Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter"

Transkript

1 Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Frederikshavn Kommune Indhold 1 Beskrivelsens indhold Generelle forudsætninger for nødvendige merudgifter Generelt for beregningen af nødvendige merudgifter Befordring Befordring til kontrol og behandling i sundhedsvæsnet Almindelig befordring Særligt for børn Forsikring Slitage på tøj Slitage på sko Vask af tøj Tørring Slitage Husleje og indskud Depositum Forudbetalt leje Håndsrækninger Græsslåning Snerydning Hækklipning Malerarbejde Vinduespudsning Mindre håndsrækninger Merudgifter til ernæring Laktoseintolerans Undervægt Sondemad Diabetes Almindelig diabeteskost Hurtigtvirkende kulhydrater Glutenallergi(cøliaki) Medicin Ydelser, der ikke dækkes

2 1 Beskrivelsens indhold Denne beskrivelse af serviceniveauet for dækning af nødvendige merudgifter knytter sig til kvalitetsstandarden i Ydelses- og Kvalitetskatalog for Frederikshavn Kommune. I kvalitetsstandarden gennemgås lovgrundlag, sagsbehandling og klagemuligheder. I denne beskrivelse konkretiseres Frederikshavn Kommunes serviceniveau for de mest almindelige merudgifter, som kommunen kan dække. Dette betyder, at det fremgår af denne beskrivelse, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt, for at kommunen kan dække en nødvendig merudgift. Det fremgår ligeledes, hvordan merudgiften beregnes til de udgifter, der er mest almindelige at søge om dækning til. Hvis borgeren i helt særlige tilfælde kan sandsynliggøre, at beregningen skal foretages ud fra andre forudsætninger, vil dette indgå i sagens behandling. Dokumentet indeholder dog langt fra en udtømmende liste over udgifter, der kan bevilges merudgifter til. I tilfælde, hvor borgere søger om merudgifter til andre ydelser, vil sagsbehandleren lave en individuel beregning. Forudsætningerne for beregningen fremgår af den afgørelse, som borgeren modtager. Dokumentet indeholder også en negativ-liste, hvor det angives, hvilke udgifter der ikke kan dækkes som en nødvendig merudgift. Denne liste er heller ikke udtømmende, men omhandler de mest almindelige udgiftsposter, der gives afslag på. Det er vigtigt at pointere, at serviceniveauet er udgangspunktet for udmålingen af merudgifter. Den endelige afgørelse om merudgifter vil altid bero på en konkret, individuel vurdering af borgerens sag. 1.1 Generelle forudsætninger for nødvendige merudgifter Dækning af merudgifter kan udelukkende tilkendes borgere, der har en varig funktionsnedsættelse, der er indgribende i borgerens hverdag. Der kan ikke bevilges dækning til udgifter, der er taget stilling til i anden lovgivning. Dette betyder, at borgerens ansøgning om at blive kompenseret for en funktionsnedsættelse skal vurderes ud fra andre paragraffer først. Hvis borgeren er i målgruppen for en anden paragraf, der kan kompensere for borgerens behov, kan merudgifterne ikke dækkes af Servicelovens 100, uanset om borgeren er berettiget til ydelsen efter anden lovgivning eller ej. Borgere, der er tilkendt førtidspension før 2003 er ikke berettiget til at få dækket merudgifter med mindre de modtager hjælp efter Servicelovens 95 eller 96. Det gælder for alle nødvendige merudgifter, at det skal være udgifter som skyldes borgerens funktionsnedsættelse. Borgeren, der ansøger, skal således kunne sandsynliggøre, at borgeren enten ikke ville have haft udgiften, eller at borgeren ville have haft en mindre udgift, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Det skal samtidig sandsynliggøres, at merudgiften er nødvendig. Dette betyder, at det skal være nødvendigt for borgeren at kunne købe det, der ansøges om, for at kunne leve en almindelig tilværelse som andre i samme livssituation uden funktionsnedsættelse. 1.2 Generelt for beregningen af nødvendige merudgifter For at kunne beregne beløbet til dækning af den nødvendige merudgift er der i hovedtræk to forhold, der skal være afklaret: 2

3 Hvad er borgerens udgift til det, som sagsbehandleren vurderer som nødvendigt med udgangspunkt i kommunens serviceniveau Hvad er den almindelige udgift for andre borgere i samme livssituation uden funktionsnedsættelse Beregningerne og forudsætningerne for beregningerne gennemgås i dette dokument. Der er endvidere opstillet eksempler på, hvordan merudgifterne beregnes i fiktive sager. 2 Befordring Befordring kan blive en nødvendig merudgift på to måder. For det første kan befordringen være nødvendig, fordi den direkte skyldes borgerens funktionsnedsættelse. Dette dækker over befordring til ordineret kontrol og behandling i sundhedsvæsenet. I disse tilfælde ville borgeren slet ikke have haft behov for befordringen, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Derfor dækkes hele udgiften til befordring, hvis man er berettiget til denne type dækning af merudgifter. For det andet kan borgeren som andre i samme livssituation have behov for befordring til almindelige gøremål. Men på grund af borgerens funktionsnedsættelse kan der være behov for at anvende dyrere transportformer, end borgeren ellers ville have anvendt. 2.1 Befordring til kontrol og behandling i sundhedsvæsnet Behovet for kontrol og behandling skal være begrundet i borgerens funktionsnedsættelse. Hvis dette krav er opfyldt, dækkes hele borgerens beregnede udgift til befordringen. Samtlige omkostninger for den billigst mulige befordring dækkes som merudgift. Omkostningerne beregnes efter følgende metode: Bil: Afstand x takst x forventet antal rejser pr. år = årlig merudgift Offentlig transport: Pris pr. rejse x forventet antal rejser pr. år = årlig merudgift Taksten for befordring i bil er statens lave takst på 2,10 kr./km.(2014). Prisen pr. rejse med offentlig transport indhentes på Frederikshavn Kommune dækker alle kontroller og behandlinger, der er ordineret af sundhedsvæsnet. Der dækkes dog udelukkende udgifter, der ikke dækkes af anden lovgivning. I forbindelse med kontrol og behandling i sundhedsvæsenet dækkes følgende udgifter af anden lovgivning: Transport på mere end 50 km dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor Særtransporter, som bestilles af sygehuset dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor Når borgeren benytter muligheden for frit sygehusvalg, dækker kommunen kun den nødvendige udgift, svarende til transporten til det nærmeste sygehus, der tilbyder behandlingen Almindelige lægebesøg, der ikke skyldes borgerens funktionsnedsættelse, dækkes som almindelig befordring af Frederikshavn Kommune. Vilkårene for almindelig befordring er beskrevet i næste afsnit. 3

4 2.2 Almindelig befordring Behovet for almindelig befordring afspejler det behov, som andre(uden funktionsnedsættelse og i samme livssituation) har for at komme omkring. Andre borgere uden funktionsnedsættelse betaler selv for at komme omkring. Derfor dækker Frederikshavn Kommune kun den forskel i pris, der er mellem borgerens nødvendige befordringstype, og den befordringstype, som andre i samme livssituation og uden funktionsnedsættelse almindeligvis ville benytte. Det er altså et krav, at funktionsnedsættelsen kræver en dyrere transportform. Hvis borgeren kan dokumentere at have en øget befordringsudgift på grund af sin funktionsnedsættelse, dækker Frederikshavn Kommune forskellen i befordringens pris. Borgeren skal således for det første sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører et behov for at benytte andre transportmidler end det billigste. For det andet skal borgeren sandsynliggøre at ville have benyttet et billigere transportmiddel, hvis borgeren i en tilsvarende livssituation ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Kravene betyder, at hvis borgeren har behov for transport i bil, så skal borgeren for det første dokumentere, at behovet for bil skyldes funktionsnedsættelsen. Hvis borgeren er i stand til at benytte tog, bus eller andre billigere transportmidler, lever borgeren ikke op til kravene. For det andet skal borgeren sandsynliggøre, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Hvis dette ikke kan sandsynliggøres, dækker kommunen ikke udgiften. Forskellen mellem prisen på den anvendte befordring og den befordring, som borgeren ville have anvendt uden funktionsnedsættelse, dækkes som merudgift. Forskellen beregnes efter følgende metode: Afstand x forbrugt takst afstand x forventet takst uden funktionsnedsættelse = merudgift Hvis enten den forbrugte eller den forventede takst er offentlig transport, beregnes udgiften ved at finde den billigste rejse med rejsekort og forventet rabattrin på Borgerens almindelige befordringer i løbet af et år udregnes ved denne metode, og den samlede årlige forskel dækkes af Frederikshavn Kommune som merudgift. Antallet af de forskellige ture opgøres i samarbejde mellem borger og sagsbehandler med udgangspunkt i det beskrevne serviceniveau. Den forbrugte takst udgøres af statens lave takst på 2,10 kr./km(2014) ved almindelig befordring, når den sker i bil. Hvis borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse har behov for en handicapbil med særligt højt forbrug af brændstof(mindre end 13,7 km/l), tillægges der en individuelt beregnet takst kr. pr. km. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse, fratrækkes den forbrugte takst prisen for rejsen med offentlig transport fra Hvis borgeren i særlige tilfælde kan sandsynliggøre, at befordringen ville være sket med knallert, cykel eller gående, fratrækkes de eventuelle omkostninger ved disse transportformer. Taksten for knallert er 0,51 kr./km(2014). Det forudsættes, at rejser på 3 km hver vej er indenfor rimelig gåafstand. Derfor sættes den forbrugte takst på ture under 3 km hver vej i forhold til udgiften til en gåtur, der betragtes som gratis(den forventede takst). 4

5 Antallet af ture/rejser af forskellige typer er som udgangspunkt fastlagt af Byrådet i Frederikshavn Kommune ud fra, hvad der betragtes som normalt for andre. De politisk fastlagte antal er følgende: Fritidsaktiviteter: 1 gang om ugen Personlig pleje(frisør, fodterapeut, kiropraktor mv.): 1 gang om måneden Almindelige lægebesøg: 2 gange om året Besøg hos familie/venner i nærområdet(indenfor 20 km): 1 gang om ugen Besøg hos familie/venner udenfor nærområdet: 4 gange om året Antallet af transporter til og fra arbejde bestemmes af borgerens forventede antal arbejdsdage om året. Frederikshavn Kommune kan dække merudgifter til befordring til og fra ordinært arbejde og fleksjob. Der fratrækkes eventuelt befordringsfradrag ved beregning af både den forbrugte takst og den forventede takst. Ligeledes bestemmes antallet af transporter til uddannelse også af borgerens årlige antal uddannelsesdage. Her fratrækkes eventuelle tilskud til befordringen også. Eksempel på beregning af almindelig befordring: Berettigelse Palle kom som 41-årig ud for en trafikulykke som medførte halvsidig lammelse. Dette betyder, at han ikke kan anvende offentlig transport. Palle er bevilget en handicapbil med særlig indretning og kan derfor transportere sig i bil på egen hånd. Palle havde ikke bil før ulykken, og kan derfor sandsynliggøre, at han ikke ville have haft bil, hvis han ikke havde haft sin funktionsnedsættelse. Derfor er han berettiget til at få dækket merudgiften til almindelig befordring. Befordring til uddannelse og arbejde Palle bor i Strandby og har et fleksjob i Frederikshavn, hvor han arbejder 3 dage om ugen, svarende til 138 dage om året. Han har 9 km på arbejde og han har tidligere taget toget, når han skulle til Frederikshavn. Han kan således ikke sandsynliggøre, at han ville have cyklet eller kørt knallert på arbejde. Hans handicapbil har ikke et særligt højt forbrug af brændstof(mere end 13,7 km/l), og den forbrugte takst er derfor på 2,10 kr./km. Turen på 9 km beregnes således til at koste 18,90 kr. og skal køres to gange dagligt. Med rejsekort ville turen med tog have kostet 9,92 kr. med rabattrin 5 to gange dagligt. Den daglige merudgift beregnes således på følgende vis: Afstand x forbrugt takst afstand x forventet takst uden funktionsnedsættelse = merudgift 9 km x 2,10 kr. x 2 ture + 9,92 kr. x 2 ture = 17,96 kr. Merudgiften på 17,96 kr. dækkes for samtlige 138 dage, hvor Palle passer sit fleksjob. Dette betyder, at den årlige merudgift, der dækkes af kommunen, er kr. Befordring til almindelige gøremål Palle går til skak i Frederikshavn hver tirsdag aften og til musik i Sæby hver torsdag. Merudgiften til befordringen beregnes på samme måde som befordringen til og fra fleksjobbet. Forskellen er, at Frederikshavn Kommunes serviceniveau betyder, at der kun dækkes udgifter til én fritidsaktivitet om ugen. Kommunen dækker som udgangspunkt altid merudgiften til den aktivitet, der ligger længst væk. Kommunen dækker derfor kun udgiften til fritidsaktiviteten i Sæby. 5

