D a n s k e rne vil have mere tid til sig selv

Transkript

1 LO S NYHEDSBREV Tid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Danskerne vil have mere tid til sig selv En ny Gallup-undersøgelse udført for LO s nyhedsbrev Udspil afslører, at danskerne ikke vil bruge mere tid på børnene. Derimod står egne fritidsintere s- ser øverst på ønskesedlen. EU skærper regulering af det kemiske arbejdsmiljø EU har netop godkendt revisionen af det såkaldte præparatdirektiv. Det betyder store forbedringer for arbejdsmiljø i alle EU-landene. Også i Danmark. Ny skattereform skal lettes mere for lavtlønnede Regeringen har fremlagt sin pinsepakke. Med få justeringer kan det blive et godt værktøj, der kan sikre velfærde i fremtiden. Holdningen Af LO s formand Hans Jensen.11 Regeringens pinsepakke bør ikke vedtages uden justeringer, mener LO s formand Hans Jensen. D a n s k e rne vil have mere tid til sig selv Står valget mellem lønforhøjelser eller mere fritid, så er danskerne splittet i to næsten lige store grupper - men ønsket om mere fritid vejer en anelse tungere. Og især for kvinderne. Til gengæld vil mere fritid ikke nødvendigvis komme børnene til gode. Vi ønsker bedre tid til at pleje os selv og vore fritidsinteresser, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for Udspil Forårets storkonflikt på arbejdsmarkedet kom til at stå i fritidens og feriens tegn. Seks ugers ferie var det krav, som gik igen og igen, inden regeringen greb ind, og leverede to fridage til alle og tre omsorgsdage til børnefamilierne. En ny Gallup-undersøgelse foretaget efter konflikten for LO s nyhedsbrev Udspil viser, at holdningerne før og efter konflikten i udpræget grad gælder LO-medlemmerne. Men ideen om en ekstra ferieuge er ikke det sikre hit, som man måske ellers kunne formode. I undersøgelsen fik et repræsentativt antal lønmodtagere stillet spørgsmålet Forestil Ekstra ferieuge eller mere fordelt fritid til hverdag? Alle Mænd Kvinder En ekstra ferieuge Bedre tid til hverdag Ved ikke Kilde: Udspil og Gallup Dem, at De have muligheden for at vælge mellem en ekstra ferieuge eller at fordele denne efter eget valg. 46 pct. af de adspurgte ville på stedet vælge en ekstra ferieuge, mens 47 pct. ville fordele den ekstra uge hen over arbejdsåret. Ses alene på LO-medlemmerne skifter billedet, idet halvdelen - 49 pct. - ville vælge den hele uge, mens kun 46 pct. ville fordele den ekstra fritid. Forskellen mellem mænds og kvinders svar er også undersøgt. 51 pct. af de adspurgte kvinder ville vælge at fordele den ekstra fritid, mens 43 pct. ville prioritere en samlet sjette ferieuge. For mændenes vedkommende tæller den sjette ferieuge mere, idet 49 pct. af de 10. juni 1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: Udspil@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen(DJ), Michael Bræmer(DJ), Trine Hammershøy, Dorte Monggaard(DJ), Peder Munch(DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 Hvordan er børnefamiliernes kår? pct adspurgte mænd ville vælge ferieugen mod 43 pct., der hellere ville fordele tiden. Står valget mellem en lønforhøjelse og ekstra ferie vælger godt 39 pct. af os lønforhøjelsen, mens 50 pct. vil vælge den ekstra frihed. Dog vil mænd være mere tilbøjelige til at se på muligheden for lidt ekstra i lønningsposen, idet undersøgelsen viser, at hele 44 pct. ville vælge lønforhøjelsen, mens 45 pct. ville prioritere mere fritid Er bestemmelsen med 3 ekstra omsorgsdage rimelig? pct. 5 Rimeligt med omsorg s d a g e Regeringens indgreb i storkonflikten førte til, at lønmodtagere med hjemmeboende børn under 14 år fremover får tre (to i år og en til næste år) omsorgsdage. Det har i tiden efter indgrebet været diskuteret, hvorvidt denne forskelsbehandling er rimelig. Udspils undersøgelser viser, at der er opbakning til begrebet omsorgsdage. I alt 55 pct. af de adspurgte mener, at det er rimeligt med tre omsorgsdage til lønmodtagere med hjemmeboende børn under 14 år. Men ikke desto mindre er der et stort mindretal på hele 40 pct., der ikke finder det rimeligt. Det er hovedsageligt lønmodtagere uden egne børn, der har svært ved at se det rimelige i, at børnefamilierne nu får tre omsorgsdage. 43 pct. af lønmodtagerne uden egne børn finder det ikke rimeligt at tildele børnefamilierne omsorgsdage. Dog er der også i denne gruppe et flertal på 52 pct., der kan se det rimelige i ordningen. I det hele taget ser det ikke ud til, at danskerne finder børnefamiliernes vilkår så urimelige, som det ellers kan se ud i den offentlige debat. Hele 73 pct. mener, at børnefamiliernes vilkår er rimelige eller gode. Kun hver femte mener ikke, at børnefamiliernes vilkår er gode. Disse tal gælder, uanset om svaret er givet af folk med børn eller ej. Stort set er billedet konsistent for alle grupper af adspurgte i undersøgelsen. Hvad er det De især gerne vil have mere tid til? Alle Mænd Kvinder Hobby/fritidsinteresser Kilde: Udspil og Gallup 5 Familie Praktiske gøremål (rengøring, tøjvask, madlavning) Børn Venner Sove Se fjernsyn Andet Ved ikke Kilde: Udspil og Gallup Side 2

