SKATTEINFORMATION / AUGUST 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKATTEINFORMATION / AUGUST 2013"

Transkript

1 SKATTEINFORMATION / AUGUST 2013

2 Forord I bemærkningerne til stort set alle lovforslag på skatteområdet er effektivitetshensyn anført som begrundelse. Endvidere slår det aldrig fejl, at også retssikkerheden ligger forslagsstillerne stærkt på sinde og er tilgodeset på behørig vis. Det har efterhånden fået besværgelsens karakter, så man automatisk er på vagt. Erfaringerne fra de senere år tilsiger da også, at man bør være på vagt. Til stadighed styrkes SKATs beføjelser. SKAT kan eksempelvis trænge ind på privat ejendom uden dommerkendelse og på eget initiativ ændre folks forskudsopgørelser det kaldes skat i balance. SKAT kan ændre den selvangivne indkomst ikke kun tre år, men i visse tilfælde fem år tilbage i tiden, selv om alle oplysningerne har været tilgængelige langt tidligere. Resultatet er, at borgere og virksomheder i stigende grad frustreres og får mistillid til SKATs virksomhed. Man oplever, at balancen mellem borgernes rettigheder og SKATs myndighedsudøvelse ikke længere er fair. Oplevelsen af denne ubalance hænger selvfølgelig sammen med lovgivningen og nogle uheldige sager i SKAT, men forstærkes af den vanskelige økonomiske situation, som mange virksomheder fortsat befinder sig i. Vi vil i publikationen komme ind på nogle aktuelle faglige problemstillinger, blandt andet beskatning af fri bil for hovedaktionærer og de nye regler om arbejdsudleje, hvor konsekvenserne i virkeligheden er begyndt at vise sig. Ny lovgivning og mere principielle domme og afgørelser er også en del af publikationen. Den daglige administration af skattereglerne viser også, at effektivitetshensyn og provenu til tider er vigtigere end retssikkerhed. Der kan også anføres eksempler, der viser, at SKATs kvalitetssikring af og til er for ringe. Verden bliver mindre. Billedkavalkaden om nationaliteter viser dog, at verden stadig er stor. God sommer. Skatteinformation august 2013 Revitax A/S. Redaktion: Dorte Borup Madsen (ansv.), Ebbe Melchior, Jens Staugaard og Jacob Stagaard Larsen Grafisk tilrettelæggelse: Cool Gray A/S Tryk: Cool Gray A/S Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning m.m., og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner i publikationen. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse er tilladt. Redaktionen er afsluttet den 28. juni ISSN

3 Indhold Oles nye autobil kører i timen otte mil...4 Rådighedsbeskatning...4 Stilstandsforsikring og opmagasinering...5 Køb af selskabets bil hvilken pris er den rigtige?...8 Kan beskatningsgrundlaget nedbringes?...9 På skitur med dagsbeviser...10 Integreret del og outsourcing mon det er arbejdsudleje?...12 Hvornår er arbejdet en integreret del? Outsourcing...13 Hæftelse for arbejdsudlejeskat Dansk skattepligt en mediedisciplin!...14 Bosat i udlandet tilflyttere Bopæl i udlandet dobbeltdomicil Til- og fraflytning for ægtefæller...15 Exitbeskatning af aktier for personer...16 En kort historik Er de danske regler EU-stridige?...16 Forventningens glæde er den største...18 Personers konvertible obligationer...20 Hvad er konvertible obligationer? Beskatning efter aktieavancebeskatningsloven...20 Kontant indfrielse inden for rammerne af den. konvertible obligation...20 Konverteringskursen...22 Afståelse af den konvertible obligation til tredjemand...22 Kontant indfrielse uden for rammerne af den. konvertible obligation...22 Konvertible obligationer på anfordringsvilkår...22 Ophør af konverteringsretten Konvertering ved udnyttelse af tegningsretten Ændring af en fordring til en konvertibel obligation Beskatning af renter...23 E-handel moms ved salg af varer til privatpersoner i andre lande...27 Fjernsalg Momsregistreringspligt i andre EU-lande...27 Nye love...28 Lavere selskabs- og virksomhedsskat Fradrag for syge- og arbejdsskadeforsikring...28 Større skattekredit på forsknings- og. udviklings.aktiviteter Endnu et år med lavere afgifter på kapitalpension...29 BoligJobordningen også for fritidsboliger...29 Ekspertbeskatning en lille lempelse...30 Forlængelse af momskredittider...31 Færre muligheder for administrativ klage Højesteretsdomme...34 Bentley og Lamborghini effektiv markedsføring...34 Nulstilling af udbytteskat...35 Genanbringelse af ejendomsavance genkøb...35 Landsretsdomme...38 Boligudlejning til fraskilt ægtefælle...38 Ophør af fuld dansk skattepligt...38 Byretsdomme...41 Valg af transportvej kort eller lang...41 Mormors kolonihavehus...41 Administrative afgørelser...44 Aktionærlån ved køb af en ejendom...44 Arbejdsudleje og rejsereglerne SKATs frist for forhøjelse af hovedaktionærer...45 Forhøjet afskrivningsgrundlag anskaffelsestidspunkt.. 46 Fast driftssted direktionssekretær...46 Fast driftssted salgsmedarbejder...47 Genanbringelse af ejendomsavance bortforpagtning Skærpelse af dokumentationskravene ved EU-afhentningskøb...24 Salg af varer til købere i andre EU-lande Skærpede dokumentationskrav...24 Indhold / Skatteinformation

4 Oles nye autobil kører i timen otte mil Trods diverse adfærdsregulerende initiativer udtænkt på Christiansborg er bilen alligevel danskernes foretrukne transportmiddel. Bilen kan være et dyrt bekendtskab, uanset om man har firmabil eller selv ejer bilen. Artiklen sætter fokus på nogle særlige problemstillinger, der viser, at det ikke er nemt at være hovedaktionær eller hovedanpartshaver og samtidig undgå beskatning af fri bil. Rådighedsbeskatning Der sker kun beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat brug. Det er selve rådighedsretten, der beskattes, og omfanget af den private kørsel i bilen er derfor uden betydning. For gulpladebiler, hvor arbejdsgiveren har betalt moms ved anskaffelsen og privatbenyttelsesafgift og biler på hvide plader, giver selve rådigheden over bilen uden for normal arbejdstid en formodning for, at bilen er til rådighed for privat kørsel. For at undgå beskatning af fri bil skal der som minimum oprettes en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde, der normalt anses for at være privat kørsel. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at aftalen overholdes, ved at kontrollere, at udgifter til benzin og service svarer til den erhvervsmæssige kørsel. For interesseforbundne parter, som eksempelvis hovedaktionær og selskab, er dokumentationskravene skærpede Principielt skal der også foreligge en skriftlig aftale mellem en hovedaktionær og hans selskab om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel, men det er i praksis ikke tilstrækkeligt til at undgå beskatning. Hvis selskabets adresse og hovedaktionærens private bopæl er sammenfaldende, skal der føres kørebog for at undgå beskatning af fri bil. Det samme gælder, hvis en firmabil af og til er parkeret ved den private bopæl. Er der ikke ført kørebog, viser praksis, at hovedaktionæren beskattes ud fra en rådighedsbetragtning. I 2009 blev der indført en særlig formodningsregel, hvorefter der ikke skal føres kørselsregnskab, hvis brugeren har et kørselsmønster, der ikke indicerer andet end erhvervsmæssig kørsel. Reglen er primært rettet mod sælgere, men gælder generelt. En hovedaktionær kan således også påberåbe sig bestemmelsen, men hvis selskabets adresse og hovedaktionærens bopæl er sammenfaldende, må det alligevel anbefales fortsat at føre kørebog. Når firmabilen er parkeret ved bopælen, skal kørselsmønsteret være af indiskutabelt erhvervsmæssig karakter, for at rådighedsbeskatning ikke kan gennemføres. Bevismæssigt står en hovedaktionær sig klart bedst ved at føre en kørebog. Er selskabets bil derimod parkeret på selskabets adresse uden for arbejdstid, og selskabets adresse ikke er sammenfaldende med den private bopæl, er hovedreglen, at det ikke er nødvendigt for hovedaktionæren at føre en kørebog for at undgå beskatning af fri bil. Der gælder en særlig praksis, når hovedaktionæren kører i luksusbiler Selv om hovedreglen er, at en hovedaktionær ikke skal beskattes, når bilen uden for arbejdstid er parkeret på selskabets adresse, viser praksis dog, at især hvor der er tale om meget dyre biler, kan det være svært for hovedaktionæren at undgå beskatning. Højesteret har afsagt en dom, hvorefter en hovedaktionær skulle beskattes af fri bil, selv om bilen ubestridt i perioder ikke havde stået parkeret ved den private bopæl. Der var tale om en hovedaktionær, der i en årrække havde haft fri bil til rådighed, indtil selskabet udskiftede bilen med en brugt BMW til 1,3 mio. kr. Hovedaktionæren ejede i privat regi en personbil og en veteranbil. Hovedaktionæren havde kun selvangivet værdi af fri bil for juni, juli og august. Der var ført kørebog for den resterende del af året, som udviste en erhvervsmæssig kørsel på i alt kilometer, der primært bestod i ærindekørsel i kort afstand fra selskabet. Kørebogen var ikke korrekt udfyldt. Højesteret fandt ikke, at hovedaktionæren havde sandsynliggjort, at der udelukkende var kørt erhvervsmæssigt i bilen uden for de tre sommermåneder. Højesteret lagde vægt på, at: 4 Skatteinformation 2013 / Oles nye autobil kører i timen otte mil

