Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Transkript

1 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere er mange af skattesatserne ganske høje. De høje satser betyder, at opsparing i nogle tilfælde udsættes for en realbeskatning (korrigeret for inflation) i størrelsesordenen 100 pct. Dette er ikke acceptabelt. Herudover indebærer de mange forskellige satser en tilskyndelse til skattetænkning. Det vil sige, at det i høj grad er skattemæssige forhold, snarere end underliggende økonomiske forhold, der bestemmer hvorledes opsparing placeres: For bl.a. topskatteydere med positiv er der en tilskyndelse til at placere en obligationsopsparing i en pensionsordning (hvor det løbende afkast beskattes med 15 pct.) frem for i fri opsparing (beskatning på 59 pct.). Skattesystemet giver tilskyndelse til lånoptagelse. Det skyldes, at renteudgifter kan fratrækkes i grundlaget for de kommunale skatter. De samlede kommunale skatter (inklusiv kirkeskat) udgør 33,3 pct. Med det nuværende lave renteniveau er der for korte flexlån tale om en realrente efter skat, der er tæt på nul. Skattesystemet kan give en tilskyndelse til at optage lån (hvor rentefradraget har en skatteværdi på 33,3 pct.) og placere pengene i en pensionsopsparing (løbende beskatning på 15 pct.) 1. Beskatningsreglerne giver en tilskyndelse til at holde på aktier i mere end 3 år, da beskatningen herefter ofte er lempeligere. CEPOS foreslår en omlægning af beskatningen af kapitalafkast (dvs. gevinster af aktie- og obligationsinvesteringer) i fri opsparing, således at kapitalafkast beskattes med en ensartet sats på 25 pct. Forslaget indebærer: Alle aktieavancer- og udbytter beskattes med 25 pct. (hvor satserne i dag varierer mellem 0 og 59,7 pct.). Det svarer til en realbeskatning på 36 pct., når der tages hensyn til inflationen. Skattesatserne afhænger således ikke længere af, hvorvidt aktier har været ejet mere eller mindre end 3 år. Herudover fjernes kroners reglen. Dermed mindskes tilskyndelsen til at holde på aktier for at minimere skattebetalingen. Forslaget vil være til gavn for aktiekulturen, da de enklere og lavere skattesatser vil gøre det mere attraktivt at investere i aktier. Det vil indebære, at det bliver lettere for virksomheder at tiltrække risikovillig kapital. Det vil bidrage til flere investeringer, større kapitalapparat, højere produktivitet og dermed en højere realløn. Renteafkast af obligationer beskattes med 25 pct. Dvs. beskatningen af positiv reduceres fra 59,7 pct. (topskatteyder) til 25 pct., mens beskatningen af negativ reduceres til 25 pct. Dermed bliver der symmetri i beskatningen af negativ og positiv. Reduktionen af skatteværdien af rentefradraget vil gøre det mindre attraktivt at stifte gæld. Reduktionen af skatteværdien af rentefradraget er ikke større end ved tidligere reformer, dvs reformen (73 til 52 pct.), 1994-reformen (52 til 46 pct.) og reformen (46 til 33,3 pct.). Den løbende beskatning af pensionsopsparing opretholdes på 15 pct. Det skal bl.a. ses i lyset af, at mange personer med lav- og mellemindkomster ikke har nogen særlig begunstigelse af deres pensionsopsparing i dag. Det skyldes indkomstaftrapning af boligydelse og pensionstillæg, som modsvarer skattebegunstigelsen ved den lave beskatning af det løbende afkast i pensionsordninger. 1 I vurderingen af fordelen skal der også inddrages effekter af bl.a. indkomstaftrapning af boligydelse og pensionstillæg i pensionisttilværelse samt marginalbeskatning ved ind- og udbetalingstidspunkt.

