PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Bofællesskabet Vesterbrogade Vesterbrogade 23 B/C 8800 Viborg vesterbrogade@viborg.dk Linda Nørgaard (ln5@viborg.dk) Lise Degn Andersen (ldp@viborg.dk) Kommunal Regional: Side 1 af 20

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid a) 14 b) år (flest mellem år) c) 1 d) 7-22 (hverdag) (weekend) Institutionens formål jf. lovgrundlag. 85 egen bolig Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Voksne med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Meget varieret beboergruppe. Da vi er uden natdækning er de alle rimelig velfungerende og selvhjulpne på mange forskellige områder. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Bofællesskabet Vesterbrogade er et hjem. Beboerne har, i større eller mindre grad, brug for støtte og hjælp til at få dagligdagen til at hænge sammen. Vi har en velbeskrevet dagsrytme med mange forskellige praktiske og pædagogiske opgaver i forhold til den enkelte beboer. Der arbejdes ud fra beboerens handleplan og i samarbejde med beboerne laves der delmål, der har til formål at udvikle dem til at blive endnu mere selvstændige og tage ansvar for eget liv. Nogle beboere arbejder også med at kunne flytte ud i egen bolig. Vi arbejder grundlæggende ud fra KRAP (Kognitivt, ressourcefokuseret, anerkendende, pædaggik) og denne metode inddrages i vores tilgang til beboerne, i pædagogiske diskussioner og som forberedelse til supervision. Side 2 af 20

3 Derudover arbejder vi pædagogisk med vores viden om neuropædagogik, diabetes, rygmarvsbrok, asperger/autisme, kommunikation, relationsarbejde, konfliktløsning, magt/etik, medborgerskab mv. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Vi er en personalegruppe på 4 pædagoger, der synes, det er spændende at modtage studerende. Vi er åbne for at høre dine tanker/refleksioner omkring det pædagogiske arbejde og vi skaber plads til, at du kan afprøve forskellige tiltag, der harmonerer med dine mål. Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: X PD modul i praktikvejledning: X Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Navne: Lise Degn Andersen Side 3 af 20

4 Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Dagtilbud, sagsbehandlere, tandlæger, læger, fysioterapeurter, hjemmesygeplejerske, massør, psykologer, ergoteraputer. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Vi afholder forsamtale for at afstemme forventningerne for din praktik hos os. Der vil være en blanding af dag- og aftenvagter. Den studerende skal arbejde hver 3. weekend. Hvis der er ønsker til ændringer af arbejdsplan kan dette tages op med arbejdsplanlægger, ex. ferie eller bytning af vagter. Der vil være arbejde på enkelte helligdage, dette planlægges i personalegruppen og der er plads til ønsker fra den enkelte. I forhold til sommerstuderende, start 1/6, skal ønsker om evt. sommerferie siges ved forsamtalen, så vi har mulighed for at planlægge så tidligt som muligt. Personalets sommerferie planlægges i februar, så vi kan ikke love, at ønsker om mange ugers sammenhængende ferie i hovedferien kan imødekommes, men vi vil gøre vores bedste for at løse evt. ønsker sammen med den studerende. For vinterstuderende, start 1/12, er en del af praktikken at være med i planlægningen af og deltagelse i fest nytårsaften sammen med en fast kollega. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Ja. I ydertimer og weeekends vil der være alenearbejde. Øvrige oplysninger Èn beboer har egen bus, så kørekort er en fordel (men ikke et krav) Side 4 af 20

5 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik X Side 5 af 20

6 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. X X X X X X X Side 6 af 20

7 Side 7 af 20

8 Uddannelsesplan 2. praktik - Social- og specialpædagogik Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Vi bruger KRAP i vores pædagogiske tilgang. Vi har et stort fokus på relationsarbejdet med beboerne og tilstræber en ligeværdig og anerkendende kommunikation til og med beboerne. Vi er meget bevidste omkring magtforhold og det etiske aspekt i vores dialog med beboerne. Vi forventer, at den studerende sætter sig ind i og benytter KRAP i prakis. Vi forventer også, at den studerende skriftligt reflekterer over egen praksis i forbindelse med at udvikle sig i at kunne indgå Side 8 af 20

9 i en professionel relation med beboerne. professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, I vejlednings situationer har vi en dialog, hvor den studerendes oplevelser, erfaringer og refleksioner er i fokus og danner baggrund for læring. I det daglige arbejde er øvrige kolleger også til rådighed som sparringspartnere og til at give feedback i praksis. Vi arbejder meget med medborgerskab og med at hjælpe beboerne med at træffe beslutninger og tage ansvar for eget liv. Dette sker både i den individuelle bostøtte og i fællesskaber. Den studerende indgår i bostøtte arbejdet og vil gennem dette skulle reflektere skriftligt over egen praksis. Derudover har beboerne husmøde hver anden uge og her vil den studerende kunne vurdere og analysere på både egen og kollegeres etiske tilgang. konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, Under vejledning vil vi tage de skriftlige refleksioner op, gå i dybden med dem og drøfte centrale etiske dilemmaer, herunder magtforholdet imellem beboer og personale. Den studerende vil komme til at opleve konflikter og dermed kunne afprøve egen praksis indenfor konflikthåndtering. Konflikterne opstår oftest mellem beboerne, hvor personalet agerer mægler, men der kan også opstå konflikter beboer/personale imellem. Det handler i meget høj grad om kommunikation og pædagogisk tilgang. Vi er meget opmærksomme på, hvordan sådanne situationer skal håndteres, både i forhold til at aflede og undgå optrapning og også i forhold til at løse konflikterne på en hensigtsmæssig måde. Den studerende vil blive klædt på til opgaven og vil løbende kunne reflektere over egne oplevelser og også løbende blive inddraget i refleksioner omkring emnet både i vejledning og på per- Side 9 af 20

10 bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og sonalemøder og evt. supervision. Vi har mulighed for at benytte os af forskellige KRAP skemaer for at reflektere over vores håndtering af situationen og kan ved hjælp af disse vurdere om der kunne have været handlet anderledes. Vi opfordrer den studerende til at planlægge en pædagogisk aktivitet med beboerne og føre processen ind i en didaktisk model, evt. SMTTE modellen. Vejleder vil løbende sparre med den studerende omkring valget af aktivitet og selve processen og det forventes, at den studerende fremlægger egne refleksioner og evaluering over forløbet for øvrige kolleger. hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Vi har et stort fokus på implementering af teknologiske hjælpemidler mhp. at det bliver en endnu mere integreret del af den pædagogiske praksis. De fleste beboere har smartphones og eller Ipads og flere af dem bruger forskellige funktioner på disse i forbindelse med at understøtte deres dagligdag, ex kalenderfunktionen. Vi arbejder løbende på at udvide og udvikle på brugen af teknologiske hjælpemidler og den studerende vil helt naturligt komme med i dette arbejde og kunne byde ind med sin viden. Angivelse af relevant litteratur: KRAP (grundbogen): Lene Metner, Peter Storgård KRAP metoder og redskaber: Lene Metner, Peter Bilgrav Handicappsykologi en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser: Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Pjece: Livet er dit, Viborg kommunes socialpolitik Side 10 af 20

11 Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Forud for status mødet bliver dine kolleger bedt om at lave en evaluering. Vejleder beskriver, hvordan den studerende har arbejdet med hver enkelt læringsmål indtil nu og hvad der mangler for at nå i mål. Dette gennemgås med den studerende inden statusmødet. Vi forventer, at den studerende laver dagsorden og er ordstyrer for mødet og at der deles relevante udsnit af arbejdsportfolio, der dokumenterer arbejdet med målene. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) På første vejledning udarbejder vi i fællesskab en plan for, hvordan den studerende skal arbejde med de givne mål. Vejleder hjælper med at skabe rammerne, så det bliver håndterbart og overskueligt at nå det i praktikperioden. Den studerende introduceres for et refleksionsskema og vi laver aftaler omkring brugen af dette. b) Der er fastlagt vejledning to timer, hver 14. dag. Vi forventer, at den studerende laver dagsorden til og referat fra vejledning. Den studerende skal også lave skriftlige refleksioner, som dialogen under vejledning blandt andet kan tage udgangspunkt i. c) Vi forventer at den studerende giver vejleder adgang til arbejdfsportfolioen via Onedrive, så vejleder har mulighed for at følge med i, hvordan den studerende arbejder med målene. Vejleder bruger også adgangen til at forberede sig til vejledning, hvorfor der også skal være adgang til dagsorden, referater, refleksioner mv. På vejledning vil vejleder bl.a. stille spørgsmål til det skrevne, samt være behjælpelig med at få det sammenkædet med opnåelse af målene. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Viljen og evnen til at tage ansvar i alenearbejdet. Gerne kørekort. Side 11 af 20

12 Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen udleveres ved det fastlagte forbesøg ca. 3 uger inden praktik start. Ved forbesøget underskrives tavshedspligt og uddannelsesaftale til VIA. Ansættelsespapirer fra Viborg kommune kommer i din eboks. Vi gør opmærksom på, at Viborg kommune indhenter straffeattest ifm. ansættelse. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vejleder har adgang til praktikportalen, hvor der løbende følges op på nyheder, beskeder mv. fra VIA. Vejleder tilstræber at deltage i de møder VIA inviterer til. Hvis der er bekymringer/problemer i praktikforløbet vil vi altid informere den studerende først og dernæst evt. tage kontakt til VIA. Side 12 af 20

13 Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Den institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, Grundlæggende arbejder vi med meget stor fokus på beboernes medborgerskab og en ligeværdig dialog med beboerne. Dette betyder, at vi nogle gange kommer til at stå i nogle dilemmaer, som bl.a. kan omhandle skjult magt, etik og jura. Vi arbejder ud fra Viborg kommunes socialpolitik Livet er dit og vi forventer, at den studerende sætter sig ind i og forholder sig til hvordan denne socialpolitik fungerer i praksis. Vi tager den op på vejledning. Vi arbejder med 141 handleplaner og indsatsmål, der udarbejdes af sagsbehandler én gang årligt efter et statusmøde med beboerne. Ud fra denne handleplan laver vi delmål med beboerne. De danner grundlaget for det pædagogiske udviklingsarbejde med den enkelte beboer. Den studerende vil få mulighed for at arbejde med emnerne, både i den daglige pædagogiske praksis, gennem diskussioner Side 13 af 20

14 forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, med kolleger og også i selve vejledningen. Vi bruger KRAP som den grundlæggende pædagogiske metode og tilgang i vores daglige arbejde. Vi forventer, at den studerende sætter sig ind i metoden ved at læse KRAP grundbogen i løbet af praktikken (vi har den på stedet). Vi forventer derudover, at den studerende forholder sig skriftlig reflekterende i første omgang overfor egen, men også meget gerne over kollegers brug af KRAP. tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, På vejledning vil vejleder give feedback og sparring ift. de refleksioner, der er lavet. Vi vil bestræbe os på at involvere den studerende i det tværprofessionelle samarbejde, der er i løbet af praktik forløbet. Hvis det passer i den givne periode, vil den studerende have mulighed for at deltage i statusmøder med sagsbehandler. Det tværprofessionelle samarbejde hos os er også samarbejdet med sundhedspersonale, arbejdssteder og pårørende. Det forventes, at studerende i 3. praktik behersker den pædagogiske praksis i et sådan omfang, at de i løbet af praktikken vil kunne bidrage til udviklingen af det faglige arbejde hos os. Vi forventer, at den studerende tager ansvar og løser de daglige pædagogiske opgaver og via reflekssion bliver i stand til at kunne begrunde, hvorfor der blev handlet, som der gjorde. Dette indbefatter et godt overblik og viden om beboerne, som igennem praktikken vil kunne opnås via forskellige informationskilder i huset og under vejledning. Den studerende har et fast punkt på personalemøderne, hvor det forventes at der løbende, efter aftale med vejleder, fremlægges refleksioner over den studerendes praksis. forandringsprocesser og deltage i udviklingen af den Vi giver plads til, at den studerende kan eksperimentere indenfor Side 14 af 20

15 innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp. de pædagogiske rammer vi har. Vi arbejder løbende med forandringsprocesser af forskellig art. Blandt andet bliver informationsteknologien i højere grad inddraget i den pædagogiske praksis og her vil den studerende helt naturligt blive en del af udviklingen. Vi skaber mulighed for, at den studerende kan udarbejde og gennemføre et didaktisk forløb i løbet af praktikken ex. i form af SMTTE modellen. Vejleder er behjælpelig med at finde frem til, hvad det kan bestå af og yder sparring undervejs. Selve forløbet kan fremlægges på et personalemøde. Vi forventer, at den studerende løbende laver skriftlige refleksioner over sin pædagogiske praksis, der vendes med vejleder under vejledning. Pt. tilbydes der ikke 1. hjælpskurser til den studerende. Angivelse af relevant litteratur: KRAP (grundbogen): Lene Metner, Peter Storgård KRAP metoder og redskaber: Lene Metner, Peter Bilgrav Handicappsykologi en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser: Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Pjece: Livet er dit, Viborg kommunes socialpolitik Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Forud for status mødet bliver dine kolleger bedt om at lave en evaluering. Vejleder beskriver, hvordan den studerende har arbejdet med hver enkelt læringsmål indtil nu og hvad der mangler for at nå i mål. Dette gennemgås med den studerende inden statusmødet. Vi forventer, at den studerende laver dagsorden og er ordstyrer for mødet og at der deles relevante udsnit af arbejdsportfolio, der dokumenterer arbejdet med målene. Side 15 af 20

16 Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) På første vejledning udarbejder vi i fællesskab en plan for, hvordan den studerende skal arbejde med de givne mål. Vejleder hjælper med at skabe rammerne, så det bliver håndterbart og overskueligt at nå det i praktikperioden. Den studerende introduceres for et refleksionsskema og vi laver aftaler omkring brugen af dette. b) Der er fastlagt vejledning to timer, hver 14. dag. Vi forventer, at den studerende laver dagsorden til og referat fra vejledning. Den studerende skal også lave skriftlige refleksioner, som dialogen under vejledning blandt andet kan tage udgangspunkt i. c) Vi forventer at den studerende giver vejleder adgang til arbejdfsportfolioen via Onedrive, så vejleder har mulighed for at følge med i, hvordan den studerende arbejder med målene. Vejleder bruger også adgangen til at forberede sig til vejledning, hvorfor der også skal være adgang til dagsorden, referater, refleksioner mv. På vejledning vil vejleder bl.a. stille spørgsmål til det skrevne, samt være behjælpelig med at få det sammenkædet med opnåelse af målene. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Viljen og evnen til at tage ansvar i alenearbejdet. Gerne kørekort. Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen udleveres ved det fastlagte forbesøg ca. 3 uger inden praktik start. Ved forbesøget underskrives tavshedspligt og uddannelsesaftale til VIA. Ansættelsespapirer fra Viborg kommune kommer i din eboks. Vi gør opmærksom på, at Viborg kommune indhenter straffeattest ifm. ansættelse. Organisering af kontakt Vejleder har adgang til praktikportalen, hvor der løbende følges op på nyheder, beskeder mv. fra Side 16 af 20

17 til uddannelsesinstitution VIA. Vejleder tilstræber at deltage i de møder VIA inviterer til. Hvis der er bekymringer/problemer i praktikforløbet vil vi altid informere den studerende først og dernæst evt. tage kontakt til VIA. (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Side 17 af 20

18 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 18 af 20

19 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: KRAP som pædagogisk metode IT implementering og udvikling Sund livsstil kost og motion Magt/etik/medborgeskab/kommunikation ansvar for eget liv. Brug af neuropædagogik i arbejdet med beboerne Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Bebeorne skal give skriftlig tilladelse til at foto/video må tages og bruges i opgave og til eksamen. Kontaktperson for den studerende Lise Degn Andersen eller anden relevant kollega, alt efter emnevalg. Side 19 af 20

20 Side 20 af 20