6 Når Palle skal til frisøren, sker det i Strandby. Frisøren ligger indenfor gåafstand(indenfor 3 km), men han kan ikke gå derned på grund af sin halvsidelammelse. Derfor beregnes merudgiften som hele den faktiske udgift til køreturen, fordi andre uden funktionsnedsættelse ville være gået derned, hvilket betragtes som gratis Særligt for børn For fragt af børn til og fra dagsinstitution eller skole dækkes merudgifterne til det fulde antal af transporter, hvis borgeren ikke har en rask samlever/ægtefælle. Hvis borgeren har en rask samlever/ægtefælle, dækkes kun halvdelen af transporterne. Transport til børnenes fritidsaktiviteter dækkes ikke af Servicelovens 100, hvis det er barnet, der har en funktionsnedsættelse. I sådanne tilfælde dækkes merudgiften af Servicelovens 41. Merudgifter efter Servicelovens 41 administreres af Center for Familie og Center for Unge(for de over 15-årige) i Frederikshavn Kommune. Hvis det er forælderen, der har en funktionsnedsættelse, dækkes merudgiften til transport til én fritidsaktivitet om ugen uanset, hvor mange gange, barnet skal til denne fritidsaktivitet. Dette betyder, at hvis en dreng går til fodbold, så dækkes transport til alle træninger og kampe. Hvis der er en rask samlever/ægtefælle, dækkes merudgiften til halvdelen af transporterne. Når barnet når konfirmationsalderen, skal barnet selv sørge for transport. Der dækkes således ikke merudgifter til transport til fritidsaktiviteter, når barnet er fyldt 14 år, og forælderen har en funktionsnedsættelse. 2.3 Forsikring Hvis borgeren kan dokumentere, at borgeren har behov for en særlig bil eller en specialindrettet bil, dækker Frederikshavn Kommune forskellen mellem den betalte ansvarsforsikring og en ansvarsforsikring på en almindelig bil. Dokumentationen vil fremgå af borgerens bevilling af støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil efter Servicelovens 114. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse, dækker Frederikshavn Kommune hele udgiften til ansvarsforsikringen. Dette gælder uanset, om borgeren har en almindelig bil eller en særligt indrettet bil. Frederikshavn Kommune dækker ikke kaskoforsikring Hvis borgeren ville have haft en almindelig bil, beregnes merudgiften efter følgende metode: Faktisk pris på ansvarsforsikring billigste ansvarsforsikring til almindelig bil = merudgift Hvis borgeren ikke ville have haft bil, beregnes merudgiften således: Faktisk pris på ansvarsforsikring = merudgift Den faktiske pris på ansvarsforsikringen opgøres ved at borgeren fremviser faktura. Hvis borgeren har kaskoforsikring på bilen, tages der kontakt til forsikringsselskabet for at indhente tilbud på den pågældende bil uden kaskoforsikring. 6

7 Den billigste ansvarsforsikring beregnes ved at tage udgangspunkt i den mest solgte bil året før. I 2013 var den mest solgte bil en VW UP!. På indtastes borgerens oplysninger, og der indhentes 6 priser på ansvarsforsikringer på den mest solgte bil. Den billigste af de 6 priser betragtes som udtryk for den billigste ansvarsforsikring til almindelig bil. 3 Slitage på tøj Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører øget slitage på tøj og sko, dækker Frederikshavn Kommune merudgiften. Dette betyder, at borgeren kan gå klædt i tøj og sko i samme stand som andre i samme livssituation. Merudgiften beregnes ved, at borgeren opgør det årlige behov for ekstra tøj eller sko. Dette sammenlignes med det beløb, som borgere i samme livssituation bruger på tøj og sko. Frederikshavn Kommune dækker antallet ekstra af beklædningsgenstande fastsat ud fra den omkostning, som disse gennemsnitligt har for borgere i en lignende livssituation. Det er forudsat, at det årligt er almindeligt at købe det antal beklædningsdele, der fremgår af tabel 2. Tabel 1: Antal beklædningsdele, der almindeligvis købes årligt Mænd Kvinder 2 par bukser 4 par bukser 2 trøjer 6 trøjer 3 underbukser 5 underbukser/bh er 5 par strømper 5 par strømper 3 T-shirts/skjorter 5 t-shirts/skjorter 0,5 jakke 1 jakke Af tabel 1 fremgår det, hvad der betragtes som det almindelige antal beklædningsdele at indkøbe. Hvis borgeren har brug for eksempelvis flere T-shirts/skjorter, skal borgeren sandsynliggøre, hvor mange, der er behov for i løbet af et år. Det antal, der ligger ud over det almindelige kompenseres med beløbet i tabel 2, der er fordelt på køn og alder: Tabel 2: Pris på tøj pr. del Bukser Trøje Undertøj T-shirts/ strømper skjorter Jakker Index Mænd 1, år , år , år Kvinder 1, år , år , år

8 Dette betyder, at hvis en kvinde på 35 år har behov for at købe 6 par bukser om året, og det kan dokumenteres, at hun behovet skyldes funktionsnedsættelsen, dækker Frederikshavn Kommune merudgiften efter følgende beregning: Forbrug(6 par á 320 kr.) Almindeligt årligt forbrug(4 par á 320 kr.) Nødvendig merudgift kr kr. 640 kr. Hvis slitagen på tøjet skyldes, at det vaskes oftere end almindeligt tøj vaskes, dækkes merudgiften som beskrevet i afsnit 4.2. Beløbene i tabel 2 er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Dansk Husholdningsråd, som fremgår af tabel 3. Beløbene er fordelt på beklædningsgenstande efter beregninger af Frederikshavn Kommune. Tabel 3: Årligt forbrug på tøj I alt Undertøj/ T-shirts/ Bukser Trøjer strømper skjorter Jakker 100% 25% 25% 10% 20% 20% Index** Mænd, alle aldre* , år , år , år Kvinder, alle aldre* , år , år , år *) Kønsfordelingen er hentet fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse dataserie FU5 **) Aldersfordelingen er hentet fra Dansk Husholdningsråds Råd og Resultater 3.1 Slitage på sko I Vejledning om hjælpemidler angives det, at det er almindeligt at købe 1 par nye sko hver 15. måned. Et par sko har en maksimal værdi af 1330 kr.(2013). Denne bestemmelse henvender sig til borgere, der har behov for sko af forskellig størrelse på hver fod. Slitagen på disse sko er den samme som den almindelige slitage på sko. Derfor tages der udgangspunkt i vejledningens angivelse af, hvad der er almindeligt at bruge på sko. Ud fra denne bestemmelse er det almindelige forbrug maksimalt 1064 kr. årligt. Dette betyder, at det antal af sko, som borgeren kan sandsynliggøre at have behov for ud over 1 par hver 15. måned, dækkes af Frederikshavn Kommune. Antallet ganges med 1330 kr., som er den maksimale pris for et par sko, som Frederikshavn Kommune giver tilskud til. 8

9 4 Vask af tøj Nogle borgere har på grund af deres funktionsnedsættelse behov for at vaske tøj flere gange, end det almindelige. Det er almindeligt at vaske tøj 2,2 gange om ugen i gennemsnit. Dette betyder, at borgeren skal kunne sandsynliggøre, at have behov for at vaske tøj mere end 2,2 gange om ugen. Det ekstra antal vaske ganges med 8 kr., der er den almindelige udgift til at vaske tøj. Hvis borgeren har en særligt dyr vaskemaskine eller andet, kompenserer kommunen ikke for det. Beregningsgrundlag Energistyrelsen angiver, at en gennemsnitlig dansk familie med 2,2 personer vasker 600 kg tøj om året, fordelt på 253 vaske. Data stammer fra ELMODEL-bolig Dvs. at en person i gennemsnit skal have vasket 273 kg tøj om året, fordelt på 115 vaske med 2,4 kg tøj i gennemsnit. For at kunne få dækket merudgifter til vask, skal borgeren altså som udgangspunkt have et behov for at vaske mere end 2,2 gange på en gennemsnitlig uge. Astma- og allergiforbundets lægger i deres beregninger af merudgifter til grund, at det gennemsnitligt koster 3,42 kr. at vaske et kg tøj. Her er der taget højde for, at der anvendes vaskemidler uden farve, parfume og optisk hvidt. Dette betyder, at en gennemsnitlig vask, der ifølge Energistyrelsen indeholder 2,4 kg tøj, koster 8 kr. Frederikshavn Kommune dækker derfor merudgifter til vask med udgangspunkt i følgende beregning: Antal ekstra vaske x 8 kr. = merudgift 4.1 Tørring Energistyrelsen angiver, at det koster 6 kr. at tørre tøj i en A-mærket tørretumbler. Det koster 2 kr. i en A+++mærket tørretumbler. Frederikshavn Kommune dækker som udgangspunkt udgifterne til en A-mærket tørretumbler. Der dækkes dog udelukkende merudgifter til tørring halvdelen af året. Dette skyldes, at det som udgangspunkt ikke betragtes som hverken nødvendigt eller almindeligt at tørre tøj i tørretumbler i sommerhalvåret. Hvis borgeren kan sandsynliggøre et behov for at få dækket merudgifter til både vask og tørring, dækker Frederikshavn Kommune merudgifterne til samtlige vaske, der skyldes borgerens funktionsnedsættelse og halvt så mange tørringer. Frederikshavn Kommune dækker derfor merudgifter til tørring med udgangspunkt i følgende beregning: Antal ekstra vaske x 0,5 x 6 kr. 4.2 Slitage Forudsætningen for Frederikshavn Kommunes serviceniveau er, at tøj og sengetøj af gennemsnitlig kvalitet kan vaskes 100 gange, før det er slidt i en sådan grad, at det skal udskiftes. Dette betyder, at værdien af det tøj, der skal vaskes ekstra på grund af borgerens funktionsnedsættelse, kompenseres med 1/100-del af tøjets værdi pr. ekstra vask. Værdien af tøjet beregnes efter principperne i afsnit 3. Værdi af tøjgenstand / 100 x antal af ekstra vaske 9

