Apps til hverdagen Version 2.0

Transkript

1 Evalueringsrapport Apps til hverdagen Version 2.0 Udviklingsprojekt Psykiatrisk afdeling Odense Udarbejdet af projektleder, ergoterapeut Helle Svendsen, dec. 2016

2 Indhold 1. Baggrund Kort om projektet Formål med projektet Målgrupper i projektet Kort om Minplan Projektets organisering Evalueringens formål og metode Spørgeskemaundersøgelse Fokusgruppeinterview Resultater Projektets forløb og projektleders perspektiv Patienternes perspektiv Kvantitative data Kvalitative data Behandlernes perspektiv Evaluering af succeskriterier Konklusion Perspektivering Bilag Bilag 6.1: Informeret samtykke til deltagelse i Projekt Apps til hverdagen version

3 1. Baggrund Med afsæt i erfaringerne fra afprøvning af appen Minplan under døgnindlæggelse er Minplan afprøvet i tre lokalpsykiatriske teams på Psykiatrisk Afdeling Odense. Minplan er en elektronisk kriseplansapplikation et redskab, hvor patienter kan notere svære situationer i hverdagen og strategier til at løse dem. I første afprøvning i døgnafsnit deltog meget færre patienter end estimeret på forhånd, og det var derfor svært at drage egentlige konklusioner ud fra dette projekt. Dog viste afprøvningen, at appen Minplan kan benyttes uanset diagnose, samt at de patienter som deltog, fandt appen brugbar i hverdagen. En central antagelse for det nuværende projekt er, at patienterne i ambulant regi er i en mere stabil sygdomsperiode og bedre kan anvende en kriseplan, og at markant flere patienter derfor vil kunne deltage i projektet. I de fleste lokalpsykiatriske teams arbejder man i forvejen med en form for kriseplan eller huskekort med alternative tanker og handlinger i papirform. Både patienter og behandlere oplever, at papir kan forsvinde eller blive forlagt i skuffer, og derfor ønskes en digitalisering afprøvet i form af en allerede udviklet app. Der er over sundhedsapps i app butikkerne udbuddet af apps er rettet mod forbrugere og ofte styret af kommercielle interesser i videresalg af data. Yderligere har 78 % af de voksne danskere i dag en smartphone. ( ). Således er der både smartphones og apps til brug i hverdagen også for brugere af psykiatrien. Apps til støtte og behandling, er nye værktøjer i psykiatrien, som har en række fordele sammenlignet med støtte og behandling ved fysisk fremmøde. Der er dog fortsat udfordringer og grund til at se sig godt for mht. sundhedsapps, i forhold til klinisk brugbarhed, sundhedsøkonomisk gevinst og datasikkerhed. Det er derfor interessant både i døgn og lokalpsykiatri, at afprøve Minplan, som lever op til kvalitet og datasikkerhed i behandlingsarbejdet. 1.1 Kort om projektet Projektet skal afprøve appen Minplan som en del af behandlingen i ambulant regi under Odense Psykiatrisk afdeling. Patienter fra 3 teams skal i en 16 ugers periode afprøve Minplan - en elektronisk kriseplan på deres egen smartphone. Dette skal foregå i samarbejde med deres behandler. Behandlere og patienter introduceres til appen og kan få støtte til download og udfyldelse af projektleder. 1.2 Formål med projektet Formålet med projektet er at afprøve og evaluere brug af Minplan hos patienter i ambulant psykiatrisk behandling. I projektet undersøges brugbarheden af Minplan som krise- og mestringsplan for patienter i ambulant behandling. 2

