de aktuelle lokale forhold. Den statslige kortlægning er endnu ikke afsluttet for de områder, der ligger i Odense Kommune, men skal være færdig senest i Den nuværende beskyttelse af grundvandet sker derfor på baggrund af den tidligere amtslige planlægning på grundvandsområdet. Retningslinjer for aktiviteter i områderne med særlige drikkevandsinteresser er fastlagt i de statslige vandplaner.

183 KORT

184 9.5.1 Beskyttelseszoner for grundvand Odense Kommune har valgt at opdele kommunen i zoner med forskelligt behov for beskyttelse af grundvandet. De mest sårbare områder skal have den højeste beskyttelse, mens der i mindre sårbare områder gives mulighed for aktiviteter, som f.eks. byudvikling, der potentielt kan udgøre en trussel for grundvandet. Zone 1 Zone 1 består af de absolut vigtigste områder helt tæt på vandværkernes indvindingsboringer og af såkaldte nitratfølsomme indvindingsområder. Det er områder, hvor der dannes særlig store mængder af grundvand, og hvor der er stor risiko for, at aktiviteter på jordoverfladen vil afspejles i grundvandet. Boringsnær beskyttelse og nitratfølsomme indvindingsområder Der kan være en generel 300 meters beskyttelseszone, eller der kan være udregnet et såkaldt boringsnært beskyttelsesområde, baseret på de lokale forhold. Nitratfølsomme indvindingsområder Fyns Amt udpegede en række nitratfølsomme indvindingsområder, primært på baggrund af informationer om, hvor der i boringer er fundet sand i overfladen og kun tynde lerlag, der kan beskytte. Boringsnært beskyttelsesområde omkring en vandværksboring i Bellinge øst. Der vil derfor, i disse områder, ske en særlig stor grundvandsdannelse, og stoffer som gødning og pesticider vil næsten uhindret kunne sive ned til grundvandet. De nitratfølsomme områder revideres og vedligeholdes af staten på baggrund af indsatskortlægningen. Zone 2 Zone 2 er indvindingsoplande til vandværkernes indvindingsboringer. Indvindingsoplande Et indvindingsopland er det område, hvor hovedparten af grundvandet til en boring kommer fra. Indvindingsoplandenes udstrækning og størrelse er afhængige af boringernes placering, geologien i området og den mængde af grundvand, der pumpes op. Etableres der en ny boring eller pumpes der mere vand op end hidtil, skal man altså regne med at skulle ændre på udstrækningen af indvindingsoplandene. Det kan være en udfordring i forhold til kommunens samlede arealplanlægning og afstemning af interesser. Indvindingen af grundvand i Odense er dog rimelig stabil, og der er ikke planer om radikal omlægning eller etablering af nye boringer, ud over i området ved Elmelund, hvor arealerne allerede er opkøbt til skovrejsning netop for at beskytte de nye boringer, der er under etablering. Zone 3 Zone 3 er områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor der i mange tilfælde efter Odense Kommunes vurdering vil kunne gives tilladelse og planlægges til en anden anvendelse f.eks. byudvikling. Områder med særlige drikkevandsinteresser - OSD Retningslinjerne for beskyttelse i OSD er fastsat i den statslige vandplan.

185 OSD revideres og vedligeholdes af staten på baggrund af indsatskortlægningen. Zone 4 Zone 4 er områder, der ligger udenfor OSD og indvindingsoplande, og hvor der ikke er ekstra behov for at beskytte grundvandet. KORT

186 9.7 Arealanvendelse i det åbne land Mål I Odense Kommune vil vi sikre udviklingsmulighederne for jordbrugserhvervet på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag Vi vil sikre, at brugen af det åbne land sker under hensyntagen til landskab, natur og miljø Omkring en storby som Odense er behovene og ønskerne til brugen af det åbne land meget store. Der skal både være plads til råstofindvinding, jordbrug, tekniske anlæg og rekreative fritidsformål, samtidig med at de særlige landskabelige og naturmæssige værdier samt grundvandet skal beskyttes. Det åbne land er en vigtig del af produktionsgrundlaget for landbruget. Det åbne land i Odense skal på samme tid danne ramme om en række aktiviteter og arealanvendelser, og udgøre produktionsgrundlaget for landbrug, gartneri og skovbrug.

187 9.7.1 Jordbrug Mål I Odense Kommune vil vi sikre balance mellem hensynet til den jordbrugsmæssige produktion, hensynet til miljøet og naturen samt det åbne lands rekreative benyttelse Vi vil styrke og fastholde kommunens position og potentialer på gartneri-, frugt- og bæravlsområdet Vi vil sikre udviklingsmuligheder, der muliggør, at den almindelige jordbrugsdrift kan suppleres med erhvervsmæssige aktiviteter, der kan udnytte nærheden til storbyen og dens borgere Vi vil bevare de gode dyrkningsarealer under hensyntagen til en mangeartet anvendelse af det åbne land Vi vil sikre udviklingsmulighederne for husdyrbrug ved at minimere miljøkonflikter Vi vil sikre en sammenhængende jordbrugsplanlægning, hvor Odense Kommune vil indgå i samarbejde med nabokommunerne Landbruget i Odense Kommune er et meget bredt sammensat erhverv. Produktionen foregår på bedrifter af vidt forskellige typer og størrelser og omfatter stort set alle landbrugsprodukter. Væksthusgartnerier ved Stige. Hovedparten af bedrifterne ligger fordelt i det åbne land og giver landskabet dets karakteristiske variation med landbrugsejendomme, markflader af varierende størrelse og forskellige afgrøder, veje og levende hegn. Væksthusgartnerierne som findes i stort antal i Odense Kommune er hovedsagligt samlet i klynger, mens en stor del af de større landbrugsbedrifter med dyrehold ligger i et bredt bælte langs kommunegrænsen. Her vil de nære konflikter til miljøfølsom arealanvendelse som oftest være mindst. Odense Kommune er primært en bykommune, og derfor vil der til stadighed være ønske om inddragelse af jordbrugsarealer til bymæssige formål. Når det sker, skal der tages størst mulig hensyn til jordbrugsinteresserne i området. For at give jordbrugserhvervet en øget investeringssikkerhed er der udpeget særligt værdifulde jordbrugsområder, hvor jordbrugserhvervet er det primære, og hvor der skal være en særlig planlægningsmæssig begrundelse for inddragelse af jordbrugsarealer til andre formål. Der er både udpeget områder for væksthusgartnerier og for det mere traditionelle landbrug. Desuden er der udpeget områder, hvor der evt. kan placeres store husdyrbrug. Som grundlag for jordbrugsplanlægningen har Odense Kommune udarbejdet en kommunal jordbrugsanalyse som supplement til statens jordbrugsanalyse. Retningslinjer a Der skal ved inddragelse af jordbrugsarealer til andet formål økonomiseres med jordbrugsarealerne, og der skal undersøges eventuelle alternative placeringsmuligheder med henblik på at opnå den for jordbruget mindst belastende løsning, hvis dette kan gøres uden at tilsidesætte andre tungtvejende hensyn b Ved inddragelse af jordbrugsarealer til andet formål skal det tilstræbes at værne om velarronderede ejendomme af en størrelse, der også fremover vil udgøre levedygtige ejendomme med gode bygninger, ejendomme, hvor der er foretaget betydelige investeringer, væksthuse, ejendomme med langsomt groende vækster (frugtplantager, skove m.v.), samt hvor der er markvandingsanlæg. Hensynet til vandmiljøet, styrkelse af naturgrundlaget, naturgenopretning, rekreative forhold, byvækst, turistanlæg og andre samfundsmæssigt vigtige formål kan imidlertid indebære, at ovennævnte hensyn må nedprioriteres.

188 Særligt værdifulde landbrugsområder For at sikre en fortsat udvikling af såvel heltids- som deltidsjordbrug og sikre variationen i den jordbrugsmæssige arealanvendelse har Odense Kommune i dialog med nabokommunerne udpeget særligt værdifulde landbrugsområder. Ved udpegningen er der taget hensyn til, at det åbne land i Odense Kommune - ud over at give grundlag for en jordbrugsproduktion - fortsat skal være et åbent landskab, hvor der også er plads til sikring af rent drikkevand, rekreative interesser, samt de miljø-, landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser, som er kendetegnet og vilkårene for storbynære jordbrugsområder. Ved ønsker om at inddrage dele af særligt værdifulde landbrugsområder til ikke-jordbrugsmæssige formål skal der være en særlig planlægningsmæssig begrundelse for at landbrugsinteresserne tilsidesættes. Landbrugsarealer, som ligger i særligt værdifulde landbrugsområder, kan som øvrige jordbrugsområder være pålagt dyrkningsrestriktioner, som bl.a. er udmeldt gennem generelle og konkrete statslige udpegninger eller gennem kommunal indsatsplanlægning for drikkevandsbeskyttelse. Prioritering af jordbrugsinteresserne i de særligt værdifulde landbrugsområder udelukker dermed ikke hensynet til miljøet, som f.eks. beskyttelse af grundvand, overfladevand og natur. Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder vil der være arealer, der er beskyttet eksempelvis beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3, Natura2000-områder samt stier, hegn og kulturhistoriske elementer, som vil være omfattet og beskyttet af anden lovgivning. Udpegningen ændrer ikke i enkeltsagsbehandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Retningslinjer c Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder prioriteres en fortsat jordbrugsmæssig arealanvendelse højt. Landbrugets struktur Bedriftsstrukturen i landbruget i Odense Kommune har, som i det øvrige Danmark, over en lang årrække ændret sig i retning af færre, større og mere specialiserede bedrifter. Karakteristisk for Odense Kommune er dog, at 70 % af landbrugsbedrifterne er små bedrifter med 2-30 hektar jord. Det tilsvarende tal for Fyn som helhed er 53 %. Mange af disse mindre landbrugsbedrifter er deltids- eller fritidsbrug med ammekvæg, får, hestehold eller planteavl - herunder specialafgrødeproduktion. Der tegner sig et billede af en todelt landbrugsstruktur. Den ene del består af en stor gruppe bedrifter, der primært tjener til bolig- og fritidsformål og en anden del med få store bedrifter, der driver over halvdelen af kommunens landbrugsareal. Omkring 600 ha, svarende til 4 % af landbrugsarealet i Odense Kommune, dyrkes økologisk, hvilket er under landsgennemsnittet. Det er typisk planteavlsbedrifter. Den gennemsnitlige økologikse bedriftsstørrelse er omkring 30 ha, mens gennemsnittet for alle bedrifter i kommunen er på ca. 40 ha. Hensynet til vandmiljøet, natur-, landskabs-, grundvands- og drikkevandsbeskyttelse m.v. kan indebære ønsker eller krav om ekstensiveret drift af arealer.

189 KORT

190 Væksthusgartnerier Over 40 % af væksthusarealet i Danmark ligger i Odense Kommune. Gennem tiden har forskellige faktorer været bestemmende for gartneriernes lokalisering. Aktuelt er adgangen til relativ billig varmeforsyning fra Fynsværket af væsentlig betydning. Karakteristisk for de odenseanske væksthusgartnerier er, at de i gennemsnit er markant større end gartnerier i det øvrige Danmark. Med en fortsat strukturudvikling i retning af færre, men større væksthusgartnerier, må det derfor forventes, at væksthusgartnerierne i Odense er godt rustede til at imødegå de kommende års udfordringer. Det er væksthuserhvervets vision på sigt at fordoble produktionen og netopvæksthusgartnerierne i Odense vil (skal) være lokomotivet for denne udvikling. Odense Kommune har udpeget væksthusområder ved Stige, Bellinge, Fangel og Åsum. Væksthusområdet ved Stige er det område, der er kraftigst udbygget, og består i dag af en blanding af nye og gamle produktionsanlæg. Området ved Bellinge rummer få store gartnerier. Ved Fangel har en række gartnerier etableret sig både i og udenfor væksthusområdet. Væksthusområdet ved Åsum har stadig en stor rummelighed og området ligger op ad Ring 3. Området kan derfor være et rigtig godt udgangspunkt for en fortsat vækst og udvikling af væksthusgartnerierne omkring Odense. Retningslinjer Erhvervets struktur Væksthusgartnerierne i Odense Kommune udgør rygraden i den erhvervsgartnerklynge, som Erhvervsfremmestyrelsen har identificeret på Fyn. Klyngen består af væksthusgartnerier, distributionsog salgsvirksomheder samt leverandører af udstyr og tilbehør for gartnerierne. Klyngens virksomheder omsætter for omkring 2 mia. kr. årligt, og heraf er ca. 1,5 mia. kr. via eksport. Gartnerierhvervet i Odense Kommune er præget af en markant strukturudvikling i retning af færre virksomheder, men i modsætning til det øvrige Danmark, er der ikke sket noget fald i det samlede væksthusareal d De udpegede væksthusområder er forbeholdt væksthusgartneriet. Der kan dog, indenfor væksthusområderne, yderligere placeres følgevirksomheder, der knytter sig til væksthuserhvervets daglige drift, og som ikke er meget pladskrævende. Der skal være tale om en type virksomhed, der indgår i erhvervsgartneriets kompetenceklynge. Virksomhedens forretningsområde skal være koncentreret omkring væksthussektoren og dennes daglige drift. Det vil sige, at f.eks. virksomheder, der producerer væksthusudstyr og som lejlighedsvis leverer til den ene eller den anden væksthusvirksomhed, ikke er omfattet.

191 KORT

192 Placering af store husdyrbrug Landbrugets strukturudvikling betyder, at der bliver færre, men større husdyrbedrifter - også i en bykommune som Odense Kommune. Dertil kommer, at landbrugsloven blev ændret i 2010, så grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift, blev ophævet. Der vil derfor kunne opstå meget store husdyrbrug med industrikarakter i det åbne land og er er åbnet op for en udvikling af bygninger og anlæg, som kan påvirke omgivelserne i langt større grad end tidligere. Udpegning af områder til placering af store husdyrbrug skal dels bidrage til at sikre investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder, dels bidrage til at der tages hensyn til naboer, det omgivende landskab og øvrige arealinteresser i det åbne land. I Odense Kommune er der stadig mulighed for udvikling og udvidelse af husdyrbrugene - navnlig på ejendomme, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer og andre arealinteresser - f.eks. landskab-, natur- og miljøinteresserne. For en del husdyrbedrifter er en udvidelse dog vanskelig på grund af den relativt store befolkningstæthed i Odense Kommune. Det betyder, at det er vanskeligt at overholde bl.a. afstandskravene til nabobeboelse. Udpegningen af områder til store husdyrbrug er foretaget med udgangspunkt i beregninger af lugtgeneafstande for svinebrug i forhold til arealer i byzone. Derudover er der ved udpegningerne lagt vægt på, at der er forholdsvis god infrastruktur i og til områderne, og at husdyrproduktion skal kunne understøtte eksisterende eller planlagte biogasanlæg. Endelig er der lagt vægt på, at der udpeges større sammenhængende områder, der er robuste i forhold til andre planlægningsmæssige udviklingsmuligheder - også på lang sigt. Husdyrbrugenes struktur Antallet af husdyr i Odense Kommune har i perioden fra 2003 til 2010 været faldende. For kvæg har nedgangen været på 41%. Kvægbruget består i dag af få større malkekvægbrug og mange små kødproducerende kvægbrug. For svinebruget har tilbagegangen været mindre. Svinebruget består i dag af få store svinebrug. Denne udvikling er parallel til udviklingen mange andre steder i navnlig Østdanmark og skal ses som udtryk for strukturtilpasning. De tilbageværende husdyrbrug i Odense Kommune er levedygtige virksomheder, der konsoliderer sig og udvider produktionen indenfor eksisterende rammer. Odense Kommune har på den baggrund udpeget et større sammenhængende område syd for Fangel. I området nord og vest for Allesø og Lumby kunne der være mulighed for yderligere en udpegning. En eventuel fremtidig udpegning i dette område vil ske i samarbejde med Nordfyns Kommune. Større svinebrug sydvest for Bellinge.

193 Der er fortsat mulighed for at udvide eksisterende eller etablere nye store husdyrbrug med mere end 500 dyreenheder uden for de udpegede områder. Det udpegede område til store husdyrbrug er ikke udtryk for en garanteret mulighed for etablering af store husdyrhold, idet der bl.a. fortsat skal ansøges om miljøgodkendelse til etablering af husdyrbrug inden for områderne på samme måde som uden for områderne. Indenfor det udpegede område er der særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme områder. Etablering af store husdyrbrug skal respektere beskyttelsen af grundvandet. Retningslinje e Inden for områder for store husdyrbrug prioriteres udvidelse og etablering af byggeri og anlæg til husdyrproduktion. Husdyrproducenters udviklings- og investeringsinteresser vægtes højt og søges tilgodeset. Det udpegede område ligger i område med særlige drikkevandsinteresser og for en stor del i nitratfølsomme indvindingsområder og derfor kan der være særlige krav til indretning og drift for anlæg og opbevaringsfaciliteter. Byggeri og anlæg til husdyrproduktion i områder til store husdyrbrug skal overholde de gældende miljøregler og retningslinjer for byggeri - bl.a. af hensyn til de landskabelige interesser, jf. retningslinjer i 9.3 og 9.4 og grundvandsinteresserne. KORT

194 9.7.2 Skovrejsning Mål I Odense Kommune vil vi med skovrejsning fremme en aktiv beskyttelse af kommunens grundvandsressourcer Vi vil forbedre spredningsmulighederne og skabe sammenhænge for det vilde dyre- og planteliv Vi vil fremme bynære og friluftsmæssige landskabskvaliteter Vi vil undgå skovrejsning på steder, hvor det af hensyn til anden planlægning eller væsentlige interesser er uhensigtsmæssigt at plante ny skov Vi vil samarbejde med staten og VandCenterSyd om at skabe store sammenhængende skovområder Skove opfylder mange formål. Skovbrug, rekreative områder, naturområder, spredningsforbindelser for dyr og planter og grundvandsbeskyttelse. Odense Kommune er relativ skovfattig. I de seneste årtier er skovarealet i Odense Kommune dog øget til nu at udgøre 11,1 % af arealet. På landsplan udgør skovarealet ca. 14 % af arealet. Odense Kommune har en række skove, hvoraf en del er bynære. Kratholmskoven, Fruens Bøge og Lungs Grave, Næsbyhoved Skov (der gemmer på en middelalderlig slotsbanke), Kohaveskoven, Skovene ved Hollufgård og Hole Skov mod vest. De første 2 egetræer plantes ved indvielsen af det nye store skovområde omkring byen Elmelund vest for Odense. I de senere år er der sket tilplantning og skovrejsning, så Odense Kommune nu også har H.C.Andersen Skoven, Tusindårsskoven og Kirkendrupskoven, hvor staten har rejst skov på over 100 ha. I bakkelandskabet sydvest for Odense by findes det største område med private skove - Hesbjerg Skov. Skovrejsning Skovrejsning ønskes af mange grunde. Siden 1993 har der været udpeget skovrejsningsområder som grundlag for at nå det statslige mål, om fordobling af Danmarks skovareal. I forbindelse med Vandmiljøplan II vedtog Folketinget, at der skulle ske en styrkelse af skovrejsningsindsatsen og samtidig en øget prioritering af skovrejsning til beskyttelse af grundvandsressourcen og til bynære rekreative mål. Som led i EU's miljø- og landbrugspolitik gives der støtte til skovrejsning. I Danmark er ordningen gennemført sådan, at kommunerne gennem planlægningen skal udpege områder, hvor der kan opnås maksimal støtte til privat skovrejsning, og hvor statens etablering af ny skov som hovedregel skal finde sted. Skovrejsningsaftalen Odense Kommune indgik derfor i 2001 en samarbejdsaftale om offentlig skovrejsning på mere end ha med Odense Vandselskab og Naturstyrelsen, Fyn. En del af denne aftale rummer skovrejsningsområdet ved Elmelund. Jordfordeling i området er gennemført, og der arbejdes med en detailplanlægning af skovområdet. En planlægning, der vil ske med inddragelse af områdets beboere, foreninger m.v. Aftaleområderne fremgår af skovrejsningskortet. Områder hvor skovrejsning er ønsket (positivområder) Skovrejsningsområderne er udpeget for dels af sikre kommunens grundvandsressourcer og dels for at sikre bynær skovrejsning. Endelig indgår udpegninger indenfor den Grøn-blå struktur og naturnetværket, med henblik på at skabe bedre spredningsmuligheder for dyre- og planteliv. I områder, som er udpeget til skovrejsning, kan der være arealer, der ikke må tilplantes efter anden lovgivning, f.eks. beskyttede naturtyper.

195 Områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder) Områder, hvor skovrejsning er uønsket, udpeges på steder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre planlægnings- og beskyttelseshensyn, såsom vejreservationer, Odense Lufthavn, væksthusområder, kirkebeskyttelseszoner, særlige bevaringsværdige landsbyejerlav, kulturhistoriske beskyttelsesområder, særlige landskabelige beskyttelsesområder, særlige udsigter, potentielle vådområder, råstofgraveområder, vindmølleområder, byudviklingsområder og geologiske beskyttelsesområder. Udpegningen af arealer, hvor skovrejsning er uønsket, omfattet ikke arealer med fredskovspligt. Uden for de udpegede skovrejsningsområder, og områder, hvor skovrejsning er uønsket (neutrale områder), må der også rejses skov. Retningslinjer a De udpegede skovrejsningsområder ønskes tilplantet med skov b Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder), må der ikke plantes skov c Inden for det øvrige åbne land kan der plantes skov. KORT

196 11. Energi I Odense Kommune har vi siden 2008 haft fokus på energi og klima, hvor vi i miljøpolitikken satte ord på visionen om at blive klimaby i europæisk særklasse. I Odense Kommunens nye miljøpolitik fra 2012 er denne politiske linje fortsat, og kommunens strategiske energiplan fra 2012 sætter yderligere fokus på optimal og bæredygtig udnyttelse af energiressourcerne samt på energibesparelser.

197 11.1 Strategisk energiplan Odense Kommune vil fortsat arbejde for at være en ambitiøs klimakommune. Det kræver en omstilling i energiforsyningen fra fossile brændsler til grøn energi og et øget fokus på energibesparelser. Odense Kommune har udarbejdet en strategisk energiplan, der sætter fokus på optimal udnyttelse af energiressourcer og mulige energibesparelser. Energiplanen skal fremme det lokale og nationale politiske ønske om at omstille det nuværende energisystem til et energieffektivt og fleksibelt system uafhængigt af fossile brændsler. Energiplanen sætter rammerne for udviklingen af energiområdet. Kommunens myndighedsopgaver retter sig dog primært mod varmeforsyningen, men vi ønsker aktivt at understøtte omstillingen af energisystemet, ligesom det er vores håb, at energiproducenter, forsyningsselskaber, erhvervslivet og borgere vil engagere sig i de energiprojekter og fremtidige udviklingsarbejder, som energiplanen beskriver. Link til projekter. Energiplanen vil blive revideret og evalueret hvert 4. år samtidig med kommuneplanen. Næste strategiske energiplan vil blive udarbejdet i et samarbejde med de andre fynske kommuner.

198 Mål og nye udpegninger Mål I Odense Kommune vil vi i 2030 have omstillet vores energiforsyning fra brug af fossile brændsler til en grøn og bæredygtig energiforsyning, baseret på vedvarende energi og et lavt energiforbrug. Vores mål er fastsat på baggrund af den kommunale klimaplans mål om en CO2 neutral varmeforsyning i 2030 og en skærpelse af regeringens mål om, at el- og varmeforsyningen i Danmark dækkes af vedvarende energi i I Odense Kommune vil vi altså være uafhængige af fossile brændstoffer, vores energiforsyning skal bygge på et bæredygtigt grundlag og på vedvarende energi, og vi vil reducere udledningen af CO2 og forsøge at bremse de klimaforandringer vi allerede mærker i dag. Faktaboks: Energiforbruget i Odense fordeler sig på 47 % fjernvarme, 21 % olie (primært transport) og 18 % el. Nationalt fordeler forbruget sig på 42 % olie, 18 % fjernvarme og 18 % el. Indbyggerne i Odense bruger i gennemsnit 90 GJ/år. Nationalt bruger hver indbygger i Danmark i gennemsnit 118 GJ/år.

199 Nye udfordringer og initiativer Ressourcerne på jorden er begrænsede. De fossile brændsler, specielt olie og naturgas, vil på sigt blive en verdensomspændende mangelvare, og priserne vil stige markant. Afbrænding af fossile brændsler til produktion af energi bidrager til øget CO2 i atmosfæren, hvilket får vores klima ændrer sig. Vi er samtidig blevet afhængige af andre landes priser på energiressourcer, hvilket bl.a. svækker vores konkurrenceevne. Vi er derfor nødt til at bevæge os fra en fossil til en ikke-fossil energiforsyning. For at opnå et fossilfrit energisystem, skal hele energiforbruget dækkes af vedvarende energi fra vind, sol og biogas. Nationalt forventes, at vind- og solenergi skal dække op til 80 % af energiforbruget, mens biogas baseret på biomasse skal dække resten. Vores fælles udfordring består i at skabe et fleksibelt energisystem baseret på intelligente løsninger. El skal være den primære energikilde. Samtidig skal vi udnytte energikilderne mere effektivt. For at kunne løse udfordringen, skal der fokuseres på 3 indsatsområder: Øget anvendelse af vedvarende energi Intelligent forsyning og forbrug (smart grid) Energibesparelser Vi skal bevæge os væk fra en fossil til en ikke-fossil energiforsyning. I kommunens energiplan er det nærmere beskrevet, hvad de 3 indsatsområder dækker over. Øget anvendelse af vedvarende energi kan bl.a. udmøntes gennem kommuneplanen, ved at planlægge for vindmøller, biogas- og solenergianlæg.

200 Status og ændringer Energiforbruget i Odense Kommune dækkes i dag primært af fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Andelen af vedvarende energi er i dag på 40 %, beregnet efter EU's VE-direktiv, om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. Størsteparten af den vedvarende energi i kommunen hentes fra Fynsværkets halmafbrænding samt den fossilfrie andel af affald, der i dag forbrændes. I de 40 % indgår også Odense Kommunes beregnede andel fra havvindmøller i danske farvande. Vedvarende energi produceret inden for Odense Kommunes grænser er for: Vindmøller i kommunen ca. 2 % af det samlede elforbrug Biogas ca. 1 % af det samlede fjernvarmebehov og ca. 2 % af det samlede elforbrug Solenergi findes der i dag ingen større kollektive anlæg af i kommunen I kommunens energiplan nævnes det, at vind- og solenergiens andel af elforsyningen kan øges ved at udskifte de ældre vindmøller med nye og mere effektive møller og etableringen af solenergianlæg. Det er væsentligt, at finde velegnede placeringer til nye vindmøller og solenergianlæg ved kommuneplanlægning. Potentialet for at producere mere vind- og solenergi er stort, men begrænses af, at Odense Kommune er en tæt bebygget bykommune, hvor mange andre interesser i det åbne land også skal tilgodeses. Vindmøller i det åbne land.

201 11.2 Grøn energi Odense Kommune ønsker en bæredygtig udvikling for energiproduktionen, hvor grøn energi gradvist erstatter fossile brændsler. I en tæt bebygget kommune som Odense med begrænsede arealer og mange forskellige arealinteresser i det åbne land er dette en udfordring, der stiller store krav til planlægning for placering af vindmøller, solenergianlæg samt biogasanlæg mv. Grøn energi - solen som energikilde.

202 Vindenergi Udnyttelsen af vindenergi er for tiden den mest effektive måde at erstatte fossile brændstoffer. Det er derfor hensigtsmæssigt at se på, hvordan vindenergien i Odense kan udnyttes bedre. Med udgangspunkt i kommunens miljøpolitiske mål om at øge anvendelsen af grøn energi, vil vi ved denne kommuneplanrevision undersøge mulighederne for placering af nye store vindmøller i kommunen. Vindmøller kan påvirke omgivelserne på grund af deres højde, støjpåvirkning, skyggekastning, lysrefleksioner og det faktum, at de bevæger sig. Det gør det til en udfordring at indpasse vindmøller i tæt beboede områder som Odense Kommune. Yderligere rummer det åbne land en række værdifulde landskaber og naturområder samt områder med kulturhistoriske værdier, der også skal tages hensyn til i planlægningen for placering af vindmøller. Faktaboks: Vindmøller defineres som møller over 25 m totalhøjde. Husstandsvindmøller defineres som vindmøller med en totalhøjde på 25 m eller derunder. De endnu mindre minivindmøller og microvindmøller skal administreres efter samme regler som husstandsvindmøller. De nye store vindmøller, der typisk opstilles i dag er mellem meter i totalhøjde. I Odense Kommune undersøges muligheden for at opstille nye store vindmøller på op til 125 m i totalhøjde.

203 Vindmøller Mål I Odense Kommune vil vi understøtte en udbygning med store vindmøller på Fyn og Danmark, men ser ingen muligheder for at placere store vindmøller i Odense pga. den tætte bebyggelse Vi vil samarbejde om planlægningen for opstilling af nye vindmøller med vores nabokommuner, så der findes helhedsorienterede løsninger, hvor fokus er på den bedst mulige udnyttelse af vindenergien Vi vil understøtte, at udbygning af vindmøller sker med størst muligt hensyn til de omkringboende samt til de natur-, kulturhistoriske, og landskabelige værdier Eksisterende vindmøller og vindmølleområder Odense Kommunes eksisterende vindmølleplan udlægger 8 vindmølleområder, der samlet kan rumme 17 større vindmøller. Alle vindmølleområderne i vindmølleplanen er lokalplanlagte. Der må kun opstilles vindmøller inden for vindmølleområder. Vindmøllerne må heri maksimalt være 70 m i totalhøjde. I vindmøllerområderne er der i dag opstillet 15 vindmøller, der tilsammen dækker ca husstandes elforbrug, svarende til 2 % af elforbruget i Odense. Vindmøller. Foto: Vindmøllerejseholdet. Regler for opstillingen af vindmøller over 80 m Inden der kan opstilles vindmøller over 80 m, skal der udarbejdes VVMredegørelser, kommuneplantillæg med nye detaljerede rammebestemmelser for møllernes placering, størrelse og udseende samt lokalplaner. Der er en lang række afstandskrav, som vindmøller skal overholde til veje, kirker, beskyttelsesområder mv. se baggrundrapport om grøn energi. Der må fx ikke være boliger inden for 4 gange totalhøjden af vindmøllen med mindre beboerne bliver medejere af vindmøllerne. Støjbestemmelser fastlægges i en bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Ny undersøgelse om opstilling af nye store vindmøller i landzonen Der gennemført en arealanalyse i foråret 2013, der afdækker mulighederne for at opstille nye store vindmøller i landzonen inden for Odense Kommune med en totalhøjde på maksimalt ca. 125 m. - Læs mere om undersøgelsen i baggrundrapporten Grøn energi. Resultatet af denne analyse er, at de energimæssige gevinster ved opstilling af høje vindmøller i Odense er begrænsede. Det skyldes dels, at vindenergien i sig selv er begrænset, og dels fordi etablering af nye vindmøller, ifølge lovgivning om visuelle hensyn, forudsætter nedtagning af eksisterende vindmøller, såvel inden for som uden for kommunen. I den nordlige del af Odense Kommune er det på grund af nærheden til H.C. Andersen Lufthavnen ikke muligt at opstille nye vindmøller. Store dele af den sydlige del af Odense og landskaberne udenfor vil blive visuelt påvirket af vindmøllerne. Opstilling af store vindmøller kan på grund af støjhensyn tillige betyde, at 1-3 boliger skal fjernes pr. nye vindmølleområder, med mindre beboerne bliver medejere af vindmøllerne. Analysen viser også, at de mulige nye vindmøllerområder, ud fra et samlet hensyn til øvrige interesser, typisk kun vil kunne indeholde 2 store vindmøller. De nævnte forhold må samlet set forventes at forringe økonomien væsentligt. Ingen nye vindmølleområder på nuværende tidspunkt De bestående 8 vindmølleområder bevares i kommuneplanen. På baggrund af ovennævnte arealanalyse kan det ikke anbefales, at der opstilles nye høje vindmøller inden for Odense Kommune. Mulighederne for at opstille vindmøller på Fyn vil blive taget op i et samarbejde med de øvrige fynske kommuner.

204 Husstandsvindmøller Mål I Odense Kommune vil vi understøtte en udbygning med husstandsvindmøller. Udbygningen skal afvejes og underordnes øvrige vigtige arealinteresser i byen og i det åbne land Husstandsvindmøller i landzonen Det kræver normalt en landzonetilladelse at opføre en husstandsvindmølle. Hver enkelt ansøgning bliver vurderet konkret med udgangspunktet i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, vindmøllecirkulæret, kommuneplanens retningslinjer for det åbne land og de konkrete støjforhold. Vindmøllecirkulæret tillægger landskabs- og naturhensyn en særlig vægt i den konkrete afvejning, og opstilling af husstandsvindmøller skal derfor indpasses i det omkringliggende landskab. Husstandsvindmøller i byzonen Odense Kommune har modtaget enkelte ansøgninger om opstilling af vindmøller i byen. De hidtidige regler har ikke gjort det muligt, men i målet om at styrke produktionen af grøn energi ændres de generelle rammebestemmelser for lokalplanlægning, således at der kan opstilles husstandsvindmøller i byzonen. Nye husstandsvindmøller må dog ikke være til gene for de nærmeste naboer, støjnormerne skal overholdes og der skal holdes en afstand på minimum 100 m fra delområder, der ifølge kommuneplanens bestemmelser kan indeholde beboelse. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller gælder også for husstandsvindmøllerne i byen. Disse nye regler åbner mulighed for at der kan opstilles 1-3 husstandsvindmøller ved Odense Universitet og i andre større erhvervsområder i byen. Der er udviklet små husstandsvindmøller, der er beregnet til opstilling tættere på beboelse. Der er endnu ikke særregler for små husstandsvindmøller, hvilket betyder, at VVM-reglerne for vindmøller i byen ikke skelner mellem store og små vindmøller. På den baggrund vurderes det, at der skal udarbejdes VVM-redegørelse, hvis der ønskes opstillet mere end tre vindmøller på samme sted i byen. Husstandsvindmølle. Faktaboks Husstandsvindmøller defineres som vindmøller med en total højde på 25 m eller der under. Husstandsvindmøller er egnede til at forsyne enkeltejendomme med strøm. Fælles for deres udformning er den lave højde og lille rotor, der bevirker en mindre landskabelig påvirkning end ved de store vindmøller.

205 På universitetsområdet og i nogle af de store erhvervsområder (blå områder) er der mulighed for at holde 100 m afstand mellem en ny husstandsmølle og delområder til boliger (lyserøde områder). Det giver mulighed for at opstille støjsvage husstandsvindmøller i byen. Retningslinjer a Husstandsvindmøller kan opstilles i landzone efter en konkret afvejning i forhold til andre planlagte interesser, og såfremt møllerne overholder støjgrænserne i forhold til nabobebyggelse og disses udendørs opholdsarealer. Husstandsvindmøllerne skal placeres i umiddelbar nærhed til eksisterende bebyggelse og evt. beplantning, så disse sammen med husstandsvindmøllen opleves som et samlet element i landskabet møllen må dog maksimalt opføres 30 m fra bebyggelse. Opstillingen må ikke stride mod den kommunale planlægning i øvrigt. Der kan ikke opstilles husstandsvindmøller nær udpegede vindmølleområder b Husstandsvindmøller kan ikke opstilles i områder mv., som er fredede eller under fredning, eller som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, 4, 15 eller 16. Husstandsvindmøller bør som udgangspunkt ikke opstilles på arealer indenfor naturnetværket og lavbundsarealer, som rummer mulighed for gennem naturgenopretning at udvikle sig til naturområder, sårbare landskabsområder, og geologiske interesseområder.

206 Solenergi Mål I Odense Kommune vil vi gennem planlægningen understøtte udbygning af solenergi Vi vil gradvist øge udnyttelsen af solenergien i takt med omdannelsen af de store byomdannelsesområder i Odense by Vi vil sikre, at udbygningen af solenergi respekterer bygningsbevarende interesser og kulturmiljøer Vi vil understøtte, at udbygning af solenergi sker med størst muligt hensyn til de omkringboende samt til de naturmæssige, kulturhistoriske, og landskabelige værdier. Solcelleanlæg I Odense er der i dag opstillet forholdsvis få solcelleanlæg på enkeltejendomme. Odense Kommune får et stigende antal forespørgsler om opstilling af større solcelleanlæg i byen. Solcelleanlæg, både i byen og på landbrugsarealer kan styrke kommunens mål om at grøn energi skal dække en større del af energiforsyningen. Flere større virksomheder og institutioner er interesseret i at få et godt CO2-regnskab, ikke mindst i forbindelse med nybyggeri, hvor solcelleanlæg kan spille en vigtig rolle. Bedre tilskudsordninger har gjort det attraktivt at etablere større solcelleanlæg. Den store interesse for flere solcelleanlæg gør det nødvendigt, at der fastlægges regler i kommuneplanen for opstilling af nye solcelleanlæg. Solcelleanlæg lader sig lettere indpasse i byen end f.eks. vindmøller og jordvarmeanlæg, med der er alligevel i dag flere eksempler i Danmark på uheldigt opstillede solcelleanlæg, f.eks. på bevaringsværdige bygninger. På den baggrund er de generelle rammebestemmelser for lokalplanlægning Solenergianlæg Solcelleanlæg producerer elektricitet direkte af solens lys. Solfangeranlæg bruger energien fra solen til at varme vand op, der ledes til en varmeveksler, der opvarmer noget andet, der kan bruges fx i husets radiatorer eller til varmt vand i hanerne. Solenergi - tilskud I 2012 var støttordningerne særlig gunstige for mindre solcelleanlæg. Støtteordningerne er ændret og på nuværende tidspunkt er støtteordningerne mest attraktive for opstilling af solcelleparker på 400 kw. Dette har for mange kommuner medført mange ansøgninger om solcelleanlæg i det åbne land. KWprisen for solenergi er stadig høj sammenlignet med fx kw-prisen på vindenergi.

207 ændret til, at der ikke kan opstilles solcelleanlæg eller solfangeranlæg i bevaringsværdige bymiljøer og på bevaringsværdige bygninger samt på fredede bygninger. Solfangeranlæg I flere danske kommuner er der etableret større solfangeranlæg i forbindelse med fjernvarmeværker. Disse anlæg tilsluttes direkte til distributionsnettet, da solfangerne ikke kan varme vandet op til de høje temperatur, der bruges i fjernvarmens hovedledninger. Fjernvarme Fyn ønsker at etablere et større solfangeranlæg med transformerstation nord for motorvejen i Odense sydøst. Planlægningen, som skal muliggøre etablering af anlægget, er igangsat, og anlægget forventes at dække ca kvadratmeter og producere varme til 3% af fjernvarmeforbruget i området. Solenergianlæg ved Forskerparken. De gule områder viser mulige overordnede placeringer for kommende solfangeranlæg, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er igangsat en detaljeret planlægning. I det røde områder nord for Fraugde er der påbegyndt en planlægning for et solfangeranlæg. Fjernvarme Fyn er pt. ikke interesseret i at etablere yderligere anlæg end dette. Alle viste områder ligger i fjernvarmeområder, nær eksisterende veje og udenfor naturområder og værdifulde landskaber. Områderne vil højst sandsynligt også kunne bruges til solcelleparker. For solfangeranlæg i byen gælder samme nye generelle rammebestemmelser som for solcelleanlæg. Retningslinjer a Der kan ikke opstilles solcelleparker eller solfangerparker inden for den udpegede Grøn-blå struktur eller i områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser eller inden for de eksisterende eller potentielle naturområder.

208 Biogas Mål I Odense Kommune vil vi understøtte den nationale målsætning i "Grøn Vækst" (2009) og "Energi-aftalen" (2012) om at udnytte 50 % af husdyrgødningen til biogas i Vi vil understøtte, at det meste af biomassen fra landbruget i kommunen skal behandles og omsættes til energi på biogasanlæg inden for kommunegrænsen Odense Kommune har et stort biogasanlæg i Fangel, som er under udvidelse. Fangel Bioenergi modtager husdyrgødning fra lokale landmænd og industriaffald, hovedsageligt fra fynske fødevarevirksomheder. I anlægget omdannes husdyrgødningen og affaldet til biogas og gødning. Biogassen omsættes i anlæggets egne gasmotorer til el og fjernvarmeproduktion til Fjernvarme Fyn og gødningen genanvendes på markerne i landbruget. Ud over anlægget i Fangel findes der et mindre gårdbiogasanlæg ved Davinde. En analyse for Fyn, foretaget af Statens Biogas-rejsehold, viser, at der i Odense Kommune er begrænsede muligheder for at placere flere fælles biogasanlæg. Den primære grund er, at det ikke er muligt at finde egnede placeringer i stor nok afstand til eksisterende og planlagte støj- og lugtfølsomme arealanvendelser, såsom boliger. Analysen viser også, at der i Odense Kommune er begrænsede potentialer i form af uudnyttet husdyrgødning eller affald, når der tages hensyn til den planlagte udvidelse af Fangel Biogasanlæg samt eksisterende og planlagte biogasanlæg i nabokommunerne. Fangel Bioenergi. Transportomkostningerne for husdyrgødning er store set i forhold til værdien af dets energiindhold. Det vurderes på den baggrund, at oplandet til et biogasanlæg er på en 20 km radius omkring anlægget. Fangel biogasanlæg har hele kommunen som opland. Anlægget har kapacitet til at udnytte størstedelen af den gylle, der produceres i Odense Kommune. Hertil kommer, at de fælles biogasanlæg, der planlægges for i nabokommunerne, også vil have oplande, der går ind over kommunegrænsen til Odense, som det kan ses på kortet.

209 Behov for nye store biogasanlæg i Odense En samlet planlægningsmæssig vurdering viser, at der hverken er optimale placeringsmuligheder eller behov for flere fælles biogasanlæg i Odense Kommune. Derfor udpeges der ingen nye placeringsmuligheder eller formuleres retningslinjer for placering af fælles biogasanlæg i Odense Kommune.

210 12. Tekniske anlæg Tekniske anlæg er en nødvendig del af infrastrukturen. De er i kraft af deres størrelse og miljøpåvirkninger tydelige elementer i landskabet og i byrummene.

211 12.1 Tekniske anlæg i Odense Kommune Planlægningen for tekniske anlæg i Odense Kommune skal favne de nye behov og krav, som opstår i takt med udviklingen i et moderne samfund. Ved placering af tekniske anlæg skal hensynet til landskab, naturværdier og bymiljø prioriteres højt. Betegnelsen tekniske anlæg dækker over kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg, miljøanlæg og andre tekniske driftsanlæg. Planlægningen for tekniske anlæg skal være så fleksibel, at den kan rumme nye tiltag i et moderne samfund, særligt på områder som kommunikation og energiforsyning. Der må forventes mange nye tekniske anlæg i de kommende år; kendte såvel som helt nye anlægstyper. Tekniske anlæg kan virke dominerende og være til gene for omgivelserne. Det er vigtigt, at tekniske anlæg indarbejdes i det omgivende miljø. Hensynet til landskabs- og naturværdier skal prioriteres højt. I byzonen skal tekniske anlæg placeres, så de udgør mindst mulig visuel påvirkning af bymiljøet.

212 Højspændingsanlæg Mål Nye højspændingsanlæg under 400 kv skal så vidt muligt etableres som jordkabler Hensynet til landskabs- og naturværdier skal prioriteres højt ved udbygningen og saneringen af højspændingsnettet I 2008 indgik daværende regering en politisk aftale om principperne for den fremtidige udbygning af det overordnede elnet i Danmark hovedsageligt baseret på et kabellagt transmissionsnet. Af Energistyrelsens retningslinjer fra 2008 fremgår det bl.a., at der skal udarbejdes en kabelhandlingsplan for 132/150 kv-nettet og en forskønnelsesplan for 400 kv-nettet. Udbygning af elinfrastrukturen skal ske under hensyntagen til de landskabelige værdier. Kabellægning af højspændingsledninger skal fortsættes og forstærkes i takt med fremskridt i de tekniske og økonomiske forudsætninger. Eltransmissionsnettet Det overordnede eltransmissionsnet på 400 kv og det regionale eltransmissionsnet på 132 kv og 150 kv ejes af staten via selskabet Energinet.dk. Distributionsnettet, der transporterer strømmen det sidste stykke ud til husstande og virksomheder, ejes af de lokale netselskaber. Kabelhandlingsplanen fra 2009 omfatter nedtagning af de eksisterende kv luftledninger og nedgravning af nye kv kabler. En opdatering af kabelhandlingsplanen, der tager hensyn til rammerne i energiforliget fra marts 2012, er blevet en del af Netudviklingsplan Alle væsentlige ændringer eller udvidelser af højspændingsnettet over 100 kv skal godkendes efter elforsyningsloven eller efter Lov om Energinet.dk. Udbygninger og væsentlige ændringer af anlæg over 100 kv omfatter bl.a. etablering af nye kabler og transformerstationer, opgradering af eksisterende luftledninger til flere systemer, samt sanering og nedtagning af eksisterende luftledninger. De eksisterende reservationer til højspændingsanlæg skal fremgå af kommuneplanen. Landkabel fra Fraugde til den Elektriske Storebæltsforbindelse I 2010 blev Øst- og Vestdanmark forbundet elektrisk med et jævnstrømskabel på 400 kv lagt ud på havbunden i Storebælt. Et landkabel på 16 km forbinder søkablet i Storebælt med transformerstationen i Fraugde i Odense Kommune. I den forbindelse er den eksisterende transformerstation i Fraugde blevet udvidet. 400 kv luftledninger Odense syd. Endnu et kabel skal eventuelt på et senere tidspunkt etableres inden for samme tracé. Såfremt dette skulle blive aktuelt, forudsætter etableringen en særskilt optagelse i kommuneplanen. Kabellægning og nyanlæg i Odense Kommune Tidspunkterne for planlagt nedtagning og kabellægning af 150 kv-linjer i Odense Kommune er beskrevet i Kabelhandlingsplanen fra I kabelhandlingsplanen er kabellægning af 150 kv-linjerne Fynsværket- Abildskov og Fynsværket-Graderup planlagt for perioden Kabellægning af 150 kv-linjerne Odense SØ-Fraugde er planlagt for perioden og Fraugde-Svendborg for perioden Placering af linjeføringer fastlægges i en senere planlægning. Forud for kabellægningen af 150 kv-linjen Abildskov-Fynsværket skal der etableres en 400/150 kv-station i Odense SV. Endeligt behov og placering fastlægges i en senere planlægning.

213 KORT

214 Teleanlæg Mål Telekommunikationsområdet skal sikres en fortsat mulighed for udbygning, der samtidigt skal tage vide hensyn til kommunens arkitektoniske og landskabsmæssige værdier, herunder de kulturhistoriske værdier. Master er en vigtig del af infrastrukturen i telenettet, idet de bl.a. benyttes til opsætning af antennesystemer til brug for mobilkommunikation, trådløst internet, til radio og tv mm. Behovet for masteanlæg er stadigt stigende. Stadig flere brugere benytter mobile enheder til mobiltelefoni og trådløst internet. Behovet for mere mobilitet og mere data kræver en fortsat udbygning af den danske mobilinfrastruktur. Eksisterende antenner understøtter ikke altid nyere teknologi. Dette sammen med brugernes stigende behov for datatransmission gør, at der i områder dækket af én eller flere antennepositioner, fortsat kan være behov for udbygning af antennepositioner og udbygning på eksisterende antennepositioner. Opsætning af telemaster er, ud over planloven, reguleret gennem byggelovgivningen og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv. (masteloven). 3. generations telekommunikationssystem I forbindelse med indførelse af et 3. generations telekommunikationssystem (UMTS) er der, for at opnå tilstrækkelig dækning, behov for opsætning af anlæg i et væsentligt større omfang end tidligere og med mindre afstand imellem dem. Dette skyldes, at det nye telekommunikationssystem kan håndtere både taletelefoni og datatrafik (mobilt bredbånd), men signalet rækker kortere end signalet fra det ældre antennesystem GMS. Oplysninger om eksisterende og planlagte antennepositioner i Danmark kan findes på Erhvervsstyrelsens mastedatabase Formålet med masteloven er gennem rammer for fælles udnyttelse af master og opsætning af antennesystemer på bygninger og andre høje konstruktioner at sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt. I det åbne land i Odense Kommune har opsætning af master været for nedadgående, da anlæg hovedsageligt opsættes på allerede eksisterende master. Derimod er der i byområder en stigning i opsætning af anlæg på eksisterende bygningsværker og på mindre master. Kommunen ønsker, at der fortsat skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet, men ønsker også, at der skal tages store hensyn til såvel kommunens arkitektoniske som landskabsmæssige værdier, herunder også de kulturhistoriske værdier. Af planlægnings- og bevaringsmæssige hensyn søges antallet af masteanlæg og deres påvirkning af det visuelle miljø derfor begrænset. Nye anlæg skal så vidt mulig placeres på eksisterende bygningsværker som fx skorstene, siloer, højspændingsmaster og eksisterende antennemaster. I landzonen skal placeringen af anlæg som udgangspunkt ske i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller på eksisterende bygværker som fx vindmøller, siloer, højspændingsmaster el.lign. Telemast. Retningslinjer a Planlægning i landzone og landzoneadministrationen vil respektere de øvrige retningslinjer i kommuneplanen b Teleanlæg uden landskabelige konsekvenser I det åbne land skal placeringen som udgangspunkt ske uden landskabelige konsekvenser. Det vil sige på eksisterende bygværker som fx vindmøller, siloer, højspændingsmaster, eksisterende antennemaster el.lign., uden at installationer bidrager væsentligt yderligere til volumen på den bygning eller det anlæg, de placeres på eller bidrager til højden på samme.

215 c Teleanlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser Såfremt det kan sandsynliggøres med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinje ikke kan overholdes, kan udbygningen ske med begrænsede landskabelige konsekvenser. Det vil sige i eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer - eller hvis dækningsforholdene ikke er tilstrækkelige - i det åbne land (dog i tilknytning til anden bebyggelse eller anlæg). Herved forstås enten etablering af mindre maste-/antenneanlæg på eksisterende bygninger og anlæg (herunder også forhøjelse af eksisterende master/antenner), når bygningsværkets samlede højde herved kun forøges med max. 1/3, eller opstilling af nye master/antenner på max. 30 m på jomfruelig jord. Anlæggene kan dog ikke placeres inden for arealer, der er udlagt eller udpeget som: Områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser Geologiske interesseområder Områder med særlige udsigter Bevaringsværdige sammenhænge Kystkulturmiljøer Kirke udsigtskiler d Teleanlæg med landskabelige konsekvenser Såfremt det kan sandsynliggøres, med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinje og ikke kan overholdes, kan der ske udbygning med nye maste-/antenneanlæg på over 30 m's højde eller udbygning af eksisterende anlæg med maste-/antenneanlæg, der forøger højden af det eksisterende anlæg med mere end 1/3. Placeringen af anlæg skal primært ske i eller i umiddelbar tilknytning til bymæssig bebyggelse. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse - eller i det åbne land (dog i tilknytning til anden bebyggelse eller anlæg). Anlæggene kan dog ikke placeres inden for arealer, der er udlagt eller udpeget som: Områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser Geologiske interesseområder Områder med særlige udsigter Grøn-blå struktur Bynære landskaber Bevaringsværdige sammenhænge Kystkulturmiljøer Kirke udsigtskiler Anlæg af denne type må ikke overstige en samlet højde på 60 m.

216 Affaldsbehandling Mål I Odense Kommune vil vi have et bæredygtig affaldssystem, hvor en høj udnyttelse af ressourcerne i affaldet kombineres med respekt for miljø, mennesker og samfundsøkonomi Affaldshåndteringen prioriteres efter følgende hierarki: Direkte genbrug, genanvendelse, forbrænding og deponering I Odense Kommune vil vi sammenligne miljø, service og økonomi, når indsamlings- og behandlingsmetoder skal gøres bedre, med henblik på at sikre "mere miljø for pengene" Det skal sikres, at der også i fremtiden er tilstrækkelig forbrændingsog deponeringskapacitet til behandlingen af kommunens affald I Odense Kommune vil vi sikre, at affaldsanlæg placeres, udformes og drives, så risikoen for forurening minimeres, og generne for de omboende begrænses mest muligt. Odense Kommune er affalds- og miljømyndighed Anlæg til affaldsbehandling er nødvendige for samfundet. Affaldsanlæg bør altid placeres, udformes og drives, så deres miljømæssige belastning af omgivelserne begrænses mest muligt. Odense Renovation genbrugstation i Næsby. Odense Kommune har med afsæt i Miljøbeskyttelsesloven mange muligheder for at påvirke, hvordan affaldet i kommunen behandles. Som affaldsmyndighed har Odense Kommune ansvaret for at planlægge og tilrettelægge affaldshåndteringen i overensstemmelse med den overordnede danske affaldspolitik. Som miljømyndighed er Odense Kommune ansvarlig for at meddele miljøgodkendelser til mange slags affaldsanlæg. Det betyder, at kommunen kan sikre, at affaldsanlæggene udformes og drives på en måde, så risikoen for forurening minimeres, og generne for de omboende begrænses mest muligt. Herudover fører Odense Kommune miljøtilsyn med affaldsanlæg med samme formål og har ansvaret for placeringen af affaldsanlæg. Odense Kommune ejer Odense Renovationsselskab A/S, der står for store dele af indsamlingen, behandlingen og bortskaffelsen af affaldet i kommunen. Renovationsselskabet samarbejder i denne sammenhæng med andre aktører, og har f.eks. sammen med Marius Pedersen A/S etableret et sorteringsanlæg til bl.a. industriaffald. Affaldsplanlægningen i Odense Kommune Byrådet vedtog den 3. februar 2010 Affaldsplan for Odense Kommune. Affaldsplanen indeholder en status over eksisterende forhold, samt krav til den fremtidige affaldshåndtering inden for en 3-årig planperiode samt et 11-årigt planperspektiv. Der ventes inden længe udstukket nye krav til affaldshåndteringen fra staten. De nye krav kan få væsentlig indflydelse på affaldsbortskaffelsen i Odense, især for det genanvendelige affald fra husholdninger. Odense Kommune skal udarbejde en ny affaldsplan til erstatning for Affaldsplan , og i den nye plan vil de nye statslige krav blive indarbejdet. Indsamling af affald mv. Odense Renovationsselskab A/S varetager indsamling af dagrenovation og papir i 3 ud af 4 distrikter i Odense. I det fjerde distrikt bliver dagrenovationen indsamlet af en privat entreprenør. Der er også etableret henteordninger for storskrald, haveaffald og farligt affald, samt opstillet fælles flaskecontainere.

217 Odense Renovationsselskab A/S varetager endvidere driften af 8 genbrugsstationer, hvor borgere kan aflevere det meste andet affald end dagrenovation. Farligt affald kan afleveres på genbrugsstationerne Snapindvej og Havnegade. Virksomheder kan aflevere affald mod betaling på genbrugsstationerne. Odense Renovation A/S varetager fra 1. januar 2013 også indsamlingsordningerne for farligt affald fra virksomheder i Odense Kommune. Odense Kommune og Odense Renovationsselskab A/S gennemgår løbende de affaldsordninger, som borgerne og virksomheder i Odense tilbydes. Formålet er at få belyst fremtidige muligheder for forbedringer. Forskellige systemer vurderes i forhold til miljø, service og økonomi. Ved gennemgangen sættes fokus på nedgravede affaldssystemer i midtbyen og mulighederne for at øge indsamling af genanvendeligt affald ved de enkelte husstande. Specielt ved nyopførelse af tæt bebyggelse - som på havnen - ønskes æstetisk forbedrede løsninger, hvor indsamlingsmateriel til affald ikke er direkte synligt. Her tænkes på underjordiske systemer eller systemer, som er en integreret del af bygningen. Odense Nord Miljøcenter Odense Renovationsselskab A/S varetager også driften af Odense Nord Miljøcenter. På miljøcentret foretages dels deponering af forskellige typer affald, og dels behandling af andre affaldstyper med henblik på genanvendelse og nyttiggørelse. I perioder foretages desuden oplag af affald, bl.a. med henblik på senere forbrænding. På sigt forventes, at tidligere deponeret affald kan udgraves med henblik på genanvendelse og nyttiggørelse. I øjeblikket deponeres blandet affald, såkaldt mineralsk affald og forurenet jord, der ikke kan genanvendes, asbestaffald samt shredderaffald, der er en særlig type farligt affald fra oparbejdning af metalaffald. Spildevandsslam, have- og parkaffald ved kompostering samt forurenet jord ved rensning behandles med henblik på genanvendelse. Odense Nord Miljøcenter er gennem kommuneplanens udlæg sikret deponeringskapacitet for de kommuner, der leverer affald til miljøcentret i en meget lang periode fremover. Der udlægges derfor ikke yderligere arealer til deponering og behandling af ikke-farligt affald i Odense. Kommuneplanen har tidligere indholdt retningslinjer for et shredderaffaldsdepot på miljøcentret. Disse retninglinjer er nu udeladt, idet depotet er etableret. Depotet er i dag ved at være fyldt op og derfor er der igangsat en proces for udlæg af nye arealer til yderligere deponering af shredderaffald og andre typer farligt affald på miljøcentret. Dette sker gennem et separat kommuneplantillæg med VVM-redegørelse. Odense Havns Spulefelt Havne og sejlrender skal af og til oprenses for at opretholde vanddybden. Kan de oprensede materialer ikke bortskaffes ved klapning på grund af forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer, skal materialerne bortskaffes som affald på en kontrolleret måde fx i et særligt depot på land. Et sådant depot er Odense havns spulefelt på Seden Inddæmmede Strand, placeret umiddelbart nord for Odense Nord Miljøcenter, se kort. Odense Havn ønsker, at spulefeltet udvides. Følgende muligheder for udvidelse overvejes: Udvidelse af arealet ved tilkøb af naboarealer, udvidelse af volumen ved højere slutkvote, opgravning og genanvendelse af materialer fra spulefeltet andetsteds. Odense Kommune vil gennemføre den nødvendige planlægning for at sikre forsat mulighed for deponering af havnesedimenterne fra Odense havn, Odense Kanal mv.

218 Stige Ø - fra losseplads til rekreativt område Den nedlagte losseplads på Stige Ø er i dag slutafdækket, og der er etableret en række foranstaltninger til at begrænse lossepladsens miljøbelastning. Der er således etableret opsamling og udnyttelse af lossepladsgas samt opsamling og rensning af det forurenede regnvand, også kaldet perkolat. Der er udarbejdet og vedtaget en lokalplan for Stige Ø, der udlægger området til rekreativt fritids- og naturområde. I 2008 blev området åbnet for offentligheden med etablering af rekreative anlæg. I de kommende år forventes de rekreative tilbud på Stige Ø udbygget yderligere. Affaldsforbrændingen i Odense Kommune Affaldsforbrændingsanlægget i Odense er Odense Kraftvarmeværk, der er beliggende på Fynsværket, se kort. Der er tale om et kraftvarmeproducerende forbrændingsanlæg, hvor forbrændingskapaciteten er blevet udvidet af flere omgange. For nuværende har anlægget tilladelse til at brænde tons/år. På kort sigt er forbrændingskapaciteten tilstrækkelig, men hvis oplandet udvides, eller der ønskes afbrændt nye affladstyper i affaldsoplandet til Odense Kraftvarmeværk, kan det blive nødvendigt med planlægning for ny forbrændingskapacitet. Øget genanvendelse og ønsket om at begrænse fossile brændsler i energiforsyningen begrænse behovet for forbrændingskapacitet. Konsekvensområder omkring Odense Nord Miljøcenter og Odense Kraftvarmeværk Odense Nord Miljøcenter og Odense Kraftvarmeværk betragtes som virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der udlægges derfor, jf. hovedafsnit 3 om byudvikling og hovedafsnit 4 om erhverv, konsekvensområder på 500 m omkring anlæggene. Inden for konsekvensområderne, der fremgår af kortet, må der ikke placeres forureningsfølsom arealanvendelse, før det er dokumenteret, at dette er miljømæssigt acceptabelt. Konsekvensområderne vil dels beskytte anlæggene mod skærpede miljømæssige krav som følge af placering af nye miljøfølsomme anvendelser, dels sikre, at nye miljøfølsomme anvendelser ikke belastes væsentligt af anlæggene. Konsekvensområdet omkring Odense Kraftvarmeværk omfatter både affaldsforbrændingsanlægget og selve kraftværket. Retningslinjer a Det på kortet viste areal reserveres til deponeringsareal med mulighed for deponering af ca. 10,3 mil. m 3 affald b Optagne, uforurenede havbundsmaterialer skal så vidt muligt genanvendes, alternativt deponeres til søs på de udlagte klappladser. Forurenede materialer skal deponeres i inddæmmede områder eller landdeponeres.

219 KORT

220 Forsvarets anlæg Mål I Odense Kommune vil vi forebygge, at forsvarets anlæg påfører støjfølsom arealanvendelse støjgener. Odense Kommune har kun begrænset indflydelse på placeringen af forsvarets anlæg. Kommunens indsats som planmyndighed har derfor alene til hensigt at sikre, at der ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse omkring de eksisterende støjende forsvarsanlæg, før det er sikret, at det er miljømæssigt acceptabelt. I Odense Kommune findes 2 støjende militære anlæg Højstrup Øvelsesplads og Seden Skydebane. På Højstrup Øvelsesplads kan der forekomme støj fra bl.a. håndvåben, helikopter, lette fly samt køretøjer. På Seden Skydebane kan der forekomme støj fra skydning med militære våben. Omkring disse 2 anlæg er der udlagt støjkonsekvensområder. Konsekvensområder er fastlagt på et usikkert grundlag og er derfor i udgangspunktet udlagt på den "miljømæssigt sikre side". Der kan derfor udlægges støjfølsomme formål inden for områderne, hvis det forinden kan dokumenteres, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke overskrides. Seden Skydebane er for tiden lukket, da banens miljøgodkendelser er bortfaldet efter ikke at have været udnyttet i 3 år. Banen vil dog muligvis blive genåbnet. Der arbejdes i øjeblikket på en afklaring, og banens støjkonsekvensområde opretholdes derfor indtil videre. Støjregulering For reguleringen af støjbelastningen fra de militære øvelsesområder henvises til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 468 af 13. juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner samt vejledning nr. 8/1997 om beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder. Støjbelastningen fra skydebaner reguleres i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1995 om skydebaner, og støjkonsekvensområder fastlægges som hovedregel efter vejledningens retningslinjer for nye skydebaner. Såfremt dele af Højstrup Øvelsesplads overgår til andre formål vil Odense Kommune vurdere disse formål i forhold til den eventuelle tilbageblivende støjbelastning fra forsvarets aktiviteter, jf. retningslinje a. Retningslinjer a Der må ikke placeres arealer til støjfølsomme formål inden for støjkonsekvensområderne omkring forsvarets anlæg som øvelsesarealer og skydebaner - med mindre det dokumenteres, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet hermed.

221 KORT

222 Naturgasanlæg Naturgastransmissionsledning mellem Egtved-Storebælt Naturgastransmissionsledningen Egtved-Storebælt løber igennem Odense Kommune, og forsyner fynske virksomheder og boliger med naturgas. Omkring ledningen er tinglyst en zone på 2 x 20 meter. Inden for denne zone må der ikke opføres bygninger til ophold for mennesker. Der er endvidere en observationszone (class location) på 2 x 200 m omkring ledningen. For høje konstruktioner (vindmøller/antennemaster) anbefales det, at disse pga. gensidige påvirkninger og lynnedslag placeres i en afstand af minimum 2 x den maksimale højde fra transmissionsledningen. For at undgå evt. konflikter bør Energinet.dk inddrages så tidligt som muligt i forbindelse med planlægning og anlæg i observation. I løbet af de kommende år skal Energinet.dk udbygge Danmarks system for gastransport, fra Egtved i Sydjylland over Danmark til kysten ved Østersøen. Udbygningen omfatter også strækningen over Fyn. I Odense Kommune omfatter projektet en dublering af den nuværende naturgasledning mellem Middelfart og Nyborg, dvs. en ny ledning omtrent parallelt med den nuværende. På grund af projektets karakter og forløbet gennem flere kommuner har Miljøministeriet overtaget udarbejdelsen af det nødvendige plangrundlag for projektets realisering. Miljøministeriet har i den forbindelse udarbejdet en VVM redegørelse for projektet. Miljøministeriet er ved at færdiggøre et landsplandirektiv, som udgør det planmæssige grundlag for projektet. Naturgasfordelingsledning fra Højby til Dalum Daværende Fyns Amt vedtog i 1998 og 1999 to VVM tillæg til Regionplan vedrørende naturgasfordelingsledninger i Odense Kommune. Tillæggene omhandlede etablering af naturgasledning fra Højby til Åsum og fra Højby til Dalum. Sidstnævnte naturgasledning er etableret. Retningslinier a Der kan etableres en naturgasledning fra måler- og regulatorstationen Højby til papirfabrikken Stora Dalum beliggende på Dalumvej i Odense Kommune. Ledningen skal have en principiel linjeføring som vist på kortet i højre side. Arbejdsbæltet langs motorvejen ud for naturlokaliteten Glisholm Skov må ikke overskride 2 m. Ved krydsning af vandløb skal ledningen skydes under vandløbets bund.

223 KORT

224 13. Miljø Med vedtagelsen af miljøpolitikken for Odense Kommune har politikerne lagt en ambitiøs målsætning for en bred miljøindsats på alle fronter. Det afspejler denne kommuneplan bl.a. i et selvstændigt afsnit om bæredygtighed og den nye tilgang til byudviklingen og den igangsatte planlægning for klimatilpasning.

225 13.1 Vandplaner og kommunale handleplaner Vandplanlægningen består af statslige vandplaner, kommunale handleplaner og indsatsplaner, og styrer beskyttelsen og benyttelsen af vandressourcerne. Vandplanerne skal indeholde miljømål for tilstanden i vandforekomsterne. Dvs. vandløb, søer, kystvande og grundvand, og dermed hele vandkredsløbet. Vandplanen indeholder desuden et indsatsprogram, som beskriver de indsatser, der er nødvendige for at nå de fastsatte mål inden år Kredsløbstankegangen og de bindende mål vil betyde et stort løft for hele beskyttelsen. Indsatsprogrammet indeholder retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles af kommunen og vil få stor betydning på eksempelvis spildevandsområdet. Kommuneplanen og den kommunale handleplan må ikke stride mod vandplanen. Dermed kommer den nye vandplanlægning til at være styrende for al anden planlægning i det åbne land. Staten udarbejder den delvandplan, der omfatter Odense Fjord-oplandet. Odense Kommunes opgave bliver at udarbejde en handleplan for, hvordan vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for Odense Kommunes geografiske område. Den første vandplan skulle være vedtaget senest den 22. december 2009 og derefter følger 6-årige planperioder. Statens vandplaner er blevet forsinket, men de ventes vedtaget inden Ifølge 31 b i lov om miljømål skal kommunerne vedtage et forslag til en handleplan senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse. Forslag til en handleplan sendes i offentlig høring i 8 uger og forslaget skal endelig vedtages af kommunen senest 1 år efter vandplanens offentliggørelse. Det kan desuden nævnes, at et forslag ikke kan vedtages, hvis andre berørte kommuner inden for høringsfristen skriftligt modsætter sig dette. Først når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, kan forslaget vedtages.

226 13.2 Vandindvinding Mål Se afsnit 9.5 Grundvandsinteresser Vandindvinding Forsyningen med drikkevand og vand til produktionsformål er af afgørende betydning for samfundet. Forsyningen af drikkevand fra vandværker og private anlæg er i dag baseret på grundvand. Det samme gælder med nogle få undtagelser indvinding til vanding i jordbruget og til industri, hvor en lille del indvindes fra vandløb. Det er derfor vigtigt at sikre grundvandsressourcen såvel mod forurening som overudnyttelse. Samtidig skal det også sikres, at vandindvindingen ikke er i konflikt med vandløbs- og naturinteresser. Vandforsyning Vandforsyningen i Odense Kommune bliver varetaget af 6 vandværker, der tilhører VandCenter Syd, samt 12 private vandværker. Herudover er der 167 større enkeltanlæg, som hovedsageligt indvinder vand til vanding og industri. Desuden har ca. 310 ejendomme eget anlæg til vandforsyning af husholdningen. Drikkevandsboring i Højby. Vandværkerne leverede i 2012 i alt 10,7 mio. m³ drikkevand. VandCenter Syd stod for 10,6mio. m³, og den resterende mængde blev leveret af de private vandværker. Ca. 40 % af drikkevandet i Odense Kommune hentes på kildepladser, der er beliggende uden for eller delvist uden for Odense Kommune. Godt drikkevand i Odense Kommune kræver derfor et samarbejde med nabokommunerne om at beskytte grundvandet. Grundvandet, der indvindes til drikkevandsforsyning af borgere og virksomheder i kommunen, er af en sådan kvalitet, at der kun skal anvendes simpel vandbehandling i form af iltning og filtrering gennem sandfiltre, inden vandet kan ledes til forbrugerne. Vandforsyningsplanen blev godkendt af Odense Byråd i Planen har til formål at sikre en stabil og robust vandforsyning til forbrugerne i Odense Kommune. Vandforsyningsplanen forventes revideret inden for de nærmeste år. Drikkevandskontrol Lovgivningen foreskriver, at der skal ske en løbende kontrol med alt drikkevand. Kontrollen på vandværkerne omfatter udover en række fysiske, kemiske og bakteriologiske parametre også miljøfremmede stoffer som blandt andet er pesticider. Der er påvist pesticider i 29 % af de igangværende vandværksboringer. Alle vandværker har en god forsyningssikkerhed, da der er lavet forbindelsesledninger til nabovandværk. Herudover er der på næsten alle vandværker mulighed for indvinding fra flere boringer. Gamle brønde og boringer kan udgøre en forureningsrisiko, da de ofte ikke er indrettet forskriftsmæssigt. Der kan være risiko for forurening af grundvandsmagasinet og forurening af vandværksvandet, hvis der er sammenkoblede ledningssystemer. Desuden kan brønde og boringer hente vand fra de samme grundvandsmagasiner, som vandværker indvinder fra, og de kan derfor påvirke vandværkets indvinding. Brug af supplerende vand fra privat brønd eller boring kan medføre et øget og unødig vandforbrug. Kontrollen af vandkvaliteten i private brønde har vist, at en del har problemer med at opfylde kravene til drikkevand. De typiske overskridelser er nitrat samt forhøjet kimtal og coliforme bakterier. En række af disse brønde kan efter renovering af anlægget opfylde kravene, men på en del af ejendommene vælger ejerne at få indlagt vandværksvand. De overflødige brønde skal herefter sløjfes.

227 Retningslinjer Begrænsning af vandforbrug: 13.2.a Forbrugerne og erhvervslivet skal fortsat spare på det almindelige vandforbrug. Vandværkerne skal fortsat arbejde med at begrænse ledningstabet mest muligt b Hvor boliger forsynes med vandværksvand, må forsyningen normalt ikke suppleres med vandindvinding fra private brønde og boringer. Hvis en ejendom er eller bliver forsynet med vandværksvand, skal den gamle brønd eller boring som udgangspunkt sløjfes. Nye boringer: 13.2.c Nye boringer til almene vandværker skal så vidt det er muligt placeres opstrøms byområder og andre forureningskilder, så boringerne ikke udsættes for forureningsrisiko. Samtidig skal de til enhver tid gældende vejledende og formelle afstandskrav herfor sikres opfyldt. Derudover skal der tages højde for mulige fladeforureninger med nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Odense Kommune kan efter en konkret vurdering af forureningsrisikoen tillade afvigelse fra denne bestemmelse i særlige tilfælde d I forbindelse med godkendelse af nye indvindingsboringer til almene vandværker skal der etableres et fredningsbælte med centrum i boringen og radius på mindst 10 m. Inden for dette område må der ikke drives virksomhed eller ske oplag eller brug af stoffer, produkter eller materialer, der kan forurene grundvandet. Fredningsbæltet skal normalt tinglyses og indhegnes e I forbindelse med godkendelse af nye indvindingsboringer til almene vandværker skal der fastlægges et beskyttelsesområde med centrum i boringen og radius på mindst 300 m. Inden for dette område forbydes det fremtidigt at indrette anlæg, der ved udledning af væsker kan forurene grundvandet, herunder nedsivningsanlæg til spildevand, nedgravede olie- og kemikalietanke, vaske- og fyldepladser mv. Særlige retningslinjer for indvinding af grundvand og overfladevand: 13.2.f Den decentrale vandforsyning skal fastholdes, og indvindingen til den almene vandforsyning skal som udgangspunkt baseres på de eksisterende vandværker g Ud over indvindingen i Assens og Nordfyns Kommuner skal yderligere behov dækkes ved etablering af en ny kildeplads placeret i området ved Nr. Søby beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune. Supplerende vandmængder til Kerteminde Kommune skal om fornødent leveres af VandCenter Syd. Indvinding af grundvand og overfladevand til vandingsformål: 13.2.h I de områder, hvor vandressourcerne ikke er tilstrækkelige til alle vandingsformål, skal anvendelsen prioriteres således: 1. Vanding i væksthuse. 2. Vanding af gartneriafgrøder på friland. 3. Vanding af almindelige landbrugsafgrøder, samt vanding i skovbrug. Eksisterende tilladelser til vanding kan inddrages ved udløb, hvis vandet kan eller skal anvendes til behov, der er højere prioriteret. Hvor der er begrænsede vandmængder til rådighed, skal de reserveres til udvidelse af eksisterende tilladelser til vanding i væksthuse og gartneriafgrøder på friland i Indvinding fra gravede bassiner kan normalt kun tillades, når bassinerne ikke står i direkte forbindelse med andre vandområder, og såfremt påvirkningen på andre vandområder kan sammenlignes med påvirkning fra grundvandsindvinding. Eventuelle indvindinger behandles som grundvandsindvindinger efter de ovenfor nævnte retningslinjer. Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål

228 13.2.j Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål bør ikke være vandressourceforbrugende og må normalt ikke påvirke vandføringen i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i vådområder i øvrigt i sommerperioden. Grundvand skal derfor efter varmeafgivelsen/varmeoptagelsen normalt ledes tilbage til det jordlag, hvorfra det indvindes. Indvinding til varmeudvinding og køleformål må ikke virke begrænsende for eksisterende eller fremtidige indvindinger til andre formål k Grundvandskøleanlæg må normalt ikke etableres inden for område med særlig drikkevandsinteresse samt indvindingsoplande til vandværker beliggende uden for område med særlige drikkevandsinteresser. Anlæg skal endvidere placeres, så der ikke sker en temperaturpåvirkning af indvindingsanlæg.

229 13.3 Regnvand og spildevand Mål Spildevand og regnvand skal håndteres på en stabil, effektiv og miljømæssig forsvarlig måde Antallet af kælder- og terrænoversvømmelser skal reduceres Udledningen af forurenende stoffer til vandløb og søer skal reduceres og bidrage til, at nuværende og fremtidige målsætninger for vandområderne opfyldes Grundvandet skal beskyttes mod forurening med spildevand Regnvand skal inddrages som et aktiv i bymiljøet og dermed bidrage til den blå og grønne by I Odense er håndteringen af regn- og spildevand fastlagt i Odense Kommunes Spildevandsplan I spildevandsplanen beskrives de nuværende forhold og de planlagte aktiviteter og investeringer i planperioden, herunder de miljømæssige konsekvenser de vil medføre. Spildevandsplanen skal revideres i Spildevand Spildevandsplanens fokusområder er den fortsatte indsats med at forbedre spildevandsrensningen på ukloakerede ejendomme i det åbne land og mindske problemerne under kraftige regnhændelser. Det drejer sig om regnbetingede overløb, forurening fra de separate regnvandsudløb, samt oversvømmelser af kældre og terræn. VandCenter Syd varetager kloakforsyningen i Odense Kommune og bidrager således med håndteringen af regn- og spildevand samt vidtgående spildevandsrensning, for et bedre vandmiljø i Odenses søer, åer og i Odense Fjord. I Odense Kommune er der siden 2000 gjort en særlig indsats for at forbedre spildevandsrensningen i den spredte bebyggelse, heriblandt også de mindre landsbysamfund. Frem til vedtagelsen af den gældende spildevandsplan, er ca ejendomme enten blevet kloakeret eller har etableret et lokalt renseanlæg. I den gældende spildevandsplan er ca. 30 nye ejendomme udpeget til kloakering. I kommunen ledes ca. 99 % af spildevandet fra indbyggerne og stort set alt spildevand fra virksomheder til renseanlæg. I Odense er der tre centrale renseanlæg, som renser spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. Alle tre anlæg er udbygget med videregående næringssaltfjernelse, og fjerner almindeligvis % af de forurenende stoffer i spildevandet. Af øvrige kilder til spildevandspåvirkninger er der i Odense Kommune tre punktkilder, hvorfra der kan ske udsivning af perkolat eller udledning af skylle-/kølevand eller forurenet overfladevand. Det drejer som om udledning/udsivning fra den gamle Stige Ø Losseplads, Odense Havns spulefelt samt Fynsværket. Regnvand Under kraftigt regnvejr kan der opstå problemer med oversvømmelser og overløb. Disse problemer er stigende, dels i takt med de forventede klimaændringer, og dels i takt med den almindelige fortætning af byen og det øgede areal med tætte belægninger. Overløb fra kloaksystemet er medvirkende årsag til forurening af vandløb som Odense Å og Stavids Å. Derfor opprioriteres projekter, hvor disse situationer søges afhjulpet. Afledning af regnvand er hidtil mest blevet betragtet som et kvantitetsproblem, hvor det gælder om så hurtigt som muligt, at få vandet ledt væk fra de bebyggede arealer. Fremover skal regnvand i stedet betragtes som en positiv ressource i byen og integreres i den fremtidige byplanlægning. Dette kan fx ske ved at nyttiggøre regnvandet til vanding og rekreative formål.

230 Ligeledes skal indsatserne fremover tilstræbe at vælge regnvandsløsninger, som medvirker til at mindske forureningen af vandløb og søer med bl.a. forurenende stoffer fra tage, veje mm. Ud over udløbene fra renseanlæggene er der i Odense Kommune ca. 140 overløbsbygværker fra de fælleskloakerede oplande, der under kraftig regn udleder regnvand opblandet med urenset spildevand til vandløb og havnen/fjorden. Derudover er der ca. 200 offentlige, samt mange private udløb og udløb af vejvand, der leder regnvand til det nærmeste vandløb, fra de separatkloakerede oplande. Et tæt samarbejde på tværs af Odense Kommune og VandCenter Syd er vigtigt for så tidligt som muligt at tænke håndtering af regnvand ind i planlægningen. Retningslinjer 13.3.a Særligt vandforurenende erhverv skal søges placeret i den sydøstlige del af kommunen i oplandet til Nordøst Renseanlæg b I nye boligområder skal regnvandsbassiner normalt indpasses i de større friarealer, og hvor terrænet er lavest c Regnvand skal i højere grad betragtes som en positiv, æstetisk og rekreativ ressource i byen d Samlede nye boligområder må ikke placeres nærmere end 100 meter fra arealgrænserne for renseanlæggene Ejby Mølle, Nordøst og Nordvest e Al spildevandsudledning til søer og stillestående vandområder i øvrigt skal i videst muligt omfang undgås.

231 KORT

232 13.4 Vandløb, søer og kystvande Mål At vandløb, søer og Odense Fjord skal have et alsidigt dyre- og planteliv, hvilket indebærer, at områderne skal bringes i en økologisk tilstand, som kun udviser ubetydelige eller svage forringelser i forhold til uberørte forhold At den landbrugsmæssige og øvrige erhvervsudvikling sker på et bæredygtigt grundlag baseret på bedst tilgængelige teknologi og praksis, med henblik på at minimere miljøbelastningen til vandløb, søer og kystvande, og i respekt for vandområdernes miljømålsætning At få skabt grundlag for at opfylde miljømålene i den kommende statslige vandplan gennem etablering og gennemførelse af den tilhørende kommunale handleplan Vandløb Gennem de seneste år er tilstanden i både de større og de mindre vandløb forbedret. Specielt er tilstanden i mange større vandløb blevet væsentlig bedre end minimumskravet. Forbedringen skyldes primært den mere effektive spildevandsrensning samt mindre påvirkning fra udledninger af pesticider. Det ses ved at mange rentvandskrævende smådyr har spredt sig til nye levesteder, efter at forholdene igen er blevet egnede efter adskillige år med dårlige levemuligheder. Stavis Å. Selv om tilstanden som nævnt er blevet meget bedre, især i mange større vandløb, er der lang vej igen, før forholdene i de små vandløb er tilfredsstillende. Her kræves bedre rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse, samt forbedrede fysiske forhold, bl.a. via mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse og via vandløbsrestaureringer. Søer I Odense Kommune findes 666 søer på over 100 m². Generelt er disse søer beskyttet via Naturbeskyttelsesloven, og tilstanden må derfor ikke ændres. Odense Fjord Indsatsen for at nedbringe forureningen af havmiljøet har medført en betydelig reduktion i tilførslerne af fosfor og en vis reduktion i tilførslerne af kvælstof gennem de senere år. Selvom denne belastningsreduktion har medført forbedringer, er fjorden fortsat præget af for store tilførsler af næringsstoffer, der giver uønsket algevækst som øger risikoen for udvikling af omfattende iltsvind og skader på plante og dyrelivet. Retningslinjer 13.4.a Ved de udpegede badeområder, og i vandområder, hvor der almindeligvis foregår anden rekreativ udnyttelse, såsom surfing samt roning, dykning mv., bør vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets skærpede krav. Langs kysterne i øvrigt skal der være en hygiejnisk vandkvalitet svarende til badevand. Dette gælder dog ikke vandområder tæt ved erhvervshavne, åudløb m.v b Alle øvrige retningslinjer vedr. vandløb, søer og kystvande findes i Regionplan og vil være gældende, indtil vandplanerne er vedtaget. Den statslige vandplan vil herefter være det administrative grundlag på området.

233 KORT

234 13.5 Jordforurening Mål Forebygge nye jord- og grundvandsforureninger ved miljøtilsyn på virksomhederne og fokus på olietanke Forebygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer Forurenet jord håndteres, anvendes og bortskaffes på en sådan måde, at der hverken på kort eller lang sigt opstår risiko for menneskers sundhed, jord, grundvand, recipienter eller miljøet i øvrigt Så meget jord som muligt renses og genanvendes, så forbruget af råstoffer og deponeringskapacitet mindskes Udnytte lovens muligheder for at kræve, at forureneren undersøger og/eller fjerner forurenet jord Forurenet jord og håndteringen heraf reguleres primært af Lov om forurenet jord samt Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Myndighedskompetencen på området er delt mellem Region Syddanmark og Odense Kommune. Region Syddanmark er myndighed for kortlægning og registrering af forurenede og muligt forurenede arealer. Regionen udfører også den offentligt finansierede undersøgelses- og oprydningsindsats på de kortlagte arealer. Odense Kommune er myndighed for de opgaver, der vedrører den praktiske håndtering af forurenet jord, fx anmeldelse og bortskaffelse af forurenet jord og genanvendelse af forurenet jord i bygge- og anlægsarbejder. Kommunen har også via et regulativ udpeget de byområder, som er områdeklassificerede, dvs. lettere forurenede. Kommunen giver desuden tilladelse til ændret anvendelse og bygge- og anlægsarbejder på kortlagte arealer. Endeligt har kommunen mulighed for at give påbud til forureneren om undersøgelse og/eller oprensning af nye forureninger. Kortlægning af jordforurening Kortlægning på vidensniveau 1 Når et areal er kortlagt på vidensniveau 1, betyder det, at der er mistanke om, at jorden på arealet kan være forurenet. Kortlægningen foretages typisk på baggrund af historiske oplysninger om aktiviteter eller virksomheder, der erfaringsmæssigt kan give anledning til forurening. Kortlægning på vidensniveau 2 Når et areal er kortlagt på vidensniveau 2, betyder det, at der er påvist en forurening af jorden og/eller grundvandet. Lettere forurenet jord kortlægges ikke. Områdeklassificering Områdeklassificerede arealer er større sammenhængende arealer i byområder, hvor overjorden forventes at være lettere forurenet fra mange års påvirkning fra bl.a. trafik, industri, afbrænding af kul, koks og lign. Som udgangspunkt er hele byzonen områdeklassificeret, men kommunen har gennem et regulativ undtaget dele af byzonen fra områdeklassificeringen. Håndtering, anvendelse og bortskaffelse af forurenet jord Forurenet jord kan indeholde forurenende stoffer i mængder, der kan udgøre en sundheds- eller miljørisiko. Det er derfor vigtigt, at forurenet jord håndteres, anvendes og bortskaffes på en sundheds- og miljømæssig forsvarlig måde. Forudsætningen herfor er at jordens forureningsgrad er kendt. Dokumentation for jordens forureningsgrad bør derfor foreligge inden jorden graves op og håndteres. Herved er det muligt at sortere jorden med henblik på den mest hensigtsmæssige anvendelse. Ren jord bør aldrig sammenblandes med forurenet jord, da ren jord er en vigtig ressource.forurenet jord kan bortskaffes til et godkendt modtageanlæg, hvor jorden enten renses, anvendes eller deponeres. Jorden kan også genanvendes i bygge- og anlægsprojekter. Set i lyset af mængderne af forurenet jord, der bortskaffes, og de mulige miljøproblemer forbundet hermed, er der i retningslinjerne udmeldt en prioritering for håndtering, anvendelse og bortskaffelsen af forurenet jord. Der er ved prioriteringen lagt vægt på, at ren jord er en vigtig ressource. Derfor skal forurenet jord renses til fri anvendelse, hvis det er muligt. Den miljømæssige gevinst ved rensningen bør dog stå i et rimeligt forhold til de økonomiske og miljømæssige omkostninger, der er ved behandlingen. Olietanke Odense Kommune har de seneste år gjort en stor indsats for at få registreret alle eksisterende olietanke korrekt - herunder at få sløjfet olietanke, som ikke længere anvendes, korrekt. Det skyldes, at olietankene kan udgøre en risiko for forurening af jord og grundvand, fx hvis de er i dårlig stand, ikke er installeret korrekt eller ikke er blevet tømt for olierester, når de er taget ud af drift.

235 Olietankbekendtgørelsen fastlægger levetiden på de små tanke til mellem 25 og 50 år afhængigt af tanktype. Herefter skal tankene tages ud af drift og sløjfes. For de lidt større tanke bestemmes levetiden af regelmæssige inspektioner af tankens tilstand. Odense Kommune vil fortsat have fokus på olietanke og løbende følge op i forhold til sløjfnings- og inspektionsterminerne ved at kontakte de ejere af olietanke, som har en ulovlig installation på grund af aldersgrænsen eller manglende inspektion. Retningslinjer 13.5.a Ved håndtering, anvendelse og bortskaffelse af forurenet jord i Odense Kommune skal følgende prioritering tilstræbes: 1. Jordens forureningsniveau bestemmes inden jorden håndteres, anvendes eller bortskaffes. Ren jord må ikke sammenblandes med forurenet jord. 2. Forurenet jord renses på et miljøgodkendt anlæg til fri anvendelse, hvis dette er muligt med en rimelig teknisk/økonomisk indsats. 3. Forurenet jord anvendes primært på deponeringsanlæg eller sekundært i bygge- og anlægsprojekter. 4. Forurenet jord deponeres på et deponeringsanlæg eller i et specialdepot i umiddelbar tilknytning hertil. 5. Forurenet jord deponeres på et særskilt specialdepot uden tilknytning til et deponeringsanlæg b Ud over jord med forureningstyper, der må anvendes efter nærmere angivne retningslinjer i bekendtgørelse om genanvendelse, må forurenet jord ikke deponeres eller anvendes inden for områder med særlige drikkevandinteresser og inden for indvindingsoplande til vandværker, der ligger uden for disse.

236 KORT

237 13.6 Luftforurening Mål Kommunen vil arbejde for, at Odense på sigt kan blive CO2 neutral Vi satser målrettet på miljørigtig og vedvarende energi Vi vil minimere energiforbruget i vore egne bygninger som inspiration for borgere og erhvervsvirksomheder Vi vil sikre, at alle renoverede bebyggelser på sigt overholder de samme energikrav som nybyggeri Vi vil arbejde for at begrænse problemer med luft- og lugtforurening Odense Kommune har gennem sin miljøpolitik og energiplan valgt at tage kampen op mod klimaforandringerne som følge af afbrændingen af fossile brændstoffer, og den deraf afledte luftforurening. Kommunen vil gå foran for at skabe kraftige reduktioner i udslippene af bl.a. CO2. Klimaudfordringen er global, men luftforureningen har også lokale konsekvenser bl.a. med sundhedsproblemer til følge. Bestræbelserne på at begrænse CO2-udslippene kan også forventes at få positive effekter for andre typer luftforurening, herunder også lokale typer. Luftmålestation i Albanigade. Energi Odense Kommune har i 2012 vedtaget en energiplan, der beskriver, hvordan vi på sigt kan blive uafhængige af fossile brændsler, og dermed sænke CO2- udeldningen betydeligt. De centrale elementer i energiplanen er en satsning på: vedvarende energi som fx vindmøller, solenergi, geotermi og biobrændsel massive energibesparelser intelligent energiforbrug og -forsyning Den vedvarende energi kan skaffes som centrale anlæg, der tilkobles eksisterende fjernvarmenet og elnet eller som en integreret del af byggeriet. Energieffektivitet indgår som en vigtig parameter ved anvendelsen af vedvarende energi. Byggeri I forbindelse med byggeri er energibesparelser særligt vigtige for at begrænse CO2-udslippene. Kommunen vil minimere energiforbruget i sine egne bygninger som inspiration for borgere og erhvervsvirksomheder. Det er også kommunens mål på sigt, at alle lokalplanlagte bebyggelser skal være lavenergibebyggelser. Det er tilsvarende målet, at alle renoverede bebyggelser på sigt skal overholde de samme energikrav som nybyggeri. Det er også besluttet, at der som vartegn for Odense skal bygges en ny bæredygtig bydel. Trafik Hvad angår luftforureningen fra trafik, er der allerede i dag problemer langs de mest trafikerede veje i Odense. Især er partikelforureningen et problem. Miljøpolitikken forudsætter en bæredygtig Trafik- og Mobilitetsplan for Odense, hvor gang og cyklismen fremmes, den kollektive transport forbedres og trafikken med benzin- og dieselbiler formindskes. Disse tiltag forventes på sigt samlet at begrænse både CO2-udslippene og den lokale forurening.

238 Et skridt i denne retning er etableringen af miljøzonen indenfor Ringgaden, hvor lastbiler kun har adgang, hvis de er mindre luftforurenede. Naturgas, på sigt biogas, samt el er også indtænkt i den offentlige transport. Fynbus arbejder med at få lagt noget af bustransporten over på gasbusser og Taxa Fyn har pt. én eltaxa i drift. Alternative drivmidler til benzin og diesel vil reducere både CO2-udledningen samt partikelforureningen. Retningslinje 13.6.a Såfremt der i forbindelse med arealudlæg forventes problemer med luft- og lugtforurening, skal der redegøres for problemet, og hvordan det forventes løst. Der skal således tilstræbes en forebyggelse af luft- og lugtforureningsproblemer.

239 13.7 Klimatilpasning Odense Kommune forventes i fremtiden at være underlagt et anderledes klima, end det vi ser i dag. Generelt forventes større og hyppigere nedbørshændelser og stigende havvandstand. Helt konkret er den nedre del af Odense Å og Odense Fjord udpeget i EU s oversvømmelsesdirektiv. Derfor vil Odense Kommune inden udgangen af 2013 offentliggøre en klimatilpasningsplan som et tillæg til Kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen vil indeholde en kortlægning af, hvor der er risiko for oversvømmelser. Denne kortlægning udføres i samarbejde med VandCenter Syd med inddragelse af byens borgere og erhvervsliv. Det er Naturstyrelsens og Kystdirektoratets prognoser om klimaforandringerne, der danner grundlag for kortlægningen. Klimatilpasningsplanen vil også indeholde en kortlægning af kommunens værdier. Oversvømmelseskortet og værdikortet skal tilsammen danne et billede af, hvor Odense Kommune kan opleve tab som konsekvens af klimaforandringer, et såkaldt risikokort. Med udgangspunkt i risikokortet fastlægges prioritering, serviceniveau og retningslinjer for tilpasning af de mest udsatte områder. I Odense Kommune er der opmærksomhed på, at klimatilpasning skal tænkes ind i planlægningen af nye veje og byområder. Innovative løsninger for håndtering af regnvand tænkes også ind i projekter, så eventuelle problemer kan forebygges. Vi vil arbejde for at udnytte potentialet i de øgede mængder regnvand, sådan at vandet bruges som ressource til at skabe en bedre natur, byrum og rekreative områder. Odense Kommunes borgere har uvurderlig viden om både udfordringerne og deres løsninger. Når Odense Kommune skal løfte klimatilpasningsopgaven, vil kommunens borgere og erhvervsliv derfor blive hørt.

240 RAMMER

241 Rammer for lokalplanlægning I forbindelse med Kommuneplanrevision 2013 er de generelle rammebestemmelser blevet ændret som anført her: Energi: Husstandsvindmøller: Husstandsvindmøller i byzonen (Se også retningslinjerne a b): Husstandsvindmøller kan opstilles inden for byzonen, hvis de opstilles mere end 100 m fra delområder, der giver mulighed for placeringen af boliger, og såfremt støjnormerne overholdes. Husstandsmøllerne kan ikke opstilles i friarealer eller på og i umiddelbar nærhed af bevaringsværdige bygninger og sammenhænge samt fredede bygninger. Solenergianlæg: Der kan ikke opstilles solcelleanlæg eller solfangeranlæg på bevaringsværdige bygninger og sammenhænge samt på fredede bygninger.

242 Generelle rammebestemmelser De generelle rammebestemmelser indeholder anvendelsesbestemmelser for de forskellige områdetyper, normer for udlæg af friarealer, rammer for butiksarealer, definitioner på etageantal og beregning af bygningsrumfang, bestemmelser om udlæg af veje og stier. Bevaringsværdige bygninger Der er lavet en oversigt over bygninger med en bevaringsværdi på 1 til 4. Generelle bestemmelser Rammebestemmelserne i undermenuen til venstre gælder for alle områder. (Bestemmelserne gælder, såfremt andet ikke er nævnt særskilt i de konkrete rammer for de enkelte områder).

243 Anvendelse Boligområder - B Lav boligbebyggelse Områderne skal anvendes til boligformål i form af lav boligbebyggelse med varierende bebyggelsesformer. Bebyggelsesformerne omfatter fritliggende énfamiliehuse, forskellige former for tæt/ lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse, dobbelthuse og lignende. Der kan udlægges areal til erhvervsformål og offentligt formål, som naturligt kan indpasses i boligområderne uden nævneværdig gene for omgivelserne, så områdets præg af boligområde ikke ændres nævneværdigt. Desuden kan der udlægges areal til butikker efter de retningslinjer, der er beskrevet i afsnittet om butiksarealer. Bolig/serviceområder - BS Området skal anvendes til bolig- og serviceformål. Der kan udlægges areal til kontorer, boligformål, offentlige formål og mindre erhvervsvirksomheder, som ikke er til gene for omgivelserne. Desuden kan der udlægges areal til butikker efter de retningslinjer, der er beskrevet i afsnittet om butiksarealer. Butikker må kun etableres i stueetagen. Boligetagearealet skal fastholdes. Ved større nybyggerier i centerområdet i bymidten skal det tilstræbes, at boligandelen mindst udgør 60 % af etagearealet for området som helhed. Det skal tilstræbes, at boliger ikke alene orienteres ensidigt mod nord. Centerområder - C Området skal anvendes til centerformål. Der kan udlægges areal til kontorer, boligformål, offentlige formål og mindre erhvervsvirksomheder, der ikke er til gene for omgivelserne. Det skal tilstræbes, at boliger ikke alene orienteres ensidigt mod nord. Desuden kan der udlægges areal til butikker efter de retningslinjer, der er beskrevet i afsnittet om butiksarealer. Etageboligområder - D Områderne skal anvendes til boligformål, især etageboliger. Der kan udlægges areal til boligformål, beboerhuse, offentlige formål og mindre erhvervsvirksomheder, som ikke er til gene for omgivelserne. Det skal tilstræbes, at boliger ikke alene orienteres ensidigt mod nord. Desuden kan der udlægges areal til butikker efter de retningslinjer, der er beskrevet i afsnittet om butiksarealer. Erhvervsområder - generelt Ved udlæg af arealer til erhvervsformål skal det fastlægges, hvilke virksomhedstyper, der under hensyn til omgivelsernes følsomhed, kan placeres i det nye område.

244 Erhvervsområder - Industriområder - EA Områderne skal anvendes til erhvervsformål. Områderne må kun anvendes til fremstillingsvirksomheder, større lager- og transportvirksomheder samt miljøtunge anlæg. Butikker må kun opføres i sammenhæng med den pågældende virksomhed for salg af egne produkter og må max. have 200 m² salgsareal. Eksisterende virksomheder kan fortsætte som hidtil. Der må ikke opføres boliger i områderne. Områderne må kun anvendes til lettere industri-, håndværks-, lager- og transportvirksomhed samt til servicefunktioner, der ikke stiller særlige krav til omgivelserne. Butikker må kun opføres i sammenhæng med den pågældende virksomhed for salg af egne produkter og må ikke have mere end 200 m² salgsareal. Eksisterende virksomheder kan fortsætte som hidtil. Der kan kun undtagelsesvis opføres boliger i områderne og kun, såfremt det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens forsvarlige drift. Desuden kan der udlægges areal til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper efter de retningslinjer og i de områder, der er beskrevet i afsnittet om butiksarealer. Kontor- og serviceområder - EC Områderne skal anvendes til erhvervsformål og forbeholdes ikke-forurenende virksomheder og kontor- og serviceerhverv. Butikker må kun opføres i sammenhæng med den pågældende virksomhed for salg af egne produkter og må ikke have mere end 200 m² salgsareal. Eksisterende virksomheder kan fortsætte som hidtil. Der kan udlægges areal til offentlige formål. Der kan kun opføres boliger i tilknytning til en virksomhed. Desuden kan der udlægges areal til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper efter de retningslinjer og i de områder, der er beskrevet i afsnittet om butiksarealer. Friarealer - F Områderne skal anvendes til friareal som park, idrætsanlæg, kolonihaver mv. Anvendelse af friarealer m.v. er desuden beskrevet i afsnittet om Grøn Struktur, jf. kapitel 7 i hovedstrukturen. Friarealer til idrætsformål - FB Områderne må kun anvendes til boldbaner (idrætsformål). På arealerne må kun opføres bebyggelse, som er nødvendig for områdets brug som friareal eller boldbane.

245 Havneområder - H Områderne skal anvendes til havneformål. Der må ikke åbnes mulighed for bebyggelse til andre formål end industri-, værksteds-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomhed. Endvidere kan der opføres bebyggelse til offentlige formål med naturlig tilknytning til havneområdet. Virksomhederne skal fortrinsvis have naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen. Der kan ikke ske yderligere udnyttelse/bebyggelse af Odense Havn, før kloakering af det pågældende rammeområde er afsluttet. Serviceområder - S Områderne skal anvendes til offentlige og private serviceformål. Det er fx skoler, institutioner, idrætsanlæg, kontorer og andre serviceerhverv, som ikke er til gene for omgivelserne. Der kan i mindre omfang indpasses boliger, som har tilknytning til serviceområdet. Historiske områder - IYB Områder, hvor der er historiske bygninger og anlæg. Der kan ikke opføres yderligere bebyggelse i området. Universitetsområdet - SU Der er fremlagt en ny helhedsplan for området, og områdets fremtidige anvendelse er ikke endelig fastlagt. Se i øvrigt afsnittet om Byudvikling, jf. kapitel 3 i hovedstrukturen. Landsbyområder - LB LB - områderne kan indeholde arealer, der friholdes for bebyggelse og mulige byggefelter. Lokalplanlægning for området skal sikre: At området anvendes til jordbrugsformål. At landsbyens anvendelse fastlægges til blandet bolig, erhverv, landbrugsturisme og jordbrugsformål og offentlige institutioner. At eksisterende bebyggelse, beplantning og gadeforløb søges bevaret. At ny bebyggelse samt om- og tilbygninger gives en placering, udformning og materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition. At nye boliger holdes i en passende afstand fra eksisterende landbrug, således at miljøkonflikter undgås. At indpasning af erhverv sker uden genevirkning i forhold til omgivelserne. At eksisterende gårdmiljøer kan anvendes, opdeles og/eller inddrages til andet formål med henblik på at udnytte/bevare landbrugets overflødige bygninger. Landsbyområder, der skal friholdes for bebyggelse - LF Områderne ønskes friholdt for bebyggelse af hensyn til f.eks. at friholde arealer omkring en kirke, at fastholde strukturen i landsbyen eller at bevare store åbne haver omkring særlige bygninger. Bestemmelsen er grundlag for en konkret vurdering ved sagsbehandlingen.

246 Landsbyområder med mulige byggefelter - LMB Områder i landsbyerne, hvor eventuelt nyt byggeri primært skal bygges. Nybyggeri, om- og tilbygninger skal udformes i overensstemmelse med landsbyens øvrige bebyggelse. Bestemmelsen er grundlag for en konkret vurdering ved sagsbehandlingen. Bynære landskaber - G Områderne udlægges til bynært landskab. Det vil sige til bymæssige rekreative formål samt jordbrugsformål. Udnyttelsen af arealerne skal ske med særlig hensyn til naturen og de rekreative og fredningsmæssige interesser. Der kan i områderne indpasses rekreative aktiviteter som legepladser, kolonihaver, ridebaner, boldbaner og lignende. Kolonihaver - K Alle kolonihaver ejet af Odense Kommune er bortset fra 3 kolonihaveområder, som er udlagt til havneformål - af byrådet meddelt varige. Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvis uden tilladelse fra byrådet. Tilladelsen må kun meddeles, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses andet sted i kommunen, og der tilvejebringes et erstatningsareal.

247 Butiksarealer Butiksarealer Centerområder Kommunens centerstruktur består af: Bykernen og Aflastningscenter SØ Bykernen, hvor der må opføres yderligere m² bruttoetageareal. Der kan opføres dagligvarebutikker på maksimalt m² bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på maksimalt m² bruttoetageareal indenfor det primære hovedstrøg og indenfor det sekundære hovedstrøg kan opføres dagligvarebutikker på maksimalt m² bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på maksimalt 500 m² bruttoetageareal. Der må opføres/indrettes i alt tre store udvalgsvarebutikker på hver minimum m² i bymidten. To af disse store udvalgsvarebutikker er via planlægning placeret ved VIVA og der ud over skal en op til m 2 placeres i bymidten efter nærmere planlægning. Aflastningscenter SØ, hvor der må opføres m² inden for lokalplan Seks bydelscentre Center Øst yderligere m² bruttoetageareal. Skibhus yderligere 35 m² bruttoetageareal. Næsby yderligere m² bruttoetageareal. Tarup yderligere 0 m² bruttoetageareal. Bolbro yderligere 1100 m² bruttoetageareal. Dalum yderligere 585 m² bruttoetageareal. Bellinge yderligere m² bruttoetageareal. Restrummeligheden er opgort pr 1. juni 2013 men ændres løbende i frohold til byggetilladelse og og butikslukninger. Den aktuelle restrummelighed kan ses via dette link ( I bydelscentrene kan der opføres dagligvarebutikker på maksimalt m² bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på m² bruttoetageareal. 30 lokalcentre Havnen, Agedrup, Hjallese, Kochsgade, Slåenhaven, Anderup, Holluf Pile, Tornbjerg, Skt. Klemens, Søhus, Villestofte, Sanderum, Skibhusvej, Seden Nord, Seden Syd, Svendsagervej, Folkebo, Ørnfeltvej, Cikorievej, Svendstrupvej, Bondovej, Grønløkkevej, Korup, Bellinge, Højby, Dyrup, Grønlandsgade, Nyborgvej, Næsbyhoved Broby og Blangstesdgård hvor der maksimalt må opføres/indrettes m² butiksareal inklusiv eksisterende butiksareal. Den enkelte butiks bruttoetageareal må maksimalt være på 1000 m². I de konkrete rammebestemmelser for et lokalcenter kan der være fastsat bestemmelser, der nedsætter det maksimale bruttoetageareal. Butiksareal uden for centerområder Uden for centerområder kan der i B-boligområder, BS-bolig/serviceområder og D-etageboligområder, opføres/indrettes butikker til områdets lokale forsyning. Enkeltbutikker skal som udgangspunkt overholde en minimumafstand til andre butikker på 500 meter. Større dagligvarebutikker på maksimalt m² til lokal forsyning kan tillades, når det sker på baggrund af en egentlig vurdering i hvert enkelt tilfælde. I denne vurdering skal der indgå overvejelser om:

248 Butikkens naturlige opland den eksisterende centerstruktur. Miljøforhold støj og trafik. Tilgængelighed for alle trafikarter adgangsforhold. Arkitektur indpasning i bymiljøet. I landbyerne (LB-områderne) kan der ske udvidelse af eller opførelse af mindre dagligvarebutikker på maksimalt 250 m² til lokal forsyning. Her gælder samme vurdering som angivet ovenfor. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper kan opføres indenfor de EB- og EC områder, der er nævnt her: Middelfartvej områderne 0.EB1, 0.EB7, 0.EC1 og 8.EB22. Risingsvej område 1.EC13. Tietgenbyen område 4.EC43. Gørtlervej område 4.EB.4. Definitionen på butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er fastsat i planloven. Det er således altid den til enhver tid gældende planlov, der giver den præcise definition. På nuværende tidspunkt er det butikker, der har forhandling af biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Møbelbutikker skal lokaliseres i bykernen. Detailhandelsbestemmelser i lokalplaner vedtaget før 1. juli 2007 Nye butikker, der etableres på baggrund af lokalplaner offentliggjort før den 1. juli 2007, og hvor der i lokalplanen ikke er angivet butiksstørrelser, må for dagligvarebutikker ikke overstige m² bruttoetageareal, for udvalgsvarebutikker ikke overstige m² bruttoetageareal og for butikker til et lokalområdes forsyning ikke overstige m² bruttoetageareal. Bestemmelser om butikker uden for centerstruktur skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt den pågældende placering og størrelse er hensigtsmæssig i forhold til: Butikkens naturlige opland den eksisterende centerstruktur. Miljøforhold støj og trafik. Tilgængelighed for alle trafikarter adgangsforhold. Arkitektur indpasning i bymiljøet.

249 Parkering Lav boligbebyggelse I områder med parcelhuse på små grunde, rækkehuse, gårdhuse og lignende skal der udlægges mindst 1½ parkeringsplads pr. bolig. En del af parkeringsarealet kan udlægges som fælles parkering. Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal til erhvervsformål og offentligt formål. Etageboligområder Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Parkeringsarealet skal om muligt udlægges som fælles parkering. Centerområder Der udlægges parkeringsareal til mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Parkeringsarealet skal om muligt udlægges som fællesparkering for flere ejendomme. I bykernen dog mindst 1 parkeringsplads pr. 125 m² etageareal uanset anvendelse. Bolig/serviceområder Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal uanset anvendelse. I bykernen dog 1 parkeringsplads pr. 125 m² etageareal. Lettere industriområder Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal uanset anvendelse. Kontor- og serviceområder Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal uanset anvendelse. Serviceområder Der skal udlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal uanset anvendelse. I bykernen dog 1 parkeringsplads pr. 125 m² etageareal. Parkeringsarealet skal om muligt udlægges som fællesparkering. Cykelparkering I forbindelse med nybyggeri skal der som udgangspunkt etableres cykelparkering i tilknytning til bebyggelsen. Antal, placering og udformning fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen eller byggesagsbehandlingen, men vil tage udgangspunkt i disse vejledende retningslinjer: Type Antal Overdækning Boliger 3 stativer/100 m² Ja, når der er mere end 2 boligenheder på ejendommen. Kontor/Service 4 stativer/100 m² Ja, når der er mere end 6 stativer. Butikker 6 stativer/100 m² Ja, når der er mere end 6 stativer. Skoler 80 stativer/100 elever Ja Institutioner 30 stativer/100 besøgende Ja. For ansatte 6 stativer/10 ansatte

250 Friarealer Arealer markeret med F må kun anvendes til friareal. På arealerne må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets brug som friareal. I nye boligområder skal der udlægges fælles friarealer til lokal- og kvarterparker, jf. retningslinjerne i afsnittet om Byens grønne områder, jf. kapitel 3 i hovedstrukturen. Ved indretning af boliger i eksisterende bygninger skal udlæg af friareal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Kravet til udlæg af kvarterpark gælder ikke i ældre boligområder. I områder, som er udlagt til centerformål, erhvervsformål og serviceformål skal der udlægges opholdsarealer til virksomhedens ansatte. Størrelse og placering fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen/byggesagsbehandlingen.

251 Bevaring Bevaringsværdige bygninger Med henblik på at værne om kommunens ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi og sikre, at bygningsbevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af planloven, byfornyelsesloven, byggeloven m.fl., har Odense Kommune i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen foretaget en registrering af alle bygninger fra før Bygningerne er klassificeret efter en bevaringsværdi på en skala fra 1 til 9, hvor 1 repræsenterer den højeste bevaringsværdi. Klassificeringen fremgår af det SAVE-register, der blev oprettet i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneatlas Odense I fra 1996 og Kommuneatlas Odense II fra Bygninger, der er registreret med bevaringsværdi på 1-4, er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige med de to retsvirkninger, som følger heraf. Dels betyder det, at bygningen ikke må nedrives, før der er taget positiv stilling hertil og dels betyder det, at der kan opnås økonomisk tilskud til forbedringer efter Byfornyelsesloven. Oversigt over bygninger med bevaringsværdi på 1 4 findes i et tillæg bag i hæftet. Bevaringsværdige sammenhænge Foruden bygningsregistreringen indeholder Kommuneatlas en række registreringer af bevaringsværdige sammenhænge. Registreringerne omhandler såvel overordnede landskabstræk, Odense bys profil, bebyggelsesmønstre, bebyggelser, udsnit og dele samt de mindre stationsbyers og landsbyers samlede bebyggelser. Kommune- og lokalplanlægningen samt byggesagsbehandlingen skal sikre, at bevaringsværdige sammenhænge løbende forbedres.

252 Veje og stier Ved planlægning af nye byområder skal der tages hensyn til svage trafikanter, så de ikke tvinges ud på trafikerede veje. Ved planlægning af nye byområder skal der skabes trafiksikre stier til besøgsmål i og uden for boligområderne. Vejplan Langs det udpegede trafikvejnet skal det sikres, at ændringer i arealanvendelse og/eller bebyggelse ikke medfører gener for trafikafviklingen og trafiksikkerheden på trafikvejnettet. Stiplan Der skal sikres et trafiksikkert net af stier - i princippet som vist på stiplanen.

253 Energi Husstandsvindmøller i byzonen (Se også retningslinjerne a b) Husstandsvindmøller kan opstilles inden for byzonen, hvis de opstilles mere end 100 m fra delområder, der giver mulighed for placeringen af boliger, og såfremt støjnormerne overholdes. Husstandsmøllerne kan ikke opstilles i friarealer eller på og i umiddelbar nærhed af bevaringsværdige bygninger og sammenhænge samt fredede bygninger. Solenergianlæg Der ikke kan opstilles solcelleanlæg eller solfangeranlæg på bevaringsværdige bygninger og sammenhænge samt på fredede bygninger.

254 Bebyggelsesregulerende bestemmelser Etageantal Etageantallet angives som max. antal etager. Når der efter etageantallet er angivet en ½ etage betyder det, at bebyggelsen kan opføres med udnyttelig tagetage. Hvis der anvendes en trempelkonstruktion må trempelhøjden max. være på 1 m. Etagehøjder Ved angivelse af maksimal bygningshøjde i antal etager er der tale om normalt forekommende etagehøjder på 3-4 m. Bygningers rumfang Rumfanget beregnes af den del af bygningen, der er over færdigt terræn, herunder kviste, fremspring, skorstene m.m. Eventuel nedsættelse af bygningshøjden Byggelovgivningens bestemmelser om højde- og afstandsforhold kan betyde nedsættelse af bygningshøjden i forhold til kommuneplanen.

255 Øvrig lovgivning I forbindelse med lokalplanlægning skal der redegøres for konkrete forhold, der er reguleret i anden lovgivning, f.eks. miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, landbrugsloven, naturbeskyttelsesloven m.v. Konkrete retningslinjer for disse områder er angivet i kommuneplanens hovedstruktur. Disse retningslinier skal respekteres i forbindelse med lokalplanlægningen. Nedenfor er angivet nogle generelle bemærkninger i forhold til enkelte særlovgivninger. Beskyttede naturområder og arter Alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres indvirkning på habitatområder og beskyttede arter. Denne vurdering skal fremgå af lokalplanens redegørelse. Se i øvrigt retningslinjerne i hovedstrukturens kapitel 9.6.Jordforurening Lokalplaner skal indeholde oplysninger om kortlagte jordforureninger (vidensniveau 1 og 2) samt områdeklassificering (lettere jordforurening) inden for planens område. Samtidig skal der i lokalplanen gøres opmærksom på, at der skal søges særskilt tilladelse før anvendelsen af ejendomme, som er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2, ændres til bolig, institution, offentlige legeplads, rekreative områder, alment tilgængeligt område, kolonihaveområde eller sommerhusgrund. Det skal også fremgå af lokalplanen om bygge- og anlægsarbejder kræver særskilt tilladelse. Grundvand Lokalplaner skal indeholde oplysninger om grundvandsforhold og konkrete vandindvindingsanlæg i lokalplanområdet. Herunder skal lokalplanen gøre opmærksom på, at der i forbindelse med arealanvendelsen skal tages hensyn til beskyttelse af grundvands- og vandindvindingsinteresserne. Konkrete tiltag i forbindelse med beskyttelsen af nævnte interesser skal beskrives i lokalplanen. Støj Lokalplaner skal indeholde oplysninger om støjforhold i lokalplanområdet. Udlæg af arealer til ny støjfølsom arealanvendelse skal ske i respekt af retningslinjerne for følgende emner: Støj fra virksomheder jf. kapitel 3. Støj fra fritidsanlæg jf. kapitel 8. Støj fra veje jf. kapitel 3. Støj fra jernbaner jf. kapitel 3. Støj fra lufthavn jf. kapitel 6. Støj fra vindmøller jf. kapitel 11. Støj fra forsvarets anlæg jf. kapitel 12. I forbindelse med planlægningen skal det sikres, at der ikke er støjmæssige problemer forbundet hermed. Der skal derfor redegøres for de støjmæssige forhold ved udlæg af nye arealanvendelser, ligesom planerne skal indeholde en egentlig dokumentation, når der er begrundet tvivl om overholdelse af kommuneplanens støjkrav.

256 Stråling fra højspændingsledninger Elbranchens Magnetfeltudvalg og KL (Kommunernes Landsforening) har udarbejdet en vejledning til beskyttelse mod elektromagnetisk stråling fra højspændingsledninger til forvaltning af et forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. Vejledningen indeholder forskellige afstandskrav til luftledninger og jordledninger afhængig af ledningernes elektriske effekt. I vejledningen anbefales det, at strålingen ikke overstiger 0,4 μt, som årsmiddel inden for en horisont på 10 år. Det kan sikres ved, at boliger og legepladser holder afstande på 100 m til 400 kv luftledning, 50 m til kV luftledning, 25 m til kv luftledning, 20 m til 400 kv jordkabel, 10 m til kv jordkabel og 4 mtil kv jordkabel (se detaljer i vejledningen). Naturgastransmissionsledninger Omkring gastransmissionsledningen Egtved-Storebælt er der tinglyst en zone på 2x20 m, inden for hvilken, der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker. Derudover er der udlagt en observationszone (Class Location zone) på 2x200 m omkring ledningen, jf. Planstyrelsens cirkulære af Energinet.dk skal foretage en sikkerhedsberegning, inden ny bebyggelse eller ændret anvendelse kan foretages inden for observationszonen. Ved råstofgravning må der ikke graves nærmere naturgasledningen end 20 m, og anlægget skal som udgangspunkt udføres med anlæg 2:1, jf. Vejledning om råstofindvinding på arealer, der er reserveret til naturgasnettet, 28.nov Af hensyn til gensidige påvirkninger og lynnedslag anbefales det at placere høje konstruktioner som vindmøller, antennemaster o.lign. i en afstand af min. 2 x den maksimale byggehøjde fra gasledningen. Såfremt afstandskravene ikke kan overholdes, ønsker Energinet.dk at blive hørt i ansøgningsfasen. Landbrug Ved bebyggelse af nye byzonearealer skal det sikres, at der ikke bliver restarealer tilbage fra landbrugsejendomme. Vandløb og biotoper Lokalplaner skal indeholde oplysninger om vandløb og naturområder i lokalplanområdet. I nye områder skal der fastsættes regler for bevaring af eksisterende hegn og biotoper samt bebyggelsens omfang og placering i forhold til vandløb og naturområder. Se i øvrigt retningslinjerne i hovedstrukturen.

257 Pantheonsgade/Klaregade Eksisterende rammer for lokalplanlægning Fremtidige rammer for lokalplanlægning

258 Kommuneplanrammeområde 0.C20 opsplittes således, at den del af rammeområdet, der er udpeget til primært hovedstrøg, afgrænser dette med mulighed for at etablere udvalgsvarebutikker på op til 2000 m2. Der udskilles to nye centerområder fra 0.C20 med uændrede bestemmelser, bortset fra reduktion af udvalgsvarebutiksstørrelsen fra m2 til 500 m2. Kommuneplanramme nr. 0.C20 Kongensgade (ændret afgrænsning) Områdets anvendelse Området er udlagt til bycenter. Særlige bestemmelser for Kongensgade Dagligvarebutikker må max. være m2, og udvalgsvarebutikker må max. være m2. Der må ikke etableres store bilorienterede butiksenheder. Boligetagearealet skal fastholdes. Ved større nybyggerier skal det tilstræbes, at boligandelen mindst udgør 2 5%. I gågaderne må der ikke anvendes yderligere lokaler i stueetagen til pengeinstitutter og kontorformål. I begrænset omfang kan der dog tillades indgangslokaler til pengeinstitutter eller kontorvirksomhed er beliggende bag ved eller over stueetagen. Der skal indrettes opholdsarealer i tilknytning til ny bebyggelse - om muligt som fælles friarealer for en samlet bebyggelse. Som kompensation for manglende opholdsarealer til boliger kan der etableres taghaver og altaner i forbindelse med byggeri. Parkeringspladser til erhverv skal findes uden for området. Parkeringskravet til boliger kan reduceres til ½ plads pr. bolig. Ved ændret anvendelse af dele af området skal der udarbejdes en redegørelse om konsekvenserne for parkeringsforholdene i hele bymidten. Bebyggelsesforhold Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3,5 etager. Max. 60 % af grundarealet må bebygges. Bygningshøjden kan øges med én etage over max. antal etager, hvis det er nødvendigt for tilpasning til eksisterende bebyggelse. Bestemmelsen om max. antal etager skal dog overholdes for bebyggelsen under ét. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone. Kommuneplanramme 0.C33 Pantheonsgade (nyt område) Områdets anvendelse Området er udlagt til bycenter. Særlige bestemmelser for Pantheonsgade Dagligvarebutikker må max. være m2, og udvalgsvarebutikker må max. være 500 m2. Der må ikke etableres store bilorienterede butiksenheder. Boligetagearealet skal fastholdes. Ved større nybyggerier skal det tilstræbes, at boligandelen mindst udgør 25 %. I gågaderne må der ikke anvendes yderligere lokaler i stueetagen til pengeinstitutter og kontorformål. I begrænset omfang kan der dog tillades indgangslokaler til pengeinstitutter eller kontorvirksomhed er beliggende bag ved eller over stueetagen. Der skal indrettes opholdsarealer i tilknytning til ny bebyggelse - om muligt som fælles friarealer for en samlet bebyggelse. Som kompensation for manglende opholdsarealer til boliger kan der etableres taghaver og altaner i forbindelse med byggeri. Parkeringspladser til erhverv skal findes uden for området. Parkeringskravet til boliger kan reduceres til ½ plads pr. bolig. Ved ændret anvendelse af dele af området skal der udarbejdes en redegørelse om konsekvenserne for parkeringsforholdene i hele bymidten. Bebyggelsesforhold Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3,5 etager. Max. 60 % af grundarealet må bebygges. Bygningshøjden kan øges med én etage over max. antal etager, hvis det er nødvendigt for tilpasning til eksisterende bebyggelse. Bestemmelsen om max. antal etager skal dog overholdes for bebyggelsen under ét. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone.

259 Kommuneplanramme 0.C34 Klaregade (nyt område) Områdets anvendelse Området er udlagt til bycenter. Særlige bestemmelser for Klaregade Dagligvarebutikker må max. være m2, og udvalgsvarebutikker må max. være 500 m2. Der må ikke etableres store bilorienterede butiksenheder. Boligetagearealet skal fastholdes. Ved større nybyggerier skal det tilstræbes, at boligandelen mindst udgør 25 %. I gågaderne må der ikke anvendes yderligere lokaler i stueetagen til pengeinstitutter og kontorformål. I begrænset omfang kan der dog tillades indgangslokaler til pengeinstitutter eller kontorvirksomhed er beliggende bag ved eller over stueetagen. Der skal indrettes opholdsarealer i tilknytning til ny bebyggelse - om muligt som fælles friarealer for en samlet bebyggelse. Som kompensation for manglende opholdsarealer til boliger kan der etableres taghaver og altaner i forbindelse med byggeri. Parkeringspladser til erhverv skal findes uden for området. Parkeringskravet til boliger kan reduceres til ½ plads pr. bolig. Ved ændret anvendelse af dele af området skal der udarbejdes en redegørelse om konsekvenserne for parkeringsforholdene i hele bymidten. Bebyggelsesforhold Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3,5 etager. Max. 60 % af grundarealet må bebygges. Bygningshøjden kan øges med én etage over max. antal etager, hvis det er nødvendigt for tilpasning til eksisterende bebyggelse. Bestemmelsen om max. antal etager skal dog overholdes for bebyggelsen under ét. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone.

260 Klingenberg/Asylgade Eksisterende rammer for lokalplanlægning Fremtidige rammer for lokalplanlægning

261 Kommuneplanrammeområde 0.C1 opsplittes således, at den del af rammeområdet, der er udpeget til primært hovedstrøg, afgrænser dette med mulighed for at etablere udvalgsvarebutikker på op til 2000 m2. Der udskilles to nye centerområder fra 0.C1 med uændrede bestemmelser, bortset fra reduktion af udvalgsvarebutiksstørrelsen fra m2 til 500 m2. 0.C1 Vestergade (ændret afgrænsning) Områdets anvendelse Området er udlagt til bycenter. Særlige bestemmelser for Vestergade Dagligvarebutikker må max. være m2, og udvalgsvarebutikker må max. være m2. Der må ikke etableres store bilorienterede butiksenheder. Boligetagearealet skal fastholdes. Ved større nybyggerier skal det tilstræbes, at boligandelen mindst udgør 10 %. Der må ikke etableres boliger i stueetagen. I gågaderne må der ikke anvendes yderligere lokaler i stueetagen til pengeinstitutter og kontorformål. I begrænset omfang kan der dog tillades indgangslokaler til pengeinstitutter eller kontorvirksomhed, der er beliggende bag ved eller over stueetagen. Der skal indrettes opholdsarealer i tilknytning til ny bebyggelse - om muligt som fælles friarealer for en samlet bebyggelse. Som kompensation for manglende opholdsarealer til boliger kan der etableres taghaver og altaner i forbindelse med byggeriet. Parkeringspladser til erhverv skal findes uden for området. Parkeringskravet til boliger kan reduceres til ½ plads pr. bolig. Bebyggelsesforhold Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 4,5 etager. Max. 60 % af grundarealet må bebygges. Bygningshøjden kan øges med én etage over max. antal etager, hvis det er nødvendigt for tilpasning til eksisterende bebyggelse. Bestemmelsen om max. antal etager skal dog overholdes for bebyggelsen under ét. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone. 0.C35 Klingenberg (nyt område) Områdets anvendelse Området er udlagt til bycenter. Særlige bestemmelser for Klingenberg Dagligvarebutikker må max. være m2, og udvalgsvarebutikker må max. være 500 m2. Der må ikke etableres store bilorienterede butiksenheder. Boligetagearealet skal fastholdes. Ved større nybyggerier skal det tilstræbes, at boligandelen mindst udgør 10 %. Der må ikke etableres boliger i stueetagen. I gågaderne må der ikke anvendes yderligere lokaler i stueetagen til pengeinstitutter og kontorformål. I begrænset omfang kan der dog tillades indgangslokaler til pengeinstitutter eller kontorvirksomhed, der er beliggende bag ved eller over stueetagen. Der skal indrettes opholdsarealer i tilknytning til ny bebyggelse - om muligt som fælles friarealer for en samlet bebyggelse. Som kompensation for manglende opholdsarealer til boliger kan der etableres taghaver og altaner i forbindelse med byggeriet. Parkeringspladser til erhverv skal findes uden for området. Parkeringskravet til boliger kan reduceres til ½ plads pr. bolig. Bebyggelsesforhold Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 4,5 etager. Max. 60 % af grundarealet må bebygges. Bygningshøjden kan øges med én etage over max. antal etager, hvis det er nødvendigt for tilpasning til eksisterende bebyggelse. Bestemmelsen om max. antal etager skal dog overholdes for bebyggelsen under ét. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone.

262 0.C36 Asylgade (nyt område) Områdets anvendelse Området er udlagt til bycenter. Særlige bestemmelser for Asylgade Dagligvarebutikker må max. være m2, og udvalgsvarebutikker må max. være 500 m2. Der må ikke etableres store bilorienterede butiksenheder. Boligetagearealet skal fastholdes. Ved større nybyggerier skal det tilstræbes, at boligandelen mindst udgør 10 %. Der må ikke etableres boliger i stueetagen. I gågaderne må der ikke anvendes yderligere lokaler i stueetagen til pengeinstitutter og kontorformål. I begrænset omfang kan der dog tillades indgangslokaler til pengeinstitutter eller kontorvirksomhed, der er beliggende bag ved eller over stueetagen. Der skal indrettes opholdsarealer i tilknytning til ny bebyggelse - om muligt som fælles friarealer for en samlet bebyggelse. Som kompensation for manglende opholdsarealer til boliger kan der etableres taghaver og altaner i forbindelse med byggeriet. Parkeringspladser til erhverv skal findes uden for området. Parkeringskravet til boliger kan reduceres til ½ plads pr. bolig. Bebyggelsesforhold Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 4,5 etager. Max. 60 % af grundarealet må bebygges. Bygningshøjden kan øges med én etage over max. antal etager, hvis det er nødvendigt for tilpasning til eksisterende bebyggelse. Bestemmelsen om max. antal etager skal dog overholdes for bebyggelsen under ét. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone.

263 Østre Stationsvej Eksisterende rammer for lokalplanlægning Fremtidige rammer for lokalplanlægning

264 Kommuneplanrammeområde 0.C31 opsplittes således at den del af rammeområdet, der er udpeget til primært hovedstrøg afgrænser dette (VIVA) med mulighed for at etablere udvalgsvarebutikker på op til 2000 m2. Der udskilles et nyt centerområder fra 0.C31 med uændrede bestemmelser bortset fra reduktion af udvalgsvarebutiksstørrelsen fra m2 til 500 m2. Kommuneplanramme nr. 0.C31 VIVA Områdets anvendelse Området er udlagt til bycenter. Særlige bestemmelser for VIVA (Ny bydel nord for Østre Stationsvej) I alt m2 butiksareal, heraf m2 dagligvarebutikker, der må opføres i tilknytning til center og ny bydel, heraf en butik på max m2. Udvalgsvarebutikker må max. være m2. Der gives dog mulighed for etablering af en udvalgsvarebutik større end m2 i forbindelse med centerbebyggelsen. Der må ikke etableres store bilorienterede butiksenheder. Langs Kongensgades forlængelse og langs Østre Stationsvej skal lokaler i stueetagen anvendes til butikker og caféer og må ikke anvendes til pengeinstitutter og kontorformål. I begrænset omfang kan er dog tillades indgangslokaler til pengeinstitutter eller kontorvirksomhed bagved eller over stueetagen. Der skal indrettes opholdsarealer i tilknytning til ny bebyggelse - om muligt som fælles friarealer for en samlet bebyggelse. Som kompensation for manglende opholdsarealer til erhverv kan der etableres taghaver og altaner i forbindelse med byggeri. Der skal i forbindelse med det samlede byggeri etableres i alt max parkeringspladser, fortrinsvis i kælder. Bebyggelsesforhold Bebyggelsen må opføres i op til 6 etager, dog med enkelte højere bygninger i op til 45 meters højde. Der må max. opføres m2 etageareal indenfor området. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone. Kommuneplanramme nr. 0.C37 Østre Stationsvej Områdets anvendelse Området er udlagt til bycenter. Særlige bestemmelser for Østre Stationsvej Der kan etableres daglig- og udvalgsvarebutikker. Arealrammen for området inkl. restrummelighed i gældende lokalplaner er for områderne 0.C31 og 0.C37 under forening m2. Butiksstørrelse af den enkelte butik må max være 500 m2. Langs Østre Stationsvej skal lokaler i stueetagen anvendes til butikker og caféer og må ikke anvendes til pengeinstitutter og kontorformål. I begrænset omfang kan dog tillades indgangslokaler til pengeinstitutter eller kontorvirksomhed bagved eller over stueetagen. Der skal indrettes opholdsarealer i tilknytning til ny bebyggelse - om muligt som fælles friarealer for en samlet bebyggelse. Som kompensation for manglende opholdsarealer til erhverv kan der etableres taghaver og altaner i forbindelse med byggeri. Der skal i forbindelse med det samlede byggeri på 0.C31 og 0.C37 etableres i alt max parkeringspladser, fortrinsvis i kælder. Bebyggelsesforhold Bebyggelsen må opføres i op til 6 etager, dog med enkelte højere bygninger i op til 45 meters højde. Der må max. opføres m2 etageareal indenfor områderne 0.C31 og 0.C37 under forening. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone.

265 Øvrig Bymidten Fremtidige rammer for lokalplanlægning Som følge af udpegning af det primære hovedstrøg med udvalgsvarebutikker op til m2 er rammeområderne 0.C3, 0.C7, 0.C12, 0.C13, 0.C14, 0.C15, 0.C21, 0.C23, 0.C26, 0.C29, 0.C41, som vist på kortet, konsekvensrettede med den eneste ændring, at bestemmelsen om at udvalgsvarebutikker kan max være 500 m 2.

266 Grønlandsgade Eksisterende rammer for lokalplanlægning Fremtidige rammer for lokalplanlægning

267 Der udskilles et nyt område til lokalcenter 0.C32 fra etabgeboligområderne 0.D13 og 2.D13, som vist på kortet. Kommuneplanramme nr. 0.C32 - Grønlandsgade Områdets anvendelse Området er udlagt til lokalcenter. Særlige bestemmelser for Grønlandsgade I lokalcentret må der max. opføres/indrettes m 2 butiksareal inkl. eksisterende butiksareal til lokal forsyning. Den enkelte butiks bruttoetageareal må max. være m 2. Bebyggelsen skal opføres som randbebyggelse langs Skt. Jørgensgade/Grønlandsgade, så bebyggelsen samlet følger vejene for at markere vejforløbet. Friarealer skal sikres den enkelte bolig i form af altaner, haver eller fælles friarealer. Friarealer må etableres på 1.sal. Bebyggelsesforhold Bebyggelsen skal opføres i 2 til 2½ etager. Max. bebyggelsesprocent for området under et 100. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone.

268 Havnegade Eksisterende rammer for lokalplanlægning Fremtidige rammer for lokalplanlægning Grænsen mellem delområde 1.EB17 og 1.F4 ændres som vist på kortet. 1.K5 lægges ind under 1.F4 som konsekvens af anlæggelsen af vejen til Odins Bro. Bestemmelserne i 1.F4 og 1.EB17 er uændrede.

269 Nyborgvej lokalcenter Eksisterende rammer for lokalplanlægning Fremtidige rammer for lokalplanlægning

270 Der udskilles et nyt område til lokalcenter 2.C3 fra etageboligområderne 2.D19 og 2.D27, som vist på kortet. centerområdet 2.C3 erstatter samtidig serviceområderne 2.S14 og 2.BS16, som udgår. Kommuneplanramme nr. 2.C3 - Nyborgvej Områdets anvendelse Området er udlagt til lokalcenter. Særlige bestemmelser for Nyborgvej I lokalcentret må der max. opføres/indrettes m 2 butiksareal inkl. eksisterende butiksareal til lokal forsyning. Den enkelte butiks bruttoetageareal må max. være m 2. Bebyggelsesforhold Max. bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom 40. Zonestatus Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone.

271 Nyborgvej Eksisterende rammer for lokalplanlægning Fremtidige rammer for lokalplanlægning 4.EA4 og 4.EA2 foreslås ændret fra erhvervsområder til jordbrugsområde. Med planens vedtagelse bliver de en del af jordbrugsområde 4.J4 og dermed de bestemmelser, der hører til dette område.

272 Klippevej Eksisterende rammer for lokalplanlægning Fremtidige rammer for lokalplanlægning