STARS DECEMBER 2014 REGION SYDDANMARK MIDTVEJSEVALUERING. Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2014 REGION SYDDANMARK STARS MIDTVEJSEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 37 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET HWJO KONTROLLERET NVBE GODKENDT MAWL

2

3 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 3 INDHOLD 1 Resumé: STARS 1 2 Baggrund og formål Vækst- og forandringsmodel 2 3 Overordnet status 3 4 Rapportens konklusioner Projektets tilrettelæggelse Resultatskabelse Effektskabelse 9 5 Udfordringer 12 6 Anbefalinger 12

4

5 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 1 1 Resumé: STARS Samlet vurdering: Projektets tilrettelæggelse Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Kvalitet i aktiviteter Organisering & projektledelse Projektet omfatter et stort antal partnere, der alle er repræsenteret i såvel styregruppe som to projektgrupper. Dette er godt og nødvendigt, men det er vores indtryk, at uddannelsesinstitutionernes aktive brug af erfaringsudveksling indenfor og mellem projektgrupperne kan øges yderligere. Kendskab til den udviklede jobportal mangler på evalueringstidspunktet at blive udbredt til virksomhederne i regionen. Desuden er uddannelsesinstitutionernes prioritering af jobbankerne usikker efter projektperioden, ligesom driften af jobportalen ikke er afklaret. Denne afklaring forventes af projektholdet at finde sted i løbet af 2015 eller i starten af Resultatskabelse Resultatopnåelse 58% Budgetforbrug 37% Tidsforbrug 46% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Projektet er fint med i forhold til resultatopnåelse. Dette skyldes primært, at en af målsætningerne er dynamisk i form af andel af virksomhederne, der har ansat studerende, som oplever øget innovation. At målet er opnået på nuværende tidspunkt er dog ikke ensbetydende med, at samme mål vil være fuldt indfriet ved projektperiodens slutning. Projektet udviser et mindre budgetmæssigt underforbrug, men det forventes at blive indhentet i den kommende fase af projektet. Effektskabelse Forventer du, at jobportalen vil føre til, at din virksomhed i højere grad end tidligere vil ansætte studerende? (N = 70) Procent Ja, det forventer jeg 29% Nej, vi vil ansætte flere studerende uanset jobportalens eksistens Nej, vi forventer ikke at ansætte flere studerende end tidligere 49% 23% Langt de fleste virksomheder angiver, at de studerende kompetencemæssigt lever op til virksomhedernes forventninger og har skabt den forventede værdi for virksomheden. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen angiver omkring hver femte, at de ikke forventer at ansætte flere studerende, og det er her, projektet har mulighed for at gøre en indsats.

6 2 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 2 Baggrund og formål Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Baggrund Formål Der er i Region Syddanmark behov for, at flere unge tager en uddannelse, og at disse unge fastholdes i regionen frem for at de søger mod andre dele af Danmark for at studere. Der er desuden en fraflytning af kompetent arbejdskraft, og særligt yderområderne har udfordringer ved at tiltrække og fastholde denne type arbejdskraft. Projektet har som formål at skabe studiejobs i virksomheder i regionen og herved 1) give studerende på tværs af studieretninger stærke erhvervskompetencer og erfaringer samt 2) at tilføre den enkelte virksomhed kompetent og billig arbejdskraft mhp. vækst og øget innovation. Projektet bygger på relationsdannelse og tæt samarbejde mellem 7 af regionens uddannelsesinstitutioner universitet, university colleges og erhvervsakademier ud fra den grundtanke, at virksomhedernes behov for arbejdskraft ofte ikke udelukkende kan løses af studerende fra ét bestemt studie, samt at virksomhederne ikke har kendskab til, hvilke studerende der har kompetencer til at løse opgaverne. Derfor har virksomhederne brug for én indgang til alle uddannelsesinstitutionerne frem for som tidligere at skulle forholde sig til uddannelsesinstitutionerne enkeltvis. Projektet har et konkret mål om at skulle skabe 500 nye studiejobs i projektperioden, dvs. studiejobs, der med overvejende sandsynlighed ikke ville være blevet opslået uden projektets eksistens. Projektoplysninger for STARS Bevillingsgiver: Den Europæiske Socialfond Projektets fokusområde: En kvalificeret arbejdsstyrke Ansøger: Syddansk Universitet Regionens sagsbehandler: Christian Brincker Nordbek Regionens journalnummer: 12/23517 Budget: 16,2 mio. DKK heraf 12,2 mio. DKK fra Vækstforum Syddanmark Projektperiode: 1. juni august Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de

7 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 3 umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. Aktiviteter Resultater Effekter Implementering af jobbanker på alle involverede uddannelsesinstitutioner Etablering af fælles indgang for virksomhederne Kontaktskabelse til virksomheder Kontaktskabende aktiviteter mellem studerende og virksomheder Kompetenceafklaring af studerende Flere studiejobs i regionen Øget antal studerende opnår erhvervskompetencer og -erfaring i studietiden Lettere adgang for virksomhederne til kompetent arbejdskraft Fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft i regionen Øget beskæftigelse Øget innovation og vækst i virksomhederne 3 Overordnet status Projektet blev forsinket i sin opstart, hvor der gik 3-4 måneder, før der blev ansat medarbejdere. Dette har forårsaget, at projektet har søgt om og fået tilsagn til en tilsvarende forlængelse af projektperioden. Projektet er desuden blevet udfordret på fremdriften, da Udvikling Fyn i løbet af projektperioden af strategiske årsager har fravalgt direkte virksomhedskontakt og er derfor udtrådt af samarbejdet. I perioden op til, at Udvikling Fyn trak sig ud af projektet, har de aktiviteter, som organisationen havde ansvar for (virksomhedskontakt og ekstern kommunikation af projektet) ikke vist den fornødne fremdrift. SDU Erhverv har overtaget Udvikling Fyns aktiviteter og budgetmidler på projektet, og man har på evalueringstidspunktet meget travlhed med at indhente det forsømte. En af projektets primære leverancer er at etablere en jobportal 1, der samler stillingsopslag fra uddannelsesinstitutionernes jobbanker i én fælles portal, for herved at skabe en enkelt indgang for virksomhederne til regionens studerende. Ud over at præsentere stillingsopslag fra jobbankerne, formidles også studiejobs, der er opslået direkte på portalen. Projektet har fået implementeret jobbanker på alle uddannelsesinstitutioner på nær Erhvervsakademi Lillebælt og SDU, der havde jobbanker i forvejen. Der venter dog stadig et arbejde i at få de enkelte institutioner til aktivt at drive deres jobbank selv. Desuden er jobportalen blevet udviklet og taget i brug. Man har endnu ikke nået den ønskede aktivitet på siden fra studerende og virksomheder, og skal fremadrettet arbejde med at skabe kendskab og synlighed til jobportalen. 1 (i ansøgningen: Det Fælles Mødested)

8 4 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 4 Rapportens konklusioner Dette afsnit indeholder en præsentation af rapportens konklusioner struktureret efter 3 hovedtemaer: tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. 4.1 Projektets tilrettelæggelse I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets tilrettelæggelse ud fra de fire fastlagte evalueringsparametre. Afsnittet indledes med en grafisk fremstilling, som giver et overblik over evalueringens konklusioner. Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Organisering & projektledelse Kvalitet i aktiviteter Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Sammenhængen mellem projektets aktivitetspalette og resultater er overordnet god og logisk. Der er dog en del af de udbudte studiejobs, der er såkaldte 'pengejobs', dvs. jobs, som ikke kræver faglig indsigt. Projektholdet argumenterer for, at det, at studerende får erfaring med at indgå på en arbejdsplads, uanset om det er fagligt relevant eller ej, er en styrke for deres fremtidige ansættelse efter endt studie. Dette er korrekt, men med henblik på at understøtte innovation i virksomhederne og lære virksomhederne om mulighederne ved højtuddannet arbejdskraft, er det ikke underordnet, hvilken type pengejob, der er tale om. Her bør man skelne mellem, om det er en relevant arbejdsgiver, dvs. om der i virksomheden er mulighed for den studerende for at bevæge sig fra pengejob hen til noget mere fagligt relevant med tiden, eller om dette ikke er en mulighed. Såfremt der i studiejobbet er denne mulighed for udvikling, vil det også kunne påvirke virksomhedens syn på kvalificeret arbejdskrafts kompetencer. Derfor vil det styrke forandringsmodellens sammenhængskraft, hvis det er en forudsætning, at pengejobs skabes på fagligt relevante arbejdspladser. Effektmæssigt er projektets sammenhænge svagere, da det ikke er givet, at eksempelvis et pengejob vil bidrage afgørende til, at den studerende vælger at blive i regionen efter endt studietid. Tværtimod kan det tænkes, at en studerende i et pengejob fravælger at tage et fagligt relevant studiejob og derved afskærer sig fra at opnå kendskab til mulighederne blandt de lokale virksomheder samt opbygning af fagligt netværk, der kan være relevant i karrieresammenhæng. Fastholdelse af færdiguddannede medarbejdere kræver, at der er de nødvendige arbejdspladser til stede,

9 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 5 hvilket projektet ikke arbejder direkte med at skabe. Desuden må det forventes, at innovationsomfanget er relativt begrænset, når det er studerende, der skal være årsag til dette, frem for hvis det var færdiguddannede, der alt andet lige har flere kompetencer og måske større gennemslagskraft i virksomheden. Med hensyn til pengejobs synes det ikke rimeligt at forvente, at disse skulle hæve innovationsniveauet i virksomhederne, da der ofte vil være tale om at udfylde en velkendt plads i virksomhedens hierarki. Organisering & projektledelse Projektet er organiseret med en styregruppe og en projektgruppe. I begge grupper sidder repræsentanter for alle partnere, dvs. fra såvel de 10 uddannelsesinstitutioner som erhvervsfremmeaktørerne. Styregruppen tager sig af de overordnede linjer omkring økonomi, ansættelser og løsning af potentielle konflikter, mens projektgruppen, der mødes hver måned, har til formål at sikre videndeling og koordination af aktiviteter og i det hele taget skal skabe gensidig forståelse for udfordringer og set up. Projektgruppen mødes i sin helhed ca. seks gange årligt, men er i praksis delt i to undergrupper, hhv. en gruppe i Odense og en i Esbjerg, dels for at arbejde i en mindre gruppe, og dels fordi virksomheder og studerende ifølge projektledelsen ikke er villige til at transportere sig langt for at deltage i projektaktiviteterne, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at koordinere aktiviteterne i henhold til geografi. Inddragelsen af partnerne i såvel styre- som projektgruppe styrker projektets muligheder for gennemslagskraft på især uddannelsesinstitutionerne, og de interviewede medlemmer af projektgruppen angiver, at der er god netværksdannelse og kendskab til hinanden. Det er dog vores indtryk, at opdelingen af projektgruppen kan mindske videndelingen frem for en samlet gruppe, da der er tegn på, at erfaringsudvekslingen kunne blive bedre udnyttet. F.eks. skyldes et nyt initiativ vedrørende rekruttering af studerende på UC Lillebælt, at den medarbejder, der forestår virksomhedskontakten her, også er tilknyttet UC Syd, hvor man succesfuldt har forsøgt sig med et lignende rekrutteringstiltag. Ifølge projektgruppemedlemmet fra UC Lillebælt, ville denne erfaringsdeling ikke have fundet sted, hvis ikke den pågældende medarbejder havde haft tilknytning til begge steder. Kvalitet i aktiviteter Virksomhedskontakten skaber ifølge projektholdet værdi for den enkelte virksomhed ved, at projektmedarbejderne har adgang til alle regionens studerende, og at virksomhederne derfor ikke skal forholde sig til uddannelsesinstitutioner og studieretninger, men blot til sine egne behov for arbejdskraft. Projektholdet modtager leads fra erhvervskontorer og andre projekter, ligesom de benytter CRM-systemer og opsøgende kontakt, og man oplever generelt åbenhed fra virksomhederne, når de kontaktes for et møde. På dette møde benyttes væksthjulet, og virksomheden interviewes om forretningen, fremtids- og udviklingsplaner mv. mhp. at identificere virksomhedens behov. Herefter assisterer projektholdet via sit kendskab til uddannelsesinstitutionerne virksomheden med at vælge ansættelsesmodel 2 og formulere jobopslag, der matcher behovene, hvis der er brug for hjælp hertil. Det har været vanskeligt at give en kvalitativ vurdering af selve virksomhedskontakten, da 2 F.eks. praktikforløb, studiejob eller projektansættelse

10 6 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS ingen af de interviewede virksomheder har været igennem et "standardforløb", men i stedet i forvejen har haft berøring med projektets netværk. At projektet er lykkes med at slå et anseeligt antal studiejobs op på jobportalen (se afsnit 4.2), tyder på, at virksomhedskontakten fungerer, men blandt de adspurgte virksomheder i spørgeskemaet svarer hver tredje, at kontakten til projektets medarbejdere ikke har været medvirkende til, at man valgte at opslå stillingen. Jobportalen indeholder ud over stillingsopslag, der er slået op direkte på siden, tillige stillingsopslag fra uddannelsesinstitutionernes jobbanker samt et sorteret feed fra Jobindex. Portalen henvender sig både til studerende og virksomheder, hvor studerende bl.a. kan uploade deres CV samt se stillingsopslag, mens virksomhederne kan opslå ledige stillinger samt søge i de studerendes CV'er. Det er uklart for os, hvorvidt alle dele af portalen skaber tilstrækkelig værdi. Eksempelvis er der på evalueringstidspunktet ifølge projektholdet ikke tilstrækkeligt med CV'er på portalen til at gøre det til et reelt rekrutteringsværktøj for virksomhederne. De interviewede virksomheder og erhvervsfremmeaktører er dog positive over for muligheden, og angiver, at de gerne vil gøre brug af en sådan database for erhvervsfremmeaktørens vedkommende på vegne af lokale virksomheder. Vores primære bekymring handler om, at en CV-database er en relativ gammeldags tilgang til at udbyde arbejdskraft, og at studerende der i forvejen er på eksisterende platforme som LinkedIn måske vil nedprioritere at bevare et opdateret CV på den nye jobportal (se anbefaling 1 i afsnit 5). Desuden angiver knap hver tredje virksomhed i spørgeskemaet, at de ikke modtog ansøgninger på deres stillingsopslag. Hvorvidt dette skyldes, at de studerende ikke benytter jobportalen, eller at stillingen ikke var attraktiv eller relevant at søge, kan ikke vurderes. Projektet har lavet et stort antal arrangementer for studerende, oftest på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Arrangementerne er emnebaserede og omhandler f.eks. ansøgningsskrivning, opbygning af CV, aktivt brug af netværk og uopfordret ansøgning. Desuden afholdes arrangementer med deltagelse af både studerende og virksomheder mhp. at skabe netværk. Arrangementerne har oftest form af oplæg/undervisning, café eller karrierevejledning i mindre grupper. Herudover tilbydes individuel karrierevejledning til de studerende på deres respektive uddannelsesinstitutioner. Dette er en aktivitet, der i et vist omfang overlapper med uddannelsesinstitutionernes øvrige vejledning af studerende, dog betyder projektets midler, at der er mulighed for at sætte ekstra fokus på studiejob i et karriereperspektiv. Det er sandsynligvis gavnligt for de studerende at modtage denne vejledning, men det er uklart, hvorvidt dette behov fra de studerende ikke kan dækkes af institutionernes sædvanlige vejledningstilbud, da det ikke fremgår af evalueringen, hvorvidt projektet har skabt en markant efterspørgselsstigning efter vejledning blandt de studerende, eller om nogle af de studerende, der tidligere ville være blevet tilbudt den sædvanlige vejledning, er blevet kanaliseret over i projektet. Kvaliteten af arrangementerne for de studerende er ikke afdækket i nærværende evaluering, da det ligger uden for evalueringens rammer at gennemføre en spørgeskema undersøgelse blandt de syv uddannelsesinstitutioners studerende. Desuden har ingen af de interviewede virksomheder deltaget i de kontaktskabende aktiviteter.

11 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 7 Forankring og bæredygtighed Der er som nævnt blevet etableret jobbanker på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som institutionerne selv skal drive, og der er truffet aftale om at institutionerne tillige skal drifte deres egen jobbank efter projektperioden. Projektholdet angiver, at der stadig er et arbejde med at gøre jobbankerne til en aktiv del af alle uddannelsesinstitutionernes tilbud over for studerende og virksomheder, og der er usikkerhed fra projektledelsens side omkring, hvorvidt vedligeholdelse af jobbankerne efter projektperioden vil blive prioriteret. Desuden er der ikke truffet aftale om drift af den fælles jobportal efter projektperioden. Dette skal ifølge projektledelsen foregå i løbet af 2015 via projektets styregruppe. Her ud over lader kendskabet blandt virksomhederne til jobportalen at være begrænset. Spørgeskemaundersøgelsen, der er foretaget blandt virksomheder, der har haft besøg af en virksomhedskonsulent, kender i et vist omfang ikke til siden. Desuden angiver flere respondenter, der har haft stillingsopslag på portalen, at man ikke har set siden, men blot sendt et stillingsopslag til en kontaktperson på en af uddannelsesinstitutionerne, som herefter har sørget for at opslaget blev offentliggjort. Dette er et strategisk valg fra projektholdets side, da man anser det for en barriere, at virksomheden selv skal slå stillingen op på siden. 4.2 Resultatskabelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af projektets resultatskabelse med fokus på projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Resultatopnåelse 58% Budgetforbrug 37% Tidsforbrug 46% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultatopnåelse Projektet to resultatmål, præsenteret i nedenstående tabel, afspejler fint projektet fremdrift og resultatskabelse. Projektholdet har foretaget en afgrænsning af, hvornår man definerer et studiejob som værende "skabt" af projektet, nemlig når der har været opslag på siden, som er en direkte følge af projektets virksomhedskontakt. Det er dog i vores optik et lidt for løst mål blot at skabe stillingsopslag, da det ikke siger meget om, hvorvidt de opslåede stillinger faktisk bliver besat. Projektholdet foretager løbende opfølgning på virksomheder, der har haft stillingsopslag på jobportalen. Opgørelsen af opfølgningen viser, at der på evalueringstidspunktet er blevet besat 83 studiejob som følge af 312 skabte stillingsopslag, hvoraf en del stadig er i ansøgningsproces. Taget i betragtning, at jobportalen kun har været aktiv i knapt et år, er det vores vurdering, at 83 besatte stillinger er en rimelig resultatopnåelse på evalueringstidspunktet.

12 8 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS I spørgeskemaet er virksomhederne blevet spurgt, hvorvidt de tidligere har haft studerende ansat i studiejob eller praktik, hvilket 64 % svarer bekræftende på, og 73 % af virksomhederne angiver desuden, at de ikke forventer, at jobportalen vil føre til, at de ansætter flere studerende end tidligere 3. Dette udfordrer projektets mål om at skabe flere studiejobs, da det er en vanskelig opgave at afgrænse, hvornår projektet reelt har skabt et studiejob, og at virksomhederne i sidste end er de eneste, der kan give et reelt svar på dette. Resultatmål Antal skabte studiejobs, hvor stillingen er blevet besat Andel virksomheder, der ansætter studerende, og oplever øget produkt-/procesinnovation Status Mål i projektperioden Resultatopnåelse i % % 60 % 63 % % Note 1: Opgjort pba. af spørgeskemabesvarelser fra 27 virksomheder, der har ansat en eller flere studerende Projektets andet mål vedrørende andelen af virksomheder, der oplever innovation, er et dynamisk mål. På evalueringstidspunktet tyder spørgeskemaundersøgelsen på, at målet er opnået, men vi bemærker, at det samme ikke nødvendigvis vil være tilfældet ved projektets afslutning. Andelen af virksomheder, der har ansat studerende og oplever øget produkt-eller procesinnovation er operationaliseret i spørgeskemaet, hvor virksomhederne er blevet spurgt ind til de ansatte studerendes arbejdsopgaver. Såfremt virksomheden angiver, at den studerende arbejder med at forbedre virksomhedens arbejdsprocesser og/eller deltager i udviklingsprojekter, der forventes at skabe økonomisk merværdi for virksomheden, indgår disse i opgørelsen af projektets mål om innovation. Aktiviteter og milepæle Projektet udviser fin fremdrift og er foran sine milepæle mht. antallet af virksomhedskontakter og arrangementer for studerende og virksomheder, samt mht. antallet af stillingsopslag på jobportalen. Ifølge projektholdet mangler der en større kritisk masse af CV'er på portalen, før det udgør en reel rekrutteringsmulighed. Succeshistorier konkrete eksempler på virksomheders udbytte Studerende tilfører viden og dynamik En af de interviewede virksomheder fortæller, hvordan en ansat studerende tilfører virksomheden ny energi, nye idéer og frisk viden. Den pågældende medarbejder har vist sig at have flere faglige kompetencer end forventet, og er ikke bange for at udfordre og ændre på virksomhedens "rutiner" og arbejdsgange. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. 3 22% angiver at ville ansætte flere studerende uanset eksistensen af jobportalen, mens 51% ikke forventer at ansætte flere studenter end tidligere.

13 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 9 Total Forbrug d.d. %-vist forbrug Budgetforbrug 16,2 mio. kr. 6,0 mio. kr. 37 % Tidsforbrug 39 mdr. 18 mdr. 46 % Projektets budgetforbrug er fremskrevet på baggrund af seneste opgørelse pr. 31. august Projektet udviser et underforbrug midtvejs i perioden, hvilket dels skyldes forsinkelser i projektets opstart, dels at udviklingen af jobportalen blev billigere end budgetteret, og dels at Udvikling Fyn havde været tilbageholdende med fremdrift i aktiviteterne forud for udtrædelsen af projektet, hvilket gør, at der er et underforbrug på disse poster, men nu, hvor SDU Erhvervs har overtaget aktiviteterne, forventes det, at projektet vil øge sine aktiviteter for at indhente det forsømte. 4.3 Effektskabelse Da projektet endnu er i en fase, hvor det ikke med rimelighed kan forventes, at de ansatte studerende har skabt økonomisk effekt i virksomhederne, har vi fravalgt at gennemføre spørgeskemaundersøgelse vedrørende virksomhedernes forventede effekter, men i stedet i spørgeskemaet fokuseret på værdiskabelsen for virksomheden ved at have den studerende ansat. Udbredt tilfredshed med de ansatte studerende Langt de fleste virksomheder er meget tilfredse med de ansatte studerende og angiver, at de studerende kompetencemæssigt lever op til virksomhedernes forventninger og har skabt den forventede værdi for virksomheden. I nedenstående tabel præsenteres virksomhedernes angivelser af, på hvilken måde den studerende skaber værdi for deres virksomhed. Andel af virksomhederne, der angiver at den ansatte studerende skaber værdi på følgende måde (N = 27) Procent Nye idéer til virksomhedens arbejde 44% Billig arbejdskraft sammenlignet med færdiguddannet medarbejder 41% Deltager i udviklingsprojekter, der forventes at skabe økonomisk merværdi 41% Forbedrede arbejdsprocesser 30% Tilførsel af ny viden 26% En del studiejob ville være blevet opslået uden projektets virksomhedskontakt Blandt de virksomheder, der har haft slået stillingsopslag op på jobportalen, er der for ca. en tredjedels vedkommende tale om studiejobs, der ville have været opslået uanset projektets kontaktskabelse til virksomheden, og næsten to ud af tre virksomheder har i forvejen erfaring med at bruge studerende i studiejob eller praktikforløb jf. tabellen nedenfor. Dette mindsker den direkte effekt af projektet, der netop handler om at skabe studiejobs, som ellers ikke ville være blevet udbudt. En forsigtig tolkning er, at virksomheder, der har erfaring med at have studerende ansat er mere tilbøjelige til at udbyde studiejobs end virksomheder uden denne erfaring, men at projektet bidrager til at få virksomheden til at prioritere at få et stillingsopslag offentliggjort.

14 10 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS Andel af virksomheder, der er blevet kontaktet af en erhvervsfremmeaktør (N = 35) Procent Samtalen med erhvervsaktøren medvirkede til, at stillingen blev slået op 60% Samtalen med erhvervsaktøren medvirkede ikke til, at stillingen blev slået op 37% Ved ikke, om samtalen medvirkede ikke til, at stillingen blev slået op 3% Virksomheden har tidligere haft studerende ansat 66% Virksomheden har ikke tidligere haft studerende ansat 34% En af projektets centrale effektmål er at skabe en markant stigning i antallet af studiejobs i regionen ved dels i og efter projektperioden at give virksomhederne en enkelt indgang til alle uddannelsesinstitutionerne, og dels i projektperioden at skabe opmærksomhed i virksomhederne i forhold til potentialet ved at have studerende ansat. Denne effekt er usikker på baggrund af virksomhedernes besvarelser om deres forventninger om fremtidig ansættelse af studerende. jf. tabellen nedenfor. Forventer du, at jobportalen vil føre til, at din virksomhed i højere grad end tidligere vil ansætte studerende? Virksomheder, der har ansat/er i ansættelsesproces (N = 31) Virksomheder, der ikke har ansat (N = 39) Ja, det forventer jeg 42% 18% Nej, vi vil ansætte flere studerende uanset jobportalens eksistens Nej, vi forventer ikke at ansætte flere studerende end tidligere 29% 64% 29% 18% Blandt de virksomheder, der har ansat eller er i gang med at ansætte studerende, forventer knap halvdelen, at projektet vil bidrage til, at de fremadrettet i højere grad vil ansætte flere studerende. Dette står i kontrast til virksomheder, der ikke har ansat studerende i regi af projektet, hvor kun hver femte forventer tilsvarende effekt, og taler for, at projektet i et vist omfang bidrager til øget udbud af studiejob blandt de virksomheder, der har ansat studerende i studiejobs. Omvendt forventer næsten to tredjedele af de virksomheder, der ikke har ansat studerende i regi af projektet, at de fremover vil ansætte flere studerende uanset jobportalens eksistens, hvilket indikerer, at der blandt disse virksomheder er begrænset potentiale for at skabe effekt i form af et øget udbud af studiejobs. Pengejobs skaber mindre effekt end fagligt relevante studiejob Som beskrevet i afsnit 4.1 vedrørende sammenhængen mellem aktiviteter og mål, er der en svaghed i projektets forventede effektskabelse i kraft af pengejobs. Pengejobs viser hverken virksomhederne potentialerne ved at have studerende med en kompetencegivende uddannelse ansat, eller giver de studerende relevant faglig erhvervserfaring. Tværtimod kan det tænkes, at studerende, der er ansat i pengejobs, ikke har tilstrækkelig motivation til at øge et fagligt relevant studiejob, hvilket alt andet lige vil være en ulempe for den studerendes fastansættelse efter endt studie. Den manglende strategiske forankring af jobbanker i uddannelsesinstitutionerne og jobportalen generelt er en usikkerhedsskabende faktor i relation til den forventede effekt. Som beskrevet ovenfor, er der et potentiale for at øge udbuddet af studiejobs

15 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 11 blandt regionens virksomheder, men dette afhænger efter projektperioden i høj grad af, at jobbanker og jobportalen bliver videreført og vedligeholdt. Effekter i yderområder Projektet har særligt brugt ressourcer på indgåelse af samarbejde med Tønder Erhvervsråd, således har der er blevet gjort en ekstra indsats for at skabe studiejobs i Tønder Kommune.

16 12 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 5 Udfordringer Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger. I figuren nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Kan påvirke Kan ikke påvirke Manglende plan for forankring af hjemmesiden Interne barrierer Usikkerhed om hvorvidt alle uddannelsesinstitutioner i praksis vil lykkes med at drive jobbankerne efter projektperioden. Udfordringer ved at få tilstrækkeligt studerende til at deltage i aktiviteterne Eksterne barrierer Behov for synlighed af hjemmesiden over for virksomhederne Afklaring af, hvorvidt alle dele af hjemmesiden skaber værdi for virksomhederne, og om der er behov for tilpasning Projektets forventede effekter i relation til øget ansættelse af færdiguddannede medarbejdere med kompetencegivende uddannelse er indirekte effekter af projektets aktiviteter. 6 Anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Overvej værdiskabelsen af de forskellige elementer på jobportalen Helt overordnet skal projektet gøre sig klart, hvad den nye jobportal tilfører af værdi for virksomheder og studerende, som ikke eksisterer i forvejen. Dermed ikke sagt, at jobportalen ikke har sin berettigelse som en fælles indgang til regionens studerende, men det er vigtigt, at portalen bliver et reelt aktiv. Eksempelvis er værdien af CV-databasen på portalen usikker, da selve konceptet, hvor de studerende skal uploade et CV, konkurrerer med eksisterende og mere dynamiske platforme som LinkedIn. Det bør overvejes, hvordan databasen gør en forskel, hvordan man vil sikre, at der kommer kritisk masse af CV'er i databasen, samt hvordan man kan understøtte, at virksomhederne faktisk gør brug af den. Alternativt kan det overvejes, om man kan opnå samme resultat ved at tænke eksisterende kanaler ind og "opdrage" virksomhederne til at bruge disse kanaler.

17 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 13 Anbefaling 2: Afdæk behov og efterspørgsel i relation til jobportalen Anbefaling 3: Opdel jobskabelsen efter jobtype Anbefaling 4: Udbrede kendskab til jobportalen blandt virksomhederne Anbefaling 5: Fokus på øget erfaringsudveksling på tværs af de to projektgrupper Anbefaling 6: Sikre forankring af jobbanker og jobportal I relation til anbefaling 1 vil det være givtigt, hvis projektet aktivt undersøger, hvilke behov der er til en jobportal blandt såvel studerende som virksomheder og tilpasser portalen i overensstemmelse hermed. I forhold til at sikre de studerendes brug af portalen er det i vores optik vigtigt, at projektet kender til, hvilke kanaler, der er ind til de studerende, hvilke værktøjer, de i forvejen benytter til jobsøgning og hvilken platform, der er bedst at kommunikere med de studerende på. At skabe en hjemmeside og en CV-database er måske ikke den bedste løsning over for aldersgruppen, og man kunne tænke sig, at en mobil-app havde været en mere attraktiv løsning. Vi vil dog opfordre til, at hjemmesiden optimeres til mobile enheder mhp. at understøtte de studerendes motivation til at bruge den. Studiejob i projektet fordeles overordnet på de to jobtyper, nemlig 'fagligt relevant studiejob' og 'pengejob'. Da disse jobtyper udgør forskellige aktiver og skaber forskellig værdi for såvel virksomheder, studerende og Regionen, vil det være relevant, at projektholdet i den resterende del af projektperioden holder nøje øje med, hvordan fordelingen af såvel opslåede stillinger som besatte studiejobs fordeler sig mellem de to typer. Dette kunne skabe klarhed omkring, i hvilket omfang stillingerne faktisk er fagligt relevante, og i et vist omfang forklare, hvorfor nogle virksomheder f.eks. ikke modtager ansøgninger. Det ville desuden skabe læringen for projektholdet omkring, hvordan projektet faktisk indvirker på regionens virksomheder, og bruges som styringsredskab til eventuelt at blive endnu skarpere til at understøtte jobskabelsen. Det er vores indtryk fra interviews og spørgeskemaundersøgelse, at virksomhederne ikke er særligt bekendte med jobportalen heller ikke selvom de har rekrutteret og ansat studerende via stillingsopslag på siden. Derfor vil det være nødvendigt for jobportalens succes at der arbejdes målrettet på at udbrede kendskabet blandt målgrupperne. Projektets virksomhedskontakt er bestemt en væsentlig aktivitet til dette, men det er væsentligt, at også virksomheder, der ikke bliver kontaktet af en projektmedarbejder, har mulighed for at benytte siden til at komme i kontakt med studerende. Generelt er det vores indtryk, at uddannelsesinstitutionerne står relativt alene med deres udfordringer, og det er derfor en mulighed fremadrettet at øge fokus i projektgruppen på aktivt at hjælpe hinanden med at løse problemstillinger. Vi erkender, at der er forskel på uddannelsesinstitutionernes udfordringer i forhold til at rekruttere studerende til arrangementerne, hvilket skyldes institutionernes rammebetingelser og niveau af erhvervsrettethed i uddannelserne. Dette kommer klarest til udtryk ved, at erhvervsakademierne har mulighed for at integrere arrangementerne i de studerendes uddannelsesforløb, mens dette ikke er en mulighed for University Colleges og SDU. Det er selvsagt helt nødvendigt for jobportalens fremtid at sikre, at den bliver driftet efter projektperiodens udløb. Som nævnt har projektets ledelse allerede fokus på dette, og vi kan kun bakke op om, at man presser på for at få en aftale i stand i 2015, så det ikke ender med at blive en hurtig løsning umiddelbart før projektperiodens udløb i sommeren Med hensyn til de etablerede jobbanker er det ligeledes vigtigt, at forankring i de enkelte uddannelsesinstitutioner understøttes allerede inden for projektperioden. Hermed menes, at det fra institutionernes side prioriteres at opnå gode erfaringer med jobbanken og at det sikres, at der er kompetencer

18 14 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS og vilje til at drive det efter projektperioden. Dette kan muligvis ske via styregruppen eller projektgrupperne, da det formentlig skal ske i institutionernes ledelseslag. Et alternativt til lokal forankring på hver enkelt uddannelsesinstitution kunne være etablering af et fælles sekretariat med defineret ansvarsområde efter projektperioden. Anbefaling 7: Træk aktivt på erfaring fra lignende projekter Projektet oplever at have vanskeligt ved at rekruttere studerende til nogle arrangementer. Den grundlæggende problemstilling er nok, at mange studerende i studietiden ikke er særligt fokuserede på karriere efterfølgende. Der er dog erfaringer at trække på fra andre projekter, der har arbejdet med tilsvarende aktiviteter, og hvor man har gjort sig mange erfaringer med, hvordan man kan øge interessen hos de studerende til at være med. Som eksempel kan nævnes Projekt Jobstrategi, der blev ledet af Karrierecentret på Aalborg Universitet med UCN som partner, og bl.a. har gode erfaringer med, hvordan man kommunikerer vigtigheden af at deltage over for de studerende. Projektet kender godt til Jobstrategi, og vi kan kun opfordre til, at man aktivt henvender sig til Karrierecentret og trækker på erfaringerne.

19 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS 15 Bilag A Projektets resultater og effekter Nedenstående tabeller viser projektets resultat- og effektmål. De obligatoriske 3 målsætninger, som ansøger har angivet i 'det obligatoriske bilag til ansøgningen', er angivet i tabel 1 eller 3 afhængigt af, om der er tale om resultatmål eller effektmål. Yderligere relevante resultatmål er angivet i tabel 2. RESULTATER Tabel 1: Primære resultatmål som indmeldt i det obligatoriske bilag til ansøgningen Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet Antal skabte studiejobs Andel virksomheder som i højere grad end tidligere vil arbejde med produkt- /procesinnovation 60 % blandt dem, der ansætter studerende i studiejob 63 % 10 % på regionalt niveau Ikke vurderet Tabel 2: Supplerende resultatmål Projektets øvrige resultatmål som f.eks. formuleret i ansøgningen I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet EFFEKTER Tabel 3: Effektmål (kun eventulle effektmål fra det obligatoriske bilag til ansøgningen) Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet Andel studerende i studiejobs, der efter endt studietid vil medvirke til udvikling af nye arbejdsmetoder/services/produkter % Ikke vurderet

20 16 MIDTVEJSEVALUERING AF STARS Bilag B Forklaring til trafiklys-scorer Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og evt. andre interessenter samt kvantitativ data fra spørgeskemaer og statusrapporter m.v. OVERORDNET SCORE Denne samlede score er baseret på de individuelle scorer for de tre overordnede evalueringstemaer i rapporten (se nedenfor). I den samlede vurdering af projektet vil karakteren være et 'gennemsnit', dvs. hvis to temaer er grønne og ét er gult, vil den samlede karakter være grøn. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Projektet vurderes overordnet som fornuftigt, men kan have væsentlige udfordringer Projektet har vanskeligheder med at realisere de ønskede resultat- og/eller effektmål Der er flere kritiske forhold i projektets resultat- og effektskabelse 1. Tilrettelæggelse Trafiklys-scoren for projektets tilrettelæggelse er baseret på de individuelle scorer for de fire vurderingsparametre 'sammenhæng mellem aktiviteter og mål', 'organisering og projektledelse', 'kvalitet i hovedaktiviteter' og 'forankring og bæredygtighed'. For hvert af disse fire parametre er der givet en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i vurderingsdiamanten i rapportens afsnit 4.1. Den samlede score for projektets tilrettelæggelse er et gennemsnit af disse fire scorer. Score Betydning Trafiklys 4,1-5,0 Tilrettelæggelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 3,5-4,0 Tilrettelæggelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 2,6-3,4 Tilrettelæggelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2,0-2,5 Tilrettelæggelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1,0-1,9 Tilrettelæggelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 2. Resultatskabelse Vurderingen af projektets resultatskabelse er ligeledes samlet i én score fra 1-5. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets resultatskabelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Score Slut Midtvejs Betydning Trafiklys 5 95 % + 45 % + Resultatskabelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] % % Resultatskabelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] % % Resultatskabelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] % % Resultatskabelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] % 0 14 % Resultatskabelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 3. Effektvurdering På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af projektets effektpotentiale på en skala fra 1-5, som anført herunder. Score Betydning Trafiklys 5 Projektet opnår sine ønskede effekter eller flere endda [GRØN] 4 Projektet opnår næppe helt sine ønskede effekter [GRØN] 3 Projektet opnår en rimelig andel af de ønskede effekter [GUL] 2 Projektet får kun få effekter [RØD] 1 Projektet får ingen effekter eller negative effekter [RØD]