KOGNITIVE VANSKELIGHEDER SOM FØLGE AF MISBRUG OG HVAD GØR VI I PRAKSIS? Ved konferencen Hash og stoffer på hjernen, DGI- byen, den 3.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "KOGNITIVE VANSKELIGHEDER SOM FØLGE AF MISBRUG OG HVAD GØR VI I PRAKSIS? Ved konferencen Hash og stoffer på hjernen, DGI- byen, den 3."

Jonathan Bjerre
7 år siden
Visninger:

1 KOGNITIVE VANSKELIGHEDER SOM FØLGE AF MISBRUG OG HVAD GØR VI I PRAKSIS? Ved konferencen Hash og stoffer på hjernen, DGI- byen, den 3. oktober 2016 Et neuropsykologisk perspek1v på misbrug og dets konsekvenser, samt input 1l arbejdet i praksis med mennesker der tager stoffer Heine Lund Pedersen, specialist i neuropsykologi, Neuropsykiatrisk Klinik, Universitetshospitalet Risskov

2 Hvad er neuropsykologi? Fra taleområderne og detail- lokalisawon

3 1l fokus på neurale kredsløb

4 Fra gener 1l fænomenologi Dét du tænker, føler og oplever Kogni1oner Emo1oner Neurale kredsløb Enkeltcelle Signalstoffer Enzymer, hormoner Gener

Neuropsykologisk forståelse af akængighed Det reflek1ve system top- down system med viljesbaserede kogni1ve processer via de ekseku1ve funk1oner Det impulsive system Et bopom- up

5 Neuropsykologisk forståelse af akængighed Det reflek1ve system topdown system med viljesbaserede kogni1ve processer via de ekseku1ve funk1oner Det impulsive system Et bopom- up system baseret på ikke- bevidste kogni1ve processer Insula medierer de to systemer, konfliktmanager Noet al. (2013): A neurocogni1ve approach to understanding the neurobiology of addic1on

6 AKængighed er en ændring i balancen Top- down processer BoPom- up processer

7 Robinson & Berridge (1993 ff), se også Rømer Thomsen (2016): Onde cirkler I STOF, nr. 26

8 KOGNITIVE FØLGEVIRKNINGER

9 Kogni1ve forstyrrelser ved misbrug Generelle forstyrrelser Ekseku1ve delfunk1oner Arbejdshukommelse Beslutningstagning ændret opmærksomshedsprocessering, apen1onal bias Episodisk hukommelse Indhold af samtaler, beskeder, oplevelser Emo1onel processering Nedsat kontrol af emo1onelle impulser Genkende egne og andres følelser Og måske anosognosi (a- noso- gnosi) Fernández- Serrano, M. J., Pérez- García, M., & Verdejo- García, A. J. (2011). What are the specific vs. generalized effects of drugs of abuse on neuropsychological performance?

10 De kognitive funktioner Social kogni1on Ekseku1ve funk1oner Regulering af adfærd og tænkning Sprogdomæne + Indlæring og hukommelse + Visuelle domæne Opmærksomhedsfunk1oner Mental forarbejdningshas1ghed

11 De kognitive funktioner Social kogni1on Ekseku1ve funk1oner Regulering af adfærd og tænkning Sprogdomæne + Indlæring og hukommelse + Visuelle domæne Opmærksomhedsfunk1oner Mental forarbejdningshas1ghed

12 Arbejdshukommelsen S1muli Opmærksomhedens filter Arbejdshukommelse At rumme, bearbejde og integrere informa1on Lang1dshukommelse

13 Særligt om cannabis Keep off the grass? Cannabis, cogni1on and addic1on. Curran et al. (2016) Acute and Chronic Effects of Cannabinoids on Human Cogni1on - A Systema1c Review. Broyd et al (2016) Effects of Cannabis Use on Human Behavior, Including Cogni1on, Mo1va1on, and Psychosis: A Review Volkow et al. (2016) The cannabis amoxvaxonal syndrome (McGlothlin and West, 1962) apathy and diminished ability to concentrate, follow rou1nes, or successfully master new material Evidens! long- term heavy cannabis use (dagligt > 2 år) is associated with educa1onal underachievement and impaired mo1va1on poorer func1onal outcomes Volkow et al. (2016) More work is needed to answer the ques1on How much cannabis use is too much?

14 Eoer Broyd et al (2016): Acute and Chronic Effects of Cannabinoids on Human Cogni1on - A Systema1c Review. KRONISKE EFFEKTER AF CANNABIS PÅ KOGNITIONEN Forstyrret opmærksomhed og apen1onal bias Forstyrret verbal indlæring og hukommelse Mulig forstyrret psykomotorisk funk1on Blandet evidens for ekseku1ve funk1oner, herunder beslutningstagning (ayængig af parametre som hyppighed og debutalder) Opmærksomheds- forstyrrelser The hallmark of the intoxica1ng effects of cannabis DosisaKængige svækkelser af fokuseret, vedvarende og delt opmærksomhed

15 DAN og VAN systemerne Dorsal AZenWonal Network Topdown- styring Bevidst styring Kan i nogen grad hæmme VAN- systemet Har betydning for MålrePet opmærksomhed Skio i opmærksomheden Deling af opmærksomheden Ventral AZenWonal Network Bo]om- up styring AkXveres ved sxmuli, der er uventede, adfærdsmæssigt relevante, nye, uden Xdligere Xldelt opmærksomhed S1muli trækker opmærksomheden væk Fokuseret opmærksomhed aqrydes - disengagement of apen1on CorbePa og Shulman, 2002

16 APen1onal bias S1muli Opmærksomhedens filter Arbejdshukommelse At rumme, bearbejde og integrere informa1on Ændring i opmærksomheds- processerne Case HT Den socialiserede tyveknægt Lang1dshukommelse

17 Basal opmærksomhed er tæt forbundet med sanserne

18 INTRODUKTION TIL BEHANDLING PÅ NEUROPSYKOLOGISK GRUNDLAG

19 Èt blandt mange 1ltag Andre 1ltag Medicin, magnet- og elektrisk hjernes1mula1on Strategier 1l at styrke kogni1onen Søvnhygiejne Mo1on Adfærdsmæssige interven1oner Afslapning Social deltagelse Kogni1v s1mula1on

20 Kært barn Neuropædagogik Neuroterapi Kogni1v træning Neurorehabilitering Kogni1v rehabilitering Neurofeedback Neurotræning Kogni1v remedia1on Kogni1v remediering Kogni1v remedia1on (KR) optræning af eller kompensa1on for kogni1ve vanskeligheder ved psykiske lidelser (Medalia, 2013) KR henter især Inspira1on fra Kogni1v terapi Neuropsykologi Pædagogisk psykologi Klientcentreret terapi

KR er en tankegang ikke en metode Viden om hjernen Basal neuroanatomi Forståelse af grundlæggende funk1onsmåde Hvordan kan hjerneområder forstyrres? Viden om kogni1on Hvad er kogni1on? Del- områder?

21 KR er en tankegang ikke en metode Viden om hjernen Basal neuroanatomi Forståelse af grundlæggende funk1onsmåde Hvordan kan hjerneområder forstyrres? Viden om kogni1on Hvad er kogni1on? Del- områder? Typiske forstyrrelser ved misbrug, psykiatri og hjerneskader Hypoteser om nedsat kogni1on Hvad er borgerens risikoprofil? Kan vi få øje på reduk1onen? Behandlings1ltag Hvor skal vi sæpe ind? Træning, kompensa1on, miljø Hvordan skal vi sæpe ind? E"er Rezapour et al. (2016): Perspec9ves on neurocogni9ve rehabilita9on as an adjunct treatment for addic9ve disorders: From cogni9ve improvement to relapse preven9on

22 At indhente viden om borgerens tænkning Struktureret interview Observa1oner fra dagligdagen Ra1ngscales Pårørende- beskrivelser Kogni1v testning Hypoteser om tænkningens form Anamnese

23 Spørg rundt om den kogni1ve funk1on Har vanskeligt ved at strukturere fortællinger Svært ved at håndtere brud på ru1ner Medbringer ikke relevante skemaer, papirer Kan ikke selvstændigt komme af sted 1l undersøgelse Ekseku1ve funk1oner Kommer for sent

24 Direkte træning Kompen- serende strategier hos borgeren Kompenserende indsats i miljøet

25 Brain training: hype or hope? van Heugten et al, 2016 Fra 1970erne 1l 1990erne 1l 2010erne papir- blyant 1l adap1ve træningsprogrammer og VR Hjerneskade, demens, indlæringsbesvær, skizofreni, ADHD Makin, 2016: even the meta- analyses do not agree Typisk anbefaling: Daglige sessioner op 1l 45 minuper i adskillige uger For a therapeu1c interven1on to be considered clinically meaningful, it is necessary that the skills and behaviours developed in treatment transfer to nontreatment tasks and sexngs that are sustained following treatment termina1on Abikoff, 1979

26 Direkte træning Kompen- serende strategier hos borgeren Kompenserende indsats i miljøet

27 Kogni1vt domæne: Arbejdshukommelse / svage opmærksomhedsfunk1oner Strategier: 1. Begrænse informa1onsmængde ved ny- indlæring 2. Øge strukturering 3. Mul1modal s1mula1on Praksisimplementering: 1a: Tal mindre, øjenkontakt, fokus på væsentlig, gentage 2a: Én opgave, trinvise beskrivelser, pauser 3a: Forevis opgaven, billedillustra1on

28 Kogni1vt domæne: Ringe impulskontrol Strategier: 1. Øget tydelighed af krav og regler 2. Fastholde planer 3. Kogni1v træning Praksisimplementering: 1a: Konsistens hos personale, skilte, eksplicit om kontekst 2a: Fast vagtplan, mærke på k- person, varsle ændringer, aflysninger 3a: A la skumfidus- ex, trafiklys, spil

Relaterede dokumenter

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde