Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild

Transkript

1 Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild Marts

2 Indledning Jobcentrene udarbejder hvert år en resultatrevision, hvor der gøres status over resultater for det foregående år. Resultatrevisionen er, sammen med beskæftigelsesplanen, et af styringsredskaberne i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte indsatsen i jobcentrene. Den skal give jobcentrene overblik over resultater og effekter af indsatsen og kan bruges som udgangspunkt for jobcentrenes planlægning og budgettering af det kommende års beskæftigelsesindsats i beskæftigelsesplanen. Resultatrevisionen giver endvidere alle parter med interesse for beskæftigelsesområdet, et fælles udgangspunkt for dialog om den lokale beskæftigelsesindsats. I resultatrevisionen kan blandt andet læses: 1. Hvordan jobcentret klarer sig i forhold til sidste år og andre jobcentre. 2. Om jobcentret kan spare penge ved at ændre på indsatsen. 3. Om der er områder, hvor jobcentret kan forbedre indsatsen. Resultatrevisionen består af fire dele: Resultatoversigten, hvor de nyeste data om indsats og resultater på beskæftigelsesområdet er samlet. Desuden sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater med den tilsvarende udvikling i sammenlignelige jobcentre (klyngen). 1 Besparelsespotentialet, der viser hvor mange penge jobcentret potentielt kan spare på forsørgelsesudgifter qua sammenligning med de komparable jobcentre. Desuden bliver jobcentret opmærksom på hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Scorecard, ministermål, der giver en månedlig status og viser det seneste års udvikling i jobcentret for hvert af beskæftigelsesministerens årlige mål. Resultaterne sammenholdes med resultaterne for sammenlignelige jobcentre. Opfølgning på mål og resultatkrav, i forbindelse med puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering. 2 1 Jobcenter Rebild sammenlignes med en fast gruppe af jobcentre med samme rammevilkår dvs., at de har en række grundlæggende træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Sammenligningskommunerne i Jobcenter Rebild klynge er: Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs og Sønderborg. Resultaterne for Jobcenter Rebild sammenlignes med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre og det bedste af de sammenlignelige jobcentre. Jobcenter Rebild indgår ikke selv i beregningen for sammenligningsgrundlaget. 2 Fremgår af skrivelse fra arbejdsmarkedsstyrelsens brev af 11. marts 2013, hvori de henviser de til bekendtgørelse nr af 18/

3 Datagrundlaget Alle data, der er brugt til resultatrevisionen, stammer fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som stiller data til rådighed på Resultatoversigt Resultatoversigten samler de nyeste data for de vigtigste målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet i Rebild. I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcenterets indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige kommuner. Formålet med resultatoversigten er, at understøtte og styrke dialogen i det beskæftigelsespolitiske system, primært mellem beskæftigelsesregioner og jobcentre, og sætte fokus på, hvordan indsats og resultater kan forbedres. Herudover kan resultatoversigten indgå som en del af grundlaget for dialogen mellem jobcenterets ledelse og medarbejdere, og mellem jobcentret, Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og det politiske udvalg. I resultatoversigten er det muligt at følge udviklingen i antallet af personer der er på offentlige forsørgelsesydelser og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i sammenlignelige kommuner. Denne sammenligning danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover bør være mere fokus på. Endvidere følges udviklingen på beskæftigelsesministerens mål samt status og udvikling i den aktive indsats for a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i form af aktiveringsgrad og andel af jobsamtaler og aktiveringstilbud der afgives rettidigt. 3 Analysen af resultaterne i resultatoversigten er nedenfor opdelt i oversigtens tre elementer: resultater, forsørgelsesgrupper og indsats. Da resultatrevisionen skal bidrage til at vurdere resultaterne af indsatsen i 2012, er det valgt i analysen at fokusere på at sammenligne med samme måned året før, frem for måneden før. For overskuelighedens skyld er det endvidere valgt primært at sammenligne med den gennemsnitlige udvikling i de sammenlignelige kommuner. 3 Udviklingen i målingerne vises i forhold til måneden før og i forhold til året før. Den årlige udvikling sammenlignes med den bedste årlige udvikling i klyngen og den gennemsnitlige årlige udvikling i klyngen. Det skal bemærkes, at tallene i resultatoversigten bygger på helt eksakte tal med mange decimaler, mens tallene, som findes på Jobindsats, er afrundede. Derfor kan der forekomme små forskelle i de beregnede udviklinger, når tallene i resultatoversigten sammenlignes med de samme beregninger, som er foretaget ud fra tallene på Jobindsats.dk. 3

4 Resultatoversigt Rebild 2012 Tabel 1. Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau i niveau i måneden måned året klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Jun Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec

5 1.1 Resultatoversigt - resultater for beskæftigelsesministerens mål Mål 1. Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt Den overordnede opgave for jobcentrene var at sikre, at ledige hurtigt vendte tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skulle målrette indsatsen for de ledige mod områder på arbejdsmarkedet med gode beskæftigelsesmuligheder. Det lokale beskæftigelsesmål, som fremgår af beskæftigelsesplan 2012, var for Jobcenter Rebild: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til 475 personer i december 2012, svarende til et fald på 15,2 % Det er positivt, at Jobcenter Rebild kan konstatere, at arbejdskraftreserven samlet er faldet til 393 personer i december Trods afmatningen på arbejdsmarkedet har jobcenter Rebild kunnet forbedre indsatsen i forhold til antallet af personer med mere end 3 måneders ledighed. Som det fremgår af resultatoversigten er arbejdskraftreserven faldet med samlet 19 %, svarende til ca. 101 personer, hvilket er betydeligt mere end de sammenlignelige kommuner, der gennemsnitligt er faldet med 5 %. Arbejdskraftreserven består af både af dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Resultatoversigten viser, at Jobcenter Rebild har formået at nedbringe antallet af dagpengemodtagere, med mere end 3 måneders ledighed, med hele 21 %, svarende til 92 personer. Der kan således spores en positiv udvikling og det tyder på, at virksomhederne indenfor industri og bygge/anlæg, som præger erhvervsstrukturen i Rebild Kommune, igen er begyndt at ansætte. I forhold til de sammenlignelige kommuner, hvor dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven kun er faldet med 9 %, kan der i Rebild konstateres en mere positiv udvikling. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven er faldet med 4 %, svarende til 2 personer, hvilket er væsentligt forskelligt fra de sammenlignelige kommuner, hvor der har været en gennemsnitlig stigning på 13 %. Det er kun kontanthjælpsmodtagere i match 1, de jobklare, der indgår i opgørelsen. Mål 2 Permanente forsørgelsesordninger Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt Motivationen for målet var, at flere skulle opnå og fastholde ordinær beskæftigelse og at færre skulle have tilkendt fleksjob eller førtidspension. Generelt var der i hele landet sket 5

6 en markant stigning i antallet af borgere der er på ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Der ønskedes med dette mål at bremse udviklingen og prioritere en aktiv indsats i forhold til at borgere med nedsat arbejdsevne i højere grad kunne fastholde eller opnå ordinær beskæftigelse. Fokus har derfor primært været på at begrænse tilgangen. Det lokale beskæftigelsesmål, som fremgår af beskæftigelsesplan 2012, var for Jobcenter Rebild: Tilgangen i 2012 til ledighedsydelse må maks. være 50 personer og tilgangen til førtidspension må maks. være 45 personer Ligeledes forventes det, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal være uændret i december 2012, svarende til en tilgang på 0 %. Da jobcenter Rebild har en meget begrænset andel af befolkningen på især førtidspension sammenlignet med øvrige jobcentre, blev det vurderet, at det ikke var muligt at præstere et fald på området. Men en fastholdelse af niveauet for 2011, blev derfor vurderet som værende ambitiøst og realistisk. Ministerens mål om at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesordninger er i forhold til de opsatte måltal næsten opnået. Målet var at tilgangen, maks. måtte være på i alt 95 personer. Jobcenter Rebild har haft en tilgang på 100 personer, hvilket er lidt mere end måltallet. Bestand på permanent offentlig forsørgelse status og udvikling Rebild december 2012 Antal Udv. år Udv. 3 mdr. Fleksjob & ledighedsydelse 428 3,6% 1,4% Førtidspension 867-1,0% 1,3% Som ovenstående tabel viser, er der lykkedes at nedbringe antallet af borgere på førtidspension med 1 %, hvorimod andelen af borgere på fleksjob og ledighedsydelse er steget. Samlet set er der i den fulde bestand kun sket en stigning fra 1281 til 1295 personer, hvilket udregningsmæssigt i resultatoversigten, bliver til en nulvækst. Mål 3 Ungeindsatsen Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Det lokale beskæftigelsesmål, som fremgår af beskæftigelsesplan 2012, var for Jobcenter Rebild: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 350 personer i december 2012, svarende til et fald på 10 %. Jobcenter Rebild havde år tilbage oplevet en stor stigning i ungeledigheden og oprettede derfor Ungeenheden. Det var forventningen, at oprettelsen af en ungeenhed med 6

7 koordineret helhedsorienteret indsats samt begyndende konjunkturændringer ville medføre et mærkbart fald i ungeledigheden. Opgørelsen i resultatoversigten viser, at der er en positiv effekt af ungeenheden og den samlede indsats for unge. Indsatsen og effekten er målbar positiv, der er således et fald på 6 %, svarende til 23 unge, i 2012, men det lokale mål med et fald på 10 % er ikke nået. Tallet dækker over forskellige forsørgelsesgrupper og til forskel fra de sammenlignelige kommuner, har Rebild oplevet et stort fald på knap 23 % for de unge forsikrede ledige og en lavere stigning på kontanthjælp, svarende til 3,4 %. Gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner er henholdsvis et fald på 7,7 % i gruppen af unge dagpengemodtagere og en stigning på 6,5 % i gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere. Der er således, trods den positive udvikling, basis for fortsat at intensivere indsatsen for de unge kontanthjælpsmodtagere der i antal udgør den største gruppe. Ungegruppen i december Status og udvikling december 2012 Antal Udv. år Dagpengemodtagere 91-22,9% KTH - i alt 180 3,4% KTH - Match ,9% KTH - Match ,1% KTH - Match ,9% Øvrige KTH. 1-80,0% Revalidering 2 100,0% Forrevalidering 1 0,0% Sygedagpenge 49-2,0% Fleksjob 6-33,3% Ledighedsydelse 5 0,0% Førtidspension 29-6,5% Unge i alt 363-6,4% Mål 4 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Det lokale beskæftigelsesmål, som fremgår af beskæftigelsesplan 2012, var for Jobcenter Rebild: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 130 personer, svarende til et fald på 10 %. Som det fremgår af resultatoversigten er der 152 personer med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse, hvilket er en stigning på knap 1 %. Når antallet som udgangspunkt er meget lavt giver den procentvise udvikling ikke umiddelbart et retvisende billede af 7

8 DP KTH - 1 KTH - 2 KTH - 3 Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension udviklingen. Det er ikke længere muligt at se på, hvilke der er nyankomne flygtninge, da introduktionsydelse er afskaffet og nu figurerer som kontanthjælp. Tidligere udgjorde denne gruppe ca. 1/3 af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og denne gruppe har Rebild Kommune i antal ikke indflydelse på. Samlet kan det konstateres, at det ikke er lykkedes at nedbringe antallet med 10 %. Ikke-vestliges forsørgelse - status og udvikling Rebild december 2012 Rebild Udv. år A-dagpenge 29 7,4% Kontanthjælp - match 1 4 0,0% Kontanthjælp - match ,5% Kontanthjælp - match ,0% Revalidering 0 Forrevalidering 0 Sygedagpenge 9-35,7% Fleksjob 7 16,7% Ledighedsydelse 5 66,7% Førtidspension 18-14,3% I alt 151 0,7% En opgørelse over ydelseskategori, er i denne sammenhæng interessant. Rebild adskiller sig markant på førtidspensionsområdet. Hvor der i de sammenlignelige kommuner er næsten 40 % på førtidspension, er tallet kun 12 % i Rebild. Derimod har Rebild en stor gruppe på kontanthjælp, hvor 44 % af borgerne med ikke-vestlig baggrund er på kontanthjælp, mod gennemsnitlig 20 % i sammenlignelige kommuner. Dette kan hænge sammen med at gruppen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er yngre i Rebild Kommune og at der arbejdes aktivt på at bringe dem på arbejdsmarkedet frem for at tilkende pension. Ikke vestliges forsørgelse opdelt på ydelseskategori 50% 44% 40% 30% 20% 10% 0% 19% 3% 8% 0% 0% 6% 5% 3% 12% Rebild Klyngen 8

9 Opsamling på resultaterne i forhold til ministerens og de lokale mål 2012 Mål 1 Arbejdskraftreserven: Med en forventet udvikling i arbejdskraftreserven på 15,2 %, er det meget positivt, at Rebild har nedbragt arbejdskraftreserven med hele 19 %. Mål 2 Permanente forsørgelsesordninger Med en forventet udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesordninger var målet, at maks. 95 borgere skulle tilkendes permanente forsørgelsesydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) Der et tilkendt 100, hvilket er lidt mere end målet. En forventet udvikling i antallet af borgere på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) på 0 %, er nået. Mål 3 Unge under 30 år Med et forventet fald på 10 % i antallet af unge på offentlig forsørgelse, kan det konstateres at målet ikke er nået, da der er registreret et fald på 6 %. Mål 4 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Et forventet fald på 10 % i antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, er ikke blevet opfyldt. Jobcenter Rebild har derimod kunnet konstatere en lille stigning på 1 % Resultatoversigt forsørgelsesgrupper Resultatoversigtens afsnit vedrørende forsørgelsesgrupper viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser opgjort december Det fremgår af resultatoversigten, at der i alt var fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, hvilket er 7 % færre end samme måned året før. Den gennemsnitlige udvikling i de sammenlignelige kommuner ligger på et fald på 2 %. I Rebild er 14,62 % af befolkningen, mod 19,39 % i de sammenligelige kommuner, på offentlig forsørgelse. Udviklingen i de forskellige forsørgelsesgrupper analyseres senere i dette afsnit. Alle stigninger og fald, i forhold til sammenlignelige kommuner, er i resultatoversigten sammenlignet på baggrund af den procentvise stigning eller fald. Det giver et godt indtryk af Jobcenter Rebilds egen udvikling i forhold til året før, men har den svaghed, at der ikke tages højde for om niveauet året før var højt eller lavt. For at give et mere nuanceret billede af sammenligningen med de øvrige kommuner henvises der endvidere til afsnittet omkring besparelsespotentiale. Jobklare Antallet af jobklare ledige lå i december 2012 på 782, hvilket er 14 % lavere end i december Faldet har primært været inden for modtagere af dagpenge, denne gruppe er faldet med hele 21 %, svarende til 136 personer. Inden for kontanthjælp er der sket en mindre stigning, men gruppen udgør kun 78 personer, hvorfor en stigning på 9 % svarer til 6,4 fuldtidspersoner. Vedrørende gruppen af jobklare sygedagpengemodtagere 9

10 er gruppen faldet med 27 %, svarende til 45 personer, mod en stigning i 2011 på 8 %. Ved tidligere års resultatrevision, har ledighedsydelse og fleksjob været opgjort separat, hvilket ikke længere er tilfældet. Fleksjob er dog forsat opgjort separat, hvorimod personer på ledighedsydelse er inddelt i de kendte kategorier: jobklar, indsatsklar og midlertidigt passive. Samlet er der færre på ledighedsydelse i december 2012 end i Således var der et samlet fald fra 110 til 97 personer på ledighedsydelse. Til trods for at der er færre på ledighedsydelse er der sket en markant stigning på 342 %, i antallet af jobklare personer på ledighedsydelse, tallet dækker over, at i alt 68 personer er jobklare og på ledighedsydelse. Set i forhold til de sammenlignelige kommuner er faldet i den samlede ledighed blandt de jobklare væsentligt større i Rebild. Det tyder på at den målrettede indsats og den begyndende positive konjunkturændring kan aflæses i resultaterne. Der skal dog fortsat være et øget fokus på kontanthjælpsmodtagerne og de jobklare personer på ledighedsydelse. Indsatsklare Gruppen af indsatsklare er faldet med 11 % i Rebild, svarende til 57 personer, hvorimod den i de sammenlignelige kommuner er steget med 12 %. For indsatsklare kontanthjælpsmodtagere var der fra 2011 til 2012 en stigning på 5 %, svarende til ca. 11 personer, hvilket er mindre end i de sammenlignelige kommuner, hvor stigningen var 24 %. For indsatsklare sygedagpengemodtagere har der været et fald på 3 %, svarende til 3 personer, mod sidste års stigning på 6 %. For personer på ledighedsydelse er antallet faldet med 73 % og udgør kun 22 personer. Fremadrettet skal det øgede fokus, som har givet positiv effekt på sygedagpenge og ledighedsydelse fortsættes. Ligeledes skal indsatsen i forhold til kontanthjælp optimeres og der skal øget fokus på gruppen. Midlertidige passive Gruppen af midlertidige passive er samlet steget med 1 %, svarende til 2 personer, hvorimod antallet er faldet med 13 % i de sammenlignelige kommuner. Den største gruppe under midlertidigt passive er kontanthjælpsmodtagerne, hvor der er sket en stigning på 24 %, svarende til ca. 22 personer, hvorimod den er faldet 11 % i de sammenlignelige kommuner. Gruppen af sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere er faldet, således er sygedagpenge faldet med 11 % og ledighedsydelse med 53 %, svarende til 7 personer, hvilket for ledighedsydelse er en markant forskel i forhold til de sammenlignelige kommuner, som har haft en stigning på 1 %. Jobcenter Rebild skal fremadrettet have fokus på og øge indsatsen for gruppen af kontanthjælpsmodtagere i kategorien midlertidigt passive. Der skal følges op på de positive resultater der skabt gennem Brug for alle, som er et tværfagligt initiativ for de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. 4 Fleksjob 4 82 personer var i målgruppen da initiativet startede sommeren Af de 82 er knap 10 % nu selvforsørgende. 28 % har kunnet deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud. Initiativet løber til sommeren

11 Jobcenter Rebild havde 328 fuldtidspersoner i fleksjob i december 2012, hvilket er en stigning i forhold til sidste år på 34 personer, hvor 294 personer var i fleksjob. Der var 95 fuldtidspersoner på ledighedsydelse i december 2012, hvilket, som allerede beskrevet, er et fald på 13 personer. Det er lykkedes at skabe flere fleksjob, således at nyledige fleksjobbere og nytilkendelser ikke får det samlede antal på ledighedsydelse til at stige. Det kan dermed konstateres at dannelsen af Ledighedsydelsesteamet har haft effekt. Jobcenter Rebild vil forsat have øget fokus på ledighedsydelse og fleksjob. Førtidspension Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension er faldet med 3 %, hvilket er meget positivt i forhold til det lave udgangspunkt. Rebild ligger i forvejen på et meget lavt niveau, langt under gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner og det er derfor positivt, at Rebild har kunnet konstatere et fald. Der var således færre der fik bevilliget pension end der personer der ophørte med pension. I den sammenhæng kunne man anføre, at gruppen af fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere ville være større end i sammenligningskommunerne, men den samlede andel af kommunens borgere på de to ydelser, er lavere end gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner. Fremadrettet er der er der med føp-fleks reformen, skabt et nyt grundlag for arbejdet med tilkendelse af førtidspension og fleksjob. Jobcenter Rebild har indtil videre positive erfaringer med rehabiliteringstankegangen og forventer at reformen kan understøtte den positive udvikling området allerede har i Rebild Kommune. 1.3 Resultatoversigten indsatsen Resultatoversigtens del vedrørende aktiveringsgrad og opfyldelse af minimumskrav vedrører modtagere af dagpenge og kontanthjælp. Aktiveringsgrad Målingen for dagpengemodtagere viser, hvor stor en andel af tiden dagpengemodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for den valgte periode. 5 Aktiveringsgraderne for modtagere af dagpenge og kontant- og starthjælp fremgår af resultatoversigten. Aktiveringsgraden ligger på 25 % for modtagere af dagpenge, hvilket er et fald på 7 procentpoint. Sammenlignet med de øvrige kommuner i klyngen ligger Rebild dog 1 % over gennemsnittet. Omkring aktivering af kontanthjælpsmodtagere ligger Rebild højere, ikke mindst på de indsatsklare, hvor aktiveringsgraden er hele 38 % mod 29 % i de sammenlignelige kommuner. Selvom Jobcenter Rebild omkring aktivering samlet ligger omkring gennemsnittet, har der for alle grupper, sammenlignet med sidste år, været et fald i aktiveringsgraden, hvilket betyder, at der fremadrettet skal øget fokus på aktivering. Opfyldelse af minimumskrav 5 Målingen er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer for a-dagpengemodtagere inden for den valgte periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer. Antallet af mulige aktiveringstimer er defineret som antallet af timer, alle periodens a- dagpengemodtagere kunne være aktiveret, hvis de var konstant aktiverede i det antal timer, de modtog a-dagpenge. Aktivering 37 timer ugentlig regnes som fuld tid. Aktiveringsgraden er opgjort ekskl. voksenlærligeforløb fra ledighed 11

12 Tidligere var der i resultatrevisionen en særskilt opgørelse på rettidighed. Denne kaldes nu opfyldelse af minimumskrav og var første gang et element i resultatrevisionen i Ifølge opgørelsen er Rebild bagud med afholdelse af jobsamtaler til tiden i 3 % af dagpengesagerne og i 8 % af kontanthjælpssagerne, hvilket er en væsentlig forbedring på dagpengeområdet med hele 10 procentpoint, i forhold til sidste år. På kontanthjælpsområdet er situationen stort set uændret, med en lille stigning på 1 procentpoint. Set i sammenhæng med de sammenlignelige kommuner er der dog fortsat plads til forbedringer på kontanthjælpsområdet, hvorimod dagpengeområdet er væsentlig bedre en de sammenlignelige kommuner. I forhold til aktive tilbud skylder Rebild 4 % af dagpengemodtagerne og 12 % af start- og kontanthjælpsmodtagerne et tilbud til tiden. I forhold til dagpengemodtagerne er dette en forbedring i forhold til sidste år på 6 procentpoint, hvorimod det er en mindre forringelse i forhold til start- og kontanthjælpsmodtagerne på 1 %. Rebild klarer sig bedre end gennemsnittet af klyngen på dagpengeområdet, med dårligere på kontanthjælpsområdet. Omkring opfyldelse af minimumskrav skal der fremadrettet være skærpet opmærksomhed på, hvor mange der mangler rettidig jobsamtale og aktivt tilbud på kontanthjælpsområdet. 2. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på overførselsindkomst medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare i forhold til gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. 6 Af nedenstående tabel fremgår Jobcenter Rebilds besparelsespotentiale og de forsørgelsesgrupper, hvor Jobcenter Rebild har et bedre resultat end gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner. Som det fremgår af nedenstående tabel, er der ikke et besparelsespotentiale i at reducere antallet borgere på offentlig forsørgelse, ved sammenligning med de øvrige kommuner. Det er andet år i træk, at der ikke på en eneste ydelsesgruppe findes et potentiale. Det betyder at Rebild på alle områder gør det bedre end gennemsnittet af de sammenlignelige kommuner. 6 Det antages, at kommunen (eller jobcenteret) har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet, indikerer, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Kommunerne får med besparelsespotentialet mulighed for og anledning til at vurdere for hvilke grupper af forsørgelsesmodtagere, de med størst fordel kan nedbringe antallet af fuldtidspersoner. 12

13 Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2012 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,12 3, ,9 Kontanthjælp 2,16 3, ,4 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,12 0, ,0 Sygedagpenge 2,31 2, ,2 Ledighedsydelse 0,56 0, ,5 Fleksjob 1,69 1, ,6 Førtidspension 4,66 7, ,5 I alt 14,62 19,39.. På alle forsørgelsesgrupper er Rebild Kommune repræsenteret med en lavere andel. Således ville Rebild Kommune have haft en merudgift på 42,5 mio. kr. på førtidspensionsområdet, hvis niveauet skulle have svaret til gennemsnittet, og ligeledes en merudgift til kontanthjælp på 17,4 mio. kr. Dermed har Rebild Kommune samlet set sparet 77,1 mio. kr., hvis Rebild, på alle forsørgelsesområder, leverede samme resultater som de sammenlignelige kommuner. Forsørgelsesydelse Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale (i mio. kr.) (i mio. kr.) (i mio. kr.) (i mio. kr.) Der er i dette afsnit valgt at medtage besparelsespotentialet for de seneste 4 år for at kunne vise udviklingen. Et udgiftsniveau svarende til gennemsnittet i de sammenlignelige kommuner, ville i 2009 kunne have kostet Rebild Kommune 45,6 mio. kr., i mio. kr. i ,2 mio. og i ,1 mio. kr. 13

14 A-dagpenge 9 2,8-0,8-7,9 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate -3,7-13,9-13,4-17,4 Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate ovenstående ovenstående Er med i Er med i -9,7 0,7 Er med i Introduktionsydelse 0,3-2,6-4.8 ovenstående Revalidering, inkl. forrevalidering -2,2-4,8-4,4-5,5 Sygedagpenge -5,1-3,4-0,9-2,2 Ledighedsydelse -4,2-1,1-2,6-0,5 fleksjob Er med i ovenstående Er med i ovenstående Er med i ovenstående Førtidspension ,7-39,3-42,5 Muligt forbedringspotentiale 9,3 3,5 0 0 i alt ,1-1,6 3. Scorecard Beskæftigelsesministerens mål for 2012 Som nævnt udmelder beskæftigelsesministeren hvert år et antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for et særligt fokus. Scorecardet viser det seneste års udvikling inden for de fire ministermål for Jobcenter Rebild. Desuden vises den tilsvarende udvikling i de sammenlignelige kommuner. Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling inden for de fire ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i de sammenlignelige jobcentre. Scorecardet giver således jobcentrene en idé om hvilke dele af indsatsen, der kan forbedres. Scorecardet giver en månedlig status og viser det seneste års udvikling for hvert af beskæftigelsesministerens fire mål for 2012: placeringen af jobcentrene viser, hvilken fremgang jobcentrene har haft i forhold til hinanden, på indsatsområderne for de beskæftigelsespolitiske mål i det seneste år. Placeringen fremgår af kolonnen længst til højre i tabellen. Der angives en placering for hvert ministermål, og den placering der vises i tabellen, kan siges at være en gennemsnitlig placering, da den udregnes ved at sammenlægge hvert ministermål. 14

15 Ministerens mål Arbejdskraftreserven Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på Offentlig forsørgelse Dec 2012 Dec 2012 Dec 2012 Dec 2012 Jobcenter Antal personer Udvikling i ft. samme måned året før, p ct. Antal personer Udvikling i ft. samme måned året før, p ct. Antal fuldtidspersoner Udvikling i ft. samme måned året før, p ct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placerin g Mariagerfjord 800 1, , , ,7 1 Rebild , , , ,7 2 Ikast-Brande , , , ,4 3 Skive , , , ,8 4 Silkeborg , , , ,2 5 Sønderborg , , , ,9 5 Struer 477-0, , , ,2 6 Syddjurs , , , ,5 7 Hjørring , , , ,8 8 Odsherred 755 4, , , ,4 9 Hele klyngen , , , ,6. Som det fremgår af ovenstående tabel, har Jobcenter Rebild haft et stort fald i forhold til arbejdskraftreserven og er her på en 1. plads i gruppen af sammenlignelige kommuner. Placeringerne omkring personer på permanent offentlig forsørgelse ligger Rebild midt i feltet med en stigning på 7,5 %. Der er omkring dette mål meget store udsving der betyder, at en kommune har reduceret tilkendelserne med 56,5 % og andre har øget tilgangen med 25,2 %. I forhold til de unge under 30 år er Rebild til gengæld blandt de tre bedste. Ligeledes er Rebild omkring ikke-vestlige indvandrere på permanent forsørgelse blandt de 3 bedste. Det er igen her vigtigt at henlede opmærksomheden på, at der er tale om procentvis udvikling, som ikke tager højde for om udgangspunktet er lavt eller højt. Opgørelsen kan derfor udelukkende vise udviklingen og understøtte de allerede synliggjorte udfordringer under resultatoversigten. Resultatrevisionen viser samlet generelt tilfredsstillende resultater i 2012, men også at jobcenteret har udfordringer primært omkring kontanthjælpsmodtagere. 4. Opfølgning på puljen til styrkelse af indsatsen omkring at hjælpe langtidsledige Som det fremgik af indledningen er der i årets resultatrevision krav om opfølgning på puljen til styrkelse af indsatsen omkring at hjælpe langtidsledige og personer med risiko for langtidsledighed i job eller virksomhedsrettet aktivitet. Indsatsen var på forhånd defineret og pengene øremærket til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter for at sikre en tættere kontakt mellem jobcenter, virksomhed og de langtidsledige. 15

16 Der er udarbejdet strategi for indsatsen samt fastsat mål for udvidelsen af andelen af personer i virksomhedsrettede forløb. Strategi Den overordnede strategi er, som beskrevet i beskæftigelsesplan 2012, et aktivt ledighedsforløb med prioriterede indsatser, hvor virksomhedsrettede tilbud har højeste prioritet: 1. Ordinær ansættelse 2. Jobrotation og voksenlære 3. Løntilskud i private og offentlige virksomheder 4. Virksomhedscentre 5. Praktikforløb i private og offentlige virksomheder 6. Projekt- og uddannelsesforløb Puljen vedrørende en intensivering af indsatsen overfor gruppen af langtidsledige eller personer med risiko derfor, er et ressourcemæssigt bidrag i forhold til en kvalificering/udvidelse af den indsats der allerede er beskrevet. En forventelig positiv effekt af at etablere flere virksomhedsrettede tilbud og opprioritering af jobrotation som et effektivt redskab, vil betyde at flere langtidsledige får job. Resultatkrav: Målet for den særlige indsats er, at andelen af personer i virksomhedsrettede tilbud udvides i den 4-årige bevillingsperiode. Lokalt resultatmål: Virksomhedsrettede tilbud, aktiveringsprocent Dagpenge Kontanthjælp, jobklare Målgruppen er bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på dagpenge eller kontant- og starthjælp i match 1: Jobklar, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Jobcenter Rebild har haft gode resultater vedrørende bekæmpelsen af langtidsledighed, nedenstående diagram viser en indekseret udvikling af langtidsledigheden og den viser tydeligt, at der arbejdes aktivt med at hjælpe de langtidsledige tilbage i beskæftigelse. 16

17 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 Indeks Udvikling i langtidsledigheden - indekseret Rebild Klyngen I januar 2013 var der i alt 134 langtidsledige i Rebild, hvilket er et faldt på i alt 27,6 %. Det tilsvarende fald har i de sammenlignelige kommuner kun været på 14,1 %. Andelen af langtidsledige er ligeledes væsentlig mindre end i de sammenlignelige kommuner, hvor den er på 23,2 % mod kun 18,2 % i Rebild. Langtidsledighed status og udvikling Rebild Januar 2013 Antal Udv. år Dagpengemodtagere ,5% Kontanthjælpsmodtagere 11-50,0% I alt ,6% Andel ledighedsberørte som er langtidsledige i alt 18,2% Det lokale mål, om at hæve aktiveringsgraden, har vist sig at være vanskeligere at måle på end først antaget. Datagrundlaget i Jobindsats understøtter ikke sammenhængen mellem langtidsledighed og aktivering. Der er derfor forsøgt en samkøring af flere indikatorer fra datagrundlaget i Jobindsats. Resultatet deraf fremgår af nedenstående tabel. Opgørelsen viser, at virksomhedsrettet aktivering bruges i stort omfang til ledige med mere end 12 måneders ledighed. For forsikrede ledige var næsten 63 ledige ud af 141 ledige i virksomhedsrettet aktivering og 10 ud af 13 på kontanthjælp. Det kan derfor konkluderes, at de ekstra ressourcer målrettet virksomhedskonsulentindsatsen har givet resultater. Den samlede langtidsledighed er faldet og de resterende ledige får fortsat en virksomhedsrettet aktivering. 7 A-dagpenge Dagpenge (gnsn. antal) med 212, ,7 mindst 12 måneders ledighed. Virksomhedsrettet aktivering 73 92,5 61,6 (gnsn. antal) Aktiveringsgrad: 34,3 % 47,9 % 43,8 % 7 Udsøgningen er foretaget på antal pr. måned. Ved beregning af års antal er der taget et gennemsnit for året. Anden udsøgning: Antal aktiverede gnsn. Varighed og fuldtidsaktiverede. Udsøgningen er foretaget på henholdsvis kontanthjælp match 1 og A-dagpenge, varighed over 12 måneder, virksomhedsrettet tilbud. Udsøgningen er foretaget på antal pr. måned. Ved beregning af års antal er der taget et gennemsnit for året. 17

18 Kontanthjælp Kontanthjælp match 1 (gnsn. 11,1 13,4 14,3 antal) Virksomhedsrettet aktivering 7,7 10,4 10,5 (gnsn. antal) Aktiveringsgrad: 69,2 % 77,6 % 73,3 % BILAG 1. Beskæftigelsesregionens høringssvar 18

19 Bilag 2. LBRs høringssvar 19

20 Resultatrevisionen er taget til efterretning. 20