STATUS OG HOVEDSPØRGSMÅL

Transkript

1 RÅSTOFPLAN FOR REGION SYDDANMARK STATUS OG HOVEDSPØRGSMÅL Indkaldelse af ideer og forslag

2 - 2 - Fotos 1 og 8 Thorben Enghart Jørgensen 2. Ukendt 7. Andreas Blinkenberg 3, 4, 5, 6 og 9 Karin Fynbo 10, Troels Kærgaard Bjerre

3 - 3 - Region Syddanmark Indkaldelse af ideer og forslag til råstofplan for Region Syddanmark Arbejdet med Region Syddanmarks råstofplan er i gang. Råstofplanen er en ny plantype der er fastlagt i forbindelse med kommunalreformen. I medfør af råstoflovens 6a skal regionsrådet indkalde ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet, før udarbejdelse af et forslag til råstofplan. Regionsrådet ønsker med dette notat om status og hovedspørgsmål at invitere til dialog om råstofplanen. I notatet stilles en række centrale spørgsmål for eksempel: skal vi tilstræbe en lokal forsyning med råstoffer i alle kommuner, eller kan vi acceptere at der skal køres langt med tunge lastbiler mellem de bedste indvindingsområder og brugerne. Kan vi økonomisere med forbruget af råstoffer på et bæredygtigt grundlag, således at der også er råstoffer til fremtidige generationer. Regionsrådet håber, at så mange som mulig vil komme med ideer og forslag til regionens råstofplan. Debatperioden starter den 7. maj, og den 2. juli 2007 er sidste frist for at indsende ideer og forslag til Region Syddanmark. Venlig hilsen Carl Holst Formand for Regionsrådet.

4 -4-22 spørgsmål om den regionale råstofplan Råstofplanen er en ny plantype der er fastlagt i råstofloven i forbindelse med kommunalreformen. Regionsrådet skal udarbejde en plan for den fremtidige indvinding og forsyning med råstoffer, der fortrinsvis omfatter sand/grus/sten, ler og kalk. Det første planforslag skal ligge klar ved udgangen af Region Syddanmark har afsat perioden fra 7. maj til 2. juli 2007 til at modtage forslag og ideer til råstofplanen. Det kan for eksempel være synspunkter om den regionale forsyningsstruktur hvor skal råstofferne indvindes hvor skal de anvendes - og hvad betyder det for transporten med lastbiler og med skib -eller synspunkter om råstofindvinding og forbrug på et bæredygtigt grundlag eller forslag til nye indvindingsområder - eller forslag til områder der bør friholdes for råstofindvinding - eller hvad der skal ske når gruset er gravet væk. Ideer, forslag og bemærkninger kan fremsendes til Region Syddanmark med posten eller elektronisk (kontakt@regionsyddanmark.dk). Regionens råstofplan og dette debatmateriale tager udgangspunkt i råstoflovens formålsparagraf om en bæredygtig udvikling. Følgende hovedspørgsmål er valgt: Definitionen på en råstofforekomst Råstofforekomster defineres som de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk. Det afhænger bl.a. af aktiviteten i byggebranchen og vejbygning, indvindingsteknologi, beliggenheden af råstofindvindingsområder, prisen på importerede råstoffer og sømaterialer, krav til genanvendelse m.m. Råstofforbrug og bæredygtighed Udnyttelsen af råstofferne skal ske som led i en bæredygtig udvikling. Hvad betyder det? Vi kan økonomisere med råstofforbruget ved at undgå forbrug af materialer af højere kvalitet end nødvendigt. En god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. Bør regionsrådet anbefale at bestemte råstofkvaliteter forbeholdes særlige formål eller skal vi fortsat lade markedet regulere råstofforbruget? Er der andre faktorer der påvirker udnyttelsen af råstofforekomster?

5 -5- Barrierer for råstofindvinding Barrierer i form af veje, bygninger, ledninger, fortidsminder og beskyttede naturtyper forhindrer i mange områder, at op til halvdelen af en råstofforekomst indenfor et indvindingsområde bliver udnyttet. Når råstofforekomsterne ikke udnyttes optimalt, vil det samlede arealforbrug til nye gravefelter stige tilsvarende. Skal Regionsrådet udarbejde retningslinier for kommunernes råstofadministration, der sikrer at råstofforekomsterne udnyttes optimal, og der ikke efterlades restforekomster, som ikke kan udnyttes senere? Skal man opgive områder hvor infrastruktur og naturbeskyttelsesinteresser efterlader væsentlige resurser uudnyttet og efterlade dem til en eventuel senere anvendelse? Skal Regionsrådet henstille til ministeriet at den nuværende administration af museumsloven tilpasses hensynet til en resurseøkonomisk udnyttelse af råstofforekomster? Er det OK at fjerne naturområder i råstofgraveområder, hvis der etableres bedre naturforhold med større biologisk mangfoldighed efter gravningen? Nabogener ved råstofindvinding Mange borgere ønsker ikke råstofindvinding i nærheden af deres bopæl. Desværre er Danmark tæt befolket, og det er ikke muligt at finde råstoffer, hvor der er stor afstand til nabobebyggelser. Skal Regionsrådet anbefale import af råstoffer til erstatning for landbaserede materialer af hensyn til naboer og bebyggelser på landet? Skal Regionsrådet sætte en tidsramme for udnyttelsen af råstofferne i et graveområde? Skal regionsrådet stille krav om tilkørselsveje der aflaster det lokale vejnet? Hvorledes kan Regionsrådet og råstofbranchen forbedre erhvervets image i befolkningen?

6 - 6 - Grundvandsbeskyttelse Størstedelen af de bedste sand, sten og grusforekomster ligger i områder hvor grundvandet dannes. Selve råstofindvindingen påvirker ikke grundvandskvaliteten, men grundvandet er sårbart overfor den efterfølgende arealanvendelse til bl.a. landbrug hvis der efterfølgende bruges pesticider og gødning. Skal regionsrådet tilstræbe at råstofgraveområder efterbehandles til skov og naturområder eller ekstensivt landbrug uden brug af kunstgødning og pesticider så rsikoen for forurening af grundvandet mindskes? Skår i landskabet Råstofindvinding er en aktivitet der ændrer landskabet uigenkaldeligt. De mest værdifulde landskaber er dog beskyttet gennem regionplanlægningen. Skal Regionsrådet fortsat undgå råstofindvinding og udnyttelse af restforekomster i de særlig værdifulde landskaber? Kan der stilles særlige krav til efterbehandling, der sikrer de landskabelige interesser? Skal regionsrådet tilstræbe at arealer der er under indvinding og antallet af råstofgrave begrænses mest muligt af hensyn til landskabet? Skal man forsøge at samle indvindingen i få store råstofgrave, så den negative landskabelige virkning begrænses til få store områder? Erhvervelse af arealer til indvinding Mange landbrugsvirksomheder kan ikke afstå jord til råstofindvinding af hensyn til harmonikravene for udspredning af husdyrgødning! På grund af en uhensigtsmæssig ejendomsstruktur bliver der ofte efterladt restforekomster under arealer der er så små, at de vanskeligt kan udnyttes på et senere tidspunkt. Skal Regionsrådet tage initiativ til oprettelse af en jordfond, der kan erhverve jord til råstofindvinding i store sammenhængende områder eller opfordre staten til at erhverve jord til råstofindvinding og skovplantning, således at råstofferne kan udnyttes optimalt?

7 - 7 - Mere natur og friluftsliv råstofgraveområder I råstofgraveområder er der gode muligheder for at skabe nye natur- og fritidsområder gennem en planlægning af den fremtidige arealanvendelse og udformning af det fremtidige landskab. Med den nye landbrugslov er der mulighed for at tidligere landbrugsarealer kan efterbehandles til ekstensivt landbrug eller halvnatur. Skal Regionsrådet i samarbejde med kommunerne lave retningslinier for efterbehandling af råstofgrave, der resulterer i mere natur og rekreative arealer til friluftsliv. Byudvikling i råstofgraveområder Råstofplanen skal sikre at værdifulde forekomster udnyttes før arealer inddrages til f.eks. byformål der vil forhindre en senere udnyttelse. I graveområder der ligger tæt på byerne er der mulighed for at udforme landskabet, således at det bliver attraktivt for fremtidige boligområder, f.eks ved Rødekro hvor der etableres søer som kan udnyttes til rekrative åndehuller i fremtidige bebyggelser. Hvorledes kan råstofplanen sikre at bynære råstofforekomster udnyttes og der skabes attraktive byområder i tidligere råstofgrave? Transport af råstoffer Tidligere lå der mange små og mellemstore grusgrave spredt i landskabet. Dermed kunne byggeog anlægsvirksomhederne hente råstoffer indenfor kort afstand. Det seneste byggeboom har medført flaskehalse i produktionskapacitet og transportsektoren, samtidig med at trafikken på det eksisterende vejnet er stærkt stigende. Det betyder at der vil være øget fokus på at minimere lastbiltransporter med råstoffer, der i høj grad belaster vejnettet. Bør Regionsrådet påvirke transporten af råstoffer ved at tilstræbe en lokal forsyning? Kan råstoffer i større omfang transporteres med skibe eller tog?

8 - 8 - Den fremtidige forsyningsstruktur for råstoffer. Behovet for sand, grus og sten er størst i de områder hvor der er byudvikling og hvor større vejprojekter er i gang. Råstofferne produceres og losses imidlertid i stort omfang i dele af regionen hvor behovet er mindst. Sand, grus og sten udgør den største del af indvindingsmængden målt i kubikmeter. Leret udgør kun 3%. Økonomisk udgør leret dog en langt mere end 3 %. Mursten og andre keramiske produkter er et af de forarbejdede produkter der kan bidrage til at styrke regionen. Skal Regionsrådet tilstræbe en forsyning med råstoffer indenfor de enkelte kommuner eller nærmere bestemte afstande, eller skal den fremtidige forsyning primært ske fra Sønderjylland og med importerede råstoffer? Skal råstofplanen lægge særlig vægt på muligheden for at producere forædlede produkter? Nye råstofindvindingsområder Behovet for nye råstofindvindingsområder i regionen vil blive fastlagt på grundlag af den valgte fremtidige indvindingsstruktur. Det samlede behov for sand/sten/grus i regionen skønnes at være 110 mill. m 3 i de næste 12 år. Muligheden for at finde sand, grus og sten er størst i de vestlige dele af regionen. På Fyn og i Trekantområdet er det efterhånden vanskeligt at finde nye områder hvor der kan graves sand, sten og grus uden at tilsidesætte væsentlige natur- og landskabelige interesser samt hensynet til nærliggende bebyggelser. Det er særligt vanskeligt at finde forekomster med grove materialer der er efterspurgt til stabilgrus og betontilslag. Region Syddanmark modtager forslag til nye indvindingsområder eller bemærkninger til de eksisterende råstofindvindingsområder inden den 2. juli 2007

9 - 9 - Status og problemstillinger På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen skal regionsrådet fastlægge retningslinier for råstofindvindingen. Råstofferne anvendes til byggeri af boliger, erhvervsvirksomheder, veje, befæstede arealer m.v. Det betyder at efterspørgslen på råstoffer følger udviklingen i byggeriet. I råstofplanen vil der blive udpeget indvindingsområder, hvor ansøgere kan forvente at få indvindingstilladelser. Der kan dog være forhindringer i form af lokale infrastrukturanlæg og beskyttelsesinteresser. I råstofplanen skal der desuden tages stilling til i hvilket omfang der kan meddeles tilladelse udenfor de planlagte indvindingsområder. Det kunne f.eks. være tilfælde hvor der er særlige samfundsøkonomiske hensyn, eller hvis der findes råstoffer til særlige formål, som ikke kan tilgodeses i de planlagte indvindingsområder. Den regionale råstofplan er en videreudvikling af amternes råstofplanlægning og bestemmelserne om råstofindvinding i amternes regionplaner. Kommunerne skal administrere ansøgninger om råstofindvinding i overensstemmelse med råstofplanen. Region Syddanmark har afsat perioden fra 7. maj til 2. juli 2007 til at modtage forslag og ideer til råstofplanen. Det kan for eksempel være synspunkter om den regionale forsyningsstruktur hvor skal råstofferne indvindes hvor skal de anvendes - og hvad betyder det for transporten med lastbiler og med skib -eller synspunkter om råstofindvinding og forbrug på et bæredygtigt grundlag - eller forslag til nye indvindingsområder - eller forslag til områder der bør friholdes for råstofindvinding - eller hvad der skal ske når gruset er gravet væk. Ideer, forslag og bemærkninger kan fremsendes til Region Syddanmark med posten eller elektronisk (kontakt@regionsyddanmark.dk). Tekstboks A Råstoflovens bestemmelser om udarbejdelse af råstofplanen:» 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger. Stk. 3. Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring med en frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser. Stk. 4. En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Stk. 5. Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Råstofplanen sendes samtidig til miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig. Stk. 6. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan. Stk. 7. Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger bestemmelserne i stk. 1-6.«Regionens råstofplan og herunder dette debatmateriale tager udgangspunkt i råstoflovens formålsparagraf, der er vist i tekstboks B. Statusbeskrivelser for råstofindvinding og forbrug er kortfattede og målrettede mod de hovedspørgsmål Region Syddanmark har valgt at beskrive.

10 Tekstboks B 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. Definitionen på en råstofforekomst Råstofforekomster defineres som de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem en proces hvor indvinding og oparbejdning sker med den tilgængelige teknologi. Sand, grus, sten og ler findes overalt i de øverste lag i den danske undergrund, fortrinsvis som moræne- og smeltevandsaflejringer tilført af isen under en række gletsjerfremstød fra Norge og Sverige. Kalk findes ligeledes i undergrunden, men ligger i de fleste områder under tykke lag af tertiære havaflejringer og kvartære morænelag. Mere specielle råstofforekomster som tørv, klæg og kildekalk findes i jordoverfladen hvor dannelsesmiljøer i form af vådområder og marsk har været til stede. Til byggeri i aggressivt miljø som fritstående betonkonstruktioner, broer og vejanlæg anvendes fortrinsvis sømaterialer og importeret knust granit. Denne anvendelse er hjulpet godt på vej af nye skærpede normer til kvaliteten af byggematerialer, herunder fælles normer i EU-regi. Der er således sket en betydelig forbedring i byggekvaliteten gennem kvalificeret oparbejdning af råstoffer og en øget konkurrence på markedet. Med den nuværende teknologi og er det ikke rentabelt at oparbejde de grove fraktioner til de højeste kvalitetsklasser (klasse A- og E grus) fra råstofgrave i Region Syddanmark. Derimod findes der gode forekomster med fine materialer (klasse E sand) især i Sønderjylland. Det er ikke rentabelt at udnytte råstofferne alle steder. Om et råstof udnyttes afhænger af udbud og efterspørgsel. Størrelsen og kvaliteten af de udnyttelige råstofforekomster ændres over tid afhængig af: Aktiviteten i byggebranchen Omfanget af vejbygning og anlægsaktiviteter Udviklingen af indvindingsteknologi Det generelle informationsniveau om teknologi og anvendelse af råstoffer Størrelsen og beliggenheden af råstofindvindingsområder Efterspørgslen og prisen på landbrugsarealer Prisen på importerede råstoffer og sømaterialer

11 Krav til genanvendelse Prisen og kapaciteten på transport Offentlige restriktioner Råstofforbrug og bæredygtighed Udnyttelsen af råstofferne skal ske som led i en bæredygtig udvikling. Hvad betyder det? På den ene side er råstofindvinding en irreversibel aktivitet forstået på den måde at de naturgivne resurser ikke kan genskabes det pågældende sted. Det betyder at fremtidige generationer skal gøre brug af andre naturskabte forekomster eller importere råstoffer. På den anden side er der tale om en midlertidig binding af råstofferne der opbevares i bygninger og vejanlæg og kan genanvendes, når bygninger rives ned. Også vejmaterialer genbruges ved anlæg af nye veje eller ændring af gamle. For eksempel bliver knust beton og tegl oftest genanvendt som mindre kvalificerede materialer til anlægsformål. I Danmark genanvendes 90 % af de beton og teglmaterialer der nedbrydes. Det er en meget høj genanvendelsesprocent i forhold til andre lande. Når nedbrydningsmaterialer kun bidrager med ca 7% af råstofforbruget beror det på, at der bygges meget mere end der nedrives, og at mange eksisterende bygninger renoveres og genbruges til nye formål. Vi kan økonomisere med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og bedre udnyttelse af dårlige råstofkvaliteter. Vejsektoren overvejer således i højere grad at tilpasse kvalitetskrav for vejmaterialer til det lokale udbud af råstofkvaliteter i de enkelte dele af landet. F.eks. kan finkornede materialer stabiliseres med kalk eller cement og i et vist omfang erstatte grus til bundsikring af veje og befæstede pladser. Et begrænset udbud af råstoffer i en egn vil således fremme brug af alternative materialer, f.eks. ved anvendelse af en større andel af sand i bygge- og anlægsprojekter. Indvinding og transport af råstoffer medfører et stort energiforbrug i form af olie og elektricitet, og dermed et stort bidrag af CO 2. En god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. Endelig kan vi søge at begrænse omfanget af nybyggeri og optimere udnyttelsen af den eksisterende bygningsmasse, men det ligger udenfor råstofplanens kompetenceområde. De nye skrappe krav til isolering og energiforbrug i bygninger kan eventuelt trække i denne retning. 4 i råstofloven, der er vist i nedenstående tekstboks, giver mulighed for at fastlægge regler for anvendelsen af råstoffer, men bestemmelsen har kun været anvendt i ganske få tilfælde i forbindelse med de store broarbejder ved Storebælt og Øresund. 4. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om: 1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, 2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse, 3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling af industriprodukter, 4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen, og 5) at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde skal nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer.

12 Barrierer for råstofindvinding Barrierer i form af veje, bygninger, ledninger, fortidsminder og beskyttede naturtyper forhindre i mange områder, at op til halvdelen af en råstofforekomst indenfor et indvindingsområde bliver udnyttet. Når råstofforekomsterne ikke udnyttes optimalt, vil det samlede arealforbrug til nye gravefelter stige tilsvarende. I mange tilfælde er det ikke rentabelt at flytte veje og ledninger eller nedrive bygninger der hindrer råstofindvinding i de nuværende råstofgrave. Bygninger der bevares vil således have en højere herlighedsværdi som boliger når indvindingen er afsluttet og områderne efterbehandles til søer og naturområder. Med den nye museumslov bliver der næsten altid stillet krav om arkæologiske forundersøgelser før råstofindvinding sættes i gang. Udgiften til forundersøgelser pålægges entreprenørerne, og der er således tale om en generel omkostning for bygge- og anlægsvirksomhed. Problemerne opstår, hvis der findes skjulte fortidsminder der skal udgraves før der sker råstofindvinding. I mange råstofgrave er det ikke rentabelt for råstofentreprenøren at bekoste udgravninger, og det betyder at der efterlades betydelige restforekomster. Beskyttede naturtyper i form af udyrkede arealer, moser, vandløb og søer samt skove vil ofte ligge som barrierer for råstofindvinding. I den hidtidige råstofforvaltning er der indarbejdet kutymer for etablering af erstatningsbiotoper og genplantning af skov til erstatning for de natur- og skovområder, der er til hinder for en optimal råstofudnyttelse. Råstofmyndigheden har mulighed for at stille krav om flytning af infrastrukturanlæg og bygninger og dermed sikre en bedre udnyttelse af råstofforekomsterne gennem vilkår i indvindingstilladelser. Flytning af synlige fortidsminder, diger, naturtyper og skovplantninger forudsætter dispensationer efter museumsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven. Det er således ikke muligt at stille vilkår om disse forhold i henhold til råstofloven. Regionsrådet kan dog give til kende, at man mener at råstofinteresserne bør gå forud for andre interesser i bestemte områder. Nabogener ved råstofindvinding I 2005 blev der brugt 30 mill. m 3.råstoffer i Danmark svarende til 6 m 3 pr. indbygger. Vi tilbringer det meste af vores tid i bygninger eller på veje hvor der er brugt råstoffer. Men mange borgere ønsker ikke råstofindvinding i nærheden af deres bopæl eller arbejdsplads. Desværre er Danmark tæt befolket, og det er ikke muligt at finde områder hvor der kan indvindes råstoffer og hvor der samtidig er stor afstand til nabobebyggelser. Hensynet til naboer bliver tilgodeset gennem vilkår i de enkelte gravetilladelser om begrænsning af støj og støvgener samt afskærmning af indvindingsområder med jordvolde og beplantning. Indvindingsteknologien er blevet væsentlig forbedret, således at de maskiner der anvendes i dag er meget støjsvage. De væsentligste gener ved indvinding i dag er den afledte transport med lastbiler som i nogle områder bidrager med trafik på mindre veje og ved nærliggende bebyggelser. Generne kan afhjælpes gennem en planlægning af den fremtidige indvinding og etablering af midlertidige tilkørselsveje med direkte adgang til de større veje og ved færdselsregulering af tung trafik. Modviljen mod råstofindvinding i nabolaget kan delvis imødekommes gennem en omhyggelig planlægning og information af naboer og lokalsamfund. Udlæg af regionale indvindingsområder har bl.a. til formål at forberede beboere i de pågældende områder på, at der vil ske en erhvervsmæssig udnyttelse i deres område.

13 Regionsrådet og råstofbranchen har en opgave i at vise befolkningen, at de har brug for råstoffer, og at der kan skabes attraktive natur- og fritidsområder, der kan opveje de gener der vil opstå på kort sigt. Grundvandsbeskyttelse Størstedelen af de bedste sand, sten og grusforekomster ligger i områder hvor grundvandet dannes især omkring den jyske højderyg. I amternes regionplaner er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, der skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes ofte overjord, som typisk er moræneler. Lerlag beskytter grundvandet mod forurening bl.a. fra landbrugsarealer. Når overjorden fjernes bliver det beskyttende lag mindre, Det betyder at grundvandet er mere sårbart over for forurening i form af olieudslip, affaldsdeponering, pesticider og nitrat. Selve råstofindvindingen påvirker ikke grundvandskvaliteten. Mens der graves sænkes grundvandsspejlet dog midlertidigt omkring råstofgraven, men der sker ikke forbrug af grundvand ud over det råstofvolumen, der erstattes af vand i gravesøerne. Til gengæld kan tilførsel af jord udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Der vil være begrænsede muligheder for tilførsel og oparbejdning af genbrugsmaterialer der indebærer en forureningsrisiko i råstofgrave, der ligger i de særlige drikkevandsområder. Risiko for forurening af grundvandet kan minimeres gennem etablering af sikre oplag af olie og andre kemikalier samt forbud mod deponering af jord og affald i råstofgrave. I jordforureningslovens 52 er der således et direkte forbud mod deponering af tilkørt ren jord råstofgrave, og der må kun dispenseres hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Den største forureningsrisiko ligger derfor i den efterfølgende arealanvendelse bl.a. ved brug af pesticider og gødning til landbrug. Skår i landskabet Råstofindvinding er en aktivitet der ændrer landskabet uigenkaldeligt. Råstofloven blev gennemført i 70erne, på baggrund af det store byggeboom i 60erne, hvor store dele af landets åse og bakkelandskaber blev gravet væk. Siden er råstofindvinding ophørt bl.a. i Ørslev-Lunge Bjerge og Svanninge bakker, i Vejle ådal og i de mest markante bakkelandskaber langs den midtjyske israndslinie. Det har været et mål i planlægningen at koncentrere indvindingen i færre gravefelter og indskrænke de åbne gravearealer, af hensyn til befolkningens landskabsoplevelse. De mest kuperede og geologisk interessante områder er i dag udpeget som særlig værdifulde landskaber og beskyttet gennem regionplanlægningen. En større del af indvindingen finder i dag sted under grundvandsspejl i områder der er mindre synlige fra omgivelserne, bl.a. på hedesletterne vest for den midtjyske israndslinie. I dag er mange af de gamle gravefelter vokset til og er blevet til attraktive. Der findes dog stadig restforekomster omkring de tidligere råstofgrave som kunne udnyttes, men det er ikke rentabelt med den nuværende indvindingsstruktur. For særligt geologisk interesserede er det værdifuldt at åbne graveprofiler vedligeholdes med henblik på studier og pædagogisk formidling af Danmarks geologi. Erhvervelse af arealer til indvinding Landbrugets behov for jord og ejerforhold generelt er i dag afgørende for råstoferhvervets muligheder for en rationel indvinding. En uhensigtsmæssig ejendomsstruktur i et indvindingsområde betyder ofte at der efterlades restforekomster under arealer der er så små at de ikke kan udnyttes på et

14 senere tidspunkt. Mange landbrugsvirksomheder kan ikke afstå jord til råstofindvinding af hensyn til harmonikravene for udspredning af husdyrgødning. Den Sønderjydske jordfond har tidligere været anvendt i forbindelse med ændringer i arrondering omkring råstofgrave. Mere natur og friluftsliv råstofgraveområder I råstofgraveområder er der gode muligheder for at skabe nye natur- og fritidsområder gennem en planlægning af den fremtidige arealanvendelse og udformning af det fremtidige landskab. I Tarup- Davinde området syd for Odense er der oprettet et fælleskommunalt selskab der opkøber udgravede arealer og udvikler området til fritidsformål for de nærliggende byområder. For Torp Plantage i Sønderjylland, der væltede med stormen i 1999, er der udarbejdet en plan for råstofindvinding og efterbehandling til rene naturformål, men med adgang for publikum. I amternes regionplaner er der udpeget biologiske korridorer som er spredningsveje for plante og dyreliv. Her prioriteres nye naturområder højt. Efterbehandling af råstofgrave til naturformål og etablering af erstatningsbiotoper for 3-beskyttede områder kan bidrage til udvikling af de biologiske korridorer I forbindelse med efterbehandling af råstofgrave vil der være modstridende interesser mellem landbrugets behov for jord til dyrkning og ønsker om efterbehandling af råstofgrave til natur og fritidsformål. Med den nye landbrugslov er der mulighed for at tidligere landbrugsarealer kan efterbehandles til ekstensivt landbrug eller halvnatur. Byudvikling i råstofgraveområder Råstofplanen skal sikre at værdifulde forekomster udnyttes før arealer inddrages til f.eks. byformål der vil forhindre en senere udnyttelse. Det forudsætter at der gennemføres en langsigtet planlægning i kommunerne og at arealer erhverves i god tid før byudvikling finder sted. Til gengæld giver det mulighed for at udforme et spændende terræn eventuelt med søer som vil være attraktivt for fremtidige boligområder. I graveområder der ligger tæt på byerne er der mulighed for at udforme landskabet således at det bliver attraktivt for fremtidige boligområder, f.eks ved Rødekro hvor der etableres søer som kan udnyttes til rekrative åndehuller i fremtidige bebyggelser. Råstofindvinding tæt på eksisterende byer minimerer transporten mellem indvindings- og forbrugsstedet. Til gengæld kan det give miljøgener for de nærliggede eksisterende byområder. Transport af råstoffer Tidligere lå der mange små og mellemstore grusgrave spredt i landskabet. Dermed kunne byggeog anlægsvirksomhederne hente råstoffer inden for kort afstand. Der er stadig en del mindre grusgrave, der kan levere grus- og sandfyld, men de mere specialiserede produkter til beton og vejanlæg leveres fra større grusgrave som ligger i stadig større afstand fra anlægsprojekter og byudviklingsområder. Transport af råstoffer med skibe udgør et bæredygtigt alternativ til lastbiltransporten på motorvejene. I dag sker der indlosning af råstoffer i regionens største havne især i Esbjerg og Aabenraa. Flere af de mindre havne er under ombygning til nye bykvarterer, der hindrer en fremtidig anvendelse til traditionelle havneformål. I byer hvor der er lang afstand til råstofgrave f.eks. Vejle, Kolding og Sønderborg og i Odense hvor de nuværende indvindingsområder er ved at være udtømt, vil det være hensigtsmæssigt at sikre havnearealer til den fremtidige indlosning af råstoffer.

15 Det seneste byggeboom har medført flaskehalse i produktionskapacitet og transportsektoren, samtidig med at trafikken på det eksisterende vejnet er stærkt stigende. Det betyder at der vil være øget fokus på at minimere lastbiltransporter med råstoffer, der i høj grad belaster vejnettet. Forsyningsstruktur for råstoffer Sand, grus og sten Billund Vejle Varde Fredericia Nordfyn Vejen Kolding Middelfart Kerteminde Fanø Esbjerg Odense Haderslev Nyborg Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Søjlediagram Byggeri og produktion/losning af sand, grus og sten 1,000 Tønder Aabenraa Sønderborg Langeland 10 km Figur 1. Byggeri og produktion/losning af sand, grus og sten Ærø kubikmeter sand, grus og sten indikator for byggeri I Region Syddanmark indvindes der ca. 9 millioner kubikmeter råstoffer pr. år. Råstofferne er fortrinsvis sand, grus og sten (92% ).. Der importeres knust granit via regionens havne. I havnene losses også sand, grus og sten, der indvindes på søterritoriet. Region Syddanmark har påbegyndt en nærmere undersøgelse af indvinding og forbrug af råstoffer fordelt på geografiske områder og materialetyper. Som resultat heraf kan den nuværende forsyningsstruktur og transporten med råstoffer vises. Figur 1 viser at der er overskud af råstoffer i Esbjerg og Aabenraa. I Esbjerg kommer en stor del af materialerne fra søterritoriet. I Aabenraa kommune stammer materialerne fra de store graveområder ved Hovedstilstandslinien. Der importeres også råstoffer fra. F.eks.modtager Aabenraa havn knust granit til betonformål. Behovet for råstoffer er størst i de områder hvor der sker byudvikling og hvor der er større vejprojekter i gang. Byggeaktiviteten har i de seneste 5 år været særlig omfattende i trekantområdet: Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart. I Esbjerg og Odense har der også været en betydelig byudvikling. Samtidig er der brugt store mængder anlægsmaterialer til motorvejsprojektet mellem Odense og Svendborg. Vejdirektoratet har en række større anlæg på tegnebrættet. Der skal således bruges 7 millioner kubikmeter sand, sten og grus til projekter i Region Syddanmark. De 4,5 millioner kubikmeter skal bruges på strækningen mellem Odense og Brande, altså der hvor der kan forudses mangel på gode materialer. De nuværende forsyningsforhold betyder således at der er en væsentlig transport af råstoffer mellem kommunerne.

16 Andre råstoffer Sand, grus og sten udgør den største del af indvindingsmængden målt i kubikmeter. Leret udgør kun 3%. Figur 2 viser eksporten af sand, grus og sten, af betonprodukter og af keramiske materialer. Produkter der anvendes direkte fra råstofgravene har det største volumen, men repræsenterer den mindste værdi. Hvis man eksporterer forædlede produkter i stedet for sand, får man et meget mindre indgreb i landskabet ved den samme eksportindtægt m kr Sand og grus Lerprodukter Betonprodukter Figur 2. Danmarks eksport af forarbejdede og uforarbejdede råstoffer Region Syddanmark må antages at bidrage væsentligt til eksporten af mursten. I forhold til byggeriet udgør produktionen af mursten en fjerdedel mere end man kunne forvente hvis man tager et gennemsnit for hele landet. Mursten og andre keramiske produkter er således et af de forarbejdede produkter der kan bidrage til at styrke regionen med en begrænset indvirkning på landskabet. Nye råstofindvindingsområder Behovet for nye råstofindvindingsområder i regionen vil blive fastlagt på grundlag af den valgte fremtidige indvindingsstruktur og en undersøgelse af reserverne i de eksisterende råstofindvindingsområder. Det samlede behov for sand/sten/grus i regionen skønnes at være 110 mill.m 3 i de næste 12 år. I de fleste råstofindvindingsområder har amterne kortlagt råstoffernes omfang og kvalitet, men der er store forskelle på det aktuelle vidensniveau. Region Syddanmark vil fortsat søge at forbedre viden om de tilgængelige resurser, så der kan udarbejdes en samlet opgørelse over resurserne i Regionen. Indvindingen af råstoffer i Region Syd har de sidste 10 år ligget omkring 9 mill. m 3 pr. år. Der importeres knust granit via regionens havne. I havnene losses også sand, grus og sten, der indvindes på søterritoriet. De seneste opgørelser af reserverne af sand, grus og sten i det tidligere Sønderjyllands Amt udgør 100 mill. m 3, mens reserverne i Fyns Amt udgør 35 mill m 3 og Vejle Amt udgør 20 mill. m 3. For det tidligere Ribe Amt er reserverne ikke opgjort.

17 På kortet nedenfor vises hvor store arealer der er tilbage i graveområderne opgjort på kommuner. Arealerne er et omtrentligt udtryk for reserver og ressourcer i indvindingsområderne Cirkeldiagram Aktive grave og restarealer i graveområder 5,000,000 2,500, ,000 Aktive grave (m2) Restarealer (m2) Figur 3. Restarealer og aktive grave i graveområder for sand, grus og sten I Vejle Amts regionplan 2005 blev der udlagt et stort indvindingsområde ved den tidligere Vandel Flyveplads. I det tidligere Sønderjyllands Amt blev der udlagt to mindre indvindingsområder ved Stepping (Kolding Kommune) og Mollerup (Tønder Kommune) i regionplan Muligheden for at finde sand, grus og sten er størst i de vestlige dele af regionen. På Fyn og i Trekantområdet er det efterhånden vanskeligt at finde nye områder hvor der kan graves sand, sten og grus uden at tilsidesætte væsentlige natur- og landskabelige interesser samt hensynet til nærliggende bebyggelser. Det er særligt vanskeligt at finde forekomster med grove materialer der er efterspurgt til stabilgrus og betontilslag. På Fyn er der gennemført kortlægning af råstoffer i 2004 i områder, der endnu ikke er udpeget som råstofindvindingsområder. Områderne har en samlet reserve på 30. mill m 3, under forudsætning at alle forekomsterne kan udnyttes. Ressourcer i de undersøgte områder Udvalgt efter Råstofkriterier Natur og landskab mil. m 3 mil. m 3 Akkerup Hjærup 13.0 Barløse Vr. Hæsinge 13.9 Håstrup 36.0

18 Barløse kilometer Figur 4. Undersøgte områder på Fyn Barløse Signaturforklaring Kortlagt areal Væsentlige råstofinteresser Væsentlige landskabelige interesser

19 Akkerup Håstrup Vester Hæsinge Hågerup Millinge kilometer Figur 5. Undersøgte områder på Fyn. Akkerup, Håstrup, Vester Hæsinge, Hågerup, Millinge Signaturforklaring Kortlagt areal Væsentlige råstofinteresser Væsentlige landskabelige interesser Eksisterende graveområde

20