4 Der er følgende underspørgsmål: 1. Fungerer appen hensigtsmæssigt i forhold til målgruppens behov? 2. Hjælper appen patienterne til at håndtere svære situationer i hverdagen? 3. Er hjælpen mere tilgængelig via appen end via papirskemaer? 4. Hvordan oplevedes appen brugbar i samarbejdet mellem patient og behandler? 1.3 Målgrupper i projektet Målgruppen for afprøvningen er patienter fra 3 lokalpsykiatriske teams Mobilteam, Affektivt team og Almen Psykiatrisk Team (herefter APT) - alle organiseret under Psykiatrisk afdeling Odense. Patienterne har forskellige aldre, diagnoser og problemstillinger i hverdagen, og deres behov og forudsætninger for at bruge apps og smartphones er forskellige. Det blev på forhånd estimeret, at ca. 45 patienter ville deltage i projektet. Det var behandlerne fra ovennævnte teams, som estimerede dette tal ud fra deres kendskab til deres nuværende patienter. I alt 18 behandlere fra de tre teams screenede deres patientlister i en afprøvningsperiode og inviterede herefter udvalgte patienter til deltagelse i projektet. 1.4 Kort om Minplan Minplan er en elektronisk psykiatrisk kriseplan. Minplan kan benyttes til mange af livets kriser og udfyldes af brugeren selv eventuelt med hjælp fra pårørende eller professionelle. Det er optimalt at udfylde Minplan på forhånd, så den er klar, når krisen indtræffer. Man kan skitsere sit netværk og nedskrive de strategier og løsninger man benytter, når man er kriseramt. Det kunne være at gå i bad, besøge en ven eller løbe en tur. Når netværk og strategier er udfyldt i Minplan, kan man udfylde symptomer på kriser og linke dem til netværk og strategier. Minplan kan både bruges forebyggende eller akut. Minplan er udviklet i samarbejde med forskere og selvmordsforebyggende instanser i Danmark og Norge. Metoden i Minplan er derfor den mest gængse og brugte metode indenfor den psykiatriske verden. Appen indeholder også vejvisning til nærmeste psykiatriske skadestuer i Danmark og kontaktoplysninger til Børnetelefonen og Livslinien. Minplan er gratis at bruge og indeholder ikke reklamer el.lign. Som forskningsprojekt modtog udvikler af Minplan sidste år 3,2 mio. kr. fra Dansk Trygfonden m.h.p. at undersøge effektiviteten af en app-baseret kriseplan for mennesker med risiko for selvmord. 1.5 Projektets organisering Psykiatrisk Afdeling Odense er projektejer, og projektet er organiseret med projektleder Helle Svendsen, som er frikøbt til projektet 17.5 timer om ugen i 5 måneder. Telepsykiatrisk Center yder sparring til gennemførsel af projektet. Der er indgået samarbejdsaftaler med 3 udvalgte lokalpsykiatriske teams. Teams er udvalgt ud fra erfaringerne fra afprøvningen i døgnafsnit, hvor de patienter som deltog, primært var fra affektivt døgnafsnit, integreret skizofreni- og spiseforstyrrelsesafsnit. 3

5 Projektgruppen består af 18 behandlere fra udvalgte lokalpsykiatriske teams herunder ergoterapeut, sygeplejersker, psykolog og læger. 2. Evalueringens formål og metode Evalueringens formål er at undersøge patienters og behandleres erfaringer med og oplevelse af brugbarheden af appen. Evalueringen anvender både kvantitative og kvalitative metoder. Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse - som elektronisk survey - for at undersøge patienternes perspektiv samt fokusgruppeinterview til at undersøge behandlernes. 2.1 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaet til patienterne fokuserede på: - om og hvor ofte patienten havde brugt Minplan - hvad de havde brugt Minplan til - om de havde oplevet det som brugbart at have Minplan - hvad der havde været godt ved at bruge Minplan - hvad der havde været mindre godt ved at bruge Minplan - om de vil benytte Minplan fremover. I forbindelse med invitationen til deltagelse i projektet blev patienterne informeret om projektet skriftligt i form af en brochure og mundtligt - enten af primærbehandler eller projektleder. Der blev underskrevet samtykkeerklæring (bilag 6.1), hvor deltagerne skulle angive i hvilken form, de ønskede at evaluere deres oplevelse; interview pr telefon, brev eller elektronisk evalueringsskema pr. link. Alle 21 deltagere valgte elektronisk evalueringsskema. Heraf valgte 2 at udfylde skemaet sammen med projektleder og derved opsamledes yderligere kvalitative data. 2.2 Fokusgruppeinterview Der blev foretaget 2 fokusgruppeinterviews i teams. Der deltog samlet 12 af de 15 behandlere samt 2 funktionsledere. De to interviews tog udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, som var udviklet ud fra de 4 underspørgsmål fra problemformuleringen. Derudover var der spørgsmål om årsagerne til det lave deltagerantal, om behandlerne fortsat ville anbefale Minplan samt deres tanker om implementering i deres daglige arbejde efter projektperioden. Fokusgruppeinterviewene blev optaget, transskriberet, meningskondenseret og efterfølgende analyseret til brug i denne rapport. 3. Resultater 3.1 Projektets forløb og projektleders perspektiv I introfasen blev der afholdt oplæg på funktionsledermøde og derefter i 3 ambulante teams. Erfaringerne fra første afprøvning gjorde, at der i den indledende fase blev fokuseret på 3-4 4

