Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering"

Transkript

1 Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandspotentiale Regelmæssige målinger af grundvandsstanden giver mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand. Variationen i nedbør og fordampning hen over året gør, at grundvandsstanden ligeledes varierer naturligt hen over året med maksimum omkring april måned og minimum omkring oktober. På få år kan grundvandsstanden dog ændre sig betydeligt i forhold til den normale årsvariation, enten som følge af ændringer i nedbørsmængden eller i grundvandsoppumpningen eller en kombination af ændringer i begge forhold. Udover at tjene som en metode til overvågning af den kvantitative udvikling i grundvandsressourcens størrelse, udgør tidsserier over variationer i grundvandsstanden i forskellige grundvandsmagasiner et meget vigtigt datainput til grundvandsmodeller. I dette års amtslige rapportering præsenteres en lang række tidsserier over variationerne i grundvandsstandens niveau i overvågningsområderne i perioden 989. Enkelte amter behandler desuden tidsserier over grundvandsstanden, som går længere tilbage i tiden, f.eks. præsenterer Sønderjylland og Viborg amter pejleserier, som er påbegyndt i starten af 98 erne. Flere amter illustrerer vandstandsvariationens sammenhæng dels med vinternedbøren (oktober til marts måned), og dels med nettonedbøren (nedbør minus fordampning) (Fyns Amt,, Ribe Amt,, Sønderjyllands Amt,, Viborg Amt, og Århus Amt, ). Pejleserierne afspejler generelt fire situationer: () terrænnære grundvandsmagasiner med hurtig og markant respons på nedbørs- og klimaforhold, () dybere magasiner med afdæmpet, forsinket og/eller begrænset respons på år til år variationer i nedbørsforhold, () vandindvindingsstrategien for en nærliggende boring eller kildeplads, og (4) korttids- og sæsonbetingede oppumpninger, f.eks. markvandinger. Figur 6. og figur 6. viser variationen i grundvandstanden over en længere årrække for 4 udvalgte repræsentative pejlestationer fra GEUS nationale pejlestationsnet og er eksempler på situation (). Også i Sønderjyllands Amt () og Ribe Amt () ses eksempler på situation (). Bl.a. fra Vestjylland og Nordsjælland haves eksempler på situation () (Frederiksborg Amt, og GEUS, 996). Vestsjællands Amt (), Bornholms Amt (), Nordjyllands Amt () og Vejle Amt () præsenterer eksempler på situation (). I Fyns Amt () og Ringkjøbing Amt () ses eksempler på situation (4). I overvågningsperioden 989- er der målt store variationer i grundvandstanden. I 994 og 99 og igen i vinteren 999/ var grundvandstanden høj. Men de meget store nedbørsmængder, som faldt i januar og især i februar, hvor der flere steder i landet faldt mere en tre gange den normale nedbør for februar måned, har betydet, at grundvandsstanden mange steder ved afslutningen af vinteren / var på højde med eller højere end den højeste grundvandstand registreret i den forudgående -årige periode. Nedbøren har i årene 998 til været på mellem 74 og 9 mm for landet som helhed, hvilket har været op til % over det normale på 7 mm pr. år. Især 998 og 999 var meget nedbørsrige år. Også vinternedbøren fra oktober til marts, hvor hovedparten af grundvandsdannelsen finder sted, har for de 4 vintre 998/99 til / været over det normale. Vinter- 7

2 nedbøren har i disse år varieret fra 9 til 494 mm, hvor det normale for perioden 96 til 99 har været 6 mm for vinterhalvåret. Kote i m 47, Vandstand Karup - Midtjylland 47, 46, 46, 4, 4, 44, Kote i m, Vandstand Bjerndrup - Sønderjylland 9, 9, 8, 8, 7, 7, Figur 6. Grundvandstand for to jyske pejlestationer fra GEUS nationale pejlestationsnet (Karup i Midtjylland og Bjerndrup i Sønderjylland I nogle regioner, bl.a. Ribe, har der dog været en generel nedgang i grundvandsstanden i og i forhold til 998 og 999 som følge den relativt lavere nedbør de seneste år. De meget nedbørsfattige vintre 99/96 og 996/97 betød, at grundvandstanden faldt til et niveau svarende til det lavest målte i den forudgående -årige periode. De våde år 998 til har betydet, at grundvandsstanden mange steder er tilbage på samme høje niveau som i og i begyndelsen af 98 erne. Nedbørsrige år, med deraf følgende mindre behov for markvanding, har en særlig gunstig effekt på grundvandsressourcens 76

3 størrelse i det syd- og vestjyske område, hvor oppumpning til markvanding visse steder udgør mere end halvdelen af den samlede grundvandsindvinding (se næste afsnit). Kote i m Vandstand Vejstrup - Sydøstfyn Kote i m 7, Vandstand Villingerød - Nordsjælland 6, 6,,, Figur 6. Grundvandstand for to pejlestationer på øerne fra GEUS pejlestationsnet (Vejstrup på Sydfyn og Villingerød i Nordsjælland). Generelle nationale tendenser i vandindvindingens påvirkning af grundvandsstanden kan ikke drages ud fra de relativt få pejleboringer, der indgår i overvågningsprogrammet. Ændringer i grundvandsstanden i den enkelte pejleboring er helt afhængig af oppumpningsstrategien for nærliggende pumpeboringer. Men informationer om ændringer i grundvandsstanden omkring kildepladser er meget værdifulde i den regionale og lokale forvaltning af grundvands- og overfladevandsressourcer. Nedbørsregistreringen begyndte for mange år siden. I figur 6. ses en opgørelse over vinternedbøren i København de sidste godt år for at illustrere variationer i grundvandsdannelsen. 77

4 Mens nedbøren er præget af klimaet, er grundvandsspejlet også præget af vandindvindingen. I figur 6. er vist vandspejlskurver for to boringer, hvor konsekvensen af lav nedbør og deraf følgende stor indvinding til vanding i 97'erne er tydeligt. En tilsvarende udvikling ses i slutningen af 98'erne og første del af 99'erne. Vinternedbør København 89 og Grundvandsstand Sydsjælland og Sønderjylland Vinternedbør (mm) 9, 8,,, Vinternedbør -års glidende middel Vinternedbør (oktober marts) Grundvandsstand i Sønderjylland -års glidende middel Grundvandsstand på Sydsjælland -års glidende middel Figur 6. Grundvandsstanden er nu igen normal efter rigelig nedbør i vintrene 997/98- /. Baggrundskurven viser nedbøren i København i en årrække, mens de stiplede kurver viser udviklingen i grundvandsstanden to steder i landet. Vandindvinding Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 99% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Tre steder, Haraldsted Sø nord for Ringsted, Tissø ved Kalundborg og på Christiansø, anvendes også en beskeden mængde overfladevand i vandforsyningen. Drikkevandsforsyningen i Danmark er bygget op omkring en decentral struktur med.79 almene vandforsyninger, heraf 66 offentlige fællesanlæg (Vandforsyningsstatistik, ). Derudover findes en række lokale vandforsyninger til bl.a. institutioner, industri, markvanding, sportspladser, gartneri og dambrug samt såkaldte enkelt-vandforsyninger som hver forsyner -9 til husstande. 78

5 De indvundne grundvandsmængder i er opgjort i følgende kategorier:. offentlige almene vandværker,. private almene vandværker,. små ikke almene anlæg (-9 hustande), 4. institutioner med egen indvinding,. erhverv/industri med egen indvinding, 6. oppumpning af vand til markvanding og gartneri, 7. oppumpning af vand til dambrug, 8. grundvandssænkninger, 9. afværgepumpninger,. anden indvinding. De indvundne vandmængder fra kategori er ofte skønnede. Flere amter gør desuden opmærksom på, at der kan ligge skøn til grund for den samlede markvandingsmængde, da der ofte mangler indberetninger om aktuel markvanding fra en mindre del af de givne tilladelser på opgørelsestidspunktet. Desuden skal det bemærkes, at kategorierne ikke er helt entydige, f.eks. forsynes mange industrier fra almene vandværker. Indvinding af overfladevand er også indberettet opdelt på ovenstående kategorier, men er her præsenteret som en samlet indvinding af overfladevand for hvert amt. Indvinding af overfladevand er dog ikke oplyst af alle amter, hvorfor opgørelsen kun er et udtryk for størrelsesordenen af anvendelsen af overfladevand på landsplan. Overfladevand anvendes hovedsageligt til vanding og industriformål og kun en meget lille del anvendes til drikkevand. Anden indvinding Afværgeboringer Grundvandssænkning Dambrug Markvanding og gartneri Offentlige vandværker Erhverv og Industri m.v. Institutioner Små anlæg -9 husstande Private vandværker Figur 6.4 Indvundne vandmængder i Danmark i fordelt på forbrugskategorier. 79

6 Indvindingen fra vandværker, den almene vandforsyning, udgør 6% af den samlede indvinding. Den almene vandforsyning og oppumpning af grundvand til markvanding, gartneri og dambrug tegner sig for 87% af grundvandsindvindingen i Danmark (figur 6.4). I bilag 6. er vandindvindingen opgjort på de kategorier samt overfladevand for hvert amt. Grundvandsindvinding Vandværker Erhvervsvanding Industri mv. Overfladevand mio. m mio. m mio. m mio. m Københavns og Frederiksberg kommuner,67,6 i.o. Københavns Amt,48,48 6,79 i.o. Roskilde Amt 7,4,6,9 i.o. Frederiksborg Amt 4,7,9,9, Vestsjællands Amt,677,9,6,99 Storstrøms Amt 4,,, i.o. Bornholms Amt,9,4,7,7 Fyns Amt 7,74,698 6,6,77 Sønderjyllands Amt,4 9,9,4,49 Ribe Amt, 4, 4,8 i.o. Vejle Amt 9,7 9,98 6,6 i.o. Ringkjøbing Amt 8,6 6, 9,69,94 Århus Amt 47,7,67 4,6 i.o. Viborg Amt,8 7,896 4,49,4 Nordjyllands Amt 9,4 7,797,84 i.o. Hele landet 4,74 9,6 9, 4,6 Tabel 6. Grundvandsindvinding i fordelt på 4 hovedkategorier baseret på amternes grundvandsrapporter for. Den samlede grundvandsindvinding i Danmark var i på 69 mio. m. (i.o. = ingen oplysninger). På grundlag af amtsrapporter og indberettede data er der foretaget en opgørelse for hele landet på fire hovedkategorier (tabel 6. og figur 6.):. Almene vandværker: offentlige og private enkeltanlæg.. Erhvervsvanding: markvanding, gartneri og dambrug.. Industri mv.: erhverv, industri, institutioner, afværgepumpninger, grundvandssænkninger, enkeltindvindinger til husholdninger og anden grundvandsindvinding. 4. Overfladevand. Det er ikke alle amter, der indberetter indvindingsdata for samtlige kategorier til GEUS på elektronisk form. Tallene i tabel 6., figur 6. og bilag 6. er derfor baseret på såvel amternes rapporter som de elektronisk indberettede indvindingsdata. I figur 6. er vist vandindvindingen opgjort på fire hovedkategorier for perioden Den totale grundvandsindvinding i var på 69 mill. m og indvindingen af overfladevand var på over mill. m. Faldet i de almene vandværkers vandindvinding stagnerede i i forhold til de foregående år. For perioden som helhed fra 989 til er der sket et fald på 6% i denne indvindingskategori. Vandforbruget til markvanding og gartneri har de seneste 4 år været markant lavere end i den forudgående periode fra 989 til 997. Dette skyldes den større og tidsmæssigt gunstige ned- 8

7 bør i vandingssæsonen maj til juni i de senere år. I var der en udnyttelsesprocent på omkring 4% for markvanding i forhold til af de givne tilladelser (Sønderjyllands Amt, ; Ringkjøbing Amt, ). mill. m /år Vandindvinding i Danmark Almene vandværker Erhvervsvanding og dambrug Virksomheder med egen indvinding Overfladevand til alle formål Figur 6. Vandindvinding i Danmark (mill. m /år) fordelt på indvindingskategorier baseret på indberetninger til GEUS og oplysninger fra amternes overvågningsrapporter for perioden Der er ingen opgørelse af indvinding af overfladevand før 997. En opdeling af den grundvandsindvinding, der ligger ud over husholdnings- og erhvervsforbruget de i tre kategorier 'grundvandssænkninger', 'afværgeboringer' og 'anden indvinding', viser, at afværgepumpninger i forbindelse med grundvandsforurening udgør omkring,6% eller,8 mio. m af den samlede grundvandsindvinding i (bilag 6.). Afværgeboringer tegner sig for langt den største indvinding af de tre kategorier. Grundvandssænkninger udgjorde i,7 mio. m, hvoraf ca. halvdelen blev foretaget i forbindelse med Metrobyggeriet i København. Hydrologisk modellering Med henblik på at forbedre forståelsen af vand- og stoftransporten inden for grundvandsovervågningsområderne opbygges hydrogeologiske modeller, som kan anvendes til numerisk strømningsmodellering indenfor de enkelte overvågningsområder. Arbejdet med at opbygge modellerne strækker sig over den igangværende overvågningsperioden frem til. 8

8 Den i - gennemførte evaluering af det eksisterende datagrundlag viste, at dette i nogle få grundvandsoplande er utilstrækkeligt til, at der kan opstilles numeriske beregningsmodeller. Dataevalueringen har endvidere vist, at der kun i ganske få - om nogen - oplande kan gennemføres en egentlig simulering af stoftransport, men at strømningsmodellerne kan udbygges med partikelbanesimuleringer. Dataevalueringen og de allerede opstillede strømningsmodeller har vist et behov for at revidere de eksisterende oplandsgrænser, hvorfor dette er indføjet som supplement til modelarbejdet og som erstatning for den egentlige stoftransportmodellering. Ved den igangværende revision af overvågningsprogrammet skal overvågningsaktiviteterne fra 4 drosles ned i visse GRUMO. Disse GRUMO forventes ikke modelleret. I dette afsnit gives en status og erfaringsopsamling for modelarbejdet i GRUMO. Tornby Grundvandsovervågning Opstillede modeller Nykøbing Thisted Skerping Gislum Albæk Drastrup Råkilde Ingen model Konceptuel geologisk model Digital geologisk model Strømningsmodel Klosterhede Haderup Herborg Finderup Brande Ølgod Grindsted Skive Herning Rabis Bæk Forumlund Follerup Vorbasse Trudsbro Bramming Rødding Kasted Hvinningdal Ejstrupholm Fillerup Thyregod Egebjerg Bedsted Viborg Christiansfeld Mjang Dam Frøslev Jullerup Harndrup Nørre Søby Havdal Homå Borreby Svendborg Nord-Samsø Nykøbing Nyborg Jyderup Skov Skuldelev Holbæk Brokilde Vesterborg Torkildstrup Osted Store Fuglede Asemose Eggeslevmagle Asserbo Espergærde Endrup Attemose Hjelmsølille Sibirien Søndersø Gladsaxe Frederiksberg Ishøj Store Heddinge Smålyng km Holeby Figur 6.6 Status for udarbejdelsen af geologiske / hydrologiske modeller over GRUMO. Status for modellering af GRUMO I 997 startede arbejdet med at opstille først hydrogeologiske modeller og siden strømningsmodeller for grundvandsovervågningsområderne. I dag er der opbygget konceptuelle hydroge- 8

9 ologiske modeller for mere end ni ud af ti GRUMO, og der er opstillet strømningsmodeller for omkring halvdelen af områderne (figur 6.6 og tabel 6.). Siden sidste år er der udarbejdet strømningsmodeller for 9 GRUMO. Der er en klar tendens til at strømningsmodellerne for overvågningsområderne i stigende omfang udarbejdes som submodeller fra enten amternes modeller for indsatsområderne eller fra regionale grundvandsmodeller dækkende hele amtet. I er der i amterne især fokuseret på: - Opstilling af strømningsmodeller for flere GRUMO, - Revision af oplandsgrænser, - Opstilling af regionale modeller som en del af indsatsplanlægningen og som en forløber for flere eller forbedrede strømningsmodeller over overvågningsområderne. Modeller i amter GRUMO Konceptuel geologisk model Digital geologisk model Strømningsmodel Partikelbaneberegning Revision af opland antal antal antal antal antal antal Kbhavns og Fr.berg kommuner Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt () I alt 67 6 Tabel 6. Samlet status over modelarbejdet i de forskellige GRUMO. I mange amter er flere af GRUMO placeret i indsatsområder, og det fortsatte modelarbejde i GRUMO koordineres i stigende omfang med den igangværende indsatsplanlægning i amterne. Flere amter er i den forbindelse nu i færd med at opbygge regionale eller amtsdækkende grundvandsmodeller. Den igangværende eller kommende og ofte ret omfattende geologiske kortlægning i indsatsområderne vil kunne bidrage betydeligt til en forbedring af datagrundlaget for grundvandsmodelleringen i overvågningsområderne. For at give et indtryk af det aktuelle GRUMO-modelleringsarbejde i amterne er følgende forhold fremhævet fra årets amtslige rapportering: Københavns & Frederiksberg Komm.: Gennemført partikelbane simuleringer i som viser det grundvandsdannende område for GRUMO-indvindingsboringen. Københavns Amt: Igangværende arbejde med at opstille en grundvandsmodel som dækker hele amtet. 8

10 Frederiksborg Amt: Opstilling af strømningsmodel for områder: Endrup (stationær model) og Espergærde (dynamisk model). Modellerne er skåret ud af den regionale grundvandsmodel og finkalibreret mod både potentialer og aldersdateringer i den stationære situation. Roskilde Amt: Opstilling af strømningsmodeller for de områder Brokilde og Torkildstrup er foretaget ved at skære submodeller ud af den regionale amtsmodel og forfine den horisontal diskretisering. Gennemført kvalitetsvurdering af modelkalibrering. Vestsjællands Amt: Opstilling af en strømningsmodel for et udvidet område omkring Jyderup Skov GRUMO. Gennemført kvalitetsvurdering af modelkalibrering. Storstrøms Amt: Opstillingen af strømningsmodeller for GRUMO er styret af tidsplanen for regionalmodeller i forbindelse med indsatskortlægningen. Bornholms Amt: Start på modellering af et større område omkring Smålyngen i. Fyns Amt: Revision af oplandet til GRUMO. Det hydrogeologiske datagrundlag forbedres i takt med, at gennemførelsen af indsatskortlægningen skrider frem. Sønderjyllands Amt: Forbedre datagrundlag til modeller i forbindelse med indsatskortlægning, bl.a. for Bedsted-oplandet. Ribe Amt: I er der arbejdet med regionale amtsmodel, opstillet en ny GRUMO-model som er en submodel, og revurderet indvindingsoplande til GRUMO. For modeller er simuleringer sammenlignet med CFC-aldre. Vejle Amt: Ikke gennemført yderligere GRUMO-modellering i, Follerup indgår i større igangværende og planlagte forbedringer af geologiske modeller og strømningsmodeller for Ejstrupholm og Thyregod. Ringkjøbing Amt: Anvendelse af de færdige modeller for Haderup og Brande til vurdering af grundvandsdannende områder for GRUMO-indvindingsboringer og til vurdering af grundvandets alder. Århus Amt: GRUMO-modelarbejdet koordineres med udarbejdelsen af indsatsplaner for Århus Amt. Viborg Amt: Strømningsmodeller er opstillet for de GRUMO; der er ikke planer om yderligere modellering p.t. Nordjyllands Amt: Arbejder med grundvandsmodel for det kombinerede GRUMO og LOOP område Gislum/Odderbæk. I takt med at der opstilles strømningsmodeller og gennemføres partikelbanesimuleringer for de enkelte oplande, skal der foretages en revision af de eksisterende oplandsgrænser. I er der foretaget en revision af oplandsgrænsen for i alt oplande (tabel 6., bilag 6.). Erfaringer fra modellering af GRUMO Gennemgangen af beskrivelserne af modelleringsarbejdet i amternes årlige afrapportering vidner om meget forskellige ambitionsniveauer i de enkelte amter, både med hensyn til arbejdet med modellerne og beskrivelse af modellerne. Nogle beskrivelser vidner om, at det enkelte amt har arbejdet detaljeret med modellen og derfor udførligt kan beskrive eksempelvis modelværktøj, modelopsætning, antagelser i modellen, kalibreringstargets, kalibreringsresultat etc. samt en diskussion af model resultatet og usikkerheden herpå. Andre viderebringer en kortfattet beskrivelse af modelarbejdet og præsentation af resultatet. Det bør fremover tilstræbes at den årlige afrapportering af modelarbejdet som minimum indeholder information om modellen såsom opsætning og kalibreringsresultat samt en diskussion af modelresultaterne. Desuden bør der indgå en vurdering af usikkerheder i en evt. partikelbanesimulering, idet der generelt savnes diskussioner i de tilfælde hvor det oprindelige opland ikke er sammenfaldende med det simulerede opland er der eksempelvis sket en ændring i 84

11 indvindingsstrategien i oplandet, blev GRUMO-oplandet oprindeligt fastlagt på et utilstrækkeligt grundlag eller er der stor usikkerhed på modelresultaterne og dermed det simulerede opland. Modellering i amter Revision af oplande Københavns & Frederiksberg-oplandet er revurderet ved brug af partikelbanesimuleringer. Disse modelsimuleringer viser at størstedelen af indvindingsop- Frederiksberg Komm. landet tilsyneladende befinder sig vest for hovedparten af GRUMO-boringerne. Simuleringerne har resulteret i afgrænsning af nye oplandsgrænser inden for hvilke hovedparten af grundvandsdannelsen sker i 'det primære opland', samt et større område uden om 'det primære opland', hvorfra der ifølge modelsimuleringerne også vil ske en om end begrænset grundvandsdannelse til indvindingsboringen, 'brutto Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt oplandet' I grundvandsmodellen for Sibirien viser partikelbanesimuleringer at der går et markant grundvandsskel gennem det oprindelige opland, dvs. eksisterende GRUMO-boringer (incl. redoxboringen) ligger uden for det med grundvandsmodellen beregnede opland det nye opland strækker sig mod nord i modsætning til det gamle (mod nordøst), dvs. placering, retning og form af det nye og gamle opland er forskellige Revision af de oplande Nr. Søby og Svendborg. Nr. Søby: Model viser dårlig overensstemmelse mellem overvågningsområde og indvindingsopland, dvs. størstedelen af overvågningsboringerne er placeret uhensigtsmæssigt i forhold til de grundvandsdannende områder. Ændringer i overvågningsdesignet vil først blive gennemført på basis af en revideret version af modellen, forbedret datagrundlag jf. indsatskortlægningen. For Svendborg-området er der en bedre overensstemmelse mellem overvågningsområde og partikelbaneberegnet indvindingsopland; det vurderes dog også at partikelbanesimuleringerne er usikre. Også her vil modellen og dermed beregningerne blive forbedret i takt med gennemførelsen af indsatskortlægningen For Rødding er der gennemført partikelbanesimuleringer der viser god overensstemmelse mellem overvågningsområdet og det modelberegnede indvindingsopland oplande vurderet vha. partikelbaner. Forumlund god overensstemmelse, få boringer uden for overvågningsområde. Også for Grindsted er der en god overensstemmelse. Bramming-Hunderup er der ikke god overensstemmelse, en strømningsretningsafvigelse på 4 grader. Overvågningsområderne sammenlignet med indvindingsoplande beregnet med regionalmodellen: For Vorbasse og Ølgod er der fundet en mindre god overensstemmelse, -7 boringer uden for oprindeligt opland Modelberegnet indvindingsoplande for Haderup og Brande overvågningsområderne Tabel 6. Revision af oplandsgrænser (se også bilag 6. for tidsplan). 8

12 Der er i starten af udgivet to rapporter, som kan være nyttige værktøjer i forbindelse med kravspecifikation og kvalitetssikring af modelleringsarbejde: Retningslinier for opstilling af grundvandsmodeller (Miljøstyrelsen ) og Ståbi i grundvandsmodellering (GEUS ). Temarapport om ferskvandets kredsløb I samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Meteorologiske Institut arbejder GEUS på en NOVA temarapport om ferskvandets kredsløb. Temarapporten skal give et lettilgængeligt overblik over ferskvandets kredsløb i Danmark, med beskrivelse af processer og komponenter i vandkredsløbet med særligt henblik på beskrivelsen af de enkelte kredsløbskomponenters tidslige variationer for perioden 99-, belyst i forhold til en længere årrække (96-9). Problemerne med vandbalancen er beskrevet i bl.a. Refsgaard m.fl. og Plauborg m.fl.. Den Nationale Vandressource Model (DK-modellen) udgør det modelmæssige grundlag for beskrivelsen. Der inddrages hvor det skønnes relevant desuden resultater fra NOVA overvågningsprogrammet, men også data fra andre relevante forsknings- og overvågningsprogrammer, modelstudier mm. vil blive inddraget i fornødent omfang. Det vil være et væsentligt element i rapporten at identificere gode indikatorer, som fremover kan indgå i en årlig rapportering af vandkredsløbet, f.eks. resultater fra udvalgte målestationer, pejlestationer mv. der præsenteres sammen med f.eks. modelberegnet nettonedbør eller grundvandsdannelse. Der er sidst foretaget en landsdækkende vurdering af den udnyttelige drikkevandsressources størrelse i forbindelse med Vandrådet i 99. Det er et væsentligt mål med rapporten at foretage en revurdering af den udnyttelige vandressources størrelse på landsplan, samt tidslige og regionale fordeling. Temarapporten blev i juni måned midtvejsevalueret på et møde arrangeret af Dansk Vandressource Komité. Resultaterne af evalueringen kan ses på Temarapporten vil blive sendt i høring i januar. Læs mere om temarapporten om ferskvandets kredsløb på ovennævnte link. Sammenfatning om grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandsmodeller og hydrologiske modeller, herunder Den Nationale Vandressourcemodel (DK-modellen) og et stigende antal regionale og lokale modeller, bruges nu i stadig større omfang til at beregne nettonedbøren og dermed få et billede af grundvandsdannelsen i forskellige dele af landet. Grundvandspejleprogrammet benyttes til at få et billede af variationerne i grundvandsressourcen, naturligt betingede og antropogene. Endelig indberettes den årlige vandindvinding til GEUS én gang om året. Disse tre faktorer vil også i fremtiden være vigtige værktøjer til vurdering og beskyttelse af grundvandsressourcen. Efter et par meget tørre vintre er grundvandsstanden nu normal, efter at nedbøren i årene 998 til har været på op til % over normalen. Samtidig har våde forsomre i flere af årene medført, at vandindvindingen til erhvervsvanding har været den laveste i mange år. Den samlede vandindvinding på almene vandværker udgjorde i 4 millioner m mod 64 millioner m i 989, et fald på næsten 6%. Indvindingen til erhvervsvanding var i på 9 millioner m mod 4 millioner m i 99, hvor den var højest i perioden

13 Der er nu på femte år udarbejdet og beskrevet geologiske modeller og strømningsmodeller i amternes grundvandsovervågningsrapporter. Der er opbygget konceptuelle hydrogeologiske modeller for mere end ni ud af ti GRUMO, og der er opstillet strømningsmodeller for omkring halvdelen af de 67 områder. Det sidste giver i flere tilfælde anledning til revision af de eksisterende oplandsgrænser. Der synes at være meget forskellige ambitionsniveauer i de enkelte amter, både med hensyn til arbejdet med modellerne og beskrivelse af modellerne i den årlige afrapportering. Det bør fremover tilstræbes at den årlige afrapportering af modelarbejdet som minimum indeholder information om modellen såsom opsætning og kalibreringsresultat samt en diskussion af modelresultaterne. Desuden bør der indgå en vurdering af usikkerheder i en evt. partikelbanesimulering, idet der generelt savnes diskussioner i de tilfælde hvor det oprindelige opland ikke er sammenfaldende med det simulerede opland. 87

14 88

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200 Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk lering Tornby Smålyng Albæk Skerping Thisted Drastrup Råkilde Nykøbing Gislum Grundvandsovervågning Opstillede ler Ingen Konceptuel geologisk Hydrologisk Stoftransport Skive Viborg Klosterhede

Læs mere

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandspotentiale Regelmæssige målinger af grundvandsstanden giver mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand. Variationen i nedbør og fordampning

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Fokuspunkt 2005 Fokuspunkt Overvågningsområdernes grundvandstypologi I vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2004 "Basisanalyse del 1" er opstillet

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse

Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse Boring i tørbrønd Sand låg låg Ler Sandlinse Vandspejl 2 Indtag 2 Sandlag 2 Vandspejl 1 Ler Lerpakning (evt.bentonit) Stamme 1 Forerør Borerør Sandlag

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

6.1 Boringer i umættet zone

6.1 Boringer i umættet zone Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Oversigt over opdatering

Oversigt over opdatering DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

8. 6 Ressourcevurdering

8. 6 Ressourcevurdering Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT HOFOR A/S HOFORS PEJLEPROGRAM OG FORSLAG TIL PEJLEKRAV I FORBINDELSE MED INDVINDINGSTILLADELSERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen

Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen Lisbeth Flindt Jørgensen, GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Klima, Energi og Bygningsministeriet ATV Vintermøde 215. Vingstedcentret,1.-11.

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

3 Forslag til afrapportering 6 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

3 Forslag til afrapportering 6 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT HOFOR A/S HOFORS PEJLEPROGRAM OG FORSLAG TIL PEJLEKRAV I FORBINDELSE MED INDVINDINGSTILLADELSERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4

Læs mere

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande

Læs mere

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Fælles Grundvand Fælles Ansvar Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738

Læs mere

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018

Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018 Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018 Som opfølgning på møder mellem FORS og Vandgruppen den 3. august og 16. oktober 2017, hvor en mulig Rambøll

Læs mere

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER Flemming Damgaard Christensen AGENDA Status over grundvandsmodeller i DK DK modellen Større regionale modeller Regionale modeller vs. lokale modeller Eksempler

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon

Læs mere

VANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER

VANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER VANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER Sektionsleder Bo Lindhardt Akademiingeniør Annika Lindholm Gentofte Kommune ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Vejledning i indberetning af pejledata

Vejledning i indberetning af pejledata Vejledning i indberetning af pejledata Formålet med denne vejledning er at give overblik over, hvordan pejledata indberettes, således at der kommer de bedst mulige resultater ud af indsatsen med at indsamle

Læs mere

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen

Læs mere

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Disposition Formål Kort om Nordvand Hvordan moniterer vi i Nordvand Eksempel på monitering ved Sandholm kildeplads

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING Vandressourcer, HOFOR ATV-vintermøde 2014 DE NÆSTE 20 MINUTTER Kort præsentation af projektet og en lille historisk gennemgang af de skiftende myndighedsforhold Gennemgang

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov

Læs mere

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource

Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog

Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå Ole Silkjær, Geolog 06-11-2015 2 Søndre Kildeplads, Kolding 3 Baggrund for undersøgelse 4 Forny og udvide indvindingstilladelsen

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D

3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D 3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D Claus Holst Iversen Favrskov Kommune Lonnie Frøjk I-GIS Disposition Baggrund Data/GV-model 3D-Visualisering af IO og GO 3D-Visualisering

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 7. marts 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Resultatet af grundvandskortlægningen. 3. Udfordringer på grundvandsområdet. - Korte boringer - Pesticider/nitrat mv. 4. Forsyningsstruktur.

Læs mere

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Indledning VandCenter Syd har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion

Læs mere

6 Grundvand. 6.1 Indledning. 6.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2

6 Grundvand. 6.1 Indledning. 6.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 6 Grundvand 6.1 Indledning Overvågningen af grundvand sker primært for at bevare og forbedre vandmiljøet samt af hensyn til

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog Søndre Kildeplads, Kolding Bæredygtig vandindvinding i denne undersøgelse Beskyttelse af økosystemers levedygtighed

Læs mere

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling Sammenfatning Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere