Business case for en gentænkning og udvidelse af Grenaa Idrætscenter

Transkript

1 Business case for en gentænkning og udvidelse af Grenaa Idrætscenter fremtidens kraftcenter for bredde og elite med fokus på bevægelse, sundhed, motion og viden. Grenaa Idrætscenter Ydesvej Grenaa Grenaa d.9.marts

2 Baggrund og optakt Norddjurs Kommune har ca indbyggere, og i centerbyen Grenaa bor der knap indbyggere, hvilket gør det til den klart største by i kommunen - og på Djursland. I Grenaa ligger kommunens største idrætsfacilitet, Grenaa Idrætscenter, som er opført i 1981, og gennem årene efterfølgende har haft mere eller mindre planlagte knopskydninger. Grenaa Idrætscenter består i dag af 11 fodboldbaner, håndboldbaner, beachvolley, petanque, skaterrampe, rugby, to kunststofbaner, en opvisningshal, en træningshal, svømmehal med badstue, to multisale og andre klubfaciliteter. Men der er behov for at tænke nyt for at kunne modsvare brugergruppernes nye og større krav til idrætsfaciliteter. Derudover er der flere etablerede såvel som nye brugergrupper, som også efterspørger nye funktioner og nyt indhold. Grenaa Idrætscenter anslår, at der er i alt er en årlig gennemgang af ca personenheder. Svømmehallen har ca årlige gæster i den offentlige åbningstid og skoler og foreninger bidrager med ca årlige gæster. Der er behov for renovering, ny indretning og nye faciliteter for at kunne opfylde brugernes ønsker fremover, dette er blevet bekræftet på flere brugermøder og af den udvikling der pågår. Norddjurs kommune, bestyrelsen for Grenaa Idrætscenter og brugerne har derfor nu besluttet, at hal og faciliteter skal gentænkes og genudvikles. Vi har taget udgangspunkt i idéerne og planerne fra 1996 om Fremtiden bevægelseshus. Projektet var tænkt som et sted, hvor hele familien kunne komme og dyrke idræt og motion i samme tidsrum. Der er ikke andre haller i Norddjurs Kommune, der har så central beliggenhed, og hvis man valgte at ombygge en allerede eksisterende idrætshal, vil der opstå et transportproblem, da størstedelen af foreningernes medlemmer er børn og unge. En ombygning af en eksisterende idrætshal til en spring og bevægelseshal vil samtidig være en omsiggribende øvelse, som vil betyde betydelige omkostninger uden at opnå den optimale løsning. Behovsanalyse Grenaa Idrætscenter har i alt ca faste foreningskunder, ca faste skolekunder og ca. 185 faste institutionskunder (børnehaver og dagplejen) de fleste benytter GIC flere gange om ugen. Fit & Sund har yderlig ca medlemmer. GIC er dermed kommunens største idrætsfacilitet og har et utal af brugertyper. Der er fx 41 klubber / afdelinger, 2 folkeskoler, 3 ikkekommunale skoler, dagplejen og 1 børnehave. Til svømmehallen er der tilknyttet 7 klubber, 7 folkeskoler, 4 ikke-kommunale skoler og 3 fritidsklubber / SFO / ungdomsklub og dagplejere. GIC er så heldige at lægge faciliteter til fodboldcollege med bl.a. Brazil fodbold. Det udløser ca ,- kr. til Norddjurs Kommune for hver ung der flytter til Grenaa for at bo. Derudover er der mange tusind gæster og deltagere ved større sportsarrangementer, herunder Kattegat Cup og DGI landsdels- og regionale mesterskaber. Faciliteterne bruges af folkeskolen, Grenaa Gymnasium, Viden Djurs (Grenaa Handelsskole, Grenaa Tekniske skole) og Sosuskolen, børnehaver og dagplejen. Alle institutioner er beliggende indenfor en omkreds på 500 meter. Viden Djurs har en kostafdeling ved GIC med ca. 500 beboere, der ligeledes benytter GIC. Derudover er gymnastik, fodbold, cykelklubben, løberne, styrkeløfterne 2

3 og fitness udøverne de største brugergrupper lige nu. Brugergrupperne kan, hvis det tænkes rigtigt ind, støtte og udvikle hinanden, så flere kan anvende de samme faciliteter på forskellige eller de samme tidspunkter af døgnet. Hvis faciliteterne bliver multifunktionelle, opstår der en naturlig synergi, som kan forstærkes, når det ses i relation til Grenaa Idrætscenters øvrige aktiviteter. Viden Djurs har allerede nu ca. 500 elever boende i Campus på samme lokalitet som Grenaa Idrætscenter. Der er et massivt behov for flere aktivitetsmuligheder i retning af fitness og individuel motion. Elevgruppen er i alderen år og de ønsker at intensivere antallet af timer til motion og bevægelse, som også er et krav ift. ny Erhvervsuddannelsesreform. Viden Djurs har mange elever med interesse for gymnastik, og de ønsker særskilt at etablere en studieretning/college for elever med denne interesse, da de har gode erfaring med at kombinere fritidsinteresse med de faglige teoretiske fag. En aktivitet der vil rette sig imod elever fra hele landet, og de forventer at dette College vil komme til at rumme 90 elever. Den nyetablerede Brazil Football College med omkring 90 elever fra 2017 har et øget behov for anvendelse af Fitness området for individuelle træningsprogrammer. Skoler og dagtilbuddene i Norddjurs Kommune udviser også stor interesse i projektet. Såvel i Norddjurs Kommunes politikker på børne- og ungeområdet som i Norddjurs Kommunes sundhedspolitik er der et stærkt fokus på bevægelse og motorisk udvikling og -træning hos børn og unge, hvorfor projektet ligger godt i tråd med dette og kan være et bud på et godt tilbud. Der er også er stort fokus på børnenes motoriske udvikling som en af forudsætningerne for deres optimale læringsevne. Såfremt de nye faciliteter etableres vil disse som sagt ovenfor også være attraktive faciliteter, som skoler og dagtilbud kan anvende i undervisning og pædagogiske læreplaner og samtidig hermed også motivere børn og unge til fysisk aktivitet i deres fritid. Grenaa Gymnasium har en del udenlandske elever, som vil kunne gøre brug af de øgede muligheder for bevægelse, motion og det at kunne samles et sted i fritiden. Gymnasiets danske elever vil også kunne få stor gavn og glæde af projektet. Bevægelsesdelen er interessant, men det er mødestedstankegangen også, og livskvalitet har så mange muligheder at alle kan rammes på deres interesse. Gymnasterne og Teamgym Djurs drømmer om at kunne samle aktiviteterne i et nyt og moderne springcenter med løsskumsgrave, fasttrack, stortrampoliner, og nedspringsgrave - alt sammen gravet ned i gulvet, så de på forsvarlig vis kan træne elitegymnastik og på sigt være med til at bidrage med landsholdsgymnaster til de danske teamgym landshold. Gymnasterne og deres familier, der kommer fra et stort opland, får mulighed for at kunne mødes i de lækre fælles faciliteter i Østfacaden, der ligges op til at skulle indgå i denne udbygning af GIC. I Østfacaden er udfordringen at skabe faciliteter, der kan anvendes multifunktionelt, så det er muligt at tilbyde aktiviteter for så mange som muligt samtidig med at det er økonomisk rentabelt og derudover skabe et levende møde- og samlingssted. Det at ny- og samtænke funktioner, så det giver mening i forhold til indhold, funktion og økonomi, bliver i sagens natur selve udfordringen. Det ligger ikke helt fast hvilke nye brugergrupper, som skal bruge hvilke faciliteter, men det vil være oplagt at inddrage og tilbyde noget i relation til e-sport, parkour, cross-fit, klatrere, MTB erne, elite gymnaster, de uorganiserede løbere, dans, stavganggængerne og naturligvis inddrage uddannelsesinstitutionerne i højere grad end hidtil. 3

4 Undersøgelser af børn og unges motions- og idrætsvaner viser, at børn, som starter med at lave idræt i førskolealderen, får et mere vedvarende forhold til fysisk aktivitet. Det har i de senere år vist sig vanskeligt at fastholde børnene i idrætsforeningerne. Udvikling af attraktive og tidssvarende faciliteter til børn kan være et middel til at motivere inaktive unge til at ville udfolde sig fysisk og udvikle deres motoriske færdigheder. En springhal i GIC, der lever op til standarden for gymnaster fra hele Norddjurs Kommune, er vigtig og nødvendig, hvis vi skal kunne fastholde TeamGym Djurs medlemmer i GIC og i Norddjurs kommune, så de ikke på få år siver til eliteklubberne i særligt Aarhus og Viborg men også Randers. Det vil kræve de samme gode faciliteter i vores spring- og bevægelseshal, så TeamGym Djurs kan bruges som løftestang for tilgang af gymnaster til alle gymnastikforeninger på Djursland: - Gymnastikforeninger i lokalområdet får mulighed for at lave sjove gymnastikture til springhallen i GIC og kan derved øge interessen for gymnastik = tilgang/fastholdelse af gymnaster i klubberne på hele Djursland og derved bidrage til øget aktivitet i andre halfaciliteter i Norddjurs Kommune. Dette kan bl.a. ses fra lignende faciliteter i Aarhus. - Skolereformen vil give spændende muligheder for at lave samarbejde mellem skolerne. - Der kan f.eks. arrangeres Fælles springdag på tværs af gymnastikklubberne på Djursland - Med en placering i forbindelse med GIC åbnes der for muligheden for at kunne udbyde sportscollegelinjer for uddannelsesinstitutionerne og campus Formål og indhold Formålet med projektet er at gentænke GIC s østfacade, udvide og gøre den til indgangsparti og samlingssted og derudover at lave en spring- og bevægelseshal med et rytmedæk, som vil kunne tilgodese idræts- og aktivitetsmuligheder for knap halvdelen af Norddjurs Kommunes indbyggere. Med idrætscenterets beliggenhed tæt på byen vil det med de nye faciliteter også kunne være rammen om mere uorganiserede bevægelsesaktiviteter. Der er i dag kun få faciliteter i Norddjurs Kommune, der er tilpasset de nutidige og moderne idrætsvaner og behov, som der stilles fra både de uorganiserede og de organiserede idrætsudøvere. Projektets vision tager udgangspunkt i de oprindelige planer for Fremtidens Bevægelseshus fra 1996 men vi tilpasser dem en moderne kontekst ved at åbne op for mange forskellige former for aktiviteter i det nye, inviterende og smukke indgangsparti, som kommer til at rumme et åbent, transparent og imødekommende samlingssted. Konkret vil der være tale om en gentænkning af idrætscentrets indretning og m2 i form af en renovering- og udbygning af østfacaden til et indgangsparti og samlingssted på i alt ca m2. Ved at bruge indskudte dæk, vil der blive 3 etager, stuen, 1. og 2. sal. Den nuværende størrelse er 620 m2., hvilket giver ca. 800 til m2 udbygning med indgang, foyer, trappe og elevator, nyt ekstra handicaptoiletområde, samlingsrum til hygge og småsnak for alle brugerne, fitness område, lokaler til kampsport, cross-fit lokale, små klatrevægge og tumlepladser til de mindre børn, fællesklub- og møderum, depoter, lokale til 4

5 styrkeløft og udvendig klatre- og rappellevæg (12 m.) samt mulighed for etablering af 2 stk. kombinerede Squash og mini fodboldbaner. Vi vil med opførelsen af spring- og bevægelseshallen, rytme og motorik-området og de nye multilokaler i Østfacaden, skabe nogle unikke idrætsfaciliteter, hvor kommunens dygtige og ambitiøse foreninger (elite og bredde) kan dyrke deres idræt, og hvor faciliteterne skaber rammerne for, at kommunens daginstitutioner, skoler og gymnasier kan give børn og unge den fornødne motoriske træning i inspirerende, trygge og sikre rammer - med de åbenlyse fordele der ligger i dette. Involvering og lokal forankring For at finde frem til konkrete behov for brugergrupperne og funktionaliteten i det nye projekt, har der været afholdt to brugermøder, hvor brugerne har givet udtryk for deres ønsker i forbindelse med renoveringen og tilbygningerne. Grenaa Idrætscenter er en vigtig del af lokalområdet, og det vil skabe en stor dynamik mellem vores dagbrugere, privat- og folkeskoler, gymnasier, Sosuskole, børnehaver, dagplejere, pensionistmotion, fitness, og så vores aftenbrugere som hovedsagligt er foreningslivet, men det kan tænkes udvidet til andre interesserede. Her tænkes især på muligheden for at sælge baner/faciliteter til folk, der ikke er organiseret i en klub. Der er også mulighed at booke squash- og minifodboldbaner, badmintonbaner, åbne for uorganiseret brug af bevægelseshallen eller booke tid til indendørsfodbold m.v.. Der bliver etableret et fast brugerråd, som skal rådgive GIC s bestyrelse på følgende områder: 1. Udnyttelsesgraden af GIC s faciliteter. 2. Opstart af nye aktiviteter, herunder GIC s idrætsassistenters rolle 3. Samarbejde mellem foreninger og institutioner. 4. De løbende drøftelser med ungdomsuddannelserne for at optimerer skolernes brug af faciliteterne på Grenaa Idrætscenter. 5. Samarbejde med ungdomsuddannelserne for at markedsføre nye collegetilbud til kommende elever. 6. Drøftelser og samarbejde med at afsætte faste tider til aktiviteter for handicappede børn og unge i de forskellige faciliteter. Forventede resultater Projektet vil give endnu flere mulighed for at få prøvet flere forskellige idrætter og motionstyper, og de vil herved have en ekstra god mulighed for at vælge lige den form for idræt eller motion, som den enkelte føler sig godt tilpas med. Der vil blive skabt endnu mere liv på idrætscentret som helhed, da projektet frigiver mere plads til andre aktiviteter. Etableringen af et fælles klubrum vil give en større social forståelse for hinandens aktiviteter og styrke samarbejdet brugerne imellem. Der vil være følgende fordele ved etableringen af det nye indgangsparti og samlingssted: Lave en fremtidssikret og bæredygtig facilitetsløsning i kommunens største by Lave et inspirerende samlingssted for idrætsudøvere og pårørende/tilskuere Skabe en bedre infrastruktur på hele området med GIC som omdrejningspunkt Skabe en fleksibel udnyttelse af rummene og muliggøre flere former for bevægelse, idræt og motion foruden socialt samvær og hygge. 5

6 Der vil være følgende fordele og muligheder ved opførelsen af spring- og rytmehal og motorikfaciliteter i Østfacaden, hvor redskaberne står i faste opstillinger: Indbydende moderne gymnastikfaciliteter som opfordrer til mere bevægelse og motion Grundlæggende motorisk træning til de mindste børn og udvidet motorik, balance og koordineringstræning til de ældre børn Muliggøre en fremtidssikret konkurrencesatsning gennem nye og tidssvarende faciliteter Giver mulighed for optimal udnyttelse af haltid pga. omfordeling og fleksibilitet Nye aktivitetstilbud bliver muliggjort og nye målgrupper inddraget Forpligtende samarbejde med uddannelsesinstitutioner og Norddjurs Kommune om den borgerrettede folkesundhed En kombination af stortrampoliner nedgravet i gulvet og med bungy-systemer med seler, der giver helt nye muligheder for at dyrke motion for og med kommunens handicappede. Et springcenter i GIC er den bedste placering set i forhold til offentlig transport, beliggenheden tæt på uddannelsesinstitutionerne og muligheden for at gymnasternes forældre kan dyrke motion mens børnene er til træning i stedet for blot at blive chauffører. Tidsplan Byggestart renovering og ombygning af Østfacaden Grenaa Idrætscenter medio marts 2017, del færdiggørelse 1.sal 31.august 2017, resterende færdiggørelse 30.september Byggestart Spring- og bevægelseshal 18.august 2017, afsluttet d.16.februar Bæredygtighed Projektet tilstræber en høj grad af bæredygtighed i forhold til byggeriet, anvendelsesmuligheder og i den efterfølgende drift. Derfor bliver der lagt vægt på arkitektonisk kvalitet i udtryk, gedigne materialer, fleksibilitet i funktioner, tilgængelighed, og miljømæssige hensyn. Der arbejdes med robuste materialer, der inviterer til aktivitet og som samtidig minimerer driftsomkostningerne. Byggeriet lever som minimum op til 2020-bygningsreglementet, og der anvendes miljøvenlige materialer uden emission af skadelige stoffer og med en høj genanvendelighed. Økonomisk bæredygtighed er endvidere et centralt område, da vi ikke ønsker at skabe nye faciliteter, som er en udgift og/eller som står tomme. Samarbejdspartnere og interessenter i projektet Grenaa Idrætscenters mange foreninger er i sagens natur tætte samarbejdspartnere, men derudover er Norddjurs Kommune, Grenaa by og alle nuværende og kommende brugere vigtige interessenter, som vi vil inddrage og lytte endnu mere til i den kommende proces. Særligt fremhæves skal dog: Viden Djurs, Norddjurs Kommune og Grenaa Gymnasium i forhold til det samlede projekt og TeamGym Djurs i forhold til springhallen, da de kan byde ind med mange brugere og stor ekspertise og indsigt i at lave den rigtige løsning. 6

7 BUDGET Budgetoverslag Beløb i kr. GIC Østfacade og renovering Springhal Totalrådgiverhonorar Uforudsete udgifter I alt ekskl. moms FINANSIERING Finansiering Beløb i kr. Egen finansiering, indsamling og aktiviteter Norddjurs Kommune (tilsagn om midler til Østfacaden) Norddjurs Kommune (søges til springhal og sammenbygning) Lokale- og Anlægsfonden (tæt dialog forventet min. 20 % af anlægssum) Søges hos andre relevante fonde I alt midler ekskl. moms DRIFTSBUDGET Forventede årlige driftsudgifter for den nye bygningsmasse og de renoverede faciliteter: Den renoverede og udbyggede østfacade: ,- kr. ex moms. Springhal med rytmesal: ,- kr. ex moms. Forventede årlige driftsindtægter for den nye bygningsmasse og de renoverede faciliteter: Nye netto driftsindtægter ex moms i alt: kr. ex. moms Samlet resultat: kr. i overskud/år. Ansøger Ansøger: Kontaktperson: DSI Grenaa Idrætscenter Valdemar Haumand Ydesvej 2 Centerleder 8500 Grenaa Mail: vh@grenaa-ic.dk CVR: Telefon:

8 BILAG 1: Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget støtter en sammenkædning af de to projekter i forventning om at Lokale- og Anlægsfonden er positive overfor ansøgningen. Udvalget ønsker samtidig at GIC anmodes om, i samarbejde med forvaltningen, at udarbejde en businesscase om udvidelse med en springhal som led i en samlet plan for GIC's udvikling. Der skal indgå en konkret vurdering af nuværende og evt. fremtidige brugeres behov med fokus på mulige uforløste potentialer i relation til bl.a. områdets uddannelsesinstitutioner, omorganisering inden for eksisterende rammer, rentabilitet og konkurrenceforhold, herunder samarbejdet med øvrige halfaciliteter. Kultur- og udviklingsudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at overførte uforbrugte anlægsmidler ikke tilbageføres til kassen. Mail af 22. november 2015 fra Centerleder Valdemar Haumand med yderligere oplysninger til sagen blev sendt til kultur- og udviklingsudvalget inden mødet og vedlægges protokollen. Beslutning i Økonomiudvalget den Økonomiudvalget tiltrådte at overførte og uforbrugte anlægsmidler ikke tilbageføres kassen. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. BILAG 2: Det har i årevis været klart, at den fysiske sundhedstilstand blandt børn og unge er blevet forringet. Inaktivitet, overvægt og fedme er de største syndere, men den manglende fysiske aktivitet og en hverdag, hvor børn bliver pakket ind i vat, har betydet, at mange børns motoriske udvikling ikke er alderssvarende. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 31,4 % af førskolebørn har anmærkninger til deres motorik, og hvert 10. barn har direkte motoriske vanskeligheder. Derudover har den motoriske udvikling påvirkning på barnets sociale relationer og psykiske velbefindende. Børn med motoriske problemer er ofte uden for fællesskabet, fordi de ikke vil være med i de fysiske lege. Det giver dårlig selvtillid og dårlig trivsel, og det er negativt for læringen. Når vi ved, hvor meget motorisk træning betyder for læse-, skrive- og regnefærdigheder og for børnenes trivsel har det offentlige, foreningslivet, daginstitutioner og skoler en forpligtelse til at udvikle nye aktiviteter og rammer, der kan modvirke denne tendens. Et stort svensk projekt viser, at motorisk træning gør børn dygtigere i skolen at børn gør store fremskridt inden for matematik, læsning, skrivning og stavning, når de får motorisk træning. Samtidig viser undersøgelsen, at ordinær idrætsundervisning i skolen ikke ændrer børnenes motoriske status, da boldspil er kommet til at dominere idrætsundervisningen på bekostning redskabsgymnastik og fritstående bevægelsesprogrammer. Hvis man skal træne og automatisere 8

9 grovmotoriske bevægelser som at rulle, åle sig, krybe, klatre, hoppe, springe og balancere, så er man nødt til at bruge redskabsgymnastik, dans og fritstående øvelser. Gode motoriske færdigheder kan samtidig være med til at mindske antallet af faldulykker blandt de små. Hvert år kommer ca børn under 9 år på skadestuen, fordi de er faldet og er kommet til skade. Men børn skal ikke pakkes ind i vat, de skal ud og bevæge sig. Erfaringen er, at hvis børn er gode til at klatre, balancere, hoppe, kaste og gribe, så har de også bedre værktøjer til at undgå de alvorlige ulykker i deres hverdag. Derfor laver Børneulykkesfonden og DGI hvert år en bevægelsesuge med navnet Hej skal vi lege, for børnehaver, dagplejer og vuggestuer en event, hvor mere end 650 djurslandske børn fra daginstitutionerne deltog i fx BILAG 3: Skitsetegninger er vedlagt som separat fil. BILAG 4: Beskrivelse af drift- og vedligehold af bygningsmassen i DSI GIC projekter Generelt. Ifølge vedtægterne for DSI Grenaa Idrætscenter (DSI GIC) ejere DSI GIC ikke bygninger, DSI GIC overdrager efter opførsel og afskrivningstid bygningerne til Norddjurs kommune. Drift- og vedligehold for den nye bygningsmasse opdeles som beskrevet i eksisterende driftsaftale mellem Norddjurs kommune og DSI GIC. Al udvendig vedligeholdelse og vedligeholdelse af tekniske anlæg henhører under Norddjurs kommunes forpligtelser. Al indvendig vedligeholdelse henhører under DSI GIC forpligtelser. Renovering af faciliteterne er en kommunal opgave, vedligehold er som beskrevet ovenfor. DSI GIC forventer ikke yderligere driftsbidrag fra Norddjurs Kommune i forbindelse med etableringen af den nye bygningsmasse som beskrevet i businesscasen. Der tages forbehold for eventuelle konsekvenser og ændringer af beskrivelsen for DSI GIC driftsbetingelser, som en følge af analysen på fritidsområdet. Disse ændringer kan være positive eller negative forhold for de økonomiske forudsætninger og vilkår som DSI GIC s nuværende indtægtsgrundlag er basseret på. Ved en evt. medfinansiering af etableringsudgifterne, kan det ikke forventes at DSI GIC vil kunne afholde hele beløbet af de nye driftsudgifter, samtidigt med en evt. medfinansiering af etableringsomkostningerne. Driftsudgifter til indvendigt vedligehold, rengøring, el, vand og varme, skal stort set kunne dækkes ind ved ny udlejning af de nye såvel som eksisterende faciliteter, nye aktiviteter og yderlig salg af ydelser for andre. Reklamesalg af opslag på info- og reklameskærme. Aktiviteter som f.eks. søndagsfræs i dele af springhallen, klassearrangementer for folkeskolerne evt. gennem general aftale med skoleforvaltningen, lig med SG hallerne i Svendborg. 9

10 Forventede årlige driftsudgifter for den nye bygningsmasse og de renoverede faciliteter: Den renoverede og udbyggede østfacade: ,- kr. ex moms. Springhal med rytmesal: ,- kr. ex moms. Forventede årlige driftsindtægter for den nye bygningsmasse og de renoverede faciliteter: Nye netto driftsindtægter ex moms i alt: kr. ex. moms Øvrige afklaringer: Hvordan kan DSI GIC ansøge diverse fonde vedr. støtte til projekterne, når det er beskrevet i DSI GICs vedtægter 3. at Institutionen ikke ejer aktiver. Alle aktiver, herunder aktiver i lokaler m.v., ejes af Norddjurs Kommune, bortset fra driftsmateriel, der ejes af institutionen. Og hvorledes skal grundlaget for en evt. DSI GIC medfinansiering beskrives og evt. besluttes, for at det vil være muligt, set i forhold til en låneoptagelse ved fonde eller realkreditinstitutioner.? Øvrige bemærkninger: Der skal ansøges dispensation for lokalplanen ved placering af Springhal. Det skal undersøges om der også skal søges dispensation for byggehøjde ved renovering og udbygning af Stadion bygningen. Det skal også bemærkes: At projekterne ikke er færdigprojekteret, det er skitseforslag og det endelige resultat er endnu ikke kendt. At projekterne er forslag og ønsker fra flere interessantere, og de endelige beslutninger om udformninger endnu ikke er fastlagt. Så der er plads, tid og lejlighed til at fonde, kommunen, arkitekter, ingeniører sammen med vores og fremtidens bruger og DSI Grenaa Idrætscenter at forme og færdig udvikle projekterne. Driftsbudget også vedlagt som separat fil. BILAG 5: Støtteerklæringer er vedlagt som separat fil fra: Viden Djurs Grenaa Gymnasium Sosuskolen Randers, Grenaa afd. Norddjurs Kommunes skoleafdeling Fit & Sund Grenaa Grenaa IF Fodbold Grenaa IF Gymnastik TeamGym Djurs Grenaa Motions Løbe Klub Grenaa Cykle Club Grenaa Karate Klub BTK Grenaa Mail udsendt til foreninger, lejere og institutioner med henblik på tilkendegivelser til projektet. 10