6 ambulante teams og forsøgt afdækket deres mulighed samt motivation for deltagelse. Oplægget blev generelt taget positivt imod. I opstartsfasen blev samarbejdsaftaler udarbejdet og underskrevet af 3 funktionsledere, hvorefter projektleder udarbejdede projektbeskrivelsen. Projektet blev anmeldt til Datatilsynet. I afprøvningsfasen blev der afholdt workshops og udleveret projektmappe til de deltagende behandlere. Der blev desuden afholdt 2 workshops for patienter tilknyttet Mobilteamteamet. Behandlerne var udfordrede i forhold til at finde tid til at deltage i workshops og i forhold til teknisk kunnen til download og udfyldelse af Minplan. Undervejs i afprøvningsperioden blev de 18 behandlere reduceret til 15. Projektleder afholdt undervejs 2-3 statusmøder med behandlerne i hvert team. Tilbagemeldingerne fra behandlerne var her, at det var svært at prioritere tid og dermed udvælge patienter til projektet. For at imødekomme dette tog projektleder herefter en mere aktiv rolle i forhold til at introducere patienter til projektet enten ved fremmøde i lokalpsykiatrien eller på hjemmebesøg. Projektleder har deltaget ved opstart af ca. 10 patienter. 3.2 Patienternes perspektiv Kvantitative data 21 patienter har deltaget i projektet heraf har 17 svaret på elektronisk survey. Resultaterne herfra præsenteres nedenfor. På spørgsmålet Hvor ofte har du brugt Minplan i din hverdag? fordeler svarerne sig således: 9 af deltagerne har slet ikke brugt Minplan, og af de 8 deltagere, som har brugt appen, bliver den brugt 1-2 gange om ugen eller 1-2 gange om måneden. Ingen har brugt appen på daglig basis. I et tekstfelt kunne deltagerne skrive, hvorfor de ikke har brugt appen, og hertil svares, at enkelte glemmer, at de har den, at deltagerne bare ikke har fået brugt den, at de ikke har følt behov, eller at den ikke passede til vedkommendes behov. 5

7 De deltagere, som har svaret, at de slet ikke har brugt Minplan i hverdagen, har herefter afsluttet deres besvarelse. Derfor er der efterfølgende 8 besvarelser. På spørgsmålet Hvordan har du brugt Minplan i din hverdag? angives, at de fleste deltagere primært har brugt appen sammen med behandler. På spørgsmålet Har du oplevet Minplan brugbar i samarbejdet med din behandler? angives, at patienterne har oplevet den brugbar i nogen eller mindre grad i samarbejdet med deres behandler. Nedenstående figur viser, hvilke funktioner i appen, patienterne har brugt. Her har det været muligt at afkrydse flere svar. Hvilke dele af Minplan har du brugt? Det er hovedsagligt funktionerne symptomer, strategier, netværk og musik, som deltagerne har brugt. Alle deltagere angivet, at de har udfyldt symptomer, strategier og løsninger. Nedenstående figur viser, hvad deltagerne har syntes har været godt ved Minplan. Her har det været muligt at afkrydse flere svar. Hvad har været godt ved at bruge Minplan Som det fremgår, har deltagerne syntes, det har været godt, at Minplan har været lige ved hånden, at den har hjulpet som kriseplan, at den er gratis og enkel at udfylde. 6

8 På spørgsmålet Hvad har været mindre godt ved at bruge Minplan? svarer én, at der var fejl i appen, én at den var svær at bruge, når man havde det dårligt, mens 3 ud af 4 angiver, at det handler om andet og har tilføjet i et tekstfelt. Fx har en deltager skrevet, at når vedkommende havde det dårligt, så var det lidt svært at finde ud af at få tilføjet noget i Minplan. Vedkommende har skrevet, at telefonen drillede, og så var det indtastede væk, og hun skulle starte forfra, hvilket irriterede hende. En anden har skrevet, at når det hele var beskrevet i Minplan, så lå det mere eller mindre på rygraden, og hun har derfor ikke brugt appen så meget endnu, men er sikker på at hun vil bruge den senere, når hun skal stå mere på egne ben. Deltagerne blev bedt om at vurdere brugbarheden af Minplan på en skala fra 1-10, hvor 1 svarer til dårlig og 10 til god. Som det fremgår af nedenstående figur, vurderede deltagerne i gennemsnit appens brugbarhed til 6,8. Ligeledes blev deltagerne bedt om at angive, hvordan de havde oplevet at bruge Minplan i deres behandlingsforløb på en skala fra 1 til 10, hvor 1 svarer til dårligt samt 10 til godt. Her svarer deltagerne i gennemsnit 6,4. Endelig blev deltagerne spurgt, om de ville benytte Minplan fremover. Tror du, at du vil benytte Minplan fremover? Her svarer halvdelen af deltagerne, at de helt sikkert vil bruge Minplan fremover. 7

9 Analyse af kvantitative data 21 patienter har deltaget i afprøvningen og 17 har svaret på evalueringsskemaet. Det er et overraskende højt antal besvarelser. Det understøtter, at psykiatribrugere også er aktive online, da linket til elektronisk survey blev tilsendt pr mail. Der var 14 dages svarperiode og blev udsendt rykkermail efter en uge. Ud af 17 besvarelser, har 8 patienter brugt Minplan. Der har ikke været spurgt til om afprøvningsperioden var passende i længde, eller hvor ofte de har haft samtaler med deres behandler i perioden eller om de gennemgik appen under samtalerne, hvilket kunne have betydning for hvor brugbar patienterne har oplevet Minplan. I forhold til at vurdere appens effekt, kan det overvejes, om appen kun har haft effekt, hvis den har været brugt meget, eller om effekten også kan være, at patienterne ved, at planen er lavet og derfor giver tryghed i hverdagen Kvalitative data Herunder beskrives udvalgte udsagn fra samtaler med 2 patienter i forbindelse med udfyldelse af survey: En patient fortæller, at hun har brugt appen på ipad under indkøb. Tidligere var hendes krisestrategi i forhold til hendes angstproblematik, at spørge personale i supermarkedet om lån af toilet og i værste tilfælde kaste op. Men nu tog hun ipad op af tasken og læste sine afledningsstrategier og kiggede på et billede, som hun havde valgt at tilknyttet hendes strategi. En anden beretter, at hun har brugt Minplan til at se andre løsninger end selvskade, samt til at få tankerne væk. Hun har benyttet appen, når hun fx har besøgt forældre og siger her, at den er privat og ikke rager hendes forældre. Vedkommende har yderligere brugt at ringe til Livslinjen, som hun ikke kendte, før hun fik appen. 3.3 Behandlernes perspektiv I beskrivelsen af data fra de to fokusgruppeinterviews bliver der skelnet mellem oplysninger fra teams pga. de forskellige vilkår, der har været for projektarbejdet. Dette omhandler bl.a. forskel i målgruppe, organisering af arbejdet - hjemmebesøg eller samtaler på kontorerne - samt især hyppigheden i samtalerne. Nogle behandlere ser deres patienter 2x ugentligt og andre 1 x månedligt. Der deltog 1 behandler fra Affektivt team og vedkommende indgik i workshops, statusmøder og evaluering sammen med Mobilteamet. Svar på underspørgsmål 1: Fungerer appen hensigtsmæssigt i forhold til målgruppens behov? Mobilteam: 8

