Metal & fakta. Analysenyhedsbrev fra Dansk Metal

Transkript

1 Metal & fakta Analysenyhedsbrev fra Dansk Metal flere industriansatte i Maskiner overtager eksport-fronten...8 Ledighedstal: 4,2 pct. ledighed Jobformidling: 397 flere job i år...15 Aktuel debat...17 NR

2 flere industriansatte i 2016 I en ny prognose forudser Dansk Metal, at industribeskæftigelsen vil stige både i år og næste år. Der er udsigt til flere industriarbejdspladser i Danmark. En svækket euro, lav oliepris og lave renter styrker troen på, at 2015 bliver året, hvor opsvinget for alvor tager til i Danmark og Europa. Dansk Metal vurderer på den baggrund, at Danmark står til at få flere industriansatte i 2015 og flere i

3 Optimismen spreder sig i dansk og europæisk økonomi. Både olieprisen og renten er historisk lav, og senest er den effektive kronekurs som følge af euroens svækkelse faldet med 4,4 pct. alene i 2015, og er nu på det laveste niveau siden sommeren Det betyder, at prognosemagerne generelt forventer tiltagende vækst i den globale økonomi. Forventningerne til væksten i eurozonen er dog fortsat begrænsede. Nationalbanken vurderer, at væksten i eurozonen bliver 1,3 pct. i 2015 og 1,9 pct. i 2016, hvilket er en opjustering på 0,2 pct.point for både 2015 og 2016 i forhold til november-prognosen. Flere af Danmarks nærmeste samhandelspartnere overrasker dog positivt. USA, Storbritannien og Sverige er kommet godt ud af krisen, og i 2015 forventes der også relativt høje vækstrater. Stigende beskæftigelse Herhjemme tegner der sig også et stadig mere positivt billede. Først og fremmest er industriens beskæftigelse steget de seneste syv kvartaler i træk i alt med personer og kapacitetsudnyttelsen er på sit højeste niveau siden En rekordhøj indenlandsk opsparing og et boligmarked i klar bedring skaber ydermere fundamentet for en robust stigning i den private efterspørgsel. Selvom væksten i Europa har været underdrejet det meste af 2014, steg industrieksporten alligevel med 3,5 pct. hjulpet på vej af en markant forbedret konkurrenceevne i industrien. Nationalbanken vurderer således, at dansk industri har et godt grundlag for øget afsætning som følge af, at det tab i konkurrenceevne, der var fra midten af 1990 erne frem til finanskrisen i 2008, er mere end indhentet igen. ECB-tiltag kan skabe tillid Da der er sket markante forandringer i det økonomiske landskab på meget kort tid, har Dansk Metal fået AE-rådet til at foretage modelberegninger af vækstudsigterne for dansk økonomi, når de seneste ændringer i valutakurs og oliepris indregnes, jf. infoboks. Ifølge AE s beregninger vil BNP stige med 1,5 pct. mere, end hvad der hidtil har været forventet frem mod Desuden forventes den samlede beskæftigelse at stige med personer mere end hidtil skønnet, hvoraf er industriansatte. Beregningerne fra AE er forbundet med en vis usikkerhed. Det hænger bl.a. sammen med, at svækkelsen af euroen er en afledt effekt af ECB s opkøbsprogram der er sat i søen for at stimulere væksten i Europa, som hidtil har været yderst begrænset. Selvom ECB s tiltag er et forsøg på at genoplive væksten i Europa, kan opkøbsprogrammet netop være den medicin, der skal til for at skabe tillid og fremgang i eurozonen. Begyndende optimisme i Europa krydret med lave oliepriser, en svækket krone, lave renter samt en robust konkurrenceevne kan tilsammen danne grundlaget for et solidt opsving i Danmark. Forventningen er, at industriproduktionen stiger i et højere tempo de kommende år, og det betyder, at danske industrivirksomheder får brug for at ansætte endnu flere dygtige medarbejdere. Dansk industri er godt rustet Dansk Metal har på denne baggrund opjusteret skønnet for stigningen i industriens beskæftigelse i 2015 fra til personer, og vurderingen er, at der vil være yderligere industriansatte i 2016, jf. figur 1. Det vil betyde, at antallet af 3

4 industriansatte vil være tilbage på stort set samme niveau som ved udgangen af Danske industrivirksomheder står godt rustet til at fylde ordrebøgerne, når opsvinget for alvor bider sig fast. Det betyder, at industrien får brug for endnu flere smede, industriteknikere, svejsere, automatikteknikere og værktøjsmagere. Virksomhederne kræver dog de nyeste certifikater og opdaterede kvalifikationer. Opgaven er derfor at sikre, at vi har kvalificerede hænder, der kan leve op til virksomhedernes krav, og det kræver en målrettet opkvalificering af de ledige, der gør dem attraktive for industrien. Antagelser bag AE s beregning I den samfundsøkonomiske model, ADAM, er der regnet på et scenarie, hvor olieprisen sænkes fra 102,8 dollar pr. tønde til 62,8 dollar pr. tønde i 2015 og fra 101 dollar pr. tønde til 70 dollar pr. tønde i Der tages højde for, at valutakursen er svækket over for dollaren, hvilket gør, at olieprisfaldet i kr. ikke bliver så stort som faldet i olieprisen i dollar. Der tages også højde for, at væksten på verdensmarkedet vokser pga. den lavere oliepris. Samlet øges det sammenvejede BNP blandt Danmarks vigtigste samhandelspartnere med 0,7 pct. i 2015 og med 1,2 pct. i 2016 som følge af den lavere oliepris. Udover den lavere oliepris er der også taget højde for, at den effektive kronekurs er svækket. I eksperimentet i ADAM er svækkelsen af den effektive kronekurs på 3,6 pct. lagt ind i både 2015 og

5 Figur 1 Industribeskæftigelse i Danmark Kvartalstallene er handelsdags- og sæsonkorrigerede. Årstallene for perioden er beregnet på baggrund af ukorrigerede kvartalstal og 2016 er Dansk Metals fremskrivning. Kilde: Dansk Metal på baggrund af Danmarks Statistik 5

6 Maskinerne har overtaget medicinalprodukternes førerposition Medicinalindustrien har i mange år drevet dansk industrieksport, men nu har maskinerne overtaget førepositionen. Efter en række år, hvor medicinalindustrien har drevet dansk industrieksport, har maskinerne overtaget førertrøjen siden starten af Det tyder på, at udlandet vejrer morgenluft. De flotte eksporttal viser, at danske maskinproducenter er godt rustet til at koble sig på et opsving. Svækkelsen af euroen bidrager til optimismen. 6

7 Industrieksporten har siden krisen bidraget til at holde hånden under dansk økonomi. Især eksporten af kemikalier og kemiske produkter har været solstrålehistorien med en fremgang på knap 50 pct. fra 2008 til Siden starten af 2013 har eksporten af maskiner dog overtaget førertrøjen, når det kommer til at drive den samlede industrieksport. I januar 2015 ligger eksporten af maskiner således 17,4 pct. højere end i starten af 2013, mens eksporten af kemikalier og kemiske produkter er steget 6,7 pct., jf. figur 1. Går vi et spadestik dybere viser det sig, at det i varegruppen Kemikalier og kemiske produkter især er medicinalproducenterne, som har stået bag Danmarks helt store eksportsucces i de første år efter krisen. Eksportvaregruppen medicinske og farmaceutiske produkter (SITC-gruppe 54) var således den største bidragsyder til væksten i industrieksporten i både 2010, 2011 og 2012, jf. tabel 1. Siden udgangen af 2012 er gassen dog gået af fremgangen i medicinalindustriens eksport. I 2013 lå gruppen kraftmaskiner og motorer (SITC-gruppe 71) dermed side om side med medicinalprodukterne i toppen af listen over bidragsydere som følge af en eksportvækst på 19,2 pct. I 2014 oplevede eksporten af kraftmaskiner og motorer en vækst på hele 23,5 pct., hvilket gjorde gruppen til den store drivkraft for den samlede industrieksport. Fremgangen kan i høj grad tilskrives stor efterspørgsel efter danske vindmøller ikke mindst fra Tyskland. Ikke kun vindmøller Vindmøllerne er dog ikke det eneste succesrige produkt. Den stigende danske eksport af maskiner dækker også over markant fremgang for en række af de andre større varegrupper. Dele til kraftmaskiner (maskiner drevet af vind eller varm-luft) har fx oplevet en vækst på knap 66 pct. i 2014, eksporten af Tandhjulsudvekslinger og friktionsgear, gearkasser o.l. regulerbare gear er steget over 35 pct., mens Andre elevatorer og transportører til kontinuerlig transport har haft en fremgang på mere end 45 pct. En af de største danske producenter inden for den sidstnævnte varegruppe er Scan-vibro i Svendborg, der fremstiller et bredt udvalg af sigter, transportører, fødere, elevatorer, borde og andet udstyr drevet af vibrationsmotorer eller elektromagnetiske vibratorer. Danske varer har høj værdi Maskineksportens succes kommer ikke ud af ingenting. Dansk industri leverer varer af høj kvalitet. Især maskinindustrien har specialiseret sig i varer, som kan sælges til særligt høje priser på verdensmarkedet såkaldte upmarket produkter. I 2013 eksporterede maskinindustrien samlet set for 84 mia. kr., og deraf udgjorde upmarket produkter 55,7 pct. Såvel danske som europæiske virksomheder har helt naturligt været tilbageholdende med at investere under krisen. Når væksten falder, opstår der overkapacitet i virksomhederne. Produktionslinjer lukkes ned, eller maskinerne kører kun på halv kraft. Det er klart, at det mindsker behovet for investeringer. Virksomheder investerer ikke i nye maskiner, bygninger eller andet udstyr for sjov. Man køber en ny maskine, når der er ordrer i hus. Men når konjunkturerne vender, stiger investeringslysten. Det så vi i 1981, i 1993 og i 2005, og det vil vi også se efter denne krise. 7

8 Stigningen i eksporten af maskiner er derfor glædelig på flere måder. For det første tyder det på, at flere virksomheder vejrer morgenluft, hvilket de overraskende stærke tal for tysk økonomi peger i retning af. For det andet understreger udviklingen, at dansk maskinindustri kan konkurrere på eksportmarkederne. Og her er vi godt hjulpet på to fronter. For det første efterspørger udlandet varer af høj kvalitet. Det kan dansk industri levere. For det andet er svækkelsen af euroen og dermed den danske krone med til at gøre danske maskiner billigere på de fleste markeder uden for eurozonen. 8

9 Figur 1 Udvikling i industrieksporten siden januar 2013 Sæsonkorrigeret. Industrieksport er summen af Kemikalier og kemiske produkter; Forarbejdede varer, primært halvfabrikata; Maskiner, undt. transportmidler; Transportmidler og Færdigvarer og andre varer. Sidste obs. jan Kilde: Danmarks Statistik 9

10 Tabel 1 Industrieksport, udvalgte varegrupper Medicinske og farmaceutiske produkter (SITC-gruppe 54) Vækst, pct. 1,8 21,9 12,2 18,4 6,0 3,9 Andel, pct. 10,3 11,5 11,6 13,4 13,8 13,7 0,2 2,3 1,4 2,1 0,8 0,5 Vækstbidrag, pct.point Kraftmaskiner og motorer (SITC-gruppe 71) Vækst, pct. -18,0-6,1 5,9 2,5 19,2 23,5 Andel, pct. 5,7 4,9 4,7 4,7 5,4 6,4-1,1-0,3 0,3 0,1 0,9 1,3 Vækstbidrag, pct.point Andelene udtrykker de respektive gruppers andel af den samlede industrieksport, der er defineret som summen af grupperne SITC 5-9. Vækstbidragene udtrykker de respektive gruppers bidrag til væksten i den samlede industrieksport. Kilde: Dansk Metal på baggrund af Danmarks Statistik. 10

11 Ledighedstal Udviklingen i ledigheden blandt Dansk Metals medlemmer. Dansk Metal opgør hver måned ledigheden blandt a-kassens medlemmer. 11

12 Figur 4,2% ledige Ledigheden i Dansk Metal 12" Grafen viser udviklingen i ledigheden i Dansk Metal siden " 8" Ledigheden i februar 2015 var 4,2 pct.. 6" medlemmer af Dansk Metal var ledige i februar. 4" Sæsonkorrigeret" dec./14" sep./14" jun./14" mar./14" dec./13" sep./13" jun./13" mar./13" dec./12" sep./12" jun./12" mar./12" dec./11" sep./11" jun./11" mar./11" dec./10" sep./10" jun./10" mar./10" dec./09" sep./09" jun./09" mar./09" dec./08" sep./08" jun./08" mar./08" dec./07" 0" sep./07" 2" Se yderligere info på danskmetal.dk Ikke@sæsonkorrigeret" Kilde: Dansk Metals a-kasse 12

13 Jobformidling I Dansk Metal Dansk Metal formidler hver eneste dag medlemmer job hos danske virksomheder. I 2014 formidlede Dansk Metal flere end medlemmer i nyt job - hovedparten fra ledighed. 13

14 Figur Jobformidling i Dansk Metal 2015 nye i job i Antal Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Antal jobformidlinger September Oktober November December Akumuleret Dansk Metal har i 2014 formidlet job til medlemmerne. I de første måneder af 2015 er der formidlet 253. Se yderligere info på danskmetal.dk År jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Jens Frank Arb.markedschef Tlf Kilde: Dansk Metal / Arbejdsmarkedsafdelingen 14

15 Debat Aktuelle kronikker, indlæg og kommentarer fra Dansk Metal. Dansk Metal blander sig jævnligt i den offentlige debat, bl.a. med debatindlæg, kronikker og analyser. Her kan du læse et par af de seneste bidrag. Find flere på 15

16 Arbejdsgiverne har selv nøglen Mangel på arbejdskraft er den største barriere for vækst i industrien. Det skriver leder af Metals a-kasse, Torben Poulsen, i Jyllands-Posten, 10. marts Mangel på arbejdskraft er den største barriere for vækst i industrien, men løsningen på problemet er hverken at importere arbejdskraft fra trejdelande eller sætte dagpengene ned. I Dansk Metal er vi selv sagt glade for, at der er fremgang i industrien. Ledigheden blandt vores medlemmer er nu under 4 pct. og dermed på det laveste niveau i seks år. Men selvom der nu er flere job (...), så kan vi også konstatere, at mange af vores ledige medlemmer ikke fuldt ud har de nøglekompetencer, som virksomhederne efterspørger. (...) Det er der ikke noget underligt i. Som altid når hjulene i industrien drejer hurtigere, ansætter virksomhederne først de ledige med de stærkeste kvalifikationer. Læs indlægget på Dagens gode nyhed Forbundsformand Claus Jensen skriver på sin Facebook-side den 18. marts 2015: Forleden holdt vi forretningsudvalgsmøde i Metal, og her skulle vi godkende 30 nye overenskomster, som vores afdelinger har indgået med virksomheder over hele landet i den sidste tid. Overenskomsterne betyder, at flere hundrede medarbejdere på autoværksteder, maskinfabrikker, cykelværksteder osv. fremover er sikret ordnede forhold med løn, pension, ferie, fridage, løn under sygdom og alle de andre ting, som overenskomsterne giver. Vores afdelinger gør en stor indsats for at komme ud og indgå overenskomster med virksomhederne. Det er et vigtigt arbejde, og ofte er det ikke klaret med et enkelt besøg, men kræver en lang og hård indsats for at overtale arbejdsgiverne. Men det er vores afdelinger heldigvis også gode til. facebook.com/metal.clausjensen Løn og produktivitet i balance igen Danske industri-lønninger er høje som følge af en høj produktivitet. Det er manglende uddannelse, der truer væksten. Det skriver Dansk Metals cheføkonom, Allan Lyngsø Madsen, i Politikens Analyse den 21. februar 2015: Mediernes overskrifter maler et dystert billede af dansk økonomi, og ofte falder søgelyset på lønningerne: ' Konkurrenceevnen tynges af høje lønninger', 'Høj løn er stadig et dansk problem'. Der er ingen tvivl om, at danske lønninger i kroner og øre er højere end lønninger i de fleste andre lande. Det kan man forvisse sig om i de internationale lønstatistikker. Men det skyldes ikke, at danske lønmodtagere er dygtige til at snøre chefen, når lønnen bliver forhandlet. Derimod er årsagen, at vi har en særdeles høj produktivitet i Danmark. I bund og grund hænger løn og produktivitet uløseligt sammen. Læs indlægget på 16

17 Kontakt Vil du vide mere om Dansk Metals analyser eller andet, kan du kontakte nedenstående: Cheføkonom Allan Lyngsø Madsen Tlf.: Pressechef Kasper Hyllested Tlf.: Dansk Metal er fagforening og a-kasse for smede, automekanikere, industriteknikere, it-medarbejdere og andre faglærte med en teknisk, mekanisk eller it-mæssig uddannelse. Se mere på danskmetal.dk 17