1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Krise Kan virksomheden reddes?

Transkript

1 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Krise Kan virksomheden reddes? Symptomer Erkendelsesfasen Krisens omfang Den indledende analyse Årsager til krisen Ledelse Utilstrækkelig information og mangel på økonomisk styring Arbejdskapital og likviditet Omkostninger Strategiske og operationelle problemer Manglende marketingsstrategi Produktudbud Finansiel struktur og tilknyttede omkostninger Dårlige virksomhedsopkøb Krisestabilisering Likviditetsstyring på kort sigt Likviditetsforbedrende tiltag Ledelsestiltag Krisekommunikation Hvordan man forhindrer, at en krise opstår Signaldetektion Forebyggelse Issues management Stakeholder management Risikovurdering Forberedelse Krisestaben Kriseporteføljen Kriseplanen Krisesimulation og træning Redskaber til under krisen Erkendelse Hvordan man erkender en krise Informationsbehov og videndeling Inddæmning Hvordan man inddæmmer en krise Restitution Hvordan man restituerer sig Redskaber til efter krisen Evaluering, hvordan man evaluere en krise... 23

2 Læring, hvordan man lærer af en krise Tiltag efter krisen Tvangsakkorden Virkninger af tvangsakkorden Hovedvirkninger af tvangsakkorden Tvangsakkordens virkninger på gælden Gæld, der ikke omfattes af akkorden Gæld, der bortfalder ved akkorden Gæld, der omfattes af akkorden Fordringshavere, der ikke har meldt sig Omstødelse Ekstinktion Tvangsakkord som retsforlig Ugyldighedsvirkningen Ophævelse af tvangsakkorden Fordringshavernes dividende i konkurs Fordele og ulemper ved en tvangsakkord Fordele for skyldneren Ulemper for skyldneren Fordele for fordringshaveren Ulemper for fordringshaveren Hvornår skal tvangsakkord benyttes? Den frivillige gældsordning Den frivillige gældsordnings virkninger Hovedvirkninger af en frivillig gældsordning Modregning Solidariske skyldforhold Gensidigt bebyrdende aftaler Fuldt ud opfyldte aftaler Opfyldelse ikke sket eller påbegyndt Medkontrahenten har helt eller delvist opfyldt sin forpligtelse Skyldneren har helt eller delvist opfyldt sin forpligtelse Individualforfølgning Omstødelse Fordele og ulemper ved en frivillig gældsordning Fordele for skyldneren Ulemper for skyldneren Fordele og ulemper for fordringshaveren Hvornår skal en frivillig gældsordning benyttes Gældseftergivelse og skat Nugældende regelsæt Beskatning Underskudsfremførsel Begrænsning af selskabers underskudsfremførsel Sammenhæng mellem beskatningen og underskudsfremførsel Tvangsakkord Beskatning af tvangsakkord Side 2 af 67

3 Tvangsakkorden skattemæssige virkninger Skattekravs behandling i tvangsakkord Indkomstopgørelsen i akkordåret Underskudsbegrænsning Frivillig gældsordning Samlet ordning Akkordretlige betragtninger Akkordskatteretlige betragtninger Skyldnerens samlede fordringshavermasse Sikrede/usikrede tilgodehavender Kaution og anden sikkerhedsstillelse Rekonstruktionen Eftergivelsen Omfanget af den deltagende fordringshavermasse Bortfald eller nedsættelse af gæld Fordringens værdi Kreditor- eller debitorsynsvinklen Subjektiv eller objektiv værdiansættelse Værdiansættelse Skyldnerens insolvens Skat i relation til valg af skæringsdag Skattekravs status ved kreditorordninger Skattemæssig behandling af skyldnerens omkostninger ved kreditorordninger Konklusion Perspektivering Summary Litteraturliste Side 3 af 67

4 1. Indledning Der har altid været kriser i erhvervslivet, men mængden af kriser er som følge af finanskrisen, så meget større end normalt. Dog er finanskrisen ifølge eksperter på retur, så der er stort håb for, at faldet i kriser vil fortsætte og komme ned på et minimum. Ligesom et menneskes sundhed, er det for en virksomhed bedre at forebygge, frem for at rekonstruere/reparere. Desværre kan ikke alle kriser undgås, det ses derfor som et vigtigt led i ledelsens rolle at holde øje med de signaler, som virksomheden samt markedet udviser. Ved at opdage signalerne tidligt, kan der derved gøres noget ved symptomerne og de underliggende årsager, og i visse situationer kan man helt undgå at komme ud i en krise. Såfremt man er endt i en krise, er det vigtigt at komme hurtigt og billigst ud af den igen. Dette kan ske på flere måder. Enkelte af disse måder og metoder vil blive gennemgået i denne afhandling. Timothy Coombs har som mange andre eksperter, givet et bud på, hvordan man skal agere før under og efter krisen. Denne model giver et godt overblik, samt en god rettesnor for ledelsen, hvad der er vigtigt at gøre i den enkelte situation. Virksomheden kan ende ud i, at blive nødt til at benytte sig af en finansiel rekonstruktion, herunder en kreditorordning. Ved en kreditorordning vil virksomheden kunne få en gældseftergivelse, gældsnedsættelse eller en udsættelse, hvilket vil hjælpe virksomhedens likviditet, og på den måde måske sikre en overlevelse. Der er dog visse aspekter man skal ind og se på, førend man vælger hvilken rekonstruktionsmetode, der er bedst anvendelig i virksomhedens tilfælde. For også her er der både fordele og ulemper, som man nøje skal se på og overveje, hvad der er bedst. Interessegrupper vil helst se at virksomheden overlever, hvilket gør, at de fleste på hver deres måde vil forsøge at hjælpe den nødlidende virksomhed. Da denne gruppe vil få mest ud af, at virksomheden overlever, end at det ender med konkurs, lukning Problemformulering Da formålet med en rekonstruktion er, at sikre at en levedygtig virksomhed kan overleve, ville det derfor være interessant, at se på hvilke muligheder der er for at virksomheden kommer sikkert ud af dens krise. Side 4 af 67

5 Dette vil blive besvaret ud fra følgende underspørgsmål: Kan virksomheden reddes? Hvordan kan der ske krisestabilisering? Hvordan kan man bedst foretage kriseledelse; før under og efter krisen? Hvilke virkninger får den frivillige gældsordning for skyldneren og fordringshavere? Hvilke virkninger får en tvangsakkord for skyldneren og fordringshavere? Hvilke fordele og ulemper er der for de 2 valgte kreditorordninger? Og hvornår skal de hver især benyttes? Hvilke skattemæssige konsekvenser er der, som følge af de 2 valgte kreditorordninger? 1.2. Afgrænsning Rekonstruktion og kriser er rigtig meget oppe i tiden, samt berøre dette emne mange. Der er mange indfaldsvinkler, teorier, metoder osv., hvilket betyder at det har været nødvendigt, at afgrænse denne afhandling på bedst mulig måde. Ved denne afgrænsning har jeg forsøgt, at lægge vægt på hvad jeg synes kunne være spændende, samt vigtigt at skrive om. Mit udgangspunkt er taget i virksomheder, hvilket betyder at afhandlingen ikke vil komme ind på fysiske personer. Med virksomheder er der tale om virksomheder uden personlig hæftelse og ansvar. Hvilket betyder at der i det store hele kun ses på virksomheder, der er af typen aktieselskab eller anpartsselskab. Denne afgrænsning har været nødvendigt, for at fastholde overblikket, samt at holde afhandlingen indenfor det tilladte antal sider. Jeg har valgt kun at komme ind på Timothy Coombs model, da denne er en videreudvikling af tidligere modeller af andre eksperter. Den må ligeledes ses som værende den nyeste og umiddelbart den der giver det bedste overblik. Derfor bliver der i afhandlingen ikke taget stilling til andre krisemodeller. Her er jeg også blevet nødsaget til at afgrænse meget på tvangsakkord og frivillig gældsordning, da dette ligeledes er store emner, som kan skrives rigtigt meget om. Der vil derfor kun være en kort beskrivelse af hver enkelt af de to kreditorordninger, førend der vil blive analyseret og fortolket på Side 5 af 67

6 deres virkninger, samt blive set på hvilke ulemper og fordele de hver især besidder. Her under vil der også forsøges at give en fortolkning på hvornår det er bedst, at anvende en frivillig gældsordning, frem for en tvangsakkord og omvendt. Dette betyder at der i denne afhandling ikke bliver set på andre finansielle rekonstruktionsmodeller, såsom: betalingsstandsning, konkurs, kapitalforhøjelse, gældskonvertering, søsterselskabsmodellen, datterselskabsmodellen og andre rekonstruktions modeller. Mht. skat og underskudsbegrænsning bliver der kun set på det overordnede, samt den direkte effekt skat har på henholdsvis, tvangsakkord og frivillig gældsordning. Der vil også her kunne skrives meget mere og detaljeret om skatteforholdene. Dette er undladt, for at holde et overblik, samt at holde afhandlingen inden for sideantallet, da der kan skrive rigtig mange afhandlinger lige netop på dette område Metode Juridisk metode: Afhandlingen tager udgangspunkt i den traditionelle retsdogmatisk metode, således at der bliver redegjort for den gældende ret. Relevante retskilder og litteratur vil blive fundet og virkningerne for de enkelte rekonstruktionsmodeller vil blive forklaret på et teoretisk grundlag, ud fra gældende ret, samt ud fra relevant faglitteratur. Med henblik på at besvarelsen af afhandlingens problemstilling, samt de opstillede underspørgsmål. Ikke juridisk metode/tværfagligheden: Denne del består af en deskriptiv og forklarende metode. Der vil desuden blive benyttet relevante strategiske metoder, samt give et indblik i relevante forhold, som virksomheden kan stå overfor som led i en krise. Der vil desuden blive set på ledelseskommunikation, for at give et indblik, i kriseledelsen. Side 6 af 67

7 2. Krise Er en virksomhed på vej imod en krise, ville dette efterlade en række signaler og symptomer, der før eller siden vil blive opdaget, og derved antyde overfor ledelsen eller interessegrupperne, at virksomheden er ude af kurs, og på vej ind i en krise. En virksomheds krise vil vare over en varierende periode, hvor der vil gå en tid inden man ser om den overlever eller om det er virksomhedens endelig. Det er derfor vigtigt at man kan diagnosticere symptomer og årsager for kriser, for at en strategisk planlægning og rekonstruktion vil kunne komme til på et bedre grundlag. Ved at en kriseerkendelse kommer hurtigt, vil det give virksomheden større og bedre muligheder for at virksomheden selv kan løse krisen uden, at der kommer store omkostninger og begrænsninger, da omverdenen endnu ikke har opdaget at virksomheden er i krise, og derfor heller ikke er begyndt at reducere virksomhedens handlefrihed. 3. Kan virksomheden reddes? Efter ledelsen har erkendt at virksomheden er i krise, skal der vurdere hvorvidt virksomheden kan reddes, altså om der er mulighed for overlevelse eller om krisen er det endelige for virksomheden. Der skal derfor startes med en indledende analyse og indsamling af data og oplysninger for at udarbejde en situationsrapport. Ved den indledende analyse skal man ind og se på hvor alvorlig krisen og omfanget af denne er. Der skal derfor ind og analyseres på symptomerne, årsagerne, ledelsens erkendelse og den økonomiske situation af krisen Symptomer Symptomerne vil ikke bare komme over-night, men mere komme snigende, altså som en proces, hvor flere og flere symptomer på en krise vil opstå. Hvilke symptomer der opstår, er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, og fra krise til krise. Det er ikke altid at ledelsen når at opdage krisen i tide, dette kan være mangel på kompetence, indsigt, erkendelse af symptomer eller andre lignende ting. Side 7 af 67

8 Der er tre typiske signaler, der varsler en mulig krise, disse er som følgende: 1. Likviditet: Når virksomheden går fra at være likviditetsgenererende til at være likviditetsforbrugende. Det kan for eksempel ske ved sæsonsving, investeringsbehov, gæld fra kunder, omsætningsfald, entrepriser (fx betaling i etaper, eller når færdiggjort), finanskrise og meget andet. 2. Negative driftsresultater: At få øje på de negative driftsresultater i tide kan som oftest være vanskeligt, da der i dag benyttes edb software til at udregne resultater. Disse kan på bundlinjen til tider være misvisende, da visse poster bliver opgjort periodevis. Det kommer også an på virksomhedens størrelse, hvornår dette signal bliver opfanget, alt efter hvor meget indsigt der er i regnskabet og den professionalisme regnskabet er udarbejdet. 3. Slinger i organisationen: Hyppige udskiftninger i de øverste ledelseslag. Manglende ledelsestiltag og erkendelse af krisesymptomer, hvilket kan betyde afskedigelse og dermed ny ledelse. Dette kan både være godt og skidt, alt efter hvordan den nytilkommende agere på posten. Ved disse symptomer vil der være efterfølgende konsekvenser. Sådanne konsekvenser ville kunne være, at der sker en stigning i følgende elementer: personale udskiftning, enhedspris, ikke lønsomt salg, tab på debitorer, valutakurstab, kortfristet gæld og et yderligere pres fra kreditorerne Erkendelsesfasen Jo hurtigere ledelsen erkender at virksomheden har symptomer på krise, jo bedre og sikre vil en overlevelse af virksomheden se ud. Det vil i de fleste tilfælde være svært for ledelsen at erkende hvilken krise situation virksomheden er i. Det er derfor vigtigt at ledelsen holder udkig efter de ovenfor nævnte symptomer, for at kunne komme ud af krisen i tide. Det er både tidsmæssigt og økonomisk set vigtigt, at erkendelsesfasen er så kort som muligt. Erkendelsesfasen er det tidsrum hvor ledelsen bliver gjort opmærksom på krise symptomerne og frem til at ledelsen erkender hvilke krise problemer virksomheden står overfor eller måske allerede er i. Symptomerne kan blive opfanget af ledelsen selv, medarbejdere, interessegrupper eller andre med interesse i virksomheden. Ligegyldigt hvem der opfanger dem er umiddelbart ligegyldigt, det Side 8 af 67

9 vigtige er at de er blevet opdaget og kommet frem i lyset, hvor ledelsen får syn for sagen, og erkender problemerne. Så snart symptomerne har vist sig, skal der udarbejdes en handlingsplan, samt skabes en dialog mellem interessegrupper og ledelsen, for at de sammen kan få virksomheden sikkert ud af krisen, uden at der sker for store tab. I løbet af erkendelsesfasen vil situationen blive forværret. Det er derfor yderst vigtigt, at der sker hurtige, men samtidig også effektive ændringer i virksomhedens drift, likviditetsstyring, osv. Samt at der findes løsninger på problemerne der sikkert vil få virksomheden videre. Der skal vælges enkelte og effektive løsninger, som kan hjælpe her og nu, og give ledelsen et tidsmæssigt råderum, hvori de kan finde en løsning som på længere sigt vil sikre at virksomheden overlever. Altså give dem et pusterum, hvor der kan udarbejdes en handlingsplan, der er mere detaljeret end den der er lavet hurtigt efter opdagelsen af krisesymptomerne Krisens omfang Omfanget og alvoren af krisen er forskellig, alt efter hvor hurtigt symptomerne er opdaget og der er sket erkendelse af dette af ledelsen Den indledende analyse Den indledende analyse skal hjælpe ledelsen til at vurdere hvorvidt; virksomheden kan overleve på kort sigt, mellemlangt sigt, hvad der er bedst for ejerne og kreditorerne, og hvilke alternativer er der for at komme bedst ud af krisen: turnaround, salg eller konkurs. Det er vigtigt at der under den indledende analyse bliver arbejdet hurtigt, men samtidigt effektivt og kvalitativt. Endvidere skal der fokuseres på problemer og løsninger der er vigtige på kort sigt, frem for at gå i detaljer, som kun er vigtige på længere sigt, såfremt virksomheden overlever. Det er vigtigt, at denne analyse bygger på et korrekt og troværdigt grundlag og at det er rigtige datas og oplysninger der bliver benyttet. En indledende analyse vil blive baseret på data og oplysninger Side 9 af 67

10 fra virksomhedens regnskab, den modregnet balance, budgetter og evt. andre analyser der er blevet lavet. 1 Ved den indledende analyses udgang vil der blive udarbejdet en analyserapport, situationsrapport Årsager til krisen For at det er muligt at komme ud af krisen, gælder det ligeledes om at finde årsagerne til krisen. Hvad er der gået galt. Årsagerne vil typisk kunne findes under følgende: utilstrækkelig ledelse utilstrækkelig information og mangel på økonomisk styring strategiske og operationelle fejl o marketing o produktudbud o operationel ineffektivitet finansiel struktur og tilknyttende omkostninger dårlige virksomhedsopkøb Ledelse Virksomhedens ledelse er ekstremt vigtig, både til dagligt, men også under en krise, da det er ledelsen der står med det overordnede ansvar for både succes, men også nedgang og kriser. Det kan i visse tilfælde også være ledelsen, der igennem satsning eller manglende forståelse for markedsændringen, har fået virksomheden ud i en krisesituation. Dette har dog fra ledelsen side aldrig været hensigten, men er sket som følge af fejlvurdering af situationen. En virksomheds overlevelse afhænger nærmest altid af ledelsen, og dens sans for vurdering af markedet, situationsfornemmelse, ledelseskompetence, handlekraft, nyskabende, konstant forbedring og udvikling, selverkendelse og meget andet. 1 PriceWaterHouseCoopers: Turnaround, side PriceWaterHouseCoopers: Turnaround, side 37 Side 10 af 67

11 Utilstrækkelig information og mangel på økonomisk styring Som led i økonomistyringen giver det ledelsen et rigtigt godt grundlag for, at træffe de rigtige rationelle og økonomiske beslutninger på de rette tidspunkter. Det er derfor yderst vigtigt at der bliver skabt en god økonomisk styring, hvor det er kompetente medarbejder der står for det, og kan sørge for at have et godt overblik, samt at detaljerne er på plads. Når selv grobunden er på plads, vil det være nemmere for hele virksomheden at måle og se, hvor det er godt og hvor man skal have ændret på noget. Derudover er det også mere målbart, og ledelsen kan derved rette fokus på de rette områder, og intensiver indsatsen hvor det målmæssigt kan betale sig Arbejdskapital og likviditet Arbejdskapitalen omfatter nettoværdien af varelagre og debitorer fratrukket varekreditor og andre skyldige beløb. 3 Dette betyder at såfremt der sker dårlig økonomistyring, er der ikke styr på hvor meget man har i varelageret, samt hvor meget man skylder og hvor meget man har til gode. Det bliver for ledelsen derfor svært at bedømme, hvor meget der er spildt, samt at give et overordnede indblik i den reelle økonomi. Ved at den økonomiskstyring ikke er tilstrækkelig, kan det gøre at likviditeten bliver forringet, og endvidere give en forhøjet risiko for et driftsmæssigt tab, da der ikke er styr på hvad der er på lagret. For at formå at få en bedre styring af arbejdskapitalen, kan ledelsen sørge for, at der bliver strammet op på procedurerne, både internt, men også overfor debitor og kreditor. Så der vil komme en korrekt angivelse af arbejdskapitalen, samt virksomhedens likviditet. Altså et realistisk overblik over virksomhedens økonomistyring Omkostninger For høje omkostninger kan også give et forvrænget billede, af den situation som virksomheden realistisk set behøver at stå i. alt andet lige må der være noget galt, i de tilfælde hvor virksomheden 3 Aktiv ledelse i en krisetid, side 42 Side 11 af 67

12 har målbare højere omkostninger end konkurrenterne. Sådanne forhøjede omkostninger giver også virksomheden en konkurrencemæssig ulempe. Disse omkostninger kan være sket på forskellige grundlag. Der kan blandt andet være tale om mangel på erfaring, manglende stordriftsfordele, manglende strategiske fordele, konkurrenceforhold, osv. Ved at lave analyser kan ledelsen dog få syn for sagen og se hvilke omkostninger der er mulighed for, at nedsætte og hvor man skal vælge en helt anden økonomisk vinkel. Sådanne økonomiske ændringer kan være svære, at gøre på kort sigt, da de fleste først vil vise deres mærkbare forbedring hen af vejen. Ved at benytte sig af en benchmarking, vil det kunne give en bedre forståelse og skabe en oversigt over hvor der er mulige besparelser at hente Strategiske og operationelle problemer En krise vil også kunne skyldes en fejldisposition fra ledelsens side. Dette kunne være problemer inden for følgende områder: Manglende marketingsstrategi Ved en marketingsfunktion forstås kunde- og servicerelaterede forhold. Altså hvorvidt virksomheden formår at skabe tilfredsstillende kundepleje, opnå tillidsbånd til eksisterende kunder, samt skabe et godt omdømme, som vil tiltrække flere kunder, men ligeledes også selv at erhverve nye kunder. Såfremt at denne funktion er effektiv vil det kunne bidrage med analyser til brug for ledelsen, samt skabe en løbende overvågning, overblik over konkurrence- og markedsforholdene. Ved at gøre brug af denne overvågning, vil det kunne give ledelsen en vigtig situationsfornemmelse over forholdene, og dermed reagere hurtigt og på den rigtige måde. Hvilket vil give en klar fordel. Marketings- og markedsføringsafdelingen, vil også med fordel kunne undersøge markedet for Blue Ocean og på den måde opnå nye markedsandele. Dette vil kunne lade sig gøre som følge af de overordnede indsatser med blandt andet den konstante overvågning, samt overblik over markedet. Side 12 af 67

13 Produktudbud Markedet er i konstant udvikling og ligeledes er efterspørgslen. Det er derfor yderst vigtigt, at virksomheden er innovativ og lytter til marked, og efterspørgslen, da denne ændrer sig hurtigt. Man skal derfor have et konstant overblik over markedssituationen, for ikke at miste markedsandele. Det kan derfor også her være en god idé, at se efter Blue Ocean. Der kan både være en efterspørgsel, men også noget kunderne endnu ikke ved de vil have. Altså en nytænkning. Ved den forøgede globalisering som findes i dag, skaber også en mere gennemsigtighed for kunderne, men ligeledes også for konkurrenterne Finansiel struktur og tilknyttede omkostninger Det er forskelligt hvorledes virksomheder betaler for deres aktiver. Nogle måder giver en bedre finansiel struktur, end andre. Dette kan forekomme ved manglende realistisk overblik over likviditeten i virksomheden. Altså at virksomheden køber på forkerte tidspunkter, men også ved valg af betalingsform, kan give et negativt udslag. Det er derfor vigtigt, at man finansierer de relevante aktiver på det rette grundlag og form. Ved at gøre dette vil det give et bedre finansielt grundlag for virksomheden, samt give et mere realistisk overblik. Ved at have en god finansiel struktur, vil det også give virksomheden en lavere risiko, for at komme i krise, da der er bedre styr på økonomien og aktiverne. Altså er gælden bedre tilpasset, til virksomhedens situation Dårlige virksomhedsopkøb Dårlige virksomhedsopkøb kan opstå i tilfælde, hvor ledelsen ikke har en realistisk situationsfornemmelse eller ikke har de rette oplysninger, at gå ud fra. Det vil sige et manglende overblik. Endvidere kan det være at der ikke er indhentede nok oplysninger om den virksomhed man ønsker at opkøbe. Dette ved at man satser for hurtigt uden de nødvendige oplysninger og analyser, for muligvis at komme en konkurrent i forkøb, eller ved at ledelsen forhaster sig. Et dårligt opkøb kan skyldes dårlig erfaring eller mangel på kompetence fra ledelsens side. Side 13 af 67

14 Ligesom ved virksomhedsopkøb kan også store projekter, i visse tilfælde være en dårlig idé. Der er umiddelbart mange paralleller mellem virksomhedsopkøb og store projekter, samt nogle af de samme faldgrupper. Det er derfor vigtigt at ledelsen har et solidt og korrekt grundlag, førend at der gøres et virksomhedsopkøb, og førend man vælger at gå i gang med store projekter. 4. Krisestabilisering Det er vigtigt at virksomheden sætter ind på at stabilisere krisen, sådan at denne ikke forværres gennem forløbet. Ved en krisestabilisering skal man forsøge, at standse det negative cash flow, samt at reducere omkostningerne, og i visse tilfælde helt fjerne unødvendige omkostninger. Denne proces skal startes så hurtigt som muligt og kommer efter, at ledelsen har erkendt situationen Likviditetsstyring på kort sigt Det er vigtigt, at der sker en opstramning og dette helst indenfor en kort tidsperiode. Altså en strammere kontrol med de økonomiske transaktioner i virksomheden. Ved at udarbejde et likviditetsbudget skaber dette et forbedret overblik. Det er vigtigt at sådanne budgetter bliver udarbejdet på en sådan måde, at pengestrømmene let kan overvåges, styres og kontrolleres. 4 Ved at gøre dette giver det ledelsen et mere retvisende billede af situationen, samt hvilke risikoer virksomheden skal holde et vågent øje med. Der er dermed konstant tjek på likviditeten og ledelsen kan derfor bedre formå at styre og tilpasse denne på kort sigt. En handlingsplan for likviditeten, vil give en oversigt over de likviditetsforbedringer som ledelsen ønsker at implementere i virksomheden. Dette vil skabe en grobund samt et mere struktureret forløb, og dermed skabe en bedre likviditetsstyring. Denne handlingsplan kan man dermed med fordele vise banken samt andre interessegrupper, der i visse tilfælde kan medføre, at de vælger at 4 Aktiv ledelse i en krisetid, side 49 Side 14 af 67

15 hjælpe virksomheden, dette ved at udsætte betalingerne eller måske give et lån, investering, osv. Det vil på baggrund af denne handlingsplan give et indblik i hvilke tiltag virksomheden vil gøre sig, og dermed en bedre forventning om fremtiden. Det er endvidere vigtigt at der sker en opfølgning på likviditetsbudgetterne. Denne opfølgning er bedst at gøre som en løbende proces, som vil tage forandringerne og nye tiltag med i den forbedrede likviditetsstyring. Ved at gøre en opfølgning over forløbet, vil det kunne give virksomheden et forbedret overblik og indblik i likviditeten, samt dens forbedring og hvor der skal skabes nye tiltag Likviditetsforbedrende tiltag Det er for nogle virksomheder åbenlyse muligheder for at gøre likviditetsforbedrende tiltag. Dette kan eksempelvis være i de tilfælde hvor der er mulighed for at nedbringe varelageret, optimere leverandørkreditter, leasing frem for eje, akut kortsigtet finansiel støtte osv Ledelsestiltag Det er ledelsen der har den umiddelbare kontrol over virksomheden, hvilket betyder at ved de rette ledelsestiltag, kan man vende krisen. Der skal derfor effektive og enkelte kontroller til, for at hjælpe nu og her på situationen. Ledelsen skal ind og analysere på hvilke tiltag der skal gøres, for at forbedre virksomhedens situation. Ved at få bedre kontrol over varelagre, vil det derved give en bedre kontrol af varekøb. Og man ved derfor hvad der skal købes og hvad der ikke skal. Denne post kan i mange virksomheder være ekstrem høj, og man har derfor et langt større varelager end der er nødvendigt. Det vil derfor være en rigtig god idé, at indføre indkøbskontrol, hvilket vil sige at alle de ønskede indkøb bliver nøje gennemgået af ledelsen, førend disse bliver bestilt. Ved denne kontrol bliver varelageret formindsket og der bliver kun indkøbt det nødvendige, og ikke ekstra til varelageret. Dette gør at der bliver mere likviditet til rådighed, samt økonomistyringen bliver langt forbedret, da man ikke har bundet en masse værdi i varelagret. Der bør endvidere ske en gennemgang af salgsaftaler og kontrakter, og en analyse af hvorvidt de er lønsomme for virksomheden. Eller om virksomheden skal forhandle nye aftaler og kontrakter, eller Side 15 af 67

16 helt droppe de ikke fordelagtige. Det er vigtigt at aftalerne skaber værdi for virksomheden og ikke bare bliver end merværdi, som man nemt kunne være foruden. Ligeledes skal man holde øje med hvordan prisen er i forhold til markedet, samt at der opnås en gevinst, altså at det kan løbe rundt. Man skal dog være yderst påpasselig med at ændre i prisen, da dette kan få negative følger. Der skal derfor analysere og granskes hvorvidt en prisændring vil være det bedste for virksomheden på dette tidspunkt. En eventuel prisændring skal dog stadig accepteres og godkendes af ledelsen. Man skal under hele forløbet have en god kommunikation til virksomhedens stakeholdere. Ledelsen skal sørge for, at være åben og ærlig omkring krisesituationen, men samtidig beholde sit gode omdømme og forhandlingsposition. Stakeholderne er vigtige at holde god kontakt med, da det skaber gode relationer både internt og eksternt. Ved at være åben overfor stakeholderne, gør det at de er mere forstående overfor situationen, og måske endda vil hjælpe. Ligesom likviditetsbudgettering er også økonomirapportering en væsentlig del af ledelsestiltagene. For nogle virksomheder kan der være brug for en opstramning på dette område, da man under en krise har brug for mere detaljerede oplysninger og data, nu og her. Dette betyder at der skal bruges mere tid, men er også givet godt ud i sidste ende. Det kan endvidere være en idé, at udføre budgetkontrol, hvorved man kan sammenligne det budgetteret med det realiserede og derved se hvor der skal strammes op. I de tilfælde der er mærkbar forskel skal der ind og ses mere dybdegående på det. Der kan være en fejlberegning i det budgetteret, som derved skaber en stor margin. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal sagen undersøges og der skal ske en årsagsforklaring. 5 Ledelsen skal også ind og se på medarbejderstaben, og om der er tale om overbemanding. I en krise skal man dog stadig være påpasselig med at afskedige medarbejdere. Dette kan nemlig have flere konsekvenser. Dette vil jeg dog ikke komme mere ind på i denne afhandling, da der om dette kan skrives ekstremt meget. Såfremt der er tale om overbemanding betyder det, at der er flere medarbejdere end der egentlig er nødvendigt, for at udføre arbejdet. Dette kan med fordel gøres ved 5 Aktiv ledelse i en krisetid, side Side 16 af 67

17 en benchmarking. Ledelsen skal derfor ind og lave en analyse, for at se hvor og hvem der kan undværes. 5. Krisekommunikation For at uddybe krisekommunikation, benyttes der W. Timothy Coombs 3 fase model, som vil blive gennemgået nedenfor. Valget af Coombs, er sket da hans model må ses som den umiddelbare nyeste og den der giver det bedste overblik over krise situationen. Coombs model bygger videre på andre eksperters modeller. 6 Coobs opdeler sin model i 3 faser; før krisen, under krisen og efter krisen Hvordan man forhindrer, at en krise opstår Signaldetektion Signaldetektion består i sit store hele i, at identificere små eller svage tegn på, at der er en krise under opsejling. Man skal være parat til at se sådanne tegn, dette ved at have et system hvor man observerer de symptomer/signaler som den enkelte virksomhed potentielt kan blive udsat for. Altså en form for detektor. Sådanne detektorer kan opfange signaler, fra følgende kategorier: Interne tekniske/økonomiske signaler, interne menneskelige signaler, eksterne tekniske/økonomiske signaler og eksterne menneskelige signaler. Det er ikke bare vigtigt blot at detekter signalerne, de skal også gives videre til de rigtige mennesker, i den rigtige form, for at der kan analyseres og evalueres på dem. For at dette kan lade sig gøre, bør virksomheden have den rette kommunikationskultur, for at der er et naturligt flow i det hele og at det er de rette mennesker der tager sig af opgaven. 6 Disse andre modeller vil jeg ikke komme ind på i denne fremstilling Side 17 af 67

18 Forebyggelse Issues management Issues management har til formål at forhindre, at et issue udvikler sig til en krise. Issues management er inddelt i 5 faser. De 5 faser som oftest bliver benyttet er som følgende: 1. Identifikation af issues 2. Analyse af issues 3. Prioritering og beslutning af strategi for issues 4. Kommunikation om issues 5. Evaluering Issues managemnet kan også benyttes i en efter-krise fase, ved at benytte det omvendte perspektiv, fra krise til issues Stakeholder management Stakeholder management går ud på at opbygge gode og langvarige relationer til og med stakeholder. I stakeholder management, ses stakeholder ikke som en aktionær, men som samtlige personer der kan påvirke eller påvirkes af virksomheden. Når virksomheden ikke er i krise arbejder den som oftest også på at skaffe sig viden om sine såkaldte stakeholdere og deres interesser, og samtidig også at opbygge positive og langvarige relationer til de mest centrale stakeholdere. 7 Der er 3 niveauer for dette arbejde med stakholderne. Disse niveauer er som følgende: 1. Stakeholder mapping 2. Integrering af stakeholdere i alle organisationens processer 3. Organisationens interaktion med sine stakeholdere Den viden og de relationer der er oparbejdet om og med stakeholdere, kan ligeledes benyttes under en krise. Her kan de gode relationer dog blive brudt og venner kan blive til fjender. Den indsamlede 7 Krisekommunikation, side Side 18 af 67

19 viden kan dog stadig benyttes, både som forsvar og eventuelle angreb mod den tidligere ven, alt efter hvilke taktikker virksomheden benytter sig af Risikovurdering En risikovurdering er vurderinger eller målinger af, hvad der er det umiddelbare mest sandsynlige udfald af en række begivenheder, situationer eller valg, og hvilke konsekvenser der ses som værende de vigtigste for dette udfald. 8 Når det umiddelbare mest sandsynlige udfald er fundet, opstiller man scenarioer over bedst mulige udfald og værst mulige udfald. Og endvidere opstiller udviklingsforløb over disse valgte scenarioer, eller begivenheder og situationer, for på den måde at skaffe sig viden. Denne viden kan hjælpe virksomheden, til at træffe beslutninger og handle efter den opnåede viden, dette for at undgå, ophæve, reducere eller måske endda at kunne kontrollere den pågældende risiko. Der er umiddelbart 2 forskellige tilgange til at risikovurdere. Den ene tilgang er simpel og benytter sig af heuristiske metoder. Denne risikovurdering kan benyttes af alle, og bygger som oftest på et kvalitativt eller subjektivt grundlag. Den anden tilgang bruger derimod mere komplekse og videnskabelige metoder. Denne risikovurdering kan være svær for alle at benytte, og anvendes i det meste kun af eksperter, da denne risikovurdering som oftest bygger på et kvantitativt og objektivt grundlag. Hvilket gør det svært for ikke-eksperter at benytte Forberedelse Krisestaben En krisestab er en gruppe der er sammensat af tværfunktionelle personer i en virksomhed. Denne krisestab vil have det overordnede ansvar for virksomhedens kriseledelse og har derfor bl.a. til opgave at lave kriseplaner, samt at iværksætte dem under en krise, samt derudover at tage sig af alle de andre problemer, der kan opstå men som ikke er indeholdt i kriseplanen. Det vil sige at en krisestab skal kunne arbejde med både det planlagte, samt det uforudset og ikke planlagte, i forbindelse med en krise. 8 Krisekommunikation, side 153 Side 19 af 67

20 En helt optimal sammensætning af en krisestab vil kunne opnås, når medlemmerne har den relevante viden og indsigt, samt den nødvendige magt til at kunne træffe beslutninger. Medlemmerne skal ligeledes have relevante personlige egenskaber. Det betyder at der i langt de fleste krisestabe vil blive anvendt en funktionsafhængig sammensætning, hvilket betyder at medlemmerne som oftest vil have centrale funktioner i virksomheden Kriseporteføljen En af krisestabens mest centrale funktion er at forberede virksomheden bedst muligt på de forskellige kriser der kan forekomme. Og her spiller en kriseportefølje en central rolle, da en sådan er et godt udgangspunkt for etableringen af en kriseplan. Det er vigtigt at indse at der er mange forskellige typer kriser en virksomhed kan gå i møde. Det er derfor krisestabens opgave som led i porteføljen, at anerkende hvilke kriser virksomheden som oftest vil stå overfor og hvilke kriseplaner der bedst kan benyttes i de enkelte tilfælde. Der er dog utænkelige mange scenarioer, som virksomheden kan stå overfor. Derfor kan det være en idé at vælge et par kriser under hver krisefamilie, som er nævnt under signaldetektion. Altså tekniske/økonomiske og menneskelige signaler, både eksternt og internt Kriseplanen En kriseplan er et dokument, med udarbejdet strategier af krisestaben, der giver et klart overblik over de valgte retningslinjer, for arbejdet med kriseledelse, dette før, under og efter krisen. Kriseplanen er et vigtigt element der formår at reducere risici, samt forebygge og forberede de mest sandsynlige kriser. Det er endvidere en fordel at der er angivet retningslinjer, hvilket giver et fast holdepunkt, samt et grundlag for hvad der skal ske, hvorfor og hvem der tager sig af hvad. Ligeledes vil en kriseplan kunne styrke virksomheden i fremtiden, dette igennem erfaring og den opsamlede viden. Det vil endvidere give et godt grundlag for evaluering af forløbet, samt en forbedret styrke for arbejdet efter krisen. 9 Krisekommunikation, side 155 Side 20 af 67

21 En kriseplan består af 4 elementer, disse er som følgende: 1. Formelle indledende papirer 2. Ansvarsfordeling og tilvejebringelse af nødvendige data 3. Risikovurderinger, krisescenarier, stakeholder management, hændelsesrapport og kontrolcenter 4. Erfaringsopsamling og efter krisetiltag 10 Det er vigtigt at handlingsplanen bliver et dynamisk strategisk dokument, som løbende bliver afprøvet og forbedret Krisesimulation og træning For at kriseplanen bliver et dynamisk strategisk element, kan dette opnås gennem krisesimulation og træning. Igennem planlagte kriseøvelser, kan der forekomme uforudsete hændelser eller mangler og måske endda fejl i kriseplanen. Som der nu er mulighed for at ændre og forbedre. Virksomheden bliver igennem dette bedre klædt på til at takle virkelige kriser, og i bedste fald opdage signalerne og symptomerne inden krisen opstår Redskaber til under krisen Under krisen er det action der er i fokus, og her alle forberedelserne skal aktiveres gennem kriseplanen. Det er under krisen yderst vigtigt, at der sker en klar kommunikation gennem hele virksomheden samt udadtil, at kriseplanen bliver benyttet og kommunikeret korrekt. Der er under denne krise fase 3 under faser, disse er som følgende: erkendelse, inddæmning og recovery Erkendelse Hvordan man erkender en krise Hvorledes og hvornår man erkender en krise, handler bl.a. om framing. Framing, en ramme hvori visse komponenter bliver fremhævet, mens andre bliver kamufleret. Det er derfor forskelligt 10 Krisekommunikation, side 160 Side 21 af 67

22 hvornår krise symptomerne bliver opdaget og hvem der ser dem, alt efter hvor klart rammen står for den enkelte. Hvordan man overbeviser ledelsen om symptomerne og får dem til at erkende krisen, og sætter planerne til værks, afhænger ifølge Coombs af 3 faktorer. Disse faktorer er følgende: 1. krisens dimensioner, 2. ledelsens egne kompetencer og 3. overtalelsesevne Informationsbehov og videndeling Under en krise kan det være svært at overskue og få del i de nødvendige informationer. Det er derfor vigtigt at indsamle informationer. Det for at kunne registrere, behandle og analysere de indsamlede informationer. Alt dette er med henblik på fortolkning, forståelse og forklaring af krisen og dens symptomer. 11 Det er vigtigt at det er den rette information man får, samt at det giver et retvisende og korrekt billede af situationen Inddæmning Hvordan man inddæmmer en krise Når der er sket anerkendelse af krisen og dens situation, handler det om at undgå at krisen spreder sig til andre dele af virksomheden, samt ligeledes at begrænse krisens omfang og varighed, så det holder sig på et minimum. En af de første ting man skal gøre er at håndtere selve krisebegivenheden, ligesom man skal håndtere hvad der fortælles om krisen, dette bl.a. i form af kontakten til medierne. En virksomhed skal derfor kommunikere på en instruerende måde, og den skal ligeledes tage hånd om de forvoldte skader. Virksomheden skal samtidig forsøge, at diagnosticere krisen, samt indsamle information og analysere disse, endvidere skal man ind og se på krisens omfang og mulige konsekvenser af krisen skal vurderes. Derudover skal virksomheden også sikre at krisen ikke kommer til at brede sig mere end højest nødvendigt. Dette kan eksempelvis gøres i form af at udarbejde en nødplan for det øvrige 11 Krisekommunikation, side 167 Side 22 af 67

23 forretningsområde. Virksomheden bliver under denne fase sat under alvorligt pres og dette kan give udtryk i ressourceknaphed og mangel på koordinering i denne fase Restitution Hvordan man restituerer sig Krisen er overstået og virksomheden står nu tilbage (forhåbentlig). Nu skal man i gang med at iværksætte og tilpasse selve restitueringen. Der skal ind og ses på hvilke planer virksomheden har benyttet, og hvem og hvad der er blevet berørt, samt hvordan og hvor hurtigt man bedst får virksomheden tilbage på de normale forhold Redskaber til efter krisen Det umiddelbare fokus efter krisen er på, at evaluere kriseforløbet, hvordan man lærer af krisen og dennes forandringsprocesser indenfor kultur og struktur i virksomheden. Der er endvidere vigtigt at fokusere på, at få genetableret det gode omdømme og at genopbygge gode relationer til virksomhedens stakeholdere Evaluering, hvordan man evaluere en krise Evaluering kan foregå på flere forskellige måder. Der er 2 former for evaluering, der er vigtig at gøre når krisen er overstået. Disse er som følgende: 1. Det er vigtigt at evaluere virksomhedens præstation undervejs i krisen 2. Det er vigtigt at evaluere de konsekvenser der er opstået som følge af virksomhedens krise Læring, hvordan man lærer af en krise Før og under krisen, ser man negativt på krisen. Som noget man skal bedst og hurtigst ud af. Men når så krisen er ovre, kan man se på de oplevelser og erfaringer man har fået igennem krisen, hvilket kan benyttes og anvendes på en positiv måde. Det er forskelligt hvorledes den enkelte virksomhed agere efter krisen er slut. De fleste vender som oftest tilbage til deres vante metoder og 12 Krisekommunikation, side Krisekommunikation, side 170 Side 23 af 67

24 strategier. Hvorimod andre benytter hvad de har lært af krisen på en konstruktiv måde. Hvormed virksomheden forbedres og styrkes, som følge af krisen. Der er flere forskellige læringsprocesser; single loop learning, double loop og triple loop learning. Disse vil jeg dog ikke komme yderligere ind på i denne fremstilling Tiltag efter krisen Efter en krise skal der foretages nødvendige ændringer, og herunder opbygge relationer til stakeholdere og endvidere overvåge issues, som er kommet som følge af krisen. Der skal endvidere formidles opfølgende information om krisen til virksomhedens stakeholdere. Endvidere kan der iværksættes efterfølgende undersøgelser, som kan klargøre hvilke årsager der har været til krisen samt hvorledes dette kan forbedres fremover. Dette kan også være en del af den opfølgende kommunikation man har til stakeholderne. En anden vigtig opgave i kriseledelsesprocessen, som virksomheden bør varetage, er en såkaldt krisetracking. Det vil sige at ledelsen skal sikre sig, at der ikke længere er spor af krisen. Det vil sige at der skal ske overvågning af virksomhedens interne, samt eksterne miljø, for på den måde at sikre sig, at krisen definitivt er forbi og at der endvidere ikke umiddelbart, vil opstå en ny krise som følge af den krise der netop er forbi. Denne type overvågning kan med fordel fastholdes i virksomheden, da denne også vil formå at detekte ny kriserisikoer og symptomer. Dette princip er i det store hele det samme som signaldetektion, som nævnt under før krisen. Det vil sige, at man på denne måde, går efter krisen over i før krisen. Denne sammenhæng er forsøgt vist i figuren nedenfor. Side 24 af 67

25 Før krisen Signaldetektion Forebyggelse Forberedelse Under krisen Erkendelse af krisen Inddæmning og håndtering af krisen Efter krisen Evaluering Læring Tiltag Figur: Egen fremstilling. Kriseledelsen som en kontinuerlig proces. Som forsøgt vist i figuren kan kriseledelsen ses som en kontinuerlig proces. Det vil sige at de enkelte faser; før, under og efter, kædes sammen på en sådan måde, at der skabes en kontinuerlig, cyklisk proces. Udover denne skildring, illustrere figuren også det erfaringselement som ledelsens har oparbejdet gennem forløbet. Denne erfaring kan benyttes på en ny og forbedret kriseplan, samt få indflydelse på ledelsens strategier. Dette kan eksempelvis være på de strategier som er nævnt under før krisen; issues management, stakeholder management og risikovurdering. For at ledelsen kan beskytte virksomheden bedst muligt, bør kriseledelsen både være proaktiv og reaktiv. 6. Tvangsakkorden Akkord er en gældsordning. Der findes to typer af akkord: tvangsakkord og frivillig akkord. Tvangsakkord behandles af skifteretten. Ved tvangsakkord stemmer et flertal af fordringshaverne for, at skyldnerens gæld kan nedsættes til et mindre beløb. Mindretallet kan ikke hindre akkorden. Frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og hver enkelt kreditor. Denne ordning behandles ikke af skifteretten. Side 25 af 67

26 Der er tre akkordtyper i henhold til KL 157, disse er følgende: - Almindelig tvangsakkord: ved et almindelig akkordforslag skal der angives, til hvilken procent de simple krav kan nedskrives til. I henhold til KL 161 kan procenten som hovedregel ikke være under Likvidationsakkord: her er der tale om en akkord hvor virksomheden bliver afviklet og at den dividende der tilbydes de simple fordringshavere, først bliver fastlagt når afviklingen er færdiggjort. Dette bliver som oftest ikke benyttet i praksis. Den mest anvendte procedure er, at fordringshaverne tilbydes en bestemt mindsteprocent, der er blevet beregnet ud fra foretagende vurderinger at virksomhedens aktiver, samt ligeledes på baggrund af garantier stillet af 3. mand. - Moratorium: denne form for akkord benyttes meget sjældent, nærmest aldrig, i praksis når der er tale om tvangsakkord. Moratorium betyder betalingsudsættelse. For at denne bliver vedtaget kræves der tiltrædelse fra minimum 60 % af de fordringshavere der deltagere i afstemningen, dette både efter fordringens størrelse som efter antal. Normalt vil en tvangsakkord tidsmæssigt komme efter en anmeldt betalingsstandsning efter KL kap. 2, men kan også forekomme uden forudgående anmeldt betalingsstandsning Virkninger af tvangsakkorden Hovedvirkninger af tvangsakkorden En hovedvirkning ved en tvangsakkord er at skyldneren bliver frigjort for den del af gælden som er omfattet af tvangsakkorden, dette gør sig også gældende overfor fordringshavere, der ikke har meldt sig eller som har stemt imod tvangsakkordforslaget. Tvangsakkorden er bindende for alle fordringshavere, jf. KL 190. Dette betyder at såfremt en fordringshavere ikke har anmeldt sin fordring under tvangsakkorden, bliver denne fordring stadig akkorderet Von Eyben, Bo og Møgelvang-Hansen, Peter: Kreditorforfølgning, side 385 Side 26 af 67

27 Tvangsakkordens virkninger på gælden Gæld, der ikke omfattes af akkorden Der er en række fordringer som ikke bliver ramt af tvangsakkorden. For disse fordringer betyder det, at de skal fyldestgøres fuldt ud, uden hensyn til den fastsatte akkordprocent og endvidere det faktum, at en mulig henstandsgivning ikke vil omfatte disse fordringer. Der er 5 typer fordringer der ikke omfattes af tvangsakkorden. Disse er følgende: 1. Gæld, der er stiftet efter akkordforhandlingens åbning, jf. KL 158, stk. 1 modsætningsvis. 2. Panterettigheder og andre omsætningsbeskyttede rettigheder, for så vidt pantets værdi strækker til, jf. KL 158, stk. 2, nr Krav, der ville være foranstillede i konkurs, jf. KL 158, stk. 2, nr Gæld, der er pådraget før akkordforhandlingens åbning med samtykke fra tillidsmændene, jf. KL 158, stk. 2, nr Småfordringer, fordringer under et vist mindre beløb, jf. KL 158, stk. 2, nr Gæld, der bortfalder ved akkorden I henhold til KL 159 bortfalder alle de krav, der er indeholdt heri, helt under tvangsakkorden Gæld, der omfattes af akkorden Alle fordringer omfattes af akkorden, med undtagelse af de ovenfor nævnte 5 typer der ikke omfattes af tvangsakkorden, samt de krav der er indeholdt i KL 159. Dette i henhold til KL 158, stk. 1 og KL 160. De fordringshavere der er omfattet af tvangsakkorden behandles lige i henhold til ligelighedsprincippet som anført i KL 160, medmindre fordringshaver har samtykket i at blive behandlet mindre gunstig Fordringshavere, der ikke har meldt sig Akkorden er i henhold til KL 190, 1. pkt. også bindende for fordringshavere, der ikke har meldt sig. Side 27 af 67

28 Eftersom tvangsakkorden også er bindende for fordringshavere der ikke har meldt sig, gør dette at skyldneren i visse tilfælde må se sig nødsaget til, at benytte sig af en tvangsakkord, frem for en frivillig akkord. Dette da der er så mange fordringshavere, at det ikke umiddelbart er overskueligt, at lave aftaler med hver enkelt som ved en frivillig gældsordning. Endvidere er det ikke altid at alle fordringshavere er kendelige. Såfremt dette er tilfældet er det bedst, at benytte sig af en tvangsakkord, frem for en frivillig gældsordning Omstødelse Reglerne om omstødelse i forbindelse med stadfæstelse af tvangsakkord fremgår af KL Hovedbestemmelsen fremgår af KL 184, stk. 1, hvorefter omstødelsesreglerne i KL anvendes ved stadfæstelse af tvangsakkord. 15 Tvangsakkorden omfatter i henhold til KL 158, stk. 1, kun fordringer der er stiftet før åbningstidspunktet for akkorden. Dette betyder at aftaler der er indgået på et senere tidspunkt efter åbningen vil være meningsløs at omstøde. Det er fordringshaveren der skal gøre krav på omstødelse. Sådanne krav skal ske ved søgsmål, dette medmindre skifteretten bestemmer andet. Ved søgsmål forstås sagsanlæg ved de almindelige domstole. Efter KL 184, stk. 2, fremgår det at der ikke kan gennemføres en omstødelsessag, for fordringer der ikke ville blive berørt af akkorden, dette er ligeledes anført i KL 158, stk. 2. I praksis gennemføres der meget sjældent omstødelsessager i tvangsakkorder. Så snart stadfæstelsen af akkorden er endelig, har et udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere end 3 måneder før fristdagen, ingen retsvirkning for akkordboet, i henhold til KL 185, stk. 2. Så snart kærefristen på 2 uger er udløbet, jf. KL 251, stk. 1, eller på det tidspunkt, hvor en påkæret stadfæstelse af en tvangsakkord bliver stadfæstet af landsretten, er tvangsakkorden endelig. Ved sådanne tilfælde er det derfor ikke nødvendigt at anlægge en egentlig omstødelsessag. Såfremt 15 Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side 317 Side 28 af 67

29 tvangsakkorden bliver stadfæstet, og akkorden betegnes som endelig, bortfalder udlæg der er foretaget hos skyldneren senere end 3 måneder før fristdagen. 16 Et forslag om, hvorvidt en omstødelsessag skal anlægges, skal være stillet senest på det møde hvori tvangsakkorden vedtages, i henhold til KL 186, stk. 1. I henhold til KL 175, stk. 1, sker afstemningen efter fordringens beløb, og her kræves der blot simpelt flertal. 17 I henhold til 2. pkt.: Skifteretten kan kun beskikke en advokat til at føre omstødelsessagen, såfremt der efter skifterettens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for betaling af sagsomkostningerne. I henhold til 3. pkt.: Skifteretten bestemmer om den beskikkede advokat skal være berettiget til at hæve omstødelsessagen, indgå forlig eller anke en afsagt dom eller om disse spørgsmål skal forelægges et kreditormøde. I henhold til 4. pkt.: Advokatens honorar for førelse af omstødelsessagen fastsættes af den ret, for hvilken omstødelsessagen indbringes. Såfremt der ikke bliver fremsat forslag om anlæggelse af omstødelsessag eller at det fremlagte forslag ikke vedtages, betyder det at enhver stemmeberettiget fordringshaver selv har mulighed for, at anlægge en sag, jf. KL 186, stk Betingelsen om at meddele om en sådan sag, skal gøres senest på det møde, hvori akkorden bliver vedtaget. Det ses i henhold til KL 186, stk. 3, at omstødelsessagen skal anlægges senest 4 uger efter akkorden er stadfæstet. Såfremt akkordboet får helt eller delvis medhold i omstødelsessøgsmålet, fremgår det af KL 187, at det i dommen skal anføres, at det idømte skal erlægges til skifteretten, der af domsbeløbet afholder sagens rimelige omkostninger og udlodder resten til fordringshaverne efter samme regler som i akkorden. 16 Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side 279 Side 29 af 67

30 Ekstinktion Ved ekstinktion forstås, at krav, der først bliver gjort gældende efter at tvangsakkorden er blevet stadfæstet, men som var stiftet på åbningstidspunktet for tvangsakkorden, ikke efterfølgende vil kunne gøres gældende mod skyldneren. 19 Tvangsakkord har ekstinktiv virkning, dette på samme måde som konkurs og andre former for kreditorforfølgning. Dette kan udledes af KL 188, hvormed reglerne om sikringsakters betydning for adgangen til retsforfølgning tilsvarende anvendes på tvangsakkord. 20 I henhold til motiverne er den ekstinktive virkning knyttet til akkordforhandlingens åbning. Men den ekstinktive virkning er dog en realitet, når tvangsakkorden bliver stadfæstet. 21 Såfremt det ses fra skyldnerens side vil den primære virkning af en stadfæstet tvangsakkord, være at skyldneren får eftergivet en del af den primære gæld. Eftersom stadfæstelse af tvangsakkord også får virkning for fordringshavere, der enten ikke har meldt sig, ikke har tiltrådt eller endvidere har stemt direkte imod akkordforslaget, vil tvangsakkord set fra fordringshavernes side, med rette kunne betragtes som kreditorforfølgning. I henhold til KL 188 er tvangsakkorden tillagt ekstinktiv virkning, dette på samme måde som ved konkurs og andre former for kreditorforfølgning. Ekstinktion indtræder når skifteretten træffer beslutning om åbning af akkordforhandling, dog med den forudsætning at tvangsakkorden efterfølgende stadfæstes Tvangsakkord som retsforlig Tvangsakkorden har virkning som et retsforlig, jf. KL 189. Der er dog den forskel, at tvangsakkorden kan appelleres, jf. KL 183, stk. 1, hvilket et retsforlig ikke kan, og ved særlige tilfælde er der mulighed, for på ny at indbringe tvangsakkorden for den skifteret, som har stadfæstet den. 19 Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side 280 Side 30 af 67

31 Af KL 189 kan der udledes at ved tvangsakkordens endelige godkendelse, erhverver fordringshaveren et eksigibelt grundlag over skyldneren, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 2, og 482. Der kan endvidere udledes at tvangsakkorden bliver betragtet som et særligt retsgrundlag, hvorved fordringshaverne erhverver en 20 års forældelse af deres krav i henhold til tvangsakkorden. 22 Som en forudsætning for, at en stadfæstet tvangsakkord har virkning som et retsforlig, er at der skal være tale om et klart og utvetydigt akkordforslag, som der efterfølgende vil få karakter som et retsforlig. 23 Såfremt akkordforslaget ses som værende uklart formuleret, kan konsekvensen blive, at akkordforslaget ikke tiltrædes eller, at skyldneren gøres opmærksom på denne uklarhed, med henblik på at præcisere akkordforslaget. Såfremt der ikke sker præcisering, kan landsretten nægte at stadfæste skifterettens stadfæstede akkordforslag som følge heraf, jf. FM VL VL Som følge af at tvangsakkorden, har virkning som et retsforlig, vil dette bl.a. indebære at fordringshaverne ikke ud fra synspunktet om bristende forudsætninger, vil kunne betragte deres fulde tilgodehavende som værende genopstået i de situationer, hvor tvangsakkorden bliver misligholdt af skyldneren. I de tilfælde hvor der sker misligholdelse, vil fordringshaverne kun kunne anvende den stadfæstede tvangsakkord som et særligt eksekutionsfundament, dette med henblik på at der kan ske indvidualforfølgning via fogedretten, for det resttilgodehavende, som fordringshaveren har i henhold til den stadfæstede tvangsakkord Ugyldighedsvirkningen I henhold til KL 192, er enhver fordel, der er aftalt uden for en tvangsakkord, ugyldig. Også selvom denne fordel er aftalt med skyldneren selv eller med en tredjemand. 25 Såfremt denne fordel bliver opdaget under forhandlingen for tvangsakkorden, kan den søges omstødt efter KL 179, stk. 1, nr. 3 eller KL 180, nr Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side 276 Side 31 af 67

32 Ugyldighedsvirkningen rammer aftalen med fordringshaveren, ikke selve akkorden Ophævelse af tvangsakkorden KL 194, giver skifteretten mulighed for på begæring af en fordringshaver eller et tilsyn, at ophæve en tvangsakkord. Der er dog visse betingelser for, at der kan ske ophævelse af tvangsakkorden. Disse betingelser er som følgende: At skyldneren har udvist en svigagtig adfærd, jf. KL 194, stk. 1, nr. 1, 1. led, samt herunder at der hemmeligt, er givet fordele til nogle fordringshaver frem for andre med skyldnerens viden, jf. 2. led At skyldneren groft har tilsidesat sine pligter i henhold til tvangsakkorden, jf. KL 194, stk. 1, nr. 2. En begæring om ophævelse af tvangsakkorden skal indgives til den skifteret, som har stadfæstet akkorden, dette også selvom denne skifteret ikke længere er værneting for skyldneren. Som det ses ud fra indledningen til KL 194, stk. 1, kan en ophævelse af en tvangsakkord ske på begæring af en fordringshaver eller af tilsynet. 26 Den opnåede gældsnedskrivning eller gældshenstand bortfalder kun, i de tilfælde hvor tvangsakkorden bliver ophævet efter KL 194. Ved en tvangsakkords ophævelse vil de skatteretlige virkninger ikke få nogen ændringer. Det vil sige at ophævelsen ingen betydning har for de skatteretlige virkninger, der indtrådte ved tvangsakkorden. Dette heller ikke for begrænsningen for adgang til en skattemæssig underskudsfremførsel. Tvangsakkorden kan ophæves, selvom skyldneren er blevet erklæret konkurs. Et alternativ til ophævelse af en akkord, vil være at der afsiges konkursdekret over skyldneren. Såfremt tvangsakkorden ophæves, vil der ske bortfaldelse af den sikkerhed eller kaution, som er stillet af tredjemanden. Dette medmindre at tredjemanden vidste eller burde vide, at de beskrevne 26 Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side 336 Side 32 af 67

33 omstændigheder som er beskrevet i KL 194, stk. 1, nr. 1, forelå eller at tredjemanden selv har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som er angivet i KL 194, stk. 1, nr Fordringshavernes dividende i konkurs Såfremt en skyldner, der har opnået en tvangsakkord, bliver erklæret konkurs førend at akkorden er blevet fuldt ud opfyldt, har fordringshaverne i henhold til KL 195, 1. pkt., krav på dividende i forhold til fordringernes beløb, dette uden at der tages hensyn til den skete nedskrivning, men dog med fradrag af de allerede betalte afdrag. 28 Ved konkurs har en akkordkreditor samme mulighed for at kunne modregne på samme måde som andre konkurskreditorer. Dog kan en akkordkreditor kun modregnes op til det beløb, hvortil fordringen er nedsat ved tvangsakkorden, med fradag af de allerede betalte afdrag, jf. KL I henhold til KL 195, 1. pkt., har de fordringshavere der er omfattet af tvangsakkorden, krav på udlæg i henhold til fordringens beløb, dette uden at tage hensyn til den skete nedskrivning, men dog med fradrag af de allerede betalte afdrag, når skyldnerens bo tages under konkursbehandling. Sådanne situationer opstår kun i de tilfælde hvor skyldneren misligholder tvangsakkorden, og hvor der endvidere enten intet er betalt i dividende, eller hvor der kun er betalt en del af afdragene Fordele og ulemper ved en tvangsakkord Fordele for skyldneren Der er flere fordele ved at benytte sig af en tvangsakkord. For det første nedskrives gælden, hvilket betyder at der sker en forbedring af likviditeten. Det faktum at alle fordringer er indeholdt i en tvangsakkord, gør at risikoen for, at der senere dukker ukendte fordringer op formindskes. Dette betyder at eventuelle ukendte fordringer ikke kommer til, at vælte den rekonstruktion som virksomheden forsøger på. Ved at tvangsakkorden er lovreguleret betyder dette endvidere, at der sikres en ligestilling af skyldnerens fordringshavere, i henhold til ligelighedsprincippet. Det at 27 Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side 339 Side 33 af 67

34 risikoen for at ifalde erstatningsansvar for ledelsen og rådgivere, reduceres kraftigt er en væsentlig fordel at tage i betragtning Ulemper for skyldneren Lovreguleringen ses også som en ulempe, dette ved at arbejdsgangen og hele processen for tvangsakkorden kan blive rimelig omkostningsfuld for skyldneren. Dette da der kræves tilknytning af en advokat, tilsyn, revisor og eventuelle fagkyndige tillidsmænd. For at der kan kræves en tilknytning af et tilsyn, skal der være sket en betalingsstandsning. Denne betalingsstandsning, sker som oftest ved forberedelse til en tvangsakkord. Eftersom der skal så mange eksterne til, betyder dette at der tages af likviditeten, da der skal betales for denne hjælp. Endvidere bliver virksomhedens situation offentlig kendt, hvilket kan være til skade for virksomheden, dette eksempelvis gennem deres omdømme, relationer osv. Denne offentliggørelse kan i nogle tilfælde være til så stor skade, at en rekonstruktion bliver umulig. Dette som følge af at stakeholderne kan miste penge på virksomheden, hvilke kan formindske stakeholdernes vilje til at fortsætte en samhandel. Ligeledes kan dividenden være en ulempe, såfremt denne bliver sat for høj, i forhold til hvad skyldneren har behov for Fordele for fordringshaveren En klar fordel for fordringshavere, er i de tilfælde hvor det eneste alternativ til en tvangsakkord er, at virksomheden går konkurs. For ved en tvangsakkord, er virksomheden mere værd for fordringshaverne, end hvis den gik konkurs. Der vil ved tvangsakkord kunne fås en højere dividende, end ved konkurs. Ligeledes vil en fremtidig samhandel have en fordel for fordringshaverne. Ligesom de skabte relationer mellem fordringshavere og skyldneren. Endvidere vil udbetalingen af afdragene ske langt hurtigere, end fordringshaverne vil kunne få deres del af et konkursbo. Ligelighedsprincippet er også en fordel for fordringshavere, denne ligestilling Side 34 af 67

35 sikrer at såfremt der sker forrykkende eller forringende dispositioner, kan disse omstødes i henhold til omstødelsesreglerne i konkursloven Ulemper for fordringshaveren En ulempe ved en tvangsakkord er at fordringshavere ikke får alle deres penge. Dette er dog tilfældet ved de fleste gældsordninger, medmindre at der er tale om udsættelse af betalingen. Såfremt fordringshaverne ønsker at hjælpe skyldneren, ved at give en yderligere kredit, op til og under en tvangsakkord er i forhandling, betyder dette at denne fordring ikke er indeholdt i tvangsakkorden. Det vil i sådanne tilfælde derfor være bedst for fordringshaverne, at der er anmeldt betalingsstandsning Hvornår skal tvangsakkord benyttes? En tvangsakkord skal efter min mening først benyttes, når andre mere fordelagtige løsningsmetoder er blevet benyttet, dette som eksempelvis frivillig gældsordning. En tvangsakkord kan for nogle virksomheder skabe så meget negativt, ved at situationen bliver offentliggjort. Dog er en tvangsakkord et godt alternativ til konkurs, hvis skyldneren er i en så slem situation. Da denne vil ske hurtigere og virksomheden forhåbentlig ender med at overleve. En tvangsakkord kan med fordel benyttes i de tilfælde hvor der er mange fordringshavere, og hvor virksomheden ikke helt har styr på alle fordringerne. Da alle fordringshavere umiddelbart er bundet af tvangsakkorden. Ved en tvangsakkord skal man være påpasselig med hvorvidt at virksomheden kan overleve ved en offentliggørelse af virksomhedssituationen. Såfremt den ikke umiddelbart er overlevelsesdygtig på dette grundlag, vil en frivillig gældsordning være at foretrække. Som allerede nævnt er en tvangsakkord en dyr affære, hvilket betyder at virksomheden skal have en vis likviditet, for at betale den eksterne hjælp. Ligeledes skal der være en vis likviditet til sted for at der kan betales akkordafdragene. Side 35 af 67

36 7. Den frivillige gældsordning Den frivillige gældsordning er, som ved en tvangsakkord, en forholdsmæssig nedskrivning af fordringer på den kriseramte virksomhed. Frivillig gældsordning er aftalebaseret mellem skyldneren og hver enkelt fordringshaver. Denne ordning behandles ikke af skifteretten. Den frivillige gældsordning holdes i et privat regi, hvilket betyder at den ikke bliver offentlig kendt, ligesom en tvangsakkord. Ved en gennemførelse af en frivillig gældsordning, er det kun de fordringshavere, der har tilsluttet sig ordningen, der er bundet af den. En frivillig gældsordning, er ikke lovreguleret. Men der kan aftales, at visse af elementerne i konkursloven er gældende. Og man kan derved vælge at benytte konkurslovens regler om tvangsakkord analogt på den frivillige ordning. Ved denne ordning er der aftale frihed mellem parterne. Der skal dog være enighed mellem parterne om indholdet af aftalen. Eftersom denne ordning ikke er lovreguleret betyder det at parterne kan aftale en lavere dividende end minimumsdividenden på 10 %, som er gældende ved en tvangsakkord. Ved en frivillig gældsordning, forsøger man at sikre at den nødlidende virksomhed overlever. Dette igennem en mere uformel, hurtigere og billigere kreditorordning, end der ville være opnået ved en tvangsakkord eller konkurs Den frivillige gældsordnings virkninger Hovedvirkninger af en frivillig gældsordning En hovedvirkning ved en frivillig gældsordning er, at skyldneren bliver frigjort for den del af gælden som er omfattet af den frivillige gældsordning, det er dog kun de fordringshavere der har tiltrådt ordningen der er bundet af denne. Den frivillige gældsordning er ikke offentlig, hvor med virksomheden ikke får et dårligere omdømme og virksomhedens relationer og deres markedsandel ikke bliver beskadiget. Side 36 af 67

37 Modregning Ligesom ved tvangsakkord, vil en frivillig gældsordning også få en række virkninger på adgangen til modregning. Dog er der ved frivillig gældsordning ikke tale om lovreguleret modregningsadgang, som ved tvangsakkord og konkurs. Såfremt konkurslovens regler ikke er vedtaget imellem parterne, vil udgangspunktet være de ulovbestemte principper gør sig gældende. Her er det almindelige princip om tvungen modregning gældende. Dette betyder, at fordringshaveren ikke har ret til at gennemtvinge modregning, dog med undtagelse af når modfordringen er forfalden. 31 Dette får dermed betydning for modregningsadgangen. Såfremt modfordringen forfalder førend hovedfordringen, betyder dette at der gives modregningsadgang for modfordringen. Som nævnt er en frivillig gældsordning aftalebaseret mellem skyldneren og fordringshavere, hvilket betyder at de kan aftale at benytte reglerne for modregning i konkursloven eller aftale, at disse skal kunne bruges i nogle nærmere aftalte tilfælde. Der skal dog være udtrykkeligt angivet i gældsordningen at konkurslovens regler er gældende for modregning, for at dette er gyldigt. Altså skal alle parterne være bekendte med det, og dette skal ligeledes være indgået frivilligt, når der er tale om en frivillig gældsordning. Det må ved vedtagelsen af gældsordningen ses som en rimelig forudsætning, at fordringshaver ikke er berettiget til at forbedre sin situation ved at kunne overdrage sin fordring til skyldnerens debitorer således at disse kan anvende den til modregning. Dette må på baggrund af grundsætningen i gældsbrevsloven 27 kunne udledes. 32 Dog kan der efter gældsbrevslovens 28, ses at skyldneren kan benytte en fordring på overdrageren til modregning, medmindre at han har erhvervet fordringen efter tidspunktet, hvorpå han fik kendskab til overdragelsen. Aftaler og krav der er indgået/opstået efter vedtagelse af gældsordningen kan ligeledes heller ikke opfyldes ved modregning i de bestående krav. Endvidere må der generelt ses at en aftale mellem fordringshaveren og skyldneren som er indgået med det henseende at skaffe fordringshaveren dækning gennem modregning, være ugyldig. 31 Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side 137 Side 37 af 67

38 Solidariske skyldforhold Når der er flere skyldnere der hæfter for samme fordring, foreligger der et solidarisk skyldforhold. Når en insolvent skyldner indgår i en frivillig gældsordning, er der god grund til, at de medhæftende skyldnere bliver stillet bedre, når insolvensen manifesterer sig ved en frivillig gældsordning, end de umiddelbart ville være stillet ved en af de gældsordninger der er indeholdt i konkurslovens regler. Endvidere vil det kunne mindske motivationen, for at fordringshaverne vil vælge, at indgå i en frivillig ordning, såfremt en fordringshaver med flere skyldnere, vil opnå en forringet dækning af sine fordringer i en frivillig ordning, end der ville kunne opnås ved konkurs eller tvangsakkord. Dette som følge af, at der er forskel mellem retsstillingerne i konkurs, tvangsakkord og de frivillige gældsordninger. 33 I henhold til dommen U H, er der ikke fuld dividenderet ved en frivillig ordning. Og det er derfor den almindelige hovedregel, hvorefter fordringen nedsættes af afdrag fra medskyldnere, der er gældende i frivillige ordninger. Men også i frivillige ordninger kan man aftale andet. Det står derfor fordringshaveren og medskyldneren frit for, at aftale at der gælder fuld dividenderet i en frivillig ordning. En frivillig gældsordning er aftalebaseret, og den hovedregel at fordringshaverne ikke kan opnå fuld dividenderet, såfremt en medskyldner har afdraget på gælden, kan ikke fraviges ved en udvidende fortolkning af de regler der gør sig gældende for en tvangsakkord. Medskyldneren kan dog efterfølgende opnå regres hos skyldneren. 34 De frivillige gældsordninger er som nævnt aftalebaserede, og derfor kan skyldneren og fordringshaverne aftale at gøre konkurslovens regler gældende. Dette vil give en umiddelbar fordel for fordringshaverne. Tvangsakkorden har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister, jf. KL Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side 139 Side 38 af 67

39 Kautionistens fyldestgørelse vil i høj grad være betinget af, at skyldneren økonomisk formår at komme på fode igen. Set fra både skyldnerens samt skyldnerens øvrige fordringshaveres side, vil det være en umiddelbar fordel, at et frivilligt aftaleforslag er betinget af det forhold, at kautionisterne frafalder at gøre et regreskrav gældende efter, at der er sket opfyldelse af gældsordningen Gensidigt bebyrdende aftaler Ved de fleste aftaler er der tale om gensidig bebyrdende aftaler. Der findes i de frivillige ordninger ingen bostyre, hvilket der heller ikke gør sig gældende i tvangsakkord. Der er i de frivillige ordninger heller ikke nogle faste rammer, som der er for tvangsakkord. Dette betyder at de problemstillinger der eventuelt må forekomme, må derfor bero på selvstændige overvejelser. For at tage stilling til hvordan de gensidigt bebyrdende kontrakters stilling er, vil man som udgangspunkt se på hvor langt parterne er i aftalen, hvor fremskredent denne aftale er. Dette kan være svært at afgøre i en frivillig ordning, da der her ikke er nogle faste rammer. Der vil i det følgende blive taget udgangspunkt i det tidspunkt, hvorpå man kan se at det første spæde initiativ til en gældsordning er blevet taget. Dette tidspunkt vil umiddelbart kunne gøre sig gældende efter købelovens 39, som det tidspunkt hvor standsningsretten kan gøre sig gældende. Da der ingen faste rammer er for, hvornår dette tidspunkt er indtruffet ved en frivillig gældsordning, må dette bero på en vurdering og ligeledes vil en sammenholdning med standsningsretten, jf. købelovens 39, samt det spæde initiativ, kunne benyttes. 35 Der vil derfor eventuelt være forskellige tidspunkter der er gældende ved forskellige frivillige gældsordninger. 35 Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side Side 39 af 67

40 Fuldt ud opfyldte aftaler I dette tilfælde er både hovedfordringen og modfordringen opfyldt. I tilfælde af aftaler der ligeledes er opfyldt af begge parter, som er sket forinden vedtagelsen af gældsordningen, vil derfor i almindelighed ikke være omfattet af den frivillige gældsordning. Endvidere vil bredt formulerede erklæringer virke forpligtende for medkontrahenten. Mangler og krav fra tidligere skyldforhold, vil dog kunne gøres gældende fuldt ud i den frivillige gældsordning, såfremt fordringshaveren har tiltrådt ordningen. Skyldneren har mulighed for at sikre sig mod gamle krav, ved at få udstedet en saldokvittering eller en erklæring fra fordringshaveren om at den aftalte dividende ses som endelig Opfyldelse ikke sket eller påbegyndt Såfremt der er tale om en kontantaftale kan en medkontrahent efter gensidighedsgrundsætningen i købelovens 14, samt KBL 40 og 41, nægte at overgive sin ydelse, indtil denne er blevet betalt. Dette vil ligeledes være gældende i tilfælde af, at der bliver indledt en frivillig gældsordning. Heller ikke i denne situation er medkontrahenten forpligtet til, at opfylde sin del af aftalen. 36 Såfremt en frivillig ordning har til hensigt, at få virksomheden sikkert gennem deres krise, til fortsat drift, er det skyldneren der har bevisbyrden for, at den gennemførte frivillige ordning har til sigte, at virksomheden kan fortsætte driften. Er den økonomiske situation ikke klargjort for leverandører, kan bestyrelsen eller direktionen blive erstatningsansvarlig, såfremt leverandørerne lider et tab som følge af dette Medkontrahenten har helt eller delvist opfyldt sin forpligtelse Såfremt medkontrahenten fuldt ud har opfyldt sin del af aftalen, mangler alene kun opfyldelse fra skyldnerens side. Der er derfor nu kun tale om et ensidigt krav mod skyldneren. Dette er som udgangspunkt et almindeligt pengekrav. 36 Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side 141 Side 40 af 67

41 Der er ved en frivillig gældsordning ikke tale om ekstinktiv virkning og det vil derfor heller ikke være afgørende, hvorvidt retten er kreditorbeskyttende i normal forstand. Det der vil være afgørende her, er hvorvidt medkontrahenten har mulighed for, efter de almindelige regler om tvangsfuldbyrdelse, at kunne gennemtvinge en udlevering af ydelsen/genstanden, i henhold til retsplejelovens Såfremt medkontrahenten kun har opfyldt delvist, kan de ovennævnte principper under Opfyldelse ikke sket eller påbegyndt benyttes på den ikke opfyldte del, mens den del af aftalen der er opfyldt stadig er stillet, som et almindeligt krav mod skyldneren Skyldneren har helt eller delvist opfyldt sin forpligtelse Såfremt skyldnerens del af aftaleforholdet er helt opfyldt, mangler der kun opfyldelse fra medkontrahentens del af aftaleforholdet. Her bliver der derfor også tale om en ensidig forpligtelse, der kan gøres gældende af skyldneren. Ved en frivillig gældsordning vil skyldneren ikke blive afskåret fra, at fortsætte opfyldelse af et kontraktforhold, der delvist er opfyldt af skyldneren Individualforfølgning De fordringshavere der har tiltrådt den frivillige ordning har forbud imod individualforfølgning, også selvom der i aftalen ikke indeholder en henvisning til konkurslovens regler. 39 Dette er dog anderledes for de fordringshavere, der ikke har tiltrådt ordningen, det står nemlig dem frit for at iværksætte individualforfølgning eller indgive konkursbegæring. Dette er tilfældet da disse fordringshavere ikke er bundet af den frivillige ordning, da de ikke har tiltrådt aftalen. Dog kan dette kun lade sig gøre, såfremt der ikke er anmeldt betalingsstandsning. Som udgangspunkt afskærer forhandling om, eller gennemførelse af en frivillig gældsordning ikke for udlæg i skyldnerens formue. Herved bliver der således ikke etableret et kreditorværn. 37 Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side Von Eyben, Bo og Møgelvang-Hansen, Peter: Kreditorforfølgning, side 157 Side 41 af 67

42 Skyldnerens fordringshavere vil derfor som hovedregel kunne forfølge deres krav uafhængig af den frivillige gældsordning. 40 Denne hovedregel siger, at såfremt fordringshaveren har accepteret ordningen, afskærer dette fordringshaveren fra ved retsforfølgning, at gøre kravet gældende. Denne hovedregel er dog kun gældende, såfremt gældsordningen ikke misligholdes. For at der kan opnås kreditorbeskyttelse er det en umiddelbar selvfølge, at der skal foreligge en overdragelse af de opsamlede midler 41 til fordringshaverne. Mellemleddet 42 vil som oftest agere på fordringshavernes vegne. Dog er det endvidere vigtigt at de sædvanlige sikringsakter er iagttaget, førend de opsamlede midler er kreditorbeskyttet. Denne beskyttelse er både gældende mht. individualforfølgning og universalforfølgning. Såfremt udenforstående fordringshavere gennem individualforfølgning har mulighed for, at opnå bedre dækning, end de umiddelbart ville kunne opnå ved, at deltage i gældsordningen, betyder det at en væsentlig forudsætning for de deltagende fordringshavers accept svigter. Dette på en sådan betydelig måde, at de frigøres fra aftalen. På den måde vil individualforfølgning fra udenforstående fordringshavere, for det meste føre til et sammenbrud af den frivillige gældsordning. Det er som almindeligt princip gældende, at individualforfølgning er afskåret, efter der er indledt universalforfølgning. Ligeledes vil åbning af forhandling om tvangsakkord og indledning af gældssaneringssag udelukke individualforfølgning Omstødelse Der kan teoretisk set være indgået aftale mellem skyldneren og de enkelte fordringshavere om akkordforhandlinger, hvorved reglerne om omstødelse i henhold til KL kap. 8, kan anvendes analogt på frivillige akkordforhandlinger. Dette er dog kun set teoretisk. Der er endnu ikke i praksis set dette gjort, at samtlige fordringshavere har accepteret at KL kap. 8 om omstødelse er gældende, altså med 100 % s 40 Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktionsret, side Ved opsamlede midler forstås: Skyldnerens aktiver - eller provenuet ved et salg af aktiverne - samles 42 Ved mellemleddet forstås: En der optræder på kreditors vegne, f.eks. en advokat 43 Von Eyben, Bo og Møgelvang-Hansen, Peter: Kreditorforfølgning, side 72 Side 42 af 67

43 tilslutning. Det er endvidere ikke sandsynligt, at en større kreds af fordringshavere vil acceptere, at omstødelsesreglerne finder anvendelse i forhold til nogle fordringshavere, men ikke i forhold til andre. Omstødelse kan ikke bruges over for de fordringshavere der ikke har tiltrådt ordningen. For de fordringshavere der har tiltrådt aftalen, er omstødelse kun gældende for så vidt, at fordringshavere var klar over omstødelsesreglernes karakter/omfang overfor hver enkelte tiltrådte fordringshavere. Omstødelse er i frivillige ordninger kun noget fordringshavere vil tiltræde, såfremt omstødelse er gældende for alle fordringshavere. Ellers vil det dermed forringe deres position og opnåede fordele. Reglerne i konkurslovens kapitel 8 gælder ikke uden særlig hjemmel. De finder derfor som udgangspunkt ikke anvendelse i frivillige gældsordninger. Reglerne i konkurslovens kapitel 8, kan dog aftales og vedtages mellem parterne i den frivillige ordning. Her er det dog kun de fordringshavere der tiltræder, som er bundet af denne aftale Fordele og ulemper ved en frivillig gældsordning Fordele for skyldneren Fordele ved en frivillig gældsordning er flere. For det første opnår skyldneren en gældsnedskrivning, dette giver skyldneren en umiddelbar positiv økonomisk effekt. Og denne har dermed mulighed for, at drive virksomheden videre med en mere økonomisk sikret ballast. Det er en klar fordel at vælge en frivillig gældsordning, såfremt gældsordningen sigter på, at der kan ske videreførelse af skyldnerens virksomhed. Endvidere er det en fordel, at det foregår privat og dermed ikke i fuld offentlighed som ved en tvangsakkord. Skyldneren kan ligeledes opretholde sine væsentlige forretningsforbindelser og den opnåede goodwill, da gældsordningen ikke sker i offentlig regi. Dermed bliver skyldneren ikke mærket som dårlig betaler eller dårlig aftalepartner, da denne gældsordning indgås privat, og derved ikke umiddelbart kommer frem i lyset, for hele omverdenen. Der er endvidere en fordel for skyldneren, at man har større fleksibilitet ved ikke at være bundet af konkurslovens regler, og de krav der bliver stillet som følge af konkursloven. Side 43 af 67

44 At gælden umiddelbar er afgjort og afklaret mellem skyldneren og de tiltrådte fordringshavere, betyder dette at der ved fortsat virksomhed, ikke stadig hæfter for udækket gæld, da der er indgået aftale om afklaring af gælden Ulemper for skyldneren Der er dog ved frivillige gældsordninger også ulemper. Den umiddelbare første ulempe er, at den frivillige gældsordning kun er bindende for de fordringshavere, der har tiltrådt gældsordningen. Det vil i praksis oftest være svært at formå, at få alle fordringshaveres accept af den frivillige gældsordning. Dette vil kunne hindre, at gældsordningen bliver vedtaget eller bevirke, at ordningen bryder sammen, såfremt udenforstående fordringshavere vælger, at iværksætte individualforfølgning, jf. afsnit Ved en frivillig gældsordning er der ikke nogen fastsatte rammer eller direkte lovgivning. Dette kan give en mangel på kontrol, med at gældsordningen bliver afviklet loyalt og ligeligt for alle de tiltrådte fordringshavere. Dette kan gøre at ligelighedsprincippet ikke bliver oprethold ligesom ved en gældsordning, i henhold til konkurslovens regler. Dette er dog af største ulempe, såfremt den frivillige gældsordning ikke foregår under en anmeldt betalingsstandsning Fordele og ulemper for fordringshaveren Det er for fordringshaveren en umiddelbar fordel, at han vil modtage en højere dividende, end han ellers ville have fået såfremt virksomheden gik konkurs. Da det ikke nødvendigvis er alle skyldnerens fordringshavere der har tiltrådt den frivillige gældsordning, betyder det, at det ikke er alle der er med til, at løfte gældsordningen, men kun dem der har tiltrådt aftalen. Dette kan både ses som en fordel og ulempe, alt efter hvordan det ender for virksomheden efter gældsordningen. Om virksomheden fortsætter som levedygtig eller det ender i en konkurs. 44 Von Eyben, Bo og Møgelvang-Hansen, Peter: Kreditorforfølgning, side Von Eyben, Bo og Møgelvang-Hansen, Peter: Kreditorforfølgning, side 397 Side 44 af 67

45 7.3. Hvornår skal en frivillig gældsordning benyttes En frivillig gældsordning skal benyttes i de situationer hvor man umiddelbart kan se de flest fordele for begge parter, i forhold til en af konkurslovens gældsordninger. Ligeledes når man gerne vil beholde det i privat forum, og ikke i et offentligt regi, hvorpå man kan blive stemplet. Da man har til hensigt at drive virksomheden videre, hvor en gældsordning vil hjælpe på et midlertidig finansielt problem, som kan løses hurtigt og effektivt i form af en frivillig ordning. I de situationer hvor alle fordringshaverne er kendelige og situationen er overskuelig. Samt i de tilfælde at de større fordringshavere vil støtte op om ordningen, da de på sigt kan se, at det også er mest fordelagtigt for dem i en given situation. Side 45 af 67

46 8. Gældseftergivelse og skat De skatte- og momsmæssige konsekvenser ved en rekonstruktion kan være betydelige, og der bør i alle tilfælde søges råd hos en skatte- og momsrådgiver, inden rekonstruktionen sættes i værk. 46 Såfremt man vil starte virksomheden op igen efter konkurs, har man den ulempe, at man ikke kan modregne fremtidige overskud i gamle underskud Nugældende regelsæt I henhold til de nugældende regler, fastslås der jf. LL 15, stk. 2, at såfremt en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, bliver det uudnyttede fradragsberettigede underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår nedsat, med det beløb hvormed gælden er blevet nedsat. Dog bliver nedsættelsesbeløbet mindsket med den del af skyldnerens indkomst, der stammer fra skyldnerens frigørelse af gældsforpligtelsen. Endvidere sker nedsættelsen med virkning for det indkomstår, hvor tvangsakkorden blev stadfæstet og for senere indkomstår. Såfremt underskuddet fra tidligere indkomstår skal nedsættes efter denne regel, bliver underskud fra et tidligere år nedsat førend underskud fra et senere år. 47 Ved en samlet ordning, kan der ske reduktion af fremførbare skattemæssige underskud. Nedsættelsen af skattemæssige underskud vil være en krone for krone reduktion. Underskudsbegrænsningen sker med den del af nedskrivningen, der udgør forskellen mellem gældens nominelle størrelse og gældens kursværdi for fordringshaver på gældseftergivelsestidspunktet. Hvis gælden nedskrives til en værdi, som er lavere end kursværdien for fordringshaveren, bliver den yderligere nedskrivning beskattet som kursgevinst. Det kan udløse en konkret beskatning, hvis der ikke foreligger tilstrækkelige skattemæssige underskud til fremførsel. 48 SKAT er tvangskreditor og er udstyret med mere vidtgående inddrivelsesbeføjelser end fordringshaver i almindelighed. 46 Oreby Hansen, Anders: Rekonstruktion af virskomheder når SKAT er med som blind makker, side Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side Oreby Hansen, Anders: Rekonstruktion af virskomheder når SKAT er med som blind makker, side 55 Side 46 af 67

47 8.2. Beskatning Definition af en kursgevinst for skyldneren, er forskellen mellem det beløb, som skyldneren modtog ved stiftelse af en fordring, og det beløb skyldneren tilbagebetaler. 49 Beskatning af skyldneren og dennes kursgevinst reguleres af kursgevinstloven. Som udgangspunkt bliver al gevinst på gæld medregnet i den skattepligtige indkomst, jf. KGL 6. En af undtagelserne til udgangspunktet i KGL 6, ses i KGL 24, der omhandler kursgevinst ved gældseftergivelse i form af tvangsakkord mv. De gældseftergivelsesformer der er indeholdt i KGL 24, er som udgangspunkt skattefri. Med undtagelse hertil er fordringer der nedskrives til en værdi, der er lavere end fordringens værdi for fodringshaver på tidspunktet for gældseftergivelsen Underskudsfremførsel Retten til underskudsfremførsel blev i sin tid indført for at hjælpe erhvervsdrivende, der kan have meget svingende indkomster, i de enkelte indkomstår. Denne ret er indeholdt i LL 15, i det omfang den skattepligtige indkomst viser underskud, vil skatteyderen som udgangspunkt have adgang til at fremføre dette underskud til modregning i de efterfølgende 5 års overskud. 50 I henhold til LL 15, stk. 1, gives der adgang til, at et underskud der opstået ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et indkomstår, kan dette underskud blive fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de efterfølgende indkomstår. 51 Dog findes der i LL 15, stk. 2-4, regler, der kan begrænse denne adgang til, at fremføre underskud. LL 15, skal ses i sammenhæng med KGL, hvori der kan opnås skattefritagelse for gevinst på gæld ved gældseftergivelse, såfremt dette er opnået som følge af en tvangsakkord eller en frivillig gældsordning Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Oreby Hansen, Anders: Rekonstruktion af virksomheder når SKAT er med som blind makker, side Oreby Hansen, Anders: Rekonstruktion af virksomheder når SKAT er med som blind makker, side 177 Side 47 af 67

48 Begrænsning af selskabers underskudsfremførsel Selskabers underskudsfremførsel og dens begrænsninger er indeholdt i LL 15. Som tidligere nævnt kan skatteyderens underskud i den skattepligtige indkomst, underskudsfremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst i fem efterfølgende indkomstår. Et underskud kan dog alene fremføres til et efterfølgende indkomstår, i de tilfælde underskuddet ikke kan indeholdes i et tidligere års skattepligtige overskud. 53 For selskaber kan en underskudsbegrænsning udløses ved tvangsakkord (stk. 2), frivillige gældsordning (stk. 3), gældskonvertering (stk. 2) eller i forbindelse med et kapitalindskud (stk. 4), jf. LL Sammenhæng mellem beskatningen og underskudsfremførsel En begrænsning af et underskud medfører, at fradragsmuligheden fjernes og derved kan betragtes som en form for indirekte beskatning. 54 Der vil dog ikke både være tale om en beskatning og underskudsbegrænsning. Dette betyder at såfremt gældseftergivelsen bliver betragtet som skattepligtig, vil der ikke også kunne ske underskudsbegrænsning. 55 Jeg vil i det efterfølgende kun fokusere på tvangsakkord og frivillig gældsordning. Dette betyder at jeg undlader gældssanering samt gældskonvertering og kapitalindskud. 53 Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side 105 Side 48 af 67

49 9. Tvangsakkord 9.1. Beskatning af tvangsakkord Tvangsakkorden skattemæssige virkninger Skattekravs behandling i tvangsakkord I henhold til KL 158, stk. 1, omfatter tvangsakkorden fordringer, der er stiftet inden akkordforhandlingens åbning. Dette betyder for skattekrav, at skattekrav der vedrører indkomstår der er afsluttet forinden åbningen af akkordforhandlingen, bliver ramt af akkorden, hvorimod skattekrav der vedrører både det år hvori akkorden åbnes, samt det efterfølgende indkomstår, ikke bliver berørt af tvangsakkorden Indkomstopgørelsen i akkordåret Som udgangspunkt i henhold til KGL 24, stk. 1, 1. pkt., bliver gevinst på gæld som følge af tvangsakkord ikke medregnet ved den skattepligtige indkomstopgørelse. Dog er der en undtagelse til dette. Såfremt gælden nedskrives til et beløb der er lavere end fordringens værdi for fordringshaveren på tidspunktet for gældseftergivelsen, er dette forskelsbeløb skattepligtig i henhold til KGL 24, stk. 1, 2. pkt., jf. KGL 1. Det er dog kun kursgevinsten der er skattepligtig, forskellen mellem fordringens værdi for fordringshaver på tidspunktet for gældseftergivelsen og det beløb fordringen nedskrives til, der er lavere end den førstnævnte værdi. Indkomstansættelser fra de tidligere indkomstår, kan ikke ved en senere akkord ændres. Og den skattepligtige indkomst i akkordåret skal ses som en helhed, i henhold til de almindelige regler. Altså må akkordåret ikke splittes op. 56 Ørgaard, Anders m.fl.: Rekonstruktion, side Side 49 af 67

50 9.2. Underskudsbegrænsning I henhold til LL 15, stk. 2, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab med det beløb, hvormed gælden er blevet nedsat ved en tvangsakkord. Nedsættelsesbeløbet bliver formindsket med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser, jf. LL 15, stk. 2, 2. pkt. Som nævnt før er tvangsakkord ikke skattepligtig i henhold til KGL 24, da dette ikke er tilfældet vil tvangsakkord heller ikke medføre nogen nedsættelse af begrænsningen af underskuddet. 57 Medmindre der selvfølgelig er opnået en kursgevinst. 10. Frivillig gældsordning Den skatteretlige definition på frivillig gældsordning er som følgende: - Der skal være tale om en aftale, som indebærer en samlet ordning. - Aftalen skal gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. - Gælden må ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi. Denne definition er enslydende for både KGL 24 og LL 15. For at fastlægge hvorvidt der foreligger en skatteretlig frivillig gældsordning, beror på en fortolkning af indholdet i KGL 24 samt LL 15. Såfremt frigørelse for gældsforpligtelsen udløser indkomstbeskatning, skal der ikke samtidig ske underskudsbegrænsning, jf. LL 15, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 3. Ved en beskatning har en skatteyder størst fordel i, at få gældseftergivelsen kategoriseret som en frivillig gældsordning, eftersom denne som udgangspunkt er skattefri. Det modsatte er dog gældende ved underskudsbegrænsning. Her vil skatteyderen opnå størst fordel ved, at gældseftergivelsen ikke bliver kategoriseret som en frivillig gældsordning, eftersom denne vil udløse en begrænsning af eventuelle underskud Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side 119 Side 50 af 67

51 Altså vil der ved underskud, ved en frivillig gældsordning, altid være tale om enten indkomstbeskatning eller underskudsbegrænsning. Såfremt skatteyderen ikke har noget underskud, vil den frivillige gældsordning ikke få skattemæssige konsekvenser Samlet ordning Akkordretlige betragtninger Kun fordringshavere der positivt har tiltrådt en frivillig kreditorordning, er omfattet af denne ordning. Dog kan en gennemførelse af en frivillig ordning, hvor ikke alle tiltræder være risikabel og i værste fald ansvarspådragende for de rådgivere, der bistår skyldneren ved en gennemførelse af en sådan form for samlet ordning Akkordskatteretlige betragtninger Som absolut udgangspunkt førend der foreligger en samlet ordning, skal størstedelen af skyldnerens fordringshavere, dette både opgjort efter fordringernes antal og efter fordringernes størrelse, have tiltrådt en frivillig aftale om gældsordning Skyldnerens samlede fordringshavermasse For at man kan vurdere, hvorvidt en kreditorordning har den tilstrækkelige, samt nødvendige tilslutning af fordringshavere, for at kunne udgøre en samlet ordning, bliver man nødsaget til at foretage en opgørelse over, hvilken fordringshavermasse der vil kunne indgå i beregningsgrundlaget, for en samlet ordning. I denne henseende er egenkapitalen uden betydning, da egenkapitalen ikke giver udtryk for kreditortilgodehavende. Hellere ikke hensættelser er i denne sammenhæng af betydning, da disse ikke giver udtryk for, at en fordringshaver har et direkte, retligt krav mod skyldneren. 59 Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side 574 Side 51 af 67

52 Der vil som udgangspunkt, jf. KL 97, kun være tale om simple fordringer, med undtagelse af småfordringer, der ikke er indeholdt i akkordaftalen, der skal medregnes ved opgørelsen af fordringshavermassen. 60 Skattefriheden i henhold til KGL 24, er ment som en hjælp til skyldneren for at kunne fortsætte virksomheden, altså et forretningsmæssigt perspektiv. For at opnå denne skattefrihed, er det derfor betinget af, at der sker en vis tilslutning fra skyldnerens fordringshavere. For at kunne bedømme hvorvidt denne betinget tilslutning er opnået, skal der foretages en opgørelse over den relevante fordringshavermasse for den samlede ordning Sikrede/usikrede tilgodehavender I henhold til den skatteretlige vurdering af hvorvidt de pågældende krav skal ses som værende sikrede eller usikrede, er det afgørende umiddelbart, hvorvidt der eksisterer en egentlig sikkerhed, som fordringshaver kan eksekvere som dækning, ved et eventuelt tilgodehavende, såfremt der sker et økonomisk sammenbrud. 61 I tilfælde af at fordringshavers krav er sikret ved tredjemandspant, herunder kaution eller anden sikkerhedsret, vil dette krav ikke skulle medregnes, ved opgørelse af den egentlige fordringshavermasse, da dette krav er sikret. Der skal udarbejdes en fortegnelse over skyldnerens aktiver og passiver i henhold til KL 165, stk. 2. For at kunne tilsidesætte tillidsmændenes opgørelse, KL 165, stk. 2, skal skattemyndighederne have meget overbevisende argumenter. De sikrede tilgodehavender bliver ikke medregnet i fordringshavermassen, da disse er sikrede, og ved at nedsætte deres værdi, bliver det til et beløb, der er lavere end fordringens værdi for fordringshaver på gældseftergivelsestidspunktet. Dette vil derfor ikke være skattefrit i henhold til KGL 24 og derfor ej heller indeholdt i fordringshavermassen. 60 Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side 577 samt, Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side 136 Side 52 af 67

53 Der opstilles endvidere 2 betingelser for at fritage fordringer fra fordringshavermassen, disse er, at der skal være tale om en både særligt og tilstrækkeligt sikret gæld. 62 I det omfang at fordringshaverens krav er sikret ved tredjemandssikkerhed, skal heller ikke disse krav være indeholdt i fordringshavermassen, da disse krav må anses som sikrede. Dog skal de krav der er sikret ved tredjemand som er tillagt regreskrav, medregnes i fordringshavermassen Kaution og anden sikkerhedsstillelse Her skal jeg ind og se på hvorvidt opgørelsesmåden fokuseres på rekonstruktionen eller eftergivelsen Rekonstruktionen Her er det vigtigt, at få en vurdering af de fysiske samt juridiske personer, der kan bevirke skyldnerens økonomiske sammenbrud, i form af konkurs. Sagt med andre ord, de personer, som kan bevirke at det vil briste eller bære, ved en rekonstruktion, en videreførelse af virksomheden. Disse personer som er indeholdt heri, vil være dem skyldneren vil have interesse i at indgå aftale med. Dvs. at sikkerhedsstillelser indgår i opgørelsen, såfremt disse har regresret mod skyldneren Eftergivelsen Bliver der i stedet fokuseret på eftergivelsen, skal opgørelsen alene indeholde de fordringshavere, som har en interesse i at deltage i en kreditorordning, for at denne eftergivelse ikke bliver anset for at være en begunstigelse af skyldneren. Ved at se det på denne måde, er det derfor kun de fordringshavere, der vil blive dårligere stillet ved en konkurs, der vil have en interesse i, at deltage i en kreditorordning. For at opgøre tilslutningen til ordningen, vurderes den enkelte fordringshavers samlede økonomiske interesse i kreditorordningen. Resultatet herfor må derfor blive, at kaution og anden sikkerhedsstillelse kun får en betydning for, hvorvidt der foreligger en samlet ordning, i de tilfælde hvor sikkerhedsstilleren samtidig har et andet usikret tilgodehavende hos skyldneren Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side 141 Side 53 af 67

54 Omfanget af den deltagende fordringshavermasse Det afgørende er hvor stor en andel af skyldnerens usikrede gæld, de involverede fordringshavere repræsenterer. Dvs. at det er den relevante fordringshavermasse der skal vurderes. Der foreligger dog ingen domsafgørelse, som tager stilling til spørgsmålet om gældsandelen, altså hvor stor fordringshavermassen skal være og hvor stor gældsandelen skal være, for at der er tale om en samlet ordning. Man skal derfor ind og se på hvert enkelt tilfælde, og derved vurdere hvorvidt den eftergivende fordringshavers fordring, er betydelig i forhold til de øvrige fordringshavers enkelte fordringer. 64 Det afgørende må herfor være, hvorvidt kreditorordningen kan antage, at medføre en så fornuftig sanering af skyldnerens økonomi, at der med rimelighed vil kunne undgås, at det ender med en konkurs. 65 I hvilket omfang fordringshavermassen bør være spredt, må bero på en skønsmæssig vurdering. Jo større en spredning, vil give en umiddelbar større sikkerhed for at virksomheden undgår en konkurs Bortfald eller nedsættelse af gæld Som før nævnt er formålet for en frivillig ordning, at skyldneren og dennes fordringshavere indgår en aftale om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Såfremt en gældseftergivelse udgør en kompensation for en mangelfuld ydelse, vil denne eftergivelse i kursgevinstlovens forstand ikke være en kursgevinst. Dette påvirker dog den skattemæssige anskaffelsessum for ydelsen. I de tilfælde hvor eftergivelsen ingen relation har til den leverede ydelse, bliver eftergivelsen betragte som i kursgevinst efter reglerne i kursgevinstloven. 66 Der opstår kun en gevinst for skyldneren ved en gældsnedsættelse, i de tilfælde hvor en nedsættelse af skyldnerens gæld ikke bliver modsvaret af en for skyldneren tilsvarende ydelse. 64 Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side 174 Side 54 af 67

55 Det er først når gevinsten realiseres, at de skattemæssige konsekvenser af denne gældseftergivelse bliver udløst. Og det er endvidere først på realisationstidspunktet, at man kan afgøre hvorvidt der foreligger en gevinst på gælden for skyldneren Fordringens værdi I henhold til KGL 24, stk. 1, 2. pkt., finder skattefriheden for en gevinst på gæld ved en frivillig gældsordning ikke anvendelse i det tilfælde, at gælden bliver nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for fordringshavere på gældseftergivelsestidspunktet. 68 Efter KGL 6, skal gevinsten for selskaber medregnes. I de tilfælde hvor eftergivelsen bliver skattepligtig, bliver underskudsbegrænsningen dog formindsket efter LL 15, stk. 3, jf. stk. 2. Dette betyder derfor, at en eftergivelse ikke både bliver beskattet og underskudsbegrænset Kreditor- eller debitorsynsvinklen I henhold til KGL 24, stk. 1, 2. pkt., afhænger skyldnerens skattepligt af gældseftergivelsen af kreditors vurdering af fordringen Subjektiv eller objektiv værdiansættelse Eftersom gældseftergivelsens skattefrihed er betinget af, hvorvidt gælden nedsættes til et beløb, der er lavere end fordringens værdi for fordringshaver på tidspunktet for gældseftergivelsen, bliver man derfor nødt til at foretage en skønsmæssig vurdering af denne værdi for fordringshaver, en værdiansættelse. 71 En sådan værdiansættelse vil tage udgangspunkt i en bedømmelse af skyldnerens økonomiske forhold. Såfremt fordringshaver og skyldner befinder sig i et interessefællesskab, kan der blive spørgsmål om, hvorvidt en værdiansættelse vil blive påvirket. Dette på en sådan måde at 67 Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side 188 Side 55 af 67

56 værdiansættelsen kommer til at afhænge af, den konkrete fordringshavers subjektive vurdering af fordringen, eller om værdiansættelsen i stedet skal ske ved en objektiv bedømmelse af skyldneren. 72 En eftergivelse ned til fordringens værdi, vil indebære en underskudsbegrænsning som er svarende til gældseftergivelse for skyldneren. Såfremt eftergivelse er under fordringens værdi, betyder dette at forskellen mellem fordringens værdi og eftergivelsen er skattepligtig for skyldneren Værdiansættelse For at bestemme fordringens værdi for fordringshaver, ses der på hvor stor en andel af tilgodehavendet fordringshaver, ville kunne forvente at få indfriet hos skyldneren. Der tages derfor udgangspunkt i skyldnerens reelle økonomiske situation. Ud fra dette vurderes der hvor stort et beløb fordringshaver på dette tidspunkt ville kunne få indfriet. Der kan derfor ud fra en subjektiv vurdering også kunne tages hensyn til fremtidsudsigterne for skyldneren. 74 Eftersom det er skyldneren at fordringshaveren skal have indfriet gælden hos, er det som udgangspunkt kun skyldnerens økonomiske situation, der vil være relevant for værdiansættelsen. 75 I henhold til KGL 24, stk. 1, 2. pkt., er det for hver enkelt fordring, der har tilsluttet den frivillige gældsordning, som der skal ske en vurdering af den enkelte fordringsværdi, sammenholdt med gældseftergivelsen Skyldnerens insolvens Der er hverken i KGL 24 eller LL 15 angivet noget krav om, at skyldneren ved den frivillige akkord skal være insolvent. 72 Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side 198 Side 56 af 67

57 Skat i relation til valg af skæringsdag Ved tvangsakkord er skæringsdagen lovfæstet, dette er ikke tilfældet for frivillig akkord, her beror valget af skæringsdagen på aftale mellem parterne, skyldneren og fordringshaverne. Bliver tvangsakkorden stadfæstet, vil skattekrav, der bliver noteres inden den 31. december samme år, såfremt indkomståret følger det almindelige kalenderår, ikke blive omfattet af gældsordningen. 76 Ved at vælge en direkte uhensigtsmæssig skæringsdag, kan dette blive erstatningspådragende for skifteretten og skifterettens medhjælper, da disse har et solidarisk ansvar Skattekravs status ved kreditorordninger Skattekrav vedrørende indkomstår, der er afsluttet inden åbning af akkordforhandling, omfattes af akkorden, hvorimod skattekrav vedrørende såvel det år, hvori tvangsakkordforhandling åbnes, som efterfølgende indkomstår, ikke berøres af akkorden. For at offentlige fordringshavere vil tiltræde en frivillig gældsordning, stiller de som betingelse, at der løbende skal beregnes skat fuldt ud af skyldneren, dette for den del af skat der opstår efter fristdagen Skattemæssig behandling af skyldnerens omkostninger ved kreditorordninger Det der her skal vurderes er, hvorvidt omkostningerne for gennemførelse af en kreditorordning, falder ind under ordene erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. På dette grundlag har den nødvendige, samt tilstrækkelige årsagssammenhæng med den skattepligtige indkomst. Med hensyn til akkorder, er det absolutte udgangspunkt, at omkostninger ved kreditorordning med den henseende, at kunne fortsætte driften af virksomheden, være fradragsberettiget, dette både i tilfælde af tvangsakkord samt frivillige gældsordninger Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side Paulsen, Jens: Insolvensret Rekonstruktion, side Side 57 af 67

58 Ud fra lovmotiverne kan det ses, at det afgørende for hvorvidt en ordning bliver anerkendt som en skattefri frivillig gældsordning, ikke beror på antal af de deltagende fordringshavere, men derimod på den deltagende fordringshavermasse. Dette betyder derfor, at det umiddelbart er ligegyldigt hvor mange fordringshavere der er omfattet, såfremt de deltagende fordringshavere blot repræsenterer gæld i et omfang, der vil blive betegnet som en samlet ordning. 79 For at der er tale om en samlet ordning, skal der ske nedsættelse af gæld, da der ved en henstand ikke er tale om en samlet ordning. 79 Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, side 131 Side 58 af 67

59 11. Konklusion Ud fra denne afhandling kan der konkluderes flere forskellige ting. Der er mange signaler og symptomer der kan påvise en krise, det er derfor vigtigt at virksomheden holder udkig efter disse, for at kunne løse problemerne og årsagerne, inden virksomheden ender i en krise. Det er derfor vigtigt at ledelsen hurtigt kommer igennem erkendelsesfasen og får sat et beredskab op, med en kriseledelse, planer osv., hvorved man kan komme sikkert og hurtigt ud af en eventuel krise. Det er bedst at ledelsen ser på det som en konstant signaldetektion, altså proaktiv frem for reaktiv, vil være den bedste kriseløsning i de fleste situationer. Ved at benytte W. Timothy Coombs model på kriseledelse får man et godt overblik over, hvad der skal ske i de enkelte faser; før, under og efter krisen, samt hvad kriseledelsen skal foretage sig. Ud fra Coombs model kan det ses, at det er vigtigt at virksomheden før krisen formår, at signaldetekte, forebygge samt forberede sig på en mulig krise. Under krisen er det derefter vigtigt, at der sker hurtig erkendelse af situationen, samt at virksomheden reagere og begrænser krisens omfang og varighed. Når virksomheden er kommet ud af krisen, skal man foretage en evaluering, dette ved at bedømme kriseledelsen, samt lære af krisen og endvidere foretage nødvendige tiltag, ændringer og genetablering af relationerne til stakeholderne. Jeg kan konkludere at en tvangsakkord først skal benyttes, når andre mere fordelagtige løsningsmodeller er blevet afskrevet, eftersom nogle virksomheder kan få så mange negative effekter af en tvangsakkord, ved at virksomhedens situation bliver offentliggjort. Dog kan en tvangsakkord med fordel benyttes i de situationer, hvor den eneste anden udvej er en konkurs. I denne sammenhæng er der flest fordele for både skyldner og fordringshavere, ved at benytte sig af en tvangsakkord. Fordringshavere får mere af sin gæld dækket, samt skyldneren i de fleste tilfælde kan fortsætte sin virksomhed. En tvangsakkord kan med fordel benyttes i de tilfælde, hvor der er mange fordringshavere, og hvor virksomheden ikke helt har styr på alle fordringerne, da alle fordringshavere umiddelbart er bundet af tvangsakkorden. Side 59 af 67

60 Dog skal man være opmærksom på at en tvangsakkord er en dyr affære, hvilket betyder at virksomheden skal have en vis likviditet, for at kunne gennemgå en tvangsakkord og derefter at overleve. I visse situationer er en frivillig gældsordning, at foretrække frem for en tvangsakkord. Disse situationer er når begge parter kan se de fleste fordele ved at benytte en frivillig gældsordning, i forhold til en lovreguleret kreditorordning. Disse fordele kan ses under afsnit 7.2, og vil derfor ikke blive gennemgået igen. Valget af en frivillig gældsordning vil også være bedst, i de tilfælde hvor en virksomhed ikke kan holde til at deres krise bliver offentlig kendt. Ved at vælge denne form, kan virksomhedens problemer også blive løst privat, samt hurtigt og effektivt. Det er derfor vigtigt at der blevet set på hvilken kreditorordning der er bedst for den enkelte virksomhed, såfremt hensigten er at virksomheden overlever. Der kan endvidere konkluderes, at såfremt en gældseftergivelse sker som følge af en tvangsakkord eller en frivillig gældsordning er denne eftergivelse ikke skattepligtig, jf. KGL 24. Såfremt der opstår en kursgevinst for skyldneren ved en gældseftergivelse, er denne kursgevinst dog skattepligtig. Denne kursgevinst opnås når en fordring nedskrives til en værdi der er lavere end fordringens værdi for fodringshaver på tidspunktet for gældseftergivelsen. Er der opstået et underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et indkomstår, bliver der som følge af LL 15, stk. 1, givet adgang til, at dette underskud kan blive fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, for de efterfølgende indkomstår. Der findes dog i LL 15, stk. 2-4, regler der kan begrænse denne adgang til at kunne fremføre underskud. Der er dog en vis sammenhæng mellem beskatningen og underskudsfremførelse. Denne sammenhæng består i, at der ikke både vil være tale om en beskatning og en underskudsbegrænsning. Dette betyder at såfremt gældseftergivelsen bliver betragtet som skattepligtig, vil der ikke også skulle ske underskudsbegrænsning. Side 60 af 67

61 Der kan derfor konkluderes at virksomheden skal handle proaktivt frem for reaktivt, samt at en kriseledelse er et vigtigt foretagende, også udenfor en krise. Det er endvidere vigtigt at virksomheden nøje overvejer sine muligheder, førend man vælger hvilken metode den vil gøre brug af. Side 61 af 67

62 12. Perspektivering Som led i finanskrise er der flere virksomheder end ellers der er kommet i krise, og mange er gået konkurs. Men man kan heldigvis begynde at mærke optimismen igen, og at finanskrisen så småt er på retur. PricewaterhouseCoopers har udarbejdet 10 gode råd 80 til hvad virksomhedsledere i øjeblikket bør overveje, som følge af finanskrisen og almindelige kriser. Disse er som følgende: 1. Dobbelttjek analyser og forstå 2. Tag de hårde beslutninger 3. Husk, at cash is king 4. Fokusér på det, der virkelig betyder noget 5. Håndtér dine omkostninger 6. Pålidelig håndtering af information er vigtigt 7. Opstil forskellige scenarier 8. Sæt pris på dine medarbejdere 9. Tag dine interessenter med 10. Udnyt gode muligheder Det kan for alle virksomheder være en god idé, forberede samt forebygge for en eventuel krise. Men man skal selvfølgelig også se på hvad der sker nu og her, og pleje virksomhedens interessegrupper, og heri medarbejderne, da det er dem der er med til at gøre en del af arbejdet. Derfor skal de også have ros, for såfremt ledelsen viser at den enkelte medarbejder har arbejdet positivt, vil det smitte af på resten af virksomhedens medarbejdere, hvilket i sidste ende vil skabe et plus for virksomheden. Ved at udarbejde en kriseplan, er man bedre forberedt på en krise. For som W. Timothy Coombs skriver: A crisis is unpredictable but not unexpected PricewaterhouseCoopers: Aktiv ledelse i en krisetid, side Citat: Coombs, W. Timothy: Ongoing crisis communikation, side 3 Side 62 af 67

63 13. Summary This thesis presents the subject of crisis management and the legal aspect of creditor settlement, in particular the effect of voluntary debt scheme and composition. Every organisation may be subject to the occurrence of a crisis. If an organisation faces a crisis, it is of immense importance that the organisation engages in crisis management promptly, in an effort to decrease financial loss and reputational damage. Consequently, this thesis features a description of which factors may trigger a crisis as well as how an organisation is able to manage its way through a crisis by the use of pre-, present-, and post crisis communication, in an effort to sustain organisational survival. According to W. Timothy Coombs, crisis management centres on the communicative efforts in which management should engage before, during and after a crisis hits. The first stage proposed by Coombs is pre-crisis, which involves three sub stages; 1. Signal detection, 2. Prevention, and 3. Crisis preparation. In this first stage, Coombs stipulates that the crisis management team should act proactively and ensure that all management efforts are focused on preventing a crisis from occurring. Subsequently, this indicates that all organisations should be attentive to factors within their immediate environments which hold the potential to trigger a crisis. As a result, the thesis will examine which symptoms and signals an organisation should be watchful for in its management efforts in order to avoid a crisis from occurring. Coombs second stage refers to when the crisis hits: the crisis event. This stage involves the three substages; 1. Crisis recognition, 2. Crisis containment and 3. Restoration. When the company is facing a crisis, the crisis management must realize that the company is faced with a crisis and provide a proper response in order to contain reputational damage. Therefore, the thesis will examine which crisis responses an organisation may undertake. Next, the third and last stage in Coombs model is post-crisis, which also involves three substages; 1. Evaluating, 2. Learning, and 3. Follow-up. In this stage, Coombs stipulates that the organisation should take actions to be better prepared for the next crisis, focus on stakeholder-organisation relations, and ensure that the crisis is really over. 82 Coombs three stage model constitutes an effective management communication tool in view of the fact that it suggests which communicative 82 Coombs, W. Timothy: Ongoing crisis communication, side Side 63 af 67

64 efforts the management should undertake before, during and after a crisis hits to best decrease its negative effects. A creditor settlement is when creditors provide the debtor some debt relief, either in form of cancelling some debt, or by postponing the debt back payment. Here, the focus of the thesis will rest on the two types of creditor settlement; composition and voluntary debt scheme. Initially, in a composition, all the creditors are bound by the settlement, even if they failed to approve or react on the settlement. In addition, a composition is regulated by the rules of the Bankruptcy Act. Next, in a voluntary debt scheme, only those creditors who have agreed on the settlement are bound to it. A voluntary debt scheme is contract-based and this entails that there is contractual freedom between debtor and creditor. Due to the advantages and disadvantages the systems offer for both the part of debtor and creditor it is different to determine when it is best to use each system. Composition and voluntary debt scheme are generally both tax free. However, when the debtor obtains a capital gain, this gain is taxable. The definition of a capital gain on the defendant, is the difference between the amount, which the debtor received by the formation of claim and the amount the debtor pays back. Side 64 af 67

65 14. Litteraturliste Bøger: Bolander, Jane: Akkord og konkurs, 1. udgave 2005 Bolander, Jane: Skat ved gældseftergivelse, 1. udgave 1999 Borch Hansen, Allan og Smith, Jakob: Skat ved konkurs og akkord m.v., 1. udgave 1992 Borch, Ole: Rekonstruktion af nødlidende virksomheder en håndbog, 1. udgave 2001 Coombs, W. Timothy: Ongoing crisis communication, 2. edition 2007 Deloitte & Touche: Fra krise til succes sådan overleves en virksomhedskrise, 2003 Egeholm Hansen, Johannus og Lundgren, Christian: Køb og salg af virksomheder, 2. udgave 2002 Heiberg, Henry; Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Anders: Rekonstruktionsret, 2. udgave 2006 Heiberg, Henry; Lindencrone Petersen, Lars og Ørgaard, Niels: Tvangsakkord, 4. udgave 1998 Johansen, Winni og Frandsen, Finn: Krisekommunikation, 1. udgave 2007 Koktvedgaard, Mogens; Møller, Jens og Pontoppidan, Niels: Juridisk formularbog, 15. udgave 1999 Lindencrome Petersen, Lars og Werlauff, Erik: Danks retspleje med procesreformen 2007/08, 4. udgave 2007 Oreby Hansen, Anders: Rekonstruktion af virskomheder når SKAT er med som blind makker, 1. udgave 2009 P. Kotter, John: I spidsen for forandringer, 1. udgave 1997 Paulsen, Jens: Insolvensret-Konkurs, betalingsstandsning, akkord, gældssanering og insolvensbeskatning, 2. udgave 1995 Side 65 af 67

66 Paulsen, Jens: Insolvensret-Rekonstruktion, 1. udgave 2006 PricewaterhouseCoopers: Aktiv ledelse i en krisetid, 2009 PricewaterhouseCoopers: TurnAround fra kriseramt til levedygtig virksomhed Sørensen, Dion: Kriseledelse, 1. udgave 2009 The Handbook of Crisis Communication: edited by Coombs and Holladay, 2010 Von Eyben, Bo og Møgelvang-Hansen, Peter: Kreditorforfølgning materiel foged- og konkursret, 6. udgave 2010 Werlauff, Erik: Rekonstruktion Selskabers kapitaltab og genopretning i retlig belysning, 1992 Werlauff, Erik: Selskabsret, 7. udgave 2008 Artikler: Inspi: Paulsen, Jens: Akkorder i juridisk betydning, 2003 Vol. 33, Nr. 6, side Juristen: Jul Madsen, Christian: Frivillige gældsordninger, 2001 Årg. 83, nr. 9, side Revision & Regnskabsvæsen, nr. 7 juli 2009: Thorsted, Nicolai og Jensen, Sanne Camilla: Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser Skattepolitisk oversigt: Hulgaard, Lida: Indkomstskat ved konkurs, akkord mv., 1983 Årg. 39, nr. 1, side 4-18 SR-skat: Nørgaard, Margrethe: Beskatning ved konkurs, akkord mv., 1991 Årg. 3, nr. 5, side Ugeskrift for retsvæsen: Ørgaard, Niels: Akkordvariationer, 1989 Årg. 123, nr. 34, side Side 66 af 67

67 Lovforståelse: Kursgevinstloven med kommentarer af Jan Børjesson, Anders Oreby Hansen og Henrik Peytz, 2. udgave 2004 Munch, Mogens: Konkursloven med kommentarer, ved Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard: 10. udgave 2005 Von Eyben, Bo; Pedersen, Jan og Rørdam, Thomas: Karnovs Lovsamling 2009 bind 2, 25. udgave 2010 Love: Konkursloven (KL) Kursgevinstloven (KGL) Ligningsloven (LL) Side 67 af 67