Folkeuniversitetet, 19. november Professor, sundhedsøkonomi-og politik.

Transkript

1 Folkeuniversitetet, 19. november 2008 Hvor er sundhedsvæsenet på vej hen? Kjeld Møller Pedersen Professor, sundhedsøkonomi-og politik Syddansk Universsitet

2 Menu 1. Baggrund, fakta, tendenser 2. Demografien: aldring, vigende arbejdsstyrke 3. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 4. Syge/sundhedsforsikringer og private sygehuse

3 Lyn-quiz 1. Hvor meget er sundhedsudgifterne steget med per år id de sidste 10å? år? (if faste priser, korrigeret tfor inflation) 2. Er der nedlagt ét sygehus per år i de sidste 20 år? 3. Er ventetiden på operation faldet/steget siden år 2000? 4. Er patienterne tilfredse med sygehusbehandlingen? 5. Hvor mange heltidsansatte speciallæge og sygeplejersker er der ansat på privatsygehusene? 6. Hvor mange +64 årige kommer til i de næste 10 år? 7. Hvor stor en andel af sengestuerne på de psyk. hospitaler er én-sengs-stuer? 8. Med hvilken procent-sats er produktiviteten på sygehusene steget siden år 2000? 9. Er privatsygehuse mere produktive end offentlige sygehuse? 10.Hvor mange har en syge/sundhedsforsikring?

4 I løbet af et år! 1. Er næsten hele befolkningen i kontakt med sundhedsvæsenet På tværs af alder og køn Ikke så mærkeligt, g, at alle interesserer sig for sundhedsvæsenet er indlagt på sygehuse 1,3 er i kontakt med et ambulatorium 4,5 mio. er hos den praktiserende læge 3. Det koster i alt per borger: kr. per år Hvoraf 81 procent betales over skatten 19 falder som brugerbetaling

5 Dagens situation 1. Aldrig har vi brugt så meget og væksten er historisk høj 2. Produktiviteten er (rimelig) god 3. Ventetiden faldende én måneds-garantien (p.t. suspenderet) 4. Aldrig er der blevet lovet så meget (fra Folketinget/regeringen) t/ i 5. Sundhedspolitikken centraliseres 6. Store kommende strukturændringer på sygehusområdet 7. [Beskeden?] privatisering : forsikringer & privat-hospitaler 8. Nye og dyre behandlinger presser på 9. Patienterne er blevet forbrugere 10. Patienterne er tilfredse men det er pressen ikke

6 Tendenser i de sidste år 1. Øget vægt på patientrettigheder patienterne (og deres pårørende) vågner op Frit/friere valg: patienterne har forbrugerholdninger 2. Øget Folketings-politisk interesse for sundhedspolitik Vægt på synlige problemer, fx ventetider tid Mere offentlig (og politiseret) debat om sundhedsvæsenet 3. Øget vægt på dokumentation af kvalitet (brugeroplevet, behandling) Baggrund: dokumentation af mange utilsigtede fejl 4. Hurtigere ibrugtagning af nye behandlings-/diagnostiske fremskridt 5. Sammenhængende patientforløb: konsekvens af specialisering 6. Fokus på privathospitaler og frivillige forsikringer Opmærksomhed ude af proportioner til (aktuelle) betydning 7. Ledelse af sygehuse/ DJØFisering

7 Lidt økonomi

8 Figur 1: Sundhedsudgifterne per indbygger , 2000 priser Hospitaler Læger, tandlæger (Sygesikringsområdet) Hele sundhedsvæsenet gennemsnitlig årlig realvækst : (korrigeret for befolkningstal) kun få år med besparelser (=negativ realvækst) besvarer ikke spørgsmålet om væksten har været tilstrækkelig

9 Sundhedsudgifterne er voksende Væksten i de offentlige sundhedsudgifter : 2,5 % per år (i faste priser) : 3,1 % per år (i faste priser) Medicinudgifterne stiger mest : 6,5 % per år (i faste priser) : 5,2 % per år (i faste priser) Væksten i 2007 har været betydelig højere end gnsn Væksten i 2008 vil være endnu højere

10 Ikke om sundhedsudgifterne stiger men hvor meget 10.5 Sundhedsudgifter Med den forventede fremtidige udvikling i befolkningens sammensætning med et stigende antal ældre er der fokus på udviklingen i udgifterne til sundheds- og ældreplejeområdet. Der er ikkediskussion, om hvorvidt disse udgifter må forventes at vokse hurtigere end økonomien generelt i den kommende tid, således at denne type offentlige udgifter vil udgøre en stigende andel af BNP. Det forventer alle. Diskussionen vedrører størrelsen af den forventede mervækst. Velfærdskommissionen. Teknisk Analyserapport, 2005

11 Bruger vi nok? 1. Kan i princippet ikke besvares Et spørgsmål om den politiske betalingsvilje Det antydes ofte, at den private betalingsvilje ilj i form af øget skattebetaling er større end den politisk 2. Bruger ofte en international målestok: %-del dlaf fbruttonationalproduktet, dk der går til sundhedsvæ dhd Meget afholdt af interesseorganisationer og fortalere for flere penge til sundhedssektoren d Men siger den procentdel noget noget?

12 Svejts Sundhedssektorens d andel af bruttonationalproduktet 2005 i de europæiske OECD-lande Slovakiet Tjekkiet Finland Irland Turkey Ungarn Spanien UK Italien Danmark Danmark I Norge Sverige Holland Grækenland Østrig Portugal Belgien Tyskland Frankrig Polen procen t

13 Sundhedsudgifterne som procentdel af bruttonationalproduktet ud fra Nationalregnskabet og OECDs database (stiplet) Procentdel

14 Skal som minimum medtænke tre forhold 1. Bruges der ensartede definitioner? Tilstræbt men er næppe tilfældet Hvad er social (pleje) og hvad er sundhed 2. Er landene lige velstående? 3. Sig %-del af BNP noget om, hvad man får for pengene?

15 Bruges alle pengene på sundhedsydelser? (med andre ord: får man mere behandling i lande med høj %-del) 1. Andel der går til administration 15-20% i Tyskland og USA 5-8% i Danmark 2. Markedsføring og forsikring Stort set ikke-eksisterende i Danmark Fylder meget i USA 3. Lønniveau, fx for læger 4. Forskelle i produktivitet p Ved ikke meget om det på tværs af landegrænser

16 Menu 1. Demografien!! Efterspørgsel efter sundhedsydelser Erhvervsaktive 2. Den øgede efterspørgsel efter sundhedsydelser 3. Hvort stort er problemet? Kampen om en stagnerende arbejdsstyrke Mange tal og kurver: summen er a) Stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser b) Stagnerende eller faldende arbejdsstyrke c) Ingen lette løsninger

17

18 Befolkningsudviklingens tydelige sprog 1. Udviklingen ret sikker prognose Fra : flere over 64 år 2. Og konsekvenserne? stigende antal behandlings-og plejekrævende ljk borgere Velfærdskommissionens skøn: arbejdsstyrken falder, og stigende behov i sundhedssektoren vigende skattegrundlag (færre erhvervsaktive)

19 Og middellevetiden stiger i almindelighed - Flere skal plejes og behandles længere Mi iddellev vetiden Kvinder Mænd

20 Andel med sukkersyge Procent år år år 67+ år Kilde: SUSY

21 Hvad er kroniker kronisk sygdom kronisk sygdom har en eller flere af følgende karakteristika: - sygdommen er vedvarende, - har blivende følger, - skyldes irreversible forandringer, - kræver en langvarig behandling og pleje -og/eller en særlig rehabiliteringsindsats Jørgensen SJ, red. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund, p. 31. Sundhedsstyrelsen, WHO arbejder med fem kroniske lidelser/sygdomme I Danmark arbejder vi med 8 folkesygdomme I mange undersøgelser arbejder man med sygdomme

22 Kronikerne: de 8 folkesygdomme Aldersdiabetes Kræftsygdomme Hjerte- og karsygdomme Osteoporose/knogleskørhed Muskel- skeletlidelser Astma og allergiske lidelser Rygerlunger Pykiske lidelser Ialtca1 1,5 mill. i DK de fleste over 65 En del har mere end én sygdom Statens Institut for Folkesundhed har for 2005 fundet, at lever med kronis sygdom heraf er meget hæmmet i hverdagen af deres kroniske sygdom.

23 Mere end halvdelen af konsultationerne i almen praksis skyldes de 8 folkesygdomme Kilde: APO

24 Hovedbudskaber vedr. kronikere 1. Kronikergruppen er stor og voksende 2. Kronikergruppen har en skæv social gradient 3. Kronikergruppen er sundhedsvæsenets største udfordring 4. Lykkes det ikke at finde en fornuftig løsning, kan det forvride sundhedsvæsenet 5. Vi kan gøre noget relativt lavteknologisk ved mange kroniske k sygdomme Et samarbejdsprojekt: sygehus-almen praksis-kommuner 6. Kroniker-modellen (som Sundhedsstyrelsen har importeret) fra USA er et godt bud beskrives senere) 7. Indsatsen er sandsynligvis (?) omkostnings-effektiv

25 Personalesiden

26 Prognose: Alment praktiserende læger Antal Model: E-1 (½% pa) p.a.) Model: E-2 (1% p.a.) Model: U-1 Ca. 600 Ca. 200 Efterspørgsel Udbud Ca. 400 Antal

27 Ændring i arbejdsmarkedsbalancen , personer Kilde: FTF/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Ubalancer på det offentlige arbejdsmarked, 2006

28 Virkning af forskellige modløbende foranstaltninger? Der skal mere til Kilde: FTF/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Ubalancer på det offentlige arbejdsmarked, 2006

29 Menu 1. Baggrund, fakta, tendenser 2. Demografien: aldring, vigende arbejdsstyrke 3. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 4. Syge/sundhedsforsikringer og private sygehuse

30 Sygehusstruktur Definition 1. Arbejdsdeling mellem sygehusene Specialefordeling 2. Geografisk placering Udvikling 1. Til stadighed under udvikling Har i de sidste år nedlagt i gennemsnit 1,2 sygehus per år.

31 Sygehusstrukturen: i stadig forandring Antal sygehuse er faldet fra 167 i i i 2002 ca. 50 i 2006 ca. 25 med akutmodtagelse i ? sammenlignet med i dag Hvad forklarer denne udvikling?

32 Hovedforklaring 1. Den lægefaglige udvikling Stadig stigende specialisering Alle ønsker (vel?) at drage fordel af specialiseringens fordele 2. Den lægefaglige specialisering har konsekvenser for Befolkningsunderlag (=antal patienter, som behandles af specialisterne, øvelse gør mester ) Organiseringen af sygehusene Herunder overgang til sammedags-behandling 3 MEN d fi d ikk f ll i l 3.MEN der findes ikke en fælles og universel formel

33 1986 Vejle Amt -ca indbyggere -4 byer med ca indby -Har ikke universitetssygehus - 7 selvstændige sygehuse Fra ca senge Sct. Maria Hospital gynækologi-obstetrik katolsk hospital finansieret af amtet Vejle Sygehus -Amtets hovedsygehus - ca. 400 senge - næsten alle amtsspecialer -Fx øjenafd. -Fx mikrobiologi -Fx strålebehandling

34 tvillingssygehuse fælles ledelse for to sygehuse Horsens-Brædstrup Sygehus Vejle-Give Sygehus akut kirurgi i Give og Brædstrup nedlagt special-funktioner i Give og Brædstup Give: elektiv kirurgi ( førende ) Brædstrup: friklinik Sct. Maria og Vejle Fjord psyk. nedlagt (hhv og 1990)

35 tvillingssygehuse fælles ledelse for to sygehuse Horsens-Brædstrup Sygehus Vejle-Give Sygehus Fredericia-Kolding Sygehus Sct. Maria og Vejle Fjord psyk. nedlagt akut kirurgi i Give og Brædstrup nedlagt special-funktioner i Give og Brædstup Give: elektiv kirurgi ( førende ) Brædstrup: friklinik

36 2007 AMTET DELES: Horsens-Brædstrup Sygehus Bliver en del af Region Midtjylland -Horsens H forventes fortsat t at have akutmodtagelse Vejle Give Sygehus Vejle-Give Sygehus Fredericia-Kolding Sygehus En del af den Syddanske Region

37 Den nye sygehusstruktur, vedtaget december 2007 Den endelige plan Sygehus Lillebælt

38 Sygehusstrukturen og de nye regioner 1. Alene det nye regionskort giver imidlertid anledning til at overveje strukturen, fordi amterne hver for sig har opbygget et selvstændigt sygehusvæsen uden megen hensyntagen til naboamternes struktur 2. OG: hvad vil en Sundhedsstyrelse med mere vidtgående beføjelser og forpligtelser komme til at betyde? 3. Det afgørende bliver med hvilken filosofi de nye regions-råd angriber strukturspørgsmålet Et bredt sygehusvæsen baseret på stærke hovedsygehuse Et specialiseret sygehusvæsen struktureret omkring landsdelssygehusene

39 Når tre eller fire amter kommer i samme region bliver optikken en anden 51 km 37 km 33 km 41 km

40 Sygehusplanlægning retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen - en styrelse, der er blevet stærkere efter kommunalreformen JUNI

41 Dramatiske konsekvenser FRA sygehuse med akutmodtagelse TIL sygehuse med fælles akutmodtagelse i løbet af 5-10 år HVIS Sundhedsstyrelsens anbefalinger følges slavisk! -- meget tyder på, at det bliver de

42 Hovedanbefalinger 1. Præhospitale indsats: 16 anbefalinger En række organisatoriske forslag fx ét landsdækkende telefonnummer, ansvar for alarmcentraler m.m. Lægehelikopter-ordning til supplement af øvrige præhospitale arrangementer Bedst mulig landssdækning/ydermoråder Kun flyvning i dagtid 2. Akutmodtagelse på sygehuse: 10 anbefalinger Fælles akutmodtagelse på de udvalgte akutsygehuse Befolkningsunderlag for fælles akutmodtagelse: Med forbehold for hhv. tæt befolkede og tyndt befolkede områder 4 traume centre dog kun 1-2 med alle specialer repræsenteret

43 Fælles akutmodtagelse 1.Speciallæger i tilstedeværelse-vagt - 24/7 Bliver modtaget af speciallæge Ikke yngre læge som på mange mindre og mellemstore sygehuse 2. Kræver en ny type af speciallæger akut-medicinere 3. Forventning om bedre behandlingsresultat

44 Debatten om penge til sygehusinvesteringer i

45 Marts 2007 Juni 2007 Sygehus-panel til at bedømme forslag til sygehus-investeringer og indstille til regeringen: -Erik Juhl, fmd. - 2 danskere - 2 skandinaver August mia. kr. over 10 år! I kvalitetsreformen er der afsat 50 mia. kr. til bygninger m.m., heraf 25 til Sundhedsområdet (over 10 år)

46 Samlede planlagte agte sygehusinvesteringer: este 54 mia. kroner (over 5-10 år) - efteråret ,8 a. krone er mi ,9 12,3 8, Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Nordjylland Region Sjælland Efteråret 2008: vokset til 68 mia. kroner