3 Vil bruge tid på os selv LO Udspil s Gallup-undersøgelse viser også, at danskerne åbenbart mener, at den bruger tilstrækkelig tid på arbejde og familie/børn. Direkte adspurgt hvad eventuel ekstra fritid skal anvendes til hedder topscoreren nemlig hobby- og fritidsinteresser. Hele 46 pct. af de adspurgte anfører i hvert fald det som hovedformålet med at vinde mere tid. Næstefter hobbyinteresser kommer hensynet til familie med 37 pct., praktiske gøremål med 26 pct. og først på en fjerdeplads kommer børnene med 24 pct. I bunden over listen over de ting, som vi gerne vil have mere tid til, kommer tid til venner (19 pct.), at sove (3 pct.) og endelig ønsker kun 2 pct. mere tid til at se fjernsyn. Igen er der store forskelle mellem mænds og kvinders svar. Eksempelvis ønsker 31 pct. af kvinderne mere tid til praktiske gøremål, mens kun 22 pct. af mændene kan skrive under på det samme ønske. Desuden er der lidt flere kvinder end mænd, der ønsker mere tid til deres børn, nemlig 28 pct. kvinder mod 19 pct. mænd. En mulig konklusion er, at kvinder oplever et større ansvar for de praktiske gøremål i hjemmet i forhold til mændene, og derfor er mere opmærksomme på sammenhængene mellem arbejdsliv og familieliv. Men disse forskelle fjerner ikke et helhedsindtryk, der fortæller, at danskerne er rimeligt tilfredse med sammenhængen i deres tidsforbrug. I hvert fald i forhold til hvor megen tid, der går til arbejde og hvor megen tid, som de har behov for at tilbringe sammen med deres børn. Men prisen for en nogenlunde ordentlig sammenhæng mellem arbejdslivet og familien er åbenbart, at mange må trappe ned i forhold til egne fritidsinteresser. Yd e r l i g e re information: LO-konsulent Claus M. Mikkelsen på telefon Yd e r l i g e re kommentarer: LO s næstformand Tine Aurvig Brøndum på telefon Side 3

