En verden uden pengeinstitutter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En verden uden pengeinstitutter?"

Transkript

1 pengenyt En verden uden pengeinstitutter? 13 situationer, hvor du ville have svært ved at undvære dit pengeinstitut Den lave rente århundredets gave Overførsler speedes op Hvor kvikt er dit lån? Ro på der er tid nok til at lægge din kapitalpension om Dig og din skat Mød os på Facebook

2 Planlæg rejsen selv så er uge 7 ikke dyrere end andre uger Der er rent faktisk flere, der planlægger vinterferie med sol og varme end på ski. Foto: Colourbox Vinterferie behøver langt fra at være lig med skiferie. Det viser en undersøgelse fra bookinghjemmesiden Hotels.com danskere er blevet spurgt i undersøgelsen, og hver femte af dem planlægger at holde ferie i årets første tre måneder. Af disse planlægger 33 procent at holde sol- og badeferie og 25 procent at tage på storbyferie, mens kun 18 procent planlægger en skiferie. Det er især Spanien og Thailand, der trækker, når det gælder badeferie, og Tyskland og Frankrig, når det gælder storbyferie. 24 procent af dem, der planlægger ferie, regner med at holde ferie i uge 7, hvor de fleste skoler holder vinterferie. Det betyder ofte, at ferien bliver dyrere end i ugerne før og efter. Men sådan behøver det ikke at være, hvis man selv booker fly og hotel i udlandet. Det er jo ikke en typisk ferieuge i andre lande på samme måde, som det er i Danmark, og derfor er priserne ikke nødvendigvis skruet op i uge 7 i forhold til andre uger. n Vi står på ski, hvor vi plejer Har vi fundet et godt sted at stå på ski, tager vi gerne derhen igen. Hvad med de danskere, der tager på skiferie hvad er afgørende for, hvor Foto: Colourbox de vælger at tage hen? Det har DFDS Seaways lavet en undersøgelse af, og 28 procent svarer, at de tager derhen, hvor de plejer. Gentagelsens glæde betyder altså meget. Dog stadig ikke helt så meget som, at der er gode pister. Det er afgørende for 53 procent. For 37 procent er det afgørende, at det er let at komme frem til skisportsstedet, og for 32 procent er det afgørende, at der er snegaranti. Deltagerne i undersøgelsen kunne give mere end et svar, så det kan godt være, at det er de samme, der har svaret, at de tager derhen, hvor de plejer, og at der er gode pister. Og har man fundet et sted med gode pister, er det selvfølgelig meget logisk, at man ønsker at tage derhen igen. Østrig, Norge og Italien er i øvrigt favoritlandene i nævnte orden. Herefter kommer Sverige og Frankrig. n Husk lige forsikringen Foto: LP MasterCard Med et MasterCard Guld eller MasterCard Platinum fra dit lokale pengeinstitut er der dækning ved hjemtransport i hele verden og dækning ved lægebehandling og hospitalsophold i udlandet. Rejser man sammen med nære familiemedlemmer, er de også dækket af forsikringerne på kortet. Er du på vej på ski, så husk forsikringen. Godt nok dækker den offentlige rejsesygesikring fortsat udgifter til lægebehandling i EU, Færøerne, Grønland, Schweiz, Norge og en række små europæiske stater, men går turen andre steder hen, er man ikke længere dækket af rejsesygesikringen. Rejsesygesikringen dækker heller ikke hjemtransport, hvis man bliver syg eller kommer ud for en ulykke uden for Danmark. Dog gælder særlige regler for de nordiske lande, så man også kan få dækket merudgifter til hjemtransport herfra. Før man giver sig ud på pisterne, er det altså en god idé at tjekke, at man har forsikringerne i orden. Det kan være via ens indboforsikring eller en særlig rejseforsikring, men det kan også være via et MasterCard. n Forsidefoto: Can Stock Photo Inc. / aussie 2 Pengenyt 1/2013

3 Pengenyt Indhold Næste år på hjemmebane Side 8 Bliver renten ved med at være lige lav? Side 4 Side situationer, hvor du ville have svært ved at undvære dit pengeinstitut Side 10 Hvad skal vi med pengeinstitutter? Pengenyt Side 14 Overførsler speedes op Side 16 Småt kan være godt også når det gælder biler Side 20 Et lån kan være mere eller mindre kvikt Side 21 Skub Skub til pensionsloftet Side 24 Side 25 Dig og din Skat Side 28 Ro på der er tid nok til at lægge din kapitalpension om Skema siderne Med skattekalender Side 31 Pengenyt udgives af Lokale Pengeinstitutter, foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark Ansvarshavende redaktør: Morten Egholm Andersen Redaktionen afsluttet den 31. januar 2013 Tilrettelæggelse: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN Eftertryk kun tilladt efter aftale med redaktionen Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for mulige konsekvenser, der måtte følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i bladet. Følg os på 3

4 op og ned går det med renten, som var den en meget bakket landevej, og det er svært at vide, hvad der gemmer sig bag næste drejning af vejen. Men en del tyder på, at renten har fundet et roligt leje og vil holde sig på et lavt niveau et eller måske flere år endnu. Foto: Billigbilleder Bliver renten ved med at være ja, et par år endnu Ved rentetilpasningen af F1-lån fra Totalkredit i slutningen af sidste år fik boligejerne den laveste rente nogensinde. Men vil renterne holde sig på dette lave niveau, eller begynder de snart at stige igen? Vi har hørt os for hos en økonom med forstand på området. Hvad sker der, når renterne på Totalkredits F1-lån skal tilpasses igen om et års tid? Vil renterne så være lige så rekordlave som i december sidste år? Nej, de kan sagtens være fordoblet, mener afdelingsdirektør Sune Worm Mortensen. Han er chef for koncernrådgivning i Nykredit som er Totalkredits moderselskab og derfor en god mand at gå til, når man skal høre om, hvordan det vil gå med renterne. En fordobling af renterne kan lyde voldsomt. Når Sune Worm Mortensen spår, at det kan gå sådan, gør han det dog med et smil i øjenkrogene, for det vil stadig betyde, at F1- renterne holder sig betydeligt under en procent om året. Så i faktiske tal vil det ikke betyde så meget. Men selvfølgelig kan renterne også stige meget mere end det, siger Sune Worm Mortensen, og understreger, at der ikke er nogen, der med sikkerhed kan sige, hvad vej renten vil bevæge sig. Han kan kun komme med en begrundet formodning baseret på den indsigt, han har. Og ud fra dette er der altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at renten vil stige væsentligt foreløbigt. Flashback til 30 erne Der er to ting, man skal tage højde for, når man skal se på, hvordan renten på de danske boliglån vil udvikle sig, siger Sune Worm Mortensen. Dels udviklingen i økonomien på verdensplan. Dels de specielle forhold, der har særlig betydning for de danske renter, fortsætter han. Hvad det første angår, fortæller han, at økonomer, når de skal forudsige udviklingen, leder efter noget, man har op- Foto: Nykredit Afdelingsdirektør Sune Worm Mortensen er chef for koncernrådgivning i Nykredit og beskæftiger sig derfor indgående med, hvad der kan få renten på danske realkreditlån til at gå op eller ned. levet tidligere. Og hvis de skal sammenligne den økonomiske krise, vi gennemlever i øjeblikket, med økonomiske kriser fra tidligere, så falder deres øjne på krisen i USA (og det meste af verden for den sags skyld) i slutningen af 1920 erne og op gennem 1930 erne. Og på krisen i Japan, som nu snart har varet de seneste 20 år. Karakteristisk for begge disse kriser er, at de var (eller fortsat er for krisen i Japans vedkommende) meget langvarige. Og på samme måde er der ikke noget, der tyder på, at den krise, vi lever med i dag, pludselig holder op. Lave renter er et krisetegn De lave renter hænger nøje sammen med krisen, idet renterne politisk holdes lave i et forsøg på at få gang i væksten og dermed at få has på krisen. Det betyder, at vi kan forvente, at renterne bliver ved med at være lave, lige så længe krisen raser, og hvis sammenligningen med de førnævnte kriser holder, kan det godt vare både et, to, tre eller flere år endnu. I og med at det ikke er økonomien, der styrer renterne, men politikken, skal man lægge mere vægt på, hvad der sker på politiske møder, end på, hvordan økonomien rent 4 Pengenyt 1/2013

5 Hvad gør politikerne? Det er vigtigt at holde øje med, hvis man vil forudsige, hvordan renten udvikler sig. For i disse år påvirkes renterne mere af politiske beslutninger end af, hvordan det rent faktisk går med økonomien. Her er det USA s præsident Obama og Tysklands kansler Merkel, der diskuterer ved G20-topmødet i Foto: Colourbox lige lav? sandsynligvis faktisk udvikler sig i disse år, fortæller Sune Worm Mortensen. Og de møder, han tænker på, er ikke så meget møder i lille Danmark, men møder på højt plan i Europa og til dels også USA, da det er fjernt fra Danmark, at man træffer de beslutninger, der afgør renten herhjemme. For Danmarks vedkommende skal der dog oven i de internationale forhold lægges den helt særlige situation, at udenlandske investorer betragter Danmark med den relativt gode økonomi, vi har herhjemme, som et sikkert sted at placere sine penge i en tid, hvor meget andet er usikkert. Derfor køber de meget gerne danske obligationer og specielt danske realkreditobligationer, og det er med til at holde kursen på disse oppe og dermed til, at renten bliver ved med at være lav. Både godt og ondt med lavrentesamfund Sune Worm Mortensen påpeger, at det både er godt og dårligt, at vi kan forvente et lavt renteniveau, så langt som økonomerne kan skue ud i fremtiden. Godt, fordi det betyder, at renten på almindelige danskeres boliglån er meget lav, og at de derfor har flere penge mellem hænderne. Dårligt, fordi man tilsvarende får et lavt afkast af penge, man sparer op. For eksempel til pension. Han opfordrer kraftigt til, at man tager højde for dette, når man ser på den lave rente. For eksempel ved, at man bruger de ekstra penge, man får på grund af de lave boligudgifter, til at øge sin opsparing. Eller til at skære ned på sin gæld. Hvad kan ændre situationen? Men er der ikke noget, der kan betyde, at scenariet med de lave renter ændrer sig? Jo, her remser Sune Worm Mortensen en række muligheder op. For det første kan der jo ske det, at mennesker verden over på en gang kaster forsigtigheden overbord og siger, at nu kan det være nok med al den tilbageholdenhed nu køber vi s gu et hus og begynder at bruge nogle penge. Rent faktisk har opsparingen mange steder været ganske stor i disse år, så selv om friværdierne er faldet betydeligt i mange lande, er den samlede opsparing rundt omkring steget. Og beslutter alle mennesker sig lige pludselig for, at nu tror de på det hele igen, nu kører det og det skal vel at mærke ikke kun være i Danmark, men på verdensplan ja, så kan det rent faktisk betyde, at der for alvor kommer gang i væksten. Så kan vi stå over for det, der er kendt som en ketchupeffekt, hvor der lige pludselig er hul igennem, og det sprøjter ud til alle sider med vækst i samfundet. Det vil føre til stigende aktiekurser og til, at penge flyttes fra obligationer til aktier. Og det vil igen medføre, at kurserne på obligationer falder, og at renterne stiger. Men altså på en gunstig baggrund, nemlig, at der atter kommer vækst i samfundet. Et spørgsmål om tillid Der kan også ske det, at udlandets tillid til Danmark forsvinder, og at udenlandske investorer vender sig bort fra danske obligationer. Så vil kurserne på obligationerne også falde, og renterne stige. Men Sune Worm Mortensen ser ingen grund til, at det skulle ske. Endelig kan der ske det, at økonomien går helt til rotterne, så der bliver brug for store mængder likvider for at dække eventuelle huller i likviditeten forskellige steder i udlandet. Så kan det meget vel tænkes, at der vil blive solgt ud af de danske obligationer for at skaffe likvider. Som de to andre scenarier, Sune Worm Mortensen har ridset op, er det dog et meget usandsynligt scenarie. Nej, den mest sandsynlige fremtid, som han ser den, er, at renterne holder sig nogenlunde, hvor de er i dag, et, to eller flere år ud i fremtiden. n 5

6 Hvis man håndterer situationen klogt, kan de lave renter ses som en gave, man får foræret af den økonomiske udvikling. Og en gave i en størrelsesorden, man ellers sjældent ser fra den kant. Ja, fra nogen kant overhovedet for den sags skyld. De lave renter århundredets gave Hvis de lave renter holder et godt stykke tid endnu, som Sune Worm Mortensen forudser det i interviewet på de foregående sider, giver det den enkelte en enestående mulighed for at komme til at stå økonomisk stærkt i fremtiden. Men det kræver, at man udnytter de muligheder, de lave renter giver. Farfar, er det rigtigt, at det engang var lige så billigt at låne en million en måned som at fylde benzin på bilen? Sådan et spørgsmål kan vi meget vel risikere at få fra vantro unge i familien nogle tiår ude i fremtiden, når de i historietimerne hører om en tid, hvor renterne på realkreditlån var et godt stykke under en procent. Ja, det var tider, svarer vi med svømmende øjne og et uudgrundeligt blik tilbage til de gode gamle dage. Og så kommer spørgsmålet til ikke en, men mange millioner: Jamen, hvad gjorde I så for at udnytte de lave renter? Et spørgsmål af den slags, hvor der ikke rigtig er nogen livliner, vi kan gribe til. Nej, her står vi over for den nøgne sandhed om, hvordan vi handlede i en afgørende situation, og kan kun svare åbent og redeligt. Designermøbler eller en omvendt mælkekasse Til gengæld kan de omgivelser, som vi befinder os i, når vi snakker med vores barnebarn, meget vel afhænge af, hvad vi kan give af ærligt svar på spørgsmålet. Enten kan vi sidde i designermøbler i et lækkert hus i et af egnens bedste kvarterer. Eller vi kan sidde i lidt mere beskedne kår i en mindre eftertragtet del af lokalområdet. Groft sagt er der nemlig to svar på spørgsmålet. Enten: Ikke noget særligt. I et par år eller tre levede vi lidt bedre, end vi ellers ville have gjort, for de penge, vi sparede på vores boliglån. Og ellers gjorde vi ikke ret meget. Så da renterne begyndte at stige igen, havde vi ikke rigtig noget at stå imod med. Eller: Vi vidste, at renten kun ville være så utroligt lav en kortere overgang, og derfor sørgede vi for at udnytte situationen til at få afdraget så meget som muligt på den dyrere gæld, vi havde, og da vi havde fået den ud af verden, sparede vi op af pengene, så vi i dag har en fornuftig pension, selv om den lave rente jo betød, at man heller ikke fik noget særligt i afkast på sin pensionsopsparing. Den gamle historie om myren og græshoppen Det er meget firkantet stillet op de to veje, man kan gå i en tid, hvor renterne er så lave, som de er i øjeblikket. Og som ovenfor nævnt, kan det få meget stor betydning for ens fremtidige økonomiske situation, hvad man vælger at gøre. Om man så at sige snolder besparelsen ved de lave renter op, eller om man griber dagen og de muligheder, som de lave renter giver en, og lægger besparelsen til side til senere, hårdere tider. Enten ved at afdrage på andre, dyrere former for gæld end ens boliglån. Eller ved at betale mere ind på sin pensionsordning, end man ellers ville have haft råd til. Både ved at betale af på sin gæld og øge sin pensionsopsparing sikrer man sig, at man er økonomisk godt rustet til en tid, hvor renterne begynder at stige igen. Og på den måde udnytter man ikke kun de lave renter nu og her, men også på lang sigt. Så meget kostede det pr. måned efter skat at have et lån på 1 million kr. som et 1-årigt rentetilpasningslån uden afdrag fra Totalkredit kr. svarende til: 1 tankfuld benzin. 922 kr. svarende til: 1½ tankfuld benzin kr. svarende til: 2 tankfulde benzin kr. svarende til: 2½ tankfulde benzin. 6 Pengenyt 1/2013 Beregningerne er lavet på baggrund af Totalkredits rentetilpasningsresultater og benzinpriser fra Danmarks Statistik. Den månedlige ydelse i 2012 gælder for eksisterende lån. Med indførelsen af tolagsbelåning i juni 2012 er det ikke længere muligt at få toplånet (dækker procent af boligens værdi) med afdragsfrihed.

7 Farfar, hvis det virkelig er rigtigt, at det engang var lige så billigt at låne en million kr. i en måned som at fylde benzin på bilen, hvad gjorde I så for at udnytte den lave rente? Om føje år kan vi risikere at få et sådant spørgsmål stukket i næsen af vores barnebarn, og hvad vi kan svare på spørgsmålet, vil være meget afgørende for, hvordan vi sidder i det til den tid. Fotos: Colourbox Hvad gør en klog? Beløbene i tidslinjen nederst på opslaget her er baseret på et lån med rentetilpasning hvert år (et såkaldt F1-lån) og er inklusive bidrag og efter skat. Der er regnet med en bidragssats på 0,5 procent for alle årene, undtagen 2012, hvor bidragssatsen på grund af de stigende kapitalkrav til realkreditselskaberne blev sat op til 0,6 procent i Totalkredit. Med hensyn til skatten er der for overskuelighedens skyld regnet med en fradragsprocent på 31,7 for alle årene. En tankfuld benzin regnes som 50 liter 95 oktan, og antallet af tankfulde benzin er set i forhold til de aktuelle benzinpriser det pågældende år. Alle beløbene er baseret på rentetilpasningen i december et år, så de er i virkeligheden gældende for det efterfølgende år. Sagt på en anden måde kommer man i år ikke længere end til Köln i Tyskland for det, det koster at låne en million kr. i en måned (hvis man kører 12½ km pr. l), mens man i 2009 kunne køre til Sudan midt i Afrika en gang om måneden for det, man betalte for at låne 1 million kr. i en måned. En god hjælp til en bedre pension Nu er det sjældent, at folk har behov for at køre til Sudan en gang om måneden, så det er nok bedre at stille regnestykket op på en anden måde. For eksempel kan man se, at man i år sparer kr. pr. måned for hver million, man har lånt i forhold til gennemsnittet for de seneste otte år. Og ser man på besparelsen i forhold til det dyreste af de otte år, nemlig 2008, så sparer man kr. pr. måned. I forhold til gennemsnittet er det kr. på årsbasis, og i forhold til det dyreste år er det kr. på årsbasis. Afhængigt af hvilken af delene, man ønsker at se sin besparelse i forhold til, er det altså dette beløb, man har ekstra at gøre godt med som følge af de lave renter i år. Og som man må afgøre med sig selv, hvad man vil bruge til. En ekstra god sommerferie for eksempel. Eller ekstra indbetaling på sin pensionsordning. Hvad det sidste angår, vil beløbet gøre en mærkbar forskel på, hvordan man er stillet som pensionist. Specielt hvis renten holder sig på det nuværende lave niveau i nogle år endnu, og man derfor kan gange besparelsen op med et antal år. Eller hvis man har lånt mere end en enkelt million. Så er det sparede beløb jo tilsvarende højere. Man kan også gøre det, at man vælger, at der skal gå længere mellem, at renten på lånet tilpasses. I år er udgiften til et lån, hvor renten holder sig på det nuværende lave niveau i tre år således kun 737 kr. om måneden efter skat, og for et lån, hvor renten holder sig på det lave niveau i fem år, er udgiften kun kr. pr. måned. Endelig kan det være, at der er sket noget for eksempel hvis man er ramt af arbejdsløshed eller skilsmisse så det lave renteniveau, vi har nu, er en forudsætning for, at man overhovedet kan blive siddende i sin bolig. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at bruge tiden med de lave renter til at få afklaret sin situation og eventuelt få solgt sin bolig, så man ikke bliver unødvendigt hårdt ramt, når renterne på et tidspunkt begynder at stige igen. For det gør de, selv om det måske hverken bliver i år eller næste år. n Gennemsnit for de 8 år: kr. svarende til 3½ tankfulde benzin kr. svarende til: 8 tankfulde benzin kr. svarende til: 5½ tankfulde benzin kr. svarende til: 5½ tankfulde benzin kr. svarende til: 4 tankfulde benzin. 7

8 Håndboldherrerne spillede en af deres bedste kampe nogensinde, da Kroatien blev sendt hjem fra semifinalen ved årets VM i Spanien. Holdånd, begejstring og viljen til at være bedst. Det er værdier, de danske håndboldherrer har tilfælles med deres hovedsponsor Totalkredit. Ved VM viste de, at de vitterligt hører til blandt de bedste. Men desværre også, at ingen er bedre, end at de kan blive ramt af en off-day. Om de kan forsvare europamestertitlen, bliver spændende at se til EM i januar 2014, hvor håndboldherrerne for første gang siden 1978 har hjemmebane under en slutrunde. Foto: Polfoto Næste år på hjemmebane De fleste sportsfolk kender det. Og det gælder uanset, om man er barn eller voksen. Og uanset om man spiller på eliteplan eller mest for sjov. Nogle stævner går godt, og andre går mindre godt. Før stævnet er man sat op til, at nu skal der eddermaneme spilles håndbold, som Anja Andersen engang udtrykte det før en vigtig finalekamp. Og håndbold kan frit skiftes ud med den sport, man selv dyrker. En kamp for langt Men det er ikke altid, det lykkes. Man vil så gerne, men alting bliver forkrampet, bolden skruer den forkerte vej, man misforstår hinanden på banen, laver dumme fejl og taber hurtigt humøret. Andre gange lykkes alting perfekt, og spillet flyder som et stykke musik, hvor alle instrumenter er nøje afstemt og svinger sammen og bliver spillet med en energi, så englene får tårer i øjnene. Og andre gange igen lykkes alting næsten perfekt. Bortset fra en enkelt kamp, hvor tryllestøvet letter. Det kan være en kamp i begyndelsen af stævnet, hvor det ikke får den store betydning. Eller det kan være den sidste, altafgørende finalekamp. I sidste fald er man virkelig uheldig, for så er det den kamp, alle husker en for. Ikke de første otte kampe, man vandt på overbevisende måde med elegant spil. Men kun den sidste dumme kamp. Sådan gik det desværre ved dette års VM i håndbold for det danske herrelandshold, og de kom kun hjem med sølvmedaljer ved andet VM i træk. Verdens bedste samlet i Danmark Ind imellem de to sølvmedaljer vandt holdet som bekendt Europamesterskabet, og det mesterskab skal forsvares til januar næste år. Oven i købet kommer det til at foregå her i Danmark. Det kommer ikke til at gå stille af sig, og fra håndboldherrernes hovedsponsor Totalkredit er planen at sætte alle sejl til for at støtte spillerne i deres forsøg på at genvinde Europamestertitlen. Hos Totalkredit er man rigtig glade for sponsoratet og føler, at man får stort udbytte af det, også uden at holdet absolut behøver komme hjem med guldmedaljer fra en slutrunde. Uanset hvor langt håndboldherrerne når, så får vi rigtig meget ud af sponsoratet. Vi laver for eksempel masser af relationsskabende aktiviteter med pengeinstitutterne i Totalkredit-fællesskabet, og vi bruger håndbolden som afsæt i vores markedsføring. Selvfølgelig giver det et ekstra eksponeringsmæssigt boost, når drengene klarer det godt i slutrunderne, og vi er ligesom resten af håndbold-danmark glade og stolte over drengenes præstationer: At stå i finalen ved to VM i træk. Og her imellem vinde Europamesterskabet. Det er imponerende. Nu ser vi frem mod højdepunktet i vores treårige sponsorat EM på hjemmebane i 2014, siger Troels Bülow-Olsen, direktør for Totalkredit. Sponsoratet giver kredit Aktiviteterne omkring sponsoratet har gjort Totalkredit både mere kendt og anerkendt, så på alle måder giver sponsoratet god mening for selskabet. Op til VM indspillede Totalkredit to reklamefilm med håndboldherrerne, og her viste holdet endnu engang, at de havde et stærkt fællesskab med masser af humor helt nede på jorden. Værdier, man også prioriterer højt hos Totalkredit. Værdifællesskabet kombineret med den synlighed, vi som sponsor opnår under en stor slutrunde giver os alle tiders platform til at fortælle danskerne, hvem Totalkredit er: Et realkreditinstitut, der tilbyder boliglån gennem pengeinstitutter over hele landet, og som dermed kan hjælpe danskere landet rundt med at få opfyldt deres boligdrømme, fortæller Troels Bülow-Olsen. n 8 Pengenyt 1/2013

9 EKSPERTER I REALKREDIT TIL PROFESSIONELLE Landbrug og gartneri, privat boligudlejning og andelsboliger samt kontor- og forretningsejendomme Lad os blive en del af din fremtid! Se mere på Foto: Colourbox DLR Kredit A/S Nyropsgade København V Tlf Fax

10 Hvad pengeinstitutter? skal vi med Det er let nok at kritisere. Også pengeinstitutterne, men når det kommer til stykket, løser de vigtige samfundsopgaver uhyre effektivt. Og ser man på udviklingen de seneste årtier, er der ikke ret mange brancher, hvor der er sket så store forbedringer af den service, virksomhederne yder borgerne, som i pengeinstitutsektoren. Det mener en ekspert på området. Traditionelt har pengeinstitutterne løst tre opgaver, fortæller professor Finn Østrup fra CBS, Handelshøjskolen i København. Han har forsket indgående i pengeinstitutternes rolle i samfundet og skrevet flere bøger om emnet. Indlån Den første opgave er at tage sig af folks penge. Man kan sætte sine penge ind i pengeinstituttet, der passer på dem og sørger for, de er der, når man skal bruge dem igen. Havde man ikke denne mulighed, ville det være svært at opbevare andre værdier end den værdi, der ligger i rent fysiske genstande. Og så er vi tilbage i en bytteøkonomi, som er en temmelig besværlig måde at handle på, i og med at det kræver, at der lige kommer en forbi, der er interesseret i det, man vil bytte med, og har noget at give i bytte, som man selv har brug for. Nej, så er det ulige lettere, at vi kan bruge penge, når vi handler, og at man kan få sine penge opbevaret i pengeinstituttet. Enten på kontantkonti eller i depoter med værdipapirer. opfyldt her og nu i stedet for absolut at skulle vente, til de får råd. På den måde kan de bedre udnytte den samlede indkomst, de har over et livsforløb, så de kan bruge pengene, når de har mest brug for det. Pengeinstitutternes udlån er endvidere nødvendige for at få igangsat investeringer og skabe nye virksomheder. Pengeinstitutterne bevilger de lån, de synes er fornuftige, og derved skabes nye arbejdspladser. På den måde er pengeinstitutterne med til at skabe vækst i samfundet. Det er her, pengeinstitutternes kunnen for alvor kommer til sin ret, for det er vigtigt, at det er de rigtige lån, der bliver bevilget og afslået for den sags skyld. Selvfølgelig går det galt ind imellem, og pengeinstituttet får bevilget et lån til en virksomhed, der ikke skulle have haft det. Der er nu engang ingen, der kan spå 100 procent sikkert om, hvad der vil ske i fremtiden, og derfor kan der blive givet lån til virksomheder, der alligevel ikke kan klare sig, og hvor pengene går tabt. Betalingsformidling Den tredje opgave er, at pengeinstitutterne tager sig af at formidle betalinger. Både for almindelige mennesker, ved at lønnen går ind på en konto i pengeinstituttet, og at faste udgifter og regninger betales fra kontoen, foruden at vi kan bruge vores Dankort, når vi handler. Og for myndigheder og virksomheder, der kan betale hinanden og foretage udbetalinger til mange på en gang via de systemer, pengeinstitutterne stiller til rådighed. Udlån og vækst Den anden opgave er, at pengeinstitutterne på baggrund af de midler, de modtager kan yde lån. Det er også en vigtig opgave, da det giver folk mulighed for at få et behov Det ene fører det andet med sig Herudover kan nævnes andre mere specielle ting, pengeinstitutterne bidrager med. Mange pengeinstitutter er således begyndt at sælge forsikringer, og andre har ejendomsmæglere tilknyttet, men de tre nævnte opgaver er fortsat de vigtigste områder, hvor pengeinstitutterne gør en forskel. Og det allerfineste er, at pengeinstitutterne kan gøre de her ting i en og samme bevægelse så at sige. Alle tre opgaver varetager de inden for samme virksomhed, og det giver mulighed for at arbejde på tværs af områderne, så det, der er løsningen på et område, også er med til at skabe løs- Hvis vi ikke har pengeinstitutter til at låne ud til initiativrige iværksættere, vil væksten i samfundet gå i stå. Og vi risikerer at ende i en situation med forladte lokalsamfund, der står hen som spøgelsesbyer, som vi kender det fra USA. 10 Pengenyt 1/2013 Foto: Billigbilleder

11 Professor Finn Østrup fra CBS, Handelshøjskolen i København har beskæftiget sig indgående med spørgsmålet om, hvad pengeinstitutternes rolle i samfundet er, og har skrevet flere bøger om emnet. Foto: Polfoto ninger på andre af områderne. Helt banalt kan man nævne, at indlån er en forudsætning for udlån, og at det igen gør det naturligt, at pengeinstitutterne tager sig af betalingsformidling og at skabe vækst. Man kan formentlig tage de enkelte funktioner og finde nogle, der kan løse de enkelte opgaver hver for sig. Men det vil langt fra blive så effektivt, som pengeinstitutterne gør det, i og med at de opnår en betragtelig synergi ved at løse alle tre opgaver under samme tag, siger Finn Østrup. Husk kreditvurderingen For eksempel har man talt om, at finansiering af nye virksomheder kan løses, ved at man udsteder erhvervsobligationer. Sikkert også en udmærket idé, hvis man bare husker at tage pengeinstitutternes kompetencer inden for kreditvurdering med ind over. En af de ting, vi kan lære af finanskrisen, er, at det er farligt, når pengeinstitutter ikke er inde over kreditvurderingen. Finanskrisen startede som bekendt som en subprimekrise i USA, og subprime-lån var netop karakteriseret ved, at der var tale om lån, som blev finansieret gennem udstedelse af obligationer og ikke blev givet gennem pengeinstitutter. Lånene blev givet til fattige amerikanere, uden at der havde været en tilbundsgående kreditvurdering. Man manglede også pengeinstitutter til at følge op på de dårlige lån, og så havde vi balladen, påpeger Finn Østrup. Finn Østrup husker endnu, da han som lille dreng for første gang var med sine forældre i et pengeinstitut med nogle sparepenge, og beløbet blev ført med blæk ind i pengeinstituttets bøger. Siden er udviklingen sket med syvmile-skridt, og hævekort har afløst bankbøger, og al bogføring sker elektronisk. Man kan også tage checks som et andet eksempel på udviklingen, nævner Finn Østrup. Der er jo ingen, som står nede i supermarkedet og udfylder checks længere. Man kører bare sit Dankort igennem terminalen, så er betalingen klaret uberørt af menneskehænder, forstået på den måde, at beløbet automatisk trækkes på ens konto, uden at der har været fysiske penge involveret. Lettelserne i den måde, betalingsformidlingen fungerer på, omfatter også rejser til udlandet. I dag kan man nøjes med at have et kort med, som man kan betale med talrige steder, og det er ulige meget enklere end at skulle veksle til forskellige valutaer alt efter, hvor man skal hen. Faktisk peger Finn Østrup på, at hvis man tænker over det, er der ikke ret mange brancher, der har gjort så meget for at lette borgernes hverdag som pengeinstitutterne. Det skulle da lige være skattevæsenet, siger han. Her behøver man jo heller ikke længere sidde og svede over selvangivelsen, men får alle oplysningerne forærende. Men det husker vi heller ikke at sige tak til Skat for, selv om vi måske burde det, siger han med et smil. Hverdagen er blevet lettere Som et andet eksempel på, at andre kan løse pengeinstitutternes traditionelle opgaver, kan man lade posthusene tage sig af betalingsformidlingen, og det har da også delvist været prøvet før. Resultatet var, at man i dagene efter den første i en måned skulle stå i kø på posthuset i timevis for at komme til at betale sine regninger. Det slipper man for i dag, hvor pengeinstitutterne klarer det via Betalingsservice. I det hele taget har den IT-udvikling, som pengeinstitutterne har været dygtige til at udnytte og derigennem har været med til at sætte skub i, betydet, at der er sket kolossale forbedringer for at gøre hverdagen lettere for den enkelte. Et godt råd Mange kommer i dag kun sjældent i deres pengeinstitut, men har, som det kan ses, alligevel stor gavn af, at pengeinstitutterne findes, selv om de måske ikke er bevidste om det til hverdag. Når vi kommer i vores pengeinstitut i dag, er det typisk i forbindelse med større ting, som når vi skal købe bil, tale boliglån eller pensionsopsparing. Selv om det ikke sker så tit, er det dog også vigtigt, at pengeinstitutterne er der til at give os den nødvendige rådgivning i disse situationer, fremhæver Finn Østrup afslutningsvist. n 11

12 13 situationer, hvor du ville have svært ved at undvære dit pengeinstitut Pengeinstitutter kan hjælpe en på mange forskellige måder. Derfor er det forskelligt fra person til person, hvordan man bruger sit pengeinstitut. Men i forlængelse af artiklen på de foregående sider har vi her samlet 13 situationer, hvor det er svært at undvære et pengeinstitut. 1 Når DU får løn: Chefen står ikke længere med en brun kuvert med ugelønnen, når vi siger: God weekend om fredagen. I stedet går lønnen let og smertefrit ind på vores konto i pengeinstituttet i slutningen af måneden, og vi kan så begynde at gøre godt med den. 2 Når du betaler faste udgifter: For mange går det meste af lønnen til faste udgifter såsom husleje eller boligudgifter, el og varme, fagforening og a-kasse, telefon, licens, vægtafgift og så videre. Via Betalingsservice kan pengeinstituttet sørge for, at sådanne faste udgifter bliver trukket på vores konto, uden at vi selv behøver gøre noget. Pengeinstituttet kan også hjælpe os med at lægge et budget og oprette en budgetkonto, så udgifterne fordeles jævnt over året. 3 Når Du betaler regninger: Ikke kun de faste regninger kan betales via vores pengeinstitut. Også de indbetalingskort, vi løber ind i hen ad vejen, kan vi betale via pengeinstituttet. Det kan være en blikkenslagerregning, en tandlægeregning, eller hvis bilen har været på værksted. Sådanne regninger betales oftest lettest via den netbank, pengeinstituttet stiller til rådighed. 4 Når du køber dagligvarer og større ting: Hver gang vi er i supermarkedet eller i andre forretninger for den sags skyld og betaler med vores Dankort, bruger vi rent faktisk vores pengeinstitut, selv om det ikke er mange, der tænker over det til hverdag. Men Dankort-systemet er udviklet af pengeinstituttet og ville ikke eksistere uden pengeinstitutter. Og så skulle vi tilbage til at betale med kontanter og checks. Bortset fra at checks jo for resten heller ikke fandtes, hvis der ikke var pengeinstitutter, hvor de kunne blive indløst. 5 Når Du skal have et lån: Der kan let opstå uventede situationer, hvor man får brug for en større eller mindre sum penge og ikke lige har beløbet ved hånden. Det kan for eksempel være, at vaskemaskinen går i stykker, og man er nødt til at købe en ny. Eller måske løber man ind i et super godt tilbud nede i elektronikforretningen, uden at der er penge til det i budgettet. Så må man låne, og jævnfør artiklen side gør man det nu engang bedst og billigst i pengeinstituttet. Eventuelt ved at man får en kassekredit, så man kan låne, betale tilbage, låne igen og betale tilbage igen. Og igen og igen og igen, uden at man hele tiden skal oprette nye lån. 6 Når Du skal ud at rejse: Kort eller kontanter? Uanset om man vælger det ene eller det andet, er en tur omkring pengeinstituttet uomgængeligt, før man tager på ferie. Enten for at få et kreditkort, så man kan betale på hoteller, restauranter og butikker på ferien uden at skulle bekymre sig om at rende rundt med måske flere forskellige valutaer. Eller for at veksle sine danske kroner til den valuta, der gælder, dér hvor man nu skal hen. Og selv om man sørger for at have et kreditkort, vil det som regel være smart at have vekslet til et mindre beløb i valutaen på rejsemålet, så man kan købe en is eller betale en taxi, selv om iscaféen eller taxichaufføren ikke tager kreditkort. 7 Når du køber bil: Det er de færreste, der har til at betale drømmebilen kontant, og så er det godt, at pengeinstituttet kan hjælpe med et billån. Selvfølgelig hjælper mange bilforhandlere også gerne med finansiering af ens nye bil, men her har de af gode grunde ikke et samlet overblik over ens økonomi og kan derfor ikke give samme gode råd om, hvordan man bedst låner til bilen ud fra et helhedsperspektiv. 8 Når du køber bolig: Boligen er den største udgiftspost på budgettet for de fleste, og derfor er det vigtigt, at man har det bedst mulige boliglån. Det kan de hjælpe med i pengeinstituttet, og de hjælper også en med at sikre, at man bliver ved med at have det bedste boliglån, selv om renten går op og ned, og der måske åbner sig en mulighed for at lægge om til en anden type lån, så man kan få en gevinst ud af det. 12 Pengenyt 1/2013

13 9 Når du sparer op: Det er altid klogt at have noget i reserve, og får man mulighed for at lægge lidt til side af sin løn, kan pengeinstituttet hjælpe med dels at passe på pengene, dels at sætte dem på en opsparingskonto eller placere dem på en anden måde, så man får mest muligt ud af dem. 10 Når du sparer op til pension: En særlig form for opsparing er pensionsopsparingen, til når vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet, og derfor ikke længere har vores gode løn. Det kan de også hjælpe med i pengeinstituttet, så det igen sikres, at den pensionsordning, vi vælger, passer bedst muligt til vores ønsker. Tilsvarende kan pengeinstituttet hjælpe med, hvordan vi får mest ud af at få vores pension udbetalt, når vi når dertil. For eksempel med hensyn til i hvilken rækkefølge, vi skal bruge de forskellige pensionsordninger, hvis vi har mere end en. 11 Når du investerer: Både når det gælder almindelig opsparing og opsparing til pension, kan det være en fordel at investere i obligationer eller aktier eller andre papirer. Igen står pengeinstituttet bi med råd og vejledning, herunder rådgivning om, hvor stor en del af de forskellige papirer, man bør investere sin formue i for at opnå det højest mulige afkast i forhold til den risiko, man er villig til at løbe. 12 Når du tegner forsikringer: I mange pengeinstitutter kan man i dag også få hjælp til at tegne de forsikringer, der passer til ens behov. Og igen er fordelen, at de i pengeinstituttet har et samlet overblik over ens økonomi, og at de derfor kan hjælpe en med at tegne de rigtige forsikringer, når man ser på ens situation som et hele. 13 Når du skal have et arbejde: Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at pengeinstitutter løber risici på vore alles vegne og låner penge ud til initiativrige personer, der vil starte nye virksomheder eller udvide deres nuværende. Kun på den måde kan vi sikre, at der er arbejdspladser og bliver ved med at komme nye arbejdspladser, så vi har vækst og fremgang herhjemme. Og dermed er cirklen sluttet, og vi er tilbage ved punkt 1 på listen her over, hvor pengeinstitutterne hjælper nemlig når det er lønningsdag. Fotos: Colourbox og Billigbilleder 13

14 Pengenyt En god idé at blive skovløber Mange havde måske et nytårsfortsæt om at få rørt sig noget mere i det nye år, og nogle holder måske fortsat ved. Og motion kan dyrkes på mange måder. Nogle besøger jævnligt det lokale fitness-center, mens andre har sværere ved at komme i gang. Det behøver imidlertid ikke koste penge at dyrke motion. Man kan blot løbe en tur i naturen i nærheden af, hvor man bor. I en undersøgelse, som Skov og Landskab har lavet, svarer 93 procent ja til, at de oplever, at ophold i skov og grønne områder har en positiv effekt på dem. Og når vi nu i forvejen oplever, at det er rart at være i naturen, kan vi jo lige så godt benytte lejligheden til at løbe en tur derude. Det giver også mange muligheder for at variere den motion, vi får. For eksempel kan man springe over en grøft, hvis man passerer en på vejen, eller lave armbøjninger på et stengærde eller en væltet træstamme. n Færre og færre bankrøverier Sidste år blev der begået 70 bankrøverier i Danmark. Det er et markant fald i forhold til de to tidligere år, idet tallene for 2010 og 2011 var henholdsvis 135 og 116. I pengeinstitutterne er der stort fokus på, hvad man kan gøre for at få tallet endnu længere ned. Ikke mindst af hensyn til medarbejderne, da det er en hård psykisk belastning at blive udsat for et røveri. n Tjek længden på damernes skørter, hvis du vil vide, hvordan aktiemarkederne vil udvikle sig Hvornår var det nu, at miniskørter var den hotteste mode? Ja, rent faktisk blev de opfundet i 1965, hvor vi var midt i en af de kraftigste og længstvarende økonomiske opture, historien har set. Og hvornår blev de retro og dermed moderne for anden gang? I slutningen af 90 erne, hvor økonomien igen buldrede derudad. Det illustrerer meget godt den gamle økonomiske lære, der siden 1920 erne har gået på, at i tider, hvor det går godt med økonomien, skal kvindernes skørter være korte, og omvendt i tider, hvor det går dårligt med økonomien. Her dikterer moden, at kjolelængden skal være et godt stykke under knæet. Efter sigende var det tidligere et udtryk for, at kvinder ikke havde råd til strømper, der så ud af noget, når der var økonomisk smalhans, og derfor skulle så meget som muligt af benene være dækket. Så trange er tiderne forhåbentligt ikke for ret mange i dag, men derfor kan det alligevel være fornuftigt at have den gamle økonomiske visdom liggende i baghovedet og holde øje med, hvad moden siger om skørtelængder. Og så snart skørtelængderne i henhold til moden begynder at krybe opad, kan det være en overvejelse værd at gå all-in på aktiemarkedet. n 14 Pengenyt 1/2013

15 Fotos: Lisbet Lavaud, istockphoto, Billigbilleder og Colourbox 350 PowerPoint præsentationer i sekundet Der er 22 år siden, at Microsoft lancerede PowerPoint-programmet, og det anslås, at det siden er installeret på mere end en milliard computere verden over, og at der hvert sekund døgnet rundt påbegyndes 350 PowerPoint-præsentationer i gennemsnit. Så næste gang du sidder og keder dig til en PowerPoint-præsentation, så trøst dig ud af de 349 andre, der vises i samme sekund, er der garanteret en, der er kedeligere. n Få mere for boligen med et godt energimærke En lavere varmeregning og et godt indeklima er to klare fordele ved at energirenovere sin bolig. Og fordelene afspejler sig i, at man kan få en højere pris for sin bolig, når man sælger den. Det viser en ny undersøgelse, som Totalkredit har lavet sammen med Deloitte på baggrund af mere end bolighandler. Undersøgelsen viser, at en bolig energimærket i energiklasse A, der er den bedste på skalaen, bliver solgt til en gennemsnitlig kvadratmeterpris, der ligger 3 procent højere end i den næstbedste energiklasse og næsten 70 procent højere end i den dårligste energiklasse G. Samtidig slår sælgerne af de mest energivenlige huse i gennemsnit 8 procent af udbudsprisen, mens der må skæres hele 19 procent af den første udbudspris, hvis huset ligger i den dårligste energiklasse. Vores undersøgelse viser, at boligens energimæssige tilstand har direkte indvirkning på prisdannelsen af boligerne. Boligkøberne er blevet mere energibevidste og er villige til at give mere for boliger med gode energimærker, og det kommer til udtryk i højere priser og mindre nedslag på de mest energirigtige boliger, siger Troels Bülow-Olsen, direktør i Totalkredit. I mange tilfælde kan det være forholdsvis let at rette op på et dårligt energimærke og dermed tage nogle spring op på energiskalaen. Især i mange ældre boliger kan selv små renoveringer være med til at gøre en forskel for boligens energimærke. Som et første skridt kan man tjekke besparelsespotentialet ved at besøge Miljøberegneren på totalkredit.dk. Her er det gratis at få foretaget en vejledende beregning og dermed få et bud på de mulige besparelser. n Kun få vil være deres egen Kun 28 procent af danskerne vil hellere være selvstændig end ansat. Det viser en undersøgelse, som EU s statistiske kontor Eurobarometer har udarbejdet. Den er baseret på interviews med EU-borgere, heraf danskere. Tallet er faldet fra 38 procent i 2004 og 32 procent i Begge tal er fra tilsvarende undersøgelser. De 28 procent er flere end i de øvrige skandinaviske lande, mens det er lavere end gennemsnittet for hele EU, som er på 37 procent. Og betydeligt lavere end i lande som USA, Brasilien og Tyrkiet, hvor det er henholdsvis 51 procent, 63 procent og 82 procent. At det er højere i lande som Brasilien og Tyrkiet, kan skyldes, at flere her er nødt til at starte for sig selv, da der ikke er så mange muligheder for at finde et sted, hvor man kan blive ansat. Omvendt er de mange, der selv starter noget op i disse lande, med til at gøre landene til nogle af de lande, hvor der er mest vækst. En ting, vi let kommer til at savne herhjemme, hvis der ikke er flere, der tør tage chancen og sætte noget i værk. n 15

16 Overførsler speedes op Det danske betalingssystem er blevet udviklet i et tæt samarbejde mellem Nationalbanken og de danske pengeinstitutter. Vi har talt med nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen om, at det nu bliver hurtigere for danskerne at overføre penge fra en konto til en anden. Hugo Frey Jensen er den ene af tre bankdirektører i Nationalbankens direktion, der netop har fået ny formand. Nils Bernstein, der har siddet på posten siden 2005, er gået på pension og erstattet af Lars Rohde, den tidligere topchef i ATP. Hugo Frey Jensen har for sin del varetaget forskellige opgaver i Nationalbanken i mere end 25 år og blev udnævnt til nationalbankdirektør i Et af hans nuværende ansvarsområder er det, som med et langt, fint navn hedder den danske betalingsinfrastruktur, og det er den, han har lovet at give sin vurdering af, da Pengenyts udsendte møder ham en onsdag eftermiddag midt i januar. Først bliver det dog til en snak om den rolle, som Nationalbanken spiller i forhold til betalinger i dagens Danmark. En aktiv medspiller Det fremgår af Nationalbankloven fra 1936, at det er bankens opgave at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning, fortæller Hugo Frey Jensen og forklarer, at det blandt andet indebærer, at Nationalbanken skal sikre, at betalinger mellem virksomheder, forretninger og borgere såvel som mellem banker foregår på en sikker og effektiv måde. Det er i det hele taget vigtigt, at alle har tillid til betalingssystemet, og at betalinger kan gennemføres uden det store besvær, understreger han. Det er således en af Nationalbankens opgaver at overvåge, om de centrale betalingssystemer, der sikrer, at en betaling kommer fra A til B for eksempel at pengene hæves på ens egen konto og havner på ens mors konto, hvis man gerne vil overføre nogle penge til hende fungerer korrekt, og at systemet som sådan lever op til de internationale standarder på området. Derfor samarbejder Nationalbanken også på flere områder med banksektoren. Nationalbanken er eksempelvis medejer af Bankernes Kontantservice, der fragter kontanter sikkert rundt i landet, af VP, der er en forkortelse for Værdipapircentralen, og af Nets det tidligere PBS som blandt andet står for BetalingsService, Dankort og nogle af de andre bagvedliggende it-systemer og finansielle motorveje, som landets øvrige pengeinstitutter har været med til at etablere og delvist ejer i fællesskab. Det er også Nationalbankens opgave at stille et lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem til rådighed, som der står i Nationalbankloven. Derfor står banken også for trykning af de danske pengesedler og fremstillingen af mønter og sørger i det hele taget for, at der hele tiden er nok kontanter i omløb. Og endelig er banken også bank for bankerne. Størstedelen af landets pengeinstitutter har med andre ord en konto i Nationalbanken. Nationalbanken overvåger altså, at alt går rigtigt til i forhold til betalinger i Danmark og er en aktiv medspiller sammen med landets pengeinstitutter for at få det til at ske. Det skal gå hurtigere Hugo Frey Jensen understreger, at det danske betalingssystem er godt og robust. Men det er jo ikke det samme som, at det ikke kan gøres bedre, som han siger. Og det er netop det, man arbejder på i øjeblikket. >>> En arkitektonisk perle Danmarks Nationalbank blev oprettet i 1818 for at bringe orden i pengevæsenet efter statsbankerotten i Den er i dag centralt placeret i Havnegade nr. 5 i hjertet af København. Når man er kommet igennem sikkerhedsslusen og træder ind i den store indgangshal, fanges øjet af den vaskeægte guldbarre, som man kan gå hen og løfte på gennem et hul i glasmontren. Lige præcis den har den internationalt anerkendte danske arkitekt og designer, Arne Jacobsen, ikke været involveret i fremstillingen af, men det er også noget af det eneste, han ikke har sat sit præg på i huset. Bygningen, der stammer tilbage fra midten af 1960'erne, betragtes som et af hans hovedværker og blev fredet i Han har både tegnet selve huset med det tillukkede ydre og den karakteristiske grålige skal i marmor og sandsten. Og stået for indretningen af husets indre, der er overras kende åbent og trans parent med store vin duer i kontorerne, som vender ud mod de japansk inspirerede atriumhaver, og store panoramavinduer i andre kontorer, der vender ud til taghaven, Christiansborg og Børsen. Alt er gennemført ned til mindste detalje. Om det så er møbler, lamper, armaturer, håndtag og farven på elevatoren, så er det i Arne Jacobsens kendte design. Selv uret på gangen er hans værk. Det er specialdesignet til huset og døbt intet mindre end Banker's Clock. n 16 Pengenyt 1/2013

17 Nationalbankens bygning regnes som et af den anerkendte arkitekt Arne Jacobsens hovedværker og blev fredet i Her er et indtryk fra indgangshallen, hvor hans stol Svanen har fundet plads. 17

18 Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen er en af tre direktører i Nationalbanken. Forestil dig, at du står og skal købe en bil. Du står hos forhandleren og kan overføre pengene ved hjælp af din mobiltelefon. Han kan se pengene gå ind på sin konto, og du får nøglerne til bilen udleveret med det samme... >>> I Danmark tog vi et kvantespring for 30 år siden. Det var i begyndelsen af 1980 erne. Vi fik Dankortet som betalingsinstrument, BetalingsService som en elektronisk måde at betale regninger på, vi afskaffede de fysiske værdipapirer, og antallet af checks faldt støt i takt med, at Dankortet blev mere og mere udbredt, siger han og fortsætter: Nu er vi parate til at tage et nyt, stort skridt. Det danske betalingssystem til håndtering af borgernes betalinger bliver moderniseret i løbet af de næste par år. Planen er, at det skal gå hurtigere at afvikle betalingerne, og vi er allerede godt i gang. Step by step Forbedringerne foregår i etaper. Sidste forår blev det således muligt at forkorte ventetiden på weekendens Dankortbetalinger, så pengene blev indsat på forretningernes konti én dag tidligere end før. I efteråret blev det muligt for virksomhederne hurtigt at gennemføre større betalinger på for eksempel en million kr. via Nationalbankens eget betalingssystem, Kronos. Det kan mange, større erhvervsvirksomheder få gavn af. Ved årets udgang bliver det muligt for danskerne at overføre penge fra en konto til en anden inden for samme hverdag via net- og mobilbank, uanset beløbsstørrelse. I dag går der mindst en dag, før pengene dukker op på den andens konto, hvis overførslen sker mellem to forskellige pengeinstitutter, så også her bliver der tale om en klar forbedring. Og i slutningen af næste år bliver det også muligt for private at gennemføre betalinger på op til en vis størrelse 24/7, altså døgnet rundt alle ugens dage. Det vil betyde, at den, der skal modtage pengene, har dem kort tid efter, at betalingen er foretaget. Forestil dig, at du står og skal købe en bil. Du står hos forhandleren og kan overføre pengene ved hjælp af din mobiltelefon. Han kan se pengene gå ind på sin konto, og du får nøglerne til bilen udleveret med det samme og kan køre hjem i den forudsat at du har pengene på kontoen, naturligvis, siger Hugo Frey Jensen og smiler. Når ændringerne er indført, vil det altså være muligt at overføre betalinger i tre hastigheder: 1) som det er i dag, hvor der går en bankdag, 2) inden for samme dag og 3) i realtid, altså her og nu. Med de ændringer kommer det danske betalingssystem op på et niveau, der matcher de landes, som vi normalt sammenligner os med. Det er typisk de nordiske lande, hvor udbredelsen af internet og brugen af it er nogenlunde den samme som hos os, understreger Hugo Frey Jensen. Muligheder og barrierer for nye tiltag Helt generelt er der mange meninger om, hvilken måde det er bedst at betale på. Nogle er eksempelvis fortalere for et kontantløst samfund, hvor sedler og mønter er afskaffet, og alt foregår elektronisk. Andre peger på, at der netop er fordele ved brugen af kontanter. Mange mennesker har for eksempel et mere konkret forhold til deres forbrug, hvis de tager udgangspunkt i rede penge i stedet for blot at trække et større eller mindre beløb på deres betalingskort. Det kommer tydeligt til udtryk i et tv-program som Luksusfælden. For at kvalificere debatten har Nationalbanken taget initiativ til at nedsætte et betalingsråd med forskellige parter i samfundet, som har en bred interesse i betalingsformidling. Målet er at skabe et forum for en struktureret debat på området. Rådet ser i år på mulighederne for udvikling af betalingsløsninger på detailområdet og mulige barrierer for, at en sådan udvikling kan foregå. Med om bordet, hvor Hugo Frey Jensen som formand sidder for bordenden, sidder blandt andre Forbrugerrådet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansrådet, Nets og nogle af de store erhvervsorganisationer. Hvis man læser om de forskellige betalingsformer i aviser og på internettet, så ser man, at der er en livlig debat med mange synspunkter. Betalingsrådet er i færd med at få udarbejdet en gennemarbejdet analyse af fremtidens betalingsløsninger. Den, forventer jeg, bliver offentliggjort på den anden side af sommerferien, og så må vi se, hvad analysen kommer frem til, siger Hugo Frey Jensen. Nationalbankdirektøren har et ønske om at fremtidssikre betalingssystemet, selv om han medgiver, at det kan være en udfordring. Der går jo dårligt en dag, hvor man ikke kan læse i avisen om en eller anden ny måde at betale på, og når man tænker på den teknologiske udvikling, vi har gennemgået alene de seneste 10 år, så er det selvfølgelig svært at forestille sig, hvad fremtiden kan bringe. Det er i den sammenhæng vigtigt, at betalingsinfrastrukturen skal være i stand til at håndtere udviklingen. Med de forbedringer, der er undervejs, bringes tiden for betalingsoverførsler i Danmark på niveau med den internationale standard, som vi skeler til. Det kan vi godt glæde os til, slutter han. n 18 Pengenyt 1/2013

19 Se prisen Se, hvad boligerne koster, lige dér hvor du står. Prisen er beregnet ud fra de seneste fem bolighandler i området. Find den sundeste Med BoligtjekGuiden får du hjælp til at tjekke fejl og mangler ved den bolig, du kigger på. Regn den ud Låneberegneren giver dig mulighed for at regne på, hvad det koster at låne til din drømmebolig. Er du på boligjagt eller bare nysgerrig? Totalkredits Bolig App hjælper dig hele vejen gennem boligkøbet. Også til ipad og Android tablet. Få boligrådgivning i lommeformat Hent app en ved at søge på Totalkredit i App Store eller Google Play.

20 Småt kan være godt også når det gælder biler Aldrig har der været solgt så mange biler i Danmark som sidste år. Og aldrig har de været så små. Der kan da også være mange gode grunde til at købe en lille bil. Vi ser på nogle af dem her. fylder langt mindre for en lille bil end for en stor. Forholdsmæssigt kan man således sige, at man får mere bil og mindre afgift for pengene, når man køber en lille, brændstoføkonomisk bil, end hvis man køber en stor bil. Der blev solgt mere end nye biler i Danmark sidste år. Det var en anelse flere end året før, som var det år, hvor der indtil da var solgt flest biler i Danmark. Og der er en helt klar trend i, hvad det er for nye biler, der bliver solgt. Nemlig de såkaldte mikrobiler de helt små personbiler. De syv øverst placerede på listen over hvilke biler, der blev solgt flest af sidste år, kommer således alle fra denne kategori. De helt små biler appellerer altså til en stor del af danskerne, og spørger man hos bilimportørerne, er der mange gode grunde til dette. Bredt udvalg Der er kommet et meget bredere udvalg af mindre biler, end vi har set tidligere, forklarer chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen fra De Danske Bilimportører. Og standarden for de små biler er mange gange større, end vi så for bare ti år siden. Udviklingen på dette område er gået meget hurtigt. Måske hurtigere, end nogen af os havde forestillet sig, fortsætter han. Han tænker blandt andet på, at meget af det udstyr, man tidligere kun kunne få i langt større biler, også kan fås i de mindre biler i dag. I et land som Danmark, hvor registreringsafgiften på biler fylder så meget, som den gør, tæller det også, at afgiften Hellere lille, ny og billig end stor, brugt og dyr i brug Alt i alt betyder det, at mange vælger at købe en ny, lille bil fremfor en brugt, større bil med nogle år på bagen, som de ellers kunne få for de samme penge. Med den ny, lille bil har de jo garanti og sparer derfor penge til reparationer, samtidig med at de kan køre længere på literen og dermed sparer betydelige beløb hver måned med de høje priser på benzin og diesel, vi har i dag. Hertil kommer, at de små biler også er billigere, når det gælder forsikring og ejerafgift, siger Tejs Laustsen Jensen. Besparelserne på de månedlige udgifter kan være så store, at det i mange tilfælde ligefrem kan være en overskudsforretning at bytte en ældre, større bil ud med en spritny, mindre bil. Også hvis man skal medregne et beløb til finansieringen af den nye, mindre bil. Men det hjælper det lokale pengeinstitut alt sammen gerne med. Tilbage til Tejs Laustsen Jensen, der pointerer, at det er individuelt, hvad der passer den enkelte bedst. Selv om udstyrsmulighederne og komforten kan være næsten lige så god i en lille bil som i en større, skal man gøre sig klart, at man for eksempel ikke får lige så meget plads i en lille bil. Det er klart, at man trods alt får mere for pengene, hvis man køber en bil til en halv million kr. end en til kr., fastslår han. n VW Up og Fiat 500 var to af de tre mest solgte biler herhjemme i december sidste år. VW Up er mere eller mindre den samme bil som Skoda Citigo og Seat Mii, idet de kommer fra samme koncern og har samme mål, motorer og komponenter. Trillingerne blev under et kåret til Årets bil 2013 af de danske motorjournalister. Fotos: Volkswagen og Fiat 20 Pengenyt 1/2013

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Er du godt kørende? De positive resultater fortsætter Sparekassen har fundet melodien. Regnskabet for årets første ni måneder viser et overskud på 17,7 mio. kr. før skat og en

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort kort og godt om kredit- og BetaLinGskort et velvalgt kreditkort i sparbank sikrer dig HandLeFriHed Hvor som HeLst når som HeLst d e n k o r t e s t e V e J t i l k r e d i t - e l l e r b e t a l i n g

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Kontogebyr - oprettelse 0 Kontogebyr løbende pr. måned 0 Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

Forstå din Investeringsordning

Forstå din Investeringsordning Alm Brand Bank Forstå din Investeringsordning - En praktisk guide 1 Alm. Brand Investeringsordning Indhold I denne pdf finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Alm. Brand Investeringsordning 3

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

sparbank free du er kun ung én gang

sparbank free du er kun ung én gang sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på

Læs mere

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger 2 Danske Bank DANSKE BANK 3 Virksomhedens daglige forretninger Som erhvervskunde i Danske Bank har I mange muligheder for at klare jeres virksomheds

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Tænk Penge udkommer fire gange årligt. Her kan du se de væsentligste artikler i vores 2009-udgivelser.

Tænk Penge udkommer fire gange årligt. Her kan du se de væsentligste artikler i vores 2009-udgivelser. Tænk Penge Forbrugerrådet begyndte udgivelsen af Tænk Penge i 2009, fordi vi mener, at der er brug for et uafhængigt magasin og netsted om økonomi for almindelige mennesker. Tænk Penge kæmper for gennemskuelighed,

Læs mere

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby DANICA LINK Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.dk DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP)

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Information om din gruppeordning Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Indholdsfortegnelse Den nye gruppeordning 5 Typeeksempler på individuelle valg 8 Andre

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. oktober 2013. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. oktober 2013. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Checkhæfte kontogebyr, uanset kontoform Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks pr. stk. 4 Udskrifter,

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

19. november 2014 GEBYRSATSER

19. november 2014 GEBYRSATSER 19. november 2014 GEBYRSATSER Betalingsformidling Beløbsoverførsel til fremmed pengeinstitut (gratis via Netbank 30,00 pr. overførsel og ved faste betalinger) Beløbsoverførsel, fremsendelse af kvittering

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007 Danske Analyse Bolig 13. marts 27 Tålmodighed kan være en dyd Steen Bocian, afdelingsdirektør +45 33 44 21 53 stbo@danskebank.dk Christian Heinig, analytiker +45 33 44 5 73 chei@danskebank.dk Vindene er

Læs mere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere 25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Vi vil gerne have fuld indsigt

Vi vil gerne have fuld indsigt Vi vil gerne have fuld indsigt For at yde en fyldestgørende rådgivning er det vigtigt, at vi kender alle de små detaljer omkring din økonomi. Med denne guide vil vi gerne give dig en forståelse af, hvorfor

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Giv din økonomi den afgørende fordel

Giv din økonomi den afgørende fordel Giv din økonomi den afgørende fordel Med Nordik360 belønner vi dig og din økonomi. Det er der mange fordele i. www.banknordik.gl/nordik360 Mere værdi for pengene. Fremtid Daglig økonomi Forsikringer Bolig

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Gældende fra 01.10.2014: Ny pris fra Priser for særlige ydelser 01.05.2015: Gratis ydelser:

Gældende fra 01.10.2014: Ny pris fra Priser for særlige ydelser 01.05.2015: Gratis ydelser: Priser for særlige ydelser 01.05.2015: Gratis ydelser: Oprettelse af konto: Der beregnes heller ikke løbende kontogebyr Hævning i kassen: Udbetaling af kontanter Mellem konti i sparekassen og faste overførsler

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Tal efterløn med din rådgiver Feriepenge og forsikring i ét kort Få et MasterCard nu, så er du klar til sommerferien. Vind billetter på Facebook Vi udlodder ti billetter til Faaborg

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue?

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue? PFA BANK - får du fuldt udbytte af din samlede formue? EN ENKEL BANK MED EN ENKEL MODEL Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende

Læs mere

Priser for særlige ydelser

Priser for særlige ydelser Priser for særlige ydelser Gældende fra 01.12.2013: Gratis ydelser: Oprettelse af konto: Der beregnes heller ikke løbende kontogebyr Hævning i kassen: Udbetaling af kontanter Mellem konti i sparekassen

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3 BOLIG 3 I egen bolig Det er et stort skridt at flytte i egen bolig. Og der er mange ting at tænke på. Møbler, mad, rengøring, indretning og husleje. Indflytterfest, måske. Og alle de ting som man nu selv

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Vi vil gerne have fuld indsigt

Vi vil gerne have fuld indsigt Vi vil gerne have fuld indsigt For at yde en fyldestgørende rådgivning er det vigtigt, at vi kender alle de små detaljer omkring din økonomi. Det danske skattesystem betyder bl.a., at dansk økonomi er

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende

Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende Overordnet kløft Viden Penge Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere