Side 2 af Eksamensregler Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 2 af Eksamensregler Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole e"

Transkript

1 Side 1 af 15 Hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser, version 01 Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole er udarbejdet i forhold til gældende bekendtgørelser. Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen Skolebedømmelsen skal medvirke til: Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem, om progressionen i elevens udviklingsforløb Inspirere eleven til yderligere læring Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetsarbejde. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, dels fordi den giver et øjebliksbillede af situationen og dels fordi al evaluering går tæt på den enkelte, lærer som elev. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet for den konkrete uddannelse vi tilbyder, både på indgangen og på uddannelsen: Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen. 1.4 Overordnet bestemmelse om vurdering af elevernes kompetencer Dalum Landbrugsskole foretager en kompetencevurdering på samtlige elever der starter på grundforløbet. Det gøres for at sikre eleven det bedst mulige undervisningsforløb, samt for at styrke og udvikle elevens kompetencer. Alle elever tilbydes en mulighed for at blive SPS screenet hvis de ønsker det. Dette er med til at sikre at elever med svage boglige kompetencer får værktøjet til at følge klassen uanset det boglige niveau.

2 Side 2 af Eksamensregler Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole er udarbejdet i forhold til gældende bekendtgørelser Lovgrundlag Eksamen gennemføres i henhold til gældende bekendtgørelser Organisation Uddannelseschefen har det overordnede ansvar for, at alle eksaminer på skolen, gennemføres i henhold til de forskrifter der er beskrevet i ovennævnte bekendtgørelse. Teamkoordinatorerne på de enkelte uddannelser har den praktiske opgave med at planlæge og tilrettelægge eksamensforløbet indenfor deres ansvarsområde. Det er ligeledes teamene der har ansvaret for, at udarbejde de konkrete eksamensopgaver. Opgaverne kan udarbejdes på den enkelte skole, eller i et samarbejde med andre skoler i landet. Det er ligeledes teamene der afholder eksamen indenfor deres område Information Alle elever informeres mundtlig om afholdelse af eksamener. Derudover vil oplysning om tid og sted for eksamen, findes på skolens fællesdrev. Herudover informeres eleverne skriftligt på den måde, at alle planer omkring eksamen placeres på skolens intranet. Eksamensplan for mundtlig eksamen placeres også på fællesdrevet og det fremgår desuden af opslag udenfor det konkrete lokale Eksamensformer Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole er udarbejdet i forhold til gældende bekendtgørelser. Formålet med prøver og eksamener er, at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsemtlige mål og krav. Eksamen kan foregå på følgende måde, eller som en kombination af disse: : Mundtlige prøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse dels besvarelse af spørgsmål. Prøven kan tage udgangspunkt i emner valgt ved lodtrækning, og eller/eller i elevens projekt- eller praktisk arbejde. Der skal dog bemærkes, at hele faget er eksamenspensum. Eksaminator og censor er til stede under hele forløbet. Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator : Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af opgaver der foreligger i skriftlig form og som ikke på forhånd er kendt af eleverne. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning, og indenfor et fastsat begrænset tidsrum : Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset tidsrum i henhold til reglerne for det pågældende fag : Projekter er en afgrænset del af et undervisningsforløb, som af skolen er særligt tilrettelagt indenfor et eller flere faglige områder. De studerende har på forhånd fået at vide hvilke områder skolen ahr udpeget som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet Klager over eksamen En eventuel klage indgives til skolen og stiles til uddannelseschefen. Klagen skal være skriftlig og begrundet i et af følgende forhold: Prøvegrundlaget set i forhold til uddannelsens mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagefristen er 2 uger fra det tidspunkt, hvor bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Eksaminanden har krav på, at få udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. Skolen foreligger straks klagen for eksaminator og censor, med anmodning om en udtalelse. Udtalelsen forelægges klageren, der har ret til at kommentere den. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret indenfor en måned. Klagen kan resultere i: At der foretages en ny bedømmelse Tilbud om en ny prøve Meddelelse om, at klagen er afvist Er klageren utilfreds med skolens afgørelse, skal klageren meddele skolen dette inden 4 uger, og skolen skal derefter indbringe sagen for ministeriet. Se endvidere bekendtgørelsen for nærmere detaljer vedrørende en evt. klage.

3 Side 3 af Praktiske oplysninger Skolens navn: Dalum Landbrugsskole Indgange: Dalum Landbrugsskole udbyder følgende indgang til erhvervsuddannelser: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Afdelinger: Skolen har to afdelinger: Dalum Landbrugsskole afd. Korinth, varetager grundforløbene og 1.hovedforløb. Dalum Landbrugsskole afd. Odense, udbyder EUX landmand, 2. hovedforløb og landbrugets lederuddannelser Generelle forhold for skolen Dalum Landbrugsskole udbyder indgangen dyr, planter og natur for dem, der ønsker at uddanne sig til landmand. Herunder udbudes grundforløbet, 1. hovedforløb og 2. hovedforløb på landmandsuddannelsen. Derudover udbydes landbrugets lederuddannelser samt uddannelsen til jordbrugsteknolog Afdelinger på Dalum Landbrugsskole På Dalum Landbrugsskole er der 2 afdelinger - På afdelingen i Korinth ved Faaborg udbydes grundforløbet samt 1. hovedforløb - På afdelingen i Odense udbydes studenterindgangen, 2. hovedforløb, landbrugets lederuddannelser samt EUX i samarbejde med ekstern skole. Dalum Landbrugsskole, afd. Korinth Spanget 7, Korinth 5600 Fåborg Telefn: Telefax: dalumls@dalumls.dk Mandag - torsdag: 08:00-15:30 Fredag: 08: Dalum Landbrugsskole, afd. Odense Landbrugsvej Odense S Telefon: Telefax: dalumls@dalumls.dk Mandag - torsdag: 08:00-15:30 Fredag: 08:00-14:00

4 Side 4 af Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Pædagogisk og Didaktisk grundlag for Dalum Landbrugsskole Overordnede mål Dalum Landbrugsskoles værdigrundlag udspringer af det Grundtvig Koldske at lære at lære, og skolens motto er aldrig færdig, men altid på vej. Skolens værdigrundlag, mission og vision indgår i den samlede strategi, og skolens pædagogiske og didaktiske grundlag har udspring i strategien, som er behandlet og vedtaget i bestyrelsen. Alle medarbejdere på Dalum Landbrugsskole bestræber sig på, at vore elever skal have den bedst mulige uddannelse, der imødekommer erhvervets og samfundets behov. I et samarbejde mellem skolens medarbejdere og praktikværterne arbejdes der dagligt på at skabe de bedste rammer, for at vi kan nå dette mål. Det gør vi blandt andet ved at skabe en helhedsorienteret læringskultur, der bygger på et fælles pædagogisk, didaktisk grundlag. Eleven i centrum Vi sætter den enkelte elev i centrum og udviser gensidig respekt. Planlægningen af de forskellige undervisningsforløb sker i teams, der er organiseret omkring det enkelte forløb. Det fælles pædagogisk, didaktisk grundlag afspejles i den undervisning, som eleverne møder, og som skal sikre, at den enkelte elev lærer så meget, den enkelte elev kan. Derfor har vores grundlag fokus på elevens forskellige læringselementer og fortsatte udvikling af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer. Differentiering Gennem differentieret undervisning tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs læringsforudsætninger (faglige, sociale og personlige). Vi ønsker at udfordre den enkelte inden for sin nærmeste udviklingszone ved at variere undervisningsformen, inddrage IT, indføre flextimer, give mulighed for niveauopdeling på tværs af klasser, aktivt opsøgende vejledning og projektorienteret arbejde. Gennem en varieret undervisning vil vi sikre os, at den enkelte elev udnytter sit fulde potentiale, og at målsætningen om, at eleven skal lære så meget, som han/hun kan, bliver nået. Undervisningsmiljø Et trygt læringsmiljø er afgørende for, at den enkelte får mulighed for at tilegne sig faglige og personlige kompetencer. Et trygt miljø skabes ved, at eleverne oplever en målrettet undervisning, hvor mål og rammer for uddannelsen er klare, hvad skal vi, hvordan gør vi det, hvornår er målet nået. I klassefællesskabet udarbejdes rammer, der skal sikre plads og udviklingsrum til den enkelte. Denne udvikling skabes gennem tydelig klasseledelse, hvor læreren stiller krav til eleverne, men også giver dem medansvar til fællesskabets bedste. Klasseledelse har også fokus på, at eleverne kan deltage på en meningsfyldt måde, dels i en faglig læreproces, og dels kan udvikle sig emotionelt og socialt. Skolens fysiske læringsmiljø skal understøtte elevernes læringsproces, og derfor inddrages de fysiske rammer i undervisningen som en del af den anvendte pædagogik. Evaluering og opfølgning Planlægning og evaluering af undervisningen sker i lærerteams, da vi tror på, at det skaber sammenhæng og rum for faglig og pædagogisk sparring. I studiestartperioden afvikler klasselæren opstartssamtaler med hver enkelt elev for at sikre en gensidig forventningsafstemning. Den enkelte elevs udvikling skal være tydelig og fastholdes gennem hele uddannelsen. Gennem evaluering og opfølgning bliver elevens fremskridt synlig i forhold til de faslagte læringsmål. I forløbet afholdes der jævnligt møder i klasseteamet, så klasselæren kan give feedback til eleven ved afholdelse af midtvejs- og afslutningssamtaler. Praksisnær undervisning I hele elevens uddannelsesforløb er undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er en tydelig kobling mellem skoledelen og praktikdelen. Undervisningen målrettes til at styrke og udbygge samarbejdet mellem skolen og landbruget. I den udstrækning det er muligt, flyttes undervisningen ud af klasserummet med større fokus på tværfaglighed. Praktikpladser og landbrugsbedrifter inddrages i stort omfang i projekter. Ligeledes er der god kontakt til og brug af virksomheder med interesse for landbrugserhvervet. Kostskolemiljøet Langt de fleste elever bor på skolen. Kostskolemiljøet får derved stor betydning for elevens trivsel. Idrætsforening, et aktivt elevråd og en elevstyret café drevet efter andelsprincippet, skaber et attraktivt studiemiljø. Lektiecafe med lærerbemanding i trygge omgivelser sikrer en individuel faglig sparring, efter behov. Også her inddrages skolens fysiske læringsmiljø med henblik på at understøtte elevernes fællesskab fagligt og socialt. Udvikling af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer

5 Side 5 af 15 Indførelse af følordning og indkøringsplan for nyansatte sikrer en hurtig indføring i og forståelse af skolens praksis. Videndeling og erfaringsudveksling har høj prioritet. Årligt udarbejdes der en plan for kollegial supervision, og der afsættes ressourcer til pædagogisk sparring. Fastsættelse af mødeinterval for klasseteam skal ligeledes skabe rum til at diskutere pædagogik og didaktik. Hvor det skønnes givtigt bruges tolærersystem på klasserne. Ved afvikling af MUS i foråret diskuteres den enkeltes lærers fagevaluering. Herefter aftales individuelle faglige efter-uddannelsesforløb. Arbejdsgruppe marts 2014 Eric Wanscher Hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser, version 01 Grundforløbets første del 2. Fagretninger Dalum Landbrugsskole Fagretningsbeskrivelse: Vi arbejder med årets gang i både mark og stald og vi vil tage udgangspunkt i dyr, maskiner, planter og naturen. Du vil lære dagligdagsopgaverne ved arbejdet med dyr, i marken og med maskiner. Du vil gennem undervisningen og arbejdet lære de faglige ord og begreber at kende, så du kan snakke med om landbrug. Du vil lære sikkerhedsrutinerne at kende, når du skal arbejde med dyr, planter og maskiner. Du vil få kendskab til de forskellige typer virksomheder inden for landbruget og deres produktionsformer, så du bl.a. er godt klædt på til at finde en praktikplads. Du lærer erhvervets betydning i samfundet at kende, for eksempel med hensyn til, miljø, økologi og produktion både i marken og i stalden. Undervisningen er organiseret omkring praktiske projekter, hvor alle fagene også dansk, indgår som en naturlig del af projekterne. Du vil i de praktiske projekter også lære om erhvervets særlige forhold samt lære at bruge fagets metoder og sprog gennem praktiske øvelser i stalde, værksteder og i marken. Dalum Landbrugsskole udbyder i samarbejde med Kold College vores EUX Landmand forløb, da det er vigtigt for os at beholde det grønne tråd i uddannelsen, også på de gymnasiale fag. Dalum Landbrugsskole Aldrig færdig, altid på vej. 2.1 Praktiske oplysninger Grundforløb 1 udbydes af Dalum Landbrugsskole afdeling Korinth.

6 Side 6 af Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Pædagogisk og Didaktisk grundlag for Dalum Landbrugsskole Overordnede mål Dalum Landbrugsskoles værdigrundlag udspringer af det Grundtvig Koldske at lære at lære, og skolens motto er aldrig færdig, men altid på vej. Skolens værdigrundlag, mission og vision indgår i den samlede strategi, og skolens pædagogiske og didaktiske grundlag har udspring i strategien, som er behandlet og vedtaget i bestyrelsen. Alle medarbejdere på Dalum Landbrugsskole bestræber sig på, at vore elever skal have den bedst mulige uddannelse, der imødekommer erhvervets og samfundets behov. I et samarbejde mellem skolens medarbejdere og praktikværterne arbejdes der dagligt på at skabe de bedste rammer, for at vi kan nå dette mål. Det gør vi blandt andet ved at skabe en helhedsorienteret læringskultur, der bygger på et fælles pædagogisk, didaktisk grundlag. Eleven i centrum Vi sætter den enkelte elev i centrum og udviser gensidig respekt. Planlægningen af de forskellige undervisningsforløb sker i teams, der er organiseret omkring det enkelte forløb. Det fælles pædagogisk, didaktisk grundlag afspejles i den undervisning, som eleverne møder, og som skal sikre, at den enkelte elev lærer så meget, den enkelte elev kan. Derfor har vores grundlag fokus på elevens forskellige læringselementer og fortsatte udvikling af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer. Differentiering Gennem differentieret undervisning tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs læringsforudsætninger (faglige, sociale og personlige). Vi ønsker at udfordre den enkelte inden for sin nærmeste udviklingszone ved at variere undervisningsformen, inddrage IT, indføre flextimer, give mulighed for niveauopdeling på tværs af klasser, aktivt opsøgende vejledning og projektorienteret arbejde. Gennem en varieret undervisning vil vi sikre os, at den enkelte elev udnytter sit fulde potentiale, og at målsætningen om, at eleven skal lære så meget, som han/hun kan, bliver nået. Undervisningsmiljø Et trygt læringsmiljø er afgørende for, at den enkelte får mulighed for at tilegne sig faglige og personlige kompetencer. Et trygt miljø skabes ved, at eleverne oplever en målrettet undervisning, hvor mål og rammer for uddannelsen er klare, hvad skal vi, hvordan gør vi det, hvornår er målet nået. I klassefællesskabet udarbejdes rammer, der skal sikre plads og udviklingsrum til den enkelte. Denne udvikling skabes gennem tydelig klasseledelse, hvor læreren stiller krav til eleverne, men også giver dem medansvar til fællesskabets bedste. Klasseledelse har også fokus på, at eleverne kan deltage på en meningsfyldt måde, dels i en faglig læreproces, og dels kan udvikle sig emotionelt og socialt. Skolens fysiske læringsmiljø skal understøtte elevernes læringsproces, og derfor inddrages de fysiske rammer i undervisningen som en del af den anvendte pædagogik. Evaluering og opfølgning Planlægning og evaluering af undervisningen sker i lærerteams, da vi tror på, at det skaber sammenhæng og rum for faglig og pædagogisk sparring. I studiestartperioden afvikler klasselæren opstartssamtaler med hver enkelt elev for at sikre en gensidig forventningsafstemning. Den enkelte elevs udvikling skal være tydelig og fastholdes gennem hele uddannelsen. Gennem evaluering og opfølgning bliver elevens fremskridt synlig i forhold til de faslagte læringsmål. I forløbet afholdes der jævnligt møder i klasseteamet, så klasselæren kan give feedback til eleven ved afholdelse af midtvejs- og afslutningssamtaler. Praksisnær undervisning I hele elevens uddannelsesforløb er undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er en tydelig kobling mellem skoledelen og praktikdelen. Undervisningen målrettes til at styrke og udbygge samarbejdet mellem skolen og landbruget. I den udstrækning det er muligt, flyttes undervisningen ud af klasserummet med større fokus på tværfaglighed. Praktikpladser og landbrugsbedrifter inddrages i stort omfang i projekter. Ligeledes er der god kontakt til og brug af virksomheder med interesse for landbrugserhvervet. Kostskolemiljøet Langt de fleste elever bor på skolen. Kostskolemiljøet får derved stor betydning for elevens trivsel. Idrætsforening, et aktivt elevråd og en elevstyret café drevet efter andelsprincippet, skaber et attraktivt studiemiljø. Lektiecafe med lærerbemanding i trygge omgivelser sikrer en individuel faglig sparring, efter behov. Også her inddrages skolens fysiske læringsmiljø med henblik på at understøtte elevernes fællesskab fagligt og socialt. Udvikling af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer Indførelse af følordning og indkøringsplan for nyansatte sikrer en hurtig indføring i og forståelse af skolens praksis. Videndeling og erfaringsudveksling har høj prioritet. Årligt udarbejdes der en plan for kollegial supervision, og der afsættes ressourcer til pædagogisk sparring. Fastsættelse af mødeinterval for klasseteam skal ligeledes skabe rum til at diskutere pædagogik og didaktik. Hvor det skønnes givtigt bruges tolærersystem på klasserne. Ved afvikling af MUS i foråret diskuteres den enkeltes lærers fagevaluering. Herefter aftales individuelle faglige efter-uddannelsesforløb. Arbejdsgruppe marts 2014 Eric Wanscher

7 Side 7 af Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Ved opstart af undervisningshold, bliver hver elev kompetenceafklaret i forhold til den ønskede uddannelse. Hvis eleven før start på skolen har opnået dokumenterede kompetencer, vil eleven opnå et kortere forløb end standard. Eleven vejledes i udarbejdelse af deres uddannelsesplan, så skolen sikre at eleven er på rette uddannelses sted. Eleven bliver tilbudt screening til SPS, hvis dette er et ønske fra elevens side. 2.4 Undervisningen i grundforløbes første del Grundforløbets første del indeholder følgende fagtyper: Erhvervsfag 1-3, jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne Grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne Valgfag jf. hovedbekendtgørelsens 32 stk. 1, indenfor følgende valgfagsgrupper: 1) Støttefag - fag der støtter elevens boglige eller praktiske læring. 2) Bonusfag - fag der giver elever mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger. 3) Grundfag, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. 4) Erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. Såfremt skolen anvender Elevplan, vil de konkrete læringsaktiviteter og læringselementer, jf. afsnit 3, opfylde de af hovedbekendtgørelsens 46 stk. 1 nr. 2, 3, 5, 6 og 7 angivne krav På Dalum Landbrugsskole udbyder vi følgende fag på Grundforløb 1: GF1 - Klasse D Klasseundervisning / Fag Projekt dyr Projekt værkstedskørekort Projekt mad og foder Projekt mark og maskiner Projekt Miljø Dansk GrundfagTysk (valgfag) Valgfag husdyr i praksis (bonus) Valgfag Valgfag handyman (støttefag) valgfag Bonusfag Innovation valgfag Støttefag (fit for farmer life) valgfag Grundfag Engelsk

8 Side 8 af Ny mesterlære Henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. I dette afsnit beskriver skolen proceduren for, hvordan der indgås uddannelsesaftale og udarbejdes uddannelsesplan for en mesterlæreelev, hvilken undervisning der eventuelt skal foregå på skole, hvordan kontakten mellem skole og elev/virksomhed skal foregå, samt hvordan og hvornår den afsluttende kompetencevurdering skal finde sted. Det udarbejdes uddannelsesaftale for eleven inden opstart på skoleforløb. I praktik perioden bliver eleven besøgt af vores praktikvejleder, der sikre ordentlige forhold for eleven og lærermesteren. 2.6 Bedømmelsesplan Henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 6, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Skolens bedømmelsesplan, herunder hvordan og hvornår den løbende og afsluttende bedømmelse foregår. Det kan anbefales, at der udarbejdes en oversigt over, hvilke aktiviteter der bedømmes hvornår. Det bør endvidere præciseres, hvilke kompetencer der indgår i bedømmelsen, og hvordan de vægtes. Bedømmelse af de enkelte læringselementer, som undervisningen er opdelt i, skal fremgå af beskrivelsen af disse. For den løbende bedømmelse er formålet bl.a. at understøtte progression i den enkelte elevs læring og skal sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget, og give eleven tilstrækkeligt grundlag for valg af uddannelse. For den afsluttende bedømmelse udgør faget mål, grundlaget for bedømmelsen. Dalum Landbrugsskole henviser til den tidligere beskrevet procedure under generelle forhold. 2.7 Eksamensregler Henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 4, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser. For grundfag der afsluttes med eksamen på grundforløbets første del, skal skolen beskrive prøvens eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier. Dette afsnit bør indeholde et link til skolens eksamensreglement, hvor bl.a. klageregler og særlige prøvevilkår skal beskrives. Dalum Landbrugsskole henviser til vores hjemmeside, hvor vores regler for eksaminer er beskrevet.

9 Side 9 af 15 Grundforløbets anden del Beskriver forhold vedrørende undervisningen i den enkelte uddannelse. Her beskriver skolen uddannelsens didaktiske praksis i anden del af grundforløbet til en specifik uddannelse. 2.1 Praktiske oplysninger Indeholder oplysninger af praktisk karakter. Der er ikke fastsat regler om at der skal angives praktiske oplysninger i den lokale undervisningsplan, men det anbefales som en service for læseren. Det kan eksempelvis være relevante oplysninger om afdelingens medarbejdere og ledelse. Læs mere... Der henvises til de tidligere beskrivelser under generelle forhold for skolen.

10 Side 10 af Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer og systematik for anvendelse af metoder og strategi til fremme af undervisningsdifferentiering. På dette niveau vil det være relevant at beskrive hvordan skolens pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag, udmøntes i konkrete pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser, der lægges til grund for undervisningens tilrettelæggelse i grundforløbets anden del. Ligeledes vil det være relevant at beskrive hvordan læringsmiljøet, fagdidaktikken og pædagogikken for henholdsvis unge og voksne er tilrettelagt på skolen, herunder om undervisningen samlæses mellem forskellige elevgrupper. Afsnittet vil ligeledes kunne rumme en beskrivelse af hvordan eksempelvis kravet om motion og bevægelse, samt eventuelt virksomhedsforlagt undervisning udmøntes inden for uddannelsen. Læs mere... Pædagogisk og Didaktisk grundlag for Dalum Landbrugsskole Overordnede mål Dalum Landbrugsskoles værdigrundlag udspringer af det Grundtvig Koldske at lære at lære, og skolens motto er aldrig færdig, men altid på vej. Skolens værdigrundlag, mission og vision indgår i den samlede strategi, og skolens pædagogiske og didaktiske grundlag har udspring i strategien, som er behandlet og vedtaget i bestyrelsen. Alle medarbejdere på Dalum Landbrugsskole bestræber sig på, at vore elever skal have den bedst mulige uddannelse, der imødekommer erhvervets og samfundets behov. I et samarbejde mellem skolens medarbejdere og praktikværterne arbejdes der dagligt på at skabe de bedste rammer, for at vi kan nå dette mål. Det gør vi blandt andet ved at skabe en helhedsorienteret læringskultur, der bygger på et fælles pædagogisk, didaktisk grundlag. Eleven i centrum Vi sætter den enkelte elev i centrum og udviser gensidig respekt. Planlægningen af de forskellige undervisningsforløb sker i teams, der er organiseret omkring det enkelte forløb. Det fælles pædagogisk, didaktisk grundlag afspejles i den undervisning, som eleverne møder, og som skal sikre, at den enkelte elev lærer så meget, den enkelte elev kan. Derfor har vores grundlag fokus på elevens forskellige læringselementer og fortsatte udvikling af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer. Differentiering Gennem differentieret undervisning tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs læringsforudsætninger (faglige, sociale og personlige). Vi ønsker at udfordre den enkelte inden for sin nærmeste udviklingszone ved at variere undervisningsformen, inddrage IT, indføre flextimer, give mulighed for niveauopdeling på tværs af klasser, aktivt opsøgende vejledning og projektorienteret arbejde. Gennem en varieret undervisning vil vi sikre os, at den enkelte elev udnytter sit fulde potentiale, og at målsætningen om, at eleven skal lære så meget, som han/hun kan, bliver nået. Undervisningsmiljø Et trygt læringsmiljø er afgørende for, at den enkelte får mulighed for at tilegne sig faglige og personlige kompetencer. Et trygt miljø skabes ved, at eleverne oplever en målrettet undervisning, hvor mål og rammer for uddannelsen er klare, hvad skal vi, hvordan gør vi det, hvornår er målet nået. I klassefællesskabet udarbejdes rammer, der skal sikre plads og udviklingsrum til den enkelte. Denne udvikling skabes gennem tydelig klasseledelse, hvor læreren stiller krav til eleverne, men også giver dem medansvar til fællesskabets bedste. Klasseledelse har også fokus på, at eleverne kan deltage på en meningsfyldt måde, dels i en faglig læreproces, og dels kan udvikle sig emotionelt og socialt. Skolens fysiske læringsmiljø skal understøtte elevernes læringsproces, og derfor inddrages de fysiske rammer i undervisningen som en del af den anvendte pædagogik. Evaluering og opfølgning Planlægning og evaluering af undervisningen sker i lærerteams, da vi tror på, at det skaber sammenhæng og rum for faglig og pædagogisk sparring. I studiestartperioden afvikler klasselæren opstartssamtaler med hver enkelt elev for at sikre en gensidig forventningsafstemning. Den enkelte elevs udvikling skal være tydelig og fastholdes gennem hele uddannelsen. Gennem evaluering og opfølgning bliver elevens fremskridt synlig i forhold til de faslagte læringsmål. I forløbet afholdes der jævnligt møder i klasseteamet, så klasselæren kan give feedback til eleven ved afholdelse af midtvejs- og afslutningssamtaler. Praksisnær undervisning I hele elevens uddannelsesforløb er undervisningen tilrettelagt på en sådan måde, at der er en tydelig kobling mellem skoledelen og praktikdelen. Undervisningen målrettes til at styrke og udbygge samarbejdet mellem skolen og landbruget. I den udstrækning det er muligt, flyttes undervisningen ud af klasserummet med større fokus på tværfaglighed. Praktikpladser og landbrugsbedrifter inddrages i stort omfang i projekter. Ligeledes er der god kontakt til og brug af virksomheder med interesse for landbrugserhvervet.

11 Side 11 af 15 Kostskolemiljøet Langt de fleste elever bor på skolen. Kostskolemiljøet får derved stor betydning for elevens trivsel. Idrætsforening, et aktivt elevråd og en elevstyret café drevet efter andelsprincippet, skaber et attraktivt studiemiljø. Lektiecafe med lærerbemanding i trygge omgivelser sikrer en individuel faglig sparring, efter behov. Også her inddrages skolens fysiske læringsmiljø med henblik på at understøtte elevernes fællesskab fagligt og socialt. Udvikling af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer Indførelse af følordning og indkøringsplan for nyansatte sikrer en hurtig indføring i og forståelse af skolens praksis. Videndeling og erfaringsudveksling har høj prioritet. Årligt udarbejdes der en plan for kollegial supervision, og der afsættes ressourcer til pædagogisk sparring. Fastsættelse af mødeinterval for klasseteam skal ligeledes skabe rum til at diskutere pædagogik og didaktik. Hvor det skønnes givtigt bruges tolærersystem på klasserne. Ved afvikling af MUS i foråret diskuteres den enkeltes lærers fagevaluering. Herefter aftales individuelle faglige efter-uddannelsesforløb. Arbejdsgruppe marts 2014 Eric Wanscher

12 Side 12 af Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. I afsnittet beskrives det, hvordan skolen gennemfører kompetencevurdering og udarbejder elevens personlige uddannelsesplan. Varigheden af den indledende kompetencevurdering kan variere, men elevens uddannelsesplan skal være udarbejdet senest 2 uger efter, at eleven er påbegyndt uddannelsen. Uddannelsesplanen skal revideres gennem løbende vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger. Uddannelsesplanen skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til uddannelsen på grundforløbets 2. del samt hovedforløb. Skolen skal, som led i udarbejdelsen af uddannelsesplanen, vejlede om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning, herunder eux-forløb. Skolen skal beskrive hvordan man gennemfører kompetencevurdering for voksne (euv). Læs mere... Skolen vejleder om de uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning, herunder eux-forløb. Skolen gennemfører kompetencevurdering for voksne (euv) så deres skoleforløb er afkortet i forhold til et standard forløb. 2.4 Undervisningen i grundforløbets anden del Henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen, indholdet i de fag og læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i og skolens tilbud om valgfag samt retningslinjer for skolens vejledning i forbindelse hermed. I dette afsnit beskrives den nærmere struktur i grundforløbet, herunder indholdet i det konkrete grundforløb. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål, eller delmål, fra de forskellige fagtyper der indgår i læringsaktiviteten. Skolen skal ligeledes beskrive eventuelle udbud og tilrettelæggelse af eux-forløb. Afsnittet kan eksempelvis indeholde en fagplan, en beskrivelse af skolens tilbud om grundfag på højere niveauer. Det kan anbefales at udarbejde en grafisk fremstilling af forløbet. Grundforløbets anden del indeholder følgende fagtyper: Det uddannelsesspecifikke fag. Faget udgøres af overgangskravene forud for optagelse i skoleundervisningen i hovedforløbet, der er fastsat i de specifikke uddannelsesbekendtgørelser i 3 stk. 2-4, samt eventuelle certifikatkrav. Det følger af hovedbekendtgørelsens 29 stk. 2, at skolen skal fastsætte indholdet af undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag, på baggrund af en central fastsat skabelon, jf. hovedbekendtgørelsens bilag 2, samt reglerne om den enkelte uddannelse. Grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne Valgfag jf. hovedbekendtgørelsens 32 stk. 1, indenfor følgende valgfagsgrupper: 1) Støttefag - fag der støtter elevens boglige eller praktiske læring. 2) Bonusfag - fag der giver elever mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger. 3) Grundfag, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. 4) Erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. Såfremt skolen anvender Elevplan, vil de konkrete læringsaktiviteter og læringselementer, jf. afsnit 3, opfylde de af hovedbekendtgørelsens 46 stk. 1 nr. 2, 3, 5, 6 og 7 angivne krav. Læs mere... Fagene fremgår af elevplan, men oversigten vises også her: Undervisningen er projektorienteret og indeholder følgende projekter: Fra frø til foder Grovfoder Sundhed og sygdom Malkning Erhvervsrelaterede fag Reproduktion Maskiner og værksted Kompetencekort Brand Kompetencekort førstehjælp Kompetencekort 26 Kompetencekort medicinbevis Kompetencekort traktor Naturfag Biologi Valgfag Fysik Grundfag Tysk Grundfag engelsk Grundfag matematik Støttefag Dansk Bonusfag Bæredygtighed Praktikplads søgning

13 Side 13 af Ny mesterlære Henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. I dette afsnit beskriver skolen proceduren for, hvordan der indgås uddannelsesaftale og udarbejdes uddannelsesplan for en mesterlæreelev, hvilken undervisning der eventuelt skal foregå på skole, hvordan kontakten mellem skole og elev/virksomhed skal foregå, samt hvordan og hvornår den afsluttende kompetencevurdering skal finde sted. Læs mere... Dalum Landbrugsskole sikrer et tæt sammenarbejde mellem læremester, elev og skole gennem vores praktikvejledere. 2.6 Bedømmelsesplan Henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 6, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Skolens bedømmelsesplan, herunder hvordan og hvornår den løbende og afsluttende bedømmelse foregår. Det kan anbefales, at der udarbejdes en oversigt over, hvilke aktiviteter der bedømmes hvornår. Det bør endvidere præciseres, hvilke kompetencer der indgår i bedømmelsen, og hvordan de vægtes. Bedømmelse af de enkelte læringselementer, som undervisningen er opdelt i, skal fremgå af beskrivelsen af disse. For den løbende bedømmelse er formålet bl.a. at understøtte progression i den enkelte elevs læring og skal sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget, og give eleven tilstrækkeligt grundlag for valg af uddannelse. For den afsluttende bedømmelse udgør faget mål, grundlaget for bedømmelsen. Læs mere... Overordnet bedømmelsesplan: Dalum Landbrugsskole Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen Skolebedømmelsen skal medvirke til: Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem, om progressionen i elevens udviklingsforløb Inspirere eleven til yderligere læring Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetsarbejde. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, dels fordi den giver et øjebliksbillede af situationen og dels fordi al evaluering går tæt på den enkelte, lærer som elev. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet for den konkrete uddannelse vi tilbyder, både på indgangen og på uddannelsen: Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen. 2.7 Eksamensregler Henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 4, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser, samt hovedbekendtgørelsens 22 om reglerne for grundforløbsprøven. For grundfag der afsluttes med eksamen på grundforløbets anden del, skal skolen beskrive prøvens eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier. Skolen skal beskrive de nærmere rammer om grundforløbsprøven i det uddannelsesspecifikke fag, jf. hovedbekendtgørelsens bilag 2. Dette afsnit bør indeholde et link til skolens eksamensreglement, hvor bl.a. klageregler og særlige prøvevilkår skal beskrives. Dalum Landbrugsskole henviser til vores hjemmeside, hvor eksamensreglement er tilgængeligt.

14 Side 14 af Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 7, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr, hvor reglerne om uddannelsen stiller specifikke krav hertil.. Skolen skal her beskrive om der fag i uddannelsen, hvor der evt. er andre myndigheder der stiller krav til lærerkvalifikationer, ud over de af hovedbekendtgørelsens fastsatte regler. Ligeledes skal skolen beskrive om der er fag i uddannelsen der stiller særlige krav til ressourcer og udstyr. Læs mere... Skolen bruger certificerede undervisere til første hjælp, 26 og brandbekæmpelse. Underviserne er fastforankret i det landbrugsfaglige og har bred erfaring samtidig med de som minimum er uddannet agrarøkonom. På grundfag er underviserne uddannet folkeskolelærer og underviser i deres linjefag. Samtidig er de tæt knyttet til erhvervet for at opnå en synergi mellem teori og praksis Overgangsordninger Henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 9, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Overgangsordninger ved ændring af den lokale undervisningsplan. Dalum Landbrugsskole Overgangsordning for elever som er påbegyndt erhvervsuddannelsen før d. 1. august 2015 Jf. Bekendtgørelse om landbrugsuddannelsen er der anført 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Elever, der påbegynder eller er påbegyndt den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse før den 1. august 2015, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse. Stk. 3. Elever, der på tidspunktet for påbegyndelsen af den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse var fyldt 25 år, skal ved overgang til uddannelsen efter stk. 2 gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv). 1). Elever som skal optages på 1. Hovedforløb, jf. bekendtgørelse om Landbrugsuddannelsen skal opfylde kravene jf. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 3 stk Kravene til kompetencerne er stort set sammenfaldende med tidligere bekendtgørelse, dog bemærkes det jf. Stk. 5 (2) at: Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: 2) Naturfag på F-niveau, bestået. Dette betyder i praksis at elever der har gennemført Grundforløb før d. 1. august 2015 skal have bestået Naturfag F, inden optag på 1. Hovedforløb. Dalum Landbrugsskole afholder 1. Hovedforløb efter gammel ordning i perioden feb jun. 2016, hvor naturfag F indgår i undervisningen. Herefter (juni 2016) vil elever som ønsker optagelse på 1. Hovedforløb skulle have erhvervet Naturfag F inden start på 1. Hovedforløb. Dalum Landbrugsskole vil tilbyde undervisning i Naturfag F, samt afholde eksamen, ca. to uger før 1. Hovedforløbs start i 2017, Herefter vil Naturfag E skulle erhverves på Grundforløb 2. 2). Dalum Landbrugsskole afholder 2. Hovedforløb efter gammel ordning i perioden aug jan Dalum Landbrugsskole vil overgå til 2. Hovedforløb efter ny bekendtgørelse i aug ). Overgangsordningen for de elever, der lige nu er i praktik før grundforløb og derfor har en uddannelsesaftale efter gammel uddannelse, vil overgå til nyt Grundforløb. Dette er ligeledes gældende for elever som er i praktik forløb før 2. Hovedforløb. 4). Landbrugets Lederuddannelse - uddannelse 17 - afvikles i afløb i efteråret 2015 og foråret 2016 med hhv. Virksomhedslederuddannelsen og Agrarøkonomuddannelsen. I februar 2016 starter Dalum Landbrugsskole det første hold Produktionsledere i uddannelse 16, version 2, speciale 5 - i efteråret 2016 starter det første hold Agrarøkonomer i uddannelse 16, version 2, speciale 6. Elever, der har bestået Landmand husdyr eller planter, både efter tidligere og ny bekendtgørelse, har adgang til Produktionslederuddannelsen. Eric Wanscher Uddannelseschef Dalum Landbrugsskole Odense d. 2. juli 2015

15 Side 15 af 15 Aktuelle undervisningsforløb på Fødevarer, jordbrug og oplevelser, version 01 gr15-jan-b (Grundforløb) gr2-15aug-c (Grundforløb) xgr1-15aug (Grundforløb) xgr2-15aug (Grundforløb) Fagretninger på Fødevarer, jordbrug og oplevelser, version 01 gr1-15aug-d (Fagretning) Aktuelle Fagretninger på Fødevarer, jordbrug og oplevelser, version 01 eux15-1-e3 (Fagretning) gr1-15aug-d (Fagretning) gr1-15aug-e (Fagretning) kold15-1-e3 (Fagretning) 10/ / / / / / / / / / / / / / / /01-16

Generel information om skolen

Generel information om skolen Generel information om skolen Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger Undervisningen i grundforløbet Grundforløbspakker Undervisningen på grundforløbet sigter mod at eleven vælger landmandsuddannelsen til landmand på hovedforløbet. Vi tilbyder 3 grundforløbspakker på Nordjyllands

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven efterfølgende

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD)

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD) Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD) Hovedbekendtgørelse (EUD) nr. 1010 af 22.09.2014 og bekendtgørelse om prøver og eksamen nr. 41 af 16.01.14 og bekendtgørelse om karakterskala nr. 262 af 20.03.07

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon: Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole

Læs mere

1.1 Praktiske oplysninger

1.1 Praktiske oplysninger 1.1 Praktiske oplysninger EUC Nordvestsjælland er en kombinationsskole med gymnasiale, erhvervs- og efteruddannelser. Skolen har 5 adresser i Holbæk, Kalundborg og Avdebo. Hovedadressen er: Absalonsvej

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Udstedelsesdato: 5. juni 2013 Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Udstedt af Fællesudvalget for landbrugsuddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 11/04/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Sidst redigeret juni 2016 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Ikrafttræden...

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

LANDMAND. Grøn uddannelse. Roskilde Tekniske Skole PULSEN Roskilde. Roskilde Tekniske Skole. - ét skridt foran!

LANDMAND. Grøn uddannelse. Roskilde Tekniske Skole PULSEN Roskilde. Roskilde Tekniske Skole. - ét skridt foran! LANDMAND Grøn uddannelse Roskilde Tekniske Skole PULSEN 10 4000 Roskilde - ét skridt foran! Roskilde Tekniske Skole Landmand På landbrugsuddannelsen kan du tage ét af følgende specialer: Husdyr Planter

Læs mere

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser. Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Lokal undervisningsplan for GF2 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT

Lokal undervisningsplan for GF2 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT Lokal undervisningsplan for GF2 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT 1. Generelt for skolen Afsnit 1, der er generelt for skolen, er udformet således, at beskrivelserne gælder for både grund og

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD og EUX Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD og EUX Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD og EUX Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud og EUX Merkantil

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

De nye grundforløb. Side 1. Side 2 De nye grundforløb Side 1 Side 2 Undervisningens tilrettelæggelse Fokus på elevernes eksperimenterende og reflekterende praksis bl.a. for at understøtte elevens faglige nysgerrighed og motivation for læring

Læs mere

DIN interesse. Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk. Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg

DIN interesse. Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk. Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg DYRK DIN interesse Start på din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Korinth v/faaborg Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk Afd. Dalum Landbrugsvej 65 5260 Odense S Afd. Korinth Spanget 7 5600 Faaborg

Læs mere

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Udstedelsesdato 1. august 2011 Udstedt af Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 853 af 11/07/2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Medieproduktion Eksamensplan for Julius Thomsens Gade 5

Medieproduktion Eksamensplan for Julius Thomsens Gade 5 Medieproduktion Eksamensplan for Julius Thomsens Gade 5 EKSAMENSPLAN Punkter som eleverne skal informeres om ved uddannelsens start er: Antal prøver og tidspunkter for den enkelte eksamens afholdelse og

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD og EUX Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD og EUX Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD og EUX Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud og EUX Merkantil

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...

Læs mere

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelser ved Tradium. Formål: Indhold og beskrivelse: Dato: Eksamensreglementet er gældende fra den 1. august 2015.

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelser ved Tradium. Formål: Indhold og beskrivelse: Dato: Eksamensreglementet er gældende fra den 1. august 2015. Eksamensreglement for erhvervsuddannelser ved Tradium Dato: Eksamensreglementet er gældende fra den 1. august 2015. Formål: Eksamensreglementet skal sikre at prøver i erhvervsuddannelserne på Tradium gennemføres

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018 Ramme for grundforløbsprøve GF2 PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 286 af 18/04/2018 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 448 af 07/05/2018

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009 LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS Gældende fra 31. august 2009 C:\Documents and Settings\sofhpak\Lokale indstillinger\temporary Internet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Eksamensreglement Learnmark Tech

Eksamensreglement Learnmark Tech Eksamensreglement Learnmark Tech Eksamensreglementet skal sikre at prøver i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech gennemføres i overensstemmelse med centralt fastsatte gældende regler og skolens egne

Læs mere

Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen

Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen side 1 side 2 Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Varde, maj 2019 Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen Caseopgaverne handler alle sammen om casevirksomheden Coop Du skal sætte dig ind

Læs mere

Bestået/ikke bestået. Bevis udstedes. Bestået/ikke bestået. Bestået/ikke bestået

Bestået/ikke bestået. Bevis udstedes. Bestået/ikke bestået. Bestået/ikke bestået BEDØMMELSESPLAN MATEMATIK NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE Som en del af grundforløbet i indgangen Dyr, planter og natur, tilbydes eleven at gå til eksamen i matematik på et F-niveau. I grundforløbet, indenfor

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen Udstedt af Jordbrugets Uddannelser og Udvalget for landbrugets lederuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 249 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Lokal undervisningsplan 2016 Særligt for Grundforløb 2

Lokal undervisningsplan 2016 Særligt for Grundforløb 2 Lokal undervisningsplan 2016 Særligt for Grundforløb 2 INDHOLD OPLYSNINGER OM GF 2... 2 MEDARBEJDERE TILKNYTTET GF2... 2 PÆDAGOGISKE, DIDAKTISKE OG METODISKE GRUNDLAG FOR UNDERVISNINGEN PÅ GF2... 2 VURDERING

Læs mere

Hovedforløbet Godschauffør LUP

Hovedforløbet Godschauffør LUP Hovedforløbet Godschauffør LUP EUC Sjælland Køge, Haslev, Næstved Administrativ adresse: Jagtvej 2, 4700 Næstved Telefon 55 75 33 00. Fax 55 75 33 50 E-mail eucsj@eucsj.dk Undervisningsplanen er fastsat

Læs mere

Lokal undervisningsplan niv. 2 Data/IT

Lokal undervisningsplan niv. 2 Data/IT Lokal undervisningsplan niv. 2 Data/IT Afsnit 1. 1.1 Afdeling Data/IT Uddannelseschef John Hansen Uddannelsesleder Kim Guldholt Supplerende uddannelsesleder Kim Børsting Undervisningen finder sted på H.C.

Læs mere

Hvad sker der på erhvervsuddannelserne?

Hvad sker der på erhvervsuddannelserne? Oplæg på NCE konferencen: Ny viden om erhvervsuddannelserne Hvad sker der på erhvervsuddannelserne? 1. marts 2016 11.15-12.30 og 14.30 15.45 Kontoret for erhvervsuddannelser, Styrelsen for Undervisning

Læs mere

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX Tillæg til LUP FOR Grundforløb 1 EUX Gældende for hold startet efter 1. august 2018 EUX Velfærd Grundforløbets 1. del Dette er et tillæg til de lokale undervisningsplaner. Her beskrives EUX Velfærd GF1

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Eksamensreglement for EUX på Uddannelsescenter Holstebro

Eksamensreglement for EUX på Uddannelsescenter Holstebro Eksamensreglement for EUX på Uddannelsescenter Holstebro Eksamensreglementet er gældende for EUX elever på såvel grund- som hovedforløb. Gældende fra august 2015. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 1009 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Eksamensreglement for elever på de tekniske erhvervsuddannelser på EUC Nordvest

Eksamensreglement for elever på de tekniske erhvervsuddannelser på EUC Nordvest Eksamensreglement for elever på de tekniske erhvervsuddannelser på EUC Nordvest Indholdsfortegnelse Indhold Generelt... 3 Tilmelding til eksamen... 3 Hvis du ikke ønsker at deltage i prøve eller eksamen...

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Rev. februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Den lokale undervisningsplan (LUP) Den lokale undervisningsplan (LUP) 1 Indledning Den lokale uddannelsesplan er udarbejdet med udgangspunkt i kravene, som er fastsat i hovedbekendtgørelsens 45 og 46. Den lokale uddannelsesplan er et planlægningsværktøj

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Eksamensreglement Learnmark Tech

Eksamensreglement Learnmark Tech Eksamensreglement Learnmark Tech Eksamensreglementet skal sikre at prøver i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech gennemføres i overensstemmelse med centralt fastsatte gældende regler og skolens egne

Læs mere

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fra 30 til 19% Baggrund for reformen

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

GENERELT FOR AGROSKOLEN

GENERELT FOR AGROSKOLEN Lokal undervisningsplan 2016 INDHOLD GENERELT FOR AGROSKOLEN... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER... 4 SKOLENS PÆDAGOGISK DIDAKTISKE GRUNDLAG... 5 VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER... 5 GENERELLE EKSAMENSREGLER...

Læs mere

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 298 af 24/03/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Dato: 04-05.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016)

Læs mere

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG 2014-2015 Underviser og censor Denne folder er Handelsgymnasiet Ribes regler til underviser og censor i forbindelse med afholdelse af eksamen på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog

MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog Maj 2016 Vicedirektør Mette Selchau Indhold 1.0 Principper for kontaktlærerarbejdet:... 3 2.0 Kontaktlærerens opgaver:... 3 3.0 Fokuspunkter for kontaktlærerarbejdet i uddannelsens

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Generelt for erhvervsuddannelserne

Generelt for erhvervsuddannelserne Indhold Generelt for erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 3 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag... 3 Elevernes arbejdstid... 4 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Rev. Juni 2014 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43

Læs mere

Talenter i erhvervsuddannelserne

Talenter i erhvervsuddannelserne Talenter i erhvervsuddannelserne Rammer og muligheder Gert Nielsen Oplæg på Talentvejskonference, marts 2015 Side 1 4 klare mål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Læs mere

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Hovedforløbet Elektrikeruddannelse Installationsteknik Generel information om skolen Praktiske oplysninger Generelt for skolen Skolens navn: EUC Sjælland Køge, Haslev, Næstved Administrativ adresse: Jagtvej

Læs mere