4 EU og arbejdsmiljøet EU skærper regulering af det kemiske arbejdsmiljø EU har netop vedtaget forandringer af præparatdirektivet, der betyder store forbedringer for arbejdsmiljøet på europæiske arbejdspladser. Direktivet betyder skærpede mærkningsregler, brugsanvisninger fra leverandøren kommer til at gælde i alle EU-lande, og desuden vil direktivet fremover omfatte pesticider EU s erhvervsministre har nu vedtaget en såkaldt fælles holdning til EU-Kommissionens forslag om revision af præparatdirektivet. Det betyder et højere beskyttelsesniveau for både miljø og sundhed. Det nye direktiv indeholder på tre væsentlige områder forbedringerdet første er direkte affødt af danske krav. De tre områder er: De danske krav om leverandørbrugsanvisninger for kemikalier kommer nu til at gælde i alle EU-landene. Det betyder grundige oplysninger om kemikalierne, der kan sikre sundhed og miljø. Der indføres en miljøfaremærkning på farlige produkter, som skal bidrage til, at disse produkter ikke ender i naturen. Direktivet vil fremover omfatte pesticider med en langt bedre mærkning. Det var derfor en særdeles veltilfreds dansk erhvervsminister, der kunne notere: - Der er tale om et væsentligt skridt for hele EU - og selv for Danmark er der på nogle områder tale om forbedringer. Sagen viser, at EU for alvor har indstillet sig på kravet om et højt beskyttelsesniveau, sagde erhvervsminister Pia Gjellerup (S). Styrket EU-indsats på arbejdsmiljøområdet Det er ikke første gang, at Danmarks anstrengelser for at udvide EU s farlighedsbegreb har båret frugt. Med de sidste ændringer af EU-direktiverne er der taget endnu et stormskridt i retning af det danske farlighedsbegreb. Den danske arbejdsmiljøregulering har hidtil anset flere kemiske produkter for at være farligere end EU. Det drejer sig specielt om de produkter, der indeholder små mængder af organiske opløsningsmidler. Det betyder, at Danmark stiller krav om leverandørbrugsanvisninger til flere kemiske produkter, end EU hidtil har gjort. Med den sidste revidering af de europæiske regler er en stor del af de kemiske produkter, som Danmark har anset for at være farlige, nu omfattet af EU s regler for, hvad leverandører skal oplyse erhvervsmæssige kunder om, når der skal arbejdes med kemikalier. Det betyder konkret, at der nu udestår omkring 600 kemiske produkter, som ikke er omfattet af EU-reglerne, men som vi i Danmark regulerer som farlige kemiske produkter. Side 4

5 Det drejer sig om ca. 300 kemiske produkter, som indeholder organiske opløsningsmidler, ikke er klassificeret som sundhedsfarligt og om ca. 300 kemiske produkter, som indeholder isocyanater eller epoxy i meget små mængder. Til gengæld betyder udvidelsen af det europæiske farlighedsbegreb, at også de danske definitioner af farlige produkter bliver udvidet, fordi EU-reguleringen inddrager andre typer af stoffer og materialer, end dem Danmark hidtil har anset for at være farlige. Det ser primært ud til at være rengøringsprodukter, maling/lakker og smøremidler forskellige kemiske produkter på markedet Der findes ca produkter på det danske marked. Danmark og EU er enige om, at ca kemiske produkter må anses for at være farlige, og derfor skal være forsynet med en brugsanvisning. Derudover betyder de danske særregler, at yderligere kemiske stoffer og materialer også må anses for at være farlige - og derfor også skal være forsynet med brugsanvisning. Det nye EU-forslag betyder, at den europæiske definition bliver udvidet med yderligere mindst produkter, hvoraf ca er identiske med det udvidede danske farlighedsbegreb. Danmark har tidligere fastholdt sit krav til leverandørbrugsanvisninger, selv om EU-reglerne juridisk set måske kunne betyde, at vi ikke med henvisning til EU-regler kan kræve sikkerhedsdatablade for de produkter, som er omfattet af vore udvidede farlighedsbegreb. Det har EU taget til efterretning. Der er altså en lang række danske virksomheder, som har været omfattet af kravet om brugsanvisninger alene på baggrund af danske regler, og dette har bl.a. været muligt, fordi den kemiske industri har givet udtryk for at, det ikke var noget problem at levere de oplysninger, de danske myndigheder efterlyste. Med udvidelsen af det europæiske farlighedsbegreb bliver der nu EU-regelgrundlag for fortsat at kræve disse leverandørbrugsanvisninger og samtidig vil der være en række virksomheder, som vil blive stillet over for krav om at skulle udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger på flere kemiske produkter. B e d re regler om sikkerh e d s d a t a b l a d e EU har udbygget sine regler for sikkerhedsdatablade. Danmarks regler, der stammer tilbage fra 1983, fastlægger, at der stilles krav om oplysninger om 12 forskellige forhold omkring arbejde med farlige kemiske produkter. For en lang række lønmodtagere på danske arbejdspladser er de velkendte som de 12 punkter i arbejdspladsbrugsanvisningerne. EU s hidtidige regler for sikkerhedsdatablade er ikke fuldstændig identiske med de danske regler. EU stiller således krav om, at kemiske stoffer og materialer også må anses for at være farlige, når de belaster det ydre miljø, dvs. farligt for vandmiljøet og ozonlaget. Side 5

6 K o n s t ruktive forh a n d l i n g e r Det er nu lykkedes gennem konstruktive forhandlinger i EU at få overbevist medlemslandene om de klare fordele ved at have en skærpet regulering på det kemiske arbejdsmiljø. Der er ingen tvivl om, at de danske myndigheder og parterne har lagt store ressourcer i at få udvidet det europæiske farlighedsbegreb. Det har enkelte steder givet anledning til kritik, at de danske myndigheder og parter har brugt ressourcer på den europæiske arbejdsmiljøregulering i stedet for at koncentrere sig om de nationale regler. Det er dog et noget snævert perspektiv på arbejdsmiljøreguleringens internationale betydning. Med de europæiske regler fjerner vi en række af de incitamenter, der kan være for at flytte produktioner til andre lande, hvor der stilles lavere krav til det kemiske arbejdsmiljø. De nye EU-regler er ikke blot en klar fordel for lønmodtagerne i andre medlemslande, men også en fordel for danske lønmodtagere. De indrømmelser, som EU har givet Danmark undervejs i de sidste års arbejde med udvidelse af farlighedsbegrebet, betyder, at det er meget vanskeligt at argumentere mod EU-medlemskabet på baggrund af arbejdsmiljøfaglige argumenter. Også den nye miljøgaranti i Amsterdam-traktaten udvider mulighederne for en progressiv arbejdsmiljøregulering i hele Europa, hvor Danmark også vil se klare forbedringer af den nationale arbejdsmiljøregulering. Den nye miljøgaranti betyder, at EU-Kommissionen får pligt til at sikre en progressiv udvikling af arbejdsmiljøreguleringen. Yderligere information: LO-konsulent Jan Toft Rasmussen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Marie-Louise Knuppert på telefon Side 6

7 Pinsepakken Justeringer er nødvendige Regeringens pinsepakke rammer lønmodtagere unødigt hårdt. Derfor anbefaler LO, at regeringen justerer pakken på ni væsentlige punkter. Det vil sikre, at især unge og nyetablerede familier undgår at måtte gå fra hus og hjem - og dét uden at sætte det overordnede mål over styr: Nemlig at styrke opsparingen Det overordnede problem i regeringens såkaldte pinsepakke er, at marginalskatten for almindelige lønmodtagere kun nedsættes med mere end to pct.point i et meget begrænset indkomstinterval. Desuden bliver den i øvrigt nødvendige reduktion af rentefradragets skatteværdi kun ledsaget af få personskattelettelser. Det vil ramme en del nyetablerede boligejere, som vil opleve en lovlig stor stramning af deres økonomiske råderum. Dette generationsproblem mener LO bør afhjælpes, inden Folketinget endeligt vedtager regeringens udspil. LO foreslår derfor en række justeringer, der har til formål at forbedre resultatet for en større gruppe almindelige lønmodtagere og samtidig begrænse byrden for børnefamilier, uden at svække det overordnede sigte: Nemlig at styrke opsparingen i samfundet. Et oplæg til sådanne justeringsforslag kan i følge LO se sådan ud: Forhøjelse af mellemskatteloft til kr. Øget topskat til 17 pct. og det skrå skatteloft hæves til 59 pct. Nedsatte el-afgiftsstigninger mv. Selskabsskattenedsættelsen begrænses Afskaffelses af friholdelsesbrøk i pensionsinstitutter mv. Fradrag fastholdes i bundskatten Ejendomsværdiskatten vokser med 0,5 pct.point Fjernelse af øvre grænse for værdi af fri firmabil Tvungen ATP-opsparing gøres solidarisk Øger den disponible indkomst Hvis forslagene vedtages, vil de medføre en stigning i statens indtægter på mellem 0,5 og 2 mia. kr. på kort sigt. På længere sigt vil afskaffelsen af friholdelsesbrøken dog aftage i betydning, og derfor er der en vis overfinansiering, så justeringsforslagene holder sig inden for regeringsudspillets samlede ramme. Justeringsforslagene vil umiddelbart øge husholdningernes disponible indkomst, men samlet set vil der næppe ske en forringelse af betalingsbalancen i forhold til regeringens udspil. Det skyldes, at forhøjelsen af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag som følge af, at bundskatten også fremover foreslås beregnet af skattepligtig indkomst (skønnes til ca. 1,8 mia. kr.), finansieres af højere ejendomsværdiskat, som er særlig egnet til at for- Side 7

8 bedre betalingsbalancen. F o rdelingspolitiske konsekvenser Foreløbige beregninger på fordelingskonsekvenserne af regeringens forslag viser, at det er ejerne - og specielt ejere med relativt stor gæld - der må betale prisen for regeringens nettoomlægning af skatterne. Almindelige faglærte og ikke-faglærte lønmodtagere i egen bolig med en vis gæld kan komme til at tabe på Bedre Balance. Det vil især gælde for nyetablerede boligejere. Til gengæld vinder langt de fleste lejere på omlægningen. Eksemplerne I eksemplerne er der medtaget tre forskellige lønmodtagertyper, nemlig Enlig faglært LO er (Årsløn kr. ) Enlig ikke-faglært LO er (Årsløn kr.) Faglært gift med ikke-faglært Lejere For lejerne er der ud over de ovennævnte forudsætninger tillige indlagt følgende: Nye grønne afgifter: kr. for faglært LO er, 800 kr. for ikke-faglært LO er og kr. for de gifte. Ejere For ejerne er der ud over de ovennævnte forudsætninger tillige indlagt følgen - de: Ejendomsværdi: kr. for ikkefaglært, kr for faglært og kr. for par. Prioritetsrenter: kr. for ikkefaglært, kr. for faglært og kr. for par. Nye grønne afgifter: kr. for faglært, 800 kr. for ikke-faglært og kr. for par. Effekter af»pinsepakken«for lejere Enlig Faglært Enlig ikke-faglært Ægtepar Ændring i disponibel indkomst i kr Pct.-ændring i disponibel indkomst 2,68 2,72 2,80 Effekter af»pinsepakken«for ejere Enlig Faglært Enlig ikke-faglært Ægtepar Ændring i disponibel indkomst i kr Pct.-ændring i disponibel indkomst -0,78-1,07-0,34 Det ses, at samtlige lejere vinder på skatteomlægningen. Derimod taber alle de viste ejertyperne på omfordelingen. Der er regnet med en gældsandel svarende til ca. 75 pct. af ejendomsværdien. Hvis gældsandelen er mindre, som det ofte vil være tilfældet for ældre boligejere, vil man kunne vinde på omlægningen. Generelt vil personer med lav lønindkomst og relativt store renteudgifter blive ramt af skatteomlægningen sammenlignet med personer med høj lønindkomst og kun meget få renteudgifter. Det skal bemærkes, at regeringen i sit forslag har lagt et forhøjet befordringsfradrag ind for lavindkomsterne. Forhøjelsen aftrappes, når indkomsten før træk af arbejdsmarkedsbidrag overstiger kr. og bortfalder helt for indkomster over kr. Hvis LO s justeringsforslag vedtages af Folketinget, vil de ovenfor fremhævede familietyper blandt ejerne gå nogenlunde fri af omlægningen. Skatten af deres løn sænkes, men det modsvares af lavere værdi af rentefradraget og højere grønne afgifter. Der vil dog stadig være en del - specielt nyetablerede ejere - der kommer til at tabe på omlægningen. I beregningerne er der ikke taget højde for regeringens forslag til forhøjelse af benzinafgifterne, der for gennemsnitlig bilejer kan betyde en ekstraudgift på ca kr. om året. Præcis hvordan regeringens Pinsepakke vil virke fremgår af oversigterne på de følgende sider, hvor LO s økonomiske sektion har beregnet konsekvenserne for et faglært LO-medlem, et ikke-faglært medlem og et ægtepagt - en ikke-faglært gift med en faglært. Side 8

9 Sådan vil regeringens Pinsepakke virke på LO-medlemmernes økonomi: På de to følgende sider gennemgås regeringens Pinsepakke, som den vil vir - ke for henholdsvis et faglært LO-med - lem, et ikke-faglært LO-medlem, samt et ægtepar - en faglært gift med en ikkefaglært. Der skelnes mellem om folk bor til leje eller i egen bolig. Nuværende system for lejere Faglært Ikke-faglært Ægtepar Løn Eget bidrag til ATP Eget bidrag til OK-pension A-kasse og fagligt kontingent Arbejdsmarkedsbidrag Bundskat Mellemskat Skatteværdi af personfradrag Skat i alt Indkomst efter skat Samlet skatteprocent 40,44 38,24 39,46 Regeringens Pinsepakke for lejere Faglært Ikke-faglært Ægtepar Løn Eget bidrag til ATP Eget bidrag til OK-pension A-kasse og fagligt kontingent Arbejdsmarkedsbidrag Bundskat Mellemskat Skatteværdi af personfradrag Skat i alt Indkomst efter skat Forhøjede grønne afgifter Indkomst efter skat og grønne afgifter Samlet skatteprocent 38,85 36,56 37,76 1) Forhøjede afgifter på fyringsolie, naturgas, elektricitet og affald Side 9

10 Regeringen fjerner standardfradraget for enfamiliehuse og indfører i stedet en rabat på den nye kommunale ejendoms - værdibeskatning. Da der her ses på langsigtseffekter, er det antaget, at huset overtages inden for de næste år, hvorfor rabatten bortfalder. Nuværende system for ejere Faglært Ikke-faglært Ægtepar Løn Eget bidrag til ATP Eget bidrag til OK-pension A-kasse og fagligt kontingent Nettokapitalindkomst Arbejdsmarkedsbidrag Bundskat Mellemskat Skatteværdi af personfradrag Skat i alt Indkomst efter skat Samlet skatteprocent 36,91 34,23 36,01 Regeringens Pinsepakke for ejere Faglært Ikke-faglært Ægtepar Løn Eget bidrag til ATP Eget bidrag til OK-pension A-kasse og fagligt kontingent Nettokapitalindkomst Arbejdsmarkedsbidrag Bundskat Mellemskat Ny ejendomsværdiskat Skatteværdi af personfradrag Yderligere information: Sektionsleder Jan Kæraa Rasmussen på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Skat i alt Indkomst efter skat Forhøjede grønne afgifter Indkomst efter skat og grønne afgifter Samlet skatteprocent 37,39 34,94 36,23 1) Forhøjede afgifter på fyringsolie, naturgas, elektricitet og affald Side 10

11 Holdningen B e d re social balance Af LO s formand Hans Jensen Regeringen har med sin pinsepakke taget têten i bestræbelserne på at holde dansk økonomi på rette kurs. Med det samlede udspil lægges der stor vægt på opsparingen i samfundet, som er en afgørende forudsætning for, at vi kan undgå overophedning af dansk økonomi - og dermed fortsætte den fremganglinie, som har ført til tusinder af nye job. Regeringen er ikke er faldet for fristelsen til at fremlægge et kludetæppe, der afspejler det store hylekor af særinteresser, der altid melder sig, når økonomien skal justeres. Nej, regeringen har fremlagt en pakke, der tager afsæt i en helhedsvurdering af dansk økonomi. Og hvis kommuneforhandlinger og finanslov følger det udlagte spor, er der bestemt udsigt til fortsat fremgang. Men selvfølgelig er der ting, som man kunne ønske sig anderledes. Også selv om helhedsindtrykket er fornuftigt For LO er der imildertid kun én - men det er også en ganske alvorlig - ridse i lakken. Når resultatet gøres op, er forbedringerne desværre små for mange helt almindelige lønmodtagere. Den længe ventede skattelettelse for de laveste indkomstgrupper er dermed til at overse. Derfor er LO fremkommet med en række konkrete forslag, der kan rette op på dette forhold. Først og fremmest bør grænsen for mellemskatten forhøjes til kr. Det betyder, at 40 pct. af LO-medlemmerne vil få glæde af nedsættelsen af marginalskatten. I regeringens forslag nedsættes marginalskatten kun for ca. en 1/5 af LO-medlemmerne. Herudover foreslår LO, at topskatten øges til 17 pct. og, at det skrå skatteloft samtidig forhøjes til 59 pct. Hermed vil de højere indkomstgrupper også opleve den stigning i marginalskatterne, som de lavere indskomstgrupper allerede har oplevet som konsekvens af de stigende kommuneskatter. Ledsages disse forslag af en solidarisk ATP-opsparing, fastholdelse af fradrag i bundskat og en reduktion i de planlagte el-afgifter, står vi ikke bare med en bedre samfunsøkonomisk balance. Vi står også med en bedre social balance. Og er det ikke dét alle partier har talt meget og længe om? I hvert fald under valgkampen. Side 11