Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN
|
|
- Johanne Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere er mange af skattesatserne ganske høje. De høje satser betyder, at opsparing i nogle tilfælde udsættes for en realbeskatning (korrigeret for inflation) i størrelsesordenen 100 pct. Dette er ikke acceptabelt. Herudover indebærer de mange forskellige satser en tilskyndelse til skattetænkning. Det vil sige, at det i høj grad er skattemæssige forhold, snarere end underliggende økonomiske forhold, der bestemmer hvorledes opsparing placeres: For bl.a. topskatteydere med positiv er der en tilskyndelse til at placere en obligationsopsparing i en pensionsordning (hvor det løbende afkast beskattes med 15 pct.) frem for i fri opsparing (beskatning på 59 pct.). Skattesystemet giver tilskyndelse til lånoptagelse. Det skyldes, at renteudgifter kan fratrækkes i grundlaget for de kommunale skatter. De samlede kommunale skatter (inklusiv kirkeskat) udgør 33,3 pct. Med det nuværende lave renteniveau er der for korte flexlån tale om en realrente efter skat, der er tæt på nul. Skattesystemet kan give en tilskyndelse til at optage lån (hvor rentefradraget har en skatteværdi på 33,3 pct.) og placere pengene i en pensionsopsparing (løbende beskatning på 15 pct.) 1. Beskatningsreglerne giver en tilskyndelse til at holde på aktier i mere end 3 år, da beskatningen herefter ofte er lempeligere. CEPOS foreslår en omlægning af beskatningen af kapitalafkast (dvs. gevinster af aktie- og obligationsinvesteringer) i fri opsparing, således at kapitalafkast beskattes med en ensartet sats på 25 pct. Forslaget indebærer: Alle aktieavancer- og udbytter beskattes med 25 pct. (hvor satserne i dag varierer mellem 0 og 59,7 pct.). Det svarer til en realbeskatning på 36 pct., når der tages hensyn til inflationen. Skattesatserne afhænger således ikke længere af, hvorvidt aktier har været ejet mere eller mindre end 3 år. Herudover fjernes kroners reglen. Dermed mindskes tilskyndelsen til at holde på aktier for at minimere skattebetalingen. Forslaget vil være til gavn for aktiekulturen, da de enklere og lavere skattesatser vil gøre det mere attraktivt at investere i aktier. Det vil indebære, at det bliver lettere for virksomheder at tiltrække risikovillig kapital. Det vil bidrage til flere investeringer, større kapitalapparat, højere produktivitet og dermed en højere realløn. Renteafkast af obligationer beskattes med 25 pct. Dvs. beskatningen af positiv reduceres fra 59,7 pct. (topskatteyder) til 25 pct., mens beskatningen af negativ reduceres til 25 pct. Dermed bliver der symmetri i beskatningen af negativ og positiv. Reduktionen af skatteværdien af rentefradraget vil gøre det mindre attraktivt at stifte gæld. Reduktionen af skatteværdien af rentefradraget er ikke større end ved tidligere reformer, dvs reformen (73 til 52 pct.), 1994-reformen (52 til 46 pct.) og reformen (46 til 33,3 pct.). Den løbende beskatning af pensionsopsparing opretholdes på 15 pct. Det skal bl.a. ses i lyset af, at mange personer med lav- og mellemindkomster ikke har nogen særlig begunstigelse af deres pensionsopsparing i dag. Det skyldes indkomstaftrapning af boligydelse og pensionstillæg, som modsvarer skattebegunstigelsen ved den lave beskatning af det løbende afkast i pensionsordninger. 1 I vurderingen af fordelen skal der også inddrages effekter af bl.a. indkomstaftrapning af boligydelse og pensionstillæg i pensionisttilværelse samt marginalbeskatning ved ind- og udbetalingstidspunkt.
2 Resumé // 17/10/05 CEPOS forslag vil reducere mange af de uhensigtsmæssigheder, der er i det nuværende skattesystem. Dvs. det i mindre grad bliver spekulation i lavere skattesatser, der bestemmer placering af opsparing. Derimod vil det i højere grad være underliggende økonomiske overvejelser, der bestemmer, hvorledes opsparing skal placeres. Derudover vil den lavere skattesats på 25 pct. generelt bidrage til sundere incitamenter til at spare op. Forslaget er selvfinansierende. Budgetforbedringen fra den lavere skatteværdi af rentefradraget finansierer den lavere avance- og udbytteskat samt den lavere beskatning af positiv. CEPOS forslag kan ses i sammenhæng med et forslag om sænkning af marginalskatten på arbejde så praktisk taget alle beskæftigede skal betale 43 pct. i marginalskat. Nuværende beskatning af kapitalafkast Beskatning af kapitalafkast med CEPOS reform
3 BAGGRUNDSNOTAT: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere er mange af skattesatserne ganske høje. De høje satser betyder, at opsparing i nogle tilfælde udsættes for en realbeskatning i størrelsesordenen 100 pct. CEPOS foreslår en omlægning af beskatningen af kapitalafkast i fri opsparing (dvs. gevinster af aktie- og obligationsinvesteringer), således at kapitalafkast beskattes med 25 pct. Figur 1. Nuværende beskatning af kapitalafkast Figur 2. Beskatning af kapitalafkast med CEPOS reform 1
4 Overblik over eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning Fri opsparing Såfremt man har ejet aktier i under 3 år beskattes avancer som kapitalindkomst. Beskatningen af negativ er på 33,3 pct. den gennemsnitlige kommuneskat (amts- og kommuneskat) samt kirkeskatten. Beskatningen af positiv varierer mellem 38,8 pct. og 59,7 pct. Et eventuelt tab kan modregnes i aktieavancer fra aktier ejet under 3 år. Udbytter beskattes med 28 pct. (under kr.) hhv. 43 pct. (over kr.). Såfremt aktier er ejet over 3 år, beskattes avancerne og udbytte med avance- og udbytteskat på 28 pct. (under kr.) hhv. 43 pct. (over kr.). Hvis børsnoterede aktier er ejet over 3 år og porteføljen udgør under kr., er avancerne skattefri, den såkaldte kroners-regel. Tab fra salg af børsnoterede aktier med en værdi på over kr. kan modregnes i avancer fra salg af tilsvarende aktier, mens tab af salg af unoterede aktier kan modregnes i slutskat fra andre kilder. Renteindtægter fra obligationer mv. beskattes som kapitalindkomst, der varierer fra 33,3 (negativ ) pct. op til 59,7 pct. (topskatteyder med positiv ) 1. Pensionsopsparing Det løbende afkast af aktier og obligationer i pensionsordninger beskattes med 15 pct. Dermed sker der umiddelbart en skattemæssig favorisering af pensionsbeskatning sammenlignet med fri opsparing 2. Hertil kommer, at der er fradragsret i indkomstskatten ved pensionsindskud, hvilket vil trække i retning af yderligere skattesubsidiering, såfremt personers marginalskat er højere i den erhvervsaktive alder sammenlignet med pensionstilværelsen. Indkomstaftrapning af ydelser i pensionisttilværelsen trækker derimod i retning af en skattesanktion. Dette rammer i høj grad personer med lav- og mellemindkomster. Når pensionsbeskatning, pensionsfradrag og indkomstaftrapning af ydelser ses under ét, sker der en begunstigelse af højindkomster, mens mange personer med lav- og mellemindkomster ikke oplever en begunstigelse af betydning i forhold til fri opsparing, jf. nedenfor. Det nuværende skattesystem giver tilskyndelse til skattetænkning Som det fremgår ovenfor, så bliver forskellige former for kapitalafkast behandlet forskelligt i det danske skattesystem. De mange forskellige skattesatser indebærer, at opsparing ofte placeres ud fra overvejelser om skatteforhold snarere end fundamentale økonomiske overvejelser. Dette er ikke hensigtsmæssigt, se bl.a. nedenfor. Den lavest beskattede opsparingsform er pensionsopsparing på 15 pct. Det svarer til en realbeskatning på 22 pct. 3, jf. tabel 1 nedenfor. I beregningen af realbeskatningen tages der udover den nominelle beskatning også højde for inflationen. Derimod beskattes obligations- og aktieafkast (for aktier ejet under 3 år) for en topskatteyder med positiv 1 Kursgevinsten på blåstemplede obligationer er skattefri. 2 Dog ikke i forhold til aktier ejet over 3 år og som sammenlagt udgør under kr. 3 Beregnet ud fra Finansministeriets skøn for afkastet på obligationer og aktier på lang sigt på 6,5 pct. og en inflation på 2 pct., jf. tabel 1. 2
5 med 59,7 pct. (realbeskatningen er på 86 pct.). For disse personer er der en betydelig tilskyndelse til at placere sin opsparing i pensionsordninger frem for i fri opsparing, ligesom der er tilskyndelse til at placere midler i lande med lav eller ingen beskatning af opsparing (skattely). Endvidere er det hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt, at kapitalindkomst kan blive underlagt en beskatning i størrelsesordenen 100 pct. Tabel 1. Nuværende real beskatning af kapitalafkast Pensionsbeskatning 0,22 Aktier ejet over 3 år, avance < kr. 0,40 Aktier ejet over 3 år, avance > kr. 0,62 Aktier ejet under 3 år, topskat 0,86 Obligationer, negativ 0,48 Obligationer, positiv og bundskatteniveau 0,56 Obligationer, positiv og mellemskatteniveau 0,65 Obligationer, positiv og topskatteniveau 0,86 Anm.: Real beskatning = (skattesats * nominelt afkast) / (nominelt afkast - inflation) Pensionsopsparing beskattes efter lagerprincippet, dvs. løbende beskatning hvert år, mens fri opsparing beskattes efter realisationsprincippet, dvs. beskatning ved salg. Lagerprincippet indebærer reelt en hårdere beskatning end realisationsprincippet, da sidstnævnte princip indebærer en udskydelse af skattebetaling til det tidspunkt, hvor en eventuel gevinst realiseres. Antagelser: Inflation 2 pct., nominelt afkast 6,5 pct. Det nominelle afkast er identisk med Finansministeriets skøn for det langsigtede afkast på aktier og obligationer. Kilde: Skatteministeriet, Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og egne beregninger Med det aktuelle lave renteniveau kan der for en topskatteydere med positiv være en realbeskatning på over 100 pct. ved køb af fx en 1-årig som eller 30-årig obligation. Der er i dag et betydeligt spænd mellem skatten på negativ på 33,3 pct. og skatten på positiv på op til 59,7 pct., jf. figur 3. Asymmetrien er ikke hensigtsmæssig. For eksempel betyder asymmetrien, at aktiegevinster beskattes med 33,3 pct. (ejerskab under 3 år) så længe den samlede kapitalindkomst er negativ. Såfremt den samlede kapitalindkomst er positiv udgør beskatningen af tilsvarende aktier op til 59,7 pct. Figur 3. Asymmetrisk beskatning af kapitalindkomst Pct ,7 Positiv, topskat 33,3 Negativ Kilde: Skatteministeriet Herudover giver det nuværende skattesystem tilskyndelse til gældsstiftelse. Det sker gennem beskatningen af negativ, dvs. rentefradragets skatteværdi. 3
6 Skatteværdien af rentefradraget udgør 33,3 pct., og det indebærer, at det offentlige betaler knap en tredjedel af familiernes renteudgifter. Rentefradragets skatteværdi indebærer sammen med det lave renteniveau, at der i dag for mange flexlåns vedkommende er en realrente efter skat, der ligger tæt på nul. Det gælder fx for et typisk 1-årigt eller 3-årigt flekslån. Dermed er det meget billigt at optage lån. Generelt er det ikke hensigtsmæssigt med skattesubsidiering af låntagning, da det bl.a. bidrager til lånoptagning ud over det der ville være gældende uden subsidiering. Endvidere kan skattesystemet give tilskyndelse til at optage obligationslån (hvor skatteværdien af rentefradraget er på 33,3 pct.) og placere midlerne i en pensionsordning, hvor beskatningen af rentegevinsten på en obligation udgør 15 pct 4. Herudover giver de nuværende regler ofte en tilskyndelse til at holde på aktier i mere end 3 år, fordi beskatningen ofte er lavere efter 3 år. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Argumenter for relativ lav kapitalafkastskat Som det er fremgået, er mange af skattesatserne ganske høje. Fx er beskatningen af avancegevinster for aktier ejet under 3 år på 59,7 pct. for en topskatteyder med positiv. For den tilsvarende topskatteyder er beskatningen af renteindtægter også på 59,7 pct. Ses der på realafkastet dvs. der korrigeres for inflationen - er skattesatsen på 86 pct., se tabel 1 ovenfor. Beskatningen af aktieavancer på 43 pct. (gevinster over kr.) svarer til en realbeskatning på 62 pct. Der er flere argumenter for, at kapitalafkast skal beskattes lempeligere end arbejdsindkomst, jf. bl.a. Dansk Økonomi Forår 2001 fra Det Økonomiske Råd. Fx indebærer kapitalafkastbeskatningen, at personer, der sparer op og senere forbruger opsparingen, kommer til at betale mere i skat over livsforløbet end personer, der forbruger hele deres indkomst i takt med, at den opstår. Herudover indebærer inflationen og det nominelle skattesystem (man beskatter også den del af opsparingen der blot er inflation) tilsammen en hårdere real beskatning af opsparing end arbejdsindkomst, såfremt man beskatter opsparing med satser fra beskatningen af arbejdsindkomst. Da det administrativt er besværligt at korrigere kapitalindkomsten for inflationen, kan det være hensigtsmæssigt blot at have en lav beskatning af kapitalindkomst. Hvis man fx vil beskatte en real kapitalindkomst med 50 pct., hvor det nominelle afkast er 4 pct. og inflationen er på 2 pct., da bør den nominelle skattesats være på 25 pct. Komplicerede og uoverskuelige skatteregler I dag er der praktisk taget meget få danskere, der kan overskue kapitalafkastbeskatningen. Et mere enkelt skattesystem, som kan forstås af alle, vil være til gavn for bl.a. aktiekulturen, og det vil alt andet lige gøre det lettere for virksomheder at tiltrække risikovillig aktiekapital. I Sverige har man en langt mere enkel beskatning af aktier. Det medvirker til en mere udbredt aktiekultur. I Sverige udgør aktier ca. 30 pct. af de samlede husholdningsaktiver, mens andelen i Danmark er på 19 pct. 5 4 I vurderingen af fordelen skal der også inddrages effekter af bl.a. indkomstaftrapning af boligydelse og pensionstillæg i pensionisttilværelse samt marginalbeskatning ved ind- og udbetalingstidspunkt. 5 s
7 CEPOS forslag: Skat på 25 pct. på aktie- og kapitalindkomst CEPOS foreslår en markant forenkling af beskatningen af fri opsparing. Udgangspunktet er, at der skal være en større neutralitet i beskatningen af forskellige opsparingsformer og satserne skal generelt reduceres. Herudover er det et mål, at skattereglerne skal kunne forstås af alle. Det vil bl.a. fremme opsparings- og aktiekulturen. Aktiegevinster Det foreslås, at alle aktiegevinster (både avancer og udbytter) beskattes med 25 pct. Det indebærer bortfald af kroners-reglen. I dag beskattes udbytter og aktieavancer med 28 eller 43 pct., såfremt aktierne er ejet mere end 3 år. Såfremt aktierne er ejet i mindre end 3 år udgør beskatningen mellem 33,3 pct. og 59,7 pct. De forskellige skattesatser fremgår af figur 4. Figur 4. Beskatning af aktiegevinster i fri opsparing før og efter reform ,3 38,8 44,8 59, Aktier ejet over 3 år, avance > kr. Aktier ejet over 3 år, avance < kr. Aktier ejet under 3 år, negativ Aktier ejet under 3 år, positiv og bundskat Aktier ejet under 3 år, positiv og mellemskat Pct. Aktier ejet under 3 år, positiv og topskat CEPOS' forslag, alle aktiegevinster Anm.: Aktier ejet over 3 år med en værdi under kr. er fritaget for beskatning Kilde: Skatteministeriet Forslaget vil være til gavn for aktiekulturen, da de enklere og lavere skattesatser vil gøre det mere attraktivt at investere i aktier. Det vil indebære, at det bliver lettere for virksomheder at tiltrække risikovillig kapital. Det vil bidrage til flere investeringer, større kapitalapparat, højere produktivitet og dermed en højere realløn. Kapitalindkomst Positiv og negativ kapitalindkomst beskattes med 25 pct. Dermed bringes der symmetri i beskatningen af kapitalindkomst. I dag beskattes negativ med 33,3 pct. mens positiv beskattes med op til 59,7 pct. 6 De forskellige skattesatser fremgår af figur 5. 6 Skattefriheden for kursgevinster på blåstemplede obligationer opretholdes 5
8 Figur 5. Beskatning af obligationer i fri opsparing før og efter reform ,3 38,8 44,8 59, Obligationer, negativ Obligationer, positiv og bundskat Obligationer, positiv og mellemskat Obligationer, positiv og topskat Pct. CEPOS' forslag Kilde: Skatteministeriet CEPOS forslag vil således medføre en reduktion i rentefradragets skatteværdi fra 33,3 til 25 pct. For en familie med et 30-årigt lån på 1 mio.kr. og en effektiv rente på 4,2 pct. indebærer det merudgifter for ca kr. om året eller ca. 10 kr. om dagen. For en familie med et tilsvarende lån på 2 mio. kr. indebærer det merudgifter for ca kr. om året eller ca. 19 kr. om dagen. Såfremt der tages udgangspunkt i et 1-årigt flekslån på 1 mio.kr. med en effektiv rente på 2,2 pct. indebærer det merudgifter på ca kr. eller ca. 5 kr. om dagen. For en familie med et tilsvarende lån på 2 mio.kr. indebærer det merudgifter for kr. eller ca. 10 kr. om dagen. Forslaget kan indfases over en årrække. Såfremt forslaget indfases over 4 år, svarer det til en reduktion i rentefradragets skatteværdi på 2 pct. point årligt. En sådan indfasning vil udjævne effekten på boligejernes husholdningsbudget. Det bemærkes, at CEPOS tidligere har foreslået en reduktion i marginalskatten på arbejde fra 63 pct. til 43 pct., se boks 2. Det vil betyde, at mange familiers husholdningsbudget øges. 6
9 Boks 2. CEPOS har tidligere foreslået en flad marginalskat på 43 pct. for alle i beskæftigelse. Forslaget består af en afskaffelse af top- og mellemskat samt en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. Forslaget finansieres ved nulvækst i det offentlige forbrug i 7 år samt inflationsregulering af overførselsindkomster i 7 år. Forslaget vil gøre det mere attraktivt at arbejde ekstra samt at tage en lang videregående uddannelse, da den lavere marginalskat øger afkastet af uddannelse. Forslaget vil endvidere bidrage til merbeskæftigelse svarende til personer. Herudover kommer skatteprocenten ned på et internationalt konkurrencedygtigt niveau. Lande som UK, USA og Tyskland har en øverste marginalskat på pct. Figur 6. Marginalskatter i Danmark. I dag vs. CEPOS' anbefalinger Tabel 2. Flad marginalskat på 43 pct. mia.kr. Inflationsregulering af overførselsindkomster i 7 år 14,5 Nulvækst i det offentlige forbrug i 7 år 14,0 Afskaffelse af topskat -15,2 Afskaffelse af mellemskat -7,7 Afskaffelse af øvre grænse for beskæftigelsesfradrag -1,1 Samlet budgetvirkning 4,4 Kilde: Skatteministeriet, Finansministeriet og egne beregninger pct Indkomst før AM-bidrag I dag CEPOS Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Tilpasningen af rentefradragets skatteværdi er ikke stor i forhold til tilpasningen ved tidligere reformer af kapitalindkomstbeskatningen, dvs reformen (skatteværdien af rentefradraget reduceredes fra 73 pct. til 52 pct., dvs. 21 pct.point), 1994-reformen (fra 52 pct. til 46 pct., dvs. 6 pct.point) og 1998-reformen (fra 46 pct. til 33,3 pct., dvs. 13 pct. point). 7 Udviklingen i rentefradragets skatteværdi samt CEPOS forslag fremgår af figur 7. Figur 7. Udvikling i rentefradragets skatteværdi (beskatning af negativ ) for person på højeste marginalskattetrin, Pct Kilde: Skatteministeriet 1987-reform 1994-reform 1998-reform CEPOS Reduktionen af rentefradragets skatteværdi vil bidrage til lavere stigninger i huspriserne, da det må formodes, at reduktionen af rentefradragets skatteværdi vil blive kapitaliseret i huspriserne. I relation til den foreslåede reduktion i skatteværdien af rentefradraget skal det bemærkes, at boligejerne de senere år har fået skattelettelser gennem skattestoppet for ejendomsværdiskatten. 7 Kilde: Skatteministeriet, Centrale satser i skattelovgivningen samt Centrale satser i skattelovgivningen
10 Pensionsopsparing Pensionsbeskatningen opretholdes på 15 pct. Symmetriovervejelser trækker i retning af en højere pensionsbeskatning svarende til 25 pct. Dermed ville der ikke være forskel mellem beskatning af pensioner og fri opsparing. Omvendt vil en skærpet beskatning trække i retning af, at en del personer med lav- og mellemindkomster vil opleve en skattesanktion ved pensionsopsparing (sammenlignet med fri opsparing). Det skyldes indkomstaftrapning af folkepensionens pensionstillæg og boligydelse. For disse personer er skattebegunstigelsen i dag ikke meget større end indkomstaftrapningen af ydelserne 8 9. CEPOS forslag om en flad marginalskat på 43 pct. vil fjerne den subsidiering af pensionsordninger, der indtræffer, når personer har højere marginalskat ved pensionsindbetaling sammenlignet med tidspunktet for pensionsudbetaling. Ved en sådan beskatning kunne man i princippet fjerne fradragsretten ved pensionsindbetalinger og indføre straksbeskatning. Dermed ville man også undgå den skattearbitrage, der sker ved danskeres udflytning til fx Spanien og Frankrig i pensionisttilværelsen. CEPOS forslag vil reducere ovennævnte skattefordel ved at optage obligationslån (og udnytte at skatteværdien af rentefradraget udgør 33,3 pct.) og indbetale pengene på pensionsordninger (hvor den løbende beskatning af afkastet udgør 15 pct.). Det følger af forslaget om reduktionen af rentefradragets skatteværdi. Nyt begreb: Kapitalafkastskat på 25 pct. Begreberne kapitalindkomstbeskatning samt udbytte- og aktieavanceskat afskaffes og erstattes af kapitalafkastskat, da alle satserne efter implementering af forslaget er på 25 pct. 10 CEPOS forslag til kapitalafkastskat vil indebære en reduktion i kapitalbeskatningen således, at den reale beskatning ligger på 36 pct. for ovenstående opsparingsformer (ved en nominel rente på 6,5 pct. og en inflation på 2 pct.). Pensionsbeskatningen opretholdes på 15 pct. ud fra ovenstående overvejelser. Det svarer til en realbeskatning på 22 pct. 8 Finansredegørelse 2000, Finansministeriet 9 Desuden beskattes pensionsopsparing efter lagerprincippet, dvs. løbende beskatning hvert år, mens fri opsparing beskattes efter realisationsprincippet, dvs. beskatning ved salg. Lagerprincippet indebærer reelt en hårdere beskatning end realisationsprincippet. 10 Dog opretholdes reglen om, at kurstab på aktier kun kan fratrækkes kursgevinster på aktier 8
11 Tabel 3. Real beskatning af kapitalafkast Nu CEPOS Pensionsbeskatning 0,22 0,22 Aktier ejet over 3 år, avance < kr. 0,40 0,36 Aktier ejet over 3 år, avance > kr. 0,62 0,36 Aktier ejet under 3 år, topskat 0,86 0,36 Obligationer, negativ 0,48 0,36 Obligationer, positiv og bundskatteniveau 0,56 0,36 Obligationer, positiv og mellemskatteniveau 0,65 0,36 Obligationer, positiv og topskatteniveau 0,86 0,36 Anm.: Real beskatning = (skattesats * nominelt afkast) / (nominelt afkast - inflation) Pensionsopsparing beskattes efter lagerprincippet, dvs. løbende beskatning hvert år, mens fri opsparing beskattes efter realisationsprincippet, dvs. beskatning ved salg. Lagerprincippet indebærer reelt en hårdere beskatning end realisationsprincippet, da sidstnævnte princip indebærer en udskydelse af skattebetaling til det tidspunkt, hvor en eventuel gevinst realiseres. Antagelser: Inflation 2 pct., nominelt afkast 6,5 pct. Det nominelle afkast er identisk med Finansministeriets skøn for det langsigtede afkast på aktier og obligationer. Kilde: Skatteministeriet, Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og egne beregninger CEPOS forslag er selvfinansierende som det fremgår af tabel 4. Reduktionen af rentefradragets skatteværdi giver en budgetforbedring på 4,9 mia.kr., mens ophævelsen af kroners-grænsen giver en budgetforbedring på ca. 200 mio.kr. Dvs. budgetforbedringer for ca. 5 mia.kr. i alt. Lettelsen i beskatningen af aktie- og obligationsgevinster skønnes at udgøre samme størrelsesorden. Tabel 4. Skattesatser for kapitalindkomst, pensionsafkast og aktieavancer før og efter reform samt skøn over provenueffekter, 2005-niveau Nu CEPOS mia.kr. Negativ, obligationer og aktier 33,3 25 4,9 Positiv, obligationer og aktier 38,8-59,7 25-3,0 Udbytte- og aktieavanceskat 28,0-43,0 25-2,2 Pensionsafkastskat Ophævelse af kr.'s regel 0,2 I alt ,1 Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Værnsregel med henblik på at undgå skattearbitrage CEPOS har fremlagt et fuldt finansieret forslag om 43 pct. i marginalskat for alle lønmodtagere, jf. boks 2. Den sammensatte selskabs- og aktionærbeskatning udgør efter CEPOS reform af aktionærbeskatningen 46 pct. (28 +(1-0,28)*25 = 46 pct.) 11 Dermed vil der ikke være tilskyndelse for erhvervsdrivende til at konvertere lønindkomst til udbytte. Såfremt CEPOS forslag om lavere skat på arbejde ikke gennemføres, indebærer den reducerede aktiebeskatning et behov for værnsregler. Den reducerede beskatning af aktier indebærer således, at der kan være en økonomisk tilskyndelse for hovedaktionærer til at udbetale aktieudbytter frem for lønindkomst, som i dag beskattes med op til 63 pct. af den sidst tjente krone. Herudover vil selvstændigt erhvervsdrivende få et incitament til at omlægge 11 Først betales der selskabsskat af overskuddet på 28 pct. Af det resterende beløb (1-0,28) betales der kapitalafkastskat på 25 pct. Dette giver en sammensat beskatning på 46 pct. 9
12 virksomheden til et aktieselskab. For at undgå en sådan skatteomgåelse bør der indføres værnsregler, der forhindrer konvertering af lønindkomst til aktieindkomst. 12 En mulig værnsregel kunne indebære, at såfremt der er sammenfald mellem daglig ledelse og ejerskab, da kan de første kr., der tages ud af selskabet, udbetales som aktieudbytte, mens udbetalinger herudover beskattes som lønindkomst. Med det nuværende skattesystem er den samlede aktionær- og selskabsskat på 59 pct., mens den øverste marginalskat udgør 63 pct. 12 Tænketanken Fremtidens Vækst under Økonomi- og Erhvervsministeriet angiver også et behov for værnsregler i forbindelse med nedsættelse af aktionærbeskatning, jf. 10
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereUENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST
4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereLavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er
Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereSelvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere
Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Iværksættere og selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere uanset om de driver deres virksomhed som et aktie- eller personligt selskab. Særligt hårdt
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereØkonomisk analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing. Marts 2018
Økonomisk analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing Marts 2018 Tilskyndelsen til pensionsopsparing Marts 2018 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation
Læs mereAKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE
18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti
Læs mereBaggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer
Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereSkatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm
Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereArveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Læs mereFor personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.
i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereAktieafkastbeskatning og placeringsregler for pensionsselskaber.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Jakob Nielsen 28. november 2003 Aktieafkastbeskatning og placeringsregler for pensionsselskaber. Resumé: Papiret viser udviklingen i aktieafkastbeskatningen
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereBeskatning af pensionsopsparing
Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereBeskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier
25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereMEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier
Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 6. september 2017 J.nr. 2017-3344 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 399 af 22. maj
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereDanske Invest og skatten. Forår 2009
09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk
Læs mereVirksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje
Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereHar du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015
Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke
Læs mereAf Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I
Læs mereNotat om Vexa Pantebrevsinvest A/S
November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering
Læs mereIncitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast
Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Peter Guldager Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Fuglesangs Allé 20 8210 Århus V tlf.
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereKapitalafkastbeskatningens betydning for kapitalmarkedet
51 Kapitalafkastbeskatningens betydning for kapitalmarkedet Kristian Kjeldsen, Kapitalmarkedsafdelingen og Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Stort set alle former for skatter påvirker
Læs mereINVESTERINGSFORENINGER OG SKAT
INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,
Læs merei:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc
i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereSkattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009
Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere
Læs mereINVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:
INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,
Læs mereFå mest muligt ud af overskuddet i dit selskab
Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereSKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING
SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst
Læs mereSkatteregler for investeringsområdet
Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereInvestering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug
Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Frank Larsen Skattechef 3. oktober 2013 08-10-2013 1 Agenda Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Hvad var den oprindelige begrundelse?
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereNYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009
NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag
Læs mereSKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER
SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1
Læs mereCEPOS Notat: HØJ OG UENS BESKATNING AF KAPITAL I DANMARK
Notat: 24-08-2016 Af Otto Brøns-Petersen Skatterne på kapitalafkast er meget høje i Danmark. De højeste reale skattesatser svarer til ca. 85 pct. og er således højere end beskatningen af arbejdsindkomst,
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereDanske Invest og skatten
Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes
Læs mereABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip
Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens
Læs mereAnalyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks
Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst
Læs mereSkattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft
Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast
Læs mereDansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK
Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereDansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder
Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereSkattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft
Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast
Læs mereForårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet
Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund
Læs mereNYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009
NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereHul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1
Jesper Jespersen Roskilde Universitet e-mail: jesperj@ruc.dk 11. april 2011 Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Sammenfatning
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 238 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 238 Offentligt 23. marts 2017 J.nr. 2017-1250 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 238 af 22. februar 2017 (alm.
Læs mere