10 Flere behandlere peger på, at Minplan fungerer godt i forhold til kriseplan, afledning og struktur. En behandler siger, at den er brugt til en patient i forhold til angstproblematikker, men at hun mener, at appen kan bruges til mere, end hendes patienter har fået ud af den. En anden behandler siger, at appen fungerer mere som en slags tryghed for en af hendes patienter, som lider af social angst. Andre nævner, at appen er for kompliceret, at patienterne ikke har fået brugt den, at patientens mobiltelefoner har været gået i stykker, og at der har været en del aflysninger, så behandlerne ikke har kunnet følge op på, hvordan det er gået med at bruge den. APT: Der er flere behandlere, som er i tvivl om, hvorvidt de kan svare ud fra deres erfaringer som for langt de fleste behandlere kun er med 1 patient, som de måske ikke har nået at følge op på, eller har fået afbud fra. En nævner, at det ikke er kommet ind under huden på vedkommende - at det at bruge appen ikke er blevet en del af hverdagen, og at det kan være en stor bias i forhold til deres erfaringer. En behandler siger, at én patient hellere vil have et stykke papir som kriseplan, men at han på den anden side ikke ville have, at hans gæster blev involveret i den her plan, så for ham var det svært at finde et redskab, som kunne være passende. En anden nævner, at ligesom behandlerne har skullet holdes i ørerne, således har patienterne også skullet det. En behandler peger på, at hendes patient fik paranoia i fuldt flor, og at de derfor måtte lukke helt ned for arbejdet med appen. Dette bakkes op af anden behandler, som har en erfaring med en patient som blev temmelig paranoid og afvisende og ikke ville have noget liggende på en telefon. Svar på underspørgsmål 2: Hjælper appen patienterne til at håndtere svære situationer i hverdagen? Mobilteam: Hertil svarer behandlerne klart ja den har hjulpet nogle rent visuelt vha. funktionen med at tilknytte billeder til strategier. En behandler nævner, at hun mener, at appen hjælper nogle, men at både behandler og patient skal bruge mere tid på at indarbejde den. Hun ser imidlertid noget potentiale i at bruge den, dels som huskekort og dels til vejrtrækningsøvelser. En behandler siger, at vedkommende har svært ved at få fulgt op på appen ved samtalerne, så det bliver meget op til den enkelte patient at få arbejdet videre med den. APT: Her havde behandlerne svært ved at besvare spørgsmålet, fordi flere behandleres patienter ikke har fået brugt appen, eller behandleren ikke har haft mulighed for at følge op. Svar på underspørgsmål 3: Er hjælpen mere tilgængelig via appen end via papirskemaer? Mobilteam: 9

11 En behandler udtaler her, at hjælpen på appen er mere privat og personlig end papiret. En anden kommenterer, at alderen på patienten har en betydning - jo yngre jo bedre forudsætninger for at bruge app. APT: Behandlerne har ikke mange udtalelser pga. manglende erfaringer. En patient ville hellere have kriseplanen på papir og bruger ikke sin telefon særlig meget, så for ham var kriseplanen ikke mere tilgængelig på mobiltelefonen. Svar på underspørgsmål 4: Hvordan oplevedes appen brugbar i samarbejdet mellem patient og behandler? Mobilteam: Det er behandlernes generelle opfattelse, at alle har en mobiltelefon, og at det at bruge en så brugbar og enkel løsning dermed ikke udelukker nogen. Det er uvant for nogle behandlere at skulle sidde så tæt med deres patienter, som det kræves, når man kigger på samme telefon, og det udfordrer personlige grænser for behandlerne. Appen opleves brugbar som et konkret redskab, som dog kræver, at man som behandler øver/træner i at bruge i behandlingen. Man skal ligeledes være opmærksom på at vurdere hvilke patienter, appen er relevant for. APT: Behandlerne er enige om, at det er den vej, man skal i fremtiden - at bruge apps til behandlingsarbejdet. En nævner, at hun er overrasket over, hvor længe patientgruppen har deres mobiltelefoner uden at skifte telefonnummer hele tiden og at der ligger meget i behandlerdelen i at få appen solgt på en måde, hvor man selv tror på det. Dette udsagn støttes op af en anden behandler, der nævner, at hun er dårlig til at huske at spørge patienterne under samtale. Således problematiserer hun, at hun - når projektet slutter - ikke tænker at hun kan holde gang i at bruge appen. Vil behandlerne fortsat anbefale at bruge Minplan til patienter? Mobilteam: I mobilteamet vil alle behandlerne i fortsat anbefale Minplan som kriseplan særligt til de unge og de patienter, som behandlerne vurderer, kunne have gavn af appen. APT: Flere behandlere svarer, at de fortsat vil anbefale Minplan. En siger, at det kunne hun godt finde på, og giver udtryk for, at det er en god ide med kriseplan på telefonen. Årsagsforklaringer på lavt deltagerantal: 10

