Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark
|
|
- Hanne Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark Thomas Højrup, Københavns Universitet, marts 2013 Arbejdsgruppen for Kystfiskeri, NaturErhverv Der er tre grundlæggende udfordringer for et fremtidigt kystfiskeri, som er dokumenteret i de analyser, Arbejdsgruppen for Kystfiskeriet har modtaget. Den ene er fiskens forsvinden fra kystnære fangstpladser i danske farvande. Den anden er kvoternes hastige koncentration på færre og større kvoteejere. Den tredje er de fiskeribaserede kystsamfunds svækkelse og forsvinden fra mange områder. De tre udfordringer hænger sammen med hinanden og initiativer til fremme af kystfiskeriet må tage højde for disse sammenhænge. De nedenfor fremsatte forslag til forbedring af forholdene vil derfor beskæftige sig med, hvad der kan gøres for at sikre kystnære fisk, for at sikre kvoter til kystfiskerne og for at sikre bæredygtige kystsamfund, hvori unge familier vil og kan videreføre kystfiskeri som erhverv. Indhold: Kystfiskeriets definition 1 Initiativer til sikring af kystnære fisk 4 Initiativer til sikring af kvoter til kystfiskeri 6 Initiativer til sikring af bæredygtige kystfiskersamfund 10 Kystfiskeriets definition Frem til slutningen af 1800 årene blev det meste danske fiskeri drevet fra kystlandingspladser, hvor bådene landede fisk fanget indenfor et døgns tid. Med jernbanernes og ishusenes udbredelse fik landingspladserne udvidet afsætningsmulighederne fra forsyning af danske landdistrikter og byer til Tysklandsog Englandseksport. Det gav samtidig mulighed for at udvikle et havfiskeri (startende 1
2 i Frederikshavn og derpå Esbjerg) med snurrevodskuttere, der opbevarede levende rødspætter og torsk i deres dam i lasten. Damkutterne kunne fiske til havs, indtil lasten var fuld, og fangsten blev sejlet til hjemhavnen, til København eller en anden havneby med god afsætning. Snurrevodskutterne med dam krævede havnefaciliteter, og med indførelsen af de første glødehovedmotorer blev der grundlag for at erstatte mange kystlandingspladser med fiskerihavne til kutterfiskeri. Derved opstod den begrebsmæssige skelnen imellem fiskekuttere og kystbåde, hvis kutterfiskere og kystfiskere driver henholdsvis havfiskeri og kystfiskeri. I løbet af 1900 årene blev der drevet kystfiskeri fra stadig færre kystlandingspladser i de indre farvande, mens kutterfiskeri blev stadig mere udbredt. Efterhånden begyndte flere kutterfiskere at benytte trawl i de indre farvande. På den jyske vestkyst blev der bygget havne ved fjordmundingerne syd for Limfjorden og på de to pynter ved Hirtshals og Hanstholm. Syd for Limfjorden forsvandt det specialiserede kystfiskeri fra fiskelejerne, fordi torsk og flyndere kun kommer ind til kysten på denne stræknings lave vand og sandbund om foråret og om efteråret. Nord for Limfjorden blev kystfiskeriet derimod moderniseret og landingspladserne udviklet med op- og udhalingsspil, fordi der året rundt kunne drives kystnært fiskeri med tejner, langliner, garn og vod på de rige bestande af fisk og skaldyr, der trives på denne kyststræknings blandede sandbunde, stenrev og dybe strømrender. I Thy, Han Herred og Vendsyssel koncentreredes det moderne kystfiskeri således på 9 store kystlandingspladser, 3 på hver egn, og begrebet kystfiskeri blev identisk med fiskeriet fra disse kystlandingspladser, der specialiserede sig i eksport af daglandet fisk af høj værdi. Havfiskeriet med kuttere fra vestkysthavnene blev fra dansk side et specialiseret snurrevodsfiskeri (deraf Danish Seine) på de rige sandbanker i Nordsøen. I den internationale debat fra 1920 erne og frem om, hvordan Nordsøens rige fiskebestande burde befiskes for at undgå skade på bestandene, argumenterede danske fiskere for det fornuftige i at foretrække det naturskånsomme snurrevodsfiskeri og imod andre landes bundtrawl- og bomtrawlfiskeri med den begrundelse, at dette ikke i længden ville være biologisk bæredygtigt. Denne argumentation forstummede først længe efter anden verdenskrig, da danske kutterfiskere i de ydre farvande gradvist selv tog trawling i brug til fangst af konsumfisk, der ikke længere blev holdt levende, men iset ombord og opbevaret i tør last, indtil rejsen var slut. Derved skærpedes skellet imellem nediset kutterfisk og dagfrisk kystfisk. Mens volumenfiskeri i stigende grad blev kutterfiskeriets overlevelsesstrategi, blev naturskånsomt højværdifiskeri kystfiskeriets modsvarende overlevelsesstrategi. Det miljømæssige argument fra 2
3 danske kutterfiskere vendtes nu imod bomtrawlsfiskeriet. Kystfiskeriet med passive redskaber og lette snurrevod argumenterede imod trawlfiskeriets ekspansion og for det gavnlige i at forene dagfrisk kvalitet med naturskånsom brug af havet. På Esbjerg fiskeauktion blev der længe skelnet imellem havfiskernes landinger og den kystfisk, som blev transporteret til auktionen fra kystlandingspladserne i Skagerrak og småhavne i de indre farvande. I sidste havldel af 1900 årene skulle der efterhånden naturlige eller politisk besluttede grunde til at forhindre trawlfiskeriets og de større kutteres udbredelse. I enhver havneby med dybt vand blev det tillokkende for kreditværdige fiskere at investere i større kuttere og trawling, hvormed de kunne jagte fisk og skaldyr både kystnært og langt til havs. I Øresund blev det i 1939 bevidst besluttet at forbyde trawlfiskeri for at prioritere et naturskånsomt fiskeri med passive redskaber fra de lokale fiskerlejer. I Hvide Sande betød sandbarren i indsejlingen, at kutterne ikke i 1960 erne kunne bygges større og her satsede fiskerne i stedet på at udvikle et specialiseret garnfiskeri efter især tunger og torsk, hvilket gentog sig i Thorsminde, da fiskerne byggede ny havn i klitterne udenfor slusen. Højværdifiskeri blev derved et moderne alternativ til trawlfiskernes volumenfiskeri. På Skagerraks velbeliggende kystlandingspladser kunne kystbådene ikke gøres store og dybtgående, når de skulle trækkes på land, så her blev det specialiserede kystfiskeri den dominerende overlevelsesstrategi for de unge fiskere, der i 1970 erne valgte at føre klittens kystsamfund videre i stedet for at rejse til en havneby og blive kutterfiskere. En kystbåd er på grund af sin lethed og ringe dybgang uegnet til bundtrawlfiskeri og derfor i sig selv en grund til at satse på snurrevod og garn. Da barren blev fjernet i Hvide Sande og kvoterne privatiseret, holdt ståltrawlerne deres indtog og det specialiserede garnfiskeri er næsten forsvundet fra Hvide Sande. Landet over ser vi således, at det er de steder, hvor der har været naturlige eller bevidst etablerede barrierer for kutter- og trawlfiskeriets udbredelse, at fiskerne har satset på at udvikle et moderne kystfiskeri og naturskånsomt havfiskeri som et økonomisk bæredygtigt alternativ. Når disse barrierer fjernes, så undermineres denne særlige specialisering og bæredygtighed igen. Da VK-regeringen foreslog at indføre FKA i det demersale fiskeri, var det kystfiskerne på kystlandingspladsen Thorupstrand midt i Skagerrak, der tog intiativ til at etablere Arbejdsgruppen for det Kystnære Fiskeri (AKF), hvis landsdækkende indsats for at skabe et bæredygtigt kvotesegment for kystnært og naturskånsomt 3
4 fiskeri ikke vandt tilslutning i VK-regeringen og dens støtteparti. Regeringen tog ordet kystfiskeri, men plukkede det for indhold (de naturskånsomme fangstformer og kystlandingspladser) og slap af sted med at nøjes med den nuværende kystfiskerordning. At VK-regeringen og DF derpå definerede kuttere på helt op til 17 meters længde og med 80 % < 3 døgns fangstrejser som en juridisk grænse for kystfiskeri var ikke baseret på begrebet, men på en interesse i at større kuttere (uanset fangstformer) kunne få gavn af en særordning. I dag kan en kutter på 17 meter bygges som en 150 tons ståltrawler pga. stålskibsbyggeriets konstruktionsmåder. Den kan fiske overalt i de ydre farvande og er ikke en specialiseret kystbåd. På kystlandingspladserne i Skagerrak er de største kystbåde 14 meter lange, og kan vanskeligt være større, når de skal over revlerne og på land. Til gengæld må de heller ikke være meget mindre, hvis de skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlige og praktiske til skånsomt garn- og snurrevodsfiskeri i Jammerbugtens og Skagerraks barske farvand. Derfor duer en 12 meters grænse ikke på denne kyst. 70% af fangstturene varer max. et døgn, mellem 20 og 30% varer op til 1,5 døgn, når den dyre fisk står på de yderste kystnære rev. Al fisk landes indenfor samme døgn, den er fanget og er for 95% s vedkommende E-fisk. Det er kanonisk kystfiskeri. Et naturskånsomt kystfiskeri af denne art lander fangsten indenfor samme døgn, den er fanget; det har ca. 75 % rejser < 1 døgn; benytter fartøjer på < 15 m, der ikke trawler. Initiativer til sikring af kystnære fisk Af de biologiske rapporter, der er stillet til arbejdsgruppens rådighed, fremgår, at brugen af bomtrawl og bundtrawl til demersalt fiskeri af forskerne i dag er anerkendt som værende det på alle parametre mindst skånsomme fiskeri. Det betragtes som en væsentlig grund til havbundens forandring i betydelige farvandsområder, hvor demersale og bentiske bestande ikke længere har de eksistensbetingelser, der muliggør erhvervsfiskeri. Omvendt er der farvande, som ikke belastes af trawling og som opretholder et biologisk bæredygtigt økosystem. Der er imidlertid ikke enighed om tolkningen af alle årsager til symptomerne i de farvande, hvor demersale og bentiske fiskebestande er minimeret. Det synes derfor oplagt at satse på biologiske undersøgelser, der analyserer havbundens varianter og dens habitaters tilstande og 4
5 forandringer og eventuelt forskellige sårbarhed ved bundtrawling. I hvilken udstrækning er Øresund et demonstrativt og overførbart eksempel på sammenhængen imellem havbundens habitat og fiskebestandenes eksistensbetingelser? I hvilken udstrækning har andre vilkår betydning for denne sammenhæng? Øresund modsvares af forholdene i Jammerbugt og til dels Skagerrak, hvor mange fiskere mener, at ophøret af det hollandske bomtrawlfiskeri på sandbund og belgiske bomtrawlfiskeri på stenrev har haft den konsekvens, at rødspættebestanden nu vokser samt at rødspætternes størrelse vokser. I 80 erne drev desuden en betydelig flåde af vestkystkuttere vodfiskeri og kuttere fra Kattegat trawlede på rødspætterne i Jammerbugt, men også disse flåder er væk i dag. Der foregår derfor kun et minimalt trawlfiskeri i Jammerbugt i disse år, hvilket kan være grunden til, at bestandene af bundfisk her kommer ind til kysten i de store dele af året, dette mønster indgår i deres naturlige årscyklus. Dette træk adskiller sig fra forholdene i de fleste andre kystnære farvande. Det lokale kystfiskeri i Jammerbugt er et garn- og snurrefiskeri, det suppleres af få og små trawlere fra havnene samt en lille håndfuld snurrevodsfiskende havnekuttere på mellem 16 og 20 meter, mens de store kuttere fra havnene i øjeblikket overvejende trawler efter jomfruhummer, havtaske og torskefisk på kanten og på dybt vand ned mod Norske Rende. Dette mønster brydes i sommeren 2013 af store flyshootere, der begynder at sætte deres kraftige tyfoon-wirer ind over de kalkboble- og koralrev, som hidtil har været beskyttet imod bundtrawling af den fysiske barriere, som de høje kalktoppe og sten hidtil har udgjort. I august har man på AIS kunnet se, hvordan en stor hollandsk flyshooter har sat sine træk ind over det store kalkrev i Jammerbugt, kystfiskerne kalder Korallerne en uge i træk hvilket ikke kan lade sig gøre, uden at hans kraftige tyfoon-wirer kapper de kalktoppe og sten, som der trækkes hen over. Det er en katastrofalt naturødelæggende udvikling, som bør standses straks ved at frede samtlige rev i området imod trawl og flyshooting. Om en bevidst afvikling af trawlfiskeri i andre farvande kan medvirke til at genetablere fiskebestande, som kommer ind til kysterne, bør derfor også indgå i overvejelserne om hvilke redskabstyper, der skal indgå i et segment for bæredygtigt kystfiskeri. Det er i hvert fald ikke et nyt argument, opfundet af miljøorganisationer, at trawling skader fiskebestandenes livsgrundlag. I 1950 konkluderede en krogfisker fra Klitmøller: og hvad der er allerværst er, at de ødelægger Bunden med deres svære Redskaber; saa Fiskene ikke kan trives, hvor disse Søens Plovmænd har arbejdet. (Vestjysk Fiskeritidende ) 5
6 Danmarks Fiskeriforenings i arbejdsgruppen fremførte argumenter om, at der ikke kan fanges betydelige mængder demersal og bentisk fisk med snurrevod og garn er ikke korrekt og i strid med havfiskeriforeningens argumentation gennem sin egen historie. Det var først, da de danske havfiskere tabte slaget imod de udenlandske trawlerrederier, og flere danske konsumkuttere riggede om fra snurrevod til trawl, at fiskeriforeningen begyndte at forsvare det trawlfiskeri, som den hidtil havde bekæmpet som miljøskadeligt. Det kan i den forbindelse være oplysende, hvordan formanden for Vestjysk Fiskeriforening gennem mange år Claus Sørensen i 1944 skrev i en berømt artikel med titlen: Hvad kan der gøres for at bevare en god og ydende Fiskebestand i Havene omkring Danmark?(Vestjysk Fiskeritidende ) Jeg citerer kun et lille afsnit, som Claus Sørensen i den øvrige artikel grundigt begrunder med argumentation for hvilke fangstformer, der er naturskånsomme og bæredygtige, og hvilke der ikke er det: Engelske, tyske, hollandske og belgiske Trawlere ødelagde fuldstændig Bestanden af Fisk i Nordsøen, før den nuværende Krig, og de vil gøre det igen, hvis der ikke bliver truffet overenskomst om kun at drive fiskeri i Nordsøen med Snurrevaadet som det eneste Bundredskab, der er tilladt. (Kunsten af Overleve. Nord 1997:7, p.104) Situationen i dag svarer i mange farvande til den, havfiskeriforeningen advarende forudsagde gennem mange års internationale debat om fiskeriets bæredygtighed. De i den aktuelle arbejdsgruppe fremførte argumenter må for fiskeriforeningens vedkommende hvile på den klassiske interesse i at beskytte en fangstform, man nu benytter sig af og har gjort sig afhængig af uanset om det ville være mere optimalt at benytte en anden og på lang sigt mere bæredygtig. I øjeblikket gives bundtrawlfiskeriet kunstigt økonomiske fortrin ved, at dieselolie til fiskeri er afgiftsfritaget og olieforbruget er den primære omkostningsbarriere for bundtrawling, pga. dette fiskeris høje brændstofforbrug. Vod- og garnfiskeriernes lille energiforbrug kommer derfor ikke dette fiskeri til gavn i konkurrencen med bundtrawling. Så længe bundtrawling vinder frem og er så udbredt som det i dag er blevet, er det ikke at forvente, at Danmarks Fiskeriforening bliver politisk i stand til aktivt at medvirke til at fjerne trawlingens kunstige fortrinsstilling. Støtteordninger, der har til formål at begrænse fiskeriets brændstofforbrug ved at give økonomisk støtte til mere energieffektivt maskineri giver alt andet lige også størst fordel til trawling, og jo større trawlere desto større fordele får de. 6
7 Af hensyn til fiskebestandene kan man derfor med fordel fjerne disse former for fortrinsstilling af det mest energitunge og mindst naturskånsomme fiskeri. Sorry. Initiativer til sikring af kvoter til kystfiskeri Den nuværende kystfiskerordning kom ikke til at danne det segment, som tilsvarende ordninger i f.eks. Norge har skabt, og som var nødvendigt, hvis man skulle have sikret kystfiskeriet imod, at dets kvoter kunne opkøbes af de store kutterejere. Et segment indebærer, at kvoten ikke kan flyttes til et andet segment. Den nuværende kystfiskerordning blev lanceret med det motto, at de små kan købe de store, men de store kan ikke købe de små. Det lød lovende. Hensigten blev imidlertid undermineret i selve ordningens design ved, at kystkvoterne kunne tages ud af ordningen med 3 års mellemrum og de store redere derfor i realiteten fik mulighed for frit at opkøbe kystfiskernes kvoter, hvilket også er sket i stor stil og fortsat finder sted. Der blev derfor ikke skabt et marked for kystkvoter baseret på en prisdannelse indenfor kystfiskeriet. Mottoet blev vendt til sin modsætning, de store køber de små, mens de små ikke kan købe af de store. Det skyldes ikke fiskeriets relative rentabilitet, men at de store og velkonsoliderede selskaber har meget store fordele på finansmarkederne (European Fisheries at a Tipping Point, Murcia Universidad 2012). Derfor er dette hul i kystfiskerordningen den direkte og vigtigste årsag til, at de unge kun yderst sjældent har mulighed for at etablere sig i kystfiskeriet, mens de rederier, der køber op, er selskaber, der har finansielle fordele. Der er således større rederier som kan låne til 1.9 % ved at have særdeles velhavende medejere med stor sikkerhedsstillelse overfor bankerne, mens en rente på mindst 5-7 % er mulig for en normalt velkonsolideret fisker. Det betyder, at ingen ung kystfisker kan konkurrere på kvotemarkedet med de finansielt stærke selskaber. Derfor overtager disse stille og roligt kvoterne. Finansmarkedet har således direkte indflydelse på kvotemarkedet, og denne indflydelse forstærkes af et særdeles liberalt kvotelejemarked i og udenfor puljerne, hvor det er muligt at udleje sine kvoter til fartøjer, som mangler kvoter. Det betyder, at investorer kan finansiere deres kvoteopkøb ved udlejning. Som dokumenteret i ph.d.-afhandlingen Captains of Finance (Kbh.Universitet 2013) forstærkes mulighederne for at trække en ekstraprofit ud af fiskeriet ved lejemarkedets sammenhæng med fiskemarkedet, hvor prissvingninger forplanter sig til 7
8 lejemarkedets og kvotemarkedets prisdannelse og giver gunstige mulighedsbetingelser for, at kapitalstærke spillere kan købe op, når salgspriserne på kvoter er lave, og sælge i perioder, hvor kvoterne når deres top-value. Denne intime sammenhæng imellem de fire forbundne markeder gør, at det ikke (som konventionel økonomisk tænkning forventer) er det samfundsmæssigt mest optimale fiskeri, der samler kvoterne, men de aktører, der har ressourcerne til at spille på fiskeriernes uensartede og derfor spekulationsegnede konjunkturudsving. Det er nødvendigt at skærme kystfiskeriet imod denne mekanisme, hvis man vil forhindre, at kvoterne fortsat forsvinder ud af kystfiskeriet. Dette er f.eks. hensigten med den norske segmentering, selvom også denne i praksis har svært ved at forhindre den finansielle trafik. En almindelig profitdreven kvoteudlejer vil sørge for at tilegne sig ressourcerenten og ethvert ekstra overskud, det i løbet af et år viser sig muligt at høste, ved at maximere sin udlejningspris. Derved fratages kvotelejeren (der typisk er kommet til efter kvoternes initiale uddeling) muligheden for at skabe sig en opsparing, der gør det muligt at konsolidere sig og investere i egne kvoter. Det er konsekvensen af privat ejede kvoter. Hvis en tilsvarende kvote derimod ejes og udlejes af en fond, hvis formål ikke er afkast, men f.eks. at sikre kvoter til naturskånsomt og/eller kystnært fiskeri, så vil det være muligt at sætte en udlejningspris, som gør det muligt for unge fiskere at starte fiskeri, spare op og konsolidere sig i fiskeriet. En sådan fond kan være statsejet, selskabsejet eller en erhvervsdrivende forening. Fondens formålsparagraf kan indrettes til at sikre kvoter til det ønskede fiskeri. Den kan være almennyttig i stedet for profitdreven, hvis dens vedtægter og driftsmidler tillader det. Vi har i Danmark erfaringer med én sådan anpartsejet kvotefond, der qua sine vedtægter fungerer som en andelsorganiseret erhvervsdrivende forening, hvis medlemmer er kystfiskere. Den har det almennyttige formål at sikre et lokalt kystsamfund kvoter til bæredygtigt kystfiskeri. Samtidig har vi erfaringer med en statslig kvotefond, hvis formål er at sikre kvoter til fiskere, der ikke selv har tilstrækkelige fangstrettigheder. Det er det såkaldte rationsfiskeri, der stiller rationerede kvoter til rådighed for alle fartøjsejere, der i et farvand har opfisket deres egne kvoter på rødspætter. Denne fond er grundlagt på de såkaldt uudnyttede mængder i de pågældende farvande, der stod til Danmarks rådighed, da Ny Regulering blev indført. Endelig har vi erfaringer med kvoteejende aktieselskaber i puljerne, der har til formål at sikre aktieejerne kvoterettigheder og (da de er 8
9 aktieselskaber) at sikre investorerne udbyttet af kvoternes potentielle værditilvækst ved rettidige køb og salg af aktierne. Når formålet er at sikre kvoter til naturskånsomt kystfiskeri er den statsejede og den lokalsamfundsejede form de to relevante varianter at arbejde med. Ved bevidst udformning af deres almennyttige formål kan de udvikles, så de sammen kan fremme et fælles formål. Det kan udmærket være at sikre kvoter til naturskånsomt kystfiskeri: 1. Den statsejede variant kan styres politisk, dvs. dens formål kan indrettes efter en vedtagen prioritering, og dens midler kan øges ved f.eks. at blive forsynet med ressourcer fra afgifter på den almindelige handel med kvoter, fra ikke privatiserede danske fiskerettigheder, fra kvoter der hidtil har dækket forventet udsmid, fra udlejning af sine kvoter, fra lån (i f.eks. pensionsfonde mv.) og udstedelse af obligationer med statslig sikkerhedsstillelse, etc. Alle disse midler kan bruges til opkøb og akkumulation af kvoter til kvotefonden med henblik på at fremme dens specifikke formål. En sådan fond kan have en bestemt prispolitik, som gør det muligt for unge fiskere at leje kystkvoter til en pris der gør det muligt ved fiskeri også selv at skabe opsparing til at etablere sig som selvstændig i et segment for naturskånsomt kystfiskeri. Den kan også have til formål at øge sin kvoteportefølge med henblik på at øge segmentets samlede kvotemængde. I så fald sættes lejepriserne ikke væsentligt lavere end i puljerne, men giver et overskud, som kan investeres i yderligere kvotekøb til fonden og forbeholdes kystsegmentet. 2. Den i et lokalsamfund fællesejede kvotefond kan styres af de lokale fiskere i fællesskab, således at de kollektivt tager ansvar for, at kvotens forvaltning og fordeling tager højde for de særlige lokale forhold. Thorupstrand Kystfiskerlaug er et erfaringsrigt eksempel på dette. Lauget har til formål at sikre kvoter til bæredygtigt kystfiskeri fra Thorupstrand. Dets medlemmer hæfter med deres indskud for laugets lån til køb af de fælles kvoter, som lejes ud til medlemmerne. Lejen fastsættes af laugets behov for at kunne betale renter og afdrag på sine lån til kvotekøb. Alle der driver naturskånsomt kystfiskeri fra Thorupstrand kan blive medlem af lauget og får dermed lige ret og pligt til at leje og bruge af laugets kvoter. Der er ikke en eksklusiv kreds af ældre ejere, som tjener på, at de unge kommer ind i lauget, da det er lauget der ejer kvoterne, da man selv skal deltage i fangsten af de kvoter, man lejer, og da 9
10 lejen er ens for alle. Eksemplet har vist, at denne løsning kan bane vej for, at unge kan starte fiskeri og videreføre kystfiskeriet, samt at de lokalt tager ansvar for kvotefondens forvaltning til gavn for det stedlige kystfiskeri og for den lokale rekruttering til kystfiskeriet (The Need for Common Goods for Coastal Communities, Han Herred Havbåde 2011). De forskellige fordele ved de to modeller kan supplere hinanden ved, at en statslig kvotefond uddelegerer/udlejer dele af sin kvoteportefølge i et farvand til det eller de lokale kvotelaug, som fiskerne har mulighed for at oprette og forvalte med det formål at sikre kvoter til bæredygtigt kystfiskeri. Derved kan den statslige mulighed for at skaffe og skabe midler til kvotekøb (i et marked hvor kapitalstærke investorer ellers står for stærkt til at kystfiskerne kan være med) kombineres med de lokale kvotelaugs evne til at give fiskerne mulighed for at tage ejerskab til kystfiskeriets forvaltning og rekruttering på bæredygtige måder, der tager højde for de særlige lokale forhold. Initiativer til sikring af bæredygtige kystfiskersamfund Med kombinationen af en overordnet statslig kvotefond og dennes distribution af kvoter til lokale kvotefonde, der lever op til den statslige fonds vedtægtskrav, er der taget et væsentligt skridt til sikring af en kystfiskerordning, der kan designes, så den optimerer de betingelser, der på stærkt varierende måde er vigtige at tage højde for i de vidt forskellige arter af kystsamfund, vi har i både de ydre og de indre farvande. En væsentlig baggrund for de uløste konflikter i det hidtidige kystfiskerudvalg er kontrasterne imellem de lokaliteter, hvor nogle få enkeltmandsfartøjer driver kystnært fiskeri og de lokaliteter, hvor et helt kystsamfund er baseret på et partsfiskeri, der strukturerer en flåde af kystbåde, hver med flere mands besætning og løbende rekruttering af unge familier til partsfiskeriet. Værst kom denne modsætning til udtryk, da et flertal af kystfiskerudvalgets medlemmer (fra den førstnævnte slags lokaliteter) vedtog, at partsfiskerne ikke længere skulle have stemmeret til valg til kystfiskerudvalget og de største kystfiskersamfund i Danmark derved mistede sin repræsentation i udvalget, der hidtil havde været en partsfisker. Men de fleste efterfølgende uoverensstemmelser hidrører også fra disse bagvedliggende kontraster. Derfor er det vigtigt, at et fremtidigt kystfiskersegments kvotefond indrettes, så den på det lokale niveau kan tage højde for de stedlige forhold. I Thorupstrands tilfælde drives hver båd typisk af 3 partsfiskere, hvorved henholdsvis båden, redskaberne og hver mand får 20% af indkomsten. Det fordrer, at hver familie 10
11 har fangstrettigheder, således at bådejerne ikke blot betragter den øvrige besætning som ansatte uden krav på del i det, selve kvoten kaster af sig. Derfor deltager samtlige partsfiskere (uanset om de har andel i en båd eller ej) ligeligt i Thorupstrand Kystfiskerlaug, hvori de hæfter en for alle som alle for en efter traditionelt andelsprincip for renter og afdrag på de lån, lauget har taget til køb af fællesskabets kvotefond. I lauget har hvert medlem en stemme og lige brugsretspligt til laugets kvoter. På årlige uddelingsmøder fordeles kvoterne efter ønske, således at de der ikke har brug for fuldt skod (dvs. hele sin andel af kvoten) lader de andre deles om resten af den part, de har ret til. Man betaler i årets løb for den kvotemængde, man har ønsket og fået tildelt det år. Hver fisker bidrager derfor som laugsmedlem med kvote på den kystbåd, hvor han er besætningsmedlem, og modtager sin part af bådens fiskeri. En ung mand bliver således et attraktivt besætningsmedlem at få ombord ved at blive medlem af kvotelauget, og han får kreditværdighed i den lokale sparekasse ved at have fangstrettigheder i lauget, når han vil låne til køb af egen kystbåd. Det er til uvurderlig gavn for rekrutteringen af unge fiskere, at de har mulighed for at tage initiativ til at blive laugsmedlem og tage medansvar for kystsamfundets fælles kvotefond. At dette ikke finder sted i de fleste kystsamfund efter Ny Regulerings indførelse er en væsentlig forklaring på den manglende tilgang af unge familier. Hvor denne partsfiskerkultur ikke længere eksisterer, vil bådejeren (som med Ny Regulering fik bådkvoten forærende) før udbetaling af løn til sine ansatte kunne vælge at fratrække et beløb til sig selv svarende til det, det ville koste at leje kvoten. Og den øvrige besætning vil få en procentdel af den resterende indtjening, men ikke længere være fiskere i FKA-systemets forstand. Derfor forestiller medlemmer af kystfiskerudvalget fra lokaliteter af denne art sig heller ikke, at besætningsmedlemmer skal have tildelt andele af den statsligt ejede kystfiskerfond. I ministeriet er Kystfiskerlaugets partsfiskerprincip derimod anerkendt ved, at laugets fælles kvotefond betragtes som samtlige medejende partsfiskeres fælles kvote, således at de alle er anerkendt som medlemmer af kystfiskerordningen, uanset at de (forhåbentlig kun midlertidigt) af udvalget er frataget deres stemmeret til sammensætningen af udvalget selv. 11
12 I lyset af disse kontraster er det en nødvendig nøgle til implementering af generelle standarder for naturskånsomt kystfiskeri, at fiskerne lokalt får mulighed for at indrette sig på måder, der svarer til den lokale organisationskultur og de stedlige naturgeografiske og biologiske mulighedsbetingelser for fiskeriets udøvelse. De hidtidige erfaringer viser yderligere, at de rene kystfiskersamfund er stærkt afhængige af hele værdikæden fra fangst til forbruger. De er især afhængige af, at væsentlige dele af værditilvæksten kan finde sted i kystsamfundet selv og så tæt på fiskeriet selv, at der skabes tilstrækkelig værdi til, at lokalsamfundet kan holde på sine kvoter og rekruttere unge fiskere til erhvervet. Her er to forhold afgørende: Det ene er evnen til at foretage de tilstrækkelige strukturrationaliseringer i kystens landingsanlæg, der er nødvendige for en konkurrencedygtig effektivitet samlet set. Det andet er evnen til at organisere en afsætning, der får kystfisken frem til forbrugeren som en højværdivare, hvis prismarginaler kommer de fiskere til gode, som satser på dagfanget højkvalitet og skånsomt fiskeri frem for volumenproduktion. Begge evner er afhængige af fiskeriets lokale organisationskultur, som blev omtalt ovenfor. Og afhængige af støttemuligheder i den kommende fiskerifond. Hvis vi vender tilbage til Jammerbugt i Skagerrak, så er kystfiskeriet i Thy og Vendsyssel flyttet til henholdsvis Hanstholm og Hirtshals, mens kystfiskeriet fra de tre hidtidige landingspladser i Han Herred gennem de sidste årtier er blevet koncentreret i Thorupstrand med de deraf følgende muligheder for at kvotelauget, fiskeriforeningen og bådebyggeriet går sammen om at udvikle et rationelt landingsanlæg midt i farvandet, der kan leve op til fremtidens standarder, kommunikation og afsætningsformer, som resultat. På basis af denne strukturrationalisering og partsfiskeriets organisationskultur kan der satses på at udvikle nye salgskanaler, som muliggør fiskernes egen markedsføring af skånsomt fanget kystfisk direkte til storbyforbrugere med det formål at skabe opsparing til fremtidens nødvendige investeringer i nyt udhalingsspil og ophalingsmaskineri mv. Kommende investeringer, der kan forudses nødvendige for at skabe fremtidens rationelle kystlandingsplads. Her er det afgørende om den lokale kvotefond, fiskeriforening og f.eks. værftet kan samarbejde, så værditilvæksten kommer kystsamfundet til gode og dets satsning på skånsomt højværdifiskeri får succes. Det forekommer at være en forudsætning for, at det stedlige kystfiskeri bliver i stand til at overleve og sikre sig eksistensberettigelse set i ministeriets helhedsperspektiv. 12
13 Der er således en nøje (men på kysterne forskellig) sammenhæng imellem, hvordan man griber satsningen på at sikre de lokale fiskebestande an, måden hvorpå den lokale kvotefond organiseres og måderne hvorpå afsætningen gribes an. Disse sammenhænge er afgørende at optimere på fleksibel vis i de kommende tiltag for et naturskånsomt kystfiskeri. 13
Hav i Balance A/S. (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri
Hav i Balance A/S (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri Figur er citeret fra: John Fowlie/denstoredanske.dk Skagerrak Hav i Balance A/S (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt
Læs mereFORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør
FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 2122 7243 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 19. feb 17 Høringssvar vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse
Læs mereThorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereRegeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.
Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.
Læs mereStructure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources
Structure and economy of the Danish coastal fleet Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi IFRO Udredning 2013/1 Instiut
Læs mereKystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid Thomas Højrup Thomas Højrup Udgivet af: Centre for State and Life-mode Analysis Karen Blixens
Læs merebruar 2009: De sidste kystfiskere også givet genlyd og rejst spørgsmål til debatten.
Krisen som udfordring. Om at falde fra hinanden eller i fællesskab tage skæbnen i egen hånd - et spørgsmål om strategi for bæredygtig brug af havets kystnære ressourcer. Thorupstrand Kystfiskerlaug, Han
Læs mereET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del Spørgsmål 329 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling) FLF alm. del Spørgsmål 329 Offentligt Til Fiskeridirektoratet Thorupstrand Fiskeriforening er blevet bekendt med for det første, at der
Læs mereThorupstrand kystfiskerlaug a.m.b.a.
Thorupstrand kystfiskerlaug a.m.b.a. Vider og vedtægter 1 Laugets formål er at: a. Fremtidssikre Thorupstrand. b. Gøre fiskeriet attraktivt for de unge. c. Lette de unges muligheder for at etablere sig.
Læs mereGreenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020
København den 8. november 2013 Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 Nærværende høringssvar beskæftiger sig med kapitel 6 i bekendtgørelsen: Særlig ordning for
Læs mereE-fish. Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme
1 CFP Reform: Resource conservation and Fleet management European Parliament Hearing 2010 E-fish Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme Indhold: Forbrugerperspektiv:
Læs mereHøring over udkast til revideret bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i
Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018-1410 / 3271576 Fiskeripolitisk Kontor (FPK) 13-07-2018
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereBemærkninger til høring om udkast til revideret bekendtgørelse om regulering af fiskeriet (j.nr )
Udenrigsministeriet EU og Fiskeriregulering Asiatisk Plads 2 København K Mail: fiskeri@lfst.dk spj@lfst.dk machmo@lfst.dk Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28
Læs mereHøring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i
Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28 NaturErhvervstyrelsen att. Lisbeth Nielsen Center for fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V H. C. Andersens Boulevard 37
Læs mereEn ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk 8. november 2013 En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk
Læs mereBILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet
Læs merePå vej mod naturskånsomt fiskeri
På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri Hvorfor naturskånsomt fiskeri? Amindelige fiskeredskaber i Europa Den marine biodiversitet er hastigt faldende, og fiskeriet er en vigtig
Læs mereTALEPUNKT. Indledning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Internationalt Fiskerikontor Sagsnr..: 7384/453118 Den 2. december
Læs mereVejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset
Læs mereVejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset
Læs mereRegeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.
Fødevareministeriet 26. oktober 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.
Læs mereDaværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:
Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt
Læs mereDet skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger
Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger Af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri maj 2016 Resume: Dansk kystfiskeri er under afvikling. Systemet med omsættelige kvoter er tilpasset
Læs mereHøring om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i (j.nr )
NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. Martin Chemnitz Mortensen/ Martin Andersen Nyropsgade 30 1780 København V Mail:fiskeri@naturerhverv.dk Dato:.20. februar 2017 Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia
Læs mereVejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk
Læs mereTAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation
2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT
Læs mereGode vaner! - for fangst og håndtering ombord...
Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... P A R T N E R Gode vaner for fangst og håndtering ombord på fartøjer i de tre vestkysthavne Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Gode vaner er udarbejdet
Læs mereHøsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.
Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser
Læs mereThe Danish Society for A Living Sea. EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247}
EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247} Indsendt af Landsforeningen Levende Hav Hemmedvej 59. Hemmed. DK-8585 Glesborg Danmark Indledning
Læs mereAnsøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er
Læs mereErhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i
Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018-1410 / 3271576 Fiskeripolitisk Kontor 13-07-2018
Læs mereDanske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter
Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereLangø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen
Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et
Læs mereEn lysere fremtid for fisk og fiskere
Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes
Læs mereAnsøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereKomplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007
Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig
Læs mereSUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.
Læs mereVedr.: Sagsnr.: , høringssvar til bekendtgørelse om regulering af fiskeriet , dateret den 11. oktober 2013
KYSTFISKERUDVALGET NaturErhvervstyrelsen Center for fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Korrespondancen er fremsendt til fiskeri@naturerhverv.dk Hirtshals, den 11. november 2013 Vedr.: Sagsnr.: 13-7131-000007,
Læs mereSociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne
Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst
Læs mereEsbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.
Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den
Læs mereVedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.
FORENINGEN FOR SKÅNS OMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 3051 0503 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 5. sep 16 Til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen cc.
Læs mereKystfiskeriet skal fremtidssikres til gavn for beskæftigelsen, lokal vækst og en bæredygtig udvikling.
Kystfiskeriet skal fremtidssikres til gavn for beskæftigelsen, lokal vækst og en bæredygtig udvikling. Rapporten er udarbejdet af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) i samarbejde med New Economic
Læs mereFiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet
Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,
Læs mereDansk kystfiskeri: Struktur og økonomi
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 09, 2015 Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Nielsen, Max; Larsen, Erling; Egekvist, Josefine; Abate, Tenaw Gedefaw; Nielsen, Rasmus ; Frost, Hans ; Kjærsgaard,
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereFremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv
Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.
Læs mereMSP Visioner for Færøerne
MSP Visioner for Færøerne Workshop Nordens Hus 15-16 nov. 2011 Ulla Svarrer Wang Senior rådgiver Fiskeriministeriet, Færøerne Færøerne Areal ca. 1400 km(2) Havareal: 274.000 km(2) Fiskeri - vigtigste industri
Læs mereVejledning til landings-pligten for Østersøen
Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs merePrivate Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?
Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereErhvervsfiskerkravene
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 607 Offentligt Modtaget 31. maj 2016 Erhvervsfiskerkravene 60 % af bruttoindkomsten skal komme fra erhvervsfiskeri. - Hovedregel:
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sag: 369/139221
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 307 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 2005 Sag: 369/139221 19. august Med henvisning
Læs mereReferat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A
Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Marine Ingredients Denmark: Danske Fiskeauktioner: Pelagisk
Læs mereNORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN
NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN Tak for muligheden for at tale her på den Nordiske Workshop. Hanstholm Fiskeauktion er glade for at vi har fået muligheden for at
Læs mereflexinvest forvaltning
DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,
Læs mereHavbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet
Havbådene tilbage til Nr. Vorupør - med skruen i vandet Der var engang... Prospekt, udarbejdet af foreningen Vorupør Havbåde med støtte fra bl.a. Vesterhavscafeen, Vorupør Landingspladsen ApS Vorupør Vognmandsforretning
Læs mereVejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen
Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen Version 3.0 af XX. 2019 Indledning: Siden den 1. januar 2015 har alle fangster af industriarter og pelagiske
Læs mereVejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter
Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og
Læs mere1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPE OM KYSTFISKERI 22. MAJ 2013 RAPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM KYSTFISKERI Indhold 1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 2.1. Økonomi og beskæftigelse
Læs mereVejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter
Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte
Læs mereReferat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. maj 2014 kl i NaturErhvervstyrelsen, lokale K-514
Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. maj 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale K-514 Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: Pelagisk PO: DTU Aqua: NaturErhvervstyrelsen:
Læs mereGranskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V
Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser
Læs mereReguleringens rationale
Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for
Læs mereHøringsnotat ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i
Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2017-44086 / 2954541 Fiskeripolitisk Kontor (FPK) 23-01-2018
Læs mereMarts Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)
Marts 2017 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Forord I denne vejledning kan man læse om de regler, der gælder for godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede
Læs mere291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07
291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med
Læs mereSamrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereSorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mereBekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006
Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 Bekendtgørelse om indplacering af fartøjer og tildeling af fangstrettigheder med henblik på ny regulering af nogle fiskerier fra 2007 samt visse vilkår for ordningen
Læs mere1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.
Læs merePrisen på sild og makrel kvoter
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 267 Offentligt Fødevareøkonomisk Institut, FOI Afdeling for Fiskeriøkonomi og -forvaltning 27. juni 2005 Notat angående: Prisen
Læs mereMedarbejderinvesteringsselskaber
- 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte
Læs mereMAD Middag på Vendia Bryghus DESIGN Danske møbelklassikere i Polen MED MERE Grandprix og Weekendkryds
MAD Middag på Vendia Bryghus DESIGN Danske møbelklassikere i Polen MED MERE Grandprix og Weekendkryds LØRDAG 19. JANUAR 2013 Thomas Højrup foran havbådene i Thorupstrand. I den lokale dialekt er der bevaret
Læs mereTilskudsordninger under EU s Hav og Fiskerifond (EHFF)
Tilskudsordninger under EU s Hav og Fiskerifond (EHFF) Koordinatortræf 28 november 2018 Poul Tørring. Facilitator EHFF EHFF mål og midler 1. Overordnet mål at fremme vækst i økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt
Læs mereBeretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri
Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri Af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke fremgår det, at aftaleparterne i foråret 2016 ville gennemføre et servicetjek af fiskeriområdet. Idet
Læs mereNy selskabslov, nye muligheder
Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i
Læs mereNy fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012
Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening
Læs mereFolketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mere1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPE OM KYSTFISKERI 22. MAJ 2013 RAPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM KYSTFISKERI Indhold 1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 2.1. Økonomi og beskæftigelse
Læs mereFå mere til dig selv med SaxoInvestor
Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og
Læs mereHistorie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt
Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret
Læs mereBeretning. en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri
2016-17 Beretning af almen art nr. 2 Offentligt Beretning nr. 2 Folketinget 2016-17 Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. december 2016 Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.2. Fiskeripolitisk kontor Sagsnr.: 11886 Den 25. oktober 2011 FVM 944 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse
Læs mereFiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler
Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører
Læs mereUddelingspolitik Spar Nord Fonden
Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser
Læs mereHvordan får jeg penge til fartøjet?
Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan
Læs mereVilkår og betingelser Short Handel DEGIRO
Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...
Læs mereN O TAT. Evaluering af udviklingsprogram EFF 2007-2013. Fiskerihavnes rolle i sektoren
Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 33 70 31 37 Giro nr. 200 30 31 N O TAT Bjarne Løf Henriksen blh@danskehavne.dk Dir. 3370 3441 www.danskehavne.dk 3. oktober 2014 Evaluering af udviklingsprogram
Læs mereRedegørelse om samfundsansvar 2012
Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen
Læs merePolitisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling
Departementet for Finanser Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Rejeseminar Søndag den 27. April 2008 1. Hvad laver vi egentlig her? - Selvstyrekommissionen - fast bloktilskud
Læs mere