Analyseordbog. Uddrag fra vejledningen "Analyser" af

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyseordbog. Uddrag fra vejledningen "Analyser" af"

Transkript

1 Uddrag fra vejledningen "Analyser" af Uddrag Foreningen fra vejledningen af Vandværker "Analyser" i Danmark af (FVD) Foreningen 2012 af Vandværker i Danmark Bilag 7. (FVD) 2012 Analyseordbog 1 1,1,1-trichlorethan 1,2-dichlorethan A Aggressiv kuldioxid (CO2) Forekommer hvor jorden er kalkfattig. Kuldioxid er en svag syre, som tilføres grundvandet naturligt med nedbøren. Når der ikke er tilstrækkelig kalk i jorden til at neutralisere kuldioxiden, vil det blive tilført grundvandet som aggressivt kuldioxid. Stoffet skal fjernes ved vandbehandling, da det ellers kan skade ledningsnettet. Hvis kontrollen (omprøve) viser for høj værdi, anbefales det at få tjekket filter eller kontakt uvildig rådgiver. Vandbehandlingen kan bestå i ekstra beluftning og efterbehandling i filter med en særlig filtersandblanding (tilsat marmor). Ofte kræves dobbelt vandbehandling. Maks. værdi: 2 mg/l Alkalinitet En evne hos opløsninger til at tage imod syre uden at opløsningen bliver mere sur. For eksempel kan karbonater binde sig til de sure brintioner og forhindre opløsningens ph i at ændres. Total-alkalinitet i en vandprøve er den mængde syre, der kræves for at ændre ph fra den aktuelle ph til ph 4-5 og måles i milli-equivalenter H3O (meq/1). Ved kvivalenspunktet ph 4-5 er hydrogencarbonat omdannet til dihydrogencarbonat (CO2). Aluminium (Al) Aluminium er almindeligt forekommende i jorden, især i egne med surt grundvand som opløser aluminium fra jordpartiklerne. Aluminium udfældes ved ph 5,8-6,2 og kan ses som en uklarhed i vandet. Aluminium er normalt ikke skadeligt, men dialysepatienter kan være sårbare, ligesom overdreven indtagelse påvirker centralnervesystemet. Der er kun risiko for aluminium, hvis vandet har lav ph, aggressivt vand kombineret med blødt vand. ved indgang til ejendom 0,1 mg/l ved forbrugers taphane: 0,2 mg/l Ammonium (NH4) Forekommer naturligt i jorden og stammer fra nedbrydning af organiske materialer. Forhøjet indhold af stoffet kan være tegn på forurening. Råvandets indhold af ammonium kan fjernes ved iltning, hvorved det omsættes til nitrit og nitrat. Denne iltning bør tilendebringes på vandværket, da iltningen ellers vil forløbe under ukontrollerede forhold i ledningsnettet med risiko for forøget indhold af nitrit i drikkevandet ved forbrugerne. ved afgang fra vandværk: 0,05 mg NH4/l ved forbrugers taphane: 0,05 mg NH4/l Såfremt vandet ikke filtreres på vandværket, accepteres indhold på op til 0,5 mg NH4/l. Anionaktive detergenter Indhold af disse stoffer indikerer, at vandet er forurenet med spildevand eller med stoffer fra virksomheder, der producerer rengøringsmidler eller farvestoffer til tekstiler. Antimon (Sb) Grundstof, sølvhvidt metal også kaldet stibium, se også uorganiske sporstoffer. ved afgang fra vandværk: 0,002 mg/l ved forbrugers taphane: 0,005 mg/l AOX Betegnelsen betyder adsorberbart organisk halogen. Gruppen omfatter en række organiske stoffer, der indeholder chlor, jod, fluor eller brom, der kan adsorberes på aktivt kul. Indikerer forurening fra papirproducenter eller medicinalindustrien. Aromater Dækker blandt andet over stofferne benzen, toluen, xylener og naftalen. Stammer fra olie- og benzinprodukter. Arsen (As) Giftigt grundstof, se også uorganiske sporstoffer. ved afgang fra vandværk: 0,005 mg/l ved forbrugers taphane: 0,010 mg/l B BAM Betegnes også 2,6 dichlorbenzamid, og er et nedbrydningsprodukt fra total-ukrudtsmidlerne Prefix og 42 1.

2 Caseron, som typisk er brugt i byområder til renholdelse af parkeringspladser, fortove m.v. Se også pesticider. BAM er det stof, som lukker flest indvindingsboringer og findes ofte i boringer, som er utætte, eller fordi boringerne er udført forkert. Der er flere måder at nedbringe BAM på blandt andet ved renoveringer, ombygning af boring, separationspumpninger i en periode. Flere steder kan det ses, at stoffet aftager, og da der ikke sker tilførsel til grundvandet, vil det være et spørgsmål om tid, inden stoffet igen er væk fra grundvandsmagasinet. Det anbefales at undersøge mulighederne for afhjælpende foranstaltninger. 0,1 µg/l Barium (Ba) Metallisk grundstof, se også uorganiske sporstoffer. 0,7 mg/l Benz(a)pyren Se PAH. Benzen Tilhører gruppen af monoaromatiske kulbrinter, også kaldet BTXN. Benzen er kræftfremkaldende og findes i forbindelse med forureninger fra benzintanke og forskellige industrier. Der skal kun analyseres for stoffet, hvis der i det grundvandsdannende opland findes en risiko for forurening med stoffet. Bikarbonat/Hydrogenkarbonat (HCO3) Giver vandet en hårdhed, der nedsættes ved kogning. Bikarbonat udfældes som kedelsten. Den del som fjernes ved kogning kaldes den forbigående hårdhed (den del af calcium og magnesium som svarer til hydrogenkarbonaten). Den totale hårdhed angives i tyske hårdhedsgrader se hårdhed. Den beregnes ud fra indholdet er calcium og magnesium og oplyses normalt i den udvidede kontrol. Indholdet af bikarbonat bør være over 100 mg/l. Bly (Pb) Tungmetal, se også uorganiske sporstoffer. Normalt er bly ikke et stof, som findes i grundvandet, da det bindes i jorden under normale forhold. Hvis der er skydepladser eller andre særlige forhold, kan stoffet indgå i analysekontrollen. ved afgang fra vandværk: 0,005 mg/l ved forbrugers taphane: 0,010 mg /l Bor (B) Metalagtig grundstof, se også uorganiske sporstoffer. Bor er indikator for påvirkning af spildevand. 1,0 mg/l C Cadmium (Cd) Hvidt metallisk grundstof, se også uorganiske sporstoffer. ved afgang fra vandværk: 0,002 mg /l ved forbrugers taphane: 0,005 mg /l Calcium (Ca) Calciumindholdet i grundvand stammer fra let opløselige kalkaflejringer i undergrunden. Calcium og magnesium danner tilsammen vandets hårdhed. Bør ikke overstige 200 mg/l. Chlorede opløsningsmidler Omfatter blandt andet stofferne trichlorethylen, tetrachlorethylen, 1,1,1-trichlorethan og dichlormethan. Disse stoffer bruges blandt andet som affedningsmidler til kemisk rensning af tøj og som opløsningsmidler i maling og lak. Stofferne er tungere end vand, og et spild på jordoverfladen vil hurtigt trænge ned i jorden og videre til grundvandet. Nedbrydningen er langsom. Chlorid, se venligst Klorid (Cl). Chloroform (Trichlormethan). Chloroform er et chloreret opløsningsmiddel. Tilstedeværelsen i grundvand har baggrund i en naturlig dannelse af stoffet eller grundet menneskelig aktivitet. Den største naturlige produktion af chloroform ses i jorde under nåleskov. Generelt om chlorede opløsningsmidler. Omfatter blandt andet stofferne trichlorethylen, tetrachlorethylen, 1,1,1-trichlorethan og dichlormethan. Disse stoffer bruges blandt andet som affedningsmidler til kemisk rensning af tøj og som opløsningsmidler i maling og lak. Stofferne er tungere end vand, og et spild på jordoverfladen vil hurtigt trænge ned i jorden og videre til grundvandet. Nedbrydningen er langsom. Grænseværdier for de flygtige organiske klorforbindelser: for enkeltstof: 1 g /l sum af stoffer:3g/l Chlorphenoler Nedbrydningsprodukter fra pesticider, der indeholder phenoxysyrer. Indhold indikerer, at der er risiko for forurening med pesticider. Stofferne kan ved høje koncentrationer give skader på centralnervesystemet

3 Colibakterier, coliforme bakterier Coliforme bakterier findes naturligt i jord, overfladevand og forrådnede planter men ikke i drikkevand. Tilstedeværelse af coliforme bakterier i drikkevandet tyder derfor på en forurening typisk fra overfladevand. Coliforme bakterier er som regel ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men øger sandsynligheden for, at der også findes sygdomsfremkaldende bakterier i vandet, idet de trives de samme steder. Påvises coliforme bakterierne i vandprøven, skal der også analyseres for E-coli bakterier. Colibakterier kan fjernes eksempelvis ved kogning, men årsagen skal findes. Må ikke forekomme i drikkevand, men i praksis må der være op til 20 stk. pr. 100 ml. inden kommunen/embedslægen skrider ind med kogepåbud. Derfor skal fund af coliforme bakterier opfattes som en alarm og årsagen skal findes. Måles med kemisk metode kaldet Colilert metoden, ISO , som er meget mere nøjagtig end den tidligere anvendte biologiske metode ved udsåning på agar. Vandværker kan indføre egenkontrol med testsæt for coliforme bakterier. Der må ikke være måleligt indhold i drikkevand. Clostridium perfingens, herunder sporer Clostridium perfingens er en konstant bestanddel af den normale tarmflora hos dyr og mennesker samt den naturlige jordbundsflora. Bakterien er sporedannende og kan derfor sættes i forbindelse med tidligere forureninger. Prøven udtages kun, hvis vandet stammer fra eller er påvirket af overfladevand. Der må ikke være et måleligt indhold af Clostridium perfingens i vandet. Cyanid (CN) Måles kun, hvis der findes forureningskilder hertil for eksempel gasværksgrunde, lossepladser, saltoplag eller galvaniseringsanstalter, hvor der har været anvendt cyanid. Se også uorganiske sporstoffer. 0,05 mg/l D Detergenter Kan være naturligt forekommende, men stammer antageligt fra især vaske- og rengøringsmidler. E E-coli bakterier Kaldes også fækale colibakterier og stammer fra tarmfloraen hos mennesker og dyr. E-coli bakterier er i sig selv ikke sygdomsfremkaldende, men en forurening med disse bakterier tyder på en frisk forurening af drikkevandet, der stammer fra husspildevand, dyregødning eller lignende. Disse bakterier kan fjernes ved kogning, men årsagen skal findes. Der må ikke være måleligt indhold i drikkevand. Enterococcer Stammer fra tarmfloraen, men kan i modsætning til E-coli bakterier overleve og formere sig uden for tarmkanalen. Disse er således indikator for en fækal forurening (forurening med ekskrementer) af ældre dato. Der må ikke være et måleligt indhold af Enterococcer i vandet. F Farve (Pt) Har vandprøven en gullig farve, er det tegn på, at der er organisk stof i vandet eller udfældning af metaller oftest jern. I laboratoriet måles vandets farveintensitet i forhold til en standardopløsning af platinsalt i forskellige koncentrationer. Se også udseende. ved afgang fra vandværk:5 mg Pt/l (skyldes farvens humus-indhold, tillades værdi på 10) ved forbrugers taphane: 15 mg Pt/l Fluorid (F) Er der fluorid i drikkevandet, kan det enten stamme fra de geologiske jordlag, der afgiver fluorid eller fra en forurening med industrispildevand. Et indhold af fluorid på ca. 1 mg/l i drikkevandet forebygger karies, mens indhold over 3-4 mg/l kan skade emaljen. Høje koncentrationer er set i sjældne tilfælde fra kalk- boringer. 1,5 mg/l H Hydrogenkarbonat: er det samme som Bikarbonat. Se herunder. Hårdheden Er bestemt af vandets indhold af calcium og magnesium og opgives i grader hårdhed, dh (tyske hårdhedsgrader). Et stort indhold betyder, at vandet er hårdt et lille indhold, at vandet er blødt: 44 3.

4 Total hårdhedsgrad Betegnelse 0-4 Meget blødt 4-8 Blødt 8-12 Middel hårdt Temmelig hårdt Hårdt over 30 Meget hårdt Der er ikke stillet kvalitetskrav til hårdheden, men den bør ligge mellem 5-30 dh. I Ilt (O2) Grundvand indeholder små mængder af ilt. Iltning på vandværket tilfører drikkevandet ilt, der giver en frisk smag og forhindrer bakterier, der lever under iltfattige forhold, i at formeres. Lugt og dårlig smag kan derfor være tegn på utilstrækkelig iltning. Samtidig med iltningen udfældes jern og mangan, og ammonium omdannes til nitrat. Svovlbrinte, methan og ammoniak afgasses. Minimumskrav ved indgang til ejendom: 5 mg/l Inddampningsrest/tørstofindhold Vandets inddampningsrest er den rest af salte, der er tilbage, når vandet er fordampet. Indhold af forskellige salte giver vandet smag. Ved fastsættelse af grænseværdi tages hensyn til, at risikoen for tæring i vandinstallationer øges ved stigende saltindhold. ved afgang fra vandværk: mg/l ved forbrugers taphane: mg/l J Jern (Fe) Forekommer naturligt og i rigelige mængder i de geologiske lag, og er et stof, der sjældent er skadeligt. Det kan fjernes ved iltning eller filtrering af vandet. Såfremt det ikke fjernes, kan det give metalsmag og uklarhed af vandet, samt aflejringer i ledningsnettet og i armaturer. Af hensyn til minimum af fejl ved vandmålere bør vandværket sikre, at jern og manganindholdet hele tiden er så lavt som muligt. Ellers kan det koste dyrt, når vandmålerne kasseres ved den obligatoriske målerkontrol. Højt jernindhold i vandet giver også gener i form af gulfarvning ved tøjvask og afsætninger i kummer og vaske. Forhøjet jernindhold kan skyldes, at filteret trænger til eftersyn/rensning. Miljøstyrelsen anbefaler, at det første vand efter filterskylning filtreres endnu engang. ved afgang fra vandværk: 0,1 mg Fe/l ved forbrugers taphane: 0,2 mg Fe/l K Kalium (K) Forekomster af kalium i drikkevandet kan være tegn på forurening fra spildevand, husdyrgødning, handelsgødning eller nedsivning fra losseplads. ved afgang fra vandværk: 10 mg/l ved forbrugers taphane: 10 mg/l Kimtal 21ºC Afløst af Kimtal 22ºC. Kimtal 22 C Kim er naturligt forekommende jord- og vandbakterier m.v., som lever af vandets organiske indhold. Kimtal 22 C er udtryk for antallet af»kuldeelskende bakterier«. Et højt indhold af kim giver vandet dårlig holdbarhed. Forhøjet indhold af kim kan skyldes vækst i filtre og rentvandsbeholdere, hydroforer mv. De er sjældent sygdomsfremkaldende, men grænseværdien er fastsat under hensyntagen til svage personer. Forhøjet indhold af kim kan skyldes utætheder, hvor overfladevand har adgang til vandværksvandet for eksempel ved boring eller rentvandstank, eller hvis der har været foretaget arbejde, inspektion m.m. ved afgang fra vandværk: *50 pr. ml. ved forbrugers taphane: 200 pr. ml. * Hvis vandet er desinficeret er den højst tilladte værdi 10 pr. ml. Kimtal 37 C Bakterier, der kan vokse ved legemestemperatur, kan være sygdomsfremkaldende. Pludselige stigninger kan være tegn på forurening. Bør ikke forekomme i drikkevand. ved afgang fra vandværk: 5 pr. ml ved forbrugers taphane: 20 pr. ml Klor, frit og total Indholdet bør være mindst muligt, under samtidig overholdelse af de mikrobiologiske krav

5 Klorid/Chlorid (Cl) Stammer fra saltvandsindtrængning eller saltholdige jordlag. Klorid kan, i høje koncentrationer, give smagsproblemer. Vandet smager salt ved ca. 400 mg/l risiko for tæring i varmtvandssystemer, især hvis hydrogencarbonat-/bikarbonatindholdet er lavt. ved afgang fra vandværk: 250 mg Cl/l ved forbrugers taphane: 250 mg Cl/l Kobber (Cu) Metallisk grundstof. Se også uorganiske sporstoffer. ved afgang fra vandværk: 0,1 mg/l ved forbrugers taphane: 2,0 mg/l Krom (Cr) Metallisk grundstof der danner stærkt farvede forbindelser. Se også uorganiske sporstoffer. ved afgang fra vandværk: 0,02 mg/l ved forbrugers taphane: 0,05 mg/l Kviksølv (Hg) Tungmetal. Se også uorganiske sporstoffer. 1,0 µ g/l L Ledningsevne/Konduktivitet Et mål for indholdet af opløste salte i vandet. Saltene er en naturlig bestanddel og giver drikkevandet smag. Især chlorid, nitrat og sulfat bidrager til en høj ledningsevne. Er ledningsevnen høj, kan det være tegn på, at der siver saltvand ind i vandforsyningen. Bør være over 30 ms/m. Lugt og smag Drikkevandet skal være velsmagende og lugtfrit. Det må ikke have afvigende lugt og smag, undtagen hvis der er tale om desinfektionsmidler anvendt af hygiejniske hensyn. Se også Ilt. M Magnesium (Mg) Magnesiumindholdet i grundvandet stammer fra letopløselige magnesiumforbindelser i de geologiske lag. Magnesiumindholdet har betydning for vandets hårdhed. For højt indhold kan stamme fra forurening fra spildevand, husdyrgødning, handelsgødning eller nedsivning fra losseplads. Vand med magnesiumindhold over 50 mg/l smager bittert, især ved forhøjet indhold af sulfat og chlorid, og kan virke afførende. ved afgang fra vandværk: 50 mg/l ved forbrugers taphane: 50 mg/l Mangan (Mn) Forekommer ofte sammen med jern og giver stort set samme ulemper som jern. Dog optræder ulemperne allerede ved lavere indhold. Mangan i vandet viser sig ved et sort, lidt olieagtigt, fedtet stof. Manganudfældningen kan skelnes fra en oliebelægning ved, at den spredes ved forsigtig berøring. Forhøjet manganindhold kan skyldes, at filteret trænger til eftersyn/rensning. Se også under jern. ved afgang fra vandværk: 0,02 mg Mn/l ved forbrugers taphane: 0,05 mg Mn/l Methan (CH4) Forekommer i grundvandet i visse områder, hvor grundvandet typisk er godt beskyttet af lerlag (reduceret grundvand). Methan giver anledning til bakterievækst, idet stoffet iltes ved hjælp af visse aerobe bakterier. Bakterievæksten forårsager forskellige ulemper på vandværkerne, idet filtre kan tilstoppes af bakterieslim, hvorved iltindholdet mindskes, ligesom bakterierne giver vandet en grim lugt og en dårlig smag. Disse bakterier er ikke sundhedsfarlige, men uønskede. Methan er en eksplosiv luftart. Pas derfor på i tørbrønde, især efter pumpestop, hvor der kan sive methan op i pejlerøret. Fjernes ved kraftig iltning. ved afgang fra vandværk: 0,01 mg CH4/l ved forbrugers taphane 0,01 mg CH4/l MTBE (Methyl-tertiær-butylether) MTBE er et organisk stof, der har erstattet bly i benzin. Stoffet genfindes i dag i grundvandet p.g.a. nedsivning fra benzintanke. Stoffet nedbrydes meget langsomt og giver drikkevandet afsmag og dårlig lugt. Miljøstyrelsen har udarbejdet en rapport om MTBE. Vejledende værdi: <2 µg/l) (= 0,002 mg/l) 5 µg/l N Naftalen Anses ikke for at være kræftfremkaldende, men kan ved hudkontakt give rødme og irritation. Stoffet er en aromat. Tilhører BTXN-gruppen. Se også PAH

6 Natrium (Na) Forekommer som regel som natriumklorid (kogesalt) eller natriumbikarbonat, afhængig af vandtypen. Salt kan smages ved et indhold af Na på 175 mg/l. Børn har mindre salttolerance end voksne, og salt er mistænkt for at kunne medvirke til forhøjet blodtryk. Nyrepatienter skal have en natriumfattig kost. Forhøjet indhold kan stamme fra vejsaltning, spildevand, husdyrgødning samt nedsivning fra losseplads. ved afgang fra vandværk: 175 mg Na/l ved forbrugers taphane: 175 mg Na/l Nikkel (Ni) Nikkel er et naturligt forekommende stof i de geologiske lag. Da nikkel er letopløseligt, transporteres det hurtigt til grundvandet fra en forureningskilde med for indikere en forurening med tungmetaller. Indhold af nikkel kan også indikere, at der har været grundvandssænkning i området, hvor de geologiske lag iltes og frigiver nikkel. Nikkel kan fremkalde allergi og eksem. Det kan være en løsning med ændret pumpestrategi, separationspumpning eller andre metoder. Kontakt rådgivning for en nærmere undersøgelse. 20 µg/l (midlertidig værdi). Nitrat (NO3) Nitrat er et plantenæringssalt, der især findes i de øvre muldlag. Naturligt indhold af nitrat i grundvandet stammer især fra den kvælstofomsætning, der foregår ved dyrkning af jorden. Forhøjet nitratindhold kan skyldes spildevand, møddinger, intensivt landbrugsdrift eller overgødning generelt for eksempel også i parcelhushaver. I for høj mængde i drikkevandet kan nitrat være sundhedsskadeligt, især for spædbørn, hvor nitraten i fordøjelsessystemet bevirker, at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver»cyanotiske«blå børn. Vand, der indeholder over 50 mg/l, bør ikke benyttes til mælkeerstatning til børn under 6 mdr. Endvidere kan nitrat under uheldige forhold omdannes til nitrit af bakterier. Boringer med højt nitrat bør undersøges for fejlkonstruktioner eller muligheder for renovering eller ændret pumpestrategi m.m. ved afgang fra vandværk: 50 mg NO3/l ved forbrugers taphane: 50 mg NO3/l Nitrit (NO2) Nitrit i råvandet er tegn på bakteriel forurening, eller forekommer hvis ammonium ikke omsættes helt som det skal. Normalt kan nitrit fjernes ved iltning af vandet. ved afgang fra vandværk: *0,01 mg NO2/l ved forbrugers taphane: 0,1 mg NO2/l * Såfremt det kan dokumenteres at grænseværdien, ved indgang til ejendom er overholdt, kan der tillades højere værdi ved afgang fra vandværk dog maksimalt 0,1 mg/l NVOC (C) NVOC står for»ikke flygtigt organisk kulstof«, og dækker over en lang række stofgrupper som phenoler, organiske syrer, vandopløselige opløsningsmidler, bekæmpelsesmidler og humusagtige stoffer. ved afgang fra vandværk: 4 mg C/l ved forbrugers taphane: 4 mg C/l O Organiske mikroforureninger Begrebet dækker over en lang række af stoffer fra klorholdige opløsningsmidler til PAH-forbindelser, pesticider, phenoler, phtalater, detergenter, monomerer og stoffer indeholdt i olieprodukter. Undersøgelser af organiske mikroforureninger planlægges i forhold til de forureningskilder, der kan være i vandværkets opland. Generelt skal værdien være: < 0,001 mg/l (nogle stoffer 100 x mindre). Generelt skal summen af stofferne være: < 0,001 mg/l, til < 25 mg/l, afhængig af stoffet. Organiske chlorforbindelser For eksempel trichlormethan, tetrachlormethan, trichlorethen, tetrachlorethen, 1,1,1-trichlorethan, 1,2-dichlorethan. Stammer fra renserier. P PAH (PolyAromatiskeHydrokarboner) Omfatter blandt andet stofferne naphthalen, methylnaphtalener, benz(a)pyren og phenanthren. Er indeholdt i olieprodukter som benzin og dieselolie. Den væsentligste kilde er ufuldstændig forbrænding af brændstof, hvorved stofferne spredes med luften over store afstande. Stofferne er dog generelt meget lidt vandopløselige og bindes stærkt i jorden, hvorfor de sjældent ses i grundvandet og da kun i lave koncentrationer. PAH skal måles, hvis vandforsyningen anvender rør med indvendige tjærebelægninger

7 Permanganattal Permanganattallet er et mål for vandets indhold af organisk stof. Målemetoden er upræcis og er nu erstattet af NVOC. Se denne. Pesticider Pesticider er en fælles betegnelse for insekticider (behandling mod insektangreb), herbicider (behandling mod ukrudt) og fungicider (behandling mod gær- og skimmelsvampe). En lang række pesticider giver vandet afsmag og kan være giftige. Nogle nedbrydningsprodukter efter pesticider har vist sig endnu mere giftige end det oprindelige stof, men de sundhedsskadelige effekter er ikke altid kendt. De hyppigst forekommende forureninger er Atrazin og nedbrydningsprodukterne DIP-atrazin, DE-atrazin og Hydroxy-atraxin samt Dichlorbenil og nedbrydningsproduktet 2,6 dichlorbenzamid (BAM). Atrazin er et ukrudtsmiddel, der er anvendt i plantager, på udyrkede arealer og i majsmarker. Dichlorbenil, der nedbrydes til BAM, er også et ukrudtsmiddel, der er anvendt i plantager og på udyrkede arealer, samt af private haveejere Pesticidanalysepakken, er sammensat på baggrund af erfaringsliste udarbejdet af GEUS. De 23 stoffer, der er indeholdt, skønnes at være dækkende for mulige forureninger i Danmark. De fleste af stofferne er ukrudtsmidler. Alt tyder på, at de farligste midler er totalukrudtsmidler. På arealer der jævnligt sprøjtes eller er dækket af fliser og grus, er der ingen husmus i jorden, fordi der er ingen døde planter, og organisk omsætning. Derfor er jorden så godt som tom for nedbrydningsorganismer og bakterier. Organiske stoffer nedbrydes ikke, og med regnen sker en udvaskning til grundvandet. En anden kilde kan være nedsivningsanlæg eller gamle ubenyttede brønde/ boringer, hvor stofferne kan nedsive direkte til grundvandet udenom jordlagenes naturlige rensningsevne. Der kan være variationer i sammensætningen af indholdet af pesticidpakkerne, da amterne kan regulere, hvilke stoffer der skal undersøges for.»pakkerne«bør sammensættes efter hvilke stoffer, der er anvendt i det grundvandsdannende opland. Højst tilladelige værdi for hvert enkelt stof: mellem 0,03 og 0,1 µg/l, afhængig af stoffet. Summen af pesticider skal være < 0,5 µg/l ph Er et udtryk for vandets surhedsgrad. ph = 7 svarer til neutral reaktion. Hvis vandets ph er mindre end 7, kan årsagen være tilstedeværelse af aggressivt kuldio-xid. Endvidere kan ph under 7 give tæring af installationerne. ph over 8,5 tyder på nedsivning af overfladevand. Herudover kan en ph værdi over 8,5 betyde, at vandets indhold af kalk begynder at udfælde i ledningsnettet. ved afgang fra vandværk: 8,5 ved forbrugers taphane: 8,5 Phenoler, Cresoler og Xylenoler Indhold af disse stoffer indikerer, at der kan være forurening fra gasværker, lossepladser, metalstøberier samt asfalt- og mineraluldsproduktion. Cresoler og xylenoler kan give skader på centralnervesystemet ved forholdsvis høje koncentrationer. Phenoler derimod kan give lignende effekter ved meget lave koncentrationer. Phenoler giver vandet afsmag, selv ved lave koncentrationer. Phtalater Anvendes i maling, lim, fugemasse, lak, trykfarver og plastblødgører. S Selen (Se) Ikke-metallisk grundstof. Se også uorganiske sporstoffer. 10 µg/l Sulfat (SO4) Sulfat indikerer salt grundvand og kan skyldes geologiske forhold, at havvand siver ind i grundvandsmagasinet eller udsivning fra losseplads. Sulfat kan, som klorid, give bitter smag, samtidig med at det i forbindelse med magnesium kan virke afførende. Sulfat virker tærende på især kobberrør og varme-forzinkede jernrør. ved afgang fra vandværk: 250 mg SO4/l ved forbrugers taphane: 250 mg SO4/l Sulfid-S summen af analyserede stoffer med indhold af svovl (eksempel pyrit- FeS2). Højst tilladelige værdi : 0,01 mg/l Svovlbrinte (H2S) Svovlbrinte er en gasart som findes i områder, hvor der indvindes fra gammel havbund eller moseområder. Svovlbrinte dannes ved nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold. Svovlbrinte er giftig og lugter af rådne æg. Vandbehandling er kraftig iltning inden filtrering. ved afgang fra vandværk: 0,05 mg H2S/l ved forbrugers taphane: 0,05 mg H2S/l 48 7.

8 Sølv (Ag) Bestemmes kun hvis der anvendes sølv som materiale eller kemikalie. 10 µg/l T Temperatur Måles ved prøvetagningen. Det bør tilstræbes, at vandtemperaturen ikke er højere end 12 C ved forbrugerens taphane. Dette mål kan være svært at holde om sommeren grundet store ledningsnet og lavt forbrug. Vandet kan periodevis vise høje temperaturer som medfører kimtal problemer. Termotolerante coliforme bakterier Hedder nu E-coli bakterier. Se herunder. Tetrachlorethen Tetrachlormethan TOC Betegnelsen står for total organisk kulstof. TOC er summen af NVOC og VOC. Toluen, xylener og ethylbenzener Disse stoffer tilhører BTEXN-gruppen, men er ikke kræftfremkaldende. De kan dog i høje koncentrationer hve neurotoksiske (nerveforgiftende) effekter. I lave koncentrationer vil stofferne hovedsageligt give gener i form af afsmag og lugt. Se også aromater. Total-P Fosfor/total-phosphat (P) Fosfor i drikkevandet kan have geologisk oprindelse, for eksempel sammen med jern, og forekommer naturligt i grundvandet som ortho-phosphat. Forhøjet indhold af total-phosphat kan være tegn på overfladeforurening fra husspildevand o.lign. Fosfor bør ikke forekomme i drikkevand, da det kan være næringsstof for bakterievækst. Trihalomethaner Kontrolleres hvis vandet desinficeres med chlor og lignende stærkt iltende chlorholdige desinfektionsmidler, der kan medvirke til dannelsen af trihalomethaner. Turbiditet Turbiditet er et udtryk for vandets uklarhed. Uklarheden kan skyldes små partikler, der ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje. Mineraler, organiske stoffer og bakterier kan give forhøjet turbiditet. ved afgang fra vandværk: 0,3 FTU ved forbrugers taphane: 1,0 FTU Tørstofindhold Se venligst under inddampningsrest. U Udseende Hvis farven er forårsaget af vandets humusindhold, kan der tillades op til 10 i farvetal ved afgang fra vandværk. Se også farve. Uorganiske stoffer Omfatter stoffer som arsen, bly, cadmium, kobber, krom, nikkel, kviksølv og zink. Kilderne til forurening med disse stoffer kan være mangfoldige. Generelt bindes disse stoffer hårdt i jorden og transporteres kun sjældent ned til grundvandsmagasinerne. Selv under mange lossepladser, hvor der kan være deponeret store mængder tungmetaller, er der sjældent fundet en egentlig grundvandsforurening. Galvaniserings- og træimprægneringsvirksomheder, hvor man har anvendt store mængder af stofferne i opløst form, har givet anledning til forurening af grundvandet. De stoffer vi her finder er typisk: krom, kobber, arsen, og zink. ved afgang fra vandværk: 0,15 mg/l ved forbrugers taphane: 0,15 mg/l Trichlorethen Trichlormethan 49 8.

9 V Vinylchlorid Er et nedbrydningsprodukt fra renserier. Kontrolleres hvis der er konstateret tri- og/eller tetrachlorethen. VOC Betegnelsen står for flygtig organisk kulstof. Analysen giver et samlet parameter for indholdet af en række organiske stoffer med relativ lav molekylevægt. VOC indikerer forurening fra farve- og lakfabrikker, lossepladser, medicinalindustri, papir- og plastvarefabrikker samt producenter af sæbe og rengøringsmidler. VOX Betegnelsen står for flygtig organisk halogen. VOX indikerer forurening fra limfabrikker, farve- og lakproduktion samt papir- pap- og plastproduktion. X Xylener Se toluen. Z Zink (Zn) Metallisk grundstof. Se også uorganiske grundstoffer. ved afgang fra vandværk: 0,1 mg/l ved forbrugers taphane: 3,0 mg/l 50 9.

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

ANALYSEORDBOG. 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser.

ANALYSEORDBOG. 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser. ANALYSEORDBOG 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser. A Aggressiv kuldioxid (CO2) Forekommer hvor jorden er kalkfattig. Kuldioxid er en svag

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af drikkevandet. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Den ny drikkevandsbekendtgørelse,

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse

Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere

Drikkevandets hovedbestanddele

Drikkevandets hovedbestanddele Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus)

Læs mere

Sådan læses en vandanalyse

Sådan læses en vandanalyse Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4

Læs mere

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Vejledning nr. 317 06/2008 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Min første artikel om, hvordan en vandanalyse læses,

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1-00 Emne: Sådan læses en vandanalyse - fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Bemærk dog at analyseresultat tillades angivet som mindre end 5 (< 5) hvis bikarbonat-indholdet er højt.

Bemærk dog at analyseresultat tillades angivet som mindre end 5 (< 5) hvis bikarbonat-indholdet er højt. Analyseordbog Opdateret november 2015 Ordbogen tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 292 af 26. marts 2014 samt opdatering af denne som pt. er i høring.

Læs mere

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1 00 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser

Læs mere

2-methylphenol Indhold af 2-methylphenol indikerer, at der kan være forurening fra gasværker, lossepladser m.m.

2-methylphenol Indhold af 2-methylphenol indikerer, at der kan være forurening fra gasværker, lossepladser m.m. ORDFORKLARING 1,1,1-trichlorethan 1,1,1-trichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsmidler. 1,2-dichlorethan 1,2-dichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsstoffer. 2-methylphenol

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 100 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk.

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk. Hvidovre Kommune Vandet i Hvidovre leveres fra følgende vandværker og ledninger: Hvidovre Vandværk på Biblioteksvej, hvor vandet opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vandværk. Det opblandede

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

Prøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø.

Prøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø. Røstofte vandværk v. Hans Henrik Sorgenfrey Mail: hanshs@privat.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/1017 Dokumentnr.: 5224/14 Prøveplan 2014-2018

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst

Læs mere

Vejledende information om vandanalyser - Rentvandskontrol på vandværker

Vejledende information om vandanalyser - Rentvandskontrol på vandværker Hvordan tolkes resultaterne fra en drikkevandsanalyse? Kravene til drikkevand fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 17. oktober 2001

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING Vandværksvej 4 3450 Allerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bilag 6 2 BILAG 6 Kontrol med vandets kvalitet. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på de ikke-almene anlæg, det vil sige enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol

Læs mere

Hvordan læses en vandanalyse

Hvordan læses en vandanalyse Hvordan læses en vandanalyse v/civ.ing. Annelise Petersen (2002). Opdateret af civ.ing. Morten Due, R. Dons' Vandanalytisk Laboratorium A/S (2015) Den første artikel med ovennævnte titel blev bragt i Vandposten

Læs mere

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5% Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Hane lavtryk kote 44 Lab prøvenr.:

Analyserapport. Prøvemærke: Hane lavtryk kote 44 Lab prøvenr.: Ladelundvej 8 AR-1-CA-00366821-01 0.11.201 Prøveudtagning: 0.11.201 kl. 09:40 Analyseperiode: 0.11.201-19.11.201 ph 7.6 ph 7 8. DS 287 Inddampningsrest 390 mg/l 100 10 DS 204 12 Konduktivitet (Ledningsevne)

Læs mere

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier Københavns Kommune Vandet i Københavns Kommune leveres fra de syv regionale vandværker ad følgende ledningsstrækninger: Værkerne Søndersø og Slangerup leder vandet af en fælles trykledning til beholderanlægget

Læs mere

ANALYSERAPPORT 1207675-252324

ANALYSERAPPORT 1207675-252324 Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 [@ANALYNR_START=34] Ordre Analyse nr. Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager Kunde-prøvebetegnelse Formål Omfang Udtagningssted. Anlægs-ID Fysisk-kemisk

Læs mere

ANALYSERAPPORT. TRE-FOR Vand A/S Registernr.: Att.: CVR Modt. dato:

ANALYSERAPPORT. TRE-FOR Vand A/S Registernr.: Att.: CVR Modt. dato: 6000 Kolding Sidenr.: 1 af 5 Udvidet kontrol, type U Organiske mikroforuren. type O Coliforme bakterier 37 C

Læs mere

Kundenr.: Rosenlunden 3 Ordrenr.: Søndersø Prøvenr.: ANALYSERAPPORT. - Boringskontrol + Org.

Kundenr.: Rosenlunden 3 Ordrenr.: Søndersø Prøvenr.: ANALYSERAPPORT. - Boringskontrol + Org. Sidenr.: 1 af 5 Calcium (Ca) 130 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Magnesium (Mg) 12 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Kalium (K) 5.7 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Natrium (Na) 16 mg/l ISO17294m-ICPMS 30 Jern (Fe) 0.096 mg/l ISO17294m-ICPMS

Læs mere

7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT

7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.2 BYGNINGSFOTO PRINCIPSKITSE 7. Vinding Vandværk Side 7.3 INSTALLATIONSFOTOS Filter Rentvandpumper 7. Vinding Vandværk Side 7.4 REGISTRERINGSSKEMA

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Prøve ID: Min. Max.

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Prøve ID: Min. Max. Udtagningsadresse: Raffinaderivej 2 Prøveudtagning: kl. 11:50 Analyseperiode: - 14.03.2013 AR-13-CA-00053773-01 EUDKVE-00053773 05377301 Enhed Kravværdier Prøve ID: 001999-30 Min. Max. Prøvens farve Farveløs

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 83 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat undersøgelse drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger vedrørende

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL (02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20140521/018 21. maj 2014 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig?

FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kemiske hovedbestanddele Aggressivt CO₂ MAX mg/l MIN mg/l FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kuldioxid på en form, der kan medføre opløsning af kalk samt tæring

Læs mere

ANALYTISK KEMI Drikkevandsanalyser

ANALYTISK KEMI Drikkevandsanalyser Drikkevandsanalyser Alle vandforsyninger i Danmark skal undersøge drikkevandet, hvad enten de forsyner en enkelt familie eller en hel by. Omfang og analysehyppighed er dog meget forskelligt, men overordnet

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc:

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc: Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 26. april 2017 QA:

Læs mere

Sådan læser du en vandanalyse

Sådan læser du en vandanalyse PRESSE NYHEDER FORDELE VIRKSOMHED OM OS BUTIK SØG DIN SIDE VIDEN OM SPRØJTEFRI HAVE TEMA NETVÆRK - VANDRÅD FORSIKRING ARRANGEMENTER INDVINDING BEHANDLING DISTRIBUTION GRUNDVAND HYGIEJNE - KVALITET - SIKKERHED

Læs mere

Undersøgelser enhed Grænseværdier Steins Steins Steins Steins

Undersøgelser enhed Grænseværdier Steins Steins Steins Steins enhed Grænseværdier Texaco Vandværk Texaco Kontrolpr Undersøgelser 30-11-04 10-05-05 10-05-05 30-05-05 Vandtemperatur 9,50 10,40 11,80 10,60 Klarhed klar klar klar Smag normal normal normal Lugt ingen

Læs mere

ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon: + 45 4925 0770

ANALYSERAPPORT. MILANA ALS Environmental Bakkegårdsvej 406 A 3050 Humlebæk, Denmark Telefon: + 45 4925 0770 Udskrevet: 19-02-2013 Modtaget: 05-02-2013 Påbegyndt: 05-02-2013 Ordrenr.: 223619 Udtaget: 05.02.2013 kl. 11.25 Prøvetype: Drikkevand - Normal kontrol Prøvenr.: 9683/13 Temperatur ved prøvetagning 8.7

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Inddampningsrest 330 mg/l 10 DS

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Inddampningsrest 330 mg/l 10 DS Fynsvej 400 Bogense Prøvested: Tyrekrogværket - DGU 127.0044 - / 442300020 Prøveudtagning: 23.0.2016 kl. 09:00 Analyseperiode: 23.0.2016-13.06.2016 Ladelundvej 8 AR-16-CA-0042140-01 EUDKVE-0042140 23.0.2016

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.4, Drikkevandskontrol Endeligt forslag til bilag 1.4 i bekendtgørelsen ses i

Læs mere

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager : Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hermed fremsendes kontrolplan for Thorsø Vandværk for perioden 2016-2022.

Hermed fremsendes kontrolplan for Thorsø Vandværk for perioden 2016-2022. Thorsø Vandværk Thorsølundvej 46 8881 Thorsø 7. nuar 2016 Sagsbehandler: Gry Gasser Erlandsen Kontrolplan Hermed fremsendes kontrolplan for Thorsø Vandværk for perioden 2016-2022. I er selv ansvarlige

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.4, Drikkevandskontrol Endeligt forslag til bilag 1.4 i bekendtgørelsen ses i

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 2 VANDKVALITET 2.1 Procesidentifikation Vand bruges under forskellige forhold i bryggerier til forskellige formål. Dette dokument beskriver, hvilke krav der (med hensyn til lovgivning og proces) bør stilles

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Drikkevand. Hasmark Vandværk

Drikkevand. Hasmark Vandværk Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel BOMOSEN 4 HASMARK 4 OTTERUP DÄNEMARK ANALYSERAPPORT Ordrenr. 939 Analyse nr. Ordre Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager

Læs mere

(02+09) NORMALKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(02+09) NORMALKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING (02+09) NORMALKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING Analyserapport nr. 20160802/003 11. august 2016 Blad 1 af 4 Temperatur 9,1 C Prøvested: Afgang, værk Lillerød Vandværk Lugt Ingen lugt Smag Normal Prøvedato:

Læs mere

ANALYSERAPPORT

ANALYSERAPPORT Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=888] [@BARCODE= R] LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel Ordre Analyse nr. Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetaker Kunde-prøvebetegnelse Formål Omfang Udtagningssted.

Læs mere

Yderligere Informationer til Ordernr

Yderligere Informationer til Ordernr Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel PROVAS Vand A/S Fjordagervej 3 6 Haderslev DÄNEMARK Dato.7.7 87364 Yderligere Informationer til Ordernr.

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4601-00413 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

Analyserapport. Prøver modtaget: 05-05-2015 Analyse påbegyndt: 05-05-2015 Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag:

Analyserapport. Prøver modtaget: 05-05-2015 Analyse påbegyndt: 05-05-2015 Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 1 Opbevaring: På køl Bilag: Analyserapport Rekvirent: Tuse Næs Vandværk A.m.b.a. Sagsnavn: Tuse Næs Vandværk, afd. Markeslev Str. Kirsebærvej 10,Hørby Begrænset kontrol + sporstofkontrol 4300 Holbæk Prøver modtaget: 05052015 Analyse

Læs mere

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE * Ærtemosevej 2 4560 Vig Analyserapport nr. 20150506/016 Blad 1 af 3 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for

Læs mere

ANALYSERAPPORT

ANALYSERAPPORT Dr.-Hell-Str. 6, 410 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=496] [@BARCODE= R] LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 410 Kiel Give Vandværk A.M.B.A. Rønnevej 18 33 Give DÄNEMARK DOC-1-859999-DA-P1 ANALYSERAPPORT 1518-496

Læs mere

Miljøvand- og jordanalyser - Laboratorieanalyser 2016+ Aftalenr.: 24.02-xxxxx

Miljøvand- og jordanalyser - Laboratorieanalyser 2016+ Aftalenr.: 24.02-xxxxx 1 24 timersanalyser = kr. 2 48 timersanalyser = kr. 3 5 dages analyser = kr. 4 10 dages analyser = kr. 5 Screeningsanalyse = kr. Tilbudssum = kr. JORDANALYSER 1 24 timersanalyser = kr. 2 48 timersanalyser

Læs mere

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS REFERENCEVÆRDIER 1 Indledning Ved bestemmelse af måleusikkerhed skal alle signifikante bidrag til usikkerheden inddrages. Et af usikkerhedsbidragene er, i hvilket omfang

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Metaller Jern (Fe) < 0.01 mg/l 0.2 0.01 SM 3120 ICP/OES 30

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Metaller Jern (Fe) < 0.01 mg/l 0.2 0.01 SM 3120 ICP/OES 30 Telefon: 7022 4266 Martofte Vandværk Søvej 17 5390 Martofte Att.: Jørgen Braad Jørgensen Analyserapport Prøvested: Martofte Vandværk. Ledningsnet - V02200058 / 4439001099 Udtagningsadresse: Snavevej 150,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg I bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg foretages følgende

Læs mere

Hermed fremsendes kontrolplan for Godthåb Vandværk for perioden

Hermed fremsendes kontrolplan for Godthåb Vandværk for perioden Godthåb vandværk Lykkegårdsvej 295A 8472 Sporup Favrskov Kommune Virksomheder og Grundvand Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Kontrolplan Hermed fremsendes kontrolplan

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til

Læs mere

1 hvert 2. år Udvidet kontrol, Vandværk

1 hvert 2. år Udvidet kontrol, Vandværk Lyngå Vandværk v. Jan Nielsen Nøragervej 9 8370 Hadsten Favrskov Kommune Virksomheder og Grundvand Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Ændring af kontrolprogram

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg BEK nr 948 af 22/08/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4601-00413 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

ANALYSERAPPORT

ANALYSERAPPORT Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 [@ANALYNR_START=3967] LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel Tørring Vandværk A.m.b.a. Eyvind Stæger-Holst Østergade 3 76 Tørring DÄNEMARK ANALYSERAPPORT

Læs mere

Hammel Vandværk. vandkvalitet og tilsyn

Hammel Vandværk. vandkvalitet og tilsyn Hammel Vandværk Sallvej 101 8450 Hammel 4. nuar 2016 Sagsbehandler: Gry Gasser Erlandsen Sagsnr. 710-2007-2433 Kontrolplan Hermed fremsendes kontrolplan for Hammel Vandværk for perioden 2016-2022. Dokument

Læs mere

Vellev Vandværk Øksendalvej Ulstrup. Kontrolplan. Hermed fremsendes kontrolplan for Vellev Vandværk for perioden

Vellev Vandværk Øksendalvej Ulstrup. Kontrolplan. Hermed fremsendes kontrolplan for Vellev Vandværk for perioden Vellev Vandværk Øksendalvej 14 8860 Ulstrup Favrskov Kommune Virksomheder og Grundvand Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Kontrolplan Hermed fremsendes kontrolplan

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr:

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Ladelundvej 8 CA000391 8044688 Uorganiske forbindelser Ammonium (NH4) < 0.00 mg/l 0.0 0.00 SM 17. udg. 400-NH3 (H) 1 Nitrit < 0.001 mg/l 0.1 0.001 SM 17. udg. 400-NO2 (B) 1 Nitrat 0.6 mg/l 0 0.3 SM 17.

Læs mere

Beskrivelse af Staureby Vandværk

Beskrivelse af Staureby Vandværk Beskrivelse af Staureby Vandværk Beskrivelse og historie Staureby vandværk er et privat vandværk organiseret som et a.m.b.a og beliggende Staureby Strandvej 24B, 4720 Præstø på matrikel nr. 6b Staureby

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1)

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) Side 1 af 15 BEK nr 1449 af 11/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 21-12-2007 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 2 Kvalitetskrav til vand fra vandforsyningssystemer

Læs mere

Yderligere Informationer til Ordernr

Yderligere Informationer til Ordernr Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel VANDCENTER SYD AS VANDVÆRKSVEJ 7 ODENSE C DÄNEMARK Dato 7.9.6 46 Yderligere Informationer til Ordernr. 78834

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december 2013 Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav Krav vedrørende plast Parameter 1) Analysemetode Testkrav Bemærkninger

Læs mere

ANALYSERAPPORT

ANALYSERAPPORT Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=637] [@BARCODE= R] AGROLAB Umwelt Kiel Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel JELS VANDVÆRK Karin Lind Gyrup DIXENSVEJ A JELS 663 RØDDING DÄNEMARK ANALYSERAPPORT 7637-637

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

VANDANALYSER. Håndbog 4. Program. 1. Indledning, formål og baggrund. Indledning, formål og baggrund. Grænseværdier. Grænseværdier

VANDANALYSER. Håndbog 4. Program. 1. Indledning, formål og baggrund. Indledning, formål og baggrund. Grænseværdier. Grænseværdier VANDANALYSER Håndbog 4 Før pausen Pause Efter pausen Program 1. Indledning, formål og baggrund 2. Hvilke stoffer skal der analyseres for? 3. Analysepakkerne 4. Hvor ofte skal der analyseres? 5. Hvor skal

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

ANALYSERAPPORT. COWI A/S Registernr.: Afdelingsnr.: 1341 Kundenr.: Odensevej 95 Ordrenr.: Odense S. Prøvenr.

ANALYSERAPPORT. COWI A/S Registernr.: Afdelingsnr.: 1341 Kundenr.: Odensevej 95 Ordrenr.: Odense S. Prøvenr. Sidenr.: 1 af 3 Chlorid 100 mg/l 0.50 SM 17 udg. 4500 5 Sulfat 57 mg/l 0.50 SM 17 udg. 4500 2 NVOC 42 mg/l 0.1 SM 17 5310C 10 Methan 43 mg/l 0.005 GC/FID 19 Cyanid, total

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Bårse Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse

Bårse Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse Bårse Vandværk Beskrivelse og historie Bårse Vandværk er et privat vandværk og beliggende på Næstvedvej 45A, Bårse, 4720 Præstø, matrikel nr. 24g Bårse By, Bårse. Vandværket er opført i 1941. Vandværket

Læs mere