Erhvervslivets tilfredshed med Service og Myndighedsbehandling i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervslivets tilfredshed med Service og Myndighedsbehandling i Københavns Kommune"

Transkript

1 Erhvervslivets tilfredshed med Service og Myndighedsbehandling i Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen, april 2012

2 ISBN April 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks København V Rapporten er udarbejdet af MEGAFON i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Ressourcer/Effektmåling. Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer

3 Indhold 1. Baggrund og formål med undersøgelsen Om undersøgelsens gennemførelse Målgruppe Indsamlingsmetode Stikprøvestørrelse Stratificering og vægtning af datamaterialet Undersøgelsens resultater Opsummering / Mulige indsatsområder Kommentering af resultater... 16

4 1. Baggrund og formål med undersøgelsen Københavns Kommune har besluttet at styrke indsatsen i forhold til erhvervslivet, og vækst var et gennemgående tema i det indgåede budgetforlig for Det er således politisk besluttet, at den generelle tilfredshed med myndighedsbehandlingen skal stige med 10% i 2012 med forventning om yderligere stigning de efterfølgende år. Dette skal bl.a. ske ved, at Københavns Kommune ændrer adfærd over for erhvervslivet ved at udvikle en servicekultur frem for en myndighedskultur overfor virksomhederne. For at skabe en bedre og mere effektiv service overfor erhvervslivet, er man bl.a. blevet enige om at etablere Københavns Erhvervsservice, der sikrer virksomheder én indgang til kommunen. Derudover er man blevet enige om at implementere en række servicemål for myndighedsbehandlingen på erhvervsområdet allerede fra 1. april 2012, der skal sikre en øget kundetilfredshed blandt virksomheder i København. Disse er bl.a.: Lette sager skal max tage 1 uge, mere komplicerede sager max 4 uger, målt fra den dag virksomheden indsender en fyldestgørende ansøgning. I sager, som er for komplicerede til at falde inden for dette servicemål, skal virksomheden senest en uge efter ansøgning have en dato for afsluttet sagsbehandling. For andre sagstyper end byggesager fremlægger Teknik- og Miljøudvalget et forslag til sagsbehandlingstider inden udgangen af Track and trace, der gør det muligt for en virksomhed digitalt at få et overblik over hvor ens sag er henne. Øget digitalisering af sagsbehandlingen. Mulighed for at få én kontaktperson ved større og/eller mere komplekse sager. Øget brug af stjernemøder. Sagsbehandlingstiden er reduceret med 10 pct. ved udgangen af 2012 med forventning om yderligere reduktioner i de efterfølgende år. Erhvervslivets tilfredshed er forbedret med 10 pct. i 2012 med forventning om yderligere stigning i de efterfølgende år. Afslag skal så vidt muligt altid følges op med et bud på, hvordan virksomheden kan komme videre ad anden vej. 1

5 På baggrund af ovenstående ønsker Københavns Kommune i første omgang gennemført en baselinemåling, der viser den nuværende tilfredshed med myndighedsbehandlingen inden for en række servicemål/indikatorer før ovenstående servicemål implementeres. Baselinemålingen følges op af en tilfredshedsmåling ultimo 2012 efter implementeringen af ovenstående servicemål har fundet sted og eksisteret i lidt tid. Derudover er formålet med undersøgelserne løbende at afdække, hvilke servicemål/indikatorer, der er vigtigst for det Københavnske erhvervsliv, således at der ud fra vigtighedsresultaterne sammenholdt med tilfredshedsresultaterne inden for de enkelte servicemål/indikatorer kan udledes inden for hvilke områder, at der evt. skal gøres en ekstra indsats. 2. Om undersøgelsens gennemførelse Denne tekstrapport har til formål at opsummere de mest centrale resultater i MEGAFONs kvantitative undersøgelse for Københavns Kommune/Teknik- og Miljøforvaltningen gennemført i perioden d. 23. februar til 8. marts Denne tekstrapport omhandler kun resultaterne af baselinemålingen Målgruppe Målgruppen for undersøgelsen er efter aftale med Københavns Kommune fastsat til at være private virksomheder beliggende i kommunen. Efter aftale er der gennemført interview med private virksomheder tilhørende følgende brancher: 1. Fremstillingsvirksomhed (Industri) 2. Transport og godshåndtering (Transport) 3. Liberale, Videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 4. Rådgivende ingeniører 5. Detailhandel 6. Bygge- og anlægsvirksomhed 7. Information og kommunikation 8. Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 9. Fast ejendom 10. Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 11. Kultur, forlystelser og sport Rådgivende ingeniører hører egentlig under branchen Liberale, Videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, men efter ønske fra Københavns Kommune er Rådgivende ingeniører trukket ud af denne branche og anses som en branche for sig selv i undersøgelsen. Opdelingen sker ud fra et ønske fra Københavns Kommunes side om efterfølgende at kunne skabe en korrelation til DI s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2011, hvori medlemsbrancherne Industri, Transport og Rådgivende ingeniører indgår. 2

6 2.2. Indsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført som en telefonundersøgelse kombineret med muligheden for virksomhederne for at besvare spørgeskemaet via internettet. Alle virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen er forsøgt interviewet telefonisk for at sikre en stor og nøjagtig spredning indenfor målgruppen. Dette er medvirkende til at sikre den bedst mulige datasikkerhed og dermed en høj kvalitet i undersøgelsen. Idet spørgeskemaet er relativt langt sammenholdt med, at der er tale om en erhvervsundersøgelse, hvor respondenterne forstyrres i deres arbejde, er respondenter, der ikke har haft tiden/lysten til at at deltage i et telefoninterview, blevet tilbudt at besvare undersøgelsen via internettet. Hermed har det også været muligt at få travle respondenter med i undersøgelsen, hvorved der sikres en endnu mere nøjagtig spredning indenfor målgruppen. Dette er medvirkende til at sikre en højere kvalitet i undersøgelsen Stikprøvestørrelse Der er i alt gennemført 562 interview. Af disse er 531 interviewet gennemført telefonisk og 31 gennemført via internettet. Efter aftale med Københavns Kommune er der gennemført min. 50 interview i hver branche. BRANCHE ANTAL INTERVIEW Fremstillingsvirksomhed 52 Transport og godshåndtering 53 Liberale, Videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 50 Rådgivende ingeniører 51 Detailhandel 51 Bygge- og anlægsvirksomhed 50 Information og kommunikation 50 Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 51 Fast ejendom 51 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 52 Kultur, forlystelser og sport 51 3

7 2.4. Stratificering og vægtning af datamaterialet STRATIFICERING: Materialet er stratificeret efter branche og antal ansatte. Den ønskede fordeling for disse variable er baseret på Krak Markedsdata, 1. kvartal Den ønskede og opnåede fordeling indenfor branche og antal ansatte fremgår af nedenstående tolv stratificeringstabeller for branche og antal ansatte: Tabel D. Branche fordeling Københavns Kommune (Overordnet branchestratificering) 562 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % Fremstillingsvirksomhed (Industri) 50 9% 52 9% Transport og godshåndtering (Transport) 50 9% 53 9% Liberale, Videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (ekskl. Rådgivende ingeniører) 50 9% 50 9% Rådgivende ingeniører 50 9% 51 9% Detailhandel 50 9% 51 9% Bygge- og anlægsvirksomhed 50 9% 50 9% Information og kommunikation 50 9% 50 9% Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 50 9% 51 9% Fast ejendom 50 9% 51 9% Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 50 9% 52 9% Kultur, forlystelser og sport 50 9% 51 9% Total % % 4

8 De nedenstående 11 tabeller (E1 E11) viser stratificeringen inden for de enkelte brancher i forhold til antal ansatte for at gøre dem så repræsentative som muligt. Efter aftale mellem Københavns Kommune og MEGAFON, er virksomheder med 0 ansatte udeladt af undersøgelsen: Tabel E1. Antal ansatte - Fremstillingsvirksomhed (Industri) 52 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % % 19 37% % 12 23% % 10 19% % 3 6% % 3 6% 50 og derover 5 10% 5 10% Total % % Tabel E2. Antal ansatte - Transport og godshåndtering (Transport) 53 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % % 18 34% % 13 25% % 6 11% % 3 6% % 3 6% 50 og derover 10 20% 10 19% Total % % Tabel E3. Antal ansatte - Liberale, Videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 50 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % % 21 42% % 12 24% % 7 14% % 3 6% % 4 8% 50 og derover 3 6% 3 6% Total % % 5

9 Tabel E4. Antal ansatte - Rådgivende ingeniører 51 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % % 17 33% % 10 20% % 4 8% % 4 8% % 5 10% 50 og derover 5 10% 3 6% Total % % Tabel E5. Antal ansatte - Detailhandel 51 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % % 17 33% % 11 22% % 7 14% % 3 6% % 4 8% 50 og derover 10 20% 9 18% Total % % Tabel E6. Antal ansatte - Bygge- og anlægsvirksomhed 50 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % % 19 38% % 14 28% % 7 14% % 5 10% % 3 6% 50 og derover 1 2% 2 4% Total % % Tabel E7. Antal ansatte - Information og kommunikation 50 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % % 15 30% % 14 28% % 7 14% % 5 10% % 4 8% 50 og derover 4 8% 5 10% Total % % 6

10 Tabel E8. Antal ansatte - Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 51 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % % 16 31% % 9 18% % 7 14% % 4 8% % 3 6% 50 og derover 12 24% 12 24% Total % % Tabel E9. Antal ansatte - Fast ejendom 51 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % % 24 47% % 9 18% % 3 6% % 5 10% % 2 4% 50 og derover 7 14% 8 16% Total % % Tabel E10. Antal ansatte - Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 52 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % % 20 38% % 12 23% % 8 15% % 5 10% % 2 4% 50 og derover 5 10% 5 10% Total % % Tabel E11. Antal ansatte - Kultur, forlystelser og sport 51 respondenter Ønsket fordeling Opnået fordeling n % n % % 19 37% % 12 24% % 6 12% % 4 8% % 3 6% 50 og derover 10 20% 7 14% Total % % 7

11 VÆGTNING: Materialet er efterfølgende blevet vægtet efter branche i forhold til den aktuelle fordeling af antal virksomheder i København inden for de brancher, der har indgået i undersøgelsen, således at det samlede materialer fremstår så repræsentativt som muligt. (kilde: Kraks virksomhedsregister). Materialets fordeling før og efter vægtningen fremgår af nedenstående tabel: Vægtningstabel for branche for totaler: Tabel F. Branchefordeling Københavns kommune 562 respondenter Uvægtede data Vægtede data n % n % Fremstillingsvirksomhed (Industri) 52 9% 24 4% Transport og godshåndtering (Transport) 53 9% 23 4% Liberale, Videnskabelige og tekniske 50 9% % tjenesteydelser Rådgivende ingeniører 51 9% 15 3% Detailhandel 51 9% % Bygge- og anlægsvirksomhed 50 9% 33 6% Information og kommunikation 50 9% 66 12% Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 51 9% 27 5% Fast ejendom 51 9% 56 10% Overnatningsfaciliteter og 52 9% 80 14% restaurationsvirksomhed Kultur, forlystelser og sport 51 9% 17 3% Total % % 8

12 3. Undersøgelsens resultater Afsnit 3.1. indeholder en kort opsummering af undersøgelsens mest centrale resultater, herunder konklusioner og mulige indsatsområder I afsnit 3.2. kommenteres resultaterne af de enkelte tilfredshedsspørgsmål på et overordnet niveau. Dvs. ud fra det totale vægtede gennemsnit for alle 11 brancher samlet set. I kommenteringen af de enkelte tilfredshedsspørgsmål er resultaterne nedbrudt på relevante baggrundsvariable, såfremt der er fundet interessante findings/tendenser. I kommenteringen er resultaterne af tilfredshedsspørgsmålene endvidere sammenholdt med resultaterne af de dertilhørende vigtighedsspørgsmål. Dette for at fastslå, hvorvidt tilfredsheden er højere eller lavere end vigtigheden inden for de enkelte områder og derved om der er tale om et muligt fremtidigt indsatsområde. Kommenterede resultater i nærværende tekstrapport er de samlede vægtede resultater for alle brancher samlet set. Steder, hvor resultater er kommenteret på brancheniveau, er det dog de uvægtede resultater for de enkelte brancher, der er kommenteret (Se evt. afsnit 2.4 om vægtning). Resultaterne i undersøgelsen er kommenteret inden for et 95% signifikansniveau. Dette betyder, at usikkerheden på et måleresultat (et målepunkt, eller et kvalitetstal) kan angives ved et usikkerhedsinterval (konfidensinterval), dvs. et interval, der med en sikkerhed på 95% indeholder populationsværdien. Den gennemsnitlige score, der kommenteres i tekstrapporten samt fremgår af figurer er beregnet som gennemsnitet af svarenes fordeling. På en pointskala fra 5 til 1, vægtes svarene som følger: 1. svarkategori (meget tilfreds/i meget høj grad) vægtes med 5 points 2. svarkategori (tilfreds/i høj grad) vægtes med 4 points 3. svarkategori (hverken tilfreds eller utilfreds/i nogen grad) vægtes med 3 points 4. svarkategori (utilfreds/i mindre grad) vægtes med 2 points 5. svarkategori (Meget utilfreds/slet ikke) vægtes med 1 points. Ved ikke -besvarelser indgår ikke i beregningen af gennemsnit. (Note: I kommenteringen kan der være +/- 1% til forskel i sammenlægningen af resultater i forhold til tal, der står i parentes, hvilket skyldes afrundninger. Således kan f.eks. 10% have svaret i høj grad og 10% i meget høj grad, men i sammenlægningen af disse er resultatet 21% grundet, at tallene i parentes enten er rundet op eller ned) 9

13 Vedr. Ved ikke besvarelser i undersøgelsen Det har været muligt for respondenterne at svare Ved ikke på spørgsmål i undersøgelsen, og for flere af spørgsmålene ses en høj andel af Ved ikke besvarelser. Dette skyldes, at der er spurgt ind til nogle helt specifikke områder, som en del respondenter enten har haft et så lille kendskab til, ikke har benyttet sig af eller lignende. Således har de ikke haft forudsætningerne for at tage stilling til spørgsmålene. Inden de enkelte holdningssspørgsmål havde det været muligt at stille screeningsspørgsmål, hvor respondenter uden forudsætninger for at kunne svare på de enkelte holdningsspørgsmål blev screenet fra. Dette ville dog ikke have gjort andelen (samplen), der har svaret meningsfyldt på de enkelte holdningsspørgsmål større. Og da nærværende erhvervsundersøgelse i forvejen er relativ lang blev Københavns Kommune og MEGAFON enige om at gennemføre undersøgelsen uden screeningsspørgsmål. MEGAFON har valgt at udelade Ved ikke besvarelserne i kommenteringen af resultaterne. Ved at udelade respondenter, der har svaret Ved ikke af analysen opnås et mere reelt billede af erhvervslivets faktiske tilfredshed/utilfredshed med de enkelte områder, idet respondenter, der ikke har haft forudsætningerne for at tage stilling til de enkelte områder ikke har indflydelse på resultaterne. Rent matematisk svarer en udeladelse af Ved ikke besvarelser til antagelsen om, at respondenter, der svarer Ved ikke i gennemsnit vil svare det samme, som de respondenter, der har taget stilling til de enkelte spørgsmål. MEGAFON vurderer denne antagelse som den bedste løsning frem for f.eks. at antage, at respondenter, der svarer Ved ikke har en mere positiv (eller mere negativ) opfattelse end respondenter, der har taget stilling til de enkelte spørgsmål. I kommenteringen er vigtighedsspørgsmålet sammenholdt med det tilsvarende holdningsspørgsmål. Her er Ved ikke besvarelser ligeledes udeladt af analysen af samme årsager som ovenfor nævnt. For flere spørgsmål er der en væsentlig større andel, der har taget stilling til vigtighedsspørgsmål end det tilsvarende holdningsspørgsmål. Udeladelsen af Ved ikke besvarelser af analysen betyder derfor, at resultaterne af vigtighedsspørgsmålene er baseret på en større sample end i holdningsspørgsmålene. Det er ikke atypisk, at respondenter ikke kan tage stilling til et holdningsspørgsmål, fordi de ikke har forudsætningerne herfor, men alligevel har forudsætningerne for at tage stilling til vigtigheden af det adspurgte serviceområde. F.eks. er der nogle respondenter, der ikke kan svare på i hvilken grad de oplever, at Københavns Kommune har en kompetent og hurtig sagsbehandling inden for miljøområdet, da de ikke har været i kontakt med Københavns Kommune i denne forbindelse. Alligevel mener de, at det er vigtigt, at kommunen har en hurtig og kompetent sagsbehandling inden for miljøområdet, da der kan være andre afdelinger eller personer i virksomheder, der er i kontakt med Københavns Kommune inden for dette område. MEGAFON har valgt at medtage disse respondenter i den efterfølgende kommentering af vigtigheden, da alle har haft muligheden for at svare Ved ikke i vigtighedsspørgsmålene, såfremt de ikke har følt sig i stand til at besvare spørgsmålet. Og netop fordi de har følt sig i stand til/har haft forudsætningerne for at tage stilling til disse spørgsmål, så er det også vigtigt, at deres mening medtages. 10

14 3.1. Opsummering / Mulige indsatsområder Kun 44% af virksomheder er på nuværende tidspunkt overordnet set tilfredse/meget tilfredse med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet. Omvendt angiver næsten hver tredje virksomhed (30%), at de er utilfredse/meget utilfredse med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet. At under halvdelen af virksomhederne er tilfredse/meget tilfredse med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet må anses som mindre tilfredsstillende. Det vurderes derfor meget realistisk, at Københavns Kommune med deres planlagte servicetiltag kan opfylde deres egen målsætning om at øge den overordnede tilfredshed med 10% inden udgangen af 2012 samt at øge tilfredshedsandelen yderligere i de kommende år. Som det fremgår af afsnit 3.2 så er det for stort set alle undersøgte områder i undersøgelsen gældende, at der er en sammenhæng mellem tilfredsheden med (oplevelsen af) det enkelte område og den overordnede tilfredshed med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet. Således vil forbedringer inden for stort set alle områder føre til en øget overordnet tilfredshed med Københavns Kommunes service og indsats. MEGAFON anbefaler dog ikke at Københavns Kommune tager munden for fuld og forsøger at sprede indsatsen/forbedre alle områder samtidig. Hvis man forsøger at forbedre mange områder samtidig med en begrænset mængde ressourcer så ses ofte, at indsatsen inden for de enkelte områder bliver langsommelig og lille. Ved at skyde med spredehagl risikeres derfor også, at den afsmittende effekt på den overordnede tilfredshed med Københavns Kommune bliver derefter. I stedet bør Københavns Kommune opdele indsatsen i etaper, hvor der i hver etape fokuseres på enkelte udvalgte områder. Ved at fokusere på enkelte områder ad gangen er der mulighed for at afsætte flere ressourcer til disse og derved også opnå en hurtigere og større effekt inden for de enkelte områder. Idet der ses en sammenhæng mellem de enkelte områder og den overordnede tilfredshed, så burde dette have en positiv afsmittende effekt på den overordnede tilfredshed. I udvælgelsen af de indsatsområder, som Københavns Kommune i første omgang bør fokusere på, foreslår MEGAFON at udvælge områder, hvor tilfredsheden/oplevelsen er mindre tilfredsstillende samtidig med, at virksomhederne i høj grad anser områdene som vigtige. Som det fremgår i gennemgangen af de enkelte områder (spørgsmål) i afsnit 3.2, så er der områder, der opnår en lavere tilfredshed (ringere oplevelse) end andre. Nedenstående figur viser den gennemsnitlige score, som de enkelte områder har opnået hver især på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer den mest negative bedømmelse og 5 tilsvarer den mest positive bedømmelse. 11

15 Som det fremgår af figuren, så er de 5 områder som virksomhederne er mest tilfredse følgende områder: 1. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i området 2. Kommunes indsats i forhold til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft 3. Kommunes digitale løsninger til erhvervslivet 4. Kommunens åbenhed overfor brug af private leverandører 5. Kommunens sagsbehandling i forbindelse med tilladelse til brug af offentlig vej Omvendt er de 6 områder, som virksomhederne er mindst tilfredse med følgende: 1. Kommunens inddragelse af erhvervslivet i planlægningen af byens erhvervsudvikling 2. Kommunens villighed til at indgå i dialog med virksomhederne om deres behov og interesser 3. De kommunale politikeres villighed til at indgå i dialog med erhverslivet om dets behov og interesser 4. Kommunens sagsbehandling inden for miljøområdet 5. Kommunens kommune- og lokalplanlægning i forhold til at understøtte en positiv erhvervsudvikling 6. Nemheden i forhold til at kunne komme i kontakt med den rette person i kommunen 12

16 Som nævnt, så er det i udvælgelsen af indsatsområder også af betydning at se på virksomhedernes bedømmelse af vigtigheden af de enkelte områder. Såfremt Københavns Kommune vælger at fokusere på de områder, der opnår en mindre tilfredsstillende score, men som virksomhederne samtidig kun i mindre grad finder vigtige, så vil en forbedring af disse områder ikke i samme grad have en positiv afsmittende effekt på virksomhedernes overordnede tilfredshed med Københavns Kommunes, som hvis virksomhederne havde fundet områderne meget vigtige. Af nedenstående figur fremgår erhvervslivet gennemsnitsscore af vigtigheden af de enkelte områder, der har indgået i undersøgelsen. Figuren viser den gennemsnitlige score, som de enkelte områder har opnået på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer Slet ikke vigtigt og 5 tilsvarer Meget vigtigt. Som det fremgår af figuren, så er de 5 områder som virksomhederne finder vigtigst følgende områder: 1. Kommunens overholdelse af betalingsfrister 2. At kommunen er professionel og serviceminded 3. At det er let at komme i kontakt med den rette person i kommunen 4. At det er let at komme omkring i København 5. At væsentlige informationer fra kommunen formidles hurtigt og klart til erhvervslivet 13

17 Omvendt er de 5 områder som virksomhederne finder mindst vigtige dog fortsat vigtige, da alle områder opnår en gennemsnitsscore på mere end 3,5 følgende områder: 1. At kommune skal følge de offentlige udbudregler 2. Kommunens sagsbehandling ved tilladelse til brug af offentlig vej 3. Kommunens tilbud af digitale løsninger til erhvervslivet 4. Kommunens indsats i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 5. Kommunens indsats i forhold til at tiltrække og fastholde nye virksomheder For at danne sig et bedre overblik viser nedenstående figur gennemsnitsscoren for virksomhedernes tilfredshed med (oplevelse af) de enkelte områder fratrukket virksomhedernes gennemsnitsscore for de enkelte områder i forhold til vigtighed. Som det fremgår af figuren, så er det for samtlige områder gældende, at vigtigheden overstiger tilfredsheden med (oplevelse af) de enkelte områder. Deraf det negative fortegn. Som det fremgår af ovenstående figur, så er der for følgende 11 områder den største (negative) forskel mellem tilfredshed med (oplevelse af) området og vigtigheden af området: 1. At det er let at komme i kontakt med den rette person i kommunen 2. Kommunens villighed til at indgå i dialog med virksomhederne om deres behov og interesser 3. Kommunens overholdelse af betalingsfrister 4. At det er let at komme omkring i København 5. At kommunen er professionel og serviceminded 14

18 6. Kommunens inddragelse af erhvervslivet i planlægningen af byens erhvervsudvikling 7. De kommunale politikeres villighed til at indgå i dialog med erhverslivet om dets behov og interesser 8. Kommunens kommune- og lokalplanlægning i forhold til at understøtte en positiv erhvervsudvikling 9. Kommunens embedsmænds villighed til at indgå i dialog med erhverslivet om dets behov og interesser 10. Kommunens sagsbehandling inden for miljøområdet 11. At væsentlige informationer fra kommunen formidles hurtigt og klart til erhvervslivet På baggrund af ovenstående 11 områder sammenholdt med resultaterne i de forrige 2 figurer, der viser tilfredsheden med og vigtigheden af områderne, så foreslår MEGAFON, at Københavns Kommune i første omgang fokuserer på følgende indsatsområder: 1. Det skal blive lettere for virksomhederne at komme i kontakt med rette person hos kommunen. 2. Kommunen skal agere mere professionel og serviceminded 3. Kommunen skal i højere grad inddrage erhvervslivet i planlægningen af byens erhvervsudvikling 4. Kommunen skal i højere grad være villige til at indgå i dialog med de enkelte virksomheder om deres behov og interesser. 5. Kommunale politikere skal i højere grad være villige til at indgå i dialog med erhvervslivet om dets behov og interesser. 6. Kommunen skal i højere grad hurtigt og klart formidle væsentlig information til erhvervslivet Hertil er det selvfølgelig vigtigt, at kommunen overholder sine betalingsfrister overfor erhvervslivet (Se side 45 og frem for kommentering). Derudover er det et fremtidigt indsatsområdet, at det skal blive lettere at komme omkring i København. Et område, der løbende forsøges løst og hvor politikerne i skrivende stund er i gang med at se på løsninger, der ikke længere involverer en trængselsring. Flere af disse områder samt andre af områderne i undersøgelsen forsøger Københavns Kommune allerede nu forbedret ved at forsøge at ændre adfærd og udvikle en servicekultur frem for en myndighedskultur overfor erhvervslivet. For at skabe en bedre og mere effektiv service overfor erhvervslivet, etableres Københavns Erhvervsservice, der skal sikre virksomheder én indgang til kommunen. Derudover er man blevet enige om at implementere en række servicemål for myndighedsbehandlingen på erhvervsområdet, der kan læses nærmere om i afsnit 1. Hvorvidt disse forbedringer vil have en effekt på erhvervslivets tilfredshed med de enkelte områder samt på den overordnede tilfredshed med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet, klarlægges ved målinger gennemført i fremtiden. 15

19 3.2. Kommentering af resultater 44% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet angiver, at de alt i alt er tilfredse (40%) eller meget tilfredse (4%) med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet. Omvendt angiver næsten hver tredje virksomhed (30%), at de er utlfredse (19%) eller meget utilfredse (11%) med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet. 7% af virksomhederne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Der er en sammenhæng mellem, hvor ofte virksomhederne er i kontakt med Københavns Kommune og hvor tilfredse de er med kommunen overordnet set. Jo oftere virksomhederne er i kontakt med kommunen, jo mere tilfredse er de også med kommunen. Således er 61% af virksomhederne, der ugentligt er i kontakt med kommunen tilfredse/meget tilfredse med servicen og indsatsen. 16

20 Blandt virksomheder, der månedligt er i kontakt med kommunen, er 54% tilfredse/meget tilfredse, mens 40% af virksomhederne, der 1-2 gange i kvartalet er i kontakt med kommunen, angiver at være tilfredse/meget tilfredse. 36% af virksomhederne, der halvårligt og 25%, der årligt er i kontakt med kommunen angiver at være tilfredse/meget tilfredse. Ligeledes ses der en klar sammenhæng mellem virksomhedernes opfattelse af Københavns Kommune og deres overordnede tilfredshed med Kommunens service og indsats overfor erhvervslivet. 65% af dem, der har en positiv/meget positiv opfattelse af kommunen, angiver samtidig at være tilfredse/meget tilfredse med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet. Kun 11% af de virksomheder, der har en positiv/meget positiv opfattelse af kommunen angiver at være utilfredse/meget utilfredse med kommunens service og indsats. Blandt virksomheder, der har en negativ/meget negativ opfattelse af Københavns Kommune angiver omvendt kun 4% alt i alt at være tilfredse/meget tilfredse med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet. Samtidig angiver hele 81% af denne gruppe overordnet set at være utilfredse/meget utilfredse med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet. Det er gennemgående for de fleste holdningsspørgsmål gennem undersøgelsen, at jo mere positiv virksomhedernes opfattelse er af Københavns Kommune, jo bedre bedømmer de også kommunens service inden for de enkelte områder. Og omvendt jo mere negativ virksomhedernes opfattelse er af kommunen, jo dårligere bedømmelse giver de også kommunen. Dette berøres derfor ikke yderligere i denne tekstrapport, men kan aflæses i den dertilhørende tabelrapport. Brancherne Kultur, forlystelser og sport, Fast ejendom og Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring skiller sig positivt ud, mens brancherne Detailhandel og Bygge- og anlægsvirksomhed skiller sig negativt ud. Således angiver 68% af virksomhederne under Kultur, forlystelser og sport, 61% under Fast ejendom og 59% under Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring, at de er tilfredse/meget tilfredse med Københavns Kommunes service og indsats. Kun 31% af virksomhederne under Detailhandel og 34% af virksomhederne under Bygge- og anlægsvirksomhed angiver at være tilfredse/meget tilfredse med kommunens service og indsats. Hvis der ses bort fra virksomheder med 1 ansat, hvor 48% angiver at være tilfredse/meget tilfredse med Københavns Kommunens service og indsats overfor erhvervslivet, så ses tendensen, at jo flere ansatte, der er i virksomheden, jo mere tilfredse er virksomhederne med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet. Således angiver 32% af virksomhederne med 2-4 ansatte, 38% med 5-9 ansatte, 42% med ansatte, 54% med ansatte og 73% med 50+ ansatte, at de er tilfredse/meget tilfredse med Københavns Kommunens service og indsats overfor erhvervslivet. 17

21 At kun 44% af virksomhederne samlet set er tilfredse/meget tilfredse med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet er mindre tilfredsstillende. MEGAFON vurdererer, at det bestemt er muligt for Københavns Kommune at opfylde deres målsætning om at øge denne andel med 10% inden udgangen af 2012 samt at øge tilfredshedsandelen yderligere i løbet af de kommende år. Blandt de virksomheder, der på et tidspunkt har været i kontakt med Københavns Kommune (94% af samtlige interviewede) oplever 30%, at det i høj grad (25%) eller i meget høj grad (6%) er let at komme i kontakt med Københavns Kommune. Hertil angiver 27%, at det i nogen grad er let at komme i kontakt med kommunen, mens hele 42% kun i mindre grad (28%) eller slet ikke (15%) oplever dette. 17% har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Årsagen til den høje andel af ved ikke besvarelser er, at nogle virksomheder kun har haft lille kontakt med kommunen samt at det for nogle virksomheder er så længe siden, at de har haft kontakt med kommunen, at de har haft svært ved at tage stilling til spørgsmålet. Branchen Kultur, forlystelser og sport skiller sig positivt ud, mens brancherne Detailhandel og Bygge- og anlægsvirksomhed skiller sig negativt ud. Således angiver 18

22 50% af virksomhederne under Kultur, forlystelser og sport, at de i høj/meget høj grad oplever det er let at komme i kontakt med kommunen, mens kun 20% i mindre grad/slet ikke oplever dette. Kun 18% af virksomhederne under Detailhandel og 20% af virksomhederne under Bygge- og anlægsvirksomhed oplever, at det i høj/meget høj grad er let at komme i kontakt med kommunen, mens hele 62% under Detailhandel og 53% under Bygge- og anlægsvirksomhed kun i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at komme i kontakt med kommunen. Der er en klar sammenhæng mellem den overordnede tilfredshed med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1) og i hvilken grad man oplever, at det er let at komme i kontakt med kommunen. Jo lettere virksomhederne oplever det er at komme i kontakt med kommunen, jo mere tilfreds er virksomhederne også med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet overordnet set. I forhold til, hvor let virksomhederne oplever det er at komme i kontakt med Københavns Kommune, så opnår Københavns Kommune en gennemsnitsscore på 2,79 på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke let at komme i kontakt med og 5 er I meget høj grad let at komme i kontakt med. I forhold til, hvor vigtigt det er for virksomhederne let at kunne komme i kontakt med Københavns Kommune, så angiver virksomhederne i gennemsnit en score på 4,40 på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke vigtig er 5 i meget høj grad vigtig. Set i lyset af, at vigtigheden af let at kunne komme i kontakt med kommunen ligger væsentlig højere end oplevelsen heraf samt at kontakten til kommunen har indflydelse på virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens service og indsats overfor erhverslivet, gør kontakten mellem virksomhed og kommune til et vigtigt fremtidigt indsatsområde for Københavns Kommune. Etableringen af Københavns Erhvervsservice, der sikrer virksomheder én indgang til kommunen, vurderes at være en god start. 19

23 29% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (24%) eller i meget høj grad (5%), at Københavns Kommune er professionel og serviceminded. Hertil oplever 41% i nogen grad, at kommunen er professionel og serviceminded, mens 29% i mindre grad (19%) eller slet ikke (10%) oplever dette. 12% har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Deres kontakt til kommunen har været for lille til, at de har kunnet tage stilling til dette spørgsmål. Igen ses, at branchen Kultur, forlystelser og sport skiller sig positivt ud, mens branchen Detailhandel skiller sig negativt ud. Således angiver 50% af virksomhederne under Kultur, forlystelser og sport, at de i høj/meget høj grad oplever, at Københavns Kommune er professionel og serviceminded, mens kun 16% i mindre grad/slet ikke oplever dette. Kun 14% af virksomhederne under Detailhandel oplever, at kommunen i høj/meget høj grad er professionel og serviceminded. Andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke skiller sig ikke signifikant ud i forhold til de andre brancher. Der er en klar sammenhæng mellem den overordnede tilfredshed med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1) og i hvilken grad man oplever, at Københavns Kommune er professionel og serviceminded. Jo mere professionel og serviceminded virksomhederne oplever Københavns Kommune, jo mere tilfreds er virksomhederne også med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet overordnet set. 20

24 Virksomhederne angiver i gennemsnit en score på 2,95 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne slet ikke oplever Københavns Kommune som professionel og serviceminded og 5 tilsvarer, at virksomhederne I meget høj grad oplever Københavns Kommune som professionel og serviceminded. Samtidig angiver virksomhederne i gennemsnit en score på 4,48 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem, at Københavns Kommune er professionel og serviceminded. Således ses som tidligere, at vigtigheden med området overstiger oplevelsen. Netop etableringen af Københavns Erhvervsservice for at skabe en bedre og mere effektiv service overfor erhvervslivet samt ønsket om at gå fra en myndighedskultur til en servicekultur skulle gerne fremadrettet skabe mere positive resultater inden for dette område. Idet der er en sammenhæng mellem dette område og den overordnede overordnede tilfredshed med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet, så bør en positiv udvikling inden for dette område også have en positiv afsmittende effekt på den overordnede tilfredshed. 53% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet er tilfredse (44%) eller meget tilfredse (9%) med kommunens digitale løsninger. Samtidig angiver 23% at være utilfredse (13%) eller meget utilfredse (10%). 21

25 36% har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at de kontaktede respondenter hos virksomhederne ikke har benyttet sig af de digitale løsninger. Brancherne Kultur, forlystelser og sport og Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring skiller sig positivt ud, mens branchen Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed skiller sig negativt ud. Således angiver 72% af virksomhederne under Kultur, forlystelser og sport og 72% under Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring, at de er tilfredse/meget tilfredse med kommunens digitale løsninger. Kun 31% af virksomhederne under Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed er tilfredse/meget tilfredse med kommunens digitale løsninger. Ligesom inden for de tidligere kommenterede områder, så ses også her en sammenhæng mellem den overordnede tilfredshed med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1) og tilfredsheden med kommunens digitale løsninger. Des mere tilfreds virksomhederne er med de digitale løsninger, des mere tilfreds er virksomhederne også med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet overordnet set. Virksomhederne angiver i gennemsnit en score på 3,34 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne er Meget utilfredse med kommunens digitale løsninger og 5 tilsvarer, at virksomhederne er Meget tilfredse med de digitale løsninger. Samtidig angiver virksomhederne i gennemsnit en score på 3,82 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem, at Københavns Kommune tilbyder digitale løsninger til erhvervslivet. Selvom forskellen i tilfredsheden med og vigtigheden af kommunens digitale løsninger er mindre end for mange af de andre undersøgte områder, så er der uden tvivl et behov for forbedring/udvikling af de eksisterende digitale løsninger og/eller for nye typer af digitale løsninger. Næsten hver fjerde virksomhed (23%) angiver at være utilfredse/meget utilfredse med Københavns Kommunes tilbud af digitale løsninger til erhvervslivet. Og da der samtidig ses en sammenhæng mellem tilfredsheden med dette område og den overordnede tilfredshed med Københavns Kommune, så er en indsats inden for de digitale løsninger bestemt værd at have med i overvejelsen, når Københavns Kommune skal anvende ressourcer på at forbedre servicen over for erhvervslivet. Umiddelbart anses dette område for mange virksomheder som mindre vigtigt sammenlignet med vigtigheden af andre områder, der indgår i undersøgelsen. Københavns Kommune skal derfor overveje, hvor mange ressourcer, der ønskes anvendt i udviklingen af eksisterende og nye digitale løsninger i forhold til samt, hvordan disse skal anvendes. Bl.a. kan det overvejes om der skal udvikles nogle individuelle brancheløsninger for de brancher, der er mindst tilfredse. I forhold til nærværende undersøgelsesresultater, så opnås den laveste tilfredshed/største utilfredshed blandt virksomheder i branchen Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed. 22

26 32% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (25%) eller i meget høj grad (6%) en kompetent og hurtig sagsbehandling inden for miljøområdet. Hertil oplever 23% i nogen grad en kompent og hurtig sagsbehandling inden for miljøområdet, mens næsten halvdelen (45%) i mindre grad (27%) eller slet ikke (18%) oplever dette. 51% har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at virksomhederne ikke har haft en sag behandlet inden for miljøområdet. Grundet den høje andel af Ved ikke besvarelser og deraf lavere andel af besvarelser inden for de enkelte brancher, kan det ikke udledes, at nogle brancher skiller sig bemærkelsesværdigt ud i forhold til andre. Ligesom inden for de tidligere kommenterede områder, så ses også her en sammenhæng mellem den overordnede tilfredshed med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1) og i hvilken grad man oplever en kompetent og hurtig sagsbehandling inden for miljøområdet. I jo højere grad virksomhederne har oplevet en kompetent og hurtig sagsbehandling, jo mere tilfredse har virksomhederne også været med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet overordnet set. 23

27 Det må anses som et utilfredsstillende resultat, at næsten halvdelen (45%) af virksomhederne, der har taget stilling til spørgsmålet i mindre grad/slet ikke oplever en kompetent og hurtig sagsbehandling. Dette medvirker i høj grad til, at virksomhedernes gennemsnitsscore af området kun er 2,82 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne Slet ikke oplever en kompetent og hurtig sagsbehandling og 5 tilsvarer, at virksomhederne I meget høj grad oplever dette. At virksomhederne samtidig angiver en gennemsnitsscore på 4,10 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem, at sagsbehandlingen er kompetent og hurtig inden for miljøområdet indikerer, at sagsbehandlingen bør være et af Københavns Kommunes fremtidige indsatsområde. Københavns Kommune har allerede nu opstillet en målsætning om, at sagsbehandlingstiden skal reduceres med 10 pct. inden udgangen af 2012 med forventning om yderligere reduktioner i de efterfølgende år. Dertil er målsætningen, at lette sager maksimalt skal tage 1 uge og mere komplicerede sager maksimalt skal tage 4 uger, målt fra den dag virksomheden indsender en fyldestgørende ansøgning. Hvis det lykkes Københavns Kommune at opfylde disse målsætninger, så vurderes det også, at virksomhedernes oplevelse af sagsbehandlingen som kompetent og hurtig vil forbedres markant. 37% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (27%) eller i meget høj grad (10%) en kompetent og hurtig sagsbehandling inden for miljøområdet. 24

28 Hertil oplever 23% i nogen grad en kompent og hurtig sagsbehandling inden for byggeområdet, mens 1/3 (33%) i mindre grad (22%) eller slet ikke (11%) oplever dette. 62% har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at respondenten ikke har haft en byggesag behandlet hos Københavns Kommune. Grundet den høje andel af Ved ikke besvarelser og deraf lavere andel af besvarelser inden for de enkelte brancher, kan det ikke udledes, at nogle brancher skiller sig bemærkelsesværdigt ud i forhold til andre. Ligesom inden for de tidligere kommenterede områder, ses også her en sammenhæng mellem den overordnede tilfredshed med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1) og i hvilken grad man oplever en kompetent og hurtig sagsbehandling inden for byggeområdet. I jo højere grad virksomhederne har oplevet en kompetent og hurtig sagsbehandling, jo mere tilfredse har virksomhederne også været med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet overordnet set. Tendensen er dog ikke lige så klar som ved tidligere kommenterede områder. Selvom virksomhederne i højere grad oplever sagsbehandlingen som kompetent og hurtig inden for byggeområdet end inden for miljøområdet, så må resultatet alligevel anses som mindre tilfredsstillende, idet 1/3 af virksomhederne i mindre grad/slet ikke oplever, at sagsbehandlingen er kompetent og hurtig. Også set i forhold til, at sagsbehandlingen inden for byggeområdet opnår en gennemsnitsscore på 3,03 samtidig med, at virksomhederne i gennemsnit angiver en score på 3,98 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem, at sagsbehandlingen er kompetent og hurtig inden for byggeområdet. Som nævnt tidligere, så har Københavns Kommune allerede opstillet målsætninger for en bedre og hurtigere sagsbehandling og lykkes det for Københavns Kommune at opfylde deres målsætninger, så vurderes det også, at virksomhedernes oplevelse af sagsbehandlingen som kompetent og hurtig vil forbedres. 25

29 48% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (34%) eller i meget høj grad (13%) en kompetent og hurtig sagsbehandling, når der søges om tilladelse til brug af offentlig vej. Hertil oplever 23% i nogen grad en kompent og hurtig sagsbehandling, mens 29% i mindre grad (14%) eller slet ikke (15%) oplever dette. 69% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at respondenten ikke har søgt om tilladelse til brug af offentlig vej. Grundet den høje andel af Ved ikke besvarelser og deraf lavere andel af besvarelser inden for de enkelte brancher, kan det ikke udledes, at nogle brancher skiller sig bemærkelsesværdigt ud i forhold til andre. Ligesom inden for de tidligere kommenterede områder, ses også her en sammenhæng mellem den overordnede tilfredshed med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1) og i hvilken grad virksomhederne oplever en kompetent og hurtig sagsbehandling, når der søges om tilladelse til brug af offentlig vej. I jo højere grad virksomhederne har oplevet en kompetent og hurtig sagsbehandling, jo mere tilfredse har virksomhederne også været med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet overordnet set. 26

30 Selvom virksomhederne i højere grad oplever sagsbehandlingen som kompetent og hurtig, når der skal søges om tilladelse til brug af offentlig vej end sagsbehandlingen inden for både bygge- og miljøområdet, så må det anses som mindre tilfredsstillende, at 29% af virksomhederne i mindre grad/slet ikke oplever, at sagsbehandlingen inden for omådet er kompetent og hurtig. Bedømmelsen af sagsbehandlingen i forbindelse med tilladelse til brug af offentlig vej må alligevel samlet set anses som acceptabel, idet der opnås en gennemsnitsscore på 3,17 samtidig med, at den gennemsnitlige score, hvad angår vigtighed kun ligger på 3,79. Således er vigtigheden af en kompetent og hurtig sagsbehandling ikke væsentlig højere end selve oplevelsen af sagsbehandlingen. Det vil derfor have en større effekt på den overordnede tilfredshed med Københavns kommunes service og indsats at forbedre sagsbehandlingen indenfor miljø- og byggeområdet end inden for tilladelse til brug af offentlig vej. 34% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (26%) eller i meget høj grad (8%), at Københavns Kommune hurtigt og klart formidler væsentlig information til deres virksomhed. Hertil oplever ligeledes 34% i nogen grad, at Københavns Kommune hurtigt og klart formidler væsentlig information til deres virksomhed, mens 33% i mindre grad (18%) eller slet ikke (15%) oplever dette. 15% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. 27

31 Branchen Kultur, forlystelser og sport skiller sig positivt ud, mens branchen Liberale, Videnskabelige og tekniske tjenesteydelser skiller sig negativt ud. Således angiver 48% af virksomhederne under Kultur, forlystelser og sport, at de i høj/meget høj grad oplever, at Københavns Kommune hurtigt og klart formidler væsentlig information til deres virksomhed. Kun 20% af virksomhederne under Liberale, Videnskabelige og tekniske tjenesteydelser oplever i høj/meget høj grad dette. Igen ses en klar sammenhæng mellem den overordnede tilfredshed med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1) og i hvilken grad virksomhederne oplever, at Københavns Kommune hurtigt og klart formidler væsentlig information til deres virksomhed. I jo højere grad virksomhederne oplever, at Københavns Kommune hurtigt og klart formidler væsentlig information til deres virksomhed, jo mere tilfredse er virksomhederne også med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet overordnet set. Området opnår en gennemsnitsscore på 2,94 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne slet ikke oplever, at Københavns Kommune hurtigt og klart formidler væsentlig information til deres virksomhed og 5 tilsvarer, at virksomhederne I meget høj grad oplever dette. Dette sammenholdt med, at virksomhederne samtidig har angivet en gennemsnitsscore på 4,28 på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem, at Københavns Kommune hurtigt og klart formidler væsentlig information til deres virksomhed indikerer, at dette område bør være et af de områder, som Københavns Kommune prioriterer højt i den fremtidige service og indsats overfor det københavnske erhvervsliv. 28

32 31% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (24%) eller i meget høj grad (7%), at Københavns Kommunes kommune- og lokalplanlægning undersøtter en positiv erhvervsudvikling. Hertil oplever 28% i nogen grad, at Københavns Kommunes kommune- og lokalplanlægning undersøtter en positiv erhvervsudvikling, mens 40% i mindre grad (19%) eller slet ikke (21%) oplever dette. 33% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at respondenterne ikke kender kommune- og lokalplanlægningen. Brancherne Kultur, forlystelser og sport, Rådgivende Ingeniører og Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring skiller sig positivt ud, mens brancherne Detailhandel og Fremstillingsvirksomhed skiller sig negativt ud. Således angiver kun 19% af virksomhederne under Kultur, forlystelser og sport og Rådgivende Ingeniører samt 17% under Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring, at de i mindre grad/slet ikke oplever, at Københavns Kommunes kommune- og lokalplanlægning understøtter en positiv erhvervsudvikling. Omvendt oplever hele 58% af virksomhederne under Detailhandel og 52% under Fremstillingsvirksomhed i mindre grad/slet ikke, at kommunens kommune- og lokalplanlægning understøtter en positiv erhvervsudvikling. 29

33 Igen ses en klar sammenhæng mellem den overordnede tilfredshed med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1) og i hvilken grad virksomhederne oplever, at kommune- og lokalplanlægningen undersøtter en positiv erhvervsudvikling. I jo højere grad virksomhederne oplever, at kommune- og lokalplanlægningen understøtter en positiv erhvervsudvikling, jo mere tilfredse er virksomhederne også med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet overordnet set. Området opnår en gennemsnitsscore på 2,98 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne slet ikke oplever, at kommune- og lokalplanlægningen understøtter en positiv erhvervsudvikling og 5 tilsvarer, at virksomhederne I meget høj grad oplever dette. At virksomhederne samtidig angiver en gennemsnitsscore på 4,21 på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem, at kommune- og lokalplanlægningen understøtter en positiv erhvervsudvikling gør dette til et muligt fremtidigt indsatsområde. Dette område omhandler dog om meget mere end blot at skabe en bedre og mere effektiv service overfor erhvervslivet, som Københavns Kommune er i gang med at iværksætte i forbindelse med etableringen af Københavns Erhvervsservice. Det handler også om bl.a. infrastruktur, byfornyelse mv., der alt sammen skal være med til at skabe gode rammer for erhvervslivet. I forhold til Københavns Kommunes umiddelbare målsætning om at øge den overordende tilfredshed med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet med 10% i 2012 og yderligere de efterfølgende år, så vurderer MEGAFON, at dette område både tidsmæssigt og økonomisk kræver væsentligt flere ressourcer at ændre på end de fleste andre mulige indsatsområder, der indgår i denne undersøgelse. Således anbefaler MEGAFON, at området følges nøje, men at Københavns Kommune i første omgang tager fat i nogle af de områder, der hurtigere og lettere kan øge den overordnede tilfredshed med kommunen. 30

34 23% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (17%) eller i meget høj grad (6%), at Københavns Kommune inddrager erhvervslivet i planlægningen af byens erhvervsudvikling. Hertil oplever 27% i nogen grad, at Københavns Kommune inddrager erhvervslivet i planlægningen af byens erhvervsudvikling, mens halvdelen (50%) i mindre grad (26%) eller slet ikke (24%) oplever dette. 29% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at respondenterne ikke selv har forsøgt at blive inddraget i planlægningen af erhvervsudviklingen og derved heller ikke kan tage stilling til spørgsmålet. Som nævnt tidligere i rapporten (spm 18), så angiver kun 31% af virksomhederne, at de i høj/meget høj grad oplever, at Københavns Kommunes kommune- og lokalplanlægning undersøtter en positiv erhvervsudvikling, mens 40% i mindre grad/slet ikke oplever dette. Dette mindre tilfredsstillende resultat kan måske forbedres ved i højere grad at inddrage erhvervslivet i planlægningen. Som det fremgår af nærværende resultat, så oplever halvdelen af virksomhederne kun i mindre grad eller slet ikke, at de bliver inddraget i planlægningen af byens erhvervsudvikling. Københavns Kommune bør derfor overveje at undersøge, hvorvidt og hvorledes erhvervslivet kan inddrages yderligere i planlægningen af byens erhvervsudvikling. Sammen med erhvervslivet kan Københavns Kommune måske få frembragt nogle gode ideer til, hvordan kommune- og lokalplanlægningen i endnu højere grad kan være med til at understøtte en positiv erhvervsudvikling. 31

35 Det er specielt brancherne Detailhandel og Fremstillingsvirksomhed, der skiller sig negativt ud med henholdsvis 68% af virksomhederne under Detailhandel og 62% under Fremstillingsvirksomhed, der kun i mindre grad/slet ikke oplever, at de bliver inddraget i planlægningen af byens erhvervsudvikling. Omvendt skiller branchen Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring sig positivt ud, idet 46% af virksomhederne under branchen i høj/meget høj grad oplever, at de bliver inddraget i planlægningen af byens erhvervsudvikling, mens kun 25% i mindre grad/slet ikke oplever dette. Igen ses en sammenhæng mellem den overordnede tilfredshed med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1) og i hvilken grad virksomhederne oplever, at de bliver inddraget i planlægningen af byens erhvervsudvikling. I jo højere grad virksomhederne oplever, at de inddrages i planlægningen af byens erhvervsudvikling, jo mere tilfredse er virksomhederne også med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet overordnet set. Området opnår en gennemsnitsscore på 2,55 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne slet ikke oplever, at kommunen inddrager dem i planlægningen af erhvervsudvikling og 5 tilsvarer, at virksomhederne I meget høj grad oplever dette. At virksomhederne samtidig angiver en gennemsnitsscore på 4,05 på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem at blive inddraget i planlægningen gør, at Københavns Kommune som tidligere nævnt bør undersøge, hvorvidt og hvorledes erhvervslivet kan inddrages yderligere i planlægningen af byens erhvervsudvikling. 32

36 27% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (18%) eller i meget høj grad (10%), at de kommunale politikere er villige til at indgå i en dialog med erhvervslivet om dets behov og interesser. Hertil oplever 28% i nogen grad, at de kommunale politikere er villige til at indgå i en dialog med erhvervslivet om dets behov og interesser, mens 45% i mindre grad (26%) eller slet ikke (19%) oplever dette. 38% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at respondenterne ikke selv har forsøgt at indgå i en dialog med de kommunale politikere og heller ikke har kendskab til andre, der har forsøgt dette. De har derfor ikke kunnet tage stilling til spørgsmålet. De kommunale politikeres villighed til at indgå i dialog med erhvervslivet opnår en gennemsnitsscore på 2,73 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne slet ikke oplever, at de kommunale politikere er villige til at indgå i en dialog om erhvervslives behov og interesser og 5 tilsvarer, at virksomhederne I meget høj grad oplever dette. Samtidig angiver virksomhederne i gennemsnit en score på 4,22 på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem, at de kommunale politikere er villige til at indgå i en dialog med erhvervslivet om dets behov og interesser. Det må således konkluderes, at der set fra erhverslivets side er plads til forbedringer i dialogen mellem de kommunale politikere og det københavnske erhvervsliv. 33

37 29% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (23%) eller i meget høj grad (7%), at kommunens embedsmænd er villige til at indgå i en dialog med erhvervslivet om dets behov og interesser. Hertil oplever 34% i nogen grad, at de kommunale politikere er villige til at indgå i en dialog med erhvervslivet om dets behov og interesser, mens 37% i mindre grad (19%) eller slet ikke (18%) oplever dette. 44% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at respondenterne ikke selv har forsøgt at indgå i en dialog med kommunens embedsmænd og heller ikke har kendskab til andre, der har forsøgt dette. De har derfor ikke kunnet tage stilling til spørgsmålet. Kommunens embedsmænds villighed til at indgå i dialog med erhvervslivet opnår en gennemsnitsscore på 2,81 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne slet ikke oplever, at embedsmændene er villige til at indgå i en dialog om erhvervslives behov og interesser og 5 tilsvarer, at virksomhederne I meget høj grad oplever dette. Samtidig angiver virksomhederne i gennemsnit en score på 4,18 på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem, at embedsmændene er villige til at indgå i en dialog med erhvervslivet om dets behov og interesser. Det må således konkluderes, at der set fra erhvervslivets side er plads til forbedringer i dialogen mellem kommunens embedsmænd og det københavnske erhvervsliv. 34

38 24% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (19%) eller i meget høj grad (5%), at Københavns Kommune er villig til at indgå i en dialog med netop deres virksomhed om dens behov og interesser. Hertil oplever 27% i nogen grad, at Københavns Kommune er villig til at indgå i en dialog med netop deres virksomhed om dens behov og interesser, mens 49% i mindre grad (24%) eller slet ikke (26%) oplever dette. 24% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes først og fremmest, at respondenterne ikke selv har forsøgt at indgå i en dialog med Københavns Kommune om deres virksomheds behov og interesser. Dertil kan der være nogle, hvor kontakten med Københavns Kommune har været så lille eller så længe siden, at de har haft svært ved at huske den. De har derfor ikke kunnet tage stilling til spørgsmålet. Københavns Kommunes villighed til at indgå i dialog med virksomhederne opnår en gennemsnitsscore på 2,55 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne slet ikke oplever, at kommunen er villig til at indgå i en dialog med deres virksomhed om dens behov og interesser og 5 tilsvarer, at virksomhederne I meget høj grad oplever dette. Samtidig angiver virksomhederne i gennemsnit en score på 4,16 på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem, at Københavns Kommune er villige til at indgå i en dialog med deres virksomhed om dens behov og interesser. 35

39 Det må således konkluderes, at der set fra de enkelte virksomheders side er plads til forbedringer i dialogen mellem kommunen og virksomhederne. At en stor andel af virksomhederne i mindre grad/slet ikke oplever, at Københavns Kommune inddrager dem i planlægningen af erhvervsudviklingen samt at en stor andel af virksomhederne i mindre grad/slet ikke oplever, at de kommunale politikere og embedsmænd er villige til at indgå i en dialog om virksomhedernes behov og interesser, må anses som problematisk. Specielt set i forhold til, at dette er områder, som mange virksomheder finder meget vigtige. Københavns Kommune bør derfor overveje, hvorledes kommunen, de kommunale politikere og embedsmænd fremadrettet kan indgå en tættere dialog med virksomhederne samt inddrage virksomhederne yderligere i planlægningen af erhvervsudviklingen på en måde, hvor planlægningen af erhvervsudviklingen i højere grad kan opfylde virksomhedernes behov og interesser. Hermed vil virksomhederne også i højere grad opleve, at komune- og lokalplanlægningen understøtter en positiv erhvervsudvikling, hvilket en stor andel af virksomhederne på nuværende tidspunkt kun i mindre grad/slet ikke oplever. For alle ovenfor omtalte områder er det gældende, at der er en sammenhæng mellem virksomhedernes oplevelse af områderne og virksomhedernes overordnede tilfredshed med Københavns Kommunes service og indsats (spm 1)., så vil en yderligere inddragelse og dialog med virksomhederne også føre til en højere tilfredshed med Københavns Kommune overordnet set. 36

40 63% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (44%) eller i meget høj grad (19%), at virksomheden har adgang til kvalificeret arbejdskraft i kommunen. Hertil oplever 23% i nogen grad, at de har adgang til kvalificeret arbejdskraft i kommunen, mens 14% i mindre grad (10%) eller slet ikke (4%) oplever dette. 19% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes bl.a., at adspurgte respondenterne ikke har viden om alle områder i virksomheden og derfor heller ikke behovet for kvalificeret arbejdskraft andre steder i virksomheden. Ingen brancher skiller sig negativt ud i forhold til det samlede resultat, men brancherne Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed og Kultur, forlystelser og sport skiller sig positivt ud. 76% af virksomhederne under Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed og 79% af virksomhederne under Kultur, forlystelser og sport oplever i høj/meget høj grad, at deres virksomhed har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Der er ikke blevet stillet et tilhørende vigtighedsspørgsmål til dette spørgsmål. Dette skyldes, at spørgsmålet først blev indsat efter undersøgelsens opstart efter ønske fra Københavns Kommunes side. Spørgsmålet nåede dog at blive stillet til størstedelen (457 af 562) af de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålet er en pendant til et spørgsmål stillet i DI s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima

41 I stedet for ovenstående spørgsmål ønskede Københavns Kommune i første omgang kun at stille virksomhederne de spørgsmål, der følger på næste sider i tekstrapporten. Her er ovenstående spørgsmål om adgang til kvalificeret arbejdskraft omformuleret, således at det i højere grad omhandler Københavns Kommunes indsats i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft i kommunen. Dette skyldes, at resultaterne af spørgsmålet om adgang til kvalificeret arbejdskraft stillet i DI s undersøgelse og medtaget i denne undersøgelse ikke direkte kan overføres til Københavns Kommunes indsats, da spørgsmålet stilles meget åbent (virksomhederne svarer generelt om adgang til kvalificeret arbejdskraft og ikke kun på kommunens indsats). Som det fremgår af forklaringen til spørgsmålet i DI s rapport, så er det egentlig meningen at måle kommunens indsats i forhold til at fastholde og tiltrække arbejdskraft, hvorfor Københavns Kommune og MEGAFON sammen valgte at omformulere spørgsmålet til mere specifikt at omhandle kommunens indsats. Idet spørgsmålet om adgang til kvalificeret arbejdskraft er meget åbent, ses heller ikke som i tidligere spørgsmål en klar sammenhæng mellem virksomhedernes oplevelse af adgang til kvalificeret arbejdskraft og virksomhedernes overordnede tilfredshed med Københavns Kommunes swervice og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1). Ca halvdelen (49%) af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet er tilfredse (38%) eller meget tilfredse (11%) med Københavns Kommunes indsats i forhold til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til området. 38

42 Hertil angiver 31% hverken at være tilfreds eller utilfreds med kommunens indsats i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til området, mens 20% er utilfredse (12%) eller meget utilfredse (8%) med dette. 34% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at respondenterne ikke har viden om kommunens indsat i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til området. Ingen brancher skiller sig negativt ud i forhold til samlede resultat, men branchen Kultur, forlystelser og sport skiller sig positivt ud, idet 74% af virksomhederne under Kultur, forlystelser og sport er tilfredse/meget tilfredse med Københavns Kommunes indsats i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til området. Ligesom i forrige spørgsmål er der ingen helt klar sammenhæng mellem virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats på dette område og virksomhedernes overordnede tilfredshed med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1). For begge områder er det gældende, at de respondenter, der er tilfredse med kommunens indsats på dette område også i højere grad er mere tilfredse med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet. Men som det kan ses i den dertilhørende tabelrapport, så er sammenhængen af resultaterne i dette (og forrige spørgsmål) og spørgmål 1 om den overordnede tilfredshed markant mindre end det er set i nogle af de tidligere kommenterede områder. Dvs. at Københavns Kommunes indsats på dette område i mindre grad har indflydelse på den overordnede tilfredshed sammenlignet med mange af de andre undersøgte områder. Har Københavns Kommune derfor en begrænset mængde af ekstra ressourcer at sprede ud på mange indsatsområder, så vil det have en større effekt at bruge disse på andre områder ikke forstået at nuværende ressourcer skal fjernes. Her er tale om eventuelle ekstra ressourcer. Københavns Kommunes indsats opnår da også en gennemsnitsscore på 3,33 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne er Meget utilfredse med Københavns Kommunes indsats og 5 tilsvarer, at virksomhederne er Meget tilfredse med dette. Samtidig angiver virksomhederne i gennemsnit en score på 3,95 på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem, at Københavns Kommune gør en indsats for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til Kommune. Således er forskellen mellem virksomhedernes tilfredshed og vigtighed ikke langt fra hinanden, hvorfor der kan argumenteres for ikke at foretage en yderligere indsats på netop dette område, men blot fastholde den eksisterende indsats. Og som det ses af forrige spørgsmål om adgang til kvalificeret arbejdskraft, der opnår en gennemsnitsscore på 3,65 på en skala fra 1-5, så er der andre faktorer, der hjælper Københavns Kommune i tiltrækningen af den kvalificerede arbejdskraft til området. Udover at København som metropol automatisk tiltrækker arbejdskraft til området, så gør erhverslivet også selv dette. Et sundt og attraktivt erhvervsliv tiltrækker i sig selv mere arbejdskraft og herigennem også kvalificeret arbejdskraft. 39

43 I tiltrækningen og fastholdelsen af kvalificeret arbejdskraft til området, er der derfor mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, at Københavns Kommune tiltrækker og fastholder virksomheder til kommunen. Kun 1/3 (34%) af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet er tilfredse (29%) eller meget tilfredse (5%) med Københavns Kommunes indsats i forhold til at tiltrække og fastholde nye virksomheder til kommunen. Hertil angiver ligeledes ca. 1/3 (35%) hverken at være tilfreds eller utilfreds med kommunens indsats i forhold til at tiltrække og fastholde nye virksomheder til kommunen, mens 31% er utilfredse (19%) eller meget utilfredse (12%) med dette. 34% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at respondenterne ikke har viden om kommunens indsats i forhold til at tiltrække og fastholde nye virksomheder til kommunen. Branchen Kultur, forlystelser og sport skiller sig positivt ud i forhold til det samlede resultat, idet kun 10% af virksomhederne under Kultur, forlystelser og sport er utilfredse/meget tilfredse med Københavns Kommunes indsats i forhold til at tiltrække og fastholde nye virksomheder til kommunen. Omvendt skiller brancherne Fremstillingsvirksomhed og Detailhandel sig negativt ud, idet 44% af virksomhederne under Detailhandel og 39% under Fremstillingsvirksomhed er utilfredse/meget utilfredse med Københavns Kommunens indsats på dette område. Samtidig er der kun 12% af virksomhederne under Fremstillingsvirksomhed, der erklærer sig tilfredse/meget tilfredse med indsatsen. 40

44 Igen ses en sammenhæng mellem virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats på dette område og virksomhedernes overordnede tilfredshed med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1). Det gældende, at respondenter, der er tilfredse med kommunens indsats på dette område også i højere grad er mere tilfredse med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet overordnet set. Københavns Kommunes indsats i forhold til at tiltrække og fastholde nye virksomheder opnår en gennemsnitsscore på 2,95 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne er Meget utilfredse med Københavns Kommunes indsats og 5 tilsvarer, at virksomhederne er Meget tilfredse med dette. Samtidig angiver virksomhederne i gennemsnit en score på 3,96 på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem, at Københavns Kommune gør en indsats for at tiltrække og fastholde nye virksomheder til kommunen. I forhold til resultaterne vedr. indsatsen i forbindelse med tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft, så er forskellen mellem virksomhedernes tilfredshed og vigtighed større, hvad angår tiltrækning og fastholdelse af nye virksomheder til kommunen. Skal Københavns Kommune derfor gøre en yderligere indsats inden for disse områder, så bør indsatsen først og fremmest sigte mod at tiltrække og fastholde nye virksomheder. Som nævnt tidligere kan dette have en positiv afsmittende effekt på tiltrækningen og fastholdelsen af den kvalificerede arbejdskraft i området. 41

45 1/3 (32%) af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (23%) eller meget høj grad (9%), at det er let at komme rundt i København med offentligt og/eller privat transport. Hertil angiver (25%), at det i nogen grad er let at komme rundt i København, mens 43% i mindre grad (29%) eller selt ikke (14%) oplever dette. 1% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Branchen Fast ejendom skiller sig positivt ud i forhold til det samlede resultat, idet kun 29% af virksomhederne under branchen i mindre grad/slet ikke oplever at det er let at komme rundt i København. Omvendt skiller branchen Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed sig negativt ud, idet kun 20% af virksomhederne under denne branche i høj/meget høj grad olever, at det er let at komme rundt i København. Samtidig angiver hele 55% af virksomhederne i denne branche, at de i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at komme rundt i byen. Der er ikke en videre sammenhæng mellem virksomhedernes oplevelse af dette område og virksomhedernes overordnede tilfredshed med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1). Det undersøgte område opnår en gennemsnitsscore på 2,84 på en skala fra 1-5, hvor 1 tilsvarer, at virksomhederne Slet ikke oplever, at det er let at komme omkring i København og 5 tilsvarer, at virksomhederne I meget høj grad oplever dette. Samtidig angiver virksomhederne i gennemsnit en score på 4,40 på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor vigtigt det er for dem let at kunne komme omkring i København. 42

46 Ikke overraskende er der en markant forskel i virksomhedernes oplevelse af, hvor let det er at komme omkring i København og hvor vigtigt det er for dem. Det har længe været kendt, at myldretidstrafikken ofte skaber problemer og, at dette i skrivende stund forsøges løst. Trængsels-/betalingsringen har som kendt været oppe som løsning på problemet, men er som kendt også taget af bordet igen. Så det er jo bare at vente og se, hvad politikerne kommer op med af løsning på problemet. Resultaterne indikerer hvert fald, at noget bør gøres. 36% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet er tilfredse (30%) eller meget tilfredse (6%) med de offentlige udbudsregler. Hertil angiver 30% af virksomhederne, at de hverken er tilfredse eller utilfredse med de offentlige udbudsregler, mens 34% er utilfredse (19%) eller meget utilfredse (15%) med dem. 44% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. De har ikke nok kendskab til de offentlige udbudsregler til at kunne tage stilling til spørgsmålet. Det er svært at vurdere, hvorvidt resultatet skal anses som tilfredsstillende eller ej. Nogle virksomheder svarer sandsynligvis i forhold til selve eksistensen af udbudsregler, mens andre svarer i forhold til indholdet i udbudsreglerne, herunder alle de krav der stilles, hvis en virksomhed skal give tilbud på en opgave. I næste undersøgelsesrunde bør det derfor overvejes at gøre spørgsmålet mere specifikt enten i forhold til eksistensen af udbudregelerne eller indholdet i udbudsreglerne. 43

47 Et af formålene med spørgsmålet er også at undersøge, hvorvidt virksomhederne oplever, at Københavns Kommune er åben overfor brug af private leverandører. Dette spørgsmål er stillet mere specifikt og resultatet kommenteret på næste side. Men i hvert fald kan det konkluderes, at virksomhederne overvejende finder det vigtigt, at der er fastlagt nogle offentlige udbudsregler, som Københavns Kommune skal følge, når der foretages offentlige indkøb. Således angiver virksomhederne i gennemsnit en score på 3,51 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 svarer til, at det Slet ikke er vigtigt, at Københavns Kommune følger nogle offentlige udbudsregler, når der foretages offentlige indkøb og 5 svarer til, at det I meget høj grad er vigtigt. Lidt mere end halvdelen (52%) af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet er tilfredse (39%) eller meget tilfredse (12%) med Københavns Kommunes åbenhed over for brug af private leverandører. Hertil angiver 22% af virksomhederne, at de hverken er tilfredse eller utilfredse med Københavns Kommunes åbenhed overfor brugen af private leverandører, mens 26% er utilfredse (16%) eller meget utilfredse (10%) med dette. 47% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes bl.a., at de adspurgte respondenterne ikke har handlet med Københavns Kommune og derfor ikke har den fornødne viden om kommunens åbnehed overfor brug af private leverandører til at kunne besvare spørgsmålet. 44

48 Branchen Fremstillingsvirksomhed skiller sig positiv ud, idet 70% af virksomhederne under branchen angiver, at være tilfredse/meget tilfredse med Københavns Kommunes åbenhed overfor brugen af private leverandører. Omvendt skiller branchen Liberale, Videnskabelige og tekniske tjenesteydelser sig negativt ud, idet hele 38% af virksomhederne under denne branche angiver, at være utilfredse/meget utilfredse med Københavns Kommunes åbenhed overfor brugen af private leverandører. Området opnår i gennemsnit en score på 3,28 på en fempunktsskala, hvor 1 tilsvarer Meget utilfreds og 5 tilsvarer Meget tilfreds. Der er ikke blevet stillet et tilhørende vigtighedsspørgsmål til dette spørgsmål. Dette skyldes, at spørgsmålet først blev indsat efter undersøgelsens opstart efter ønske fra Københavns Kommunes side. Spørgsmålet nåede dog at blive stillet til størstedelen (457 af 562) af de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålet er en pendant til et spørgsmål stillet i DI s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima af disse virksomheder har kunne tage stilling til spørgsmålet. Ligesom det har været gældende gennem hele rapporten, så ses der en sammenhæng mellem virksomhedernes tilfredshed med kommunens åbenhed overfor brug af private leverandører og virksomhedernes overordnede tilfredshed med Københavns Kommunes service og indsats overfor erhvervslivet (spørgsmål 1). Det gældende, at jo mere tilfredse virksomhederne er med kommunens åbenhed overfor brug af private leverandører, jo mere tilfredse er de også med kommunens service og indsats overfor erhvervslivet overordnet set. Idet kun ca. halvdelen af virksomhederne, der har taget stilling til spørgsmålet er tilfredse/meget tilfredse med kommunens åbenhed overfor brug af private leverandører, så bør Københavns Kommune overveje om der kan gøres en yderligere indsats inden for området. Resultatet behøver dog ikke nødvendigvis at være et udtryk for, at kommunen ikke er åben overfor private leverandører. Københavns Kommune skal følge de offentlige udbudsregler, der netop giver private leverandører muligheden for at byde ind på opgaver, når der skal foretages offentlige indkøb. At der ikke er mere end ca. halvdelen af virksomhederne, der er tilfredse/meget tilfredse kan derfor ligesåvel være et udtryk for, at Københavns Kommune ikke er gode nok til at kommunikere deres åbenhed overfor brug af private leverandører ordentlig ud til de private virksomheder. Kommunikationen mellem Københavns Kommune og de private virksomheder kan derfor være et område, som Københavns Kommune skal undersøge nærmere for om der skal gøre en yderligere indsats. 45

49 45% af alle virksomheder, der har taget stilling til spørgsmålet er tilfredse (33%) eller meget tilfredse (11%) med Københavns Kommunes overholdelse af betalingsfrister. Hertil angiver 10% af virksomhederne, at de hverken er tilfredse eller utilfredse med Københavns Kommunes overholdelse af betalingsfrister, mens 34% er utilfredse (17%) eller meget utilfredse (18%) med denne. 49% af respondenterne har svaret ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes bl.a., at de adspurgte respondenterne ikke har handlet med Københavns Kommune eller at de ikke har kendskab til om betalingsfrister overholdes, da betalinger af regninger ligger i en regnskabsafdeling. Dette må anses som et mindre tilfredsstillende resultat hvert fald for de virksomheder, hvor Københavns Kommune ikke overholder betalingsfristen. MEGAFON vurderer dog, at resultatet ikke kun afspejler Københavns Kommunes faktiske overholdelse af betalingsfrister. I så fald betyder resultatet, at Københavns Kommune i minimum 1 ud af 3 tilfælde ikke overholder deres betalingsfrist (34% af virksomhederne angiver, at de er utilfredse med overholdelsen af betalingsfristen). MEGAFON vurderer dog, at resultatet også afspejler en utilfredshed med de betalingsbetingelser (længden af betalingsfristen), som Københavns Kommune opstiller, når de udliciterer en opgave til det private arbejdsmarked. Mange virksomheder har normalt en betalingsfrist på 1-2 uger, men Københavns Kommune kræver ofte en længere betalingsfrist. Deraf kan noget af den utilfredshed som resultatet viser opstå. 46

Erhvervslivets tilfredshed med Service og Myndighedsbehandling i Københavns Kommune

Erhvervslivets tilfredshed med Service og Myndighedsbehandling i Københavns Kommune Erhvervslivets tilfredshed med Service og Myndighedsbehandling i Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen, Januar 2013 ISBN: 978-87-92689-75-7 Januar 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Lejre Kommune. Bygge- og miljøundersøgelse. Telefonundersøgelse foretaget november-december respondenter

Lejre Kommune. Bygge- og miljøundersøgelse. Telefonundersøgelse foretaget november-december respondenter Lejre Kommune Bygge- og miljøundersøgelse Telefonundersøgelse foretaget november-december 2013 360 respondenter 1 Om undersøgelsen (1 af 2) Lejre Kommune har ønsket, at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelser

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

JOBCENTER GRIBSKOV UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDMEDJOBCENTERGRIBSKOV 168 RESPONDENTER NOVEMBER 2018

JOBCENTER GRIBSKOV UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDMEDJOBCENTERGRIBSKOV 168 RESPONDENTER NOVEMBER 2018 JOBCENTER GRIBSKOV UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDMEDJOBCENTERGRIBSKOV 168 RESPONDENTER NOVEMBER 2018 INDHOLD 1. INTRODUKTION // S. 3 2. HOVEDKONKLUSIONER // S. 5 3. 4. OM RESPONDENTERNE // S. 21 // S. 7 2

Læs mere

ERHVERVSKLIMA ANALYSE

ERHVERVSKLIMA ANALYSE 2015 ERHVERVSKLIMA ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KOMMUNALT ERHVERVSKLIMA 2015... 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING... 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR... 5 IMAGE... 6 KOMMUNAL SERVICEKULTUR...

Læs mere

Faxe Kommunes erhvervsklima

Faxe Kommunes erhvervsklima Analyse af Faxe Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Business Faxe Oktober 2012 Dansk Erhversfremme 16. oktober 2012 Baggrund og analysefokus Denne analyse er blevet udarbejdet

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Telefonundersøgelse foretaget 26. oktober 5. november respondenter

Gladsaxe Kommune. Telefonundersøgelse foretaget 26. oktober 5. november respondenter Miljøsamarbejdet Telefonundersøgelse foretaget 26. oktober 5. november 2009 33 respondenter Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende i perioden 26. oktober

Læs mere

Flextrafik - brugerundersøgelse Patientbefordring Region Hovedstaden Tekstrapport Maj 2013

Flextrafik - brugerundersøgelse Patientbefordring Region Hovedstaden Tekstrapport Maj 2013 Flextrafik - brugerundersøgelse Patientbefordring Region Hovedstaden Tekstrapport Maj 2013 13-06-2013 Tekstrapport, Movia Flextrafik Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen... 3 2. Resumé / Konklusion...

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervsklima

Holbæk Kommunes erhvervsklima Analyse af Holbæk Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Holbæk Erhvervsforum September 2012 Dansk Erhvervsfremme 2012 Baggrund og analysefokus Denne erhvervsklimaanalyse er udarbejdet

Læs mere

Kystdirektoratet. Kundetilfredshedsundersøgelse juli respondenter. 13. til 29. juni 2016

Kystdirektoratet. Kundetilfredshedsundersøgelse juli respondenter. 13. til 29. juni 2016 Kystdirektoratet Kundetilfredshedsundersøgelse juli 2016 81 respondenter 13. til 29. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen...3-5 Hovedkonklusioner... 6-8 Gennemgang af resultater - Service...

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

ERHVERVSTILFREDSHED BALLERUP

ERHVERVSTILFREDSHED BALLERUP ERHVERVSTILFREDSHED BALLERUP TABELRAPPORT, TELEFONUNDERSØGELSE 2017 ADM. DIR. ASGER H. NIELSEN PROJEKTLEDER CONNIE F. LARSEN A L H A M B R AV E J 1 2 1 8 2 6 F R E D E R I K S B E R G C / / C V R N R.

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Evaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal Kommune

Evaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal Kommune Evaluering af Materielgården 2016 Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal Kommune 1 Indhold 1. Metode 2. Konklusion 3. Snerydning, saltning og asfalt 4. Fejning, bekæmpelse

Læs mere

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Erhvervsservice NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 Baggrund Dansk Industri (DI) har offentliggjort

Læs mere

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima September 13 Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima Små og store virksomheder er enige om, hvad kommunen bør se på først for at styrke vækstmulighederne, men tilfredsheden med kommunens

Læs mere

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN

Læs mere

ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017

ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017 ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017 Indhold OVERBLIK ERHVERVSKLIMA FAXE KOMMUNE... 3 LOKALE RAMMEVILKÅR... 4 ERHVERVSKLIMAET... 5 Tilfredshed med rammevilkår... 5 INFRASTRUKTUREN I KOMMUNEN... 6 Tilfredshed med

Læs mere

2016 INDSATS- EVALUERING

2016 INDSATS- EVALUERING 2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...

Læs mere

Viborg Kommune. Undersøgelse vedrørende byggesagsbehandling. Telefonundersøgelse foretaget 19. til 24. januar respondenter

Viborg Kommune. Undersøgelse vedrørende byggesagsbehandling. Telefonundersøgelse foretaget 19. til 24. januar respondenter Viborg Kommune Undersøgelse vedrørende byggesagsbehandling Telefonundersøgelse foretaget 19. til 24. januar 2012 159 respondenter 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende

Læs mere

T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L

T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER PÅ BORNHOLM T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L 2 0 1 9 P R O J E K T L E D E R E : C O N N I E F. L A R S E N

Læs mere

Analyse af energieffektiviseringsområdet Installatørbranchen

Analyse af energieffektiviseringsområdet Installatørbranchen Analyse af energieffektiviseringsområdet Installatørbranchen Februar 2016 Indhold 1. Om undersøgelsen... 3 1.1 Baggrund og formål med undersøgelsen... 3 1.2 Undersøgelsens metode... 3 1.3 Stikprøvestørrelse

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE

BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE Indhold Baggrund... 2 Vejledning til læsning af rapporten... 3 Hovedkonklusion... 4 Kommunale rammevilkår... 5 Barrierer for vækst... 6 Image... 8 Kommunal sagsbehandling...

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

ERHVERVSKLIMA ANALYSE

ERHVERVSKLIMA ANALYSE 2015 ERHVERVSKLIMA ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KOMMUNALT ERHVERVSKLIMA 2015... 4 Læsevejledning: Indeksering... 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR... 5 IMAGE... 7 KOMMUNAL SERVICEKULTUR...

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold Annette Christensen, fagleder anch@di.dk, 2829 8384 SEPTEMBER 19 Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold Rundt om i landets kommuner har man i dag større fokus på at skabe et godt

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

Brugerundersøgelse af myndighedsbehandling på erhvervsområdet

Brugerundersøgelse af myndighedsbehandling på erhvervsområdet Brugerundersøgelse af myndighedsbehandling på erhvervsområdet Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2017 www.ballerup.dk Baggrund I budget 2017 er det aftalt, at der skal foretages en brugerundersøgelse

Læs mere

CYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

CYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE CYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE EN DEL AF DEN NATIONALE CYKLISTUNDERSØGELSE 2018 SAMMENFATNING AF RESULTATER S E P T E M B E R 2018 I N D H O L D 1. O M U N D E R S Ø G E L S E N S. 3 2. O

Læs mere

Århus Kommune. Undersøgelse på tilsynsområdet. Telefonundersøgelse foretaget november respondenter

Århus Kommune. Undersøgelse på tilsynsområdet. Telefonundersøgelse foretaget november respondenter Århus Kommune Undersøgelse på tilsynsområdet Telefonundersøgelse foretaget 1.-7. november 2010 54 respondenter Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende i perioden

Læs mere

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag 1. København på DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag 1. København på DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Erhvervsservice BILAG 1 30-07-2013 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 1. København på DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima Baggrund

Læs mere

Samlede resultater af KL's tilfredshedsmåling af kommunal service i bygge- og miljøsager for Næstved Kommune 2018

Samlede resultater af KL's tilfredshedsmåling af kommunal service i bygge- og miljøsager for Næstved Kommune 2018 Samlede resultater af KL's tilfredshedsmåling af kommunal service i bygge- og miljøsager for Næstved Kommune 2018 Forsidefoto: Thijs van der Weide Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Flere små selvstændige kører med underskud

Flere små selvstændige kører med underskud FSR ANALYSE / APRIL 2017 Flere små selvstændige kører med underskud De større selskaber klarer sig fortsat godt 2016 blev det første år siden 2012, hvor andelen af selskaber med underskud er steget. Stigningen

Læs mere

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse af: Byggesagsbehandling

Høje-Taastrup Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse af: Byggesagsbehandling Høje-Taastrup Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af: Byggesagsbehandling Telefonundersøgelse foretaget 17. januar 20. januar 2011 138 respondenter Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført planmæssigt

Læs mere

ERHVERVSANALYSE 2018

ERHVERVSANALYSE 2018 ERHVERVSANALYSE 2018 Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding kommune, 465 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 159 medlemmer

Læs mere

P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R

P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R HJEMMEPLEJEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I 2 0 1 7 764 R E S P O N D E N T E R P R O J E K T K O N S U L E N T E R C O N N I E F : L A R S E N, K A R I N A N Y H O

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter. 8. juni - 29. juni 2015

Fødevarestyrelsen. Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter. 8. juni - 29. juni 2015 Fødevarestyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter 8. juni - 29. juni 2015 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-5 Hovedkonklusioner... 6-9 Gennemgang af resultater Service...

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S JUNI Side 1 af 9.

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S JUNI Side 1 af 9. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S JUNI 2014 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Brugertilfredshed for byggesagsbehandling

Brugertilfredshed for byggesagsbehandling Plan- og Miljøudvalget 31-05-2011 Brugertilfredshed for byggesagsbehandling Sagstype: Åben Type: Plan- og Miljøudvalget A Sagsnr.: 10/21622 Sagsfremstilling Som en del af Teknik- og Miljøcenterets kvalitetscertificering

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Januar Side 1 af 10.

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Januar Side 1 af 10. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Januar 2014 www.fsr.dk Side 1 af 10 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse vedr. Miljøministeriets informationscenter (MIC) Tekstrapport

Tilfredshedsundersøgelse vedr. Miljøministeriets informationscenter (MIC) Tekstrapport Tilfredshedsundersøgelse vedr. Miljøministeriets informationscenter (MIC) Tekstrapport April/September 2015 Om MEGAFON MEGAFON er dedikeret til at levere præcise og klare analyser, som giver vores kunder

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Februar 2016 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført

Læs mere

NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB S E P T E M B E R 2018

NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB S E P T E M B E R 2018 NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB K UNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 S E P T E M B E R 2018 I N D H O L D 1. R E S U M É S. 4 3. B Y- OG M E T R O B U S S E R S. 1 4 4. R E G I O N A L B U S S E R S. 2 6 5.

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske virksomheder I SAMARBEJDE MED EXPERIAN.

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske virksomheder I SAMARBEJDE MED EXPERIAN. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske virksomheder ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

SAMLET PLACERING Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

SAMLET PLACERING Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. Nordfyns Samlet placering 12 SAMLET Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Nordfyns bedste placering er som nummer

Læs mere

SAMLET PLACERING Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

SAMLET PLACERING Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. Billund Samlet placering 26 SAMLET Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Billunds bedste placering er som nummer 1

Læs mere

KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2018

KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2018 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2018 INDHOLD NORDFYNS KOMMUNE OVERBLIK... 3 KORTLÆGNING AF SERVICEKULTUREN... 4 ER DER TILFREDSHED MED SAGSBEHANDLINGEN?... 5 VAR SAGSBEHANDLINGEN NEM?... 6 HVILKE INDSATSER

Læs mere

Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 3. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Oktober 2015.

Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 3. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Oktober 2015. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 3. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Oktober 2015 Side 1 af 11 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser

Læs mere

SAMLET PLACERING Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

SAMLET PLACERING Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. Odder Samlet placering 18 SAMLET Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Odders bedste placering er som nummer 13 i kategorierne

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE 2014 KONJUNKTURANALYSE

HOLSTEBRO KOMMUNE 2014 KONJUNKTURANALYSE HOLSTEBRO KOMMUNE 2014 KONJUNKTURANALYSE Indhold Indledning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Kapitel 1: Konjunktur-situation... 4 Konjunktur-index... 4 Konjunktur-kort... 6 Kapitel 2: Overordnede konjunktur-tendenser...

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed December 2012 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Soliditet 1 Resume Ultimo november 2012 udgjorde andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) 17,4 % af den samlede virksomhedsmasse

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

SAMLET PLACERING Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

SAMLET PLACERING Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. Vordingborg Samlet placering 71 SAMLET Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Vordingborgs bedste placering er

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 1. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S April 2015 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser

Læs mere

Evaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune

Evaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune Evaluering af Materielgården 2014 Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune 1 Indhold 1. Metode 2. Snerydning, saltning og asfalt 3. Fejning, bekæmpelse af ukrudt

Læs mere

KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2019

KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2019 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2019 INDHOLD NORDFYNS KOMMUNE OVERBLIK... 3 KORTLÆGNING AF SERVICEKULTUREN... 4 ER DER TILFREDSHED MED SAGSBEHANDLINGEN?... 5 VAR SAGSBEHANDLINGEN NEM?... 6 HVILKE INDSATSER

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 21. november 2017. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med Håndværker- og industriforeningen

Læs mere

KO N FL I KT T A B E L R A P P O R T, I N T E R N E T U N D E R S Ø G EL S E M A R T S 2017

KO N FL I KT T A B E L R A P P O R T, I N T E R N E T U N D E R S Ø G EL S E M A R T S 2017 DANS K S YGE PL EJE RÅD KO N FL I KT T A B E L R A P P O R T, I N T E R N E T U N D E R S Ø G EL S E M A R T S 2017 P R O J E K T L E D E R E : M I C H A E L U. L A R S E N C A S P E R O. J E N S E N A

Læs mere

2016 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE

2016 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2016 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE INDHOLD INDLEDNING...2 HOVEDKONKLUSIONER...3 KOMMUNAL SERVICEKULTUR 2016...4 Læsevejledning: Indeksering...4 DEN OVERORDNEDE KOMMUNALE SERVICE...5 SERVICEN I SAGSBEHANDLINGEN...6

Læs mere

Foto af Thomas Bredøl,

Foto af Thomas Bredøl, Foto af Thomas Bredøl, www.bredol.dk/photo/ Det overordnede formål med brugertilfredshedsundersøgelse er at give en status på Gribskovs kommunes vision og indsatsområder set fra kundeperspektivet. Hvordan

Læs mere

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE

Læs mere

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN. 3. kvartal Side 1 af 8.

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN. 3. kvartal Side 1 af 8. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN 3. kvartal 2013 www.fsr.dk Side 1 af 8 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

ANALYSE. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli Side 1 af 9.

ANALYSE. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli Side 1 af 9. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2014 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S 2014 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets

Læs mere

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed Oktober 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli 2015.

Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Juli 2015. Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Juli 2015 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og

Læs mere

2015 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE

2015 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2015 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 HOVEDKONKLUSIONER...3 KOMMUNAL SERVICEKULTUR 2015...4 Læsevejledning: Indeksering...4 Læsevejledning: Prioriteringskort...5 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE

KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 201 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE INDHOLD FORMÅL... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KOMMUNAL SERVICEKULTUR... OVERORDNET SERVICEKULTUR PERFORMANCE... SERVICEKULTURPERFORMANCE I SAGSBEHANDLINGEN... PRIORITERINGSKORT

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2012 Innovation skal ledes

DI s innovationsundersøgelse 2012 Innovation skal ledes DI s innovationsundersøgelse 12 Innovation skal ledes DI, Ledelsesudvikling og Produktivitet April 13 1 Fakta om undersøgelsen Deltagerne har svaret på et spørgeskema, der blev udsendt elektronisk og besvaret

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en

Læs mere

DEN KVIKKE ERHVERVSKOMMUNE. De bedste til værdiskabende løsninger og prioritering af virksomhederne

DEN KVIKKE ERHVERVSKOMMUNE. De bedste til værdiskabende løsninger og prioritering af virksomhederne DEN KVIKKE ERHVERVSKOMMUNE De bedste til værdiskabende løsninger og prioritering af virksomhederne FORMÅL MED ANALYSEN: Vurdering af kommunens image og omdømme Kvaliteten i den kommunale sagsbehandling

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Hvorfor undersøgelse af lokalt erhvervsklima? Mål Kommunalt fokus på virksomheder og lokale erhvervsvilkår Værktøj til dialog med kommunerne

Læs mere

Fredericia - resultater

Fredericia - resultater OVERSIGTSNOTAT Fredericia - resultater SAMLET 17 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 16 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 29 2. Arbejdskraft 29 3. Uddannelse 22 4. Kommunal sagsbehandling 28 5. Skatter,

Læs mere

Ballerup - resultater

Ballerup - resultater OVERSIGTSNOTAT Ballerup - resultater SAMLET 43 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 33 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 17 2. Arbejdskraft 67 3. Uddannelse 53 4. Kommunal sagsbehandling 70 5. Skatter,

Læs mere

Glostrup - resultater

Glostrup - resultater OVERSIGTSNOTAT Glostrup - resultater SAMLET 56 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 61 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 7 2. Arbejdskraft 61 3. Uddannelse 80 4. Kommunal sagsbehandling 56 5. Skatter,

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet September 2013 Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet Af konsulent Nikolaj Pilgaard Virksomhederne er blevet stadig mere tilfredse med det lokale erhvervsklima siden 2010. Især de større virksomheder

Læs mere