5 Hovedaktionæren gennem en lang årrække havde haft bil til rådighed i hele året Ordningen om fri bil blev ændret i forbindelse med skift til en væsentligt dyrere bil Den ændrede ordning ikke var begrundet i selskabets forhold, men begrundet i hovedaktionærens personlige passion for biler.. Hovedaktionæren havde udarbejdet en skriftlig erklæring om, at han ikke længere havde fri bil til rådighed bortset fra tre måneder om sommeren men Højesteret tillagde ikke denne erklæring nogen betydning. Dommen illustrerer med al tydelighed, hvor svært det er at undgå beskatning af fri bil for en hovedaktionær, der lader selskabet anskaffe en bil, som kun er til rådighed for hovedaktionærens benyttelse. Konklusionen af praksis på området er, at hvis bilen efter arbejdstids ophør er parkeret på selskabets adresse, som ikke er sammenfaldende med den private bopæl, skal en hovedaktionær som hovedregel ikke beskattes af fri bil. Men når selskabet anskaffer luksusbiler, som ofte kun må anvendes af hovedaktionæren, kan det være svært at undgå beskatning. Nogle dyre biler bruges måske kun om sommeren, men heller ikke dette er tilstrækkeligt til at undgå beskatning af bilen for hele året. Hvad så, hvis hovedaktionæren sætter bilens forsikring ud af kraft (stilstandsforsikring), og bilen opmagasineres eksempelvis i vinterhalvåret? Stilstandsforsikring og opmagasinering For fire år siden offentliggjorde Skatterådet kort tid efter hinanden tre afgørelser om stilstandsforsikring, hvor en hovedaktionær eller hovedanpartshaver i vinterhalvåret ønskede at opmagasinere bilen og dermed undgå beskatning. Alle afgørelser fik samme udfald: I den ene af disse tre sager var der tale om et hovedanpartshaverselskab, der ejede en Audi RS4, som blev anvendt til såvel erhvervsmæssig som privat kørsel af selskabets direktør og eneanpartshaver. Han ønskede fri bil til rådighed i tidsrummet 1. marts oktober. I de øvrige fire måneder ville bilens nummerplader blive afmonteret og afleveret til forsikringsselskabet med den konsekvens, at der hverken skulle betales lovpligtig ansvarsforsikring eller kaskoforsikring (stilstandsforsikring). Bilen ville i de fire måneder være parkeret i en aflåst parkeringskælder. Med henblik på at dokumentere, at bilen ikke blev benyttet i perioden, ville man indgå en aftale med Audi Danmark, der skulle bevidne kilometertællerens udvisende i stilstandsperioden. Biler, der ikke er indregistreret, medfører ikke beskatning Skatterådet fandt imidlertid, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil for hele året, da han til enhver tid kunne opsige stilstandsforsikringen og dermed reelt havde rådighed over bilen hele året. Derimod kunne hovedanpartshaveren undgå at blive beskattet af fri bil i de fire måneder, hvis nummerpladerne blev afleveret på motorkontoret (SKAT), da der så var tale om en uindregistreret bil. I 2013 har byretten i to sager haft lejlighed til at tage stilling til samme problematik. Ingen af disse to sager synes dog at være så rene som den netop refererede sag. I den ene byretssag var der tale om en direktør i et driftsselskab, som var ejet af direktøren og to brødre. Direktionen bestod af de tre brødre samt to andre personer. Direktionens medlemmer fik samme løn, men der skete dog en regulering afhængig af, om personen havde fri bil og bilens prisklasse. Hovedaktionærer beskattes af fri bil, trods opmagasinering og stilstandsforsikring Ved fri bil på bruttotrækordning må der ikke ske modregning krone-for-krone Direktøren lod i foråret 2006 selskabet anskaffe en Mini Cooper til en pris af kr. I august 2008 fik samme anpartshaver endnu en fri bil. Der var tale om en Porsche 911 Turbo, som selskabet købte af et konkursbo for 2,5 Oles nye autobil kører i timen otte mil / Skatteinformation

6 6 Skatteinformation 2013 / Oles nye autobil kører i timen otte mil

7 mio. kr. Bilen var indregistreret første gang i oktober 2007 og havde kun kørt 677 kilometer, da selskabet købte den. Nyvognsprisen udgjorde 3,4 mio. kr. Selskabet ejede de to biler i henholdsvis 22 måneder og. 8 måneder, da de herefter blev solgt til anpartshaveren for henholdsvis kr. og 1,5 mio. kr. Porschen havde på dette tidspunkt kun kørt kilometer, eller cirka kilometer i de to måneder, hvor der var selvangivet værdi af fri bil. Sagen for byretten omhandlede ikke den pris, som hovedanpartshaveren betalte, da kan købte bilerne ud af selskabet, så det har tilsyneladende været den korrekte handelsværdi for bilerne. Spørgsmålet var udelukkende, om det var tilstrækkeligt, at anpartshaveren var blevet beskattet af fri bil i henholdsvis 10 måneder (Mini Cooper) og to måneder (Porsche 911 Turbo), da bilerne i de øvrige måneder havde været stillet i en aflåst kælder og alene været omfattet af stilstandsforsikring. Nummerpladerne var ikke deponeret hos forsikringsselskabet. Der var dog for den ene af bilerne selvangivet fri bil i tre måneder, hvor stilstandsforsikringen var i kraft. Skatteministeriet anførte mange forskelligartede argumenter for, at der skulle ske beskatning af fri bil i hele selskabets ejerperiode, eksempelvis: Selskabets anskaffelse af bilerne var ikke erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold. Der var ikke fremlagt skriftlig dokumentation for, at anpartshaveren ikke måtte benytte bilerne hele året. Der var ikke ført kørebog, der dokumenterede, at bilerne ikke havde været brugt i stilstandsperioden. Det var ikke dokumenteret, at bilernes nummerplader var deponeret hos forsikringsselskabet i stilstandsperioden.. Byretten udtalte, at da anpartshaveren og selskabet var interesseforbundne parter, påhviler der anpartshaveren en skærpet bevisbyrde for, at den private rådighed over de omhandlede biler har været effektivt afskåret. Byretten fastslog, at rådighedsberøvelsen af bilerne ikke havde været effektiv, da bil- og garagenøgler havde været opbevaret af en person, der var underlagt anpartshaverens instruktionsbeføjelse. Da der var indberettet værdi af fri bil i tre måneder for den ene af bilerne trods stilstandsforsikring for denne periode, kunne en stilstandsforsikring allerede af den grund ikke anses for en effektiv rådighedsberøvelse. I den anden byretssag var der tale om en eneanpartshaver, hvor selskabet havde købt en bil for 3,2 mio. kr. Bilmærket er ikke oplyst, men den benævnes som en luksusbil, der ikke var egnet til vinterkørsel. Samleveren havde også fri bil fra selskabet, der var tale om en VW med en købspris på kr. Luksusbilen blev opmagasineret hos forhandleren i seks måneder i vinterhalvåret 2007/2008, og selskabet havde betalt for vinterklargøring og opmagasinering. Det var ubestridt, at anpartshaveren ikke havde benyttet bilen i disse seks måneder. Efter sagens oplysninger var bilen dog ikke overgået til stilstandsforsikring, og nummerpladerne var derfor heller ikke deponeret hos forsikringsselskabet. Flere biler til rådighed samtidig - beskatning af alle uden mængderabat I byretten anførte Skatteministeriet blandt andet følgende argumenter for, at der skulle ske beskatning ud fra en rådighedsbetragtning: Den særlige, eksklusive og kostbare bil var ikke erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold, men et udslag af anpartshaverens personlige interesse for luksusbiler. Vinteropbevaringen var ikke et udslag af selskabets interesse, men alene begrundet i anpartshaverens eget valg, herunder for at undgå rådighedsbeskatning. Oplysningerne om anpartshaverens kørselsbehov og bilens antal kørte kilometer var uden betydning. Det afgørende var, at der ikke var ført kørebog.. Byretten udtalte, at det måtte antages, at luksusbilen ikke eller kun i begrænset omfang var erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold. Bilen kunne til enhver tid hentes hos forhandleren, og han skulle derfor også beskattes af fri bil for den periode, bilen var opmagasineret. Byrettens dom om luksusbilen til 3,2 mio. kr. er indbragt for Østre Landsret. Oles nye autobil kører i timen otte mil / Skatteinformation

8 Det er påfaldende, så mange argumenter Skatteministeriet anfører i de to sager for byretten, for at der skal ske beskatning af fri bil. De nøjes ikke med at anføre, at det følger af administrativ praksis (skatterådets afgørelser), at bilen skal være afmeldt fra registrering og nummerpladerne afleveret til SKAT. Beskatning af fri bil kan kun undgås, hvis nummerpladerne afleveres til SKAT Det bliver spændende at se, hvilket resultat Østre Landsret kommer til. Men det havde alt andet lige været sjovere, at det var den helt rene sag om stilstandsforsikringen på den omtalte sag for Skatterådet om en Audi RS4, idet Skatteministeriets argumenter i de to byretssager så stort set falder til jorden, bortset fra misundelsesbetragtningerne og den kendsgerning, at bilen under opmagasineringen fortsat var indregistreret. Køb af selskabets bil hvilken pris er den rigtige? Ofte vil selvstændigt erhvervsdrivende eller aktionærer, der anskaffer en dyr bil, som anvendes både erhvervsmæssigt og privat, vælge at placere bilen i virksomhedsordningen eller i selskabet. De første års større værditab kan skattemæssigt fratrækkes. Efter det første år eller mere, når bilens markedsværdi er faldet, er det måske skattemæssigt en fordel at undgå beskatning af fri bil. Denne vurdering afhænger blandt andet af omfanget af den erhvervsmæssige og private kørsel, herunder kørsel mellem bopæl og fast arbejdsplads. Skal bilen udtages af virksomhedsordningen, skal dette ske til bilens handelsværdi, og bilen betragtes skattemæssigt som solgt. Fortjeneste eller tab i forhold til den skattemæssigt nedskrevne værdi skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige resultat. Når en hovedaktionær med bestemmende indflydelse køber en bil af det af ham ejede selskab, følger det af loven, at prisen skal fastsættes til det, der kunne have været opnået, hvis salget var sket til en uafhængig part, hvilket også kan karakteriseres som handelsværdien. Det kan være svært at finde den korrekte handelsværdi, som også SKAT vil acceptere. Men først og fremmest skal man selvfølgelig være enige om, hvorvidt handelsværdien er den værdi, som: Virksomheden kan få ved at sælge bilen til en forhandler Virksomhedsejeren/hovedaktionæren skal betale, når han køber bilen af en forhandler.. I 2013 er der afsagt en byretsdom, der tager stilling hertil. Selskabet havde den 24. juni 2008 købt en Audi A5 Coupe 3,0 TDI Quattro Tiptronic, årgang Bilens listepris var kr. inklusive ekstraudstyr for kr. Selskabet fik en rabat på bilen på kr., og købsprisen udgjorde således kr. Den 19. december 2008 købte eneanpartshaveren bilen af selskabet for kr., og selskabet konstaterede derfor et fradragsberettiget tab på kr. Det var SKATs opfattelse, at det ikke skal være muligt for en hovedanpartshaver at få selskabet til at købe en ny bil med diverse ekstraudstyr efter hans ønske, for efter en meget kort periode at sælge bilen til hovedanpartshaveren med et stort tab. Handelsprisen skal i et sådant tilfælde fastsættes til en pris, der kun betyder et begrænset tab for selskabet, således at anpartshaveren ikke kan spekulere i, at det er billigere at blive beskattet af fri bil en kort periode, for derefter at købe den ud af selskabet til en fordelagtig pris. SKAT skønnede, at handelsværdien passende kunne sættes til kr., og dette skøn havde de foretaget ud fra salgspriser på bilbasen.dk. SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der var enig i anpartshaverens påstand om, at bilens handelsværdi var den pris, som ville kunne opnås ved selskabets salg til en forhandler. Hovedanpartshaveren havde for Landsskatteretten fremlagt en forhandlervurdering på bilen. Denne vurdering tillagde retten dog ingen betydning, da der var tale om en ensidig indhentet vurdering. Landsskatteretten skønnede, at bilens handelsværdi på salgstidspunktet udgjorde kr., altså blot kr. mindre end den værdi, som SKAT havde fastsat. Landsskatterettens kendelse blev indbragt for en byret. Og denne gang var der gevinst. Som vidner var indkaldt to Audi-forhandlere, der blandt andet forklarede om markedssituationen (finanskrisen) for specialbiler ultimo Skatteinformation 2013 / Oles nye autobil kører i timen otte mil

9 Endvidere udtalte det ene vidne, at en forhandler ville give en pris på kr., men at han ikke ville købe bilen på dette tidspunkt, da den ikke var let sælgelig. Byretten udtalte, at bilens værdi skulle fastsættes til den værdi, som selskabet kunne have solgt bilen til i ren handel til en forhandler. Bilbasen.dk angiver forhandlernes udsalgspriser og er derfor ikke anvendelige. Henset til vidnernes oplysninger om markedssituationen i december 2008 fandt byretten, at markedsværdien af bilen ved salg til en forhandler udgjorde cirka kr. Eneanpartshaveren havde imidlertid under sagens behandling for byretten accepteret en købspris på kr. i stedet for den faktiske købspris på kr. Dette gav byretten ham således medhold i. Med dommen er det hermed fastslået, at når en hovedaktionær handler med det af ham ejede selskab, kan han købe en af selskabet ejet bil til den pris, som selskabet kunne have fået i ren handel ved salg til en forhandler. Men det må så også gælde den modsatte vej, hvis en hovedaktionær ønsker at sælge en af ham ejet bil til sit selskab. Ved sådanne handler er det fornuftigt at indhente skriftlige købstilbud fra flere forhandlere for at dokumentere den korrekte handelsværdi. Den rigtige pris er den pris, som en forhandler tilbyder i ren handel SKATs opfattelse leder tanken hen på praksis omkring visse ejendomsoverdragelser mellem en hovedaktionær og hans selskab. Hovedreglen er også her, at hovedaktionæren kan købe en ejendom af selskabet til handelsværdien (typisk den offentlige ejendomsvurdering). Men hvis der er tale om en villa, som hovedaktionæren bor eller skal bo i, viser praksis, at hovedaktionæren ikke kan købe en sådan ejendom til handelsværdien, når selskabet inden overdragelsen har afholdt store udgifter på ejendommen (udelukkende i hovedaktionærens interesse). I disse tilfælde bliver hovedaktionæren ofte udlodningsbeskattet af forskellen mellem ejendommens handelsværdi og den bogførte værdi af ejendommen (selskabets samlede anskaffelsessum). I en sådan sag for Højesteret anførte retten, at et aktieselskabs afholdelse af udgifter i en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov må anses for en udlodning, der skal beskattes som udbytte. Dette er for så vidt angår en hovedaktionær i overensstemmelse med det lovfæstede armslængdeprincip. Højesteret udtalte endvidere: Højesteret finder, at der foreligger en sådan udlodning, hvor et selskab opfører et hus til privat brug for en hovedaktionær under afholdelse af udgifter, som ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af ejendommens markedsværdi, og hvor selskabet i sammenhæng hermed sælger ejendommen til hovedaktionæren for markedsprisen, medmindre denne godtgør, at selskabets afholdelse af udgifter ud over, hvad salg på markedsvilkår kan indbringe, er sket i selskabets interesse. Kan denne højesteretsdom og tilsvarende praksis i øvrigt anvendes, når hovedaktionæren lader selskabet indkøbe en eller flere biler for efter kort tid at købe bilerne ud af selskabet til den pris, som selskabet kunne have opnået ved salg i ren handel til en forhandler? Det kan ikke udelukkes, hvis der bevidst spekuleres heri, og en sådan transaktion måske foretages, hver gang hovedaktionæren ønsker en ny bil. Det skal i den forbindelse fremhæves, at i byretssagen havde selskabet desuden to andre Audier, som selskabet havde købt ultimo 2007 og solgt igen i sommeren Audien, som sagen drejede sig om, var bestilt ni måneder, før leveringen skete i sommeren 2008, hvor finanskrisen viste sig. Selskabet var ved årsskiftet 2008/2009 nødt til at fremskaffe kapital, og derfor blev selskabets biler solgt til henholdsvis hovedanpartshaveren og tredjemand. Kan beskatningsgrundlaget nedbringes? Grundlaget for beskatning af nye biler herunder biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering er nyvognsprisen. Nyvognsprisen anvendes som beskatningsgrundlag i de første 36 måneder regnet fra 1. indregistrering. Herefter nedsættes beskatningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen. Køber arbejdsgiveren derimod en bil, der på købstidspunktet er mere end tre år gammel, er beskatningsgrundlaget købsprisen. I praksis har der været prøvet forskellige fremgangsmåder for at nedbringe beskatningsgrundlaget fra 75 % af nyvognsprisen til bilens markedsværdi, når bilen passerer en alder på tre år. Oles nye autobil kører i timen otte mil / Skatteinformation

10 En af fremgangsmåderne er, at bilen købes af et selskab og udlejes til et andet selskab, der stiller bilen til rådighed for en medarbejder. Når bilen er tre år gammel regnet fra første indregistrering, sælges bilen til det selskab, som tidligere har lejet bilen. Under hele forløbet er det typisk den samme medarbejder, der har bilen til rådighed. Denne fremgangsmåde er i praksis godkendt af Landsskatteretten. En anden anvendt fremgangsmåde er, at når bilen er mere end tre år gammel, sælges den til et koncernselskab, der herefter udlejer bilen til det sælgende selskab (sale-andlease-back). Også denne fremgangsmåde er blåstemplet. En tredje fremgangsmåde, der har været prøvet, er salg og tilbagekøb eksempelvis mellem koncernselskaber. Denne fremgangsmåde accepteres kun, hvis der er en forretningsmæssig begrundelse for transaktionerne. Det kan blandt andet være svært at sandsynliggøre, når salg og tilbagekøb sker med korte tidsintervaller. En hovedaktionær, der får stillet fri bil til rådighed, kan få den tanke, at det er billigere selv at eje bilen, og derfor køber han bilen kontant af selskabet. Efter måske 1½ års forløb viser beregninger, at det er billigere at blive beskattet af fri bil, og han vælger derfor at sælge bilen tilbage til selskabet. Dette må anses for en forretningsmæssig begrundelse, der skattemæssigt er gangbar, og er bilen mere end tre år gammel på salgstidspunktet, vil det fremtidige beskatningsgrundlag være selskabets købspris, som skal svare til handelsværdien (salg i ren handel til en forhandler). En omstrukturering i en koncern kan også betyde, at beregningsgrundlaget for fri bil bliver handelsværdien, når bilen på tidspunktet for ejerskifte er mere end tre år gammel. Dette gælder, selv om omstruktureringen sker efter reglerne om skattefrihed. Salg af bilen til en forhandler og genkøb af samme bil fra forhandleren er ikke en fremgangsmåde, der kan anbefales. Ved leasing af firmabiler er beskatningsreglerne de samme, som hvis arbejdsgiveren har købt bilen, dog er det leasingselskabets købspris inklusive registreringsafgift mv., der udgør beskatningsgrundlaget. Leases en ny bil for 36 måneder, og vælger leasingtager herefter at forlænge leasingkontrakten, er der tale om en ny kontrakt, og beskatningsgrundlaget udgør da bilens markedsværdi på dette tidspunkt. På skitur med dagsbeviser Siden den 1. januar 2013 har det været muligt at køre privat i gulpladebiler mod køb af et dagsbevis. Dagsbeviset betyder, at der ikke skal ske beskatning af fri bil. Der kan højst købes 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår. Et dagsbevis giver ret til at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt på op til 4 ton: Hvert dagsbevis gælder i ét døgn fra kl til Dagsbeviset skal købes mindst én time, før den private kørsel påbegyndes. Dagsbeviset skal medbringes i bilen enten i form af en printet eller elektronisk version. Et dagsbevis købes på SKATs hjemmeside.. Der er tale om et dagsbevis og ikke et døgnbevis. Det betyder, at hvis en medarbejder eller indehaver af virksomheden skal bruge gulpladebilen til at flytte i om lørdagen, er det ikke muligt at købe eksempelvis et dagsbevis fra fredag kl til lørdag kl Ønsker medarbejderen/ indehaveren at køre privat i bilen fra fredag til lørdag, skal der købes to dagsbeviser, selv om låneperioden er under 24 timer. En bil med gyldigt dagsbevis betyder, at man kan bruge bilen til alle private formål. Skal medarbejderen eller virksomhedsindehaveren på skiferie, kan virksomhedens gulpladebil anvendes til formålet, blot han er i besiddelse af det tilstrækkelige antal dagsbeviser. Det var måske nok ikke det, der var hensigten med indførelsen af dagsbeviser, men der er ikke lovgivningsmæssigt fastsat restriktioner for anvendelsen heraf. Brug ikke den specialindrettede firmabil til feriekørsel Skattemæssigt er det af stor betydning om en gulpladebil anses for specialindrettet eller ej. Hvis bilen er specialindrettet, kan eksempelvis en medarbejder køre i bilen mellem hjem og arbejdsplads, uden at det udløser beskat- 10 Skatteinformation 2013 / Oles nye autobil kører i timen otte mil

11 Bilen Totalvægt højst kg Totalvægt kg Virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje Dagsbevis: 225 kr. Dagsbevis: 185 kr. Virksomheden har ikke trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje Dagsbevis: 185 kr. Dagsbevis: 185 kr. ning af fri bil. Er der ikke tale om en specialindrettet bil, er kørsel mellem hjem og arbejde normalt privat kørsel og medfører derfor beskatning af fri bil efter de almindelige regler. Ved vurderingen af, om der er tale om en specialindrettet bil, er det blandt andet en betingelse, at bilen ikke egner sig som alternativ til en privat bil. Der er tale om en konkret vurdering, men har man en gulpladebil, som skattemæssigt er blevet behandlet reglerne for specialindrettede gulpladebiler, skal man ikke anvende denne bil til skituren, da man jo så selv har bevist, at bilen ikke er uegnet til privat kørsel. Der er ikke momsfradrag for udgiften til dagsbeviser. For dagsbeviser til biler på højst 3 ton, hvor hele momsen ved købet/lejen er fratrukket, er momsen fastsat til en standardsats på 40 kr. For dagsbeviser til biler på kg skal virksomheden beregne en udtagningsmoms (moms af kostprisen for den private brug bogføres som salgsmoms). Udtagningsmomsen kan eksempelvis ansættes til det samme beløb, som der skal betales ved køb af dagsbeviser for gulpladebiler med en tilladt totalvægt på højst 3 ton, hvilket vil sige 40 kr. om dagen. Privat kørsel uden dagsbevis kan blive en dyr fornøjelse såvel skattemæssigt som momsmæssigt Betaler arbejdsgiveren dagsbeviset for en medarbejder, der skal bruge bilen til privat kørsel, er medarbejderen skattepligtig af dagsbevisets købspris, og arbejdsgiveren skal ved næste lønudbetaling indeholde AM-bidrag og A-skat af beløbet. Oles nye autobil kører i timen otte mil / Skatteinformation

12 Integreret del og outsourcing mon det er arbejdsudleje? Arbejdsudleje er et lidt misvisende udtryk. Arbejdsindleje er måske mere betegnende, da det skattemæssigt betyder, at en dansk virksomhed henter udenlandsk arbejdskraft til at udføre arbejde i Danmark. Folketinget vedtog i 2012 at udvide begrebet arbejdsudleje til også at omfatte entreprisekontrakter, når det udførte arbejde udgør en integreret del af virksomheden i Danmark. Der er dog ikke tale om arbejdsudleje, hvis den danske virksomhed på permanent basis outsourcer en opgave. SKAT har nu haft godt et halvt år til at vise, hvorhen vinden blæser. En negativ afgrænsning af begrebet integreret del er måske nemmere: Der er ikke tale om en integreret del, når arbejdet ligger fjernt fra det, virksomheden beskæftiger sig med.. Denne negative afgrænsning må imidlertid ikke forstås på den måde, at det er tilstrækkeligt, at virksomheden ikke har nogen medarbejdere, der er kvalificeret til at udføre arbejdet. Det viser følgende afgørelser fra SKAT, hvor der i alle tre sager blev statueret arbejdsudleje. Arbejdet udgør en integreret del Hvornår er arbejdet en integreret del? Der er tale om en integreret del, når: Arbejdet udgør en del af den danske virksomheds kerneydelser, eksempelvis jordbærplukning i et gartneri eller maling af et skib på et skibsværft Arbejdet er en naturlig del af den danske virksomheds drift, eksempelvis en receptionist på et hotel.. Der er siden vedtagelsen af de nye regler kun offentliggjort tre afgørelser, hvor SKAT har godkendt, at kravet om integreret del ikke var opfyldt, og derfor anerkendte den indgåede entreprisekontrakt som værende ikke-arbejdsudleje. Arbejdet udgør ikke en integreret del Et dansk rederi indgår en kontrakt med et polsk firma om et større reparationsarbejde på en af rederiets pramme. Rederiet er udelukkende beskæftiget med egentlig rederidrift og foretager derfor ikke selv reparationer af rederiets fartøjer. En dansk forlystelsespark har indkøbt en ny rutsjebane eller en anden større forlystelse til parken. Opsætningen skal foretages af et udenlandsk firma. Opsætning af en sådan større forlystelse er hverken en kerneydelse eller et naturligt led i driften af en forlystelsespark. Et svensk datterselskab har hidtil varetaget en konkret IT-opgave. Denne opgave har det danske moderselskab nu valgt at overtage. Opgaven skal integreres i det danske selskabs IT-system, og nye medarbejdere skal oplæres i brugen af systemet. Integrering og oplæring sker ved hjælp af vikarer fra et svensk bureau. Der er tale om et nyt arbejdsområde, som endnu ikke udgør en integreret del af det danske selskabs forretningsområde. Et gulvfirma har fastansatte montører og beskæftiger sig med stort set alle former for gulvbelægning, herunder det almindelige forberedende arbejde i form af spartling mv. Skal der derimod udføres omfattende betonarbejde eller lignende, inden gulvet kan lægges, indgår firmaet en entrepriseaftale med en udenlandsk underleverandør. En elinstallationsvirksomhed sælger mange forskelligartede større installationer og installerer disse. Ved salg af rullende trapper er det dog nødvendigt at få et andet firma til at udføre opgaven, da virksomheden ingen medarbejdere har, der er certificeret til denne form for opgaver. Det betyder, at når der sælges en færdiginstalleret rullende trappe, så indgår virksomheden en aftale med en udenlandsk underentreprenør. En dansk virksomhed tilbyder service og montage inden for industriområdet. I virksomheden er der kun tre ansatte, hvoraf de to står for projektledelsen samt kontakten til kunderne, og den tredje er arbejdsmiljørepræsentant. Alt det praktiske arbejde skal udføres af udenlandske underleverandører, som den danske virksomhed indgår en entreprisekontrakt med. SKAT anfører i afgørelserne, at det forhold, at virksomheden ikke selv har ansatte, der udfører de pågældende arbejdsopgaver, ikke ændrer på, at de købte arbejdsydelser anses for at være en integreret del af den pågældende virksomhed. Til illustration heraf anfører SKAT, at hvis et tomatgartneri ikke har egne ansatte til at plukke tomaterne, vil en aftale om tomatplukning uden tvivl være arbejdsudleje. Selv om den købte arbejdsydelse er en integreret del af den danske virksomhed, er der et lille håb endnu, nemlig outsourcing. 12 Skatteinformation 2013 / Integreret del og outsourcing mon det er arbejdsudleje?

13 Outsourcing Der er ikke tale om arbejdsudleje, når en dansk virksomhed på mere permanent basis har outsourcet opgaven til en udenlandsk virksomhed. I de tre sager, som er refereret ovenfor, tog SKAT også stilling til, om virksomheden på mere permanent basis havde outsourcet opgaven. Svaret i alle tre sager var, at der ikke var sket permanent outsourcing til en udenlandsk underleverandør, da udlægning af opgaverne skete fra projekt til projekt. Samme svar er givet i alle øvrige offentliggjorte sager indtil videre, bortset fra en enkelt. Permanent outsourcing kan lade sig gøre Der var tale om en dansk totalentreprenør inden for byggeog anlægsbranchen. Entreprenøren havde i sit personale blandt andet murere. Spørgsmålet til Skatterådet var, om særlige støbningsopgaver kunne anses for permanent outsourcet til et tysk firma. Udførelsen af sådanne støbningsopgaver kunne ske på traditionel vis af de murere, som var ansat hos den danske entreprenør. En tysk virksomhed anvendte imidlertid en særlig støbningsteknik, der krævede specialiserede medarbejdere, kostbare arbejdsredskaber og store pumpemaskiner. Denne teknik betød større præcision mv. Da den specialiserede teknik ikke var en del af entreprenørens kompetenceområde, var der indgået en rammeaftale (entreprisekontrakt) med et tysk firma. Rammeaftalen var gældende, indtil den blev ændret eller opsagt af en af parterne. Priserne blev justeret én gang om året. Den danske entreprenør var ikke forpligtet til kun at anvende den tyske virksomhed, men havde rent faktisk gjort det i 5-6 år og agtede at fortsætte hermed. (5-6 år) udelukkende havde anvendt samme underleverandør, og at opgaven var individualiseret og klart afgrænset fra de ydelser, som entreprenøren udførte med egne ansatte eller andre underleverandører. Konklusionen var derfor, at der ikke var tale om arbejdsudleje. Hovedreglen er, at når en dansk virksomhed påtager sig en opgave, vil brug af udenlandske underleverandører til at udføre dele af opgaven betyde, at forholdet karakteriseres som arbejdsudleje. Kun hvis arbejdsopgaven er permanent outsourcet, vil en entreprisekontrakt ikke være omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Hæftelse for arbejdsudlejeskat Ved arbejdsudleje er det den danske virksomhed, der skal indeholde arbejdsudlejeskatten, hvilket vil sige AM-bidrag på 8 % og 30 % i bruttoskat af resten. Den udenlandske virksomhed skal over for den danske virksomhed oplyse, hvor meget den enkelte medarbejder får i løn til brug for beregning af skatten. Er lønnen ikke oplyst, skal den danske virksomhed indeholde skat af hele det aftalte vederlag for udførelsen af opgaven. Det kan være dyrt at overse reglerne om arbejdsudleje, idet SKAT opkræver skatten hos den danske virksomhed, selv om hele entreprisesummen er afregnet. Alt andet lige en meromkostning på 35,6 %, medmindre pengene kan hentes hos den udenlandske leverandør. Skatterådet svarede, at de støbningsopgaver, som den tyske virksomhed udførte, var en integreret del af den danske entreprenørs forretningsområde. Skatterådet fandt imidlertid, at opgaven permanent var outsourcet. Begrundelsen herfor var, at entreprenøren i en længere periode Integreret del og outsourcing mon det er arbejdsudleje? / Skatteinformation

14 Dansk skattepligt en mediedisciplin! De danske medier har i de sidste par år brugt megen spalteplads på at beskæftige sig med såvel konkrete sager om indtræden af fuld dansk skattepligt som at beskrive regler og praksis, herunder praksisændring på området. Er emnet nu så interessant, som det umiddelbart fremgår af medierne? Problematikken om tilladte antal arbejdsdage i Danmark er normal kun interessant, når personen har en dansk helårsbolig til rådighed, og ægtefællen bor i Danmark. Men retssikkerhed er selvfølgelig et must! Bosat i udlandet tilflyttere Erhverver en person, der er bosiddende i udlandet, og som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, en dansk helårsbolig, bliver personen først omfattet af fuld dansk skattepligt, når han tager ophold i Danmark. Kortvarige ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende betragtes ikke som ophold, der konstituerer fuld skattepligt. Ifølge administrativ praksis anses et uafbrudt ophold i Danmark af en varighed på mere end tre måneder eller samlede ophold, der overstiger 180 dage inden for enhver 12 måneders periode, ikke for kortvarigt ophold. Overskrides en af disse grænser, indtræder der fuld dansk skattepligt, selv om personen kun har holdt ferie og fridage i Danmark. Det er som oftest ikke grænsen på de tre måneder eller de 180 dage, der giver anledning til skattemæssige problemer, fordi der alt andet lige blot skal holdes regnskab med dageantallet. Det problematiske er ferie eller lignende, eller sagt på en anden måde: Kan man arbejde i Danmark, uden at der indtræder fuld dansk skattepligt? Som altovervejende hovedregel indtræder der efter interne regler fuld dansk skattepligt, når en person arbejder i Danmark, og der samtidig rådes over en helårsbolig her. Som det har fremgået af medierne, kan der i et eller andet omfang udføres arbejde i Danmark, uden at der indtræder fuld dansk skattepligt. Men hvor går grænsen? Ingen fast grænse for antallet af arbejdsdage i Danmark Skatterådet og Landsskatteretten har truffet en del afgørelser om, hvorvidt der i forbindelse med arbejde i Danmark indtræder fuld dansk skattepligt, når personen disponerer over en dansk helårsbolig. Det mest fornuftige, der kan siges om dette, synes at være, at der er tale om en konkret vurdering, hvori indgår flere faktorer. I november 2012 afviste Østre Landsret, at der kunne indtræde fuld dansk skattepligt, hvor der var tale om otte arbejdsdage i Danmark over en periode på godt tre år. I skattesagen for samme person accepterede Landsskatteretten i 2013, at der ikke var indtrådt fuld dansk skattepligt og skatten kunne derfor tilbagebetales. Er grænsen så otte dage eller mere inden for en 3-årig periode? Nej, der gælder fortsat ikke en fast grænse for antal tilladte dage. Kriteriet for indtræden af fuld dansk skattepligt er regelmæssig, fast og kontinuerlig varig beskæftigelse / løbende varetagelse af indtægtsgivende arbejde i Danmark. Dette har alt andet lige altid været praksis på området og er det fortsat. Skatteministeriet har imidlertid erkendt, at der i nogle sager er statueret indtræden af fuld dansk skattepligt, selv om dette kriterium ikke var opfyldt. SKAT vil udsende retningslinjer for, hvornår der kan ske genoptagelse af tidligere skattesager, der er blevet bedømt anderledes. Bopæl i udlandet dobbeltdomicil Indtræder der fuld dansk skattepligt, fordi opholdene i Danmark ikke kan karakteriseres som kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, skal personen som udgangspunkt beskattes i Danmark af sin globalindkomst. Dette gælder ubetinget, hvis personen er bosat i et land, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. 14 Skatteinformation 2013 / Dansk skattepligt en mediedisciplin!

15 Bor personen derimod i et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, skal det ud fra overenskomstens artikel om skattemæssigt hjemsted afgøres, hvilket land der er domicilland, og det andet land får status som kildeland. Der er tale om en konkret vurdering ud fra en række nærmere fastsatte kriterier, men som oftest vil domicillandet være der, hvor personens centrum for livsinteresser er, når personen har en fast bolig til rådighed i begge lande. Bor den ene ægtefælle allerede i Danmark, vil kriteriet centrum for livsinteresser normalt føre til, at den i udlandet bosatte ægtefælle også får skattemæssigt hjemsted i Danmark (Danmark bliver domicilland). Er ægtefællen derimod bosat i udlandet, vil det skattemæssige hjemsted normalt fortsat være det land, hvor ægteparret bor (Danmark er kildeland). Domicillandet må beskatte personens globalindkomst, mens kildelandet kun må beskatte indkomst af kilder der, og kun i det omfang beskatningsretten er tillagt kildelandet i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Når Danmark er kilde land, har det måske ingen reel betydning, at der indtræder fuld dansk skattepligt Indtræden af fuld dansk skattepligt, hvor Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst har status som kildeland, får dermed som hovedregel ingen alvorlige skattemæssige konsekvenser, men de skattemæssige forhold bør dog nøje overvejes, inden man bringer sig i denne skattemæssige situation. Den administrative praksis om, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, når personen kun opholder sig kortvarigt i Danmark på grund af ferie eller lignende, betyder eksempelvis, at et ægtepar, der har været bosat i udlandet i en årrække, kan anskaffe sig en dansk helårsbolig, uden at der indtræder fuld dansk skattepligt. Det ses af og til, at den ene af ægtefællerne vælger at flytte til Danmark, mens den anden ægtefælle forbliver bosat i udlandet typisk på grund af arbejde. Den ægtefælle, der flytter til Danmark, bliver naturligvis fuldt skattepligtig, men der indtræder ikke fuld dansk skattepligt for den ægtefælle, der forbliver boende i udlandet, når personen kun opholder sig kortvarigt i Danmark i forbindelse med ferie og fridage. Ved fraflytning bedømmes ægtefællernes skattepligt under ét Befinder ægteparret sig derimod i en fraflytningssituation, er udgangspunktet, at den fulde danske skattepligt bevares for begge ægtefæller, så længe der rådes over en dansk helårsbolig. Det betyder, at hvis kun den ene ægtefælle flytter, fordi han skal arbejde i udlandet, så er han fortsat omfattet af fuld dansk skattepligt, selv om han måske kun opholder sig i Danmark 60 dage om året i forbindelse med ferie og fridage. Men i de tilfælde, hvor begge ægtefæller skal flytte, viser praksis, at når den ene ægtefælles forbliven i Danmark skyldes forhold af midlertidig karakter, ophører den fulde danske skattepligt for først fraflyttede normalt allerede på dette tidspunkt. Til- og fraflytning for ægtefæller Bedømmelsen af, om en person er omfattet af fuld dansk skattepligt eller ej, når der rådes over en helårsbolig i Danmark, er forskellig, afhængig af om der er tale om flytning til Danmark eller flytning fra Danmark. Ved tilflytning bedømmes ægtefællernes skattepligt hver for sig Dansk skattepligt en mediedisciplin! / Skatteinformation

16 Exitbeskatning af aktier for personer Er de danske regler om fraflytningsbeskatning i strid med EU-retten? EU-kommissionen mener ja, og den danske regering mener nej. Folketinget har dog vedtaget en mindre ændring af exitskattereglerne, der skal give de danske regler en højere robusthed i forhold til EU-reglerne. Men det sidste ord i denne sag er næppe sagt eller skrevet endnu! En kort historik Skatteflugtspakken fra 1987 indførte fraflytningsbeskatning af aktier. Selv om den indførte exitbeskatning af aktier skabte visse ærgrelser for personer, der flyttede, var der dog generelt forståelse for disse regler, da man maksimalt blev beskattet af den fortjeneste, som var optjent, mens man boede i Danmark, og ofte mindre. Endvidere gjaldt regler om valgfri omberegning af fortjenesten ved faktisk salg af aktierne, hvilket gjorde, at regelsættet blev accepteret som rimeligt. Sidst, men ikke mindst skatten skulle først betales, når aktierne blev solgt. Reglerne eksisterede stort set uændrede i knap 20 år, men dog skal det specielt fremhæves, at udbytteudlodninger efter fraflytningen stort set hele tiden har været opfattet som en akilleshæl, da disse kunne udnyttes til at undgå den opgjorte exitbeskatning. Allerede i 1996 nedsatte skatteministeren en arbejdsgruppe, der blandt andet skulle se på dette problem. Og siden nye arbejdsgrupper. I 2005 svarede skatteministeren på et spørgsmål om, hvorvidt det var korrekt, at exitskattereglerne gjorde det muligt at tømme danske selskaber via udbytte og helt eller delvist undgå den danske exitskat. Fra skatteministerens svar skal særligt fremhæves følgende: EF-domstolen har afsagt to domme i 2004, hvor sagernes udfald blev, at såvel de franske som de østrigske regler var EU-stridige på visse punkter. Som følge heraf er det vurderingen, at det nok er klogt at træde med varsomme skridt i forhold til eventuelle stramninger af de danske regler om fraflytningsbeskatning. Der er derfor ikke planer om at ændre reglerne.. Resultatet blev dog en lovændring, hvorefter udbytte i visse tilfælde skulle tillægges salgssummen, når aktionæren ved salg ønskede omberegning af den ved fraflytningen opgjorte udbytteskat. Men Skatteministeriet arbejdede tilsyneladende videre for at beskytte akilleshælen, nemlig udhuling af exitskatten ved udbytteudlodninger efter fraflytningen. Den 30. maj 2008 blev der i Folketinget fremsat et lovforslag om nye regler for exitbeskatning af aktier. Lovforslaget blev trods mange protester fra erhvervslivet vedtaget, og akilleshælen var helbredt ved indførelse af en såkaldt henstandssaldo (skatten af den urealiserede avance på fraflytningstidspunktet). Umiddelbart lyder en henstandssaldo meget uskyldig, da det vel betyder, at der skal afdrages på henstandssaldoen, når man sælger aktierne. Men ak nej, så simpelt er det ikke. Aktiesalg udløser afdrag på henstandssaldoen, men der skal også betales afdrag ved udlodning af aktieudbytte mv. Det er netop betalingen af afdrag på henstandssaldoen ved udlodning af udbytte, der måske er i strid med EU-retten. Reglerne fra 2008 kom også til at gælde for de personer, der var flyttet ud under 1987-reglerne. Nogle kalder det lovgivning med tilbagevirkende kraft. Er de danske regler EU-stridige? Der er ingen tvivl om, at exitbeskatning af aktier som udgangspunkt er i strid med EUF-traktatens bestemmelser om den frie etableringsret mv. Men domstolen har gennem sin domspraksis anerkendt, at medlemsstaterne kan have regler om exitbeskatning af personers aktiebeholdninger, forudsat at exitskatteordningen hviler på territorialprincippet, hvilket vil sige, at der maksimalt kan ske beskatning af den fortjeneste, der er optjent under skattepligt i det pågældende land. Der har været flere sager for EU-domstolen, hvor det kun er enkelte elementer i det pågældende lands exitbeskatningsregler, der strider mod EU-retten. Disse sager har blandt andet også medført, at Danmark på et tidspunkt ophævede kravet om sikkerhedsstillelse for exitskatten, når personen flyttede inden for EU/EØS. Konklusionen er, at exitbeskatning af personers aktier ikke er i strid med EU-retten, hvis reglerne er i overensstemmelse med blandt andet proportionalitetsprincippet står reglerne i rimeligt forhold til de tilsigtede mål, eller skyder man gråspurve med kanoner? Hvad siger EU-kommissionen, og hvad svarer Danmark? I marts 2010 sendte Kommissionen en åbningsskrivelse til den danske regering. 16 Skatteinformation 2013 / Exitbeskatning af aktier for personer

17 En åbningsskrivelse anvendes ved et eventuelt sagsanlæg i forbindelse med en traktatbrudssag I åbningsskrivelsen anfører Kommissionen, at Danmark muligvis har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EUF-traktatens bestemmelser om den frie bevægelighed for personer, arbejdskraftens frie bevægelighed og den frie etableringsret. Kommissionen anfører nærmere, at kravet om betaling af afdrag på henstandssaldoen, når der modtages udbytte mv., indebærer en uberettiget opkrævning af exitskatten af den urealiserede aktieavance. Som begrundelse anføres, at aktionærer, der forbliver i Danmark, først skal betale skat af en aktieavance, når aktierne sælges. Regeringen svar på åbningsskrivelsen: De danske regler er fuldt forenelige med EU-retten, da de er begrundet i hensynet til at sikre opretholdelsen af dansk beskatningskompetence og at forhindre en vilkårlig omfordeling af den danske skattebase til andre lande.. Dette svar på åbningsskrivelsen overbeviste ikke Kommissionen om, at de danske regler ikke er i strid med EU-retten. Kommissionen fremsatte derfor i januar 2013 en såkaldt begrundet udtalelse. I en begrundet udtalelse præciseres, hvorfor national (dansk) ret er i strid med EU-retten I den begrundede udtalelse fastholder Kommissionen, at de danske exitskatteregler er i strid med EU-retten og udgør en begrænsning af de grundlæggende frihedsrettigheder. Kommissionen mener, at de danske exitskatteregler ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Det begrundes med, at ordningen efter Kommissionens opfattelse kan medføre: At en person, der forlader Danmark, pålægges en højere beskatning end en person, der ikke flytter fra Danmark. At ordningen i strid med EU-domstolens doktrin om foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug indeholder en uafviselig formodning om, at alle aktionærer, der flytter fra Danmark og modtager udbytter eller andre indtægter fra de aktier, de ejede ved fraflytningen, har til hensigt at undgå skat, uden at der skelnes mellem rent kunstige arrangementer og legitime flytninger. Regeringens svar på den begrundede udtalelse: Danmark beskatter ikke værdistigninger, der opstår efter fraflytningen. Den maksimale skattebetaling udgør den exitskat, der blev opgjort ved fraflytningen. Betaling af afdrag på exitskatten er ikke udtryk for en ny beskatning. Der må overlades medlemsstaterne et vist skøn med hensyn til, hvornår og hvorledes exitskatten efterfølgende opkræves. Den afdragsordning, der indgår i de danske exitskatteregler, ses ikke at kunne være i strid med traktaten. De er netop udformet således, at afdrag opkræves på en sådan måde, at den samlede likviditetsbelastning af dansk og udenlandsk beskatning af afkast af værdipapirerne (summen af udbytter og gevinster) ikke overstiger den likviditetsbelastning, skatteyderne ville have været udsat for, hvis vedkommende var forblevet i Danmark. De danske exitskatteregler har ikke til formål at forhindre skatteunddragelse. De har til formål at sikre beskatning i overensstemmelse med territorialprincippet. Regeringen har derfor særdeles vanskeligt ved at se relevansen i Kommissionens anbringender om, at exitskattereglerne skulle være i strid med EU-domstolens doktrin om foranstaltning til bekæmpelse af misbrug.. Konklusionen af regeringens svar er, at man fastholder, at de danske regler ikke er i strid med EU-retten. Skatteministerens svar i 2005 tre år før reglerne om afdrag på henstandssaldoen ved udlodning af udbytte blev indført er hermed gjort til skamme. De vises sten blev fundet i forbindelse med de nye regler i 2008, så man har trådt varsomt! Som kuriosum skal anføres, at efter regeringens svar til Kommissionen har skatteministeren fremsat et lovforslag i Folketinget om fradrag for efterfølgende aktietab i personers exitskat. I lovforslagets bemærkninger er anført, at der herved opnås, at de danske skatteregler har en Exitbeskatning af aktier for personer / Skatteinformation

18 højere robusthed i forhold til EU-reglerne. Lovforslaget er vedtaget. I en høringsskrivelse er Skatteministeriet gået et skridt videre, idet det anføres, at man er af den opfattelse, at reglerne om exitbeskatning af aktier ejet af personer fuldt ud lever op til EU-retten. Forventningens glæde er den største Søren Kierkegaard er verdensberømt for sine tanker om tilværelsen og livet, også her 200 år efter at han blev født. Livet var nok ikke nemmere dengang, men exitbeskatning af aktier var ikke noget problem. Den begrundede udtalelse fra EU-kommissionen sammenholdt med regeringens svar vil antagelig betyde, at Kommissionen anlægger en traktatbrudssag mod Danmark. Den særlige domstolsprocedure i EU er en langvarig affære, så vi må væbne os med tålmodighed med hensyn til sagens udfald. Forventningens glæde er den største fremstilles ofte som et Kierkegaard-citat, men det er det ikke. Om dette citat bliver udgangen på sagen, eller om EU-domstolen fastslår, at de danske exitskatteregler strider mod EU-retten på et eller flere punkter bliver spændende at følge. Selv om EU-domstolen konkluderer, at de danske regler om betaling af afdrag på henstandssaldoen ved udlodning af udbytte er EU-retsstridige, er der næppe tvivl om, at der lovgivningsmæssigt vil blive forsøgt andre veje, så der kommer flest mulige skattekroner i den danske statskasse i relation til exitbeskatning af aktier! 18 Skatteinformation 2013 / Exitbeskatning af aktier for personer

19 Exitbeskatning af aktier for personer / Skatteinformation

20 Personers konvertible obligationer Gennem flere årtier har interessen for at udstede konvertible obligationer været ganske beskeden. En konvertibel obligation er imidlertid i flere situationer et godt alternativ til en kapitalforhøjelse eller udstedelse af et almindeligt gældsbrev. Når der opstår et kapitalbehov i selskabet, som skal finansieres af aktionærerne, bør konvertible obligationer indgå i aktionærernes overvejelser. Anvendelsen af konvertible obligationer indeholder imidlertid en række faldgruber, som det er vigtigt at være opmærksom på, inden der disponeres. Hvad er konvertible obligationer? Konvertible obligationer er i skattemæssig forstand defineret som gældsbreve udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. En konvertibel obligation er således en såkaldt hybrid, der både indeholder en fordring på selskabet på obligationens pålydende og en ret for långiveren til at forlange obligationen ombyttet til aktier. Ved udstedelse af konvertible obligationer skal de selskabsretlige regler iagttages. Efter disse regler er det generalforsamlingen eller bestyrelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen, der træffer beslutning om udstedelse af konvertible obligationer. Beslutningen, der skal optages i vedtægterne, skal blandt andet indeholde størstebeløbet af den kapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på baggrund af den konvertible obligation, samt hvilken eventuelle aktieklasse de nye kapitalandele skal tilhøre. Beskatning efter aktieavancebeskatningsloven Selv om en konvertibel obligation både indeholder en fordring og en tegningsret til aktier eller anparter, behandles konvertible obligationer altid efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis: Afståelsen sker til tredjemand Den konvertible obligation indfries inden for det fastsatte indfrielsestidspunkt og til den på forhånd aftalte indfrielseskurs.. Når konvertible obligationer omfattes af aktieavancebeskatningsloven, skal de i vidt omfang behandles efter de almindelige regler for aktier. Gevinst ved afståelse eller indfrielse af konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten. Opstår der tab, afhænger fradragsmulighederne af, om der er tale om noterede eller unoterede konvertible obligationer. Tab på noterede konvertible obligationer er kildeartsbegrænset og kan alene modregnes i gevinster og udbytter fra andre noterede aktier mv. Tab på unoterede konvertible obligationer kan derimod fratrækkes i aktieindkomsten. Bliver aktieindkomsten negativ, kan skatteværdien heraf modregnes i øvrige skatter. Det betyder, at der reelt er fuldt fradrag for tab på unoterede konvertible obligationer. Fradragsretten for tab på unoterede konvertible obligationer gælder også for konvertible obligationer udstedt til hovedaktionæren. Hvis hovedaktionæren i stedet havde udlånt beløbet til sit selskab på en almindelig fordring, ville hovedaktionæren ikke have fradrag for et eventuelt tab. Kontant indfrielse inden for rammerne af den konvertible obligation Ved kontant indfrielse af en konvertibel obligation inden for det i obligationen fastsatte tidsrum til den på forhånd aftalte indfrielseskurs, indtræder der som nævnt beskatning efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Det betyder eksempelvis, at hvis en anpartshaver har udlånt et beløb til sit selskab ved udstedelse af en konvertibel obligation, så anses den konvertible obligation for afstået, hvis selskabet tilbagebetaler lånebeløbet til anpartshaveren inden for det aftalte tidsrum. Der er med andre ord ikke blot tale om en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens udlån. Avanceopgørelsen Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen. Ved kontant indfrielse anses den konvertible obligation for afstået for indfrielsessummen. Indfrielsessummen for den konvertible obligation indgår således som salgssum i avanceopgørelsen. Hvis en konvertibel obligation erhverves i forbindelse med udstedelsen, anses den konvertible obligation som udgangspunkt for anskaffet til det beløb, som udlånes til selskabet. Hvis indehaveren af den konvertible obligation også ejer aktier eller anparter i selskabet, skal gennemsnitsmeto- 20 Skatteinformation 2013 / Personers konvertible obligationer

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt LOG PÅ TASTSELV TastSelv Borger BORGER VIRKSOMHED Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation Bestil kode

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv

Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv - 1 Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når skat hævder, at en gulpladebil er benyttet til privat befordring, opstår ofte spørgsmålet om, hvem der

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Marts/April 2015 Rådgivning økonomisk vejledning Leasing af firmabil Der gælder samme regler for beskatning af leaset firmabil som for en købt firmabil. Alligevel er der særlige

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve Side 1 AP NYT September 2010 Velkommen til AP Nyt! AP Nyt er et nyhedsbrev til vores klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-23 Værdiansættelse firmabil 20140603 TC/BD Værdiansættelse - urigtigt vurderingsgrundlag - åbenbart urimeligt skøn - overførsel af nyere bil fra selskab til hovedanpartshaver - Østre Landsrets

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Høring vedrørende lovforslag L 187 om fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber

Høring vedrørende lovforslag L 187 om fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber 30. juli 2008 KKo 2008-311-00035 Deres sagsnr.: 2008-511-0030 Skatteministeriet Att.: Margrethe Kiil og Camilla Christensen Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskerh@skm.dk Høring vedrørende

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014 Husleje selskabers benyttelse af kontor eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom Side 1 Husleje selskabers benyttelse af kontor- eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom SKAT er begyndt at

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev:

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev: Indhold i dette nyhedsbrev: NYHEDSBREV 2006-2 Selskabers årsregnskab og selvangivelse Hvad skal med? Skattefri omstrukturering SKAT strammer garnet. Skævdeling af udbytte Opfølgning 60 dages reglen Ny

Læs mere

www.danskrevision.dk BILER SKAT OG MOMS 2015 142847_Revisormanual 2014.indd 1 16/01/14 10.56

www.danskrevision.dk BILER SKAT OG MOMS 2015 142847_Revisormanual 2014.indd 1 16/01/14 10.56 BILER SKAT OG MOMS 2015 Indhold Gulpladebiler...................................3 Hvilke biler er specialindrettede?...3 Almindelige gulpladebiler...4 Kørsel mellem hjem og arbejde...4 Kørsel mellem hjem

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Udlandsdanskere i Danmark

Udlandsdanskere i Danmark - 1 Udlandsdanskere i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har den 26. april 2011 truffet afgørelse i en sag om skattepligt til Danmark for en udlandsdansker med nær familie

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Syddanmark Lone Simonsen Den udenlandske arbejdskrafts tilknytning til Danmark: Direkte ansættelse ved dansk arbejdsgiver Ansættelse ved udenlandsk arbejdsgiver, der har

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

BILER SKAT OG MOMS 2014

BILER SKAT OG MOMS 2014 BILER SKAT OG MOMS 2014 Indhold Gulpladebiler...3 Hvilke biler er specialindrettede?... 3 Almindelige gulpladebiler... 3 Kørsel mellem hjem og arbejde... 3 Kørsel mellem skiftende arbejdspladser... 4 25-dages-reglen...

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014 Sag 148/2013 (1. afdeling) Lasse Veith Lager (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere

Læs mere

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser. LETT Advokatpartnerselskab Artur Bugsgang Advokat J.nr. 281312-ARA 17. juni 2013 TIL HVILKEN PRIS KAN ET LEASINGSELSKAB A F- GIFTSBERIGTIGE BILER INDKØBT TIL UDLEJ- NING/LEASING? Bilbranchen og De danske

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv Varebiler på gule plader Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv AUGUST 2007 Indhold Få godt styr på reglerne 4 Har du trukket momsen fra, da du købte varebilen? 5 Bruger du eller

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: joost@revisor.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: joost@revisor.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: joost@revisor.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer Januar 2009 Tab på børsnoterede

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Entreprise og Arbejdsudleje. Advokat (H) Søren Aagaard saag@advodan.dk tel. 23 35 52 90

Entreprise og Arbejdsudleje. Advokat (H) Søren Aagaard saag@advodan.dk tel. 23 35 52 90 Entreprise og Arbejdsudleje Advokat (H) Søren Aagaard saag@advodan.dk tel. 23 35 52 90 Disposition Gennemgang af regler og relevant praksis frem til Lov nr. 921 af 18. september 2012 (L195) - hvorfor det?

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Firmabil / Egen bil. Skat 2015

Firmabil / Egen bil. Skat 2015 Firmabil / Egen bil Skat 2015 1. Fri bil 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Beregningsgrundlag 1.3 Skattepligtig værdi 1.4 Rådighed 1.5 El-biler 2. Erhvervsmæssig kørsel i egen bil 2.1 Egen bil 2.2 Erhvervsmæssig

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil

Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil Hvad er erhvervsmæssig kørsel Objektive kriterier fastlægger, hvilken befordring der anses som erhvervsmæssig. Erhvervsmæssig befordring er befordring

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

BILER. En guide til skat, moms og afgifter

BILER. En guide til skat, moms og afgifter BILER En guide til skat, moms og afgifter BILER 3 FORORD Interessen for biler er stor. Meget stor. Det gælder både personbiler og varebiler. Det gælder, uanset om de anvendes privat, erhvervsmæssigt eller

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

International arbejdsudleje. Danmarks Skatteadvokater den 14. og 15. maj 2014 v/advokat David Munch

International arbejdsudleje. Danmarks Skatteadvokater den 14. og 15. maj 2014 v/advokat David Munch International arbejdsudleje Danmarks Skatteadvokater den 14. og 15. maj 2014 v/advokat David Munch Lovregler m.v. Lov nr. 921 af 18/9 2012 Afgørelser, herunder bindende svar Styresignal SKM2013.714 og

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 45/2014 27.03.2014 10.04.2014

TimeTax NYHEDSBREV 45/2014 27.03.2014 10.04.2014 Årsopgørelsen 2013 Skattekontoen Virksomhedens skatteoplysninger i skattemappen Side 1 Side 1 Side 2 Udbytteangivelse på selskabsselvangivelsen for 2013 Side 2 AFGØRELSER - skat Side 2 AFGØRELSER moms

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Forord. Redaktionen er afsluttet den 1. april 2011.

Forord. Redaktionen er afsluttet den 1. april 2011. biler skat og moms 2011/2012 Forord Trods finanskrise og diverse adfærdsregulerende initiativer udtænkt på Christiansborg kører mange prægtige biler rundt i Danmark. Bilerne er forsynet med forskellige

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land)

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) Skatteministeriet J. nr. 12-0173449 Udkast (4) Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) 1 I selskabsskatteloven,

Læs mere

Forord. Redaktionen er er afsluttet den 1. 1. april 2011.

Forord. Redaktionen er er afsluttet den 1. 1. april 2011. Biler skat og moms 2011/2012 Forord Trods finanskrise og diverse adfærdsregulerende initiativer udtænkt på Christiansborg kører mange prægtige biler rundt i i Danmark. Bilerne er er forsynet med forskellige

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning Side 1 Aktionærlån lidt klogere på den skattemæssige behandling? Side 2 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere