Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen

Transkript

1 Studiets metoder Pia Bøgelund & Søren Hansen

2 Dagsorden 1. Hvad er videnskabelighed? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 2. Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 3. Hvad er videnskabsteori? 1. Hvad er rigtig viden? 2. Hvordan kan vi vide noget? 3. Hvor godt ved man noget? 4. Blooms taksonomi 5. Gruppeopgave om P1 projektets delmålsformuleringer

3 Hvad er videnskabelighed? Gruppediskussion (ca 30 min) Hvad er en metode? Hvad vil det sige at en metode er videnskabelig? Hvad er en model? Hvad er en teori? Hvad er en hypotese? Hvad er induktion og deduktion? Hvad er videnskabsteori? OG Hvordan hænger de begreber sammen? Diskuter begreberne og find eksempler på dem

4 Reliabilitet (Præcisionen i målingen) Stor Lille Validitet (Måler vi det vi tror?) Stor Lille

5 Metodelæren skelner mellem Kvantitative metoder Alt bliver gjort måleligt Resultater præsenteres numerisk Iagttagelser klassificeres, tælles og måles F.eks. Laboratoriemålinger Kvalitative metoder Ethvert fænomen er unikt Man kan derfor ikke måle Undersøgelsesgenstan den betragtes som et subjekt F.eks. Interviews

6 Pause (10 min) Deadline is deadline! 6

7 Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde? Sum i gruppen 15 min

8 Dagsorden 1. Hvad er videnskabelighed? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 2. Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 3. Hvad er videnskabsteori? 1. Hvad er rigtig viden? 2. Hvordan kan vi vide noget? 3. Hvor godt ved man noget? 4. Blooms taksonomi 5. Gruppeopgave om P1 projektets delmålsformuleringer

9 Hvad er rigtig viden? Solen og månens bevægelse over himlen er teoretisk forklaret af folk som tycho Brahe, Kepler og Copernicus Solens og månens bevægelse over himlen skyldes at månen jagter solen I dens flugt over himlen Hvilken er den rigtige forklaring? Er den bedre end den anden? Hvorfor?

10 Videnskabsteori Gruppediskussion(15 min) Hvad kan vi vide noget om? Hvordan kan vi opnå viden? Hvad kan vi ikke vide noget om? Hvem bestemmer i øvrigt det? Hvad vil det sige at: vide at noget er koldt, at forstå engelsk, at kunne åbne en øl, at kunne cykle, at kunne matematik, at kunne opfører sig pænt, at kunne indgå et venskab, at kunne udarbejde et landkort, at vide man er sur, at kunne skrive en procesanalyse Er det viden?

11 Hvor godt ved man noget? Beskriv i 4 niveauer hvor godt man kan vide noget?

12 Pause O.k., and now you ll do exactly what I m telling you! Access denied

13 Blooms taksonomi[1] 1. Viden Definition: Gengivelse af indlært stof (der foreligger hos kilden). Niveauer: 1.1 Viden om fakta 1.2 Viden om måder på og midler til at håndtere fakta. 1.3 Viden om generelle principper og teorier. 2. Forståelse Definition: Anvende det indlærte, men ikke nødvendig vis således, at man kan relatere det til andet stof, eller forstår det helt til bunds. Niveauer: 2.1 Oversættelse (til sine egne ord og ved at give eksem pler) 2.2 Fortolkning (sammenfattende uddrag af det væsentligste) 2.3 Ekstrapolation (implikationer og konsekven ser).

14 3. Anvendelse Definition: Benyttelse af generelle ideer, teorier, princip per, procedurer og metoder i konkrete (nye) (problem) situationer. 4. Analyse Definition: Nedbrydning og afdækning af relationer mel lem enkeltdele. Niveauer: 4.1 Analyse af elementer. 4.2 Analyse af sammenhænge. 4.3 Analyse af organiserede principper. 5. Syntese Definition: Samling af analysen til en ny helhed, der ikke var der før. Niveauer: 5.1 Fremstilling af en enestående kommunikation (f.eks. Den færdige projekt rapport). (At udfærdige en projektrapport betyder ikke nødvendigvis, at der er foretaget en syntese.) 5.2 Fremstilling af en plan eller planlagte operationer. 5.3 Udledning af abstrakte relationer.

15 6. Vurdering Definition: Bedømmelse af et givet materiale. Niveauer: 6.1 Bedømmelse ud fra interne kriterier 6.2 Bedømmelse ud fra eksterne kriterier. [1] Bloom, B. S. o.a. (1956): Taxa nomi of Educational Objectives. The Classification of Educational Goals. Handbook 1: Cognitive Domain. New York: David McKay Company, Inc. (7. oplag 1972).

16 Delmålsformuleringer Formålet med delmålformuleringerne er dels at give dig et mål for projektarbejdets indhold, dels at få fastlagt hvilke faglige krav vejlederne skal stille til P1-prøven. Gruppen udarbejder forslag til specifikke delmålsformuleringer (jvf. Studieordningen), dvs. forslag til hvad gruppen mener at kunne lære af at lave netop dette projektarbejde I den konkrete projektgruppe. Forslagene indikerer dermed gruppens ambitionsniveau, idet de udstikker konkrete læringsmål og kan bruges af opponenterne til at stille spørgsmål ved sammenhænge mellem gruppens planlagte aktiviteter og de opstillede mål. Blooms taksonomi skal anvendes ved udformning af delmålsformuleringerne