Danske vindkraft 2013

Transkript

1 Danske vindkraft 213 Dansk vindeffekt 213, MW Sum Sum middel Stdafv Søren Kjærsgård 1 af 11 Danske vindmøller 213 Februar 214

2 Energinet.dk leverer under overskriften Markedsdata en fremragende statistik, der time for time angiver alle de størrelser, hvorpå nedenstående er udarbejdet. Indhold Diagram indydelse time for time i Tabel indeholdende informationer om vindydelsens maksimum, minimum og standardafvigelse 2 Konklusion 2 Grafer visende Tabel og grafer visende vindydelser i 2. kvartal Tabel og grafer visende vindydelser i 2. kvartal Tabel visende middeltal per måned for vindproduktion, termisk produktion, bruttoforbrug og ex/import + graf 5 Middelydelse per uge 6 1 døgn i januar. Danmark og Europa 7 Varighedskurve for vindproduktionen 8 Nyttevirkning 9 Udveksling med udlandet 1 Fremstillingspris svensk kernekraft 11 Søren Kjærsgård Grenaa den Året 213 i alt. Middel 1267 Maks 4293 Min 2 Stdafv 119 Tallene for ydelsen gengives herover i MW og taler for sig selv, idet de viser, at vindkraften kun dur så langt back-up systemerne rækker. Ved udgangen af 213 var den samlede vindmøllekapacitet 4772 MW. Som gennemsnit over året var ydelsen 29 % af den installerede kapacitet. Nok er vinden gratis og driftsudgifterne lave, men det er ikke gratis at have et kapitalapparat til langt over 5 milliarder kroner med en kapacitetsudnyttelse på 29%, og det er heller ikke gratis at have et back-up system, der til enhver tid og med kort varsel kan sættes ind. Søren Kjærsgård 2 af 11 Danske vindmøller 213 Februar 214

3 Vindeffekter, MW, 2. kvartal 213. Ialt Land Hav Middel Maks Min 2 2 Stdafv Vindeffekt ialt 2. kvt. 213, MW Standardafvigelsen for off-shore møllerne er 74,7 % af middelværdien, medens denne er 9, % for landmøllerne. Men det ses tydeligt, at havmøller kan gå i nul eller næsten nul lige så vel som landmøllerne, så de reducerer ikke i sig selv behovet for back up. 3 Vindeffekt on-shore 2. kvt. 213, MW Vindeffekt off-shore 2. kvt. 213, MW Søren Kjærsgård 3 af 11 Danske vindmøller 213 Februar 214

4 Vindeffekter, MW, 4. kvartal 213. Ialt Land Hav Middel Maks Min Stdafv Vindeffekt ialt 4. kvt. 213, MW I 2. kvartal var middeleffekten i alt 1118 MW mod 1774 i MW i 4. kvartal. Forskellen er ikke så stor som man umiddelbart kunne tro, idet der skete en tilvækst i hav møllekapaciteten på ca. 3 MW og i landmølleeffekten på ca. 35 MW Vindeffekt on-shore 4. kvt. 213, MW Men også i 4. kvartal var der tale om en kolossal spredning i ydelserne variationerne. Og man kan konstatere, at havmøllerne ikke yder noget væsentligt bidrag til at udglatte Vindeffekt off-shore 4. kvt. 213, MW Søren Kjærsgård 4 af 11 Danske vindmøller 213 Februar 214

5 Vindproduktion, termisk produktion, bruttoforbrug + im/export per måned i 213. Middelværdier, 213 MW Termisk Bruttoforbrug Vind Produktion Export Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Grunden til at det er vanskeligt kort at sige noget relevant om den danske elsektor er, at variationerne er så voldsomme og uforudsigelige, at gennemsnitstallene ikke kan stå alene. Dette fremgår med al ønskelig tydelig af hosstående tabel over månedsgennemsnittene for vindydelse, termisk produktion, forbrug og import/export. Det bemærkes at vindydelsen svingede imellem 224 MW i gennemsnit for december o 736 MW i juli. Og der var kun 237 MW forskel i bruttoforbruget mellem januar og december, men i januar producerede de termiske kraftværker 3236 MW mod 2471 i december Per måned 214, MW Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Vind Termisk Produk-tion Bruttoforbrug Export Den grafiske fremstilling er vist hosstående Vindkraft per måned 214, MW Vindkraften er vist særskilt til venstre. Det ses her tydeligt at den varierer enormt. 1 5 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Søren Kjærsgård 5 af 11 Danske vindmøller 213 Februar 214

6 Vind middelydelse per uge 213 Vindydelse middel per uge i 213 Uge Uge Vind MW nr nr Vind MW Vind middelydelse per uge 213, MW Man hører jævnligt fra journalister og fra forskningsinstitutioner, der gerne vil nyde politikernes bevågenhed at Efterhånden som vindkraften øges vil vi kunne bruge den til brintproduktion der igen vil kunne anvendes til sammen med kuldioxid fra de tilbageværende kraftværker at producere naturgas, til opladning af bilbatterier og til opvarmning etc. etc. Det er heldigt for vindindustrien, at forbrugerne ikke skal kunne forlange hverken stabile eller sikre leverancer. Poul La Cour og Helge Holst udgav i 194 bogen Menneskeåndens Sejre. Om forsøgsmøllen i Askov hedder det på side 63: Da det ved et sådant Værk ikke går an, at Elektriciteten slipper op ved et større Vindstille, er Forsøgsmøllen forsynet med en Petroleumsmotor (à 12 H.K) i Reserve. Vi venter spændt på at få at vide, hvilket reservesystem, man vil opbygge, og hvad dette kommer til at koste i drift og investering. Det kan siges med sikkerhed, at der ikke er vindkraft at hente i udlandet, når vore møller står stille, for de europæiske vindmøller svinger i forbavsende grad i takt. Søren Kjærsgård 6 af 11 Danske vindmøller 213 Februar 214

7 1 døgn i januar Dansk vindydelsen de første 1 døgn i 213, MW Hosstående vises vindkraftydelserne de første 1 døgn i januar Europæisk vindkraft første 1 døgn 213, MW Grafen til venstre viser vindkraftydelserne i Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, Belgien, UK og Irland. Den installerede er tæt på 2 gange den danske. Forfatteren tør roligt hævde, at der er belæg for at påstå, at vindmøllerne svinger i takt, og dermed ikke i sig selv retfærdiggør en europæisk smart grid. Drømmeren og fantasten Svend Auken, snakkede da også en gang om, at vindmøllerne repræsenterede en lokal produktion til lokale behov. Søren Kjærsgård 7 af 11 Danske vindmøller 213 Februar 214

8 Varighedskurve Nedenstående vises vindkraftens fordelingskurve for Fordelingskurve 213 I idealtilfældet ville vindkraften være konstant, og fordelingskurven ville være en ret linie med y-værdien = 1, dvs. vindydelsen ville hele tiden være 1 % af gennemsnitsydelsen. % af gennemsnitsydelse % af tiden Betragter man kurven, ser man, at i 2% af tiden har ydelsen været mindre en 3% af gennemsnitydelsen og i 4% af tiden mindre end 6% af gennemsnitsydelsen. I 6 % af tiden har ydelsen været mindre end 1% af gennemsnitsydelsen og i 1% af tiden har ydelsen været større end 225 % af gennemsnitsydelsen. Strømforbruget varierer efter et ret fast mønster over døgnet og over året. Dette varierede i 218 mellem 237 MW og 5815 MW med en middelværdi på 3635 MW. Eller mellem middelværdien + 6% af denne og middelværdien 44 % af denne. Søren Kjærsgård 8 af 11 Danske vindmøller 213 Februar 214

9 Nyttevirkning Det har været et ivrigt debatteret spørgsmål, i hvor høj grad vi har kunnet bruge vindkraften i Danmark eller om vi måtte eksportere det meste, når det blæste. Tallet for Nyttevirkning er her beregnet som (vindenergi produceret nettoeksporten)/vindenergi produceret*1) kw/mw Eksempel: Har vindmøllerne på et givet tidspunkt ydet 1 MW og er nettoeksporten 2 MW bliver nyttevirkningen 1-2 = 8 MW. Er der nettoimport bliver nyttevirkningen 1 kw/mw. Nyttevirkning DK ialt i fht. Vindprod W/kW Jan 732 Feb 583 Mar 598 Apr 776 Maj 969 Jun 944 Jul 971 Aug 974 Sep 973 Okt 854 Nov 88 Dec 714 Middel 826 Enmerginet.dk registrerer tallene hver time, så resultatet fremkommer ved at beregne værdien for alle årets 876 sæt sammenhørende værdier. Nedenfor vises værdierne per måned og for hele året. Det bemærkes Nyttevirkningen er næsten 1 i sommermånederne og væsentligt lavere i vintermånederne. Forklaringen må være, at kraftværkerne for at kunne levere varme nødvendigvis også må producere elektricitet. Som forbruger må man grue for den dag, da det besluttes, at vi skal bruge vindenergi til opvarmning. Som det fremgår med al ønskelig tydelighed af det foregående, vil vi enten jævnligt komme til at fryse eller til at drive vore kraftværker på en yderst uhensigtsmæssig måde. Idet vi jo er nødt til at have dem driftsklare hele tiden. Det bliver dyrt. Nyttevirkning vindkraft 213 kw/mw Søren Kjærsgård 9 af 11 Danske vindmøller 213 Februar 214

10 Udveksling med udlandet. Denne har et forbavsende ringe omfang. Idet det danske bruttoelforbrug i 213 var GWh og importen var 4.32 GWh medens exporten var GWh. (Ringhals og Forsmark atomkraftværkerne producerede tilsammen 51.7 GWh). Man kunne have en mistanke om, at der foreligger en politisk beslutning om, at der uanset omkostningen skal opnås den højst mulige nyttevirkning for vindkraften, og at denne er opnået ved en højst bekostelig og irrationel drift af de termiske kraftværker. Tallene ser således ud, idet elprisen er sat til den til ethvert tidspunkt gældende systempris. Elhandel 213 Export Import Differens GWh kr/mwh 273, 285,3 12,3 Mio kr Hvad man derimod ikke kan påstå er, at der er væsentlig forskel på prisen for importeret og eksporteret strøm. Dog forudsat, at den af Energinet.dk opgivne systempris er relevant for ovennævnte beregning, ifølge hvilken eksport- og importbeløbene til enhver tid er beregnet som de angivne timeværdier ofr ex- og import multipliceret med systemprisen. Søren Kjærsgård 1 af 11 Danske vindmøller 213 Februar 214

11 Fremstillingspris svensk kernekraft Det er en almindelig accepteret forestilling at atomkraft er dyr og upålidelig. I håbet om at rokke lidt ved denne forestilling vises nedenstående tal for Ringhals og Forsmark kernekraftværker. (Kilde: og Regnskaber 213 Ringhals Omregning til danske penge Valutakurs DKK/SEK,84 Drift DKK/MWh 13 Kapital udgifter DKK/MWh 55 Sum DKK/MWh 185 Afregningspris Anholt DKK/MWh 15 Forsmark Produktion TWh 26,5 TWh 25,2 Gennemsnitsydelse MW 325 MW 2877 Samlet kapacitet MW 3717 MW 3294 Udnyttelsesgrad kw/mw 812 kw/mw 871 % öre/kwh % öre/kwh Fremstillingspris 3 25,9 Afskrivning 23 6,9 18,7 4,84 Brændsel 13 3,9 12,7 3,29 Henlæggelser 8 2,4 9,5 2,46 Drift og vedligehold 35 1,5 32,1 8,31 Andet 5,3 1,37 Effektskat 21 6,3 21,7 5,62 Excl. effektskat 23,7 2,28 Drift 16,8 14,6 Kapital udgifter 6,9 6,22 Drift gennemsnit 15,43 Kapital udgifter gennemsnit 6,56 Sum fremstillings pris 21,99 Tallene taler for sig selv. Læg dertil de foran viste variationer i vindmøllestrømmens tilgængelighed. Og at uheldet på Tremileøen ikke kostede et eneste menneskeliv, at Tjernobylulykken var en i høj grad forudset hændelse pga., at reaktorerne var en fejlkonstruktion og elendigt drevet og vedligeholdt, og at der ikke foreligger noget som helst konkret om dødsfald på grund af ødelæggelsen af Fukushima atomkraftværket. Søren Kjærsgård 11 af 11 Danske vindmøller 213 Februar 214