10 Hvis en mand på 28 år kan sandsynliggøre at have behov for at vaske 5 gange om ugen, beregnes merudgiften således: Vask: (5 vaske om ugen 2,4 vaske om ugen) x 8 kr. x 52 uger = kr. i årlig merudgift. Tørring: (5 vaske om ugen 2,4 vaske om ugen) x 6 kr. x 26 uger = 406 kr. i årlig merudgift 5 Husleje og indskud Nogle borgere har på grund af deres funktionsnedsættelse behov for at bo i en dyrere bolig, end de ellers ville have boet i. Dette er typisk borgere, der på grund af deres funktionsnedsættelse er bevilget et botilbud, som har en højere husleje end almindelige boliger. Frederikshavn Kommune dækker merudgiften, når borgeren kan sandsynliggøre, at behovet for den dyrere bolig skyldes funktionsnedsættelsen. Merudgiften opgøres ved følgende beregning: Dokumenteret husleje almindelig husleje = merudgift Den dokumenterede husleje opgøres ved at borgeren fremviser faktura på husleje i den nuværende bolig. Den almindelige husleje opgøres ved, at sagsbehandleren vurderer, hvilken type bolig, borgere i samme livssituation uden funktionsnedsættelse har. Altså, om borgeren ville bo i en 2-værelseslejlighed, 3- værelseslejlighed osv. Ud fra denne vurdering opgøres den almindelige husleje efter nedenstående skema. Skemaet er opgjort således, at boligerne i Frederikshavn Boligforening og Boligforeningen Vesterport er opgjort på kategorier efter antal værelser. De 5% dyreste i hver kategori og de 5% billigste i hver kategori er sorteret fra. På denne måde tager beregningen kun udgangspunkt i de 90% mest almindelige lejeboliger i Frederikshavn. Hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren ville have boet i en 2-værelsesbolig, beregnes den almindelige husleje som gennemsnittet af 2-værelsesbolig i de to boligforeninger. Hvis borgerens dokumenterede husleje ikke overstiger maksimum for huslejeniveauet for denne kategori af boliger på kr., vil borgeren ikke kunne få dækket merudgiften. Dette skyldes, at huslejen ligger indenfor det almindelige huslejeniveau i Frederikshavn Kommune for 2-værelseslejlighed. Tabel 4: Boligoplysninger for Frederikshavn Boligforening og Boligforeningen Vesterport, eksklusiv de 5% dyreste og 5% billigste boliger i hver kategori Interval, midterste 90% Gennemsnit, midterste 90% Depositum (antal Kategori Husleje Kvm. Kvm. Pris Depositum* måneders husleje) 1 vær ,25 2 vær ,32 3 vær ,98 4 vær ,25 5 vær ,01 *) Kun Vesterport 10

11 Hvis den dokumenterede husleje er mere end det maksimale for almindelig husleje for en 2- værelseslejlighed, vil borgeren få dækket forskellen på den faktiske husleje og den gennemsnitlige husleje på kr., der fremgår af den grønne kolonne. Dette tal er den gennemsnitlige husleje for en almindelig 2- værelseslejlighed i Frederikshavn Kommune. Dette betyder, at hvis borgeren er placeret i et botilbud, hvor huslejen er kr. og det er sandsynligt, at borgeren ville have boet i en toværelsesbolig uden funktionsnedsættelsen beregnes merudgiften således: kr kr. = kr. pr. måned. Hvis huslejen i botilbuddet var kr., ville merudgiften ikke kunne dækkes, fordi boligen ligger indenfor den almindelige pris for en toværelsesbolig. 5.1 Depositum Hvis borgeren kan bevilges merudgift til husleje, kan der i nogle tilfælde være et særligt højt depositum. Dette beregnes på to forskellige måder: 1. Hvis depositummet opgøres ved et antal måneders husleje, beregnes merudgiften til depositum efter samme princip som merudgiften til huslejen og ganges med antallet af måneder 2. Hvis depositummet ikke opgøres som et antal måneders husleje, tages der udgangspunkt i gennemsnittet for boligerne i Boligforeningen Vesterport. Antallet af måneders husleje, der i gennemsnit betales i depositum fremgår af den blå kolonne i skemaet. Dette antal ganges med den dokumenterede månedlige husleje. 5.2 Forudbetalt leje Merudgifter til forudbetalt leje opgøres efter principperne i punkt 1 i afsnit 5.1 om depositum. 6 Håndsrækninger Nogle borgere kan på grund af deres funktionsnedsættelse ikke udføre huslige gøremål, som almindeligvis udføres af beboerne i husstanden. Hvis der er en rask ægtefælle eller samlever, forudsættes det, at denne varetager opgaverne. Hvis borgeren ikke har en rask ægtefælle eller samlever, har borgeren ikke mulighed for at udføre disse almindelige gøremål. Derfor kan Frederikshavn Kommune dække udgiften til at få opgaverne udført. Da opgaverne har karakter af ikke at kræve nogen særlige kompetencer eller uddannelse, betales der ufaglært løn svarende til den tid, der almindeligvis tager at udføre opgaven. Den ufaglærte løn er fastsat som løntrin 11 i overenskomsten mellem FOA og KL for uuddannet personale. Dette svarer til en timepris på 116,77 kr. i for en times arbejde. I Serviceniveauet er der angivet en række beløb for den enkelte type håndsrækning. Disse er beregnet ved et estimeret tidsangivelse af en det, som Center for Park og Vej vurderer som det gennemsnitlige omfang af opgaven i Frederikshavn Kommune. Borgeren skal således sandsynliggøre, at opgavens omfang afviger fra det gennemsnitlige, hvis der skal tilkendes et andet beløb end standardbeløbet. 6.1 Græsslåning En typisk græsplæne er kvadratmeter og kan slås på ca. 50 minutter. Dette er beregnet ud fra, at det i gennemsnit tager ca. ét minut at slå 10 kvadratmeter græs. Græsset bliver almindeligvis slået én gang om ugen i 6 måneder om året. Med en timepris på 116,77 kr. dækkes merudgiften således med kr. om året. 11

12 Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at græsplænens størrelse afviger fra det almindelige, udregnes merudgiften på følgende vis: Antal m 2 / 10 m 2 pr. minut / 60 minutter x 116,77 kr. x 26 uger = årlig merudgift Der dækkes ikke udgifter til lugning i bede eller lignende, da dette ikke betragtes som en nødvendig merudgift. 6.2 Snerydning Et gennemsnitligt fortov i Frederikshavn Kommune er meter. Det tager i gennemsnit 25 minutter at rydde. Ifølge Danmarks Statistik er der 29 døgn med snefald om året i Danmark. Med en timepris på 116,77 kr. dækkes merudgiften til rydning af et almindeligt fortov med kr. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at fortovets størrelse afviger fra det almindelige, beregnes merudgiften således: Antal meter fortov x 1 minut pr. meter / 60 minutter x 116,77 kr. x 29 dage = årlig merudgift Det er udelukkende snerydning af borgerens fortov og indgang til boligen, der dækkes merudgifter til. 6.3 Hækklipning En gennemsnitlig bolig med hæk i Frederikshavn Kommune har ca meter hæk. Det tager ca. 2,5 timer at klippe en almindelig hæk og hækken skal klippes to gange årligt. Med en timepris på 116,77 kr. dækkes merudgiften til hækklipning med 584 kr. om året. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at hækkens størrelse afviger fra det almindelige, beregnes merudgiften således Antal meter hæk x 3,2 minut pr. meter / 60 minutter x 116,77 kr. x 2 gange årligt = årlig merudgift Det beregnede tidsforbrug er inklusiv bortskaffelse af afklippede grene. 6.4 Malerarbejde Udvendigt træværk males hvert 5. år, mens boligen males indvendigt hvert 8. år.. Der indhentes 3 tilbud på hvor opgaven udspecificeres, og borgeren kompenseres for prisen på det billigste. 6.5 Vinduespudsning Boligejernes Videnscenter(Bolius) anbefaler indvendig pudsning af vinduer 1 gang i kvartalet. Udvendige vinduer anbefales pudset hver 2. måned. Der indhentes 3 tilbud på hvor opgaven udspecificeres. Borgeren kompenseres for prisen på det billigste tilbud. 12

13 6.6 Mindre håndsrækninger I en husstand findes der en række mindre opgaver, som skal løses, men som ikke er særligt omfattende. Dette er blandt andet skift af elpærer, skift af pakninger, mindre maleropgaver osv. Der indgår også børnepasning i denne pulje, men der dækkes kun merudgifter til børnepasning, der er direkte afledt af borgerens funktionsnedsættelse. Dette kunne fx være i forbindelse med kontrol eller behandling i sundhedsvæsenet. Frederikshavn Kommune giveret standardbeløb på 500 kr. om året til alle mindre håndsrækninger. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at der er væsentligt flere af denne type opgaver end i en almindelig husstand, laver sagsbehandleren en individuel beregning. 7 Merudgifter til ernæring Nogle borgere har på grund af en funktionsnedsættelse brug for anden kost, der er dyrere end almindelig kost. 7.1 Laktoseintolerans Laktoseintolerante har krav på at få dækket merudgifterne til en laktosefri diæt. Dette følger af principafgørelse Satsen for merudgifter fremgår af Astma- og allergiforeningens hjemmeside. 7.2 Undervægt Undervægtige borgere kan få dækket udgifter til proteindrikke, proteinpulver, kulhydratpulver osv. Borgeren skal vise lægelig dokumentation for at undervægten er en direkte følge af den diagnose, der søges merudgifter til at kompensere for. 7.3 Sondemad Borgere, der lever 100% af sondemad kan ikke få dækket merudgifter til sondemad, fordi sygehusvæsenet dækker 60% af udgiften. De resterende 40%, som borgeren selv betaler, overstiger ikke prisen på almindelig kost. Terminale borgere skal søge om dækning af udgifter til sondemad efter Servicelovens 122 hos Kontraktog Tilsynsenheden. Det er således kun borgere, der lever delvist af sondemad, og som ikke er terminale, der kan få dækket merudgifter til sondemad. Egenbetaling på udstyr til sondemad kan dækkes som merudgifter, når det ikke gives af kommunen eller sygehusvæsenet som sygeplejeartikler uden egenbetaling. 7.4 Diabetes Sagsbehandleren indhenter lægelige oplysninger, der dokumenterer, om borgeren lider af type 1- eller type 2-diabetes. 13

14 7.4.1 Almindelig diabeteskost Borgere med type 1-diabetes er berettigede til dækning af merudgifter til kost, hvis lægen vurderer, at de enten (1) vil komme i akut livsfare indenfor 24 timer, hvis de ikke får medicin, eller (2) vil være i fare for at få en yderligere funktionsnedsættelse, hvis de ikke får medicin indenfor 48 timer. Beregningen af merudgifterne foretages ud fra en diætists dokumentation for energitrin. Ud fra dette anvendes taksterne, der er angivet på Diabetesforeningens hjemmeside Hurtigtvirkende kulhydrater Serviceniveauet for merudgifter til hurtigtvirkende kulhydrater til diabetikere tager udgangspunkt i Diabetesforeningens anbefalinger. Når diabetikere har lavt blodsukker, kan det behandles med hurtigtvirkende kulhydrater - typisk ved indtagelse af druesukker og juice. Der kan også være behov for at følge op med langsomtvirkende kulhydrater i form af rugbrød eller lignende. De langsomtvirkende kulhydrater dækkes af diabeteskosttaksten som beskrevet i afsnit ovenfor(se principafgørelse og ). Diabetesforeningen vurderer, at det generelle bud på behandling af lavt blodsukker er gram hurtigtvirkende kulhydrater pr. føling. Frederikshavn Kommune dækker derfor som udgangspunkt merudgiften til 20 gram hurtigtvirkende kulhydrater pr. føling. Udgiften til 20 gram hurtigtvirkende kulhydrat beregnes ud fra, at en pakke Dextro Energy med 42 gram druesukker koster 12,50 kr. På denne baggrund dækker Frederikshavn Kommune som udgangspunkt en merudgift til hurtigtvirkende kulhydrat på 7 kr. pr. føling. Hvis borgeren dækker en del af dette behov med juice, er dette indeholdt i den beregnede merudgift. Dette skyldes, at en brikjuice med 25 gram kulhydrat koster ca. 3 kr. Indenfor den beregnede merudgift er der således mulighed for, at borgeren kan erstatte halvdelen af druesukkerindtaget med en brikjuice. Diabetesforeningen påpeger dog, at personer, der eksempelvis har haft diabetes i mange år, eller personer, som har hyppige dyk i blodsukkeret kan have behov for op til gram kulhydrat pr. føling. For disse personer dækker Frederikshavn Kommune som udgangspunkt en merudgift på 15 kr. Udgangspunktet for Frederikshavn Kommunes beregning af merudgift til behandling af lavt blodsukker er således Almindelige diabetikere: 7 kr. x antal følinger = merudgift Diabetikere med særlige behov: 15 kr. x antal følinger = merudgift Bevillingen af merudgiften sker ud fra en konkret og individuel vurdering. Derfor kan både den beregnede pris pr. kulhydrat og antallet af kulhydrater pr. føling afvige fra udgangspunktet for beregningen. Det er dog borgeren, der skal sandsynliggøre, at der er behov for særlige produkter, der afviger prismæssigt, eller at behovet for mængden af kulhydrater afviger fra normalen. 14

15 7.5 Glutenallergi(cøliaki) Glutenallergikere kan få dækket merudgiften til særlig kost efter en fast takst, der fremgår af Cøliakiforeningens hjemmeside. I Frederikshavn Kommune gives der dog ikke tilskud til porto, fordi varerne kan købes i almindelige butikker eller bestilles hjem og afhentes i Helsams butikker uden fragtomkostninger. Der gives heller ikke tilskud til spild af madvarer, fordi det er normalt, at der er et vist spild af madvarer i en almindelig husholdning. Derfor betragtes dette ikke som noget der er særligt gældende for glutenallergikere. 8 Medicin Der kan gives tilskud til medicin, der skyldes borgerens varige og indgribende funktionsnedsættelse. Det er dog udelukkende medicin, der ikke dækkes af anden lovgivning som Aktivlovens 82 og kronikertilskud mv. efter Sundhedsloven. 9 Ydelser, der ikke dækkes Døråbner (Servicelovens 116) Nødkald abonnement. fastnet (Princip afgørelse og ) Alle former for behandling(sundhedsloven) Vedligeholdelse, reparation. og nye dæk til kørestol (Principafgørelse C-61-01) Ketonstrimler. (Principafgørelse ) Ortopædisk fodtøj (Servicelovens 112) Vægtafgift (Principafgørelse ) Kanyleboks (Principafgørelse ) Spritservietter (Principafgørelse Hjælpemiddelbekendtgørelsen) Batterier (Principafgørelse 80-10) Blodsukkermåler (Servicelovens 112) Psykolog (Sundhedsloven Aktivlovens 82) Rengøring(Servicelovens 83) Hjælpemidler og forbrugsgoder, samt driftsudgifter hertil(servicelovens 112) 15

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Administrationsgrundlag

Administrationsgrundlag Administrationsgrundlag for dækning af nødvendige merudgifter Godkendt i Udvalget for Voksne d. 2. april 2013 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver kriterierne

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100 Omsorg og Sundhed Introduktion Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder på merudgiftsområdet, er et ønske om at kunne tilbyde borgere i

Læs mere

Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014

Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014 Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Servicelovens 100 Dækning af nødvendige merudgifter til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 2. Hvilket

Læs mere

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100 Omsorg og Sundhed Godkendt af social- og forebyggelsesudvalget den 2. september 2014 Introduktion Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Kontaktoplysninger: mbl@diabetes.dk, social@diabetes.dk Rådgivningens telefontider: Mandage

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - diabetiker - juice - druesukker

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance

Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service, 1, 96 Vejledning nr. 9 af 15-2-2011 Udmålingsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 647 af 26. juni 2012 Visitation Målgruppe

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Haderslev Kommune. Indhold. 1. Hvilke børn og unge kan få støtte efter de handicapkompenserende bestemmelser i serviceloven?... 1

Haderslev Kommune. Indhold. 1. Hvilke børn og unge kan få støtte efter de handicapkompenserende bestemmelser i serviceloven?... 1 Vejledende serviceniveauer børn og unge med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og børn unge med indgribende kroniske eller langvarige lidelser Haderslev Kommune Indhold 1. Hvilke børn og unge

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Udkast 1 af 19. okt. 2010 BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 1. Lovgrundlag 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret

Læs mere

Spørgeskema til ansøger

Spørgeskema til ansøger Spørgeskema til ansøger Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, at din ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af din sag bliver så korrekt

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Serviceniveau for brugerbetaling for voksne i botilbud på handicap og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune

Serviceniveau for brugerbetaling for voksne i botilbud på handicap og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Serviceniveau for brugerbetaling for voksne i botilbud på handicap og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Indledning Denne skrivelse er en samlet retningslinje for betaling af de ydelser, som Frederikshavn

Læs mere

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96.

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96. Titel Formål Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance efter Lov om social service 96 At skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens muligheder for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente? Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Takster for merudgifter jf. Servicelovens. Rebild Kommune

Takster for merudgifter jf. Servicelovens. Rebild Kommune Takster for merudgifter jf. Servicelovens 41 Rebild Kommune 1 Målgruppe Efter Servicelovens 41 kan der bevilges økonomisk tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Støttemuligheder når du har em blødersygdom Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan

Læs mere

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Forord Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er et kommunalt tilskud til dækning af

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter Servicelovens 96.

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter Servicelovens 96. Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter Servicelovens 96. Den tidligere kvalitetsstandard er godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.02.11

Læs mere

Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil

Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil Indholdsfortegnelse Serviceinformation 1. Indledning 2. Beskrivelser af genbrugshjælpemidler og boligindretning,

Læs mere

Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Indholdsfortegnelse

Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Indholdsfortegnelse Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Generelt om merudgifter og formål med bestemmelsen Kapitel 3 Betingelser, herunder personkreds

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Hvad er Marfan Syndrom

Hvad er Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom En orientering til sagsbehandlere Landsforeningen for Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom Marfan Syndrom er en sjælden, arvelig bindevævssygdom, som kan påvirke hjertet, synet,

Læs mere

Dit nye hjem. Velkommen til Ringkøbing-Skjern Kommunes ældrecentre

Dit nye hjem. Velkommen til Ringkøbing-Skjern Kommunes ældrecentre Dit nye hjem Velkommen til Ringkøbing-Skjern Kommunes ældrecentre Dit nye hjem Når du flytter ind på et ældrecenter i Ringkøbing Skjern Kommune, har du stadig dit eget hjem. Din lejlighed er din privatbolig,

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Borgerstyret personlig assistance. (BPA-ordning) Servicelovens 96.

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Borgerstyret personlig assistance. (BPA-ordning) Servicelovens 96. Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) Servicelovens 96. Acadre dok.: 68673-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandarder 2014 Personlig hjælp og pleje - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje i boliger uden for plejehjem og botilbud Vi har udarbejdet en

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Vejledning i forhold til fastsættelse af egenbetaling m.v. for botilbud efter Lov om Social Service 107-108 og Lov om almene boliger 105.

Vejledning i forhold til fastsættelse af egenbetaling m.v. for botilbud efter Lov om Social Service 107-108 og Lov om almene boliger 105. Vejledning i forhold til fastsættelse af egenbetaling m.v. for botilbud efter Lov om Social Service 107-108 og Lov om almene boliger 105. Indledning: Denne vejledning indeholder principper, retningslinjer

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 Indhold 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Formålet med at yde støtte til bil og/eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje xpersonlig hjælp og pleje x I boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 1 Indhold i boliger udenfor plejehjem og botilbud Hvem kan få personlig hjælp og pleje?... 4 Hvad er målet med hjælp

Læs mere

Plejecenter Præstevænget

Plejecenter Præstevænget Plejecentre Velkommen til Plejecenter Præstevænget Indhold Information før indflytning s.4 Indflytning s.5 Forplejning s.6 Tøjvask s.6 Rengøring s.6 Servicepakken s.7 Frisør og fodpleje s.7 Forsikringer

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud

Kvalitetsstandarder 2014. Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 2014 Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for praktisk hjælp i eget hjem uden for plejehjem og botilbud Vi har udarbejdet

Læs mere

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total Antal af Afgørelse 30 28 25 20 15 10 Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende virkning () Ændres 5 4 0 2 Total 1 2 Antal af Afgørelse Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Oplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015

Oplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015 Oplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015 Socialfaglig konsulent Lotte Egebak Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet DUKH er oprettet

Læs mere

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service Ansøgning om støtte til køb af bil efter lov om social service 114 Ansøgning om støtte til køb af bil og særlig indretning Hvem kan søge Personer med et varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 96. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen)

Kvalitetsstandard for servicelovens 96. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) 1 of 7 Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) Vedtaget i byrådet: xx.xx.12 2 of 7 Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,

Læs mere

Serviceniveau for brugerbetaling

Serviceniveau for brugerbetaling Serviceniveau for brugerbetaling Gældende for borgere og brugere af Gentofte Kommunes tilbud til voksne med udviklingshæmning, psykisk sygdom og særlige sociale forhold Vedtaget 8.4.2015 Social & Sundhed

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk Råderetskatalog - inkluderer BESTEMMELSER OM INSTALLATIONSRET OG SKILLEVÆGGE boligforeningen aab www.aab.dk 1 Indhold 1 IndledninG 04 2 Arbejder inde i boligen 05 2.1 Individuelle forbedringsarbejder

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar

Læs mere

Serviceydelser på centrene: Retningslinje for befordring af brugere. 5. udkast. 1 Regelgrundlaget.

Serviceydelser på centrene: Retningslinje for befordring af brugere. 5. udkast. 1 Regelgrundlaget. N O T A T Til Kopi Fra Arbejdsgruppen vedr. retningslinjer Emne 5. udkast - Retningslinje Befordring Voksenhandicap og Socialpsykiatri Telefon 99 74 15 68 E-post tove.sanderhoff@rksk.dk Dato 4. oktober

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere