Kapitalismekritikkens grundlag
|
|
- Eva Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Kapitalismekritikkens grundlag Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 15. august 2015 En artikel på Modkraft den 15. maj 2015 med titlen Enhedslistens kapitalismekritik er overfladisk [1] afstedkom en meget omfangsrig debat. Først i artiklen stod der: Og det var ligeledes i samme periode, at også opgøret med Marx s politiske økonomi fuldendtes, dvs. et opgør med udbytningsbegrebet, med begrebet om profitratens tendens til fald... Det var især denne sætning, der kaldte på modstand. Anders Lundkvist (AL) var den af alle opponenterne, der mest sammenhængende og mest radikalt lagde afstand til Marx s kritik af den politiske økonomi. Marx s teoretiske grundpiller blev kaldt inkonsistente, og AL argumenterede for nødvendigheden af en ny socialistisk økonomisk teori til afløsning for Marx.[2] Jeg har af samme grund valgt specifikt at replicere på AL s kritik, fordi den som sagt først og fremmest retter sig mod de teoretiske grundpiller i Marx s kapitalismekritik. Desværre levner pladsen ikke mulighed for at folde diskussionen ud, så en tangering af problemstillingerne må række. De teoretiske præmisser Men inden jeg går videre til en egentlig replik til AL s kritik, kan det være hensigtsmæssigt først lige at trække Marx s historiesyn og metodegrundlag frem. Først og fremmest for at demonstrere det futile i at bygge større argumentationskæder på enkeltformuleringer, men også for at undgå tilbøjeligheden til at mikse de forskellige abstraktionsniveauer og blande forskellige metoder. Marx s og Engels historiske grundsyn, som også udgør deres syn på mennesket som artsvæsen formuleres med forbilledlig klarhed i Den tyske ideologi: Historien er ikke andet end rækken af de enkelte generationer, som følger efter hinanden og hvoraf enhver udnytter de materialer, kapitaler, produktionskræfter, som alle de forudgående generationer har givet den i arv, derfor fortsætter den altså på den ene side den overleverede virksomhed under helt andre omstændigheder, og på den anden side modificerer den de gamle omstændigheder i kraft af en helt ændret virksomhed.[3] Kort sagt mennesket er i verden og bruger sine væsenskræfter til at holde sig i live, avle nye generationer og videreudvikle sine behov, hver gang de aktuelle er opfyldt. Mennesket er historisk, og ud fra den opfattelse afskrev Marx og Engels sig enhver anden mulighed for at forklare de historiske drivkræfter andet end ud fra historien og menneskets egen aktivitet. Tids- og modsætningselementet sammenfattet i historiens dynamik blev det grundelement, der kunne forklare historiens udvikling og således også mennesket og dets bevidsthed indefra. Men for at identificere disse elementer krævedes der kategorier, som tillod at gøre de historiske undersøgelser specifikke, og som kunne trænge gennem både virvaret af det positivt givne og de overordnede og almene begreber, som i sig selv ikke indeholdt historisk forklaringsværdi. Som f.eks. arbejde, produktion, handel og merarbejde. Begreber som disse skulle undersøges historisk specifikt, fordi de funktioner, de var begreber/kategorier for, ikke var identiske i de forskellige historiske perioder. Først flere år efter udgivelsen af den Tyske ideologi præciserede Marx sin metode til at trænge ind i historien for at bestemme kapitalismens indre væsen og drivkræfter. I Kritikken af den politiske økonomis, Almindelig indledning redegør han kort for sin metode i underafsnittet Den politiske 1 / 6
2 økonomis metode [4]: skulle jeg altså begynde med befolkningen, så ville det være en kaotisk forestilling om det hele, og gennem nærmere bestemmelser ville jeg analytisk mere og mere komme til enkle begreber: Fra det forestillede konkrete til stadigt tyndere abstrakta, til jeg var nået til de mest enkle bestemmelser. Derefter skulle rejsen tilbage igen tiltrædes, til jeg endelig kom til befolkningen, men denne gang ikke til befolkningen som en kaotisk forestilling om det hele, men som en rig totalitet af mange bestemmelser og relationer. Givet en meget fortættet redegørelse for den dialektiske metode, men samtidig også en anerkendelse af de empirisk og positivt givne fakta. Marx opfattede således den formelle logik og empirien som det nødvendige udgangspunkt, men som utilstrækkelig til at forklare relationerne, de indbyrdes sammenhænge og de dynamiske kræfter bag det positivt givne. Den formelle logik bliver således til grænseværdi til den dialektiske logik. Metoden anvendes gennem hele det store teoretiske korpus, som udgør kritikken af den politiske økonomi, hvilket får betydning for historiseringen af alle de anvendte kategorier og afvisning af enhver form for statisk samtidighedsanalyse, som er den borgerlig økonomis kendetegn. Tværtimod stiller han som udgangspunkt for sin kritik en modsætningernes enhed og temporaliteten som de gennemgående kræfter, og hvis konkrete form og virksomhed under den kapitalistiske samfundsformation, det gælder om at afdække. Dvs. kritikken havde de økonomiske og sociale hovedtendenser under kapitalismen og de borgerlige økonomers fetishering af disse som sin genstand. Selve udgangspunktet og fremgangsmåden får således også som konsekvens, at Marx s teoretiske grundkategorier, deres substans og virkningskraft kun kan verificeres eller falsificeres gennem en tilnærmet mediering af de positivt givne data. Det er på de præmisser, at Marx s teori om værdi, merværdi og profitratens tendens til fald kritisk skal vurderes også for mulige inkonsistenser. Replik til Anders Lundkvist kritiske punkter 1. Marx har aldrig som AL angiver udviklet en politisk økonomi. Han har gennemført en omfattende og systematisk kritik af den politiske økonomi for her igennem at fremstille kapitalismens grundlæggende relationer og drivkræfter. Utrætteligt slår han fast, at både varen og kapitalen er sociale relationer, der antager form af relationer mellem ting.[5] Det er den tilgang der ligger bag analysen af varens dobbeltkarakter som både brugsværdi og værdi, hvor vareværdien er det abstrakte mål for den mængde historisk-social bestemte arbejde, der indgår i fremstillingen af en given vare. Her fremstiller han kapitalismens grundlæggende modsætning, som indgår i den videre kapitalismeanalyse. Det er således skudt ved siden af, når AL sidestiller arbejdsværdien for varen arbejdskraft altså den potentielle kapacitet til at gennemføre arbejde overhovedet med subsistensmidlernes arbejdsværdi. Ind imellem anvender Marx selv udtrykket, men i Theorien über den Mehrwert bruger han et betydeligt mere præcist begreb, som også indgår i hans historieteori, nemlig begrebet metabolisering/stofskifte. Den anvendte energi, der socialt bestemt medgår til frembringelsen af en vare også varen arbejdskraft. Hermed er han langt ud over det indsnævrede og i øvrigt også vildledende begreb subsistensmidler. Det andet interessante aspekt i brugen af begrebet metabolisering, som både István Mészáros og Guglielmo Carchedi heldigvis har hevet frem fra glemslen men med stærke bånd til Paul Matticks argumentation er, at deres henvisning til begrebet indgår i deres afvisning af værdibegrebet som en blot og bart abstrakt ordningsgreb. Netop med henvisning til begrebet 2 / 6
3 metabolisering/stofskifte/forbrug af energi påviser de, at værdi som indbegrebet af abstrakt arbejde/arbejde i almindelighed under kapitalismen - dvs. som den grundvariabel, der i det moderne varesamfund og under kapitalismen gør vareudvekslingen af vidt forskellige specifikke brugsværdier mulig også har materialitet.[6] Derved står kapitalisten og arbejderen også i et dobbeltforhold til hinanden. Arbejderen sælger sin arbejdskraft for et ganske bestemt tidsrum. Ideelt sælges arbejdskraften til sin værdi. Reelt svinger prisen op og ned alt afhængig af de konkrete klassestyrkeforhold, og udbud og efterspørgsel. Kapitalisten har på den måde købt en vare og må selvfølgelig bruge den, som det passer ham. Her er det igen klassekampen, der sætter grænserne. Hvad der interesserer ham er brugsværdien, dvs. arbejderens evne til at anvende sin energi/arbejdsevne på en rationel måde, der kan frembringe brugsværdier. Det interessante her er, at kapitalisten ikke interesserer sig stort for produktionsprocessen og for, hvilke varer der produceres. Hans interesse er alene om kapitalværdien øges. Der er det samme som kapitalens valoriseringsproces og akkumulation. Udbytningen i det forhold ligger ganske simpelt i tidsfaktoren og ikke andet. Arbejderen har frivilligt og til en dækkende (markeds)pris solgt sin arbejdskraft i 8 timer. Men det tager kun arbejderen 3 timers arbejde at frembringe en værdi lig arbejdskraftens værdi. I de øvrige 5 timer produceres de samme varer med den samme produktivitet, men de er kapitalistens ejendom som varer, der skal realiseres på markedet. Som generaliseret begreb hedder det merarbejde under kapitalismen er det merværdi, fordi brugsværdien primært tjener som bærer af værdi i værdiøgningsprocessen. Det er også kapitalismens grundlæggende historisk irrationelle og samfundsnedbrydende element. 2. AL har således ikke ret, når han skriver, at man kun kan sælge sin arbejdskraft ved at sælge sig selv, dvs. ved at blive slave. Her forbiser han fuldstændig kernen i Marx s udbytningslære. Arbejderen sælger sin vare sin arbejdskraft fuldstændig frit. Han er fri og principielt lige med alle andre. Når dagskontrakten er ophørt, kan han gøre, hvad han vil. Slaven eller den livegne er ejet, og af dem kan der kun fravristes brugsværdier. Hele kapitalismens set up forudsætter frisættelse eller tvangsfrisættelse af alle borgerne fra de personlige og standsmæssige bånd. Så det er noget af en kobling, AL foretager og helt i strid med alt, hvad Marx har skrevet om lige netop det forhold. AL blander som så mange andre kategorierne udbytning og undertrykkelse/magtudøvelse. Selvfølgelig vokser kapitalejernes magt og evne til at undertrykke arbejderklassen og de andre lønmodtagergrupper i takt med kapitalismens udvikling, men undertrykkelsen udspringer netop af den indre kapitalrelation udbytningen.[7] Profitratens tendentielle fald er logisk uholdbar På sin egen helt konsistente måde når AL frem til efter at have forkastet arbejdsværdilæren og teorien om merværdien en afvisning af Marx s teori om profitratens tendens til fald. Hovedproblemet i hans argumentation er, at han angriber problemet i absolutte størrelser og ikke som Marx gør det i Kapitalen bind III, hvor han allerede på de første sider i sin fremstilling i afsnittet Loven som sådan [8] skriver: Forholdet ændrer sig, ikke fordi massen af levende arbejde falder, men fordi massen af allerede materialiseret arbejde, som sættes i bevægelse af dette levende arbejde, stiger. Nedgangen er relativ og ikke absolut, og har faktisk ikke noget at gøre med den absolutte størrelse af det arbejde og merarbejde, der sættes i bevægelse. Faldet i profitraten opstår ikke absolut, men af en rent relativ nedgang i den variable bestanddel af den samlede kapital, af dens nedgang i forhold til den konstante bestanddel. Med andre ord forholder det sig ifølge Marx ikke, som AL skriver, at både tæller og nævner øges. Udbytningen merværdiraten og den samlede profitmasse kan øges og øges men tendensen er, at den øges i et omfang og i en hastighed, der er lavere end udviklingen af den almindelige 3 / 6
4 produktivitet og den konstante kapital. Marx afviser således også enhver forestilling om en determineret lineær udvikling og indleder sit afsnit om de hæmmende årsager og modvirkende tendenser med en konstatering af, at loven ikke sætter sig direkte og konkret igennem, fordi der må være modvirkende tendenser på færde, som krydser og ophæver virkningen af den generelle lov og kun giver den karakter af en tendens..[9] Der er således ikke tale om nogen forfaldsteori eller semiautomatisk proces, men som allerede beskrevet i behandlingen af varens dobbeltkarakter et grundlæggende modsætningsforhold, der indskriver faldende profitrater og nedgang i forrentningen for den enkelte kapitalist og efterfølgende sammenbrud i kapitalakkumulationen som en organisk faktor i den kapitalistiske samfundsformations udviklingsmåde, som vil sætte sig igennem den ene gang efter den anden men altid historisk specifikt! Hvordan det vil ske, og hvordan kriseforløbene konkret vil folde sig ud, kan der ikke udsiges noget om alene på grundlag af Marx s teori, der udtrykkeligt kun teoretisk og abstrakt beskriver en tendens. De konkrete analyser må inddrage de positive videnskabers fakta og den formelle logik, som i sig selv først får forklaringsværdi, når de analyseres på baggrund af profitrateteorien og forståelsen af, at den politiske økonomi og de konkrete økonomiske bevægelser altid er indlejret i klassekampen og styrkeforholdet mellem de historisk givne politiske institutioner og kommer til udtryk her igennem. Dertil kommer, at den logiske konsistens i fremstillingen af profitratens tendens til fald, først træder frem, når det temporale aspekt indtænkes dvs. at den almindelige billiggørelse af varerne og dermed af kapitalapparatet som følge af den generelle stigning i samfundets produktivitet konsekvent sammenholdes med forholdet mellem det givne investeringsgrundlag og den til produktionen historisk og sociale nødvendige arbejdstid, som altid først viser sig på markedet i de enkelte kapitalers styrke overfor hinanden og evne til i konkurrencen at underbyde hinanden og hver i sær tilrane sig en større del af den samlede merværdi. I den almindelige akkumulationsudvikling forekommer det totale sammenbrud eller den permanente krise ikke. Massearbejdsløshed, enorme fald i værdier som ved dot.com krisen i 2000, svækkelse af arbejdskraftens stilling, forøgelse af cirkulations- og omslagshastigheden, vækst i fusioner og udpresning af de svageste kapitaler mv. bidrager til under krisen og som konsekvens af denne til at forbedre forholdet mellem variabel og konstant kapital. Ofte fordi både udbytningsraten er steget og den konstante kapital er billiggjort. Og som Marx siger i en lidt spydig bemærkning: Så kan hele lortet starte forfra. Problemet er blot i historisk perspektiv og det er det kardinale punkt i hele teorien at der skal større og større kriser og renselsesbestræbelser i gang for at genoprette den historiske profitrate. Dvs. de kapitalistiske samfund udsættes for større og mere indgribende sociale- og politiske ødelæggelser, der ryster deres indre sammenhængskraft og den historiske etablerede strukturering af det kapitalistiske verdensmarked. Således kan genopretningen af profitraten som forudsætning for en ny investeringsbølge/kapitalakkumulation (der i øvrigt er undersøgt empirisk)[10] ikke forstås eller beskrives uafhængigt de historisk konkrete recessions-stagnationsformer og den indre organisering af de interkapitalistiske styrkeforhold både på verdensmarkedet og regionalt. Som et kuriosum kan det i tillæg nævnes, at BIS[11] og IMF lige for tiden højlydt diskuterer evt. forklaringer på den lave globale investeringsrate. BIS ligger på line med Marx og Mitchell, som mener, at profitten er den bestemmende variabel, hvorimod IMF klynger sig til bl.a. Keynes forklaring af problemet som mangel på samlet efterspørgsel. Og når det så alligevel ikke er et kuriosum skyldes det netop vigtigheden af det teoretiske udgangspunkt ud fra hvilket, man analyserer, ordner og forstår den empiriske mangfoldighed, fordi det får afgørende betydning for 4 / 6
5 klasseindholdet i den praktiske politik. Afsluttende bemærkninger I lighed med Andrew Kliman og Michael Roberts[12] hævder jeg ikke, at Marx s teori om profitratens tendentielle fald er sand, men alene, at den vurderet på sine egne præmisser og indenfor rammen af hele det teoretiske korpus ikke logisk tvingende er blevet tilbagevist som logisk inkonsistent. Omvendt finder jeg heller ikke andre teoretiske analyser, der indtil nu har været i stand til på en logisk konsistent måde at påvise de endogene modsætningsforhold og sammenbrudstendenser, der konstant fører den kapitalistiske samfundsformation ud i dybe kriser, massearbejdsløshed, ulighed, omfattende social uro og samfundsnedbrud mv. uden at skulle hente forklaringskraft fra instanser udenfor historien eller i et essentialistisk menneskesyn, der altid ender med at fastslå mennesket som homo economicus og afskriver homo sapiens det tænkende historiske menneske, der konstant er i færd med at udvikle historien og sig selv og i denne udvikling ligeså konstant skaber strukturer og vilkår, der står i modsætning til dets egne intentioner og forestillinger. Marx s grundlæggende teoretiske kategorier, kan som nævnt i indledningen ikke adskilles fra hans historiesyn og dialektiske logik, hvilket som konsekvens har, at både begrebet om varen, varens dobbeltkarakter, værdilæren, merværdilæren og profitratens tendens til fald alene tjener som kategorier til at forstå kapitalismen og dens indre bevægelseslove og som sådan som udgangspunkt for praktisk socialistisk politik. Om disse kategorier, hvor konsistente de end måtte være, også er sande, besvares afslutningsvis bedst ved den 2. tese om Feuerbach: Spørgsmålet om der tilkommer den menneskelige tænkning objektiv sandhed, er ikke et spørgsmål om teori, men et praktisk spørgsmål. I praksis må mennesket bevise sin tæknings sandhed, dvs. dens virkelighed og magt, dens dennesidighed. Striden om virkeligheden eller ikke virkeligheden af en tænkning, der isolerer sig fra praksis, er et rent skolastisk spørgsmål [13] Litteratur: Karl Marx: Kapitalen, Karl Marx: Grundrisse og Kritik af den politiske økonomi, Karl Marx: Theories of Surplus-Value bind II, Karl Marx: Den Tyske Ideologi, Paul Mattick: Last refuge of the bourgeoisie? Paul Mattick: Kritik af neo-marxisterne, Guglielmo Carchedi: Crisis, Guglielmo Carchedi: Frontiers of political economy, Bertell Ollman: Dance of the dialectic, David Harvey: A companion to Marx s Capital I og II, István Mészáros: Beyond Capital, Andrew Kliman: Reclaiming Marx s Capital, Andrew Kliman: The failure of capitalist production. Michael Roberts: The Great recession, Jean Paul Sartre: Critique of dialectic reason. [1] 5 / 6
6 [2] [3] Karl Marx og Friedrich Engels: Den tyske ideologi s. 59, Feuerbachafsnittet, Rhodos 1974 [4] Karl Marx, Kritik af den politiske økonomi, Grundrids, udvalgt og oversat af Kjeld Schmidt, Rhodos 1970 side [5] Karl Marx, Kapitalen bind 1 bog 1 side 170 om varens fetichkarakter. Rhodos [6] István Mészádos, Beyond Capital kap. 19 side , Guglielmo Carchedi, Crises kap. 2 side og Paul Mattick, Marxism last refuge of the bourgeoisie? Theory and reality side 94. Karl Marx, Theories of surplus value side [7] Karl Marx, bind III, bog II side 321 og side 329. Rhodos 1970 [8] Karl Marx, bind III, bog II side 289 [9] Karl Marx, bind III, bog II side 307 [10] José A. Tapia Granados, Does Investment call the tune? Emperical evidence and endogenous theories of the business cycle, Political economy, Volume 28 side [11] Bank for International Settlements [12] Andrew Kliman, Reclaiming Marx s Capital, Preface 2007 og Michael Roberts, The great recession, 2009 [13] Karl Marx, Teser om Feuerbach tese 2. Rhodos / 6
Værditeori og kapitalismeanalyse
En artikel fra KRITISK DEBAT Værditeori og kapitalismeanalyse Skrevet af: Esben Bøgh Sørensen Offentliggjort: 15. august 2015 Indledende I dette indlæg vil jeg argumentere for, at den marxske værditeori-
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereAlle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod
Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereMarx: Den trinitariske formel
Ved ANDERS FOGH JENSEN Marx: Den trinitariske formel Karl Marx: Den trinitariske formel Kapitalen, bd. III, kapitel 48 Sidehenvisninger til den danske oversættelse Rhodos 1972. v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereHVILKEN KLASSE SKAL STYRTES I AFGRUNDEN?
HVILKEN KLASSE SKAL STYRTES I AFGRUNDEN? REPLIK TIL ARTIKLEN: HVEM PLYNDRER STATEN? Allan Andreassen og Tyge Kjær I denne korte kommentar er det ikke muligt for os at gå ind på alle de områder, som berøres
Læs merePiketty og profitraten
En artikel fra KRITISK DEBAT Piketty og profitraten Skrevet af: Anders Hadberg og Jørgen Colding-Jørgensen Offentliggjort: 15. februar 2016 Indledning Den franske økonom, Thomas Piketty, hævder i sit verdensberømte
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereUDVIKLINGEN AF DEN MARXSKE KRISETEORI*
UDVIKLINGEN AF DEN MARXSKE KRISETEORI* Makoto Itoh I. To typer af kriseteori Marx s kriseteori i»kapitalen«udgør et knudepunkt i hans systematiske kritik af den klassiske økonomi, hvor det kapitalistiske
Læs mereSammenligning af fire metoder
Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereMarx værdilære et uundværligt redskab for arbejderklassen
En artikel fra KRITISK DEBAT Marx værdilære et uundværligt redskab for arbejderklassen Skrevet af: Sven Tarp Offentliggjort: 01. september 2009 Hvis man med et enkelt ord skulle karakterisere den danske
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereReplik til Sven Tarp: Marxs økonomiske teori
En artikel fra KRITISK DEBAT Replik til Sven Tarp: Marxs økonomiske teori Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. oktober 2009 I april udgaven af Kritisk Debat beskæftigede jeg mig med krisen
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs merePolitisk økonomi i marxismen I - Et kritisk blik på arbejdsværdilæren og dens betydning for socialistisk politik
En artikel fra KRITISK DEBAT Politisk økonomi i marxismen I - Et kritisk blik på arbejdsværdilæren og dens betydning for socialistisk politik Skrevet af: Jonas Gielfeldt Offentliggjort: 15. oktober 2015
Læs merePage 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereRoman Rosdolsky* Kapitalen i almenhed og de mange kapitaler
66 Kurasje nr. 7 1973 Roman Rosdolsky* Kapitalen i almenhed og de mange kapitaler Gennem en analyse af de to Marx-værker»Grundrisse«og»Kapitalen«påviser artiklens forfatter betydningen af begrebet»kapitalen
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFra arbejdsværditeori til værdikritik
En artikel fra KRITISK DEBAT Fra arbejdsværditeori til værdikritik Skrevet af: Esben Bøgh Sørensen Offentliggjort: 15. december 2015 Hvad handler den såkaldte arbejdsværditeori om? Havde Marx en sådan
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereDen danske økonomi i fremtiden
Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2018 (Skoleåret 2017/2018) Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Thisted Handelsgymnasium
Læs mereDECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE
DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereArbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift:
METODE Ligesom denne fjernundervisning er opbygget efter en bestemt metode, er der også metoder, som du kan bruge, når du skal arbejde med dine opgaver både i løbet af undervisningen og ved eksamensopgaven.
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs merekraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé
Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereHector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs merePolitisk økonomi i marxismen II - Er profitratens tendens til fald den rigtige forklaring på den økonomiske krise?
En artikel fra KRITISK DEBAT Politisk økonomi i marxismen II - Er profitratens tendens til fald den rigtige forklaring på den økonomiske krise? Skrevet af: Jonas Gielfeldt Offentliggjort: 15. februar 2016
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs mereKøbenhavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012
Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereDette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).
Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,
Læs mereOplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014
Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai
Læs mereJeg vælger at beskrive de tre filosoffers opfattelse af økonomi i tre separate afsnit i rækkefølgen:
Spørgsmål 1 Redegør ud fra primærteksterne for henholdsvis Platons, Adam Smiths og Marx opfattelse af økonomi. I forlængelse heraf ønskes en sammenlignende diskussion af de tre økonomiske teorier. Tilgang
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereRåd og vink til SRP og SSO
Råd og vink til SRP og SSO Af Anne Bang Larsen, ansat på Svendborg Gymnasium og regionalsekretær på Fyn, og Signe Elise Bro, ansat på Viborg Katedralskole og formand for Religionslærerforeningen for gymnasiet
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereMarkedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereAnalyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller
Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til
Læs mereGeneraldirektoratet for Handel - Arbejdsdokument UDKAST TIL RETNINGSLINJER FOR UDLØBSUNDERSØGELSER OG FORANSTALTNINGERNES VARIGHED
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft Generaldirektoratet for Handel - Arbejdsdokument UDKAST TIL RETNINGSLINJER FOR UDLØBSUNDERSØGELSER OG FORANSTALTNINGERNES VARIGHED DA DA I. IVÆRKSÆTTELSE
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereHvorfor er kritik af den politiske økonomi vigtig?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorfor er kritik af den politiske økonomi vigtig? Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 15. oktober 2015 Dette spørgsmål er foranlediget af Jan Helbaks kritik af min
Læs mereAarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område
Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.
Læs mereSektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital
235 236 Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper Teorikritikken har sat nogle store spørgsmålstegn ved kapitalismens rationalitet. Dens normative rationalitet - legitimitet - problematiseres
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC
Læs mere(Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER
16.12.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 334/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/91/EU af 13. december 2011 om angivelser af eller mærker til identifikation
Læs mereKlage over udsendelsen Detektor 23/ afvises af redaktør Troels Jørgensen 1
Klage over udsendelsen Detektor 23/5 2013 afvises af redaktør Troels Jørgensen 1 Fra: Troels Jørgensen Redaktør, Detektor, DR2 Kære Steen Ole Rasmussen. Tak for din henvendelse vedrørende vores indslag
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mere1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.
Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mere