Tornhøjskolen har en skolebod. Boden har et udbud af sunde varer. I tilknytning til boden er indrettet et cafémiljø.
|
|
- Clara Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tornhøjskolen august 2013 Skolebeskrivelse Tornhøjskolen blev bygget i 1972, da bydelen Aalborg Øst opstod. Skolen består af en centralbygning med administration, faglokaler, klinik for skolesundhedsplejerske og tandklinik, en idrætshal og gymnastiksal, seks huse med klasselokaler og alrum, samt fælles skolefritidsordning, Dus Tornhøj. Skolens matrikel udgør m2, hvoraf de m2 er bebygget. I tilknytning til Tornhøj Idrætscenter med hal og sal er der et stort udendørs idrætsanlæg, samt et værested med bl. a. bold- og skateboardbane. Skolen er omgivet af store grønne arealer. Tornhøjskolen beskæftiger 87 medarbejdere og har ca. 390 elever fordelt på 26 klasser, nemlig 2 børnehaveklasser, 16 normalklasser, 7 specialklasser og 1 modtageklasse. Klasserne har hjemlokaler i husene. Der er som hovedregel placeret 2 årgange i hvert hus. Dus Tornhøj er placeret i et selvstændigt hus og med lokaler i yderligere et hus. Dus Tornhøj modtager ca. 120 børn. Tornhøjskolen har en skolebod. Boden har et udbud af sunde varer. I tilknytning til boden er indrettet et cafémiljø. Skolebiblioteket, Det pædagogiske LæringsCenter, er skolens hjerte. Her kan elever og lærere få professionel pædagogisk vejledning omkring udvælgelse, anskaffelse og anvendelse af skolens og eksterne samlingers undervisningsmidler, samt til at søge informationer og viden. Det pædagogiske LæringsCenter etablerer forskellige udstillinger og finder og formidler kulturelle tilbud. Det pædagogiske LæringsCenter virker som inspirator for undervisningen og skolens udvikling. Tornhøjskolen og Dus Tornhøj har gennem årene skabt en række traditioner, som er medvirkende til at øge fællesskabet om skolen/dus en og det sociale samvær mellem elever, medarbejdere og forældre. Skolens og Dus ens traditioner, eksempelvis deltagelse i børnekarneval, deltagelse på den årlige Aalborg Øst-dag, Åben skolearrangementer og tæt samarbejde med Kvarterløft, styrker identitetsfølelsen både hos børn og voksne samt medvirker til at synliggøre skolen og Dus en som en del af lokalsamfundet. Tornhøjskolen har siden slutningen af 1970 erne modtaget flygtninge-/indvandrerbørn. Som følge heraf har skolen som helhed udviklet fortrolighed i samspillet med to-kulturelle forældre og elever. Tornhøjskolen udgiver og vedligeholder 3 sider på internettet, og Her bestræber vi os på at være aktuelle med nyheder, informationer og uddybende baggrundsstof. Eleverne Vi sætter mål for eleverne. Afpasset efter modenhed og alder opøver vi dem i at sætte mål og tage medansvar for egen læring i det fællesskab, hvori de indgår. I indskolingen samarbejder pædagoger og lærere om eleverne. I Dus en drøftes barnets trivsel og udvikling af sociale kompetencer løbende. I det pædagogiske arbejde med børn af anden etnisk baggrund end dansk er hovedprincipperne for indskolingen, at børnene så vidt muligt integreres i sproghomogene grupper i Dus en og i tokulturelle klasser i skolen. Herved bliver det muligt at tilrettelægge indsatsen, så den tager udgangspunkt i det enkelte barn og gruppens samlede sproglige og kulturelle kompetencer, samt hensyn til særlige behov. Til at sikre integrationsindsatsen er der udover danske lærere og pædagoger ansat to-kulturelle medarbejdere. Denne model giver gode muligheder for sproglig, faglig samt social og kulturel kvalificering gennem målrettet udvikling af dansk som andetsprog og ved hjælp af modersmålet, ligesom kulturforståelsen også implicerer det to-sprogede barns konkrete baggrund. Skole og Dus samarbejder med det to-sprogede barns forældre, ligesom informationer sker på deres sprog. Børn og sundhed indgår som et tema i årsplanerne i indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen. 1
2 I børnehaveklasserne tages en motorisk test, og alle børn, der har behov for motorisk træning, tilbydes dette. I vore pædagogiske overvejelser er børns motoriske udvikling et fokuspunkt. Fysisk udfoldelse er i sig selv sundt for kroppen, og en god fysik styrker og stimulerer hele barnets udvikling. Vore legepladser bruges flittigt. Legepladserne i både skole og Dus renoveret i Eleverne på mellemtrinnet og de ældste årgange har adgang til bordtennis og skaterbanen i frikvartererne. Skolen udbygger løbende aktivitetsmulighederne såvel ude som inde. På legepladserne findes store legestativer, fodbold- og hockeybane, svævebaner og forskellige klatrestativer. Der er mooncars, cykler og alverdens legeredskaber til sandkasser. Børnene klatrer i træerne det har de ret