Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Transkript

1 Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

2 Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Planforhold Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning Generelt Baggrund Beskrivelse af hovedforslaget Anlægsfase og driftsfase Beskrivelse af alternativet Anlægsfase og driftsfase 9 3 Ikke-teknisk resumé 11 4 Metode og omfang 12 5 Lovgrundlag Planloven 13 6 Eksisterende forhold Den regionale udviklingsplan Fingerplanen Kommuneplan Lokalplaner 16 7 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen Den regionale udviklingsplan Fingerplan Kommuneplan Lokalplaner Afværgeforanstaltninger 21 8 Konsekvenser af en bro i driftsfasen Den regionale udviklingsplan Fingerplanen Kommuneplan Lokalplaner Afværgeforanstaltninger 24 9 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen Den regionale udviklingsplan Fingerplan Kommuneplan Lokalplaner Afværgeforanstaltninger 26

4 10 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen Den regionale udviklingsplan Fingerplanen Kommuneplan Lokalplaner Afværgeforanstaltninger Andre alternativer og varianter Variant med spuns alternativ Oversigt over eventuelle mangler Referencer 31

5 1 Forord Dette fagnotat omhandler planforhold i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Fagnotatet er blandt andet udarbejdet på baggrund af den idéfasehøring, der blev afholdt fra den 15. maj til den 26. juli Fagnotatet udgør, sammen med en række øvrige fagnotater, udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke direkte omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektets etablering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet, og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Figur 1 Sporene set fra Vigerslev Allé Station mod området, hvor den nye udfletning skal etableres. Planforhold 5 Forord

6 2 Indledning 2.1 Generelt Dette fagnotat beskriver planforhold i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. I notatet beskrives projektets konsekvenser for planforhold. De forventede konsekvenser gennemgås både for anlægsfase og driftsfase. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskriver de respektive fagnotater de afværgeforanstaltninger, der foreslås iværksat i forbindelse med projektet. 2.2 Baggrund Med den politiske aftale En moderne jernbane udmøntningen af Togfonden DK" den 14. januar 2014 er det besluttet, at der skal etableres en niveaufri udfletning mellem Ny Ellebjerg og tilslutningen af Øresundsbanen (mellem Roskilde og Kastrup) i Hvidovre Fjern. Den niveaufri udfletning kan føre Øresundsbanen over eller under Den nye bane København-Ringsted i form af en jernbanebro eller -tunnel. Projektet vil have betydelig trafikal værdi ved at reducere konflikter mellem tog på Øresundsbanen og tog fra Den nye bane København-Ringsted. Udfletningen vil også være et element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken og i særdeleshed ved etablering af togbetjening mellem Roskilde og Kastrup kaldet Ring Syd. 2.3 Beskrivelse af hovedforslaget Den nye bane København-Ringsted (grå linje) grener af mod Ringsted umiddelbart inden Vigerslev Allé Station. For at undgå konflikter og for mange bindinger ved krydsningen mellem Øresundsbanen mellem Roskilde og Kastrup og Den nye bane København-Ringsted er det planen, at Øresundsbanen sideforlægges og føres under Den nye bane København- Ringsted på en banebro. Banebroen vil blive anlagt vest for Ny Ellebjerg Station i det område, der hedder Vigerslev. Der vil blive anlagt to nye spor på broen. Ved krydsning af Vigerslev Allé skal der ligeledes bygges en ny jernbanebro for at få plads til de nye spor på Øresundsbanen. Den ene af de eksisterende etsporede Planforhold 6 Indledning

7 jernbanebroer nedrives, og de eksisterende fjernbanespor (sort linje) reduceres fra to spor til ét spor. S-banen (rød linje) vil være uberørt af broen. Figur 2 Den undersøgte strækning og de to undersøgte alternativer med stationering Størsteparten af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens eget areal. Dog vil det være nødvendigt at gennemføre ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, primært omkring krydsningen af Vigerslev Allé og krydsningen af Gammel Køge Landevej Anlægsfase og driftsfase Anlægsarbejdet planlægges gennemført i med forberedende arbejder i 2016, så de nye broer står klar, når de to nye spor mellem København Ringsted tilsluttes. De forlagte spor tilsluttes ved Ny Ellebjerg Station, hvor der i et tidligere udført projekt er gjort plads til etablering af passagerperroner på Øresundsbanens spor. Etableringen af disse perroner er ikke med i dette projekt. De to nye forlagte spor føres op på et dæmningsanlæg, som tilsluttes den nye banebro. Banebroen har en længde på ca. 130 meter. Denne bro passerer Planforhold 7 Indledning

8 over de to kommende spor mod Ringsted, samt bygningen Harrestrup omformerstation. Herefter fortsætter banen på dæmning frem til Vigerslev Allé, hvor der etableres en ny bro, som skal bære de to nye spor. Denne bro vil passere Vigerslev Allé ca. 1,4 meter højere end de eksisterende banebroer. Den sydligste banebro vil blive fjernet for at skabe plads til den nye bro. I dette område vil der blive foretaget permanente og midlertidige ekspropriationer, og flere erhvervslejemål må nedrives for at skabe den nødvendige plads til spor og broanlæg. På vestsiden af Vigerslev Allé føres banen på dæmning, hvorefter den tilsluttes de eksisterende spor igen. På vestsiden af Vigerslev Allé vil anlægsarbejdet få konsekvenser for et større antal kolonihaver såfremt banen imod disse udføres som dæmning. I forbindelse med dette arealbehov, forventes flere huse og skure nedrevet. Det er muligt at reducere arealbehovet væsentligt, såfremt der etableres en spuns mellem banen og kolonihaverne. Omlægningen af spor er tilrettelagt, så der kommer mindst mulig gene for togtrafikken. Der vil dog være perioder med spærringer af nogle spor. Der vil endvidere forekomme mindre gener for den lokale trafik på vejene nær anlægsarbejdet, primært som følge af montage af broen ved Vigerslev Allé, samt byggepladskørsel. Figur 3 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. Planforhold 8 Indledning

9 2.4 Beskrivelse af alternativet Som alternativ er der undersøgt en tunnel, der vil blive udformet i en delvis åben afgravning. Tunnelen vil have et længere forløb for så vidt muligt at sikre de anbefalede hældninger af sporene. Krydsningen af Vigerslev Allé har vist sig vanskelig for en tunnel. Dels fordi vejen ligger forholdsvist dybt i forhold til anlægget, dels fordi mange større ledningsanlæg i eksisterende vej og fortov skal lægges om for at skabe plads til den kommende tunnel. Det er ikke afklaret med de berørte ledningsejere, om det overhovedet er muligt at omlægge ledningerne, som i givet fald enten skal føres under sekantpælevæggen eller helt omlægges i nye tracéer og krydse anlægget et sted, hvor der er bedre plads. I dette alternativ kan det ikke undgås, at S-banen (rød linje) bliver berørt. Vigerslev Station vil gennem en længere periode være lukket på grund af anlægsarbejdet, og i andre perioder vil adgangsforholdene være begrænsede. Harrestrup omformerstation skal flyttes, og sikringshytten, som indeholder Ny Ellebjerg sikringsanlæg skal flyttes midlertidigt. Årsagen er, at anlægsarbejdet ikke kan afvente gennemførelse af Signalprogrammet, som ellers vil gøre hytten overflødig. Disse tiltag vil påvirke S-banedriften på Ringbanen. Størsteparten af anlægsarbejderne vil kunne foregå inden for banens eget areal og eksisterende DSB-arealer. Dog vil det være nødvendigt i frohld til broløsningen at gennemføre en noget mere omfattende ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, af arealet ind mod Grøntorvet mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej og af et areal, som ligger ind mod kolonihaverne på den modsatte side af Vigerslev Allé. Specielt arealet ind mod kolonihaverne vil blive påvirket væsentligt mere i anlægsfasen for tunnelen sammenlignet med broalternativet. De anlægstekniske dele af projektet planlægges gennemført sådan, at de kun i minimalt omfang påvirker ibrugtagelsen af Den nye bane København- Ringsted i I dette alternativ må det påregnes, at de nye spor København Ringsted skal afstives midlertidigt på det sted, hvor de i anlægsperioden krydser byggegruben til tunnelen. Den banetekniske del af projektet (de to udfletningszoner, de to nye spor samt køreledningsanlæg mv.) udføres efterfølgende, så det færdige anlæg kan tages i brug i 2020/2021. Anlægget vil derved være i fuld drift, når Signalprogrammet har etableret nye signaler på strækningen Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteterne forventes gennemført fra 2017 til medio 2020/primo 2021 dog forventes forberedende arbejder igangsat i Planforhold 9 Indledning

10 Figur 4 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. I 2017 er det planlagt at gennemføre ledningsomlægninger i vejtracéet Vigerslev Allé. Parallelt med ledningsomlægningerne vil der blive gennemført omfattende grundvandssænkning i området, således at den kommende byggegrube kan holdes tør. Herefter færdiggøres de banetekniske tilslutninger ved Ny Ellebjerg og Hvidovre Fjern samt anlæggelsen af de to nye spor. Det sikrer, at de banetekniske anlæg kan tages i brug, når Signalprogrammet på fjernbanen har afsluttet arbejdet medio 2020/primo Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier, som er tilpasset, så det skaber færrest mulige gener for togtrafikken. Planforhold 10 Indledning

11 3 Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat er et led i undersøgelsen af, hvordan Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg påvirker miljøet. Der er undersøgt et hovedforslag med en bro samt et alternativ med en tunnel. Desuden er der undersøgt en variant til hovedforslaget, hvor der arbejdes med spuns i stedet for dæmning i et kolonihaveområde vest for Vigerslev Allé. Fagnotatet kortlægger og beskriver planforholdene inden for en 200 meter bred undersøgelseskorridor. Relevante planforhold omfatter den regionale udviklingsplan, fingerplanen, Københavns kommuneplan og lokalplaner. Med udgangspunkt heri er det vurderet, hvordan projektet forventes at påvirke de eksisterende planer for området i både anlægs- og driftsfase. Anlægsarbejderne ved etablering af den nye bro vil midlertidigt foregå inden for tre kommuneplanområder i Grønttorvsområdet, der er udlagt til bolig og erhverv. Anlægsarbejdet vil også midlertidigt inddrage en del af lokalplanområdet for Grønttorvet. Herudover bliver der anlagt en byggeplads i et kommuneplanområde Vest for Vigerslev Allé, der er udlagt som rekreativt område og indeholder kolonihaver. Arealinddragelsen er midlertidig og påvirker derfor ikke kommune- og lokalplanlægningen. Den nye jernbanebro vil permanent inddrage arealer langs den eksisterende bane inden for Grønttorvsområdet, men i begrænset omfang. Desuden vil broen permanent inddrage den yderste kant af kommuneplanområdet vest for Vigerslev Allé, der er udlagt til rekreative formål og indeholder kolonihaver. Arealinddragelsen er dog begrænset og ikke væsentlig i forhold til kommuneplanlægningen. Der er ingen påvirkninger af den regionale udviklingsplan eller fingerplanen i hverken anlægs- eller driftsfasen. Ved tunnelløsningen bliver der midlertidigt inddraget et større areal i Grønttorvsområdet. Desuden er både det midlertidige og det permanente arealindgreb i det rekreative kolonihaveområde vest for Vigerslev Allé større, og der vil også blive inddraget areal i et andet kommuneplanområde med kolonihaver på nordsiden af banen. Der kan være behov for Københavns Kommune at justere lokalplanen for Grønttorvet samt de rekreative kommuneplanområder, der bliver berørt. Både bro- og tunnelløsningen inddrager et lille areal af området for den igangværende byudviklingsplanlægning af Grønttorvsområdet. Der var forudgående høring af et kommuneplantillæg for området i maj 2014, og området er omfattet af en lokalplan fra januar Den konkrete realisering af byudviklingen i området er endnu ikke afsluttet. Som en variant til broløsningen i hovedforslaget kan det være en mulighed at vælge en lodret spunsvæg i stedet for en skrånende dæmning ved kolonihaverne vest for Vigerslev Allé. Hvis det sker, vil arealinddragelsen i de rekreative områder blive reduceret væsentligt. Planforhold 11 Ikke-teknisk resumé

12 4 Metode og omfang De nuværende planforhold er kortlagt og beskrevet for strækningen, som Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg omfatter. Desuden er projektets påvirkninger af planforholdene i anlægs- og driftsfasen vurderet for både bro og tunnel. Kortlægningen af de nuværende forhold er gennemført inden for en 200 meter bred undersøgelseskorridor centreret omkring de planlagte linjeføringer for henholdsvis tunnel- og broløsning. Påvirkningerne af planforholdene er bl.a. vurderet ud fra, om de er direkte eller indirekte, samt om de har en midlertidig eller permanent effekt. Relevante planforhold omfatter den regionale udviklingsplan fra Region Hovedstaden, Fingerplan 2013, Kommuneplan for Københavns Kommune 2011, lokalplaner samt forslag til lokalplaner. Planforhold 12 Metode og omfang

13 5 Lovgrundlag 5.1 Planloven Planloven /4/ har til formål at sikre, at den fysiske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø. Det sikrer, at samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Planloven fastlægger kravene til kommunernes udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner. Alle kommuner har i medfør af planlovens 11 pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. I kommuneplanen fastlægger kommunerne de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling. Derudover skal kommuneplanerne, i henhold til planlovens 11b, fastlægge rammer for indholdet i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Med vedtagelsen af en anlægslov, og i tilfælde af konflikter med kommunale og lokale planer, påhviler det kommunen at justere planerne, så de bringes i overensstemmelse med planloven. Planforhold 13 Lovgrundlag

14 6 Eksisterende forhold I dette afsnit præsenteres den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden, fingerplanen 2013 samt kommuneplanrammer og lokalplaner inden for undersøgelseskorridoren. 6.1 Den regionale udviklingsplan 2012 Region Hovedstadens Regionale Udviklingsplan for 2012 /5/ har til formål at skabe grøn vækst, mindske trængslen på vejene og sikre bedre uddannelser samt udvikling i hele regionen. Den regionale udviklingsplan beskæftiger sig særligt med fire temaer: Uddannelse, erhverv, klima og trafik. Herudover lægges der vægt på samspillet og udviklingsmulighederne med både danske og udenlandske regioner. I udviklingsplanen for Region Hovedstaden 2012 står, at hovedstadsregionens infrastruktur skal udvikles markant i de kommende år for at sikre høj tilgængelighed og nem fremkommelighed. Dette er vigtigt for at sikre konkurrenceevnen og skabe vækst, investeringer og arbejdspladser. Hovedstaden skal være et trafikalt knudepunkt i Nordeuropa med en international lufthavn og høj tilgængelighed for både busser, tog og biler. 6.2 Fingerplanen 2013 Fingerplanen /6/ har i årtier dannet rammen for hovedstadsområdets kommuners planlægning og gør det fortsat. Fingerplanen inddeler hovedstadsområdet i fire geografiske områdetyper: 1) Det indre storbyområde, hvor projektområdet er beliggende, 2) Det ydre storbyområde, 3) De grønne kiler og 4) Det øvrige hovedstadsområde. Fingerplanen fastlægger blandt andet, at kommuneplanlægningen i det indre storbyområde skal sikre, at byudvikling, byomdannelse og lokaliseringen af byfunktioner sker inden for den eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening. Desuden skal stationsnære områder udnyttes med en bebyggelsesprocent, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Afgrænsning af stationsnære områder sker i den kommunale planlægning. 6.3 Kommuneplan Københavns Kommuneplan /7/ er den overordnede plan for Københavns fysiske udvikling. Den består af visioner, retningslinjer og rammer for byens udvikling. Planforhold 14 Eksisterende forhold

15 Kommuneplanen udgør det nødvendige bindeled mellem overordnede planer og lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af delområder. Dette bindeled ses i form af kommuneplanernes rammer, som muliggør lokalplanlægning. Rammerne er specifikke regler, som kommunen skal følge, når den laver lokalplaner. Figur 5 Oversigt over kommuneplanrammer. Tabel 1 præsenterer kommuneplanrammerne, som findes inden for undersøgelseskorridoren, og som dækker jernbanens areal, grænser op til selve jernbanen, eller på anden måde potentielt kan berøres af projektet. Kommuneplanrammerne illustreres også på Figur 5. Såfremt kommuneplanen påvirkes direkte af projektet, fremgår det af kapitlerne om konsekvenser i anlægs- og driftsfaserne. Planforhold 15 Eksisterende forhold

16 Tabel 1 Oversigt over kommuneplanrammer /7/. Kommuneplannummer Generel anvendelse 32 Boligområde 3503 Tekniske anlæg 1375 Rekreativt område 1377 Rekreativt område 110 Boligområde 965 Område til offentlige formål 1373 Rekreativt område 475 Boligområde 1376 Rekreativt område 836 Erhvervsområde 791 Erhvervsområde 657 Blandet bolig og erhverv 683 Blandet bolig og erhverv 940 Tekniske anlæg 674 Blandet bolig og erhverv 696 Blandet bolig og erhverv 533 Boligområde 695 Erhvervsområde 708 Erhvervsområde 879 Tekniske anlæg 3500 Boligområde 128 Boligområde 6.4 Lokalplaner Lokalplanen er en detaljeret plan, der beskriver udviklingen for et bestemt område. Lokalplanen udarbejdes af byrådet og skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Lokalplanen er direkte retsligt bindende for ejere og brugere af fast ejendom. Planforhold 16 Eksisterende forhold

17 Figur 6 Oversigt over lokalplaner. Tabel 2 præsenterer de lokalplaner, som findes inden for undersøgelseskorridoren, og som dækker jernbanens areal, grænser op til selve jernbanen, eller på anden måde potentielt kan berøres af projektet. Derudover er lokalplanerne oversigtligt illustreret i Figur 6. Hvis lokalplanerne indeholder forhold eller bestemmelser, som påvirkes af projektet, fremgår det af kapitlerne om konsekvenser i anlægs- og driftsfaserne. Tabel 2 Oversigt over lokalplaner /8-13/. Lokalplannummer Titel Generel anvendelse og formål 248 Saxtorphsvej Område til offentlige formål. Lokalplanens formål er at muliggøre, at der kan opføres bebyggelse til børneinstitutioner samt anlægges et offentligt rekreativt areal. Desuden er det formålet at sikre, at nybyggeriet tilpasses omgivelserne samt at sikre en hensigtsmæssig indretning af friarealerne. Planforhold 17 Eksisterende forhold

18 Lokalplannummer Titel 120 August Wimmers Vej Generel anvendelse og formål Erhvervsområde, kontor og serviceerhverv. Lokalplanens formål er at fastlægge størstedelen af området til lettere industri samt administration o.l. 391 F.L. Smidth II Blandet bolig og erhverv. Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for en udbygning af F.L. Smidthområdet til et attraktivt bolig- og serviceerhvervsområde som en integreret del af Valby med bevaring og genbrug af industribygninger i samspil med nybyggeri af høj arkitektonisk kvalitet. 11. Bebyggelse og primære opholdsarealer skal efter nærmere godkendelse udføres og indrettes, så beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra vej og jernbane. Det indendørs støjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv, undervisning og lignende må ikke overstige 35 db(a). Langs jernbanen er fastlagt et byggefelt til parkeringsanlæg og en støjskærm på ca. 8 meter. 448 Ny Ellebjergområdet Blandet bolig og erhverv. Lokalplanen skal muliggøre, at de tidligere industriejendomme omkring Ny Ellebjerg Station kan omdannes til et tæt bykvarter med en blanding af boliger og erhverv, herunder kreative erhverv og butikker. 8. Det indendørs støjniveau med delvist åbne vinduer må i sove- og opholdsrum ikke overstige 52 db fra jernbanetrafik. I kontor og hotelbyggeri er kravet 57 db fra jernbanetrafik. Det udendørs støjniveau på opholdsarealer må ikke overstige 64 db fra jernbanetrafik. Planforhold 18 Eksisterende forhold

19 Lokalplannummer Titel 462 Grønttorvsområdet Generel anvendelse og formål Blandet bolig og erhverv. Lokalplanen skal muliggøre, at Grønttorvsområdet kan omdannes til et tæt bykvarter med en blanding af boliger og erhverv, herunder butikker og kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige institutioner samt kreative erhverv. 8. Det indendørs støjniveau med åbne vinduer må i sove- og opholdsrum i boliger og institutioner ikke overstige Lden 52 db fra jernbanetrafik. De tilsvarende krav for det indendørs støjniveau i kontor- og hotelbyggeri med åbne vinduer er Lden 57 db for jernbanetrafik. For udendørs opholdsarealer gælder, at støjniveauet ikke må overstige Lden 64 db fra jernbanetrafik. 34 Datacentralen Erhvervsområde. Lokalplanens formål er at opretholde og konkretisere områdets anvendelse til erhvervsområde for kontor, administrations- og servicebebyggelse. Planforhold 19 Eksisterende forhold

20 7 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen 7.1 Den regionale udviklingsplan 2012 Broen er generelt i overensstemmelse med den regionale udviklingsplans mål om at mindske trængslen på vejene og udvikle hovedstadsregionens infrastruktur. Der er derfor ingen påvirkninger i anlægsfasen. 7.2 Fingerplan 2013 Broen er generelt i overensstemmelse med fingerplanens fokus på kollektive transportmuligheder og udbygning af den overordnede trafikale infrastruktur. Der er derfor ingen påvirkninger i anlægsfasen. 7.3 Kommuneplan Generelt er broen i overensstemmelse med Københavns kommuneplan. Kommunens mål på trafikområdet er blandt andet at sikre den bedst mulige sammenhæng i den kollektive trafik. Desuden er det målet, at infrastrukturen i København sammentænkes med og udvikles i takt med planlægningen af de større byudviklingsområder. Til anlægsarbejdet anvender projektet midlertidigt arealer til arbejdspladser og adgangsveje langs banestrækningen. Arealerne ligger tæt på den eksisterende bane, men nogle steder uden for det område, der er udlagt til tekniske anlæg. Arbejdsarealerne vil i Grønttorvsområdet ligge inden for den yderste, nordlige del af kommuneplanområderne 695, 533 og 696, der er udlagt som bolig og erhverv. Eftersom arealinddragelsen inden for disse områder er begrænset og midlertidig, er påvirkningen ikke væsentlig i forhold til kommuneplanlægningen. I kolonihaveområdet vest for Vigerslev Allé anlægges en byggeplads inden for kommuneplanområde 1377, der er udlagt som rekreativt område og indeholder kolonihaver. Påvirkningen er midlertidig, og den er derfor ikke væsentlig i forhold til kommuneplanlægningen. Den konkrete påvirkning af kolonihaverne er nærmere beskrevet i fagnotatet om kulturhistoriske og rekreative interesser /14/. Håndtering af støj i anlægsfasen beskrives i fagnotatet om støj og vibrationer /15/. Planforhold 20 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen

21 7.4 Lokalplaner Der bliver midlertidigt inddraget arealer til arbejdsplads og adgangsveje i nærheden af det eksisterende baneanlæg. En del af dette foregår inden for lokalplanområde 462 for Grønttorvet. Arealinddragelsen er midlertidig og foregår langs banestrækningen. Desuden er en realisering af lokalplanen endnu ikke påbegyndt. Derfor vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. I en kommende realisering af lokalplanen for Grønttorvet skal anlægsarbejdet for nærværende projekt indtænkes. Det gælder også i forhold til eventuelle midlertidige aktiviteter på grunden, når Grønttorvet forventes at flytte til Høje Taastrup i 2015 /16/. Håndtering af støj i anlægsfasen beskrives i fagnotatet om støj og vibrationer /15/. 7.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger for planforhold i anlægsfasen. Planforhold 21 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen

22 8 Konsekvenser af en bro i driftsfasen 8.1 Den regionale udviklingsplan 2012 Broen er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplans mål om at mindske trængslen på vejene og udvikle hovedstadsregionens infrastruktur. Der er derfor ingen påvirkninger. 8.2 Fingerplanen 2013 Broen er i overensstemmelse med fingerplanens fokus på kollektive transportmuligheder og udbygning af den overordnede trafikale infrastruktur. Der er derfor ingen påvirkninger. 8.3 Kommuneplan Kommunen skal i forbindelse med detailfasen afgøre, hvorvidt permanente arealinddragelser omkring banen er i overensstemmelse med plangrundlaget eller kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Generelt er broen i overensstemmelse med Københavns kommuneplan. Kommunens mål på trafikområdet er blandt andet at sikre den bedst mulige sammenhæng i den kollektive trafik. Desuden er det målet, at infrastrukturen i København sammentænkes med, og udvikles i takt med, planlægningen af de større byudviklingsområder. Konkret er der dog en kumulativ effekt i forhold til den igangværende byudviklingsplanlægning for Grønttorvsområdet. Parallelt med dette projekt arbejdes nemlig på en udvikling af Grønttorvsområdet til bolig- og erhvervsområde, og i maj 2014 var der forudgående høring af et kommuneplantillæg for området. I kommuneplanen er området udlagt som særligt byomdannelsesområde. Her gælder, at støjbelastende erhvervsaktiviteter skal være afsluttet eller under ophør i den overvejende del af området. Udpegningen skaber mulighed for gradvist at omdanne tidligere industri- og havneområder til nye byformål. Den nye jernbanebro vurderes ikke at forhindre byudviklingsplanerne for området. Det vil dog være relevant at indtænke projektet i detailplanlægningen af bolig- og erhvervsområdet, blandt andet i forhold til støj og visuelle forhold. Disse forhold er nærmere beskrevet i fagnotaterne om henholdsvis støj og vibrationer /15/ samt visuelle forhold /17/. Jernbanebroen vil ligge inden for den yderste del af kommuneplanområde 533, der er udlagt til bolig. Desuden vil den permanent inddrage den yderste Planforhold 22 Konsekvenser af en bro i driftsfasen

23 kant af kommuneplanområde 1377, der er udlagt til rekreative formål og indeholder kolonihaver. En mindre del af det udlagte kommuneplanområde indeholder i forvejen baneareal. Eftersom arealinddragelsen er begrænset, vurderes påvirkningen i forhold til kommuneplanlægningen ikke at være væsentlig. Den konkrete påvirkning af kolonihaverne er beskrevet nærmere i fagnotaterne om arealbehov /18/ og kulturhistoriske og rekreative interesser /14/ 8.4 Lokalplaner Kommunen skal afgøre, hvorvidt permanente arealinddragelser i det enkelte tilfælde er i overensstemmelse med plangrundlaget eller i strid med den konkrete lokalplans bestemmelser. Der bliver permanent inddraget arealer langs den eksisterende bane inden for lokalplan 462 for Grønttorvet. I lokalplanen for Grønttorvet er der taget højde for anlæg af Den nye bane København-Ringsted, og i planen foreslås Banedanmarks arealer midlertidigt anvendt til rekreative formål. Broen er ikke inddraget i lokalplanlægningen, og inden for lokalplanområdet overskrider broen den eksisterende byggelinje, der indtil videre er brugt i planlægningen. Det betyder, at lokalplanområdet på sigt bliver påvirket kumulativt af både broen og den igangværende byplanudvikling. I lokalplanen for Grønttorvet fremgår det, at der som udgangspunkt ikke må fastlægges støjfølsom anvendelse (boliger, institutioner, skoler, hospitaler, rekreative formål mv.) i områder, der er eller kan forventes at blive belastet med et støjniveau på mere end Lden 64 db fra jernbanetrafik. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse for jernbanetrafik Lden 69 db. Eftersom en konkret realisering af byudviklingen endnu ikke er påbegyndt, og kommuneplantillægget først nyligt har været gennem forudgående høring, er det som udgangspunkt ikke en del af nærværende projekt at indtænke Grønttorvsområdet som byudviklingsområde. Brokonstruktionen forventes dog ikke som udgangspunkt at skabe en øget støjbelastning i området, se nærmere i fagnotatet om støj og vibrationer /15/. Den planlagte bro vil påvirke lokalplanområdet visuelt, og der kan derfor være behov for at indtænke den i lokalplanlægningen. To andre lokalplaner, nemlig 391 F.L. Smidth II og 448 Ny Ellebjerg-området, har bestemmelser for støj. Begge er udlagt til blandet bolig og erhverv. I F.L. Smidth II-området må det indendørs støjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv, undervisning og lignende ikke overstige 35 db(a). I Ny Ellebjerg-området må det indendørs støjniveau med delvist åbne vinduer i sove- og opholdsrum ikke overstige 52 db fra jernbanetrafik. I kontor og hotelbyggeri er kravet maksimalt 57 db fra jernbanetrafik. Det udendørs støjniveau fra jernbanetrafik på opholdsarealer må ikke overstige 64 db. Håndtering af støj er beskrevet i fagnotatet om støj og vibrationer /15/. Planforhold 23 Konsekvenser af en bro i driftsfasen

24 8.5 Afværgeforanstaltninger Der er ikke planlagt afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektet. Kommunen skal i forbindelse med detailfasen afgøre, om de permanente arealinddragelser er i overensstemmelse med plangrundlaget eller kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og/eller ændring af en lokalplan. Planforhold 24 Konsekvenser af en bro i driftsfasen

25 9 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen 9.1 Den regionale udviklingsplan 2012 Etablering af en tunnel er ligesom en bro generelt i overensstemmelse med den regionale udviklingsplans mål om at mindske trængslen på vejene og udvikle hovedstadsregionens infrastruktur. Der er derfor ingen påvirkninger i anlægsfasen. 9.2 Fingerplan 2013 Etablering af en tunnel er ligesom en bro generelt i overensstemmelse med fingerplanens fokus på kollektive transportmuligheder og udbygning af den overordnede trafikale infrastruktur. Der er derfor ingen påvirkninger i anlægsfasen. 9.3 Kommuneplan Generelt er en tunnel ligesom en bro i overensstemmelse med Københavns Kommuneplan. Til anlægsarbejdet anvendes midlertidigt arealer til arbejdspladser og adgangsveje langs banestrækningen. Arealerne ligger tæt på den eksisterende bane, men nogle steder uden for det område, der er udlagt til tekniske anlæg. Ved Grønttorvsområdet vil tunnelen påvirke de samme tre kommuneplanområder som broen, nemlig 695, 533 og 696. Den midlertidige arealinddragelse til anlægsarbejdet vil her være lidt større end for broen. I kolonihaveområdet vest for Vigerslev Allé vil den midlertidige arealinddragelse inden for kommuneplanområde 1377, der er udlagt som rekreativt område, være væsentlig større end ved broen. Påvirkningen er dog midlertidig og derfor ikke væsentlig i forhold til kommuneplanlægningen. Den konkrete påvirkning af kolonihaverne er nærmere beskrevet i fagnotatet om kulturhistoriske og rekreative interesser /14/. Håndtering af støj i anlægsfasen beskrives i fagnotatet om støj og vibrationer /15/. Planforhold 25 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen

26 9.4 Lokalplaner Der bliver midlertidigt inddraget arealer til arbejdsplads og adgangsveje i nærheden af det eksisterende baneanlæg. Ligesom for broen vil der midlertidigt blive inddraget areal inden for lokalplanområde 462 for Grønttorvet 13. Arealinddragelsen vil være lidt større end ved broen. Arealinddragelsen er midlertidig og foregår langs banestrækningen. Desuden er en realisering af lokalplanen endnu ikke påbegyndt. Påvirkningen vurderes derfor ikke at være væsentlig. Håndtering af støj i anlægsfasen beskrives i fagnotatet om støj og vibrationer /15/. 9.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger for planforhold i anlægsfasen. Planforhold 26 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen

27 10 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen 10.1 Den regionale udviklingsplan 2012 Anlæg af en tunnel er ligesom en bro i overensstemmelse med den regionale udviklingsplans mål om at mindske trængslen på vejene og udvikle hovedstadsregionens infrastruktur. Der er derfor ingen påvirkninger Fingerplanen 2013 Anlæg af en tunnel er ligesom en bro i overensstemmelse med fingerplanens fokus på kollektive transportmuligheder og udbygning af den overordnede trafikale infrastruktur. Der er derfor ingen påvirkninger Kommuneplan Det er op til kommunen at vurdere, om arealinddragelserne er i overensstemmelse med plangrundlaget eller kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Generelt er tunnelen ligesom broen i overensstemmelse med Københavns kommuneplan. Konkret er der dog også her en kumulativ effekt i forhold til den igangværende byudviklingsplanlægning for Grønttorvsområdet som beskrevet under hovedforslaget med broen. Den visuelle effekt af en tunnel vil dog være væsentlig mindre. Det permanente arealindgreb i det rekreative kommuneplanområde med kolonihaver vest for Vigerslev Allé er større end for broen. Der er tale om et betydeligt indgreb i det område, der i dag indeholder kolonihaver. En del af området udlagt til rekreative formål indeholder i forvejen baneareal. Herudover vil tunnelløsningen permanent inddrage en mindre del af kommuneplanområde 1376, der ligger på banens nordside øst for Vigerslev Allé. Området er også udlagt til rekreative formål og indeholder kolonihaver. Planforhold 27 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen

28 10.4 Lokalplaner Kommunen skal afgøre, hvorvidt permanente arealinddragelser i det enkelte tilfælde er i overensstemmelse med plangrundlaget eller i strid med den konkrete lokalplans bestemmelser. Tunnelløsningen vil omtrent som broløsningen permanent inddrage et lille areal inden for lokalplanen for Grønttorvet. Den visuelle påvirkning på området vil være mindre end ved en broløsning, se nærmere i fagnotatet om visuelle forhold /17/. Håndtering af støj er beskrevet i fagnotatet om støj og vibrationer /15/ Afværgeforanstaltninger Der er ikke planlagt afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektet. Kommunen skal i forbindelse med detailfasen afgøre, om de permanente arealinddragelser er i overensstemmelse med plangrundlaget eller kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og/eller ændring af en lokalplan. Planforhold 28 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen

29 11 Andre alternativer og varianter 11.1 Variant med spuns Som variant til den beskrevne bro kan der også vælges en løsning, hvor der i stedet for en skrånende dæmning etableres en lodret spunsvæg langs kolonihaverne vest for Vigerslev Allé. Der vil i så tilfælde stort set ikke blive inddraget areal inden for kommuneplanområde 1377, der er udlagt til rekreative formål, og som i dag indeholder kolonihaver. Reduktionen gælder både den midlertidige og den permanente arealinddragelse alternativ 0-alternativet er den situation, hvor Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg ikke gennemføres. Som 0-alternativ gælder Den nye bane København-Ringsted. I denne løsning etableres en simpel indfletning af de to nye spor mellem København og Ringsted til det eksisterende spornet. Trafikken fremskrives til 2024, som er det forventede åbningsår for indfletningen. En simpel indfletning betyder, at tog på Øresundsbanen og Den nye bane København-Ringsted skal krydse hinanden i samme niveau. Øresundsbanen benyttes i dag primært til godstog til og fra Sverige, men vil i fremtiden også blive brugt til passagertog mellem Høje Taastrup og Kastrup. 0-alternativet kan derfor give ventetider for den forventede trafikudvikling. I 0-alternativet påvirkes byudviklingsplanerne for Grønttorvsområdet ikke direkte. Planforhold 29 Andre alternativer og varianter

30 12 Oversigt over eventuelle mangler Undersøgelserne vedrørende planforhold er dækkende på det nuværende stadie af projektet. Ændres projektet i forbindelse med detailprojekteringen, så nye arealer berøres, kan dette ændre vurderingen af, hvilke planforhold der kan påvirkes af projektet. Planforhold 30 Oversigt over eventuelle mangler

31 13 Referencer /1/ Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev, Banedanmark, maj /2/ Aftaler om En grøn transportpolitik, Transportministeriet, politik/aftaler%20om%20en%20grøn%20transportpolitik%202009%20netver sion.pdf /3/ Aftale om Togfonden, Transportministeriet, /4/ Planloven: LBK nr. 587 af 27/5/2013. Bekendtgørelse af lov om planlægning, Miljøministeriet /5/ Vi gi'r Nordeuropa et nyt gear: Regional udviklingsplan 2012, Region Hovedstaden /6/ Fingerplan Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet /7/ Kommuneplan 2011, Københavns Kommune. /8/ Lokalplan nr Saxtorphsvej, Københavns Kommune, juli 1995 /9/ Lokalplan nr August Wimmers Vej, Københavns Kommune, juni 1989 /10/ Lokalplan nr F.L. Smidth II, Københavns kommune, september 2005 /11/ Lokalplan nr Ny Ellebjerg-området, Københavns Kommune, september 2010 /12/ Lokalplan nr Grønttorvsområdet, Københavns Kommune, januar 2012 /13/ Lokalplan nr. 34. Datacentralen, Københavns Kommune, juni 1982 /14/ Kulturhistoriske og rekreative interesser Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg, Banedanmark 2014 /15/ Støj og vibrationer Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg, Banedanmark 2014 Planforhold 31 Referencer

32 /16/ Grønttorvet skal fyldes med midlertidige aktiviteter, Dansk Arkitektur Center, center/pressreleases/groenttorvet-skal-fyldes-med-midlertidige-aktiviteter /17/ Visuelle forhold Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg, Banedanmark 2014 /18/ Arealbehov Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg, Banedanmark 2014 Planforhold 32 Referencer