2 Resumé // 17/10/05 CEPOS forslag vil reducere mange af de uhensigtsmæssigheder, der er i det nuværende skattesystem. Dvs. det i mindre grad bliver spekulation i lavere skattesatser, der bestemmer placering af opsparing. Derimod vil det i højere grad være underliggende økonomiske overvejelser, der bestemmer, hvorledes opsparing skal placeres. Derudover vil den lavere skattesats på 25 pct. generelt bidrage til sundere incitamenter til at spare op. Forslaget er selvfinansierende. Budgetforbedringen fra den lavere skatteværdi af rentefradraget finansierer den lavere avance- og udbytteskat samt den lavere beskatning af positiv. CEPOS forslag kan ses i sammenhæng med et forslag om sænkning af marginalskatten på arbejde så praktisk taget alle beskæftigede skal betale 43 pct. i marginalskat. Nuværende beskatning af kapitalafkast Beskatning af kapitalafkast med CEPOS reform

3 BAGGRUNDSNOTAT: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere er mange af skattesatserne ganske høje. De høje satser betyder, at opsparing i nogle tilfælde udsættes for en realbeskatning i størrelsesordenen 100 pct. CEPOS foreslår en omlægning af beskatningen af kapitalafkast i fri opsparing (dvs. gevinster af aktie- og obligationsinvesteringer), således at kapitalafkast beskattes med 25 pct. Figur 1. Nuværende beskatning af kapitalafkast Figur 2. Beskatning af kapitalafkast med CEPOS reform 1

4 Overblik over eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning Fri opsparing Såfremt man har ejet aktier i under 3 år beskattes avancer som kapitalindkomst. Beskatningen af negativ er på 33,3 pct. den gennemsnitlige kommuneskat (amts- og kommuneskat) samt kirkeskatten. Beskatningen af positiv varierer mellem 38,8 pct. og 59,7 pct. Et eventuelt tab kan modregnes i aktieavancer fra aktier ejet under 3 år. Udbytter beskattes med 28 pct. (under kr.) hhv. 43 pct. (over kr.). Såfremt aktier er ejet over 3 år, beskattes avancerne og udbytte med avance- og udbytteskat på 28 pct. (under kr.) hhv. 43 pct. (over kr.). Hvis børsnoterede aktier er ejet over 3 år og porteføljen udgør under kr., er avancerne skattefri, den såkaldte kroners-regel. Tab fra salg af børsnoterede aktier med en værdi på over kr. kan modregnes i avancer fra salg af tilsvarende aktier, mens tab af salg af unoterede aktier kan modregnes i slutskat fra andre kilder. Renteindtægter fra obligationer mv. beskattes som kapitalindkomst, der varierer fra 33,3 (negativ ) pct. op til 59,7 pct. (topskatteyder med positiv ) 1. Pensionsopsparing Det løbende afkast af aktier og obligationer i pensionsordninger beskattes med 15 pct. Dermed sker der umiddelbart en skattemæssig favorisering af pensionsbeskatning sammenlignet med fri opsparing 2. Hertil kommer, at der er fradragsret i indkomstskatten ved pensionsindskud, hvilket vil trække i retning af yderligere skattesubsidiering, såfremt personers marginalskat er højere i den erhvervsaktive alder sammenlignet med pensionstilværelsen. Indkomstaftrapning af ydelser i pensionisttilværelsen trækker derimod i retning af en skattesanktion. Dette rammer i høj grad personer med lav- og mellemindkomster. Når pensionsbeskatning, pensionsfradrag og indkomstaftrapning af ydelser ses under ét, sker der en begunstigelse af højindkomster, mens mange personer med lav- og mellemindkomster ikke oplever en begunstigelse af betydning i forhold til fri opsparing, jf. nedenfor. Det nuværende skattesystem giver tilskyndelse til skattetænkning Som det fremgår ovenfor, så bliver forskellige former for kapitalafkast behandlet forskelligt i det danske skattesystem. De mange forskellige skattesatser indebærer, at opsparing ofte placeres ud fra overvejelser om skatteforhold snarere end fundamentale økonomiske overvejelser. Dette er ikke hensigtsmæssigt, se bl.a. nedenfor. Den lavest beskattede opsparingsform er pensionsopsparing på 15 pct. Det svarer til en realbeskatning på 22 pct. 3, jf. tabel 1 nedenfor. I beregningen af realbeskatningen tages der udover den nominelle beskatning også højde for inflationen. Derimod beskattes obligations- og aktieafkast (for aktier ejet under 3 år) for en topskatteyder med positiv 1 Kursgevinsten på blåstemplede obligationer er skattefri. 2 Dog ikke i forhold til aktier ejet over 3 år og som sammenlagt udgør under kr. 3 Beregnet ud fra Finansministeriets skøn for afkastet på obligationer og aktier på lang sigt på 6,5 pct. og en inflation på 2 pct., jf. tabel 1. 2

5 med 59,7 pct. (realbeskatningen er på 86 pct.). For disse personer er der en betydelig tilskyndelse til at placere sin opsparing i pensionsordninger frem for i fri opsparing, ligesom der er tilskyndelse til at placere midler i lande med lav eller ingen beskatning af opsparing (skattely). Endvidere er det hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt, at kapitalindkomst kan blive underlagt en beskatning i størrelsesordenen 100 pct. Tabel 1. Nuværende real beskatning af kapitalafkast Pensionsbeskatning 0,22 Aktier ejet over 3 år, avance < kr. 0,40 Aktier ejet over 3 år, avance > kr. 0,62 Aktier ejet under 3 år, topskat 0,86 Obligationer, negativ 0,48 Obligationer, positiv og bundskatteniveau 0,56 Obligationer, positiv og mellemskatteniveau 0,65 Obligationer, positiv og topskatteniveau 0,86 Anm.: Real beskatning = (skattesats * nominelt afkast) / (nominelt afkast - inflation) Pensionsopsparing beskattes efter lagerprincippet, dvs. løbende beskatning hvert år, mens fri opsparing beskattes efter realisationsprincippet, dvs. beskatning ved salg. Lagerprincippet indebærer reelt en hårdere beskatning end realisationsprincippet, da sidstnævnte princip indebærer en udskydelse af skattebetaling til det tidspunkt, hvor en eventuel gevinst realiseres. Antagelser: Inflation 2 pct., nominelt afkast 6,5 pct. Det nominelle afkast er identisk med Finansministeriets skøn for det langsigtede afkast på aktier og obligationer. Kilde: Skatteministeriet, Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og egne beregninger Med det aktuelle lave renteniveau kan der for en topskatteydere med positiv være en realbeskatning på over 100 pct. ved køb af fx en 1-årig som eller 30-årig obligation. Der er i dag et betydeligt spænd mellem skatten på negativ på 33,3 pct. og skatten på positiv på op til 59,7 pct., jf. figur 3. Asymmetrien er ikke hensigtsmæssig. For eksempel betyder asymmetrien, at aktiegevinster beskattes med 33,3 pct. (ejerskab under 3 år) så længe den samlede kapitalindkomst er negativ. Såfremt den samlede kapitalindkomst er positiv udgør beskatningen af tilsvarende aktier op til 59,7 pct. Figur 3. Asymmetrisk beskatning af kapitalindkomst Pct ,7 Positiv, topskat 33,3 Negativ Kilde: Skatteministeriet Herudover giver det nuværende skattesystem tilskyndelse til gældsstiftelse. Det sker gennem beskatningen af negativ, dvs. rentefradragets skatteværdi. 3

6 Skatteværdien af rentefradraget udgør 33,3 pct., og det indebærer, at det offentlige betaler knap en tredjedel af familiernes renteudgifter. Rentefradragets skatteværdi indebærer sammen med det lave renteniveau, at der i dag for mange flexlåns vedkommende er en realrente efter skat, der ligger tæt på nul. Det gælder fx for et typisk 1-årigt eller 3-årigt flekslån. Dermed er det meget billigt at optage lån. Generelt er det ikke hensigtsmæssigt med skattesubsidiering af låntagning, da det bl.a. bidrager til lånoptagning ud over det der ville være gældende uden subsidiering. Endvidere kan skattesystemet give tilskyndelse til at optage obligationslån (hvor skatteværdien af rentefradraget er på 33,3 pct.) og placere midlerne i en pensionsordning, hvor beskatningen af rentegevinsten på en obligation udgør 15 pct 4. Herudover giver de nuværende regler ofte en tilskyndelse til at holde på aktier i mere end 3 år, fordi beskatningen ofte er lavere efter 3 år. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Argumenter for relativ lav kapitalafkastskat Som det er fremgået, er mange af skattesatserne ganske høje. Fx er beskatningen af avancegevinster for aktier ejet under 3 år på 59,7 pct. for en topskatteyder med positiv. For den tilsvarende topskatteyder er beskatningen af renteindtægter også på 59,7 pct. Ses der på realafkastet dvs. der korrigeres for inflationen - er skattesatsen på 86 pct., se tabel 1 ovenfor. Beskatningen af aktieavancer på 43 pct. (gevinster over kr.) svarer til en realbeskatning på 62 pct. Der er flere argumenter for, at kapitalafkast skal beskattes lempeligere end arbejdsindkomst, jf. bl.a. Dansk Økonomi Forår 2001 fra Det Økonomiske Råd. Fx indebærer kapitalafkastbeskatningen, at personer, der sparer op og senere forbruger opsparingen, kommer til at betale mere i skat over livsforløbet end personer, der forbruger hele deres indkomst i takt med, at den opstår. Herudover indebærer inflationen og det nominelle skattesystem (man beskatter også den del af opsparingen der blot er inflation) tilsammen en hårdere real beskatning af opsparing end arbejdsindkomst, såfremt man beskatter opsparing med satser fra beskatningen af arbejdsindkomst. Da det administrativt er besværligt at korrigere kapitalindkomsten for inflationen, kan det være hensigtsmæssigt blot at have en lav beskatning af kapitalindkomst. Hvis man fx vil beskatte en real kapitalindkomst med 50 pct., hvor det nominelle afkast er 4 pct. og inflationen er på 2 pct., da bør den nominelle skattesats være på 25 pct. Komplicerede og uoverskuelige skatteregler I dag er der praktisk taget meget få danskere, der kan overskue kapitalafkastbeskatningen. Et mere enkelt skattesystem, som kan forstås af alle, vil være til gavn for bl.a. aktiekulturen, og det vil alt andet lige gøre det lettere for virksomheder at tiltrække risikovillig aktiekapital. I Sverige har man en langt mere enkel beskatning af aktier. Det medvirker til en mere udbredt aktiekultur. I Sverige udgør aktier ca. 30 pct. af de samlede husholdningsaktiver, mens andelen i Danmark er på 19 pct. 5 4 I vurderingen af fordelen skal der også inddrages effekter af bl.a. indkomstaftrapning af boligydelse og pensionstillæg i pensionisttilværelse samt marginalbeskatning ved ind- og udbetalingstidspunkt. 5 s

7 CEPOS forslag: Skat på 25 pct. på aktie- og kapitalindkomst CEPOS foreslår en markant forenkling af beskatningen af fri opsparing. Udgangspunktet er, at der skal være en større neutralitet i beskatningen af forskellige opsparingsformer og satserne skal generelt reduceres. Herudover er det et mål, at skattereglerne skal kunne forstås af alle. Det vil bl.a. fremme opsparings- og aktiekulturen. Aktiegevinster Det foreslås, at alle aktiegevinster (både avancer og udbytter) beskattes med 25 pct. Det indebærer bortfald af kroners-reglen. I dag beskattes udbytter og aktieavancer med 28 eller 43 pct., såfremt aktierne er ejet mere end 3 år. Såfremt aktierne er ejet i mindre end 3 år udgør beskatningen mellem 33,3 pct. og 59,7 pct. De forskellige skattesatser fremgår af figur 4. Figur 4. Beskatning af aktiegevinster i fri opsparing før og efter reform ,3 38,8 44,8 59, Aktier ejet over 3 år, avance > kr. Aktier ejet over 3 år, avance < kr. Aktier ejet under 3 år, negativ Aktier ejet under 3 år, positiv og bundskat Aktier ejet under 3 år, positiv og mellemskat Pct. Aktier ejet under 3 år, positiv og topskat CEPOS' forslag, alle aktiegevinster Anm.: Aktier ejet over 3 år med en værdi under kr. er fritaget for beskatning Kilde: Skatteministeriet Forslaget vil være til gavn for aktiekulturen, da de enklere og lavere skattesatser vil gøre det mere attraktivt at investere i aktier. Det vil indebære, at det bliver lettere for virksomheder at tiltrække risikovillig kapital. Det vil bidrage til flere investeringer, større kapitalapparat, højere produktivitet og dermed en højere realløn. Kapitalindkomst Positiv og negativ kapitalindkomst beskattes med 25 pct. Dermed bringes der symmetri i beskatningen af kapitalindkomst. I dag beskattes negativ med 33,3 pct. mens positiv beskattes med op til 59,7 pct. 6 De forskellige skattesatser fremgår af figur 5. 6 Skattefriheden for kursgevinster på blåstemplede obligationer opretholdes 5

8 Figur 5. Beskatning af obligationer i fri opsparing før og efter reform ,3 38,8 44,8 59, Obligationer, negativ Obligationer, positiv og bundskat Obligationer, positiv og mellemskat Obligationer, positiv og topskat Pct. CEPOS' forslag Kilde: Skatteministeriet CEPOS forslag vil således medføre en reduktion i rentefradragets skatteværdi fra 33,3 til 25 pct. For en familie med et 30-årigt lån på 1 mio.kr. og en effektiv rente på 4,2 pct. indebærer det merudgifter for ca kr. om året eller ca. 10 kr. om dagen. For en familie med et tilsvarende lån på 2 mio. kr. indebærer det merudgifter for ca kr. om året eller ca. 19 kr. om dagen. Såfremt der tages udgangspunkt i et 1-årigt flekslån på 1 mio.kr. med en effektiv rente på 2,2 pct. indebærer det merudgifter på ca kr. eller ca. 5 kr. om dagen. For en familie med et tilsvarende lån på 2 mio.kr. indebærer det merudgifter for kr. eller ca. 10 kr. om dagen. Forslaget kan indfases over en årrække. Såfremt forslaget indfases over 4 år, svarer det til en reduktion i rentefradragets skatteværdi på 2 pct. point årligt. En sådan indfasning vil udjævne effekten på boligejernes husholdningsbudget. Det bemærkes, at CEPOS tidligere har foreslået en reduktion i marginalskatten på arbejde fra 63 pct. til 43 pct., se boks 2. Det vil betyde, at mange familiers husholdningsbudget øges. 6

9 Boks 2. CEPOS har tidligere foreslået en flad marginalskat på 43 pct. for alle i beskæftigelse. Forslaget består af en afskaffelse af top- og mellemskat samt en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. Forslaget finansieres ved nulvækst i det offentlige forbrug i 7 år samt inflationsregulering af overførselsindkomster i 7 år. Forslaget vil gøre det mere attraktivt at arbejde ekstra samt at tage en lang videregående uddannelse, da den lavere marginalskat øger afkastet af uddannelse. Forslaget vil endvidere bidrage til merbeskæftigelse svarende til personer. Herudover kommer skatteprocenten ned på et internationalt konkurrencedygtigt niveau. Lande som UK, USA og Tyskland har en øverste marginalskat på pct. Figur 6. Marginalskatter i Danmark. I dag vs. CEPOS' anbefalinger Tabel 2. Flad marginalskat på 43 pct. mia.kr. Inflationsregulering af overførselsindkomster i 7 år 14,5 Nulvækst i det offentlige forbrug i 7 år 14,0 Afskaffelse af topskat -15,2 Afskaffelse af mellemskat -7,7 Afskaffelse af øvre grænse for beskæftigelsesfradrag -1,1 Samlet budgetvirkning 4,4 Kilde: Skatteministeriet, Finansministeriet og egne beregninger pct Indkomst før AM-bidrag I dag CEPOS Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Tilpasningen af rentefradragets skatteværdi er ikke stor i forhold til tilpasningen ved tidligere reformer af kapitalindkomstbeskatningen, dvs reformen (skatteværdien af rentefradraget reduceredes fra 73 pct. til 52 pct., dvs. 21 pct.point), 1994-reformen (fra 52 pct. til 46 pct., dvs. 6 pct.point) og 1998-reformen (fra 46 pct. til 33,3 pct., dvs. 13 pct. point). 7 Udviklingen i rentefradragets skatteværdi samt CEPOS forslag fremgår af figur 7. Figur 7. Udvikling i rentefradragets skatteværdi (beskatning af negativ ) for person på højeste marginalskattetrin, Pct Kilde: Skatteministeriet 1987-reform 1994-reform 1998-reform CEPOS Reduktionen af rentefradragets skatteværdi vil bidrage til lavere stigninger i huspriserne, da det må formodes, at reduktionen af rentefradragets skatteværdi vil blive kapitaliseret i huspriserne. I relation til den foreslåede reduktion i skatteværdien af rentefradraget skal det bemærkes, at boligejerne de senere år har fået skattelettelser gennem skattestoppet for ejendomsværdiskatten. 7 Kilde: Skatteministeriet, Centrale satser i skattelovgivningen samt Centrale satser i skattelovgivningen

10 Pensionsopsparing Pensionsbeskatningen opretholdes på 15 pct. Symmetriovervejelser trækker i retning af en højere pensionsbeskatning svarende til 25 pct. Dermed ville der ikke være forskel mellem beskatning af pensioner og fri opsparing. Omvendt vil en skærpet beskatning trække i retning af, at en del personer med lav- og mellemindkomster vil opleve en skattesanktion ved pensionsopsparing (sammenlignet med fri opsparing). Det skyldes indkomstaftrapning af folkepensionens pensionstillæg og boligydelse. For disse personer er skattebegunstigelsen i dag ikke meget større end indkomstaftrapningen af ydelserne 8 9. CEPOS forslag om en flad marginalskat på 43 pct. vil fjerne den subsidiering af pensionsordninger, der indtræffer, når personer har højere marginalskat ved pensionsindbetaling sammenlignet med tidspunktet for pensionsudbetaling. Ved en sådan beskatning kunne man i princippet fjerne fradragsretten ved pensionsindbetalinger og indføre straksbeskatning. Dermed ville man også undgå den skattearbitrage, der sker ved danskeres udflytning til fx Spanien og Frankrig i pensionisttilværelsen. CEPOS forslag vil reducere ovennævnte skattefordel ved at optage obligationslån (og udnytte at skatteværdien af rentefradraget udgør 33,3 pct.) og indbetale pengene på pensionsordninger (hvor den løbende beskatning af afkastet udgør 15 pct.). Det følger af forslaget om reduktionen af rentefradragets skatteværdi. Nyt begreb: Kapitalafkastskat på 25 pct. Begreberne kapitalindkomstbeskatning samt udbytte- og aktieavanceskat afskaffes og erstattes af kapitalafkastskat, da alle satserne efter implementering af forslaget er på 25 pct. 10 CEPOS forslag til kapitalafkastskat vil indebære en reduktion i kapitalbeskatningen således, at den reale beskatning ligger på 36 pct. for ovenstående opsparingsformer (ved en nominel rente på 6,5 pct. og en inflation på 2 pct.). Pensionsbeskatningen opretholdes på 15 pct. ud fra ovenstående overvejelser. Det svarer til en realbeskatning på 22 pct. 8 Finansredegørelse 2000, Finansministeriet 9 Desuden beskattes pensionsopsparing efter lagerprincippet, dvs. løbende beskatning hvert år, mens fri opsparing beskattes efter realisationsprincippet, dvs. beskatning ved salg. Lagerprincippet indebærer reelt en hårdere beskatning end realisationsprincippet. 10 Dog opretholdes reglen om, at kurstab på aktier kun kan fratrækkes kursgevinster på aktier 8

11 Tabel 3. Real beskatning af kapitalafkast Nu CEPOS Pensionsbeskatning 0,22 0,22 Aktier ejet over 3 år, avance < kr. 0,40 0,36 Aktier ejet over 3 år, avance > kr. 0,62 0,36 Aktier ejet under 3 år, topskat 0,86 0,36 Obligationer, negativ 0,48 0,36 Obligationer, positiv og bundskatteniveau 0,56 0,36 Obligationer, positiv og mellemskatteniveau 0,65 0,36 Obligationer, positiv og topskatteniveau 0,86 0,36 Anm.: Real beskatning = (skattesats * nominelt afkast) / (nominelt afkast - inflation) Pensionsopsparing beskattes efter lagerprincippet, dvs. løbende beskatning hvert år, mens fri opsparing beskattes efter realisationsprincippet, dvs. beskatning ved salg. Lagerprincippet indebærer reelt en hårdere beskatning end realisationsprincippet, da sidstnævnte princip indebærer en udskydelse af skattebetaling til det tidspunkt, hvor en eventuel gevinst realiseres. Antagelser: Inflation 2 pct., nominelt afkast 6,5 pct. Det nominelle afkast er identisk med Finansministeriets skøn for det langsigtede afkast på aktier og obligationer. Kilde: Skatteministeriet, Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og egne beregninger CEPOS forslag er selvfinansierende som det fremgår af tabel 4. Reduktionen af rentefradragets skatteværdi giver en budgetforbedring på 4,9 mia.kr., mens ophævelsen af kroners-grænsen giver en budgetforbedring på ca. 200 mio.kr. Dvs. budgetforbedringer for ca. 5 mia.kr. i alt. Lettelsen i beskatningen af aktie- og obligationsgevinster skønnes at udgøre samme størrelsesorden. Tabel 4. Skattesatser for kapitalindkomst, pensionsafkast og aktieavancer før og efter reform samt skøn over provenueffekter, 2005-niveau Nu CEPOS mia.kr. Negativ, obligationer og aktier 33,3 25 4,9 Positiv, obligationer og aktier 38,8-59,7 25-3,0 Udbytte- og aktieavanceskat 28,0-43,0 25-2,2 Pensionsafkastskat Ophævelse af kr.'s regel 0,2 I alt ,1 Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Værnsregel med henblik på at undgå skattearbitrage CEPOS har fremlagt et fuldt finansieret forslag om 43 pct. i marginalskat for alle lønmodtagere, jf. boks 2. Den sammensatte selskabs- og aktionærbeskatning udgør efter CEPOS reform af aktionærbeskatningen 46 pct. (28 +(1-0,28)*25 = 46 pct.) 11 Dermed vil der ikke være tilskyndelse for erhvervsdrivende til at konvertere lønindkomst til udbytte. Såfremt CEPOS forslag om lavere skat på arbejde ikke gennemføres, indebærer den reducerede aktiebeskatning et behov for værnsregler. Den reducerede beskatning af aktier indebærer således, at der kan være en økonomisk tilskyndelse for hovedaktionærer til at udbetale aktieudbytter frem for lønindkomst, som i dag beskattes med op til 63 pct. af den sidst tjente krone. Herudover vil selvstændigt erhvervsdrivende få et incitament til at omlægge 11 Først betales der selskabsskat af overskuddet på 28 pct. Af det resterende beløb (1-0,28) betales der kapitalafkastskat på 25 pct. Dette giver en sammensat beskatning på 46 pct. 9

12 virksomheden til et aktieselskab. For at undgå en sådan skatteomgåelse bør der indføres værnsregler, der forhindrer konvertering af lønindkomst til aktieindkomst. 12 En mulig værnsregel kunne indebære, at såfremt der er sammenfald mellem daglig ledelse og ejerskab, da kan de første kr., der tages ud af selskabet, udbetales som aktieudbytte, mens udbetalinger herudover beskattes som lønindkomst. Med det nuværende skattesystem er den samlede aktionær- og selskabsskat på 59 pct., mens den øverste marginalskat udgør 63 pct. 12 Tænketanken Fremtidens Vækst under Økonomi- og Erhvervsministeriet angiver også et behov for værnsregler i forbindelse med nedsættelse af aktionærbeskatning, jf. 10