12 Mobilteam: Behandlerne peger på, at de glemmer appen i det øvrige behandlingsarbejde under samtalerne. Det angives, at projektet ikke har været prioriteret fra behandlernes egen side, og at det kræver mere tid og træning at implementere en app i behandlingsarbejdet. APT: Det drøftes, at der er forskel på patienternes årsager og behandlernes. For patienternes vedkommende handler det at om, at nogle fortsat gerne vil have kriseplan på papir, mens andre er for mistroiske og paranoide. For behandlernes vedkommende handler det om, at appen ikke er blevet en del af hverdagen. Der ønskes generelt længere tid til afprøvning og fx træningsseancer undervejs, hvor man som behandler kan øve sig. Flere behandlere undrer sig, da det i forvejen er en del af behandlingen at drøfte kriseplan, og de har derfor svært ved at forklare, hvorfor det har været så svært at implementere appen. Forslag til implementering: Mobilteam: Det foreslås, at en hjælpsom arbejdsgang kunne være at sætte brochuren om appen ind i en forsamtalemappe, som anvendes ved opstart i teamet. Det kunne også være en mulighed at arrangere en workshop om appen for en gruppe af patienter hvor workshoppen også samtidig kunne fungere som eksponering. Endelig forslår behandlerne, at der kunne være en superbruger fra teamet, som behandlerne kunne booke til intro af appen. APT: Behandlerne drøftede flere forslag til implementering. De ønsker fortsat at der forefindes pjecer om Minplan i venteværelset. Her kommer desuden en ny storskærm, hvor appen kunne blive præsenteret sammen med øvrig information fra teamet. Der kom ligeledes forslag om mere fokus på kriseplaner på behandlingskonferencer, hvor det burde være en del af at fremlægge en patient at der er en kriseplan, uanset om det er i papir eller på app. En behandler foreslår at have de gode historier om patienter, som bruger den og har glæde af den, både til behandlingskonference samt til øvrige patienter. Der blev drøftet en idé om, at appen kunne lægges ind som et emne i allerede eksisterende psykoedukation og undervisning i teamet. Alternativt foreslås at samle en gruppe patienter over noget tid og få dem, der har lyst, til at fokusere på at arbejde med kriseplan i en app. Analyse af kvalitative data Behandlerne fra alle teams peger på, at en kriseplan på en app er en god ide og vejen frem som en del af behandlingen. Man har oplevet Minplan som er godt redskab til at drøfte kriseplan ud fra, og man vil gerne fortsat arbejde med appen. 11

13 Samtidig er det tydeligt, at behandlerne har savnet tid og fokus på at implementere Minplan i deres daglige arbejde. Således er det et spinkelt grundlag, de fleste behandlere udtaler sig ud fra. 3.4 Evaluering af succeskriterier Nedenfor vurderes det, hvorvidt succeskriterierne for projektet er blevet opfyldt. Succeskriterie 1:Afdelingsledelsen og projektleder ønsker at der skal være et højere patientdeltagerantal end sidst. Fra opstartsperioden estimerede de 18 behandlere, at 45 patienter kunne deltage i afprøvningsperioden på 16 uger. I alt 21 deltagere deltog i projektet. Dvs. langt højere antal end i version 1.0 (hvilket var 4), men færre end estimeret af behandlerne. Succeskriterie 2:Behandlere og patienter fra 3 teams deltager i afprøvningen I alt 18 behandlere fra 3 teams ønskede fra projektets start at deltage. Ved projektets afslutning har 15 behandlere deltaget dvs. et frafald på 3 behandlere. Heraf har 3 behandlere ikke haft patienter som har deltaget. I gennemsnit har hver behandler haft ca. 1 patient, som deltog i projektet. Succeskriterie 3:Afprøvning af appen i de ambulante teams skal så vidt muligt ske inden for de eksisterende rammer og arbejdsgange. Der blev afholdt præsentation af projektide samt workshops i teams. Behandlerne valgte derefter selv at ville præsentere og implementere appen i det daglige arbejde. Begrundelsen var, at appen virkede enkel, og det ville fremme implementeringen, såfremt behandlerne selv introducerer. Man ønskede at bruge projektleder som support. I Mobilteam valgte man at afholde 2 stk. workshops for patienter som opstart som projektleder forestod. Der blev udpeget en superbruger blandt behandlerne i APT. Således vurderes, at afprøvningen er sket indenfor de eksisterende rammer og arbejdsgange. Succeskriterie 4: 45 patienter deltager i afprøvningen: Som i succeskriterie nr. 1 Succeskriterie 5: 30 patienter deltager i 1.evaluering Af de 21 deltagere har 16 svaret på 1. evaluering. Succeskriterie 6:Af de 30 skal 15 deltage i 2. evaluering 3 mdr. efter afslutning i projektet: 21 har deltaget i projektet og 8 har svaret at de har brugt appen. Den oprindelige plan var at 2. evaluering skulle udsendes i marts 2017, men pga. det lave deltagerantal inviteres til fokusgruppeinterview. 12

14 4. Konklusion Det kan konkluderes, at appen Minplan er introduceret til og afprøvet blandt 21 patienter fra 3 lokalpsykiatriske teams. Heraf har 8 svaret på evalueringsskemaet, at de har brugt appen og vurderet den 6,8 ud af 10 i brugbarhed som krise- og mestringsplan. Der har deltaget 15 behandlere, som gennemsnitligt har haft en patient som deltog i projektet. Generelt er det for få afprøvninger til et validt svar på problemformuleringen her menes både for få patienter til at de kvantitative data kan ses som fyldestgørende, samt et for spinkelt grundlag for at udtale sig som behandler i den kvalitative del af evalueringen. På underspørgsmålene har både patienter og behandlere generelt ment, at appen fungerer hensigtsmæssigt i forhold til målgruppens behov, og at den hjælper nogle patienter til at håndtere svære situationer i hverdagen. Det er tilsyneladende individuelt hvorvidt behandlere og patienter vurderer, at kriseplanen er mere tilgængelig via appen end via papirskemaer. Appen oplevedes i enkelte tilfælde brugbar i samarbejdet mellem patient og behandler, men den relative korte afprøvningsperiode har bevirket, at der er meget få erfaringer med samarbejdet omkring appen. Således må det konkluderes at der ikke var tilstrækkelig tid til rådighed til projektet dels var det svært for behandlerne at prioritere tid til at bruge appen undervejs i samtalerne, og dels var afprøvningsperioden for kort. Succeskriterierne er delvist opnået, da flere patienter end ved sidste afprøvning har deltaget men dog færre, end forventet og ønsket. Endvidere har flere teams og derved behandlere deltaget. Endelig er afprøvningen sket indenfor de eksisterende rammer og arbejdsgange i lokalpsykiatriske teams. 5. Perspektivering Det er vigtigt at anerkende behandlernes behov for en længere periode til afprøvning samt mere tid til implementering. Patienterne har ikke i samme grad forholdt sig til længden af afprøvningen. Således foreslås følgende udviklingsmulighed; at man på psykiatrisk afdeling både i døgn og lokalpsykiatri de næste 2 år fokuserer på at implementere Minplan som kriseplan i behandlingen til de patienter, som det er relevant og meningsfuldt for. For at dette kan lykkes, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man kan motivere både behandlere og patienter til at holde fokus på Minplan som et krise og mestringsredskab, når det har været så stor en udfordring under projektet. Man kunne med fordel have Minplan synligt på infoskærme både i døgn og lokalpsykiatri, samt liggende tilgængeligt i pjeceform og visitkort i venteværelser. En anden vej til yderligere fokus kunne være at inddrage Minplan i psykoedukation som et fast emne, både i døgn og lokalpsykiatri. Ovennævnte fokusering ville kræve en tovholder, som kunne støtte lokalt forankrede superbrugere i teams og afsnit. Desuden peges på inddragelse af patienter som har haft gavn af appen til at beskrive deres erfaringer. 13

15 6. Bilag Bilag 6.1: Informeret samtykke til deltagelse i Projekt Apps til hverdagen version 2.0 Formål: Formålet med projekt Apps til hverdagen Version 2.0 er at afprøve og evaluere brug af Minplan Danmark hos patienter i ambulant psykiatrisk behandling. Appen afprøves i Affektivt team, Mobilteam samt APT Odense. Enten via projektleder eller behandler i teamet. Minplan er en elektronisk kriseplan til mestring af udfordringer i hverdagen. Projektet løber Projektets afprøvningsperiode er uge Datasikkerhed og deltagerinformation: Appen er gratis og downloades via Appstore eller Google Play og anvendes uden registrering af navn eller adresse. Oplysninger lagres lokalt på telefonen og der overføres ikke data fra deltagerens private enhed. Der gives grundig vejledning i brug af Minplan. Erklæring fra projektdeltager: Jeg har fået skriftlig og mundtlig information om projektet og er derved informeret om formålet. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage i projektet og evalueringen, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage. Evalueringen består af et spørgeskema. Jeg giver samtykke til at deltage i projektet (sæt x) Jeg giver samtykke til at deltage i evalueringen (sæt x) Obs: Evalueringen foregår ved afslutning i teamet/projektet via spørgeskema på link, brev eller pr tlf. og gentages efter 3 mdr. Projektdeltagers navn: Adresse: Tlf: Dato og underskrift: Den originale samtykkeerklæring opbevares i projektet og kopi udleveres til projektdeltager 14