til. Alle afdelinger i Dus har adgang til gymnastiksalen, som bliver brugt hver uge. Fra april til september er der 20 børn, der svømmer, og ca. 20 børn tager i skøjtehal fra oktober til og med marts måned. Dus en er medlem af Børnenes Bådelaug, hvor der er rige muligheder for sejlads, fiskeri og vandreture. I dagligdagen indtages madpakkerne sammen med de voksne, så børnene oplever bordfællesskabet og lærer bordskik. Elevernes undervisnings- og læringsmiljø Tornhøjskolen har de seneste 10 år udskiftet tavler, kort og belysning i alle klasselokaler. Endvidere er der blevet malet, og nye gardiner i glade farver er ophængt. I er møblerne i C-, D- og E-huset udskiftet med nye og ergonomisk bedre. C- og D-husene incl. alrummene er indrettet som fleksible læringsmiljøer. Vi har i 2005 fået vort fysik/kemilokale totalt renoveret. Det fremstår nu funktionelt og sikkerhedsmæssigt i top. Auditoriet i tilknytning til fysik/kemilokalet er indrettet til natur/tekniklokale. Skolen råder således over et fuldt moderne naturfagsområde. Ovennævnte indkøb og renoveringer har været medvirkende til et psykisk og æstetisk bedre undervisningsmiljø. Udskiftning af møblement og indretning til fleksible læringsmiljøer fortsættes i de kommende år. Repræsentanter for elever og personale er og har været inddraget i processen. Skolens store alrum i centralbygningen er netop renoveret med maling, nyt loft og støjabsorbenter på væggene. Det fremgår af vor seneste Undervisningsmiljøvurdering, at vore elever mener, at vi har gode fysiske rammer. Lærerne/pædagogerne Lærerne arbejder i team. Alt arbejde omkring klasserne foregår i team. I indskolingsteamene deltager Dus-pædagoger. Teamene udarbejder årsplan, der indeholder overordnede herunder også sociale mål for klassen/årgangen, indhold, metoder og organisation. Teamene evaluerer samarbejdet hvert år. Skolens ledelse deltager i løbet af året i teamsamtalerne. Hjem, skole og Dus Hjem, skole og Dus har et fælles anliggende og et fælles ansvar for det enkelte barns læring, adfærd, og det fælles sociale liv. Forældre inddrages i evalueringen af barnets faglige og sociale udbytte af skolegangen, således at barnet støttes i at indse eget bidrag til egen udvikling og til udviklingen af det fælles arbejdsklima. Skole-hjemsamarbejdet bygger på åbenhed og respekt for parternes forskellige opgaver og ansvarsområder. På de forskellige klassetrin i skole og Dus afholdes jævnligt forældremøder og forældresamtaler med og om den enkelte elev. I hver klasse på 0. til 6. kl.trin er der nedsat et aktivitetsudvalg bestående af forældre klasselæreren er tovholder. Det er aktivitetsudvalgets opgave at medvirke til at styrke klassens sociale liv. I Dus en er der valgt forældreråd. Det er forældrerådets opgave at medvirke til at styrke Dus ens sociale liv. Til hver klasse i indskolingen er knyttet en primær pædagog, som følger børnene fra bhv.kl. til og med 3. klasse. Dette betyder, at undervisningsdelen og forældrene har den samme samarbejdspartner fra fritidsdelen i de 4 år, børnene går i Dus. Det pædagogiske arbejde med børnene tager sit afsæt i et samarbejde mellem undervisning og fritid, og i en tæt kontakt med forældrene. 2
3 Forældrene informeres gennem møder, samtaler, Forældreintra, skolens hjemmesider, facebook, You- Tube, breve m.m. Indsatsområder Vi arbejder intensivt med faglighed, undervisningens organisering, evaluering, sundhed og Dusindholdsplan, ligesom vi internt i institutionen søger at optimere informationsniveauet. Vi arbejder med samvær og adfærd, sprog og attitude. Vi arbejder målrettet med informationsteknologien og med at gøre it til et bærende element i undervisningen. Eleverne i indskoling og på mellemtrin har ipads, som indgår som en bærende del af undervisningen (se mere på Kommende elever i 1. klasse får også hver sin ipad. Fra skoleåret er Tornhøjskolen breddeidrætsfolkeskole. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet har 6 ugentlige lektioner i idræt, leg og bevægelse (se mere på Eleverne i udskolingen har 4 ugentlige lektion i idræt. Eleverne i udskolingen kan vælge linjetimer, f.eks. Studenterhuen, Work of Art, Handy(wo)man, Science, Film og medier Tornhøjskolens 4. klassetrin deltager i efteråret 2013 i Ministeriet for Børn og Unges udviklingsarbejde omkring tosprogsundervisning. Skolens 4. klassetrin arbejder med Almen sprogforståelse. Tornhøjskolens mellemtrin deltager i Tosprogs Task Force, og udskolingen deltager i Uddannelsesløft. For detaljerede oplysninger om indsatsområder henvises menupunktet Indsatsområder på forsiden eller til vor skoleplan: Fælles skolebeskrivelse og Skoleplan Som et led i kvalitetssikringen af folkeskolen i Aalborg Kommune har vi i indeværende skoleår udarbejdet status i forhold til Fælles Skolebeskrivelse (for yderligere information om Fælles Skolebeskrivelse, se på Fælles Skolebeskrivelse danner udgangspunkt for skoleplanen. For de lokale igangværende indsatsområder sætter vi mål, handlingsplaner, evalueringskriterier og ansvarlige medarbejdere. Endvidere redegøres for mål, handlingsplaner, evalueringskriterier og ansvarlige medarbejdere for de indsatsområder, vi ud fra vor status i forhold til den Fælles Skolebeskrivelse, skal arbejde intensivt med i den kommende periode. Personlig og social udvikling Skolen har opstillet mål for de sociale kompetencer. I årsplanerne redegør lærere og pædagoger for, hvordan de vil fremme disse mål. Skolebestyrelsen har godkendt skolens sociale mål. Lærerne udarbejder handleplanerne, og disse drøftes på forældremøderne. Målene gøres tydelige for eleverne. Klasserne arbejder med vejene til at nå målene. I elevsamtaler og skole-hjemsamtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. Generelt er der meget fokus på den enkelte elev. Bl.a. gennem: klasseteam, årgangsteam, klassekonferencer, Oasen, skolesundhedsplejerske, trivselsgruppe, ledelsen. Tornhøjskolen har to elevråd, et for de store og et for de små elever. Førstnævnte deltager gennem repræsentativt demokrati i skolebestyrelsens møder. Trivsel På Tornhøjskolen holder vi Trivselsmøder, hvor de elever, vi er mest bekymrede for, bliver drøftet. Skolens Oasen og vore to trivselspersoner er derudover i kontakt med eleverne. I SSP-regi drøftes jævnligt forebyggende indsatser i forhold til vore elever. Vi sikrer overgangen mellem skole/dus og børnehaver gennem projektet Vi bygger bro. Tornhøjskolen og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, for at få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. 3
4 Tornhøjskolen har en mobbeplan, som elevrådene har været involveret i udarbejdelsen af. Den udleveres til forældre og elever. Vi bruger den som redskab i skolens dagligdag. Mobbeplanen står foran en revision. Tornhøjskolen har en omsorgsplan, der anvendes i forbindelse med personalet. Tornhøjskolen har en sorgplan, der anvendes, når en elev eller en medarbejder udsættes for en traumatisk livssituation. Planen tager højde for forskellige kulturer. Tornhøjskolen har også en nedskrevet voldspolitik. Tornhøjskolens lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert 3. år. Undervisningsmiljøvurderingen er sidst revideret i starten af Ved skoleskift inden for kommunen foregår vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole. Sker skoleskift over kommunegrænsen, tilspørges forældrene. Informationsteknologi Der sker en planlagt og kontinuerlig udskiftning og udbygning af skolens computere. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende konferencer. Tornhøjskolen udleverer ipads til hver enkelt elev i klassetrin. Skolens pædagogiske personale har adgang til at bruge it (ipads og computere) ved forberedelsen af undervisningen. Skolen har et lærerforberedelseslokale med computere. På Tornhøjskolen er der pædagogiske it-vejledere, der støtter det pædagogiske personale og skolens ledelse med at gøre it til en bærende del af undervisningen. Børn med særlige behov Indsatsen i forhold til børn med særlige behov drøftes med forældrene gennem samtaler og møder med lærere/pædagoger og ledelse, PPR og skolens socialrådgiver. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i samarbejde med PPR. Skolen tager udgangspunkt i barnets ressourcer og målretter indsatsen efter dette, såvel i den forebyggende, den foregribende som i den indgribende indsats. Skolen prøver at tilrettelægge en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. I kompetencecentret udarbejdes handleplaner og individuelle undervisningsplaner, og i særlige tilfælde i samarbejde med PPR. På årlige klassekonferencer drøftes alle klassers elever med særlige behov. Tosprogede Dus en praktiserer den tokulturelle model. Vore tosprogede medarbejdere arbejder sammen med de danske lærere for at fremme elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Vi har tokulturelle og sproghomogene klasser på skolen. Vi har mange flerkulturelle klasser. Tornhøjskolen har i skole såvel som Dus - et udvidet samarbejde, der understøtter et ligeværdigt skole- /hjemsamarbejde med tokulturelle forældre. Vi har tokulturelle medarbejdere, og der er afsat ekstra tid til forældresamarbejdet i modtageklasserne. Skolens ledelse har mange samtaler med tokulturelle forældre om indholdet i den danske folkeskole, og det vigtige i at tosprogede elever følger alle skolens fag. Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og skolens integrationsindsats. 4
5 Det tilstræbes at skabe sammenhæng mellem den målrettede undervisning i dansk som andetsprog og det faglige indhold i klassens undervisning, således at elevernes mulighed for ligeværdig deltagelse i og udbytte af undervisningen styrkes. Vi arbejder målrettet på at koordinere integrationsindsatsen mellem undervisnings- og fritidsdelen. Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte tosprogede elevs behov, individuelle handleplaner og evaluering af indsatsen. Forældrene Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for og krav til skolens samlede virksomhed. Disse principper og krav evalueres jævnligt. Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger, både i skolebestyrelsen, på klasseniveau og med de enkelte forældre. I samarbejde med klassens lærere har Aktivitetsudvalgene (1.-6. kl.trin) til opgave at stimulere og understøtte klassens sociale liv. Tornhøjskolen har principper og retningslinier for, hvordan forældrene orienteres om, og som medansvarlige inddrages i, indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Skolens principper er: Der er to skole/hjemsamtaler og minimum et forældremøde pr. skoleår. Der er samtaler, møder og skriftlige henvendelser efter behov. På kl.trin får eleverne desuden karakterblade 2 gange årligt. Før skolestart afholdes to forældremøder, hvor både skole og Dus deltager. Der er endvidere individuelle samtaler med forældrene til skolestarterne. Skolen har et højt skriftligt og mundtligt informationsniveau mellem skole og hjem, f. eks. skolens hjemmeside, Nyt fra Tornhøjskolen (informationsfolder 4 gange årligt), klassenyhedsbreve (minimum 4 gange årligt), og Dus ens månedlige nyhedsbrev med aktivitetskalender. Skolen afholder Åben skole arrangementer i løbet af skoleåret. Skolens ledelse Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens pædagogiske leder. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleinspektør, en afdelingsleder, og en DUSfællesleder. Alle medlemmer af skoleledelsen har gennemført en grunduddannelse enten under Undervisningsministeriet, på Den kommunale Højskole og/eller på Aalborg kommunes lederuddannelse. Viceskoleleder har desuden gennemført flere moduler på diplomniveau. Afdelingslederen har en PD i ledelse. Der er udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle i skoleledelsen. Skoleledelsen deltager aktivt i netværk for skoleledelser. Skolens fysiske rammer Tornhøjskolen arbejder gennem renoveringer og indkøb af nyt inventar målrettet efter principperne for fleksible læringsmiljøer. Skolen er opdelt i 6 huse med klasselokaler og lokaler til Dus, en centralbygning med faglokaler, Pædagogisk LæringsCenter og administration. Hertil kommer en bygning med hal, gymnastiksal og værested. Der er fortrinsvis placeret 2 årgange (alderssvarende) i hvert hus. Et velfungerende Pædagogisk Læringscenter er placeret centralt på skolen. Skolen har etableret et lærerforberedelseslokale med arbejdspladser. 5
6 Der er et bredt udvalg af mobile faciliteter. Der er adgang til trådløst netværk overalt på skolen. Der er mulighed for gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel Der arbejdes fremadrettet på at udnytte skolens gange og alrum. Det pædagogiske personale medtænker udearealerne, når det er pædagogisk relevant. Ved nybyggeri og større ombygninger nedsættes byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter heriblandt elever. Skolens værdigrundlag Vi har skabt et fælles værdigrundlag, hvor skolens og Dus ens mål, regler og kultur er beskrevet, så det er synligt for alle, hvad vi vil og hvad vi ikke vil. Tornhøjskolen er skolen, hvor udvikling, trivsel, kreativitet og humor præger dagligdagen. Vi har derfor følgende værdibaserede målsætning Vi vil: at alle elever og medarbejdere på skolen trives og udvikles under gode og trygge fysiske og psykiske forhold at både elever og forældre ansvarliggøres i deres medvirken i skolens liv, således at eleven støttes i at indse eget bidrag til egen udvikling og til udviklingen af klassens arbejdsklima at alle elever tilegner sig viden, kundskaber og færdigheder, der er relevante og nyttige i forhold til dem selv, andre, samfundet og den omgivende natur at alle elever får mulighed for at afprøve og udforske deres fantasi og kreativitet at eleverne udvikler empati og selvværd at skolens hverdag er præget af etiske normer og samværsformer, der medvirker til fremme af forståelse for egen og andre kulturer, racer og religioner at skolen på alle niveauer fremmer forståelsen for demokrati. 6
Fælles Skolebeskrivelse
Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det
Læs mereFælles Skolebeskrivelse
Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,
Læs mereStatus hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse
den 15. december 2008 Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse TEMA 1 Faglighed A. Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereBislev skole Fæl es Skolebeskrivelse
Bislev skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,
Læs mereBislev skole 1. FAGLIGHED. Sådan gør vi på Bislev skole
Bislev skole 2 1. FAGLIGHED 1 Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab. 1B Skoleledelsen
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereVelkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs merePå Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs merePrincipper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen
MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereTrivselsplan for Sebber Landsbyordning
Trivselsplan for Sebber Landsbyordning Udarbejdet af Pædagogisk Råd, Sebber Skoles Trivselsperson og Sebber Skolebestyrelse 2010 Revideret efterår 2012 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Planens opbygning...
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereKære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereIshøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune
s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:
Læs mereMål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen
Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereVærdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011
Værdiregelsæt Rolighedsskolen 2011 Alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen skal værdiregelsættet bidrage til
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereSundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt
Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereTHISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole
THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale
Læs mereAntimobbestrategi for Petersmindeskolen
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab
Læs mereVelkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læs mereFælles indsatsområder
Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs merePrincipper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.
Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereSamarbejde. Skole - DUS - børnehave
Samarbejde Skole - DUS - børnehave Samarbejdsaftale for Børnehaven Dannerhøj, Visse Daginstitutionen Tophøj, Visse Nøvling Skole, DUS og børnehave 2009-2010 Baggrund for samarbejdet Samarbejdsgrundlaget
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereLæs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen
Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereNr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.
Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO
Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Forord På baggrund af lovgivningen fra undervisningsministeriet, skal alle skoler udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger.
Læs mereSådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken
Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set
Læs mereTrivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4
Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereMål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereGældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord
Indholdsfortegnelse. Forord ------------------------------------------------------------------------------------- 3 PALS----------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereGode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.
Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering (UMV) 2019 for Vanløse Privatskole
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 2019 for Vanløse Privatskole Forord: Ifølge bekendtgørelse af lov om elever og studerendes undervisningsmiljø skal skolen sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mere1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5
1 Indhold 1.Indledning... 3 2.Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål... 4 3. Fakta... 5 4. Overgange mellem daginstitution og skole/sfo/klub... 5 4.a Overgange fra dagtilbud til SFO...
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Børnehaven Ulvereden og Ulsted Skole/DUS
Denne samarbejdsaftale er baseret på Mål og principper for den gode overgang i Aalborg kommune, herunder værdierne: Helhed og sammenhæng: det er forældrene, der følger barnet gennem hele livet, derfor
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mere