Departementet 15. april 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Departementet 15. april 2004"

Transkript

1 Departementet 15. april 2004 Skatteministerens redegørelse for virkningerne af ændringen i reglerne for registreringsafgift ved reparation og genopbygning af færdselsskadede køretøjer

2 1. Sammenfatning og konklusion Indledning Sammenfatning Opgørelse af virkningerne Samfundsøkonomiske gevinster Samfundsøkonomiske bilreparationer Samfundsøkonomisk skadelige skrotninger Samfundsøkonomisk skadelige reparationer eller skrotninger samt beskæftigelse Ændringen i registreringsafgiftsloven Skønnede konsekvenser af lovgivningen Erhvervsøkonomiske konsekvenser Konsekvenser for det offentlige provenu Udviklingen i antallet af reparationer, kontanterstatninger og genopbygninger Udviklingen i reparationer og kontanterstatninger Udviklingen i genopbygninger Sammenfatning Reparationsbranchens omsætning Udviklingen i bilsalget, nye og brugte biler Beskæftigelse og ledighed Beskæftigelsesudviklingen Ledigheden Effekten på det offentlige provenu Udskiftning af bilparken Moms Ledighed og beskæftigelse...40 Bilag Bilag Bilag Side 2

3 1. Sammenfatning og konklusion 1.1. Indledning Ved bemærkningerne til lovforslaget om nye regler for registreringsafgift af forsikrede færdselsskadede biler (L 74 fremsat 27. oktober 1999) blev det bebudet, at de ændrede regler ville blive evalueret. Som led i bestræbelserne på at styrke kvaliteten i lovgivningen fremlægger skatteministeren i 2002 en redegørelse for Folketinget, der indeholder en vurdering af virkninger og erfaringer med denne del af forslaget i årene Ved de nye regler, blev det bestemt, at der skal betales registreringsafgift på ny af færdselsskadede biler, der repareres for mere end kr. og for mere 75 pct. af værdien før skaden, hvis uheldet er forsikringsdækket. Hvis der skal betales registreringsafgift på ny vil det i praksis betyde, at genopbygning eller reparation vil blive opgivet, og at den skadede bil vil blive skrottet. Ved denne evaluering søges det afklaret, om de oprindelige forudsigelser af virkningerne med hensyn til: antal biler, der ikke længere vil blive genopbygget værdien af de reparationer, der opgives provenueffekterne den samfundsøkonomiske gevinst virkningen på forsikringspræmierne de umiddelbare beskæftigelsesvirkninger de endelige beskæftigelsesvirkninger administrative spørgsmål i lyset af erfaringerne skal revideres eller kan fastholdes. Det er endvidere vurderet, om der er forhold i ordningen, der med fordel kunne laves om. Denne vurdering er foretaget udfra en forudsætning om, at det oprindelige mål med ændringerne, nemlig at begrænse samfundsøkonomisk skadelige genopbygninger af personbiler, fortsat er hensigtsmæssig. Endelig er usikkerheden ved de mere teoretiske forudsætninger for forudsigelserne om, at ændringerne ville begrænse de samfundsøkonomiske reparationer vurderet Sammenfatning. Hovedkonklusionerne om virkningerne af de nye regler er: biler ekstra bliver skrottet årligt, årligt 350 mio. kr. mindre reparation med moms 305 mio. kr. større årligt provenu Side 3

4 Beregnet virkning på ca. 300 færre beskæftigede i autobranchen, heraf ca. 210 ansatte Ingen nettostigning i ledigheden 245 mio. kr. i årlig samfundsøkonomisk gevinst. Ingen særlige administrative vanskeligheder Autobranchens beskæftigelse mv. presses i disse år af, at antal skader og det gennemsnitlige reparationsbeløb er vigende og andre forhold, der reducerer behovet for branchens ydelser Opgørelse af virkningerne. Det centrale spørgsmål, når man skal opgøre virkningerne af regelændringen, er, hvor mange færre biler, der er blevet genopbygget efter færdselsskade, og værdien af de reparationer, der opgives. Dette spørgsmål er blevet søgt besvaret ved to forskellige metoder. For det første er udviklingen opgjort ved metode 1 ud fra oplysninger om det totale antal biler, der skrottes henholdsvis repareres efter færdselsskade i 3 årsperioden før ændringen ( ) og 3 årsperioden efter ændringen ( ) For det andet har Forsikring & Pension (F & P) ved metode 2 beregnet, hvor mange ekstra biler der i 2000 og 2001 ikke længere må genopbygges som følge af lovændringen, hvorfra kan fratrækkes det antal biler, der i 1999 blev genopbygget, men ikke må genopbygges efter. De to beregninger giver forskellige resultater. Resultaterne efter den første metode er gengivet i hoveddelen af denne rapport og her sammenholdt med resultaterne efter den anden metode. Resultaterne efter den anden metode er mere udførligt gengivet i bilag 1 til rapporten. Resultaterne efter den første metode er usikre og udgør sandsynligvis et underkantskøn for den faktiske virkning, mens resultaterne efter metode 2 er mindre usikre og derfor tættere på at være et centralskøn eller måske lidt i overkanten heraf. Mens virkningerne på det faktiske antal ekstra skrotninger og de reparationsbeløb, der opgives som følge af regelændringerne lader sig registrere (om end med en vis usikkerhed), drukner provenuvirkningerne og beskæftigelsesvirkningerne af de nye regler i ændringer af andre årsager, der har fundet sted samtidig. Provenu- og beskæftigelsesvirkningerne er derfor i alle tilfælde beregnede. Usikkerheden ved disse beregninger er dog begrænset, hvis oplysningerne om det ekstra antal skrotninger er sikre. Med disse forbehold kan virkningerne af regelændringen sammenfattes i følgende tabel, hvor der samtidig sammenlignes med bemærkningerne i det oprindelige lovforslag. Evalueringen har ikke afsløret særlige administrative eller kontrolmæssige vanskeligheder. Side 4

5 I praksis administreres regler af forsikringsselskaberne, herunder af forsikringsselskabernes taksatorer. Biler til genopbygning er efter de nye regler langt overvejende biler, der er skadet mellem 65 pct. af værdien, der er grænsen for hvornår ejeren af bilen får tilbudt kontant erstatning, og 75 pct., der er grænsen for hvornår der skal betales registreringsafgift ved genopbygning. Antallet af kontantskader i denne gruppe er steget fra et niveau i størrelsesordenen godt 600 stk. til godt stk., hvilket peger i retning af, at tilbudsreglen er populær blandt kunderne også selvom erstatningen kun sjældent kan dække udgiften til en tilsvarende klargjort bil fra en forhandler. Kendetegnende for kontantskader, der kan genopbygges er, at de typisk omsættes forinden genopbygningen. Taksator indhenter i den forbindelse på selskabets vegne tilbud fra flere værksteder. Forsikringsselskabet indberetter bilen til Centralregistret for Motorkøretøjer og der indsættes blokering i registret, så der ikke kan udstedes erstatningsattest. Registreringsattest deponeres i Centralregistret. Når værkstedet har gennemført genopbygningen efter skadesrapporten skal genopbygningen godkendes af en taksator inden bilen bliver malet. Godkendelsen indberettes til Told- og skatteregionen og blokeringen i Centralregisteret for motorkøretøjer kan herefter hæves. Told- og skattestyrelsen har i 2001 gennemført et projekt genopbygning af motorkøretøjer. Projektet blev gennemført som 2 delprojekter ved henholdsvis Told- og skatteregion Frederikshavn og Told- og skatteregion Ballerup. Delprojekterne er gennemført som revisionsrapporter. Ved undersøgelsen fra Frederikshavn blev der ikke konstateret afvigelser fra retningslinerne. Det blev videre konstateret, at forsikringsselskabernes arbejdsinstrukser, er af en sådan standard, at ToldSkat altid vil have en mulighed for at efterprøve sager såvel generelt som specifikt på betryggende vis. Ved undersøgelsen fra Ballerup koncentrerede man sig om meget bekostelige biler, hvor det kan være vanskeligt at fastslå værdien uden skaden og dermed også vanskeligt at konstatere om afgiftsfri genopbygning er mulig. Undersøgelsen viste, at en enkelt bil ud af 7 var solgt til genopbygning uagtet at reparationsgrænsen på 75 pct. var klart overskredet. Der blev ikke i øvrigt konstateret afvigelser fra reglerne. Side 5

6 2. Samfundsøkonomiske gevinster Tabel 2.1 Oversigt over samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser Evaluering i hovedrapport efter metode 1, underkantskøn Oprindelige overslag i lovbemærkninger Centralskøn på baggrund af oplysninger om virkninger fra F & P, metode 2 Antal biler, hvor reparation er opgivet stk stk stk. Værdi af reparationer, der opgives i gennemsnit med moms kr kr kr. Værdi af reparationer, der opgives i alt med moms 190 mio. kr. 300 mio. kr. 350 mio. kr. Værdi af de skrottede biler før skade 220 mio. kr. 350 mio. kr. 400 mio. kr. Præmiestigning før ansvarsforsikring 25 mio. kr. 50 mio. kr. 50 mio. kr. Ekstra ansvarsforsikringsafgift 5 mio. kr. 10 mio. kr. 10 mio. kr. Stigning i forsikringspræmier i alt 30 mio. kr. 60 mio. kr. 60 mio. kr. Registreringsafgift hvis de skrottede biler erstattes af brugte indførte biler. 120 mio. kr. 200 mio. kr. 220 mio. kr. Ekstra registreringsafgift, hvis skrottede biler erstattes af nye 60 mio. kr. 100 mio. kr. 110 mio. kr. I alt ekstra provenu staten ved uændret bilbestand 180 mio. kr. 310 mio. kr. 340 mio. kr. Afledt provenuvirkning på grund af højere omkostninger ved bilhold -20 mio. kr. -35 mio. kr. -35 mio. kr. Samfundsøkonomisk gevinst 130 mio. kr. 215 mio. kr. 245 mio. kr. Beskæftigelse i autoværksteder på grund af nye regler -165 personer -250 personer personer Nettobeskæftigelse efter tilpasning 0 Personer 0 Personer 0 Personer Tabellen viser virkningen fra før 1999 til 2000 og efter, idet dog provenuvirkningerne er beregnede gennemsnit for en længere årrække frem. Regelændringen har ført til, at der er blevet skrottet ekstra ca færdselsskadede biler svarende til et reparationsbeløb på 350 mio. kr. med moms. Værdien af bilerne før skaden er på 400 mio. kr. Forsikringspræmierne er derfor steget ca. 60 mio. kr. inklusive afledt virkning på afgift af ansvarsforsikringer. Staten har fået en ekstra registreringsafgift på ca. 220 mio. kr. herved, hvis de skrottede biler er erstattet af tilsvarende brugte importerede biler, men 110 mio. kr. mere netto når man tager hensyn til, at det ekstra antal skrotninger hovedsagligt i sidste ende erstattes af et tilsvarende antal nye biler, hvor belastningen af registreringsafgift pr. bilår er større. Fra denne gevinst er trukket afledt virkning på bilafgiftsprovenuet af, at ud- Side 6

7 gifterne til bilhold er steget, men tillagt den afledte provenueffekt af højere afgift på ansvarsforsikringer ved højere præmier. Samlet vandt staten således ca. 305 mio. kr. mens forsikringskunderne tabte ca. 60 mio. kr. Den samfundsøkonomiske gevinst er således på ca. 245 mio. kr. Autoreparation har umiddelbart givet beskæftigelse til 300 fuldtidsbeskæftigede færre end ellers. Efter tilpasning er beskæftigelsen dog næppe faldet, når man ser på hele økonomien Samfundsøkonomiske bilreparationer. Ved vurderingen af om regelændringerne fra 2000 var hensigtsmæssige, er det afgørende spørgsmål, hvornår man samfundsøkonomisk bør reparere en skadet genstand, og hvornår man bør opgive reparationer og eventuelt købe en anden genstand. For afgiftsbelagte genstande er svaret anderledes end for afgiftsfrie genstande. Når borgere og virksomheder skal afgøre dette spørgsmål, sammenligner de normalt omkostningerne ved reparationen med værdien af den genstand, der er gået i stykker. Har genstanden en værdi på 100 kr. i repareret stand og 0 kr. urepareret, men reparationen koster 90 kr., kan det betale sig at reparere den. Hvis reparationen koster 110 kr., kan det ikke betale sig at reparere genstanden, men bedre at købe en ny genstand til 100 kr. De færreste finder behov for eller anser det under normale omstændigheder for hensigtsmæssigt, at det offentlige griber ind for at påvirke sådanne valg enten i den ene eller den anden retning. Ved realistiske forudsætninger kan det også påvises, at de valg borgere og virksomheder foretager, ikke kun er til størst fordel for dem selv, men også netto for samfundet. Alligevel blev det fundet hensigtsmæssigt, at ændre registreringsafgiftsreglerne for at påvirke omfanget af reparationer af forsikrede biler. Grunden hertil er, at den pris borgerne og virksomhederne skal betale for biler, er langt over den pris, bilerne koster det danske samfund. Det skyldes registreringsafgiften. I følgende tabel 2.2 er vist priselementerne (afrundet og i indeksform) for en personbil. Side 7

8 Tabel 2.2 Pris og afgiftselementer i en personbil Kr./bil Pris uden afgift og moms Moms Pris med moms uden registreringsafgift Registreringsafgift I alt pris Uden registreringsafgift (men med moms) koster personbilen ca kr., men med registreringsafgift koster bilen kr. Registreringsafgiften har således mere end fordoblet bilens udsalgspris. Registreringsafgiftens andel af bilens samlede pris varierer. For dyre biler er andelen ofte over 60 pct., mens den for billige biler er under 50 pct. Hvis den pågældende bil bliver skadet, vil det umiddelbart for borgerne kunne betale sig at reparere bilen for indtil kr. (inklusive moms af reparationen). Ser man imidlertid på spørgsmålet set fra en samlet samfundsøkonomisk synsvinkel, er reparationer udover kr. imidlertid udtryk for et samfundsøkonomisk spild. Udgør reparationen f.eks kr., vinder borgerne (forsikringsselskaberne) kr. ved at lade bilen reparere, men staten taber kr. (registreringsafgiften). Netto taber samfundet kr. der samtidig er lig summen af borgerens og statens gevinst ( kr kr.) og forskellen mellem reparationsudgiften og værdien af bilen uden registreringsafgift ( kr kr.) Med de nye regler blev det bestemt, at såfremt reparationsudgiften udgjorde mere end 75 pct. af bilens værdi før skaden ( kr. = 75 pct. af kr.) ville der skulle betales registreringsafgift på ny. Det betyder i praksis, at det vil komme til at koste borgeren kr. ( kr kr.) at få bilen repareret, altså langt mere, end det koster at købe en anden tilsvarende bil. Reparationen vil derfor blive opgivet og bilen vil blive skrottet, medmindre en mekaniker kunne genopbygge bilen for under kr. eller bilen i repareret tilstand blev værdsat til kr. Hvis reparationsomkostningen udgør kr., er virkningen før og efter regelændringen vist i omstående tabel 2.3. Side 8

9 Tabel 2.3 Opgørelse af samfundsøkonomi før og efter regelændring Bilen repareres Bilvraget skrottes Nettogevinst ved at bilen skrottes i stedet for at blive repareret Forsikringsselskab Staten registreringsafgift Uheldsramt bilist Netto Ved at opgive reparationen er der samfundsøkonomisk således vundet netto kr. Det svarer til forskellen mellem reparationsbeløbet og prisen på en tilsvarende bil uden registreringsafgift og som nævnt samtidig til statens gevinst ved skrotning fratrukket borgerens umiddelbare tab. Det samfundsøkonomiske tab ved en reparation er altså forskellen mellem reparationsudgiften og værdien af bilen uden registreringsafgift. I det omfang regelændringerne således har foranlediget, at reparationer, der var mere omfattende end bilens værdi uden registreringsafgift blev opgivet, har ændringen været til gavn for samfundsøkonomien. Den umiddelbare beskæftigelsesvirkning indgår ikke i beregningen af de kr., idet der vil være kræfter i en markedsøkonomi, der sørger for, at de lediggjorte ressourcer kan finde beskæftigelse andet sted. I bilag 2 er denne forudsætning nærmere undersøgt. Det fremgår heraf, at der umiddelbart alene kommer nettovirkninger for beskæftigelsen, fordi ændringen fører til et skift i efterspørgselen hen mod varer med et større importindhold - nye biler - end i gennemsnit. Skift i sammensætningen af efterspørgselen hen mod import kan på kort sigt reducere beskæftigelsen i visse brancher, men er der mangel på arbejdskraft i eksportbranchen mv. som i 2000 ændres arbejdsløsheden ikke netto. Ved dårligere konjunkturer er virkningen på beskæftigelsen neutral på lidt længere sigt Samfundsøkonomisk skadelige skrotninger. Som udgangspunkt er ordningen skruet således sammen, at der ville have været tale om et betydeligt samfundsøkonomisk tab, hvis de ekstra biler, der skrottes, alternativt var blevet repareret. Denne evaluering har dog vist, at det ikke fuldstændigt kan udelukkes, at ordningen fører til, at der i enkelte tilfælde foretages samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige skrotninger. Et sådant tilfælde er illustreret i følgende tabel 2.4 ved et eksempel: Side 9

10 Tabel 2.4 Eksempel på uhensigtsmæssig skrotning Kr./bil Reparation ved høje omkostninger nye reservedele Reparation ved lave omkostninger A. Bilens værdi før uheld og efter reparation B. Reparationsudgift C= A-B Værdi af vrag, hvis genopbygning kan foretages D = 0,55 * A Tab for staten, hvis genopbygning foretages E = D-C Tab for samfundet, hvis genopbygning foretages I eksemplet er en bil til kr. forulykket. Forsikringsselskabet opgør reparationsudgiften ved skaden til kr., altså mere end 75 pct. af bilens værdi. Bilen kan derfor ikke genopbygges uden at der skal betales registreringsafgift igen. Det er også hensigtsmæssigt, for hvorfor bruge kr. på at reparere en bil, der kun er kr. værd uden afgift. Det taber samfundet kr. ved. Forsikringsselskabet opgør imidlertid reparationsudgiften ud fra standardiserede værkstedspriser, ved en hurtigt reparation på autoriseret værksted og med benyttelse af nye reservedele etc. Der kan dog være autoreparatører, der kan foretage reparationen billigere end til forsikringspriserne. Det kan være, fordi de benytter brugte reservedele, samt at de ikke behøver at foretage reparationen til fast tid, men kan benytte den tid til at reparere bilen, hvor der ellers ikke er så meget at lave i værkstedet. Hvis værkstedet kan foretage reparationen for kr., er det samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, jf. at bilens værdi uden registreringsafgift er kr. Sådanne tilfælde forekommer næppe særligt hyppigt og ændrer ikke på hovedkonklusionen om, at regelændringen har ført til markante samfundsøkonomiske gevinster Samfundsøkonomisk skadelige reparationer eller skrotninger samt beskæftigelse. De ændrede regler er mere generelt blevet kritiseret for at føre til samfundsøkonomisk skadelige skrotninger. Argumentationen har været, at reparationerne er billigere samfundsøkonomisk end prisen på reparationerne, blandt andet fordi reparationer giver det offentlige momsindtægter samt, at alternativet til reparationer er, at mekanikere bliver permanent ledige. Hvis alternativet til beskæftigelse ved genopbygning er ledighed, er aflønningen af mekanikere ikke nogen samfundsøkonomisk omkostning. Derimod er import af biler en fuld samfundsøkonomisk omkostning, lyder kritikken. Mens momsargumentet er en metodemæssig misforståelse, kan det andet argument ikke på forhånd afvises, men erfaringerne fra markedsøkonomien er, at man ikke i Side 10

11 sidste ende kan sikre beskæftigelsen ved at favorisere forbrug af varer med stort indhold af hjemlig arbejdskraft i forhold til importerede varer. Derimod er det næsten sikkert, at sådanne protektionistiske tiltag i sidste ende fører til lavere levestandard. Det skal dog understreges, at der kan være en midlertidig effekt på beskæftigelsen, hvis dem, der er beskæftiget i den beskyttede branche, har vanskeligt ved at omstille sig til andre brancher, hvis beskæftigelsen konjunkturmæssigt er trykket, og ændringen foregår over få år samt omfatter en betydelig del af de beskæftigede i branchen. I bilag 2 er det nærmere undersøgt, hvilke bruttoændringer i beskæftigelsen, stramningen af reglerne i 2000 førte til. Beregningerne er udført på baggrund af F & P s tal jf. metode 2. Da ændringen blev vedtaget, var beskæftigelsen i almindelighed konjunkturmæssigt meget gunstig. 3. Ændringen i registreringsafgiftsloven Med lov nr. 964 af 20. december 1999 vedtog Folketinget en række ændringer af registreringsafgiftsloven. En af disse omfattede reglerne for afgift af køretøjer, der genopbygges efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m. Efter de hidtidige regler kunne køretøjer genopbygges ved afholdelse af reparationsudgifter på op til 100 pct. af bilens værdi før uheldet, uden at der skulle svares fornyet registreringsafgift. For køretøjer, der var ældre end 5 år, blev grænsen for reparationsudgifter forøget med 10 pct. pr. hele år udover 5 år, dog højst 50 pct. i alt. For køretøjer, der var mindst 10 år gamle, kunne der således ske genopbygning på 150 pct. af køretøjets værdi før skaden, før der skulle svares fornyet afgift. Med lovændringen blev disse regler ændret til, at der skal betales registreringsafgift for biler, der - er afgiftsberigtigede - udsættes for færdselsuheld og hvor - udbedring af skaden dækkes af ansvarsforsikring eller kaskoforsikring og hvor - udbedring af skaden koster mindst kr., samtidig med, at reparationsudgiften for køretøjet er over 75 pct. af bilens værdi før skaden. Vurdering af bilens værdi før skaden foretages af forsikringsselskabets taksatorer. Denne vurdering lægges til grund, når forsikringstager tilbydes kontanterstatning som alternativ til, at bilen repareres til samme stand som før skaden. Hvis reparationen udgør mellem 65 og 75 pct. af bilens værdi før skaden, skal forsikringsselskabet give bilejeren tilbud om kontanterstatning som alternativ til genopbygning. Bilen må herefter gerne genopbygges, uden at der sker fornyet afgiftsberigtigelse. Udgør reparationen mere end 75 pct. af bilens værdi før skaden, skal der betales afgift, hvis bilen genopbygges. Side 11

12 For køretøjer, der er registreret som fabriksnye inden for det sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har kørt højst km, sættes handelsværdien til motorkøretøjets værdi som nyt, inklusive afgift. For andre registreringsafgiftspligtige køretøjer end personbiler og motorcykler gælder tilsvarende regler, men med andre satser. For små varebiler skal der betales fornyet registreringsafgift, hvis reparationen udgør 80 pct. af bilens værdi før skaden, for store varebiler er satsen 90 pct., for køretøjer omfattet af 5 a (køretøjer over 2 tons, som er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse samt for busser) er satsen 85 pct., og endelig er satsen 90 pct. for hyrevogne og sygetransporter mv. Lovændringen havde virkning fra d. 1. januar Samtidig besluttede Folketinget, at skatteministeren i 2002 skal fremlægge en redegørelse, der beskriver virkningerne af lovændringen. 4. Skønnede konsekvenser af lovgivningen De forventede erhvervsøkonomiske og provenumæssige konsekvenser fremgik af lovforslag L74 af 27. oktober Erhvervsøkonomiske konsekvenser Regelændringerne blev ved fremsættelsen af lovforslaget med nogen usikkerhed vurderet til at føre til, at der ville blive repareret omkring færre biler årligt, svarende til en omsætning på 300 mio. kr. inklusive moms i reparations- og genopbygningsbranchen. Det svarer til ca kr. pr. bil i gennemsnit. Det blev opgjort til godt 1 pct. af autoreparationsbranchens samlede omsætning og godt 5 pct. af de reparationer, der betales via forsikringer. Omsætningsnedgangen blev skønnet at føre til et fald i beskæftigelsen i autoreparationsbranchen på ca. 250 personer, idet det blev lagt til grund, at beskæftigede ved autoreparation i gennemsnit blev aflønnet som faglært arbejdskraft. Det blev vurderet, at dette fald ville kunne ske gennem frivillig afgang samt, at beskæftigelsesfaldet i autobranchen ville blive kompenseret ved beskæftigelsesfremgang i andre erhverv. 4.2 Konsekvenser for det offentlige provenu Provenuoverslaget blev vurderet som meget usikkert. Det blev vurderet, at ændringen af reglerne ville vedrøre ca , fortrinsvis ældre køretøjer. Ved uændret reparations- og genopbygningsadfærd ville det give et merprovenu på ca. 200 mio. kr. fra registreringsafgiften og yderligere ca. 25 mio. kr. fra ansvarsforsikringsafgiften som følge af højere præmier på ansvarsforsikringer. Det blev dog betragtet som usandsynligt, at genopbygning ville ske i samme omfang som før lovændringen. Et muligt scenarie var derfor, at de færdselsskadede biler ville blive erstattet af importerede brugte biler i samme stand som de færdselsskadede biler før uheldene. Det ville ligeledes give ca. 200 mio. kr. i indtægt fra registreringsafgiften og lidt mindre ca. 10 mio. kr. fra ansvarsforsikringsafgiften. Det blev dog samtidig vurderet som mere sandsynligt, at de færdselsskadede biler i et vist omfang ville blive erstattet af nye biler, hvor registreringsafgiften pr. bil er Side 12

13 større. Under hensyntagen hertil og under en række forudsætninger om bilernes alder og forventede levetid blev det skønnet, at forslaget ville føre til øgede registreringsafgifter på ca. 300 mio. kr. årligt. Hertil kommer øgede indtægter fra ansvarsforsikringsafgiften på ca. 10 mio. kr. årligt. Den usikre virkning af, at bilbestanden blev marginalt reduceret ved forslaget, blev ikke direkte inddraget i provenuoverslaget. De samlede provenueffekter blev således i lovforslaget med stor usikkerhed skønnet til i gennemsnit at være ca. 310 mio. kr. årligt. Merprovenuet på ca. 300 mio. kr. fra registreringsafgiften er et gennemsnit over en årrække. Periodiseringen på de enkelte år afhænger af hvornår og hvor hurtigt de færdselsskadede biler erstattes af nyregistrerede biler og hvor gamle de skrottede biler er. 5. Udviklingen i antallet af reparationer, kontanterstatninger og genopbygninger I det følgende belyses udviklingen i reparationer og kontanterstatninger før og efter loven om genopbygning af færdselsskadede biler trådte i kraft pr. 1. januar Analysen sker på basis af oplysninger i Forsikring og Pensions Autotaks system metode 1 - og sammenlignes med resultaterne efter metode 2, jf. bilag 1. Autotaks er bilforsikringsselskabernes fælles edb-skadeopgørelsessystem. Autotaks anvendes af selskabernes taksatorer, der direkte fra autoværkstederne kan koble deres bærbare pc til autotaks, som på grundlag af reparationstider, timepriser og reservedelspriser beregner en vejledende pris for, hvad det skal koste at reparere de skadede biler. Autotaks ejes og drives (via Forsikring og Pension) af bilforsikringsselskaberne. Autotaks indeholder reparationstider og reservedelspriser for 22 forskellige bilmærker omfattende 236 bilmodeller. Hvert år opgøres omkring materielskader på køretøjer i Autotaks. En del af disse vedrører f.eks. lastbiler, som ikke er omfattet af reglerne om genopbygning jf. at der ikke er registreringsafgift på lastbiler. I det følgende analyseres data for årene Den forventede effekt af loven om genopbygning af færdselsskadede biler er for det første, at flere biler kontanterstattes. Dernæst må det formodes, at færre af de kontanterstattede biler genopbygges, i og med det for flere biler gælder, at der skal ske fornyet afgiftsberigtigelse. Endelig vil der være nogle af de ikke-kontanterstattede biler, der ved reparation udløser fornyet afgiftsberigtigelse. Analysen nedenfor belyser i afsnit 5.1 den første effekt, nemlig omfanget af, at flere biler kontanterstattes frem for at blive repareret. I afsnit 5.2 undersøges effekten af, at færre af de kontanterstattede biler genopbygges. Datagrundlaget giver ikke mulighed for at belyse den sidste effekt, men de to førstnævnte må formodes at dominere. Der vil dog altid være usikkerhed på en analyse af en sådan karakter, ikke mindst fordi loven om færdselsskadede biler kun påvirker en mindre del af det samlede an- Side 13

14 tal reparationer og erstatninger. Forholdene i autobranchen er påvirket af mange andre faktorer end loven om færdselsskadede biler, og der vil altid være usikkerhed på analyser, der har til formål at isolere effekten af små ændringer i store tal. 5.1 Udviklingen i reparationer og kontanterstatninger Personbiler I perioden har der årligt været ca færdselsskadede biler. Heraf er langt hovedparten, over 90 pct., blevet repareret, mens resten er blevet kontanterstattet. Tabel 5.1 viser udviklingen i antallet af reparationer og kontanterstatninger. I 1997 var der ca biler, der blev repareret og ca biler, der blev kontanterstattet. I 2002 var de tilsvarende tal ca biler, der blev repareret, mens ca personbiler blev kontanterstattet. Samlet set er der et fald i antallet af skadede biler fra til fra 1997 til Tabel 5.1 viser endvidere gennemsnittet for perioderne hhv , dvs. gennemsnittet af en periode på 3 år før lovændringen og en periode på 3 år efter lovændringen. Dermed vil den variation, der vil forekomme fra det ene år til det andet, blive reduceret. I gennemsnit var antallet af skader højere i perioden end i den efterfølgende 3-årsperiode. Dette fald i antallet af skader er uafhængigt af lov om færdselsskadede biler og kan være et udtryk for en tendens i retning af færre skader over tid. Faldet på ca skader er summen af et fald i antallet af reparationer på ca og en stigning i antallet af kontanterstatninger på ca De ca færre reparationer svarer til en reduktion på 3,8 pct., hvilket fører til en mindre omsætning i autoreparationsbranchen. Imidlertid skyldes størstedelen af denne reparation den nævnte tendens til færre skader, mens kun en mindre del skyldes øgede kontanterstatninger som følge af loven om færdselsskadede biler. Tabel 5.1 Antallet af reparationer og kontanterstatninger (personbiler) Reparation Kontanterstatning I alt Gnsn Gnsn Ændring Ændring pct. -3,8 6,8-3,0 I det følgende belyses udviklingen i kontanterstatninger til personbiler nærmere. Det samlede beløb til kontanterstatninger steg fra mio. kr. årligt i perioden til mio. kr. årligt i årene Denne stigning skyldes dels en Side 14

15 stigning i antallet af kontanterstatninger, dels en stigning i den gennemsnitlige erstatning, jf. tabel 5.2. Tabel 5.2 Udviklingen i kontanterstatninger, løbende priser (personbiler) Antal Samlet erstatning (mio. kr.) Gnsn. erstatning (kr.) Gnsn Gnsn Ændring Ændring pct. 6,8 9,5 2,6 I tabel 5.2 er der ikke taget højde for udviklingen i priserne på de biler, der erstattes. Tabel 5.3 viser den tilsvarende tabel, men hvor beløbene er korrigeret for prisudviklingen ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. 1 Tabel 5.3 viser, at de samlede årlige kontanterstatninger ligger stort set uændrede omkring 1,5 mia. kr. Således er de kun steget med 26 mio. kr. fra til Den uændrede samlede sum er resultatet af to effekter. For det første er der flere personbiler, der kontanterstattes, hvilket er et sandsynligt resultat af loven om færdselsskadede biler. For det andet er den gennemsnitlige erstatning pr. bil mindre. Tabel 5.3 Udviklingen i kontanterstatninger, 2002-priser (personbiler) Antal Samlet erstatning (mio. kr.) Gnsn. erstatning (kr.) Gnsn Gnsn Ændring Ændring pct. 6,8 1,7-4,8 1 Denne omregning til faste priser er ikke nødvendigvis korrekt, i og med bilpriserne set over en længere periode stiger nominelt, men falder realt. Udviklingen i forbrugerpriserne vil således på sigt vise større stigninger end bilpriserne. Forbrugerprisindekset er imidlertid fastholdt som deflator for at sikre samme prisindeks som de efterfølgende deflateringer af omsætningen i reparationsbranchen. Side 15

16 Med udgangspunkt i tallene i tabel 5.1 og 5.3 er det, jf. metode 1, muligt at give et bud på, hvor meget loven om færdselsskadede biler har betydet for udviklingen i kontanterstatninger. Det er sket i tabel 5.4. De to første linier viser erstatningerne i hhv Tredje line viser, hvor store erstatningerne ville være, hvis loven om færdselsskadede biler ikke var gennemført. Dette skøn er baseret på to antagelser. For det første er det skønnet, at antallet af personbiler, der kontanterstattes, ville være Dette tal fremkommer ved en procentvis reduktion af antal kontanterstatninger i ift. udviklingen i det samlede antal skader, jf. tabel 5.1. I udgjorde kontanterstatninger 8 pct. af de samlede skader. Hvis det samme var tilfældet i , ville der i gennemsnit have været biler, der blev kontanterstattet. For det andet er den gennemsnitlige erstatning forudsat at være den samme i faste priser i som i , hvis ikke loven om færdselsskadede biler var gennemført. Givet disse forudsætninger ville de samlede kontanterstatninger have udgjort årligt mio. kr. i uden lovændringen. Det er 69 mio. kr. mindre end de faktiske, gennemsnitlige udbetalinger. På den baggrund skønnes, at loven om færdselsskadede biler har betydet, at der årligt udbetales ca. 70 mio. kr. mere i kontanterstatninger. Tabel 5.4 Effekt på erstatninger af loven om færdselsskadede køretøjer, priser (personbiler) Antal Samlet erstatning (mio. kr.) Gnsn. erstatning (kr.) Faktisk udv Faktisk udv Hvis ej lov Faktisk ændring Ændring som følge af lov Dette tal kan med lidt forsigtighed tages som udtryk for den omsætning, reparationsbranchen er gået glip af som følge af lovændringen. Ovenstående analyse og konklusion er baseret på udviklingen i kontanterstatninger. En tilsvarende analyse kan tage udgangspunkt i de biler der er repareret før og efter lovændringen og som ikke er blevet kontanterstattet. Tabel 5.5 viser udviklingen i udgifterne til reparationer af færdselsskadede biler. Beløbene er opgjort i 2002-priser, idet der er korrigeret for prisudviklingen ifølge Danmarks Statistiks prisindeks. 2 2 Den gennemsnitlige udvikling i forbrugerpriserne er set over tid mindre end stigningen i arbejdslønnen, hvilket isoleret set kan føre til, at udgifterne til løn undervurderes i perioden Forbrugerpriserne er benyttet for at have samme deflator i alle beregninger, jf. også note 1. Side 16

17 Tabellen viser, at de årlige samlede udgifter til reparationer er faldet med 337 mio. kr. fra til , eller 10,7 pct. Mens udgifterne til lakering er stort set uændrede, er udgifter til reservedele faldet med ca. 250 mio. kr. og udgifterne til arbejdsløn med ca. 100 mio. kr. Det samlede fald i omkostningerne til reparation af skadede biler skyldes både et fald i antallet af biler med i gennemsnit pr. år og et fald i den gennemsnitlige reparation fra kr. til kr. Tabel 5.5 Udviklingen i reparationer, 2002-priser (personbiler) Antal Lakering (mio. kr.) Reservedele (mio. kr.) Arbejdsløn (mio. kr.) I alt 1 (mio. kr.) Gnsn. (kr.) Gnsn Gnsn Ændring Ændring pct. -3,8 0,4-15,9-11,4-10,7-7,3 Anm: Beløb er ekskl. moms og omfatter kun beløb i forbindelse med reparation af færdselsskadede biler, hvor forsikringsselskaberne har været involveret. Arbejdsløn og reservedele omfatter ud over udgifter til aflønning af ansatte og køb af reservedele også bidrag til andre omkostninger f.eks. vedligeholdelse af værksted, omkostninger ved regnskabsudarbejdelse mv. 1) Der kan være en mindre afvigelse mellem summen af lakering, reservedele og arbejdsløn og i alt, idet der kan være udgifter til diverse, der ikke er med i tabellen. Lakering omfatter også lønudgifter ifm. lakeringsarbejdet. Med udgangspunkt i tabel 5.1 og 5.5 er det muligt at give et bud på, hvor meget loven om færdselsskadede biler har betydet for udviklingen i reparationer. Der skal dog korrigeres for, at den gennemsnitlige reparationsudgift ikke er uændret i perioden, men har ændret sig, måske på grund af øget priskonkurrence i branchen, andre typer skader eller andre biler. Det er muligt at skønne over udviklingen i de gennemsnitlige reparationsudgifter ved at poole de faktiske udgifter i tabellerne ovenfor med de vurderinger af reparationsudgifterne, som taksatorerne laver i forbindelse med skadesbesigtelsen af de biler, der i stedet gives kontanterstatning til. Ved således at sammenholde udgifterne hvad enten de er faktiske eller vurderede for alle biler elimineres den effekt, der er, når nogle biler som følge af lovændringen skifter fra f.eks. genopbygget til kontanterstattet. Tabel 5.6 viser hhv. de faktiske udgifter til skadesreparationer og skønnede udgifter ved reparation af de biler, der i stedet gives kontanterstatning til. Det fører til, at den gennemsnitlige reparation kan skønnes at være faldet fra kr. til kr., eller 6,7 pct., fra til målt i 2002-priser. Side 17

18 Tabel 5.6 Samlede reparationsbeløb, hvis der ikke var kontanterstatninger, 2002-priser (personbiler) Antal skader Reparationer (mio. kr.) Erstatninger (mio. kr.) I alt (mio. kr.) Gnsn. (kr.) Gnsn Gnsn Ændring Ændring pct. -3,0-10,7-6,4-9,3-6,7 Anm: Beløbene under Erstatninger er de beløb taksator har skønnet ved skadesbesigtigelse. Tabellen omfatter kun beløb i forbindelse med reparation af færdselsskadede biler, hvor forsikringsselskaberne har været involveret. I perioden var den gennemsnitlige udgift pr. bil, der blev repareret, på kr. Med et fald i den gennemsnitlige skadesudgift på 6,7 pct. svarer det til en gennemsnitlig udgift på ca kr., såfremt loven om færdselsskadede biler ikke var blevet gennemført. Tabel 5.7 viser, at konsekvensen af lovændringen opgjort efter metode 1 er en reduktion i reparationer på 42 mio. kr. Dette skøn skal sammenlignes med skønnet baseret på udviklingen i kontanterstatninger på 70 mio. kr., ikke mindst, når der medregnes moms af reparationerne, hvorved de 42 mio. kr. bliver til ca. 55 mio. kr. Der skal ikke beregnes moms af kontanterstatningen, da det implicit ligger i erstatningsbeløbet. Tabel 5.7 Effekt på reparationer af loven om færdselsskadede køretøjer, 2002-priser (personbiler) Antal I alt (mio. kr.) Gnsn. (kr.) Faktisk udv Faktisk udv Hvis ej lov Faktisk ændring Ændring som følge af lov Udfra iagttagelser om udviklingen i antal biler, der kontanterstattes, repareres, reparationsbeløbene og den almindelige prisudvikling kan det således med en betydelig usikkerhed efter metode 1 konkluderes, at der er blevet kontanterstattet ca flere biler end ellers, og at det førte til et fald i reparationerne for omkring 53 mio. kr., mens kontanterstatningerne er steget med 70 mio. kr. Det svarer til, at bilerne i gen- Side 18

19 nemsnit havde en værdi på ca kr. før skaden og reparationsudgiften i gennemsnit var på kr. eller 76 pct. pct. af værdien før skaden. Denne beregning efter metode 1 bygger dog på en række usikre forudsætninger herunder, at antallet af store skader udvikler sig parallelt med antallet af små skader, og at priserne for reparation af færdselsskadede biler samt priserne for brugte biler udvikler sig i samme takt som forbrugerpriserne generelt. Hvis der imidlertid har været en underliggende tendens til, at antallet af de store skader er faldet mere end de små og til at priserne for brugte biler er steget mindre kraftigt end den generelle inflation, vil beregninger udfra den samlede udvikling have en tendens til, at undervurdere virkningen og omvendt. Udfra de oplysninger som F & P har stillet til rådighed jf. bilag 1, er det muligt, jf. metode 2, mere præcist at følge udviklingen i kontanterstatninger mv. for de biler, der potentielt er omfattet af ordningen. Efter F & P s opgørelse sker der efter 1999 et fald i det antal biler, der skades så meget, at reparationsbeløbet er større end bilens værdi. Der er dog samtidig en stigning i det antal biler, der får kontanterstatning, selv om reparationsbeløbet er under værdien af bilerne. Denne stigning skyldes sandsynligvis ændringen af reglerne. Efter F & P s opgørelse stiger antal biler, der får kontanterstatning, og hvor reparationsbeløbet udgør pct. af bilens værdi med ca stk., hvor reparationsbeløbet udgør ca kr. med moms i gennemsnit svarende til i alt 120 mio. kr. Denne opgørelse, er også usikker, men må dog vurderes at være mere målrettet og derfor et mere præcist udtryk for udviklingen end sammenligningen af erstatninger og reparationer før og efter for alle biler herunder det store flertal, der ikke omfattes af de nye regler Motorcykler Reglerne for genopbygning af færdselsskadede biler omfatter udover personbiler også motorcykler og varebiler. I det følgende belyses reglernes virkning for motorcykler kort. Tabel 5.8 viser, at antallet af motorcykler, der er blevet kontanterstattet, er øget med ca. 100 hvert år. Det modsvares af et tilsvarende fald i antallet af reparerede motorcykler. Side 19

20 Tabel 5.8 Antallet af reparationer og kontanterstatninger (motorcykler) Reparation Kontanterstatning I alt Gnsn Gnsn Ændring Ændring pct. -4,8 23,7 1,6 I årene blev der årligt udbetalt 19 mio. kr. i erstatninger til motorcykler. I blev der årligt udbetalt 26 mio. kr. Ved samme fremgangsmåde som i analysen af personbiler og under tilsvarende forudsætninger kan det skønnes, at hele stigningen på 7 mio. kr. er en konsekvens af lovændringen, jf. tabel 5.9. Tabel 5.9 Effekt på erstatninger af loven om færdselsskadede køretøjer, priser (motorcykler) Antal Samlet erstatning (mio. kr.) Gnsn. erstatning (kr.) Faktisk udv Faktisk udv Hvis ej lov Faktisk ændring Ændring som følge af lov En analyse baseret på udviklingen i reparationer i stedet for erstatninger viser, at omsætningen i reparationsbranchen er faldet med 3-4 mio. kr. inkl. moms Varebiler Der bliver årligt færdselsskadet ca varebiler, jf. tabel Det samlede antal har dog vist en faldende tendens. Således har der været et fald i antallet af skader på 3,4 pct. fra til Side 20

Skader og værkstedsarbejde i autobranchen. Analyse nr

Skader og værkstedsarbejde i autobranchen. Analyse nr Skader og værkstedsarbejde i autobranchen Analyse nr. 1 2017 Indledning Flere og flere biler bliver skadet, og det skaber mere arbejde til værkstederne. Men det er bekymrende, at der samtidig er et fald

Læs mere

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK 1. Provenuoversigt 2. Afskaffelse af sodavandsafgiften 3. Nedsættelse af ølafgiften 4. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-2430 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346 af 24. april 2017 (alm.

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Taksatorprocesser version 4

Taksatorprocesser version 4 Taksatorprocesser version 4 18.12.2013 Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Fax 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Birger Bruun Jensen Chefkonsulent Dir. 41

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen J.nr. j.nr. 07-005333 Dato : 7. februar 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Taksatorprocesser version 5

Taksatorprocesser version 5 Taksatorprocesser version 5 01.01.2016 Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Fax 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Birger Bruun Jensen Chefkonsulent Dir. 41

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven).

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven). Page 1 of 10 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven).

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven)

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt 29. oktober 2014 J.nr. 14-4362056 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 907 af 3. oktober 2014

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2012-13 Fremsat den 16. november 2012 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt 20. november 2014 J.nr. 14-3881387 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 43 - Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 2 16. september 2014 Analyse fra AutoBranchen Danmark Skal forsikringsselskaberne have rabat? - Model til konsekvensberegning af rabatter Bilsalget: Endnu et rekordår undervejs Forhøjelse af totalskadegrænsen

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 69 Bilag 8 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 69 Bilag 8 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 69 Bilag 8 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3097916 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 69 - Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgiftsloven (Nedsættelse

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 9. november 2016 J.nr. 16-1566775 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 12. oktober 2016 (alm.

Læs mere

Grund- og Nærhedsnotat

Grund- og Nærhedsnotat Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0185 Bilag 1 Offentligt Notat Til Folketingets Europaudvalg (Kopi til Folketingets Skatteudvalg) 22. juni 2012 J.nr. 2012-721-0039 Grund- og Nærhedsnotat Forslag til Rådets

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

2007/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar Fremsat den 2. oktober 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2007/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar Fremsat den 2. oktober 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2007/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-511-0011 Fremsat den 2. oktober 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune september 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2018 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Økonomisk

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Socialforvaltningen BUDGETNOTAT Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Baggrund Socialudvalget besluttede d. 27. maj 2015 at tage en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold. Socialudvalget

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 123 - O Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 15 Offentligt. 18. januar. Til Folketinget - Skatteudvalget

Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 15 Offentligt. 18. januar. Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 15 Offentligt 18. januar 2008 J.nr. 2007-211-0005 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 32- Forslag til Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser. LETT Advokatpartnerselskab Artur Bugsgang Advokat J.nr. 281312-ARA 17. juni 2013 TIL HVILKEN PRIS KAN ET LEASINGSELSKAB A F- GIFTSBERIGTIGE BILER INDKØBT TIL UDLEJ- NING/LEASING? Bilbranchen og De danske

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteministeriet J.nr. 2004-231-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 125 - Forslag til Lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Skatteog afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovsaftalen

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere