Motionsdoping og tillidsrelationer. Henrik Temberg Larsen, Projektaflevering K2. Kenneth Reinicke. 26. Maj kl

Transkript

1 Projekt- eller specialetitel: Motionsdoping og tillidsrelationer Projektseminar/værkstedsseminar: F14: Projekt- og afløsningsseminar: Medborgerskab, Deltagelse og Magt Velfærdsanalysefagpakken v/hanne Warming og Thomas Boje (Velfærdsanalysefagpakken) Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Henrik Temberg Larsen, Projektaflevering K2 Vejleders navn: Kenneth Reinicke Afleveringsdato: 26. Maj kl Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider 1

2 Abstract Based on the theoretical foundation of Niklas Luhmann this report adapts his theory of trust to analyse and investigate the following question: Which opportunities and which barriers are connected with the establishment of trust in the Government and in The National Danish Anti Doping Agency, in the work towards prevention of recreational use of doping? Following an analysis of the subject, this report concludes that among users of doping there exists a distrust of the political system represented by the National Danish Anti Doping Agency, Anti Doping Danmark. This distrust is rooted in the way distrust is exhibited towards users of doping through the Danish legislation. This legislation exists within a complex system, and has enabled the group of people who are affected by it to externalize their frustration in the form of sabotage and criticism. They do not feel they have the ability to make a choice, but they are instead subject to an immanent danger of being subjected to a random test for doping. There is an opportunity to establish a personal form of trust in facing these drug users. At the interpersonal level it is possible to bypass the mistrust that is generated by the system and the legislation. Therefore, there is a distinct opportunity in cooperation with local stakeholders to establish a relationship of trust with the people who are at risk of using doping recreationally. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indledning og motivation... 5 Opgavestruktur... 5 Afgrænsning og problemfelt... 6 Metode... 6 Problemformulering... 7 Interviewmetode... 7 Dopingens historie... 8 Anti Doping i en international kontekst Mærkningsordningen Dopingkontroller Forebyggelse og oplysning Doping som socialt og kulturelt fænomen Doping Online Den virtuelle krig mod ADD Hvem er de? Indsatsen I Niklas Luhmann - Tillid Kompleksitet Tillid som reduktion af omverdens kompleksitet Tillid og risiko Velkendthedens udfordring Systemtillid Interpersonel tillid Selvfremstilling Luhmann som analytisk apparat Analyse Kampen om det ukendte Tillid på mikroniveau Systemets skyld Diskussion Hvad er løsningen? Konklusion Litteraturliste

4 4

5 Motionsdoping og tillidsrelationer Indledning og motivation Motivationen til denne opgave udspringer primært af en problematik, jeg har observeret i mit eget liv. Jeg har i det sidste 5 år brugt meget tid på styrketræning og har trænet med, og kendt mange, motionister såvel som konkurrerende og ambitiøse atleter. Særligt i styrketræningsmiljøet har doping og brug af muskelopbyggende præperater været et gennemgående tema. Da styrketræning har været min interesse, har jeg gennem lang tid været aktiv i, og fulgt med i, debatter vedrørende styrketræning og præstationsfremmende midler. Disse debatter har haft det til fælles, at der har været en gennemgående frustration over den praksis man fra politisk hold har ført i forhold til dopingbrugere. Jeg har derfor ved flere lejligheder lagt øre og øjne til en skarp kritik af Anti Doping Danmark og deres praksis i de danske fitnesscentre. En kritik der til tider har været lødig men også ofte absolut underlødig. Jeg vil i denne opgave forsøge at undersøge og analysere dette spændingsfelt mellem på den ene side de der er berørt af den danske lovgivning og praksis indenfor motionsdoping, samt på den anden side Anti Doping Danmark, som udøvende repræsentant for regeringens dopingpolitik i de danske fitnesscentre. Opgavestruktur Jeg har valgt at strukturere min opgave efter følgende model: Først introduceres kort til begrebet doping og den historiske udvikling og perception der har været i forhold til dette emne. Dernæst vil jeg redegøre for hvordan synet af doping har ændret sig og hvordan det har bevæget sig fra at blive brugt nærmest eksklusivt indenfor sportsverdenen, til at være motionsdoping der er kendetegnet ved at være et dopingbrug, der ikke tjener et formål indenfor konkurrencesport. Jeg vil så beskrive hvordan man i Danmark har valgt at forholde sig til dette fænomen gennem lovgivning. I den forbindelse vil jeg redegøre for Anti Doping Danmark og den rolle de er blevet tildelt, i kampen mod motionsdopingen. Jeg vil redegøre for nogle af de særlige udfordringer og modbevægelser der findes i forhold til Anti Doping Danmarks arbejde, primært på internettet gennem online-fora, sociale medier og weblogs. 5

6 Dernæst vil jeg redegøre for denne rapports teoretiske fundament. Jeg har valgt at benytte Niklas Luhmanns tillidsbegreb til dette formål. Efterfølgende vil jeg benytte denne teori til at analysere hvilke muligheder og barrierer der er forbundet med opbygningen af tillidsrelationer i Regeringens og Anti Doping Danmarks arbejde for forebyggelse af motionsdoping. Dernæst vil jeg diskutere min analyses hovedpointer og på den baggrund forsøge at formulere et løsningsforslag til at overkomme visse af de barrierer jeg har fremanalyseret. Afslutningsvist vil jeg konkludere på de hovedpointer, jeg gennem min analyse og diskussion er kommet frem til Afgrænsning og problemfelt Det har været vanskeligt i forhold til dette projekt at afgrænse sig. Der findes utrolig meget interessant og relevant data på internettet i form af blogs, sociale medier og debatfora, hvor dette problem behandles fra forskellige vinkler. Det kunne i sig selv udgøre basis for et studie af virtuelle fællesskaber og virtuel protest. Jeg har forsøgt at afgrænse mig fra at lave en analyse af de danske, såvel som de udenlandske mediers dækning af selvsamme problematik og deres vinkling. Problematikken omkring, og fokus på, motionsdoping er gennem de seneste år eskaleret, hvilket også har ført til interessante dokumentarprogrammer om emnet. Jeg har tilstræbt i min rapport ikke at have et isoleret fokus, i kun én af disse retninger, men har på baggrund af min egen forståelse og fortolkning foretaget en hermeneutisk udvælgelsesproces af kildemateriale. Materiale, jeg har fundet relevant for at belyse problemstillingen fra så mange vinkler som muligt. Dette har jeg gjort for at undgå et bias i min arbejdsproces og i et forsøg på at introducere så nuanceret et spektrum af kilder som muligt. Metode Mit arbejde i denne rapport er baseret på den hermeneutiske grundsætning om, at al forståelse er en udbygning af det jeg i forvejen ved noget om (Lübcke, 1983: ). I mine bestræbelser på at overkomme denne forforståelse, har jeg forsøgt at inddrage kilder fra så mange forskellige retninger som muligt, for at belyse mit problemfelt. Jeg har brugt lang tid på at researche og indsamle data, for at give et så fyldestgørende indblik i mit problemfelt, som jeg har været i stand til. Da jeg selv kan formulere et muligt personligt bias på grund af min regelmæssige træning blandt mennesker der er berørt af Anti Doping Danmark og den lovgivning der føres på området, har jeg forsøgt at imødegå dette bias ved at foretage et semistruktureret kvalitativt interview med 6

7 direktøren for Anti Doping Danmark. For yderligere at foregribe dette bias i min tilgang, har jeg forud for interviewet fremsendt mine spørgsmål såvel som en beskrivelse af mit problemfelt. I min analyse gør jeg brug af Niklas Luhmanns begreb om tillid til reduktion af omverdens kompleksitet. Luhmanns eget projekt er ikke at kaste en normativ dom over bestemte institutioner i samfundet i henhold til, hvorvidt de udviser tillid eller ej. I do not claim that conceptual clarification and theory building provide us with an effective instrument to avoid such a fate. But they may help us to see clearly what happens (Luhmann, 2000: 8). Luhmanns projekt er først og fremmest at udvikle et begreb om tillid, der kan anvendes til at forstå tillidsrelationer og gøre disse til genstand for analyse. For at være tro mod Luhmann tilstræber jeg i min analyse ikke at kaste dom over, hvorvidt en given praksis er god eller dårlig. Jeg vil med tillidsbegrebet i hånden undersøge hvilke muligheder og barrierer, der er forbundet med opbygningen af tillidsrelationer mellem de relevante aktører, jeg har afdækket gennem min dataindsamling og research. Afslutningsvist vil jeg forsøge at formulere en kritik. Denne kritik vil i højere grad være en evaluering af, hvorvidt Regeringen og Anti Doping Danmark på en hensigtsmæssig måde er i stand til at skabe muligheder og overstige barrier finde indenfor dette problemfelt, jeg i min analyse søger at afdække. Dette har ført mig til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke muligheder og hvilke barrierer er forbundet med opbygningen af tillidsrelationer i Regeringens og Anti Doping Danmarks arbejde for forebyggelse af motionsdoping? Interviewmetode For yderligere at supplere min analyse af problemstillingen omkring motionsdoping, samt Anti Doping Danmarks arbejde, har jeg foretaget et kvalitativt semsistruktureret interview med Anti Doping Danmarks direktør Lone Hansen. Jeg har valgt at lave mit interview semistruktureret for at holde samtalen åben og på den måde skabe et grundlag for en mere dialogisk interviewform, hvor jeg kan forholde mig direkte til, samt 7

8 være reaktiv i forhold til, de oplysninger min informant giver mig. Det er i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at den information jeg får, er baseret på min informants forståelse af emnet (Kvale og Brinkmann, 2009: 44) Jeg har gennemgående været bevidst om hvilke emner jeg konkret ønskede besvaret, samt hvilke kritikpunkter jeg fandt særligt interessante at spørge ind til, i forhold til det problemfelt jeg ønskede belyst. Jeg har forsøgt at organisere og strukturere denne empiri, så det har været muligt at danne sig et tydeligt billede af hvad der ligger til grund for min informants svar (Kvale og Brinkmann, 2009: 44). Jeg har derfor konkret taget stilling til, hvad jeg ønskede at få ud af interviewet (Kvale og Brinkmann, 2009: ). Forud for interviewet henvendte jeg mig til Anti Doping Danmark for at få det i stand. Denne korrespondance foregik gennem mail. Jeg sendte nogle dage forud for selve interviewet en mail til Anti Doping Danmark, hvor jeg beskrev mit problemfelt, hvilken vinkel jeg arbejdede ud fra, samt selve de spørgsmål jeg havde tænkt mig at stille. Derfor var min informant på forhånd klar over interviewets omdrejningspunkt. Det kan, på den ene side, have givet hende mulighed for at tilpasse sine svar på en måde så chancen for en mulig kritik af hendes organisation har været reduceret. På den anden side, kan det have givet hende tid til at tænke grundigt over sine svar og svare mere uddybende end hun ellers ville have gjort. Denne mail kan findes i bilag 2. Hele interviewet blev optaget og efterfølgende transkriberet. Interviewtransskriptionen kan findes i bilag 1. I min interviewtransskription har jeg i det omfang jeg har vurderet det muligt - valgt at tage højde for talesprog og foretaget en moderat omskrivning for at få de specifikke budskaber til at stå tydeligt frem. Dette har jeg valgt at gøre, da det er et ekspertinterview, hvor jeg ønsker at min informants pointer står så tydeligt som muligt. Dopingens historie Selve ordet doping, har sit ophav i det hollandske doop. Dette kan oversættes til sovs eller dyppelse. Termens genealogi kan spores tilbage til Sydafrika, hvor boerne under bestemte religiøse ceremonier dybbede deres brød i en bestemt cocktail, som stimulerede kroppen og viste sig gavnlig ved fysisk hårdt og langvarigt arbejde. I 1889 blev ordet optaget i engelske ordbøger som betegnelse for opium og narkotiske stoffer, der kunne bruges til at fremme hestes udholdenhed. Man estimerer at der er blevet brugt dopingstoffer i mindst 2000 år af mere eller mindre virkningsfuld karakter. Romerske gladiatorer indtog stimulanser, inka-folket tyggede kokablade når de skulle arbejde hårdt og vikingerne er kendt for at tygge rød fluesvamp og, som konsekvens deraf, gå bersærk inden kamp. (Kulturministeriet, 1999: 12-13) 8

9 I løbet af 1900-tallet skete der en eksplosiv udvikling indenfor dopingpræperater. I 1930 erne blev det muligt at syntetisere testosteron kemisk. Det var dog først omkring 1950 erne at man fandt ud af at testosteron (mandligt kønshormon) var meget effektivt, når det kom til at opbygge muskelmasse. I de efterfølgende år blev der udviklet mange syntetiske derivater af testosteron, som i støt stigende grad blev anvendt indenfor elitesport. Disse muskelopbyggende stoffer, som er baseret på testosteron, går under den medicinske betegnelse anabolske androgene steroider (AAS). (Kanayama et al, 2008: 2-3) Først i 1950 skete der en holdningsændring og en moralisering i forhold til brug af doping i sport. Sandsynligvis grundet den tydelige og synlige forskel doping med AAS gjorde. I 1961 nedsatte den International Olympiske Komité en kommission, som skulle vurdere problemet. Den første lov decideret med doping blev vedtaget i Frankrig i 1963 og to år senere i Belgien. Der blev kun foretaget få og sporadiske dopingtests op til 1980 erne og først i 1976 begyndte man at teste for AAS. Sandsynligvis fordi man først der fik udviklet en metode til at teste for det. (Kulturministeriet, 1999: 17-18) Der har gennem tiden været en rivende udvikling og debat i forhold til hvad der egentlig er doping og listen med ulovlige dopingstoffer revideres og opdateres løbende af World Anti Doping Agency, WADA (Kulturministeriet, 1999: 31). Der er, mildest talt, voldsomt mange stoffer der vurderes at være præstationsfremmende i en sådan at det skal udløse en sanktion ved positiv test. Dette medfører at det generelt kan virke vanskeligt at overskue, hvornår en atlet doper sig eller ikke gør. Det er derfor heller ikke en usædvanlig undskyldning for atleter, at de uforvarende er kommet til at spise noget, eller tage et tilsyneladende uskyldigt præperat der pludselig viste sig at indeholde et ulovligt stof. Eksemplerne er utallige, men et aktuelt tilfælde er at finde indenfor skiskydning, hvor Evi Sachenbacher-Stehle, testet positiv under vinter OL 2014 i Sochi. Hun skød skylden på et kosttilskud, hun troede var rent for doping (Bentsen, 2014: 1). Denne redegørelse har til formål, at danne rammerne for den historiske udvikling der har været i forståelsen og opfattelsen af, hvad doping er. Det er tidsmæssigt set, ikke længe siden at denne opfattelse af doping har bevæget sig fra en arena, hvor det var socialt acceptabelt, til i dag at være decideret kriminelt og moralsk forkasteligt. Salget og distributionen af doping er ligeledes overgået fra apotekernes regi, til mere lyssky iværksættere: 9

10 Ja det vi hører fra undersøgelser og bl.a. TV2, Politikens journalister, hvad vi hører fra politiet og sådan, så er det jo at rockerne har fået øje på det her. Det vi ved er, at det er enormt lukrativt. (Bilag 1: 5). I December valgte man derfor at øge strafferammen for dopingkriminalitet fra 2 år til 6 år, så den var identisk med strafferammen for narkokriminalitet. Det har givet Politiet øgede beføjelser i forhold til eksempelvis telefonaflytning, mulighed for at læse sms er og lave lignende tiltag der har til formål at styrke efterforskningsarbejdet (Bilag 1: 5). Anti Doping i en international kontekst I 1998 eksploderede der en doping-bombe under Tour de France, der skabte stor international bevågenhed på dopingproblematikken især i cykelsport. Indtil da havde ansvaret for dopingkontroller været spredt ud på mange forskellige aktører afhængigt af nationalitet og sportsgrene. Den stærkeste aktør i henhold til at definere praksis, havde indtil 1998 været den Internationale Olympiske Komité, IOC. Problemet var, at der indtil da ikke havde været et uniformt regelsæt og IOC s integritet i forhold til antidoping havde fået ridser i lakken. Der kunne sættes spørgsmål ved deres upartiskhed, da de samtidig var arrangør af De Olympiske Lege. Det var en af grundene til, at man ved en konference i Lausanne 1999, besluttede at etablere World Anti Doping Agency (WADA) for at have en uafhængig international aktør som udstak ét uniformt regelsæt for dopingtests af atleter i, og udenfor, konkurrencer. ( 1. Januar 2005 blev Anti Doping Danmark (ADD) oprettet som en selvstændig institution under kulturministeriet. Før etableringen af Anti Doping Danmark var det Danmarks Idræts-Forbund, der stod for kontrollen. ( ADD har som institution under kulturministeriet formuleret følgende mål: De skal styrke grundlæggende værdier både i eliteidræt såvel som den brede idræt gennem oplysning, holdningsbearbejdning og forskning. De skal ligeledes danne rammerne for en effektiv dopingkontrol i forskellige idrætsmiljøer. Deres budget beløber sig til ca. 17 millioner kr. årligt. ( Modellen ADD er udformet efter, er en national version af det internationale antidoping-agentur - WADA. 10

11 I andre lande har man adopteret lignende modeller. I USA har man eksempelvis USADA ( der er den primære aktør til at varetage dopingtests og forskning indenfor området i USA. I Tyskland etableredes NADA ( og i mange andre lande er anti doping-arbejdet forenet under denne paraplymodel. I Danmark er der dog en væsentlig forskel når det kommer til antidoping-arbejdet. ADD har som organisation også et bredt fokus på motionsdoping. Motionsdoping forstås som dopingbrug blandt motionister, altså mennesker der ikke konkurrerer eller har planer om at stille op til konkurrence. Mærkningsordningen Den 1. juli 2008 blev der vedtaget en lov, der gjorde det lovpligtigt for alle danske fitnesscentre at skilte med, om fitnesscentret havde en eksisterende aftale om samarbejde og dopingkontrol med ADD. Hvis fitnesscentret har en samarbejdsaftale med ADD, får de et klistermærke med en glad smiley, de skal hænge op ved indgangspartiet til centret. Indgår centret ikke en aftale med ADD om samarbejde og vilkårlig dopingkontrol, skal der i stedet hænges en sur smiley op. ADDs direktør er generelt positivt stemt i forhold til denne ordning: For mit vedkommende kan jeg rigtig godt lide en glad eller sur smiley. Når man vælger en glad smiley, vælger man at sende et godt signal. I det her center kan du godt sende din unge knægt hen og træne, da vi ikke anerkender at man bruger doping i træningen. Omvendt sender en sur smiley også et tydeligt signal udadtil om, at man har en politik imod doping eller om man tillader det. (Bilag 1: 4) Denne sindrige smileyordning er inspireret af fødevarestyrelsens mærkningsordning med smiley er. Formålet er at, gøre det nemt for forbrugerne at se, hvilket fitnesscenter de skal melde sig ind i hvis de ønsker medlemskab i et fitnesscenter, der er aktivt i bekæmpelsen af doping. ( ng) Mærkningsordningen er et unikt dansk tiltag, der adskiller sig fra den gængse praksis i dopingarbejdet der udstikkes af WADA. Da denne ordning ikke er rettet mod konkurrerende atleter, men imod danske 11

12 motionister, kan det ikke forsvares ud fra det traditionelle ønske om at sikre lige konkurrencevilkår og bevarelsen af sportens ånd. I stedet fremførte man to overordnede principielle argumenter for at indføre mærkningsordningen: 1. Ønsket om at bekæmpe det sundhedsproblem, som brugen af dopingmidler blandt fitnessmedlemmer udgør. 2. Ønsket om at begrænse den ulovlige import af dopingmidler Desuden argumenteredes der for at mærkningsordningen ville få utilsigtede, positive konsekvenser på sigt: Centre med en glad smiley ville få en konkurrence-fordel over centre med en sure smiley, på det frie nationale marked grundet signalværdien. Dette skulle få flere centre til at tilslutte sig ordningen, da det ville kunne bruges i markedsføringsmæssigt øjemed. (Steele et al, 2010: 28-29) I juni 2010 var der ifølge ADD 230 kommercielle fitness- og motionscentre, der havde indgået en samarbejdsaftale. Da det er forholdsvist svært at definere præcis hvad der udgør rammerne for et motions- og fitnesscenter, vurderes det at det kun er 50% af landets fitness- og motionstilbud der er med i dette samarbejde. For hvad definerer egentlig et motions- og fitnesscenter? Et motions- og fitnesscenter skal forstås som en fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig for alle. Der er tale om et center, hvor man kan tilmelde sig fitness- og motionsaktiviteter ved at komme ind fra gaden. Der vil typisk være tale om et kommercielt center. (Kulturministeriet 2012: 70) På trods af den ellers vage definition, har ADD haft sigtekornet rettet mod de større aktører indenfor motion og fitness. Derfor vurderer man, at selvom det kun er 50% af de danske centre der er med i tilbuddet, er godt 80% af alle medlemmer af motionscentre i Danmark underlagt denne ordning. I løbet af 2008, hvor smileyordningen blev gjort lovpligtig, tredobledes antallet af centre der samarbejdede med ADD (Steele et al, 2010: 8). Af de centre der ikke samarbejder med ADD, er det kun 7%, altså en meget lille del af centrene der har en decideret modvilje i forhold til at samarbejde med ADD. Det kan være centre, der appellerer mere eksklusivt til et segment, som ønsker at bruge doping uforstyrret. Det er typisk centre der kun sigter mod en målgruppe, som ønsker at træne styrketræning. I en rappor fra idrættens analyseinstitut vurderer man, at årsagerne til ikke at være medlem af ADD typisk er rodfæstet i en opfattelse fra centerets side af, at man i forvejen ikke henvender sig til en målgruppe der er i 12

13 risikozonen for at benytte sig af dopingmidler. Eksempelvis hos en fysioterapeut, eller et center der overvejende har hold i yoga eller kvinder som målgrupper. Derudover er den årlige omkostning på ca kroner som det minimum koster årligt at være med i ordningen, også en faktor for mindre centre der gør, at de måske vælger ordningen fra, vurderes det (Steele et al, 2010: 11-12). Det kan umiddelbart konstateres at mærkningsordningen har en stor effekt, i forhold til at udsætte danske motionister for risikoen for, at blive udtaget til dopingkontrol i større kommercielle fitnesscentre. Da lovforslaget om mærkningsordningen kom til behandling, var man opmærksom på nogle mulige problematikker. Der blev rettet en kritik mod selve det, at forsøge at anvende vilkårlige dopingkontroller til at håndtere et sundhedsproblem. Man foreslog, at det i stedet skulle håndteres med en forøget oplysningsindsats samt frivillige ordninger. Der blev også stillet spørgsmålstegn ved, om mærkningen med den sure smiley kunne komme til at have en omvendt effekt i form af at være en slags reklamesøjle for centre med høj risikoprofil. Det ville således være nemmere at navigere udenom centre der havde en aktiv antidoping-politik, hvis man ønskede at bruge doping uforstyrret. På trods af disse argumenter stemte samtlige partier i Folketinget positivt for, at gøre mærkningsordningen lovpligtig i Danmark under det bærende argument at imødegå de sundhedsproblemer der, sandsynligvis, blev skabt af motionsdoping. (Steele 2010: 30) Hvorvidt ordningen har formået at fremme befolkningens sundhed ved at afholde dem fra brug af doping, findes der ikke umiddelbart nogen data på. Intet tyder på at forbruget af doping blandt motionister er faldet. Tværtimod. De centre der indgår en samarbejdsaftale med ADD, bliver ikke kun belønnet med en glad smiley i deres indgangsparti. En af præmisserne for aftalen er, at ADD typisk to gange årligt kommer uanmeldt på besøg og udvælger i gennemsnit 3-4 medlemmer i alt til at blive dopingtestet. Man udfører disse dopingkontroller strengt efter WADAs overordnede regelsæt, for at sikre retssikkerheden i håndteringen af prøven. Måden dopingtesten foregår på er efter samme model som anvendes indenfor eliteidrætten. Der skal afgives urinprøve med bukserne ned til knæene og trøjen op til livet, så kønsdelene er tydeligt synlige. Dopingkontrollanten overværer afgivelsen af urinprøven, for at sikre at der ikke snydes. Vælger en motionist ikke at afgive urinprøve tæller det som en positiv prøve og er underlagt samme sanktionsbestemmelser. Uanmeldte dopingkontroller er en af de primære midler til henholdsvis at afsløre dopingbrug og samtidig at forebygge og afskrække fra dopingbrug. ( m/dopingkontrol) 13

14 Testes motionisten positiv, sanktioneres der med karantæne i 2 år fra alle organisationer og foreninger der er med i Dansk Fitness og Helse Organisation (DFHO). ADD har ligeledes mulighed for at informere relevante samarbejdspartnere, DGI, DIF, Firmaidrætten og foreningsfitness. Tester en motionist positiv for et dopingpræperat, sanktioneres der altså med udelukkelse i to år. Ikke blot fra fitness men også fra bowling, badminton og firmafodbold. Det er væsentligt at bemærke, at det under den nuværende lovgivning er besluttet, at det er deicderet ulovligt at have dopingstoffer i kroppen, hvis man befinder sig i et center der har en samarbejdsaftale med ADD. Dette fremgår i bekendtgørelsen af lov om fremme af dopingfri idræt d. 10 december, ( Så hvis en person bruger doping og befinder sig i et center der har en samarbejdsaftale med ADD, er denne kriminel. I Sverige er man til sammenligning gået skridtet videre. I Sverige er det forbudt ved lov overhovedet at have doping i kroppen. Det har ført til nogle bemærkelsesværdige arrestationer af folk med mistænkeligt store arme. Det førte blandt andet til pågribelsen af den professionelle bodybuilder Toney X-man freeman i Han besøgte en mindre svensk by for at afholde et seminar. Under seminaret blev han pågrebet og taget med på stationen for at afgive en urinprøve (Elfving, 2010: 1). Man har også pågrebet personer med mindre symbolværdi: Klockan var cirka halv fyra på morgonen och Tomislav hade just ätit en korv. Först började polistjejen prata med oss och det var trevligt. Hon frågade om jag tränade, jag svarade att jag älskar att träna och då slog hon om helt. (Hagman, 2007: 1) Tomislav kommer efterfølgende med politibetjenten på stationen for at aflægge en urinprøve til test af doping. Han tester negativ. Dopingkontroller ADD følger den dopingliste og fremgangsmåde for dopingkontroller, som løbende opdateres og revideres fra WADA. Dog er kommercielle fitnesscentre ikke længere underlagt test fra den samme omfattende dopingliste, som anden foreningsbaseret idræt er det. Man har indskrænket kontrol i kommercielle motions- og fitnesscentre til kun at omfatte tests for de mest anvendte stoffer i motionsdopingregi. I praksis fokuseres der primært på anabole stoffer samt mulige sløringsmidler. Dog er fremgangsmåden for rekvireringen af testen den samme (Steele et al, 2010: 39). 14

15 Dopingtests i kommercielle centre foregår ved at en dopingkontrollant i civilt tøj, udser sig en mulig dopingbruger. Han/hun henvender sig, identificerer sig og informerer personen om at vedkommende er indkaldt til dopingtest. Personen skal så afgive en urinprøve under opsyn af dopingkontrollanten. ( Kønsdelene skal være synlige mens prøven afgives, da undersøgelser for længst har vist, at én af de mest udbredte måder at snyde dopingkontrollen på er i hemmelighed at sprøjte et andet menneskes urin ind i blæren, så man tisser det andet menneskes tis ud til prøven (Hoffmann, 2008: 1). Det er vel og mærke ikke en praksis observeret hos motionister, men hos topatleter der lever af deres respektive idræt. Det beror på en undersøgelse lavet i Tyskland, hvor 36 ud af 37 kontrollanter berettede at de havde haft problemer med at indsamle dopingprøver, da atleter ikke kunne afgive urinprøve mens kontrollanten stod ved siden af og kiggede på deres kønsdele. Sandsynligvis på grund af anspændthed eller stress (Hoffmann, 2008: 1). Dopingprøven sendes så til test hos et WADA-certificeret laboratorium og nogle uger efter kommer der svar om hvorvidt prøven var positiv eller negativ. Hvis prøven er positiv, bliver der sanktioneret med normalvis 2 års karantæne for motionister. Samtidig bliver man bliver indført i det særlige elektroniske dopingregister, som ADD har oprettet, under ens CPR-nummer som dopingsynder. Således kan alle ADD s samarbejdspartnere se, om en person har en aktuel dopingsanktion. ( Dopingkontrollanterne er uddannet til at se efter bestemte karakteristiska der er typiske for brugere af AAS. Runde kinder på grund af øget væskeophobning i ansigtet, akne på skuldre og nakke samt selvfølgelig en påfaldende stor muskularitet (Steele et al, 2010: 42). Forebyggelse og oplysning Udover mærkningsordningen og dopingkontroller, bedriver ADD oplysning- og rådgivningsarbejde. ADD står bag hjemmesiden hvor der også er oplysninger om præperater. De udgav også i 2009 en omfattende håndbog til brug og vejledning i de danske fitnesscentre, for at ruste medarbejderne til at håndtere mistanke om et eventuelt dopingmisbrug (Anti Doping Danmark, 2009). Derudover har de haft repræsentanter ude og holde foredrag i skoler og på uddannelsesinstitutioner. 15

16 Doping som socialt og kulturelt fænomen Fra 1980 erne og fremefter begyndte bestemte dopingpræperater, navnlig AAS, at blive brugt udenfor elitesport. Anvendelsen af forskellige stoffer i den brede forståelse - lader til at være geografisk og kulturelt vilkårlig. I en undersøgelse fra 2012 fremgår det, at blandt andet Skandinavien og de vestlige lande, er nogle af de områder, hvor brugen af AAS er absolut højest (Kanayama et al, 2012: 73). I Asiatiske lande er udbredelsen og populariteten til sammenligning ikke nær den samme. En af de mulige årsager til dette, kan måske findes i den vestlige kultur og kropsdyrkelse gennem historien. I Grækenland og i hellenismen, var guderne afbilledet som værende overnaturligt muskuløse. Ligeledes i den nordiske mytologi blev visse guder portrætteret voldsomt stærke og muskuløse, som deres væsentligste karaktertræk. I Bibelen fandtes Samson der også var kendetegnet ved sin store fysiske styrke. Sammenligner man med eksempelvis asiatisk og fjernøstlig kultur, var guderne og heltene i disse kulturer ikke på samme måde præget af at være muskuløs. I de afbildninger der findes fra den æra, var guderne og heltene heller ikke afklædt med synlig muskulatur, som i den vestlige verden. Her var det i højere grad karaktertræk som intellekt og dydighed, der fremhævedes. Ser man på den asiatiske filmkultur sammenlignet med den vestlige, er det også oftere slankere heltefigurer vi finder, sammenlignet med de muskuløse, tunge Hollywood-helte (Kanayama et al, 2012: 74-78). Det er derfor muligt at opstille et plausibelt argument for, at en af grundene til at doping udenfor elitesport er steget i popularitet i den vestlige kultur, er forbundet med en kulturel historie, hvor et af de efterstræbelsesværdige karaktertræk for mænd er stor fysisk styrke og muskularitet. Opfattelsen af at dopingproblematikken kan være rodfæstet i en bestemt krops-kultur deler ADD: ( ) ikke desto mindre kan jeg jo se at den trend der er i samfundet hvor man bestemmer over sin krop er kommet for at blive, om man skærer i den eller om man bruger anabolske steroider. (Bilag 1: 6) Fra 2003 til 2009 er der i Danmark observeret en eksplosiv stigning i positive dopingprøver: Fra 11 til 181. En undersøgelse lavet af Syddansk Universitet for Anti Doping Danmark, om motionsdoping i Danmark, vurderer at mindst mænd mellem år har erfaringer med brug af doping, forsåvidt undersøgelsens resultater er repræsentative på landsplan. Ser man isoleret på de der er aktive i fitnesscentre, er tallet mere beskedent estimeret til personer. I rapporten vurderes det at mænd mellem år, har overvejet at bruge doping på et tidspunkt i løbet af deres liv. Samme rapport konstaterer at forbruget af muskelopbyggende stoffer 16

17 i bedste fald er uændret og i værste fald stigende. Der er derimod intet som tyder på, at forbruget bliver mindre (Singhammer og Ibsen, 2010: 1-4). Altså har den indsats der har været frem til nu, sandsynligvis ikke afhjulpet problemet. Det er dog svært at sige, da kriminaliseringen gør det svært at indsamle valide data på forbrug og salg. ADDs direktør er selv kritisk overfor deres muligheder for at gøre en stor forskel på området. ADD er forholdsmæssigt set, en lille aktør. Ser man bort fra tilskud, er deres årlige budget på 17 millioner. Det er en lille organisation, der bærer ansvaret for et samfundsproblem, der ikke tyder på at blive mindre. Men ja vi går gerne ind i arbejdet og vi har drøftet i organisationen om man skal sige; vi kan ikke løfte den opgave i ADD og vi vil gerne have den væk, hvor jeg så siger, nej vi kan ikke løfte opgaven, men vi vil være med! (Bilag 1: 6) Doping Online Internettet har vist sig at være en arena til både salg og distribution af dopingmidler. I år 2000 var der 13 sager, der faldt under Lov om visse dopingmidler. Denne lov forbyder salg, distribution og besiddelse. I 2009 var tallet Selv identificerer Rigspolitiet, som mulige årsager til den voldsomme stigning, henholdsvis en ændring i kropsidealer, øget kundetilstrømning og popularitet af kommercielle fitnesscentre, samt en øget tilgængelighed af dopingmidler på grund af internettet. Derudover har der været en øget indsats mod bandekriminalitet og disse bander har vist sig at være store aktører indenfor dette område (Steele et al, 2010: 46-47). Internettets øgede muligheder for at danne interessegrupper, virtuelle fællesskaber og vidensdele har sandsynligvis også haft en indflydelse. Der er foretaget undersøgelser der påviser eksistensen af tusindvis af internetsider, der omhandler anvendelse og rekvisition af dopingmidler. Det samme gælder for andre ulovlige stoffer der ikke falder under samme betegnelse. Eksempelvis narkotiske og hallucinogene stoffer som MDMA, extacy, heroin og andre designerstoffer. På disse hjemmesider foregår der en stor udveksling af erfaringer og vidensdeling. Det er dog problematisk, da det ikke altid er forskningsbaseret evidens og der ikke findes nogen kritisk fagfællebedømmelse sted, som er typisk ved eksempelvis forskningspublikationer. På internettet er ordet frit. På adskillige af disse onlinefora rådgives der om bivirkninger og håndteringen af disse. Hvilke dopingpræperater der kan blandes, hvordan de skal doseres injektionsmetoder. Alt og alle der kan have interesse i emnet kan bidrage. I ADD er man også bevidst om den aktivitet der foregår i disse fora: 17

18 de er meget dygtige endda! ( ) de er jo ikke dygtige til at sørge for at man ikke ryger i et misbrug, eller sørge for at det går galt, men de er gode til at forklare hvilke stoffer der kan bruges i visse sammenhænge og hvilke stoffer der kan bruges til at dæmpe bivirkninger. (bilag 1: 5) Selvom det er anonyme personer der rådgiver hinanden, og selvom det rent medicinal-etisk er en gråzone, anerkender man i ADD, at der sidder nogle kompetencer rundt omkring i landet og tjener et frivilligt oplysningsarbejde. Det konkluderes i en undersøgelse dog, at der er påfaldende farezoner ved at rådgivning og vidensdelingen i stor grad tilfalder en gruppe af anonyme mennesker på internettet, der har et tydeligt bias for doping (Brennan et al, 2013: 1-3). I Danmark er der større internetfora, hvor der foregår en omfattende vidensdeling og debat. Der findes to større hjemmesider til det formål: og På Bodyhouse er der en stor sandsynlighed for, at der udover rådgivning og debat om doping, også foregår salg deraf. Blandt andet gennem krypterede s. Bodyhouse er den ældste hjemmeside og blev oprettet i Musclezone først i For ikke at forbryde sig mod dansk lovgivning er Bodyhouse drevet fra en server i asien (Laursen og Heide-Jørgensen, 2013). Den virtuelle krig mod ADD Det er relevant at fremhæve, at der er en decideret bevægelse mod ADD og deres arbejde at finde på danske hjemmesider og online-fora. Der er eksempelvis oprettet en omfangsrig blog på Der er flere blogindlæg omhandlende ADD og det arbejde de udfører. Nogle af de mest bombastiske overskrifter klinger overvejende kritisk: Anti Doping Danmark indrømmer misinformation, Om Anti Doping Danmarks løgne, misinformation og eksistens Anti Doping Danmark laver skrækkampagner for at understøtte deres eksistens, Dopingregisteret mere ADD vanvid. Dette er blot nogle af de første blogindlæg der møder én på denne side. I 2013 implementerede ADD et projekt inspireret fra udlandet. Det gik i sin enkelthed ud på, at man kunne ringe med anonyme tips eller mistanker i forhold til overtrædelse af dopingparagrafferne eller/og i forbindelse med motionsdoping. (Brock, 2013) På hjemmesiden fandt jeg en omfangsrig debat, hvor der opfordredes til at ringe ind og forsøge at sabotere med fejlinformation og falske tips. ( 18

19 Der findes også adskillige videoer på Youtube, hvor der ligger klip med optagne telefonopkald til dopinglinien, hvor der laves telefonfis med denne. Et af disse klip har i skrivende stund over 3000 afspilninger ( Hvem er de? Det kan konstateres at de danske dopingbrugere hovedsageligt er mænd, som træner i fitnesscentre. De benytter sig primært af de dopingstoffer der falder i kategorien AAS muskelopbyggende stoffer. Rapporten fra 2010 viser at gennemsnitsalderen for de der har brugt, eller bruger, muskelopbyggende stoffer, er 26 år. Særligt vurderer man at unge mellem år er i risikogruppen. 16 af de respondenter der har brugt AAS, fortæller at de har fået stofferne gennem en ven/træningskammerat. 10 fortæller at de har fået dem andet steds fra og 7 at de har fået dem gennem internettet. I rapporten fortolker man tallene således, at der er stor sandynlighed for at fitnesscentrets fire vægge udgør rammen for en social arena, hvor der kan etableres kontakt, rådgivning og distributionsmuligheder. Undersøgelsen viser, at meget få af disse personer har talt med familien eller kæresten om deres forbug. 20 ud af 25 forbrugere har ikke engang talt med deres egen læge om det, selvom de har haft lægekonsultationer forårsaget af bivirkninger på grund af AAS. (Singhammer og Ibsen, 2010: 23-26). Det kan skyldes, at brugere ofte har mere tiltro til venner, internetsider eller til den person, som har solgt dem de muskelopbyggende stoffer,som kilde til information. (Singhammer og Ibsen, 2010: 27) Der er en tydelig mere liberal holdning til AAS og brugen deraf blandt de mænd der træner primært for at bliver mere muskuløse, eller for at få en mere æstetisk krop. Altså er der en sammenhæng mellem hvilke motiver der er for træning i forhold til, hvilken holdning man har til doping (Singhammer og Ibsen, 2010: 48). Direktøren for ADD indskærper yderligere dette problemfelt: Vi anerkender at fitnesscentre kan være en arena for nogle der bruger doping men det der er væsentligt her, og det er især unge der er fokus på her, er, at nogen bliver forledt til at tage doping på et uoplyst grundlag. (Bilag 1: 1) 19

20 Indsatsen I 2014 Jeg vil slutte min redegørelse af dopingens historie i Danmark af, med at opridse den fremtidige praksis der er formuleret fra Kultur- og Sundhedsministeriets side, med ADD som repræsentant og udøvende aktør. ADD søger i deres arbejde at nå især de unge potentielle dopingbrugere. De tilstræber at gøre en indsats for at forhindre at et muligt misbrug i at udvikle sig. Der vil bliver lanceret et projekt, hvor man i højere grad sigter mod de relevante samarbejdspartnere på kommunalt niveau. SSPsamarbejde, uddannelsesinstitutioner, sundhedssektoren, politiet blandt flere. Der er afsat 7,4 mio til dette projekt over en 4-årig periode. 0,3 millioner er afsat til konceptudvikling i ADD. (Sundhedsminsteriet, 2014: 2) Kulturminister Marianne Jelved har udtalt sig i den forbindelse: Vi øger midlerne, så vi kan komme ind og især forebygge dopingmisbruget bedre. Men vi skal stadig holde fast i kontrollerne ( ) Doping osv. udgør en moralsk nedbrydning af forholdet mellem mennesker" (DGI.DK, 2013) Der er fra politisk hold ingen intention om at gøre mærkningsordningen frivillig eller ændre praksis i forhold til dopingkontroller i de danske fitnesscentre. 20

21 Niklas Luhmann - Tillid I værket Tillid en mekanisme til reduktion af social kompleksitet fra 1968, udvikler Niklas Luhmann sit funktionalistiske tillidsbegreb. Det er således introduceret før han udvikler sin store og komplekse systemteori i værket Soziale Systeme fra Han taler derfor heller ikke om autopoiesis endnu. Selvom Luhmanns tillidsbegreb er udviklet før systemteorien, kan man i artiklen Familiarity, Confidence, Trust: Problems and Alternatives, der er udgivet i år 2000, se at Luhmann fastholder tillidsbegrebets aktualitet. Det er denne tekst jeg primært tager udgangspunkt i. I modsætning til andre sociologer, er Luhmanns projekt ikke at tilskrive begrebet om tillid en normativ vinkling. Han er sågar blevet beskyldt for decideret antihumanisme, da han også retter en kritik mod den traditionelle opfattelse af tillid, som noget der altid rent etisk er at foretrække. Luhmann har en stor respekt for det moderne samfunds kompleksitet og dette fravalg af normativitet, kan tilskrives en stor ydmyghed i forhold til at påstå at vide hvad der er det bedste, for et moderne samfund (Mortensen, 1999: 14-16). Luhmann søger at begrebsliggøre tilliden og undersøge hvordan den virker. Jeg arbejder selektivt med Luhmann, med det formål at kunne tilpasse hans teori til det specifikke område der er genstand for min undersøgelse. Kompleksitet Luhmanns begreb om kompleksitet er rammeskabende for hans systemteori der også udgør den teoretiske ramme om hans tillidsbegreb. Dog vil jeg ikke kaste mig ud i Luhmanns systemteori, da det ikke er dette teoretiske perspektiv, jeg har valgt at arbejde ud fra. Indledningsvist er det dog relevant at pointere, at det essentielle ved hans systemteori er, at den er baseret på en opfattelse af system og omverden. Mennesker opererer i systemer der reducerer omverdens kompleksitet. Dannelsen af systemer indenfor en uoverskueligt kompleks omverden, er med til at gøre social handlen og interaktion mulig. Var omverden ikke forordnet i systemer, var den ubegribelig og uoverskuelig for mennesket (Mortensen, 1999: 18-22). Tillid som reduktion af omverdens kompleksitet Luhmann søger at fremanalysere tillidens funktionalitet. Altså hvordan tillid fungerer i givne sociale systemer, som et værktøj til at reducere deres iboende kompleksitet. Det første skridt i denne analyse er, at lave en klar distinktion mellem tillid og velkendthed (frit oversat fra familiarity som er betegnelsen i den engelske tekstversion). Velkendthed er forudsætningen for at tillid overhovedet kan eksisterer. Det velkendte er adskilt fra det ukendte. De ting der ikke er tilgængelige for os. Dog kan det ukendte godt overskride denne barriere og overgå til at være velkendt. Måden vi som mennesker erkender vores verden på, foregår gennem denne 21

22 proces. Når et barn fødes, slår det øjnene op i et ukendt domæne. Der foregår så efterfølgende en kondensering af det før ukendte, således at det overgår til at være det velkendte. Sådan opstår der således en velkendt verden vores livsverden (Luhmann, 2000: 1-2). We never have to leave the familiar world. It remains our life-world. We never cross the boundary. It remains a horizon that moves as we move. But we know in a familiar way about the unfamiliar. Familiarity breeds unfamiliarity. (Luhmann, 2000: 2) Tillid og risiko Luhmann beskriver, at vi traditionelt set har brugt symbolik og myter til at introducere og bearbejde det ukendte i vores livsverdeners velkendthed. Det har været religionens domæne at håndtere det ukendte på denne facon. I nyere tid mener han, at vi har erstattet myter og symbolik med risiko. Risiko udgørs således muligheden for, at uventede resultater kan opstå i kølvandet på vores valg, i modsætning til en mere kosmologisk eller/og metafysisk kraft. Eksempelvis i religionen, hvor Guds veje er uransagelige. Det er ikke fordi bevidstheden om risiko erstatter det religiøse eller symbolske, men det tilfører en ekstra dimension. Eksempler på risici kan ses i investeringer, ægteskab, uddannelse og så videre. Der er en risiko for, at det går galt. Beslutninger indebærer risici. Beslutninger om at vise tillid, beror derfor på risikoen for at tilliden svigtes (Luhmann, 2000: 2). Luhmann drager videre et klart skel mellem tiltro (confidence) og tilid. Begge elementer rummer muligheden for en form for skuffelse; at noget intenderet ikke udvikler sig efter hensigten. You are confident that your expectations will not be disappointed: that politicians will try to avoid war, that cars will not break down or suddenly leave the street and hit you on your Sunday afternoon walk.. (Luhmann, 2000: 3) Tiltro er en forudsætning for overhovedet at navigere I verden. Uden den, ville man være ramt af en form for eksistentiel paralyse. Man kan ikke blot forskanse sig hjemme af frygt for at blive ramt af et vildfarent køretøj. Man har ikke noget andet valg. Derfor kategoriserers det ikke som en risiko, men som en fare. Tillid, derimod, er forbundet med et risikofyldt tilvalg. Luhmann bruger selv som eksempel en babysitter hos hvem man overlader ansvaret for sit barn. Man kan lade være med at løbe risikoen, men samtidig fravælger man de mulige fordele man kunne have. Man er ikke på samme måde afhængig i et tillidsforhold som i et forhold, hvor man udviser tiltro. Man kan vælge anderledes i et tillidsforhold. Sker det, at tilliden svigtes kan man derfor kun internalisere fortrydelsen. Man har løbet en risiko af sit eget frie valg og må desværre tage konsekvenserne. 22

23 Omvendt hvis man blot har udvist tiltro, kan man rette en eventuel frustration mod eksterne omstændigheder: Man kunne alligevel ikke have valgt anderledes (Luhmann, 2000: 3). For yderligere at præcisere sin distinktion af tillidsbegrebet, fremhæver han at tillid kun kan udvises hvis omfanget af den mulige skade der er forbundet med den risikofyldte beslutning, er større end den fordel man forsøger at opnå. Ellers er det en rational kalkulering. Man har vurderet skadesomfanget på den risiko man løber og selv hvis man, på en eller anden måde, vidste at det ikke ville gå som man håbede, ville man gøre det alligevel. Tillid er derfor altid forbundet med en risikofyldt handling, hvor man kan miste mere end man investerer. Trust is only required if a bad outcome would make you regret your action (Luhmann, 2000: 3). Det er muligt for en handling der er baseret på tiltro, at overgå til at være en tillidsbaseret handling. Luhmann bruger selv som eksempel et politisk valg. Sætter man sit kryds på en politiker man tror oprigtigt kan gøre en forskel, løber man en risiko derved. Hvis politikeren bliver valgt, er der en risiko for at han/hun løber fra sine valgløfter. Dog er det muligt at den opfattelse af politik får rodfæste, at det er ligegyldigt hvilken politiker man stemmer på, fordi det alligevel ikke gør nogen forskel når de bliver valgt ind. Da har man blot handlet baseret på en tiltro til det politiske system. Velkendthed og tiltro hviler på den samme akse, men er alligevel væsentligt forskellige. Begge forudsætter assymetriske forhold mellem system og miljø. Velkendtheden møder denne assymetri gennem en binær logik: Enten er det velkendt, eller også falder det under det ukendtes domæne. Det ukendte er altid skjult. En handling baseret på tiltro beror på visheden om det farefulde og det kontingente. Når man handler udfra denne tiltro, kan man derfor træffe visse forholdsregler for at imødekomme det farefulde. Når man sætter sig i sin bil for at køre på arbejde, spænder man sikkerhedsselen. Man kunne ikke have cyklet, da distancen er for lang dertil. En handling baseret på tillid er anderledes. Den forholder sig ikke til en situations givne iboende farefuldhed, men er baseret på en risikovurdering. Risikoen opstår kun for så vidt der træffes en beslutning og en handling i forhold dertil. Handler man ikke, løber man ingen risiko (Luhmann, 2000: 4-5). It is a purely internal calculation of external conditions which create risk. ( ) In other words, trust is based on a circular relation between risk and action, both being complementary requirements (Luhmann, 2000: 5). Risiko er i den forståelse en bestemt måde at forholde sig til handling på. Luhmann laver sammenlingningen, at hvor vi med symboler, religion og mytedannelse er i stand til at introducere det ukendte i det velkendtes domæne, på samme måde er vi med risikobegrebet i stand til at 23

24 indføre det ukontrollerbare i det kontrollerbares. Vi kan håndtere en risiko og træffe et valg i forhold dertil. På baggrund af denne distinktion mellem tillid, velkendthed og tiltro beskriver Luhmann, at de ikke er evigtgyldige og absolutte prædikater. Eksempelvis kan en beslutning om at gå til lægen, ses som både en tiltro til det medicinske system lægen tilhører, eller det kan ses som en risikofyldt affære. Disse forskellige systemer er underlagt en udvikling en social evolution der gør at måden man forholder sig til dem på, kan være omskiftelig. (Luhmann, 2000: 5) Her kan man genindføre eksemplet med den politiske sfære, hvor ens handling enten er opfattet som en tillidsbaseret handling, eller blot en handling udi et system, hvortil man har en tiltro, afhængigt af hvordan ens opfattelse er af det politiske system. Dette er derfor relativt. Velkendthedens udfordring Luhmann beskriver at velkendtheden har set et nyt potentiale ved udviklingen af skrivekunsten, retorikken og særligt ved opfindelsen af trykpressen. Store mængder data og viden kan således deles hurtigt og nemt. Det skaber en udfordring for komplekse systemers vidensmonopol, da viden ikke på samme måde kan monopoliseres længere. Det er blevet nemmere for mennesker at tilgå det ukendte og udfordre det system, der før havde monopol på dette. Hvor religionen før kunne introducere symboler og guder til at beskrive det ukendtes domæne, er det nu videnskaben og magten der hersker over disse domæner. Det handler i højere grad om interesser. Luhmann beskriver, at det ukendte derfor overgår til at være noget privat. Det man ikke ved noget om, er i højere grad udtryk for manglende interesse, end for det ukendte regimes dominans (Luhmann 2000, 6). Derfor er strukturerne i samfundet også blevet (mere) kontingente. Mennsker har i højere grad adgang til samfundets kompleksiteter. Loven kan ændres, hvis ikke gennem politik så gennem retspraksis og juridisk formåen. Videnskaben formår dagligt nye landvindinger og gennembrud i et omfang, som nærmest er blevet trivielt. Dette, beskriver Luhmann, medfører at sfærer som politik, økonomi, sundhed og politik i væsentligt mindre grad handler om tillid. Disse systemer er blevet funktionelt uddifferentierede. De er omskiftelige og foranderlige. Derfor overgår man til i højere grad at udvise en anden for tiltro til disse systemer. Man opfatter dem ikke som risikable for man kan ikke vælge dem fra. There is neither the need nor even the occasion to decide about the confidence in the system. One can only feel unhappy and complain about it (Luhmann, 2000: 7) 24