2 Orientering om ny Garantiskole

Transkript

1 2 Orientering om ny Garantiskole Bilag: Garantiskolen mission vision værdier og organisering DokumentID:

2 Garantiskolen Garantiskolen er et forpligtende samarbejde i Silkeborg Kommune omkring optag og fastholdelse af elever i uddannelse, med særlig fokus på den gode overgang fra grundskole til videre uddannelse. Når den unge er optaget på en ungdomsuddannelse eller er indmeldt på produktionshøjskolen / 10. klasse er vedkommende automatisk omfattet af garantiskolen. Hvis eleven undervejs i sin uddannelse er frafaldstruet eller ønsker omvalg, kan eleven støttes gennem samarbejdet i garantiskolen. Aktiviteterne aftales mellem undervisere, vejledere og andre relevante aktører. Grundlaget for garantiskolens arbejde er følgende: Mission Unge, der ønsker at tage en uddannelse, sikres mulighed for at gennemføre den ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem institutionerne i Garantiskolen. Vision Eleverne oplever et vejledningsforløb i overgangen fra grundskolen og frem mod det videre uddannelsesforløb, som giver eleven mulighed for at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg på et reelt oplyst grundlag. Eleven oplever at garantiskolen giver mulighed for et fleksibelt og sammenhængende uddannelsesforløb. Garantiskolen er en kendt og anerkendt mulighed internt på skolerne og eksternt i det omgivende samfund. Værdigrundlag Eleven i centrum Fleksibilitet og nytænkning Samarbejde, engagement og handlekraft Organisation og struktur Garantiskolen er et samarbejdsforum i Silkeborg Kommune, der har til formål at koordinere, inspirere og videndele om alle forhold af betydning for unges mulighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Deltagerne er repræsentanter for de institutioner, som er interessenter i garantiskolen. Garantiskolen består af repræsentanter fra uddannelsesområdet og det kommunale område. Oplistet herunder: Side 1 af 3

3 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Silkeborg Business College Teknisk Skole Silkeborg Silkeborg Gymnasium Th Langs HF/VUC Silkeborg Produktionshøjskole EGU Silkeborg KUURS Silkeborg Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Grundskolerne i Silkeborg Kommune Silkeborg Ungdomsskole Ungeguiden/Jobcenter Silkeborg UU Silkeborg Familieafdelingen i Silkeborg Kommune Institutionerne repræsenteres af vejledere og mellemledere, som kan tage beslutninger på institutionens vegne. Leder af UU er kontaktperson til Silkeborg Uddannelsesforening. Mødeaktivitet i garantiskolen: Der afholdes 2-4 møder inkl. en konference (½-1 dags varighed) om året. Mødeaktiviteterne i garantiskolen planlægges af et forretningsudvalg på 5 personer: 1 repræsentant fra erhvervsuddannelserne. 1 repræsentant fra de gymnasiale uddannelser. 1 repræsentant fra øvrige uddannelser og uddannelsesforberedende forløb. 1 repræsentant fra det kommunale område. 1 repræsentant fra grundskoleområdet, 10. klasse eller skoleafdelingen. Forretningsudvalget kommer med forslag til det kommende års arbejde på det sidste ordinære møde i skoleåret. Netværk og arbejdsgrupper I garantiskolesamarbejdet dannes de nødvendige netværk og arbejdsgrupper. Netværk dannes mellem institutioner i garantiskolen, som fortløbende har brug for at behandle og fordybe sig i særlige fælles problemstillinger. Arbejdsgrupper nedsættes på garantiskolemøderne til at arbejde med særlige indsatsområder og til at komme med oplæg til drøftelser og beslutninger på garantiskolemøderne. Arbejdsgrupper kan Side 2 af 3

4 efter behov suppleres med personer/institutioner uden for Garantiskolen. Arbejdsgrupper har normalt et kommissorium. Netværks- og arbejdsgrupper udarbejder selv mødefrekvens og dagsordener Side 3 af 3

5 5 Godkendelse af mødeplan for 2. halvår Bilag: Arbejdsmarkedsudvalgets årsplan 2016 DokumentID:

6 Arbejdsmarkedsudvalgets årsplan 2016 Ordinære møder afholdes som udgangspunkt den 1. mandag i måneden kl Møde Foreløbige punkter til mødet 4. januar Afholdt 1. februar Afholdt 7. marts Teknisk Skole 4. april Produktionshøjskolen 2. maj Handelsskolen 6. juni Sprogcenter Midt 8. august kl Afholdt Afholdt Afholdt Afholdt Dagsorden udsendt 5. september Kl På Silkeborg Gymnasium Potentiale for iværksætteri blandt flygtninge Orientering om cykelprojekt September Fællesmøde med Integrationsrådet 3. oktober kl På en virksomhed (Kvickly) Orientering om LIS rapport 14. november kl På SOSU-skolen Resultatopfølgning Status flygtningeområdet Opfølgning på businesscases Godkendelse af møde- og årsplan november KLs årlige JobCamp konference 5. december kl Drøftelse af politiske fokusområder i 2017 Orientering om status for initiativer under ungestrategi Michael Anderson (15236) Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

7 Mødet afsluttes med julefrokost Januar 2017 På TH. Langs HF og VUC Orientering om LIS rapport Side 2

8 6 Godkendelse af forankring af Projekt Vi Vil Mere Bilag: Businesscase forankring af Vi Vil Mere, version 21. juni DokumentID:

9 Businesscase: Forankring af helhedsorienteret indsats for udsatte familier Projektansvarlig: Lone Vieland Mortensen Resume På baggrund af Projekt Vi Vil Mere - forsøg med helhedsorienterede indsatser i udsatte familier peger denne businesscase på mulighederne i at forankre indsatsen i drift. De hidtidige projektresultater viser gode tegn på, at en stor del af forældrene kommer i hel eller delvis selvforsørgelse efter en langvarig periode på kontanthjælp og at børnenes sundhed og udvikling fremmes. Ved at forankre indsatsen med en investering på 3,257 mio. kr. årligt forventes mulighed for at kunne opnå et økonomisk provenu for Silkeborg Kommune på ca. 1,1 mio. set over en 5 årig periode. Hertil kommer mulighederne for at kunne hjælpe de næste generationer med en udvikling, hvor de opnår en fast tilknytning til uddannelse og job og dermed kan reducere kommunens udgift til forsørgelse og indsatser set i et langvarigt perspektiv. Baggrund Det nuværende projekt blev startet i august 2014 i forlængelse af en fælles ansøgning fra Børne- og Familieafdelingen og den daværende Job- og Borgerserviceafdeling til en pulje for helhedsorienterede indsatser for udsatte familier. Projektet fik tildelt i alt 8,9 mio. kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til en helhedsorienteret indsats for 50 familier og puljemidlerne udløber 31. december Projektet har et mål om, at 40 % af forældrene opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Målet opnås, da mere end 40 % af projektdeltagerne set i medio 2016 kommer i ordinært arbejde, uddannelse, fleksjob eller job med løntilskud. Opgjort alene for ordinært arbejde eller uddannelse er tallet ca. 31,5 %. Hertil kommer mange indikationer på, at projektet bidrager til at familierne lærer at mestre deres udfordringer, får udvidet deres netværk og at børnene opnår en sund udvikling, f.eks. ift. at møde stabilt i skolen. Projektets resultater fremgår af bilag 1. Hvorvidt disse resultater kunne være opnået i den almindelig indsats kan projektet ikke udtale sig om med fuld sikkerhed. Det kan dog konstateres, at projektet har formået at skabe en position for familier, hvor de efter adskillige år på kontanthjælp i løbet af ganske få måneder til op mod et år opnår at få en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og som følge heraf helt eller delvis en grad af selvforsørgelse. Med afsæt i ovenstående udarbejdes denne businesscase med henblik på at tage stilling til forankring af indsatsen fra 2017 og frem. Målgruppen Indsatsens målgruppe er familier med komplekse problemstillinger og som følge heraf adskillige handleplaner i kommunal regi. Kendetegnende for familierne hidtil er, at de er på kontanthjælp, har børn, som er kendte i familiesektionen og er bosat udenfor Silkeborg by. Familier bosat uden for Silkeborg by kan have nogle særlige udfordringer qua bosætning, 1

10 infrastruktur mv. Dette udfordrer dem i relation til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, samt at opretholde kontinuitet i hverdagens familiestruktur, som at komme stabilt i dagtilbuddene og skole, hvilket kan udfordre børnenes muligheder for at opnå en sund udvikling. Mere konkret er målgruppen grundlæggende kendetegnet ved typisk at være enlige kvinder mellem ca. 30 og 45 år, som har en psykisk lidelse som f.eks. udviklingsforstyrrelse, angst, depression, stressbelastning mv. Der ses sociale problemer med alkohol- og /eller stofmisbrug, omssorgssvigt, seksuelle og voldelige overgreb. De mange enlige i projektet kan være særligt udfordret, da de er alene om at skabe forandringer i familielivet og komme ud af passiv forsørgelse. Størstedelen af gruppen har stort set været på kontanthjælp siden de var 18 år. Tilknytningen til arbejdsmarkedet har været begrænset. Målgruppen har haft svært ved at begå sig i det offentlige system, hvorfor kontakten og samarbejdet ligeledes har været begrænset. Børnene er kendetegnet ved at have psykisk funktionsnedsættelse i form af f.eks. udviklingsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelse, autisme eller anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse. Der ses sociale problemer som f.eks. kriminalitet, stofmisbrug, omsorgssvigt, seksuelle overgreb, udadreagerende adfærd, selvmordstanker/forsøg mv. Det særlige er, at det er familier, som har så massive og komplekse problemer, at der skal en helhedsorienteret indsats til, for at borgerne komme ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Antal familier Businesscasen forudsætter, at tilbuddet fremover kan gives til alle familier uanset den geografiske bopæl. Der forventes - når Silkeborg by er omfattet af projektet - at der vil være flere etniske familier i projektet. Indsatsen forventes at gå fra de nuværende ca. 50 familier til ca. 75 familier i løbet af 2017 og 2018, som vurderes at være behovet på baggrund af en gennemgang af relevante sager. Mål og succeskriterier Mål At familierne opnår øget mestring af egen trivsel og sundhed At gøre forældrene selvledende og få familien til at bruge de handlemuligheder, der skabes ved at sparre med det private netværk; familie, venner, naboer, forældre i skolen mv. At familierne opnår stabil boligsituation, økonomi mv. At børnene opnår stabil gang i daginstitutioner, skole og anden uddannelse At børnene har venner, fritidsinteresser og fritidsjob At den helhedsorienterede indsats medvirker til at forebygge en forværret mistrivsel og som følge heraf anbringelser af børn uden for hjemmet At familierne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet 2

11 At forældrene i projektet opnår stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet At forældrene, som betydningsfulde voksne, viser en rollemodel i at være tilknyttet arbejdsmarkedet/ uddannelsessystemet og bryder en negativ social arv på kortere sigt og i de næste generationer At familierne udvikler sig som aktive medborgere i lokalsamfundet og bidrager til at lokalsamfundet som helhed udvikler sig positivt At familierne opnår større tilhørsforhold og netværksdannelse i deres lokalområde At kommunens samarbejde med lokale virksomheder og civilsamfundet omkring udsatte familier øges markant At familiernes positive udvikling bidrager til værdiskabelse i lokalområderne, som dermed udvikler sig som bæredygtige lokalsamfund - fra udkant til attraktivt sted at bo, leve og arbejde. At familierne får en sammenhængende, tværfaglig og gennemskuelig hjælp At den samlede familie- og beskæftigelsesindsats samles og ledes hos en case manager At metoder, der bruges i projektet, er borgerinddragende og forankret i evidens/bedste viden Succeskriterier 1) 30 % af borgerne kommer i fuld selvforsørgelse gennem ordinært job eller uddannelse. 2) På baggrund af hidtidige erfaringer forventes det, at udgifter til foranstaltninger, indsatser og forsørgelse reduceres. Forventede udgifter og gevinster Projektets mereffekt* opgjort i antal personer og årspersoner Personer (cpr-nr) afsluttet til fuld selvforsørgelse Personer (cpr-nr.) i fuld selvforsørgelse, mereffekt* Årspersoner i fuld selvforsørgelse uden tilbagefald Årspersoner i fuld selvforsørgelse, hvis 10 % løbende falder tilbage** , ,25 6,75 11,21 15,21 18,82 *Det forudsættes, at anden indsats ville skabe en effekt på 15 % i fuld selvforsørgelse, mens projektet skaber 30 % effekt i fuld selvforsørgelse, svarende til en mereffekt på 15 % point. ** Forudsætning: 10 % af borgerne afsluttet til ordinært job eller uddannelse vender tilbage på ydelse, yderligere 10 % i det følgende år osv. Udgifter Udgifter i kr I alt Projektleder

12 5 casemanagers a kr. Kompetenceudvikling Administrative udgifter 1 It-arbejdspladser Licenser mv Kørselsudgifter Udgifter i alt Besparelse Besparelse i kr I alt Reduktion i forsørgelsesudgift (mereffekt)* (2,25 åp) (6,75 åp) (11,21 åp) (15,21 åp) (18,82 åp) Reduktion udgift til anbringelser (mereffekt) Reduktion i udgift til anden sagsbehandling, Jobcenter (3/4 sagsbehandler) Reduktion i udgift til anden sagsbehandling, Familiesektion (2 sagsbehandlere) (0,5 åe) (1,5 åe) (2 åe) Besparelse i alt * Besparelsen på offentlig forsørgelse er beregnet ud fra en høj takst på kontanthjælp på kr. fratrukket 20 % refusion = kr. om måneden. Provenu Provenu i kr I alt Udgift i alt Besparelse i alt Provenu Beregningen viser, at der set over en 5 årig periode vil være et samlet provenu på ca. 1,1 mio. kr. Indsatser og løsninger Silkeborg Kommune har i projekt Vi Vil Mere samlet ressourcerne på tværs af beskæftigelsesog familieområderne gennem en case manager med tværgående myndighedsfunktion omkring den enkelte families behov og skaber dermed en mere sammenhængende og enkel koordinering på tværs af de systemer, der hjælper familiemedlemmerne. Denne fremgangsmåde anvendes også i den fortsatte indsats. Der arbejdes fortsat med udvalgte modeller og metoder, som skaber fleksibilitet i det tværgående samarbejde og i inddragelsen af familien, hvor kommunen tilpasser sig familiens 1 Afsat til registreringer og opsamling heraf. Tværgående økonomisk registrering, indhentelse af fravær, SQD, Who-5, kontrolgruppe mv. 4

13 muligheder og hverdag, og ikke omvendt. Et gennemsyrende princip er et klart fokus på familiernes udviklingspotentialer, og at ejerskabet til egen situation og udvikling lægges ud i familierne. Case manager vil systematisk gøre brug af metoder, som er implementeret i den praksis, der pt gør sig gældende i projektet. Metoderne er signs of safety, familierådslagning, tværfagligt koordinerende samarbejde mv. Der vil også gøres brug af virksomhedsrette indsatser samt familiebehandling og dette vil ske simultant. Indsatsen tilrettelægges med tæt opfølgning af familierne for at sikre progression i overensstemmelse med de mål, der lægges i familiernes sammenhængende handleplan. Et særligt fokus i den kommende periode er at kvalificere og arbejde med en drift i den tværgående projektenhed som har en sammenhængskraft med moderorganisationen, så der formaliseres samarbejdsaftaler på ledelses-, medarbejder- og driftsniveau. Opfølgning Projektleder afrapporterer til styregruppen kvartalsvis. Styregruppen følger kvartalsvis op på, om måltallet nås. Projektleder er ansvarlig for at levere data til styregruppens information. Der laves opfølgning på resultater og progression 1. gang om måneden. Hver 6 uge er der systematisk opfølgning v. projektleder og case manager på samtlige familier. Dette mhp at sikre den simultane indsats i relation til såvel beskæftigelse/uddannelse som børnenes udvikling og trivsel. Dette sker endvidere mhp at sikre en systematisk metodeanvendelse samt at indsatsens fokus forankres. Der vil fortsat være en særlig og høj registrering i mhp at sikre, at der er data at vurdere familiernes progression og de generelle effekter af indsatsen. Konkret registreringsniveau, kontrolgrupper mv. træffes der beslutning om ultimo 2016 på baggrund af nærværende projektperiode. Organisering og ansvar Den nuværende tværgående styregruppe foreslås at fortsætte mhp at sikre rammer, retning og ressourcer. Dette for at sikre et fortsat helhedsorienteret fokus, sikre kompetence til at træffe beslutninger på tværs og at indsatsen fortsat videreudvikles. Tidsplan Visitation af familier til indsatsen vil fortsat ske løbende fra sommeren 2016 og året ud således, at alle pladser er besat fra overgang Derefter vil antallet af familier blive justeret i relation til de opsatte forventninger for 2017 samt 2018 og årene frem. 5

14 Bilag 1- Resultater fra Projekt forsøg med helhedsorienterede indsatser i udsatte familier Der er målt på børnenes fravær i skolen, brugen af fritidsaktiviteter, fritidsjob og tilknytning til arbejdsmarkedet. Skolefravær December 2014: 17% Marts 2016: 12% Fritidsaktiviteter December 2014: 18=21% Marts 2016: 30 = 25% Fritidsjob December 2014: 3 = 3% Marts 2016: 11 = 9% SQD Børnenes samlede score for problemområder er faldet fra december 2014 (82 børn) : 11, 2 til december 2015(110 børn): 9,8 2 Jf. nedenfor har børnene samlet set øget deres fremmøde i skolen, fritidsaktiviteter og fritidsjob vinder frem i børnenes liv. Forhold som fremmer sundhed og trivsel. Who-5 Forældrenes samlede score er gået fra december 2014 (46 voksne) 52,8 til december 2015 (63 voksne) 49,9. De nye regler for kontanthjælp har fyldt meget hos forældrene i forhold til, hvad det konkret vil betyde for deres familieøkonomi. Indsatser og foranstaltninger i familierne stiger, når familierne kommer ind i projektet. Eks. er der flere børn, som nu får specialundervisning, der er foranstaltet praktisk pædagogisk støtte i hjemmene, familiebehandling, aflastningsordning og kontaktpersoner. PPR og sundhedsplejen er ligeledes foranstaltet men med afsæt i folkeskoleloven og sundhedsloven. I forhold til forældrene er det psykologisk behandling, misbrugsbehandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, socialpædagogisk støtte til praktiske opgaver i hjemmet, praktisk hjælp - der er foranstaltet. Det er forventeligt at omfanget af foranstaltninger og indsatser stiger, idet familierne samarbejder og er indstillet på, at der skal ske en forandring. Endvidere er der flere familier, hvor det ikke tidligere har været muligt at indsætte foranstaltninger i relation til børnene, idet familierne ikke har villet samarbejde om at få lavet børnefaglige undersøgelser og dermed er der ikke lavet handleplaner. Det forhold at familierne kun lige er kommet ind i familiesektionen 2 Hvilket skal ses i sammenhæng med, at populationen af børn er steget markant. 6

15 og hvor projektet har påtaget sig at lave undersøgelser og handleplaner, giver i sagens natur også en stigning i relation til omfanget af indsatser og foranstaltninger. Tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Dato 2016 Kontanthjælp Uddannelseshjælp Pension SU Andet Eks. revalidering, elevløn løntilskud flexjob Ordinært job I alt Opnået tilknytning til arbejdsmarkedet /udd 3 Pr er der 36 på kontanthjælp, 5 4 på uddannelseshjælp og 16 tilknytning til arbejdsmarkedet. Dvs borgere ud af 57 har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet dette er svarende til 31,5%. Dette tal forventes at stige: Pr forventes, at 42,10 % har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Pr forventes, at 47,36 % har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Pr forventes, at 49,12% har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Tallene er udregnet på baggrund af de forventninger, vi har i relation til borgerne pr Tallene er estimeret ud fra case managers praksis og tilrettelæggelse af arbejdet og tager ikke højde for evt. organisatoriske strukturelle udfordringer, som hvorvidt det er muligt for eks. afklaringsmøder og lign. at tage stilling til oplæggene/indstillinger. På samme vis er der ikke taget højde for, hvorvidt der aflyses møder i ferieperioden. Med afsæt i tallene indfrier projektet forventningerne i relation til projektets aktuelle succeskriterier på kort sigt med at 40 % af borgerne på kontanthjælp skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Det skal i denne sammenhæng henledes opmærksomhed på, at der er tale om familier, som har en mangeårig periode på kontanthjælp. Flere af kontanthjælpsmodtagerne har aldrig haft 3 Tallene i denne kolonne er summen af: SU, andet, løntilskud,fleksjob og ordinære job 4 Af de 5 er to i gang med en uddannelse dvs 16 med tilknytning til arbejdsmarkedet og 2 er på uddannelseshjælp og afslutter uddannelse her mhp at blive og være selvforsørgende efterfølgende dvs de er stillet job i udsigt. 7

16 anden forsørgelse. Borgerne har deltaget i diverse tilbud, aktiveringer, kompetencegivende forløb mv. og senest praktikker. Familierne har derudover udfordringer i relation til at sikre børnenes trivsel, sundhed og udvikling. De mange handleplaner i kommunen er med til at komplicere borgernes forløb i kommunen. Projektet vurderer, at resultaterne vil fortsætte i den rigtige retning og måske også blive mere optimistiske end de estimater, der er angivet. Dels er der ændringer i lovgivningen, som fremmer borgernes indtræden på arbejdsmarkedet/ i uddannelsessystemet, dels er der borgere, der pt står langt på afstand af arbejdsmarkedet grundet misbrug og psykiatriske lidelser. Projektets erfaring er, at når vi får mestret misbrugsproblematikker og/eller psykiatriske lidelser, så fremmes borgerens situation, hvilket det med til at accelerere processen i forhold til at komme ud af kontanthjælpen. Endvidere oplever projektet, at når vi får tilrettelagt og systematiseret vores sagsforløb, og ikke mindst konstateret vigtigheden af at få samlet det tværfaglige fællesskab om og med familien fra start, så kan processen skride fremad med kvantespring. 8

17 7 Budgetopfølgning for bevilling 61 Arbejdsmarked - service pr. 30. juni Bilag: Bev. 61 DokumentID:

18 Budgetopfølgning for bevilling 61 Arbejdsmarked - service pr. 30. juni 2016 Opfølgning på bevillingsmål Praktikpladser til alle: Mangel på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne afskaffes med henblik på at øge antallet af studerende på erhvervsuddannelserne. Handlinger: Styrket samarbejde med erhvervsskolerne om skabelse af praktikpladser i lokalområdet, til de uddannelser hvor der ikke er skolepraktik. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Alle elever kan gennemføre deres uddannelse. Status: Alle skoler har mulighed for at tilbyde skolepraktik til de elever, der ikke kan opnå en elevaftale. Nyankomne flygtninge skal hurtigere i job eller uddannelse. Handlinger: Nyankomne flygtninge hjælpes hurtigere i job eller uddannelse gennem bl.a.: - tidlig ressourceafdækning - tværfaglig indsats - tidlig og øget brug af virksomhedsrettede tilbud med integreret sprogstøtte og mentorstøtte 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 skal Silkeborg Kommune være bedre end landsgennemsnittet til at hjælpe nyankomne flygtninge fra ikke-vestlige lande i job indenfor et år. Status: Vi har øget beskæftigelsesindsatsen for flygtninge. Der er stor fokus på at etablere virksomhedspraktikker, dels gennem branchepakkeforløb og dels gennem den ordinære beskæftigelsesindsats. Praktikkernes formål er at borgerne kan blive opkvalificeret med henblik på ordinær ansættelse. En del af det samlede forløb er ressourceafdækning med fokus på borgernes ressourcer og muligheder på det ordinære arbejdsmarked. Indsatsen sker i et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere i Integrationsteamet, sprogskolen, samt Jobkompagniets virksomhedskonsulenter. Samarbejdet er velfungerende og samarbejdet omkring den enkelte borger er tæt. Vi har i 2016 etableret praktikker til 144 borgere. Mens 35 borgere er i enten ordinært fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse.

19 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Handlinger: Langtidsledigheden bekæmpes gennem: - Tidlig og intensiv indsats for borgere med risiko for langtidsledighed. - Intensiv og håndholdt indsats i slutningen af ledighedsperioden. - For de forsikrede ledige gennem tæt samarbejde med de enkelte a-kasser om en målrettet og specialiseret indsats for deres medlemmer - Et samspil af virksomhedsrettede tilbud og uddannelse 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den lavest andel af langtidsledige. Dette opgøres som andelen af langtidsledige ud af arbejdsstyrken. Status: I maj måned var der 420 langtidsledige i Silkeborg, svarende til 0,97% af arbejdsstyrken. Andelen af langtidsledige i klyngekommunerne ligger meget tæt. I halvdelen af de 21 kommuner udgør andelen af langtidsledige mellem 0,90% og 1,10% af arbejdsstyrken. Silkeborgs placering er aktuelt midt i klyngen, med en positiv udvikling. Vi forventer, at målet bliver opnået. Flere unge skal have en uddannelse. Handlinger: Flere unge skal hjælpes til at påbegynde og afslutte uddannelse bl.a. gennem: - Kortlægning og samtaler med alle unge, som ikke er i et uddannelsesspor - Mentorstøtte til unge som risikerer at droppe ud af erhvervsuddannelse - Fortsat fokus på kvalificeret vejledning og brobygning 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Niveauet for antal unge der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse er højere i 2016 end i Status: Vi etablerede i 2015 en ordning med fastholdelseskonsulenter på Silkeborg Business College og Teknisk Skole i silkeborg. Ordningen har vist gode resultater, så i 2016 fortsætter vi og udbygger ordningen til også at omfatte SOSU skolen, Silkeborg Produktionshøjskole og HF/VUC. Ved afslutningen af skoleåret 2015/16 kan vi konstatere, at målet om at fastholde 85% er lykkedes. Der bliver udarbejdet en særskilt status for indsatsen i hele skoleåret.

20 Vi forventer målopfyldelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Bemærkning fra sidste runde: 31/3 30/6 31/10 31/12 Handlinger: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet hjælpes bl.a. gennem: - Coachende samtaler med afsæt i borgerens ressourcer og ønsker - Tættere koordinering mellem borgeren, borgerens netværk, fagprofessionelle og frivillige - Tværfaglige indsatser med job- eller uddannelsesmål - Håndholdt indsats omkring virksomhedspraktik Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den højeste andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde. Status: Det er ikke muligt, at se årsagen til de afsluttede sager i jobindsats. Afslutningsårsager kan være job, uddannelse, målgruppeskift, flytning mv. Vi kan derfor ikke sammenligne vores resultater med klyngens. Vi har derfor defineret et nyt succeskriterium: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som kommer i arbejde skal være højere i 2016 end i I 2015 blev 43 borgere afsluttet til job. I 1. kvartal 2016 er 10 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommet i arbejde. Vi forventer, at kunne nå det nye succeskriterium. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Handlinger: Bedre match mellem ledige og virksomheder skal bl.a. sikres gennem: - Etablering af Virksomhedssupport, der skal vejlede ledige om match til virksomheder, strategi for jobsøgning mv. - Øget uddannelse af medarbejdere i metoder i virksomhedsrettet samarbejde - Styrket viden om og formidling af jobåbninger - Samarbejde med flere virksomheder om rekruttering, virksomhedsforløb, og fleksjobetablering 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: 20 procent flere ledige matches til job gennem Jobcentrets rekrutteringsindsats til virksomhederne i 2016 sammenlignet med procent flere ledige kommer i virksomhedspraktik eller løntilskud i 2016 end i Flere virksomhedspraktikker og

21 løntilskudsforløb fører til job i 2016 end i Status: Udviklingen i 1. halvår 2016 er positiv for både Jobcentrets rekrutteringsindsats og anvendelsen af den virksomhedsrettede indsats. Niveauet for løntilskud følger målssætningenom en samlet forøgelse på 20% på årsbasis. Jobcentrets rekrutteringsindsats har matchet 286 stillinger til virksomhederne, og det svarer til 2/3 af målsætningen for året. Etableringen af virksomhedssupport, som nu er realiseret fuldt ud, vil bidrage til yderligere fokus på målrettede tilbud, som styrker beskæftigelsessigtet for den enkelte borger. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Ungdommens Uddannelsesvejledning Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Produktionsskoler Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelsesordning, den midlertidige arbejdsmarkedsydelses ordning eller med ret til kontantydelse ansat i kommuner Servicejob Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 61 Arbejdsmarked - service i alt

22 *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Produktionsskoler -407 Vi har oplevet en øget tilgang til produktionsskolen. Dette hænger sammen med indsatsen på uddannelseshjælp, hvor der er arbejdet med at vende de unge i døren i retning af uddannelse. Kommunerne skal finansiere elever på produktionskolerne udfra den opholdskommune, som er regisreret i folkeregistreret pr. 5. september Servicejob -280 Ordningen er under udfasning, og vi forventer 2,8 årspersoner mindre end budgetteret.

23 8 Budgetopfølgning for bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler pr. 30. juni Bilag: Bev. 66 DokumentID:

24 Budgetopfølgning for bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler pr. 30. juni 2016 Opfølgning på bevillingsmål Praktikpladser til alle: Mangel på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne afskaffes med henblik på at øge antallet af studerende på erhvervsuddannelserne. Handlinger: Styrket samarbejde med erhvervsskolerne om skabelse af praktikpladser i lokalområdet, til de uddannelser hvor der ikke er skolepraktik. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Alle elever kan gennemføre deres uddannelse. Status: Alle skoler har mulighed for at tilbyde skolepraktik til de elever, der ikke kan opnå en elevaftale. Nyankomne flygtninge skal hurtigere i job eller uddannelse. Handlinger: Nyankomne flygtninge hjælpes hurtigere i job eller uddannelse gennem bl.a.: - tidlig ressourceafdækning - tværfaglig indsats - tidlig og øget brug af virksomhedsrettede tilbud med integreret sprogstøtte og mentorstøtte 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 skal Silkeborg Kommune være bedre end landsgennemsnittet til at hjælpe nyankomne flygtninge fra ikke-vestlige lande i job indenfor et år. Status: Vi har øget beskæftigelsesindsatsen for flygtninge. Der er stor fokus på at etablere virksomhedspraktikker, dels gennem branchepakkeforløb og dels gennem den ordinære beskæftigelsesindsats. Praktikkernes formål er at borgerne kan blive opkvalificeret med henblik på ordinær ansættelse. En del af det samlede forløb er ressourceafdækning med fokus på borgernes ressourcer og muligheder på det ordinære arbejdsmarked. Indsatsen sker i et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere i Integrationsteamet, sprogskolen, samt Jobkompagniets virksomhedskonsulenter. Samarbejdet er velfungerende og samarbejdet omkring den enkelte borger er tæt. Vi har i 2016 etableret praktikker til 144 borgere. Mens 35 borgere er i enten ordinært fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse.

25 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Handlinger: Langtidsledigheden bekæmpes gennem: - Tidlig og intensiv indsats for borgere med risiko for langtidsledighed. - Intensiv og håndholdt indsats i slutningen af ledighedsperioden. - For de forsikrede ledige gennem tæt samarbejde med de enkelte a-kasser om en målrettet og specialiseret indsats for deres medlemmer - Et samspil af virksomhedsrettede tilbud og uddannelse 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den lavest andel af langtidsledige. Dette opgøres som andelen af langtidsledige ud af arbejdsstyrken. Status: I maj måned var der 420 langtidsledige i Silkeborg, svarende til 0,97% af arbejdsstyrken. Andelen af langtidsledige i klyngekommunerne ligger meget tæt. I halvdelen af de 21 kommuner udgør andelen af langtidsledige mellem 0,90% og 1,10% af arbejdsstyrken. Silkeborgs placering er aktuelt midt i klyngen, med en positiv udvikling. Vi forventer, at målet bliver opnået. Flere unge skal have en uddannelse. Handlinger: Flere unge skal hjælpes til at påbegynde og afslutte uddannelse bl.a. gennem: - Kortlægning og samtaler med alle unge, som ikke er i et uddannelsesspor - Mentorstøtte til unge som risikerer at droppe ud af erhvervsuddannelse - Fortsat fokus på kvalificeret vejledning og brobygning 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Niveauet for antal unge der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse er højere i 2016 end i Status: Vi etablerede i 2015 en ordning med fastholdelseskonsulenter på Silkeborg Business College og Teknisk Skole i silkeborg. Ordningen har vist gode resultater, så i 2016 fortsætter vi og udbygger ordningen til også at omfatte SOSU skolen, Silkeborg Produktionshøjskole og HF/VUC. Ved afslutningen af skoleåret 2015/16 kan vi konstatere, at målet om at fastholde 85% er lykkedes. Der bliver udarbejdet en særskilt status for indsatsen i hele skoleåret.

26 Vi forventer målopfyldelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Handlinger: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet hjælpes bl.a. gennem: - Coachende samtaler med afsæt i borgerens ressourcer og ønsker - Tættere koordinering mellem borgeren, borgerens netværk, fagprofessionelle og frivillige - Tværfaglige indsatser med job- eller uddannelsesmål - Håndholdt indsats omkring virksomhedspraktik 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den højeste andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde. Status: Det er ikke muligt, at se årsagen til de afsluttede sager i jobindsats. Afslutningsårsager kan være job, uddannelse, målgruppeskift, flytning mv. Vi kan derfor ikke sammenligne vores resultater med klyngens. Vi har derfor defineret et nyt succeskriterium: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som kommer i arbejde skal være højere i 2016 end i I 2015 blev 43 borgere afsluttet til job. I 1. halvår 2016 er 20 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommet i arbejde. Vi forventer, at kunne nå det nye succeskriterium. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Handlinger: Bedre match mellem ledige og virksomheder skal bl.a. sikres gennem: - Etablering af Virksomhedssupport, der skal vejlede ledige om match til virksomheder, strategi for jobsøgning mv. - Øget uddannelse af medarbejdere i metoder i virksomhedsrettet samarbejde - Styrket viden om og formidling af jobåbninger - Samarbejde med flere virksomheder om rekruttering, virksomhedsforløb, og fleksjobetablering 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: 20 procent flere ledige matches til job gennem Jobcentrets rekrutteringsindsats til virksomhederne i 2016 sammenlignet med procent flere ledige kommer i virksomhedspraktik eller løntilskud i 2016 end i Flere virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb fører til job i 2016 end i 2015.

27 Status: Udviklingen i 1. halvår 2016 er positiv for både Jobcentrets rekrutteringsindsats og anvendelsen af den virksomhedsrettede indsats. Niveauet for løntilskud følger målssætningenom en samlet forøgelse på 20% på årsbasis. Jobcentrets rekrutteringsindsats har matchet 286 stillinger til virksomhederne, og det svarer til 2/3 af målsætningen for året. Etableringen af virksomhedssupport, som nu er realiseret fuldt ud, vil bidrage til yderligere fokus på målrettede tilbud, som styrker beskæftigelsessigtet for den enkelte borger. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Erhvervsgrunduddannel sers skoleophold Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v Dagpenge til forsikrede ledige Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Seniorjob for personer over 55 år Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Beskæftigelsesordninger Øvrige sociale formål

28 I alt Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v Merforbruget skyldes en øget tilgang af flygtninge, hvilket betyder stigende udgifter til danskuddannelse. Vi har samtidig øget beskæftigelsesindsatsen på området. Der er budgetteret med en kvote på 270 flygtninge, denne er efterfølgende hævet til 363 flygtninge. Udlændingestyrelsen har i juni 2016 nedjusteret landstallet fra til personer. Der er ikke udmeldt nye kommunekvoter, da ændringen udgør mindre end 50%. Med samme fordelingsnøgle som tidligere betyder det, at Silkeborg Kommune skal modtage mellem personer. Det forventede grundtilskud er derfor beregnet på grundlag af en kvote på 246 personer heraf forventer vi at ca. 40% er børn.

29 Dagpenge til forsikrede ledige Vi forventer, at der vil være fuldtidsledige forsikrede i 2016, hvilket er 5 mindre end budgetteret. Niveauet svarer til et fald på 6% i forhold til Mindreforbruget på 7,3 mio. kr. skyldes det primært effekten af refusionsomlægningen. Skønnet over det forventede forbrug er fortsat behæftet med usikkerheder, da det kan tage op mod et år, at få opbygget et sikkert grundlag til at vurdere den faktiske fordeling af refusionssatser efter refusionsreformen Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i skånejob Antallet af oprettede fleksjobs og skånejobs er stærkt stigende. Vi har i 2016 budgettet med årspersoner. Der etableres fortsat en del nye fleksjob hver måned, og vi forventer at denne udvikling vil fortsætte. Det vil betyde, at vi skønner det samlede antal årspersoner til Samtidig er en del af de nye fleksjob der oprettes på et relativt lavt timetal pr. uge. Det betyder, at enhedsprisen pr. fleksjobansatte er stigende Ressource og Jobafklaringsforløb -829 Ressourceforløb Vi forventede i budget 2016, 215 årspersoner. Der har været en lavere tilgang, hvorfor vi nu i stedet forventer 132 årspersoner. Grundet det lavere antal årspersoner, forventer vi et udgiftsniveau der er tilsvarende lavere. Jobafklaringsforløb Vi forventede i budget 2016, 300 årspersoner. Vi ser fortsat en nettotilgang til ydelsen, men stigningstakten er reduceret i forhold til tidligere. Vi forventer 333 årspersoner på jobafklaring, og derfor også et højere udgiftsniveau end budgetteret. Der er fortsat fokus på korrigerende handlinger med henblik på at reducere antallet af årspersoner i jobafklaringsforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Merforbruget på driftsudgifter i forbindelse med aktivering skyldes følgende forhold I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev reglerne omkring 6 ugers jobrettet uddannelse ændret. Vi forventede at dette ville give et fald, det har dog vist sig, at der er en øget anvendelse af ordningen. Kompetencegarantien er blevet justeret, vi forventer dog først at dette vil have en effekt i Vi forventer et lille merforbrug på den regionale pulje til uddannelse Vi kan hjemtage ca. 0,6 mio. kr. mere i refusion, da vi har flere årspersoner end forventet.

30 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Vi forventer et mindreforbrug på funktionen på i alt 2,5 mio. kr. Der har været de seneste år været en stigning i antallet af borgere, der modtager personlig assistance, samt hjælpemidler. Merforbruget vil udgøre ca. 1 mio. kr. Herudover afventer vi at få udbetalt 3,5 mio. kr. vedrørende jobrotation i Regnskabet er udarbejdet og ligger hos styrelsen til godkendelse Seniorjob for personer over 55 år 640 Der er i budgettet for 2016 indregnet udgifter til 87 årspersoner i seniorjobs. Vi skønner nu at der vil være 77 årspersoner i seniorjob. Herudover er der medtaget udgifter til personforsikringer, som ikke var indregnet i budgettet. Samlet giver det et forventet mindreforbrug på 0,6 mio. kr Beskæftigelsesordninger 327 Mindreforbruget kan primært henføres til jobrotaionsordningen.

31 9 Budgetopfølgning for bevilling 67 Sociale overførsler pr. 30. juni Bilag: Bev. 67 DokumentID:

32 Budgetopfølgning for bevilling 67 Sociale overførsler pr. 30. juni 2016 Opfølgning på bevillingsmål Praktikpladser til alle: Mangel på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne afskaffes med henblik på at øge antallet af studerende på erhvervsuddannelserne. Handlinger: Styrket samarbejde med erhvervsskolerne om skabelse af praktikpladser i lokalområdet, til de uddannelser hvor der ikke er skolepraktik. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Alle elever kan gennemføre deres uddannelse. Status: Alle skoler har mulighed for at tilbyde skolepraktik til de elever, der ikke kan opnå en elevaftale. Nyankomne flygtninge skal hurtigere i job eller uddannelse. Handlinger: Nyankomne flygtninge hjælpes hurtigere i job eller uddannelse gennem bl.a.: - tidlig ressourceafdækning - tværfaglig indsats - tidlig og øget brug af virksomhedsrettede tilbud med integreret sprogstøtte og mentorstøtte 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 skal Silkeborg Kommune være bedre end landsgennemsnittet til at hjælpe nyankomne flygtninge fra ikke-vestlige lande i job indenfor et år. Status: Vi har øget beskæftigelsesindsatsen for flygtninge. Der er stor fokus på at etablere virksomhedspraktikker, dels gennem branchepakkeforløb og dels gennem den ordinære beskæftigelsesindsats. Praktikkernes formål er at borgerne kan blive opkvalificeret med henblik på ordinær ansættelse. En del af det samlede forløb er ressourceafdækning med fokus på borgernes ressourcer og muligheder på det ordinære arbejdsmarked. Indsatsen sker i et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere i Integrationsteamet, sprogskolen, samt Jobkompagniets virksomhedskonsulenter. Samarbejdet er velfungerende og samarbejdet omkring den enkelte borger er tæt. Vi har i 2016 etableret praktikker til 144 borgere. Mens 35 borgere er i enten ordinært fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse.

33 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Handlinger: Langtidsledigheden bekæmpes gennem: - Tidlig og intensiv indsats for borgere med risiko for langtidsledighed. - Intensiv og håndholdt indsats i slutningen af ledighedsperioden. - For de forsikrede ledige gennem tæt samarbejde med de enkelte a-kasser om en målrettet og specialiseret indsats for deres medlemmer - Et samspil af virksomhedsrettede tilbud og uddannelse 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den lavest andel af langtidsledige. Dette opgøres som andelen af langtidsledige ud af arbejdsstyrken. Status: I maj måned var der 420 langtidsledige i Silkeborg, svarende til 0,97% af arbejdsstyrken. Andelen af langtidsledige i klyngekommunerne ligger meget tæt. I halvdelen af de 21 kommuner udgør andelen af langtidsledige mellem 0,90% og 1,10% af arbejdsstyrken. Silkeborgs placering er aktuelt midt i klyngen, med en positiv udvikling. Vi forventer, at målet bliver opnået. Flere unge skal have en uddannelse. Handlinger: Flere unge skal hjælpes til at påbegynde og afslutte uddannelse bl.a. gennem: - Kortlægning og samtaler med alle unge, som ikke er i et uddannelsesspor - Mentorstøtte til unge som risikerer at droppe ud af erhvervsuddannelse - Fortsat fokus på kvalificeret vejledning og brobygning 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Niveauet for antal unge der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse er højere i 2016 end i Status: Vi etablerede i 2015 en ordning med fastholdelseskonsulenter på Silkeborg Business College og Teknisk Skole i silkeborg. Ordningen har vist gode resultater, så i 2016 fortsætter vi og udbygger ordningen til også at omfatte SOSU skolen, Silkeborg Produktionshøjskole og HF/VUC. Ved afslutningen af skoleåret 2015/16 kan vi konstatere, at målet om at fastholde 85% er lykkedes. Der bliver udarbejdet en særskilt status for indsatsen i hele skoleåret.

34 Vi forventer målopfyldelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Bemærkning fra sidste runde: 31/3 30/6 31/10 31/12 Handlinger: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet hjælpes bl.a. gennem: - Coachende samtaler med afsæt i borgerens ressourcer og ønsker - Tættere koordinering mellem borgeren, borgerens netværk, fagprofessionelle og frivillige - Tværfaglige indsatser med job- eller uddannelsesmål - Håndholdt indsats omkring virksomhedspraktik Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 er Silkeborg Kommune blandt den tredjedel af sammenlignelige kommuner (klyngen), som har den højeste andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde. Status: Det er ikke muligt, at se årsagen til de afsluttede sager i jobindsats. Afslutningsårsager kan være job, uddannelse, målgruppeskift, flytning mv. Vi kan derfor ikke sammenligne vores resultater med klyngens. Vi har derfor defineret et nyt succeskriterium: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som kommer i arbejde skal være højere i 2016 end i I 2015 blev 43 borgere afsluttet til job. I 1. kvartal 2016 er 10 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommet i arbejde. Vi forventer, at kunne nå det nye succeskriterium. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Handlinger: Bedre match mellem ledige og virksomheder skal bl.a. sikres gennem: - Etablering af Virksomhedssupport, der skal vejlede ledige om match til virksomheder, strategi for jobsøgning mv. - Øget uddannelse af medarbejdere i metoder i virksomhedsrettet samarbejde - Styrket viden om og formidling af jobåbninger - Samarbejde med flere virksomheder om rekruttering, virksomhedsforløb, og fleksjobetablering 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: 20 procent flere ledige matches til job gennem Jobcentrets rekrutteringsindsats til virksomhederne i 2016 sammenlignet med procent flere ledige kommer i virksomhedspraktik eller løntilskud i 2016 end i Flere virksomhedspraktikker og

35 løntilskudsforløb fører til job i 2016 end i Status: Udviklingen i 1. halvår 2016 er positiv for både Jobcentrets rekrutteringsindsats og anvendelsen af den virksomhedsrettede indsats. Niveauet for løntilskud følger målssætningenom en samlet forøgelse på 20% på årsbasis. Jobcentrets rekrutteringsindsats har matchet 286 stillinger til virksomhederne, og det svarer til 2/3 af målsætningen for året. Etableringen af virksomhedssupport, som nu er realiseret fuldt ud, vil bidrage til yderligere fokus på målrettede tilbud, som styrker beskæftigelsessigtet for den enkelte borger. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og integrationsydelse m.v. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Repatriering Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 eller senere Personlige tillæg m.v Førtidspension tilkendt før 1. juli Sygedagpenge Sociale formål Kontant- og uddannelseshjælp Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge

36 Afløb og tilbagebetalinger mv. vedr. aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodt agere Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Midlertidigt arbejdsmarkedsydelses ordning og kontanthjælpsordning Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Øvrige sociale formål I alt Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 67 Sociale overførsler i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

37 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og integrationsydelse Vi forventer et mindreforbrug på ca. 6,4 mio. kr. Udlændingestyrelsen bibeholder den udmeldte kvote på 363 borgere til Silkeborg Kommune, men har varslet om, at der forventes at komme færre flygtninge i For Silkeborg Kommune vil flygtningekvoten sandsynligvis blive på ca. 245 borgere. Pr. 1. juli 2016 vil alle borgere, der ikke har været i Danmark i 7 ud af de sidste 8 år, modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Det betyder, at den gennemsnitlige pris pr. borger vil blive reduceret. Det betyder også, at der flyttes 110 borgere til integrationsydelse fra den almindelige uddannelses- og kontanthjælp Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 eller senere Ved budgetlægningen er der skønnet 240 årspersoner til en gennemsnitstaks på kr. pr. år. Vi skønner nu ca. 280 årspersoner. Det skønnede årsforbrug tager udgangspunkt i det faktiske forbrug for januar til maj 2016 samt det faktiske antal modtagere jfr. STAR. Vi skønner en gennemsnitlig tilvækst på 10 personer pr. måned. I skønnet for resten af året er anvendt den samme gennemsnitstakst som i april Førtidspension tilkendt før 1. juli Mindreforbruget skyldes at der var færre borgere på ordningen ved indgangen af 2016 end skønnet ved budgetlægningen. Vi skønner nu årspersoner mod budgetteret

38 Sygedagpenge I forbindelse med risikoanalysen skønnede vi årspersoner. Pr. 1.8 iværksættes en businesscase, vi forventer at denne vil kunne nedbringe antallet af borgere på sygedagpenge til årspersoner. I forbindelse med refusionsomlægningen skal kommunerne også afholde en del af udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger. Disse udgifter har været skønnet for lavt - hvilket betyder at vi forventer et merforbrug, selvom vi forventer en reduktion i antallet af årspersoner. Da arbejdsgiveren har relativ lang tid til at søge sygedagpenge, så er sygedagpenge et af de områder, hvor der kan forventes flest efterreguleringer fra STAR i forhold til refusioner. Udfra foreliggende data forventer vi en lavere refusion end budgetteret, men det kan fortsat ændre sig. Området følges tæt Kontant- og uddannelseshjælp Vi forventer et mindreforbrug på kontant- og uddannelseshjælp på ca. 12,1 mio. kr. Fordelingen mellem kontant- og uddannelseshjælp er anderledes end forventet. Andelen af borgere på uddannelseshjælp er højere end budgetteret, hvilket betyder både en lavere takst til borgeren og en lidt højere refusionsprocent. Dette giver en besparelse på ca. 5,3 mio. kr. Kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen samt indførelse af integrationsydelse til alle borgere, der ikke har været i Danmark i 7 ud af 8 år, giver en forventet besparelse på ca. 6,8 mio. kr. Der er 110 modtagere af kontant- og uddannelseshjælp - svarende til 49 årspersoner i som overgår til integrationsydelse, hvilket reducerer antallet af årspersoner, så vi nu forventer på kontanthjælp og 669 på uddannelseshjælp, i alt mod budgetteret Boligsikring - kommunal medfinansiering 515 Vi forventer et mindreforbrug på baggrund af indførelse af kontanthjælpsloftet Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse 992 Der er færre personer end forventet, der anvender ordningen med kontantydelse Revalidering Vi forventer et uændret antal borgere på revalidering. Merforbruget skyldes en lavere refusionsprocent end forventet. Vi forventer at refusionsprocenten er på 20,9%, hvor vi i budgettet havde regnet med 28,8%.

39 Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Vi forventede i budget årspersoner. Der har været en nedgang i antallet af borgere på ressourceforløb end forventet, hvorfor vi nu i stedet forventer 132 årspersoner. Grundet det lavere antal årspersoner, samt en lavere gennemsnitstakst, forventer vi et udgiftsniveau, der er tilsvarende lavere. Den realiserede refusionsprocent, udvikler sig marginalt bedre end budgetteret. Jobafklaringsforløb Vi forventede i budget 2016, 300 årspersoner. Vi ser fortsat en nettotilgang til ydelsen, selvom stigningstakten er blevet reduceret. Vi forventer 333 årspersoner på jobafklaring, samt et udgiftsniveau der er tilsvarende højere. Der er fortsat fokus på korrigerende handlinger med henblik på at reducere antallet af årspersoner i jobafklaringsforløb. Den realiserede refusionsprocent, udvikler sig bedre end budgetteret Ledighedsydelse Der etableres flere fleksjob end forventet i budget Det betyder, også at antallet af ledighedsydelsesmodtagere er reduceret. Vi forventer i alt 30 årspersoner mindre på ledighedsydelse i 2016.

40 10 Budgetopfølgning for bevilling 69 Arbejdsmarked - institutioner pr. 30. juni Bilag: Bev. 69 DokumentID:

41 Budgetopfølgning for bevilling 69 Arbejdsmarked - institutioner pr. 30. juni 2016 Opfølgning på bevillingsmål Fastholde flere sygemeldte på deres arbejdsplads og forebygge langvarige sygedagpengeforløb. Handlinger: Tættere kontakt til og styrket dialog med virksomhederne. Udvikling af koncepter for opbakning til virksomheder. Pga. stigningen i antallet af sygemeldte med stress vil vi sætte ind over for denne specifikke målgruppe. 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Antallet af borgere der raskmeldes inden 26 uger, øges med 5 % sammenlignet med Status: Fra den 1. august tager vi kontakt til alle virksomheder før 8. uge. Vi fortsætter Stress-enheden, der er et konkret tilbud for kommunens ansatte med fokus på at undgå eller afkorte sygefravær. En måling i jobindsats viser, at vi i gennemsnit har fået 6 % flere borgere raskmeldt inden 26 uger i perioden januar - april 2016 sammenlignet med januar - april Nyankomne flygtninge skal hurtigere i job eller uddannelse. Handlinger: Nyankomne flygtninge hjælpes hurtigere i job eller uddannelse gennem bl.a.: - tidlig ressourceafdækning - tværfaglig indsats - tidlig og øget brug af virksomhedsrettede tilbud med integreret sprogstøtte og mentorstøtte 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Ved udgangen af 2016 skal Silkeborg Kommune være bedre end landsgennemsnittet til at hjælpe nyankomne flygtninge fra ikke-vestlige lande i job indenfor et år. Status: Vi har øget beskæftigelsesindsatsen for flygtninge. Der er stor fokus på at etablere virksomhedspraktikker, dels gennem branchepakkeforløb og dels gennem den ordinære beskæftigelsesindsats. Praktikkernes formål er at borgerne kan blive opkvalificeret med henblik på ordinær ansættelse. En del af det samlede forløb er ressourceafdækning med fokus på borgernes ressourcer og muligheder på det ordinære

42 arbejdsmarked. Indsatsen sker i et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere i Integrationsteamet, sprogskolen, samt Jobkompagniets virksomhedskonsulenter. Samarbejdet er velfungerende og samarbejdet omkring den enkelte borger er tæt. Vi har i 2016 etableret praktikker til 144 borgere. Mens 35 borgere er i enten ordinært fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse. Vi vil anvende virksomhedspraktik som det primære redskab i den beskæftigelsesfaglige indsats i Silkeborg kommune. Det gælder for alle målgrupper, som Jobkompagniet samarbejder med. Handlinger: Skabe mulighed for at tilbyde flere borgere, at deres forløb kan foregå i virksomheder. Det gør vi ved hjælp af nye støttefunktioner på virksomhederne og parallelforløb, hvor der sideløbende foregår indsats på Jobkompagniet 31/3 30/6 31/10 31/12 Succeskriterium: Vi skal være blandt de tre bedste i klyngen til at anvende virksomhedspraktik. Målingen sker sammen med Jobcentret og opgøres i procent af alle indenfor de respektive forsørgelses- /ydelsesområder. Status: Vi har undersøgt vores placering i klyngen i jobindsats på, hvor stor en andel af vores tilbud, som er virksomhedsrettede. Der er data tilgængelig fra januar maj fra år til dato (januar til april for sygedagpenge og ledighedsydelse). Opgørelsen er udarbejdet på de målgrupper, som anvender virksomhedspraktik som redskab. Sygedagpenge: Nr. 2 ud af 20 kommuner Kontanthjælp: Nr. 8 ud af 17 kommuner Ledighedsydelse: Nr. 7 ud af 19 kommuner Ressourceforløb: Nr. 9 ud af 17 kommuner Dagpenge: Nr. 24 ud af 26 kommuner Jobafklaring: Nr. 5 ud af 21 kommuner Vi overholder kun målsætningen om top 3 på sygedagpengeområdet. Der arbejdes tæt sammen med jobcentret for at øge anvendelsen af virksomhedspraktik på de øvrige områder, hvor også andre aktører end Jobkompagniet, herunder Jobcentret selv, står for indsatserne. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

43 1.000 kr. Funktion Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats I alt Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 69 Arbejdsmarked - institutioner i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

44 11 Drøftelse af revisionsberetning Bilag: , Silkeborg Kommune, beretning nr. 8, løbende revision 2015, endelig DokumentID:

45 Tlf: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C CVR-nr SILKEBORG KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 8 SIDE LØBENDE REVISION 2015 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

46 1 INDLEDNING REVISIONENS BEMÆRKNINGER Generelt Revisionens bemærkninger Personsager på det sociale område Personsager vedrørende tilbud til børn og unge med særlige behov Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger REGNSKABSFØRING OG INTERNE KONTROLLER Principper for økonomistyring Bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller Beholdningseftersyn og gennemgang af udvalgte balanceposter REVISION AF KOMMUNENS INTERNE IT-KONTROLLER LØN- OG PERSONALEOMRÅDET Forretningsgange og sagsrevision Vederlag m.v. til politikere REVISION AF DE SOCIALE OMRÅDER MED STATSREFUSION Generelt Formål Revisionens omfang og udførelse Forretningsgange m.v Personsager PERSONSAGER TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV LØBENDE FORVALTNINGSREVISION Generelt Det specialiserede socialområde for voksne

47 174 Til Silkeborg Byråd 1 Indledning I henhold til Lov om Kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Silkeborg Kommune afgives hermed beretning om revisionsarbejder vedrørende Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I forbindelse med revisionen skal det vurderes, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger, og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Om revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt ledelsens og revisors opgaver og ansvar henvises i øvrigt til vores beretning om revisionsaftale (beretning nr. 4). Revisionen har omfattet de områder, der er omtalt i denne beretning. Vi gør opmærksom på, at revisionen for regnskabsåret 2015 først er afsluttet, når vi har revideret årsregnskabet og har afgivet revisionsberetning herom. 2 Revisionens bemærkninger 2.1 Generelt Revisionsbemærkninger, der skal behandles af byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden, er anført under afsnit 2.2. Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal skrives en revisionsbemærkning, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med byrådets beslutninger der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser lovligheden af en post eller disposition anses for tvivlsom der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, idet revisionen samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af konstaterede mangler foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt 2.2 Revisionens bemærkninger Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkninger: Personsager på det sociale område På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at følgende områder ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler: Uddannelseshjælp Revalidering Jobafklaringsforløb Fleksjob For det nærmere indhold henvises til afsnit 6.3.

48 175 Vi har i april 2016 modtaget en handleplan fra fagområderne vedrørende iværksatte indsatser på de forskellige sagsområder, som skal sikre, at sagsadministrationen forbedres. Handleplanen dækker over de konstaterede forhold i 2015 og Vi vurderer de beskrevne indsatser til at være tilstrækkelige og relevante. Det er ligeledes oplyst, at der i 2016 ledelsesmæssigt vil ske opfølgning på implementering m.v. af indsatserne. Vi vil foretage opfølgning herpå i forbindelse med den løbende revision af kommunens regnskab for 2016 og resultatet heraf vil indgå i revisionsberetningen Personsager vedrørende tilbud til børn og unge med særlige behov På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at området ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler. For det nærmere indhold henvises til afsnit 7. Vi har fået oplyst, at der i 2015 og 2016 er iværksat initiativer til en forbedring af sagsadministrationens kvalitet. Vi vil foretage opfølgning herpå i forbindelse med den løbende revision af kommunens regnskab for 2016 og resultatet heraf vil indgå i revisionsberetningen Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Ved revisionen har vi foretaget opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger samt andre forhold omtalt i tidligere revisionsberetninger: Personsager på det sociale område Vi har i revisionsberetning nr. 6 om den løbende revision 2014 afgivet revisionsbemærkninger om personsager på det sociale område vedrørende forsikrede ledige, uddannelseshjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. Vi har foretaget opfølgning herpå i 2015 og har konstateret, at der fortsat er behov for en opstramning af sagsadministrationen vedrørende uddannelseshjælp da der konstateres mange fejl og mangler i de gennemgåede sager jfr. afsnit 3.3. i denne revisionsberetning. I forhold til forsikrede ledige, sygedagpenge og ledighedsydelse ser vi en forbedring af sagsadministrationen i 2015, men der konstateres forsat flere fejl og mangler i de gennemgåede sager jfr. afsnit 3.3. i denne revisionsberetning. Vi kan således endnu ikke afslutte de tidligere afgivne revisionsbemærkninger på områderne. Vi vil foretage opfølgning herpå i forbindelse med den løbende revision af kommunens regnskab for 2016 og resultatet heraf vil indgå i revisionsberetningen herom. 3 Regnskabsføring og interne kontroller 3.1 Principper for økonomistyring Vi har gennemgået kommunens principper for økonomistyring og herunder vurderet om principperne fortsat beskriver rammen og reglerne for, hvordan kommunens økonomistyring, kasse- og regnskabsvæsen m.v. udøves i praksis. Konklusion Det er fortsat vores opfattelse, at principperne for økonomistyring i fornødent omfang beskriver rammen og reglerne for kommunens kasse- og regnskabsvæsen, herunder niveauet for de interne kontroller og ledelsestilsynet.

49 176 I de følgende afsnit har vi efterprøvet, om konkrete og væsentlige dele af principperne for økonomistyring fungerer i praksis. 3.2 Bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller Vi har valgt at sætte fokus på, om bilagsbehandlingen i kommunen overholder de regler, som er vedtaget i principperne for økonomistyring. Principperne indeholder følgende grundlæggende regler for den elektroniske bilagsbehandling i kommunen: Bilagene effektueres til betaling, når bilaget er attesteret elektronisk. Den ledelsesmæssige kontrol af bilagene er integreret i de budgetansvarliges almindelige ledelsestilsyn ud fra en afvejning af risiko og væsentlighed. Økonomiafdelingen udfører kontroller af særlig risikofyldte udbetalinger. Der er ikke etableret en fuldstændig funktionsadskillelse mellem disponerende, registrerende og kontrollerende funktioner i kommunen. Dette forhold forøger risikoen for fejl som følge af tilsigtede eller utilsigtede handlinger eller mangler. Ledelsen har etableret interne kontroller til imødegåelse af disse risici. Blandt andet er der kontrol af pengestrømme, som ikke er omfattet af NEMkonto, budgetansvarliges ledelsestilsyn, systemansvarliges kontroller af indberetninger og kontrol med særlig risikofyldte bilag. Vi har foretaget en stikprøvevis gennemgang af de udførte interne kontroller samt foretaget revision af bilag fra forskellige bogføringsenheder. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunens bilagsbehandling er velfungerende og dermed er tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Dette begrunder vi bl.a. med, at Regnskabs- og rådgivningscentret har etableret et tæt tilsyn med bilagsbehandlingen og udfører løbende kontroller som sikrer hurtig reaktion, hvis enkelte bogføringsenheder er bagud med bilagsbehandlingen eller udførelsen af ledelsestilsynet. Ovenstående underbygges af vores stikprøver og udsøgninger, som viste, at de enkelte bogføringsenheder var ajour med bogføringen. Vi har desuden ikke fundet bogføringsfejl i de konkrete bilag, som vi har revideret. Ved vores kontrol af, om bogføringsenhederne udfører ledelsestilsynet og bilagskontrollerne løbende, har vi konstateret, at tilsynet i nogle tilfælde først udføres efter at Regnskabs- og rådgivningscentret har udsendt påmindelser. Et enkelt bogføringsenhed har ikke udført eller dokumenteret ledelsestilsynet i Både forvaltningens ledelse og leder af Regnskabs- og rådgivningscentret er orienteret om forholdet. 3.3 Beholdningseftersyn og gennemgang af udvalgte balanceposter Vi har foretaget et uanmeldt beholdningseftersyn pr. 17. november 2015, som har omfattet kontrol af tilstedeværelsen af kommunens indestående i pengeinstitutter, midlertidige anbringelser, fejlkonti og leverandørgæld. Endvidere har vi vurderet de generelle forretningsgange for afstemning af balancekonti. Vi har ved revisionsbesøget undersøgt, om de enkelte afdelinger overholder reglerne i principper for økonomistyring om løbende afstemning af balancekonti. Kravene til afstemning af balancekonti er beskrevet i et underbilag til principperne for økonomistyring, og bl.a. indeholder en beskrivelse af ansvarsfordelingen, tidsterminer og de indholdsmæssige krav til en afstemning.

50 177 Afstemningsprocedurerne skal sikre, at balancens poster løbende bliver afstemt og udlignet, så der ikke opstår uafklarede mellemværender og differencer med borgere, virksomheder og myndigheder. Vi har stikprøvevis efterprøvet, om de enkelte afdelinger er ajour med afstemningsarbejdet i forhold til fastlagte regler og tidsterminer. Konklusion Under eftersynet fik vi bekræftet tilstedeværelsen af de likvide beholdninger. Det er vores opfattelse, at der er etableret en betryggende forretningsgang for afstemning af balancens konti, som sikrer en løbende afstemning af balancens poster. Dette underbygges af vores stikprøver på udvalgte balanceposter. 4 Revision af kommunens interne it-kontroller Omfang Revisionen har omfattet revision af kommunens generelle it-kontroller og udvalgte applikationskontroller for de it-systemer, der har betydning for kommunens regnskabsføring og regnskabsaflæggelse. Vi har tilrettelagt revisionen efter et rotationsprincip, således at ikke alle områder revideres i samme omfang hvert år. I 2015 har revisionen omfattet følgende områder: Adgangssikkerhed til økonomistyringssystem og på netværket, herunder brugeradministration, brugerrettigheder, adgangskontrol og systemadministration Outsourcing af centrale it-systemer, herunder kommunens egne kontroller samt indhentelse og vurdering af revisorerklæringer fra it-serviceleverandører Udvalgte applikationskontroller i Prisme Revisionen har desuden omfattet elementer af forvaltningsrevision inden for it-organisation, it-politikker og it-risikovurderinger. Endvidere har revisionen omfattet en opfølgning på konstaterede svagheder fra sidste år. Det udførte arbejde Vi har foretaget forespørgsler hos it-ledelsen, medarbejdere med ansvar og opgaver inden for it samt systembrugere. Vi har udført revisionshandlinger i form af inspektioner, observationer og udførelse af kontroller, herunder gennemgang af modtagne dokumenter og materialer, efterprøvelse af interne it-kontroller og dokumentation herfor samt test af de interne it-kontrollers funktionalitet, hvor dette er relevant. Vi har baseret revisionen på eksterne revisorerklæringer med høj grad af sikkerhed for de dele af itsystemerne, som Fujitsu Services A/S, Silkeborg Data A/S og KMD A/S er ansvarlige for i henhold til aftale med kommunen. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige interne it-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som it-systemerne behandler i forhold til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen. I lighed med tidligere vurderer vi, at den overordnede styring af it-sikkerheden kan forbedres ved at kommunen retter et særligt fokus på etablering af det interne tilsyn med efterlevelsen af kommunens it-sikkerhedspolitik, og at kommunen prioriterer dette arbejde højt. Vi bekendt med, at kommunen har påbegyndt initiativer på området i 2015 og at der i 2016 vil blive taget yderligere initiativer. Vores øvrige anbefalinger er meddelt it-afdelingens ledelse i forbindelse med afslutningen af vores itrevision.

51 178 5 Løn- og personaleområdet 5.1 Forretningsgange og sagsrevision Lønrevisionen har til formål at sikre, at procedurerne omkring indberetning og udbetaling af løn fungerer betryggende. Vores lønrevision tager afsæt i en vurdering af de arbejdsgange og interne kontroller, som har væsentlig betydning for løndannelsen både centralt og decentralt. På baggrund af denne vurdering har vi udvalgt 12 lønsager til test af forretningsgangene. Stikprøverne er primært udvalgt inden for følgende løntunge driftsområder: Det tekniske område Skoleområdet Sundhed og Omsorg Handicap og Psykiatri Det administrative område I lønsagerne har vi bl.a. påset, at der foreligger underskrevet ansættelsesbrev, at lønindplaceringen, jf. ansættelsesbrevet, er i overensstemmelse med gældende overenskomst, at der er overensstemmelse mellem ansættelsesbrevet og den udbetalte løn, at der for udbetaling af særydelser foreligger dokumentation for den udbetalte ydelse, at den udbetalte særydelse er udbetalt med korrekt beløbssats. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunens etablerede forretningsgange vedrørende lønadministrationen er betryggende og fungerer hensigtsmæssig. Vi har ikke fundet væsentlige fejl eller mangler i de gennemgåede stikprøver. 5.2 Vederlag m.v. til politikere Vi har foretaget gennemgang af udbetalte vederlag, diæter og godtgørelser til borgmester, udvalgsformænd og byrådsmedlemmer. Konklusion Gennemgangen af udbetalt vederlag m.v. har vist, at udbetalingerne er foretaget i henhold til gældende regler og kommunens bestemmelser i øvrigt. 6 Revision af de sociale områder med statsrefusion 6.1 Generelt De efterfølgende afsnit vil indeholde en beskrivelse af formål, omfang samt revisionens udførelse, som er dækkende for samtlige reviderede personsagsområder. Personsagsområderne er opdelt i overensstemmelse med den autoriserede kontoplan på hovedfunktionsniveau Formål Formålet med revisionen er at efterprøve, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling på de sociale områder, er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og bekendtgørelse nr af 12. december 2014 og nr. 552 af 28. april 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og

52 179 revision på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder Revisionens omfang og udførelse Revisionen gennemføres ved en kombination af system- og substansrevision baseret på revisors faglige vurdering af kommunens systemer, forretningsgange, kontrolmiljø m.v. Antallet af gennemgåede sager skal ses i sammenhæng med de anvendte revisionsmetoder, test af kontroller og substansrevision. Udvælgelsen af personsager planlægges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko, og der er lagt særligt vægt på følgende kriterier: Nyetablerede sager Sager af væsentlig økonomisk karakter Sager af væsentlig sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter Sager efter revisors vurdering Revisionen omfatter ikke en socialfaglig vurdering, men alene en vurdering af det retlige grundlag i sagerne. Vi har foretaget kontrol af, at bogførte udbetalinger m.v. er sket med hjemmel i meddelte bevillinger samt gældende love og bestemmelser. Det er endvidere efterprøvet, om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle afgørelser, der er truffet af decisionsmyndigheder og ankeinstanser inden for de forskellige områder. Vi har endvidere efterprøvet, om kommunen ved sagsoprettelse og ved lovpligtige sagsopfølgninger har udnyttet muligheden for at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang har sammenholdt oplysninger fra forskellige registre med det formål at sikre, at der ikke udbetales uforenelige ydelser. 6.2 Forretningsgange m.v. I henhold til regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen på områder med statsrefusion og tilskud skal kommunen have tilrettelagt interne kontroller til sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen. Vi har efterprøvet, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis (herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer, procedurer for sagsbehandling samt kvalitetskontrol) inden for følgende personsagsområder er hensigtsmæssig og fungerer på betryggende vis: Tilbud til udlændinge (herunder integrationsprogram og introduktionsforløb og ydelser til udlændinge omfattet af integrationsloven) Personlige tillæg og helbredstillæg efter lov om social pension Kontante ydelser (herunder kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, enkeltydelser, tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter m.v.) Revalidering (herunder ressourceforløb, jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og fleksjob/flekslønstilskud) Arbejdsmarkedsforanstaltninger (herunder indsatsen for forsikrede ledige og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse) Vi har foretaget test af kontroller af 84 personsager for at efterprøve kommunens forretningsgange, kvalitetskontrol og andre interne kontroller. Konklusion Det er vores vurdering, at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange m.v. på personsagsområderne, samt at der administreres i overensstemmelse med disse. I den daværende Job & Borgerserviceafdeling var det faglige ledelsestilsyn på revisionstidspunktet generelt udført som planlagt. Vi har dog i lighed med 2014 ikke kunne få dokumenteret ledelsestilsynet vedrørende Job & Erhverv. Vi har fået oplyst, at ledelsestilsyn vil blive udført.

53 180 I lighed med tidligere år er der i 2015 som supplement til det udførte faglige ledelsestilsyn foretaget øvrige særskilte kontroller. Vi har fulgt op på den løbende 10-opfølgning. Denne er i 2015 løbende udført og dokumenteret. På områderne revalidering og ressourceforløbsydelser er 10-opfølgning først implementeret fra 4. kvartal Der har dog løbende været udført kontrol af advis fra E-indkomst. 6.3 Personsager På baggrund af en vurdering af væsentlighed og risiko er der foretaget gennemgang af personsager. Personsagsgennemgangen er foretaget som kombination af test af kontroller samt juridisk kritisk revision inden for følgende områder: Tilbud til udlændinge (herunder integrationsprogram og introduktionsforløb og ydelser til udlændinge omfattet af integrationsloven) Personlige tillæg og helbredstillæg efter lov om social pension Kontante ydelser (herunder kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, enkeltydelser, tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter m.v.) Revalidering (herunder ressourceforløb, jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og fleksjob/flekslønstilskud) Arbejdsmarkedsforanstaltninger (herunder indsatsen for forsikrede ledige og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse) Sammenfattende konklusion på personsagsgennemgang På følgende områder har vi alene fundet ubetydelige eller ingen fejl: Hjælp efter aktivlovens 81 og 85 Kontanthjælp til personer omfattet af integrationsloven Merudgifter til børn Tabt arbejdsfortjeneste På følgende områder er der efter vores opfattelse behov for opstramning af sagsadministrationen: Uddannelseshjælp I 4 ud af 6 sager var opfølgning ikke i alle tilfælde foretaget rettidigt og der var ikke rettidig givet uddannelsespålæg og udarbejdet uddannelsesplan. I 3 sager var der ikke rettidig givet tilbud og i 3 sager manglede der en skriftlig aftale om mentorstøtte. Der er herudover øvrige enkeltstående fejl. Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende revisionsbemærkning om personsager på det sociale område og afsnit om opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger. Revalidering I alle de 4 gennemgåede sager er der ikke foretaget rettidig opfølgning. I 3 af sagerne er ydelsen i perioder fejlkonteret med høj refusion. Der er herudover øvrige enkeltstående fejl. Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende revisionsbemærkning om personsager på det sociale område. Jobafklaringsforløb I 3 ud af 4 sager er der ikke foretaget rettidig opfølgning eller opfølgning er ikke tilstrækkelig. Der er herudover øvrige enkeltstående fejl. Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende revisionsbemærkning om personsager på det sociale område. Fleksjob Gennemgangen har kun omfattet kontrol af opfølgningsbestemmelsernes overholdelse. I alle de 6 gennemgåede sager var opfølgning efter LAB 70d ikke foretaget rettidigt. Der bør fremover være fokus på opfølgningsbestemmelserne.

54 181 Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende revisionsbemærkning om personsager på det sociale område. Forsikrede ledige I 4 ud af 8 sager er opfølgning ikke i alle tilfælde foretaget rettidigt og i 2 sager er tilbud ikke givet rettidigt. Der er herudover øvrige enkeltstående fejl. Det kan dog oplyses, at sagsadministrationen på området er forbedret i 2015, da der i modsætning til 2014 ved opfølgninger fremgår opfølgning på CV og jobsøgning ved jobsamtalerne. Der henvises i øvrigt til afsnit om opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger. Sygedagpenge I 6 ud af 10 sager er der ikke i alle tilfælde foretaget rettidig opfølgning. Der er dog generelt tale om mindre overskridelse af rettidigheden. Herudover manglede der i 1 sag begrundelse for forlængelse af sygedagpenge. Der henvises i øvrigt til afsnit om opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger. Ledighedsydelse I 3 ud af 6 sager er opfølgning ikke i alle tilfælde foretaget rettidigt og i 1 sag er opfølgningsform ikke korrekt. Der er dog generelt tale om, at forsinkelse i opfølgning er sket primo 2015 og ikke ved efterfølgende opfølgninger i Der er herudover øvrige enkeltstående fejl. Der henvises i øvrigt til afsnit om opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger. Integrationsprogram Vi har gennemgået 6 sager. I 4 af sagerne er integrationskontrakten ikke løbende ajourført og i 2 sager er opfølgning på kontrakten ikke rettidig. Der er herudover øvrige enkeltstående fejl. Hjælp i særlige tilfælde til personer omfattet af integrationsloven Vi har gennemgået 6 sager. I 4 sager, hvor der er bevilget hjælp til etablering var der ikke en egentlig bevilling i sagen. Herudover var der øvrige enkelte udbetalinger af enkeltydelser, hvor bevilling ikke fremgik af sagen. I alle 6 sager, hvor der var bevilget hjælp til buskort efter lovens 23f, var der ikke foretaget en trangsberegning. Der er herudover øvrige enkeltstående fejl. Detaljeret opgørelse af fejl på personsagsniveau I bilag til den afsluttende beretning vil fremgå en mere detaljeret redegørelse for resultatet af den udførte personsagsgennemgang, herunder redegørelse for enkeltstående fejl, samt de tværministerielle oversigter. Indsatser til forbedring af sagsadministrationen Vi har i april 2016 modtaget en handleplan fra fagområderne vedrørende iværksatte indsatser på de forskellige sagsområder, som skal sikre, at sagsadministrationen forbedres. Handleplanen dækker over de konstaterede forhold i 2015 og Vi vurderer de beskrevne indsatser til at være tilstrækkelige og relevante. Det er ligeledes oplyst, at der i 2016 ledelsesmæssigt vil ske opfølgning på implementering m.v. af indsatserne. 7 Personsager tilbud til børn og unge med særlige behov Vi har i foråret 2016 efterprøvet om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis (herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer og procedurer for sagsbehandlingen) er hensigtsmæssig og fungerer på betryggende vis. Revisionen har omfattet 12 sager, der vedrører tilbud til børn og unge med særlige behov, fordelt med 8 sager fra Børne- og Familieafdelingen og 4 sager fra Handicap- og Psykiatriafdelingen. Konklusion Vi har konstateret fejl og mangler i 11 ud af 12 sager.

55 182 Det er således vores vurdering, at området ikke fuldt ud administreres i henhold til gældende regler, da der især forekommer fejl og mangler på områderne vedrørende handleplaner og rettidig opfølgning. Derudover er der flere enkeltstående fejl og mangler. Vi har nedenfor anført de konstaterede fejl og mangler: I 5 sager er handleplanen indholdsmæssig mangelfuld I 5 sager er der ikke foretaget rettidig opfølgning I 4 sager er der ikke i forbindelse med anbringelse aktivt undersøgt muligheden for støtteperson til barnet I 4 sager er handleplanen først udarbejdet efter foranstaltningen er i værksat I 2 sager mangler der journalisering og dokumentation for sagsbehandlingsskridt I 2 sager ses der ikke løbende bevillinger I 2 sager er der ikke udarbejdet tillæg til 50 undersøgelsen på trods af ændringer som fordrer et tillæg I 2 sag er der ikke afholdt børnesamtale inden foranstaltningen iværksættes I 1 sag fremgår der ikke stopdato på den børnefaglige undersøgelse, og det vides derfor ikke om fristen på 4 måneder er overholdt I 1 sag er der ikke senest efter 3 måneder foretaget opfølgning på foranstaltningen og lavet en vurdering af om handleplanen skal redigeres I 1 sag mangler dokumentation for, at forældrene er blevet tilbudt en støtte person i forbindelse med anbringelsen. På trods af ovenstående er det vores indtryk, at der har været iværksat foranstaltninger i de reviderede sager. Vi har fået oplyst, at begge afdelinger i 2015 og 2016 har iværksat initiativer til en forbedring af sagsadministrationens kvalitet. Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende revisionsbemærkning om personsager vedrørende tilbud til børn og unge med særlige behov 8 Løbende forvaltningsrevision 8.1 Generelt Ved den løbende forvaltningsrevision vurderes, om byrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget økonomisk hensigtsmæssigt. I praksis vil den løbende forvaltningsrevision især have fokus på aspekterne sparsommelighed, produktivitet og ledelse og styring, og sjældent omfatte effektivitetsaspektet, som kræver ret omfattende undersøgelser, som hovedsageligt vil skulle udføres som større undersøgelser. Løbende forvaltningsrevision udføres integreret med den finansielle revision og den juridisk - kritisk revision. Vi skal dog fremhæve følgende afsnit, hvor løbende forvaltningsrevision med aspektet ledelse og styring er udført integreret med den øvrige revision: Afsnit 3.1, 3.2, og 3.3 om forretningsgange for regnskabsføring og interne kontroller Afsnit 4 om revision af kommunens interne it-kontroller Afsnit 5.1 om forretningsgange og sagsrevision på løn og personaleområdet Afsnit 6.2 om forretningsgange, interne kontrolprocedure, procedurer for sagsbehandling samt kvalitetskontrol på de sociale områder

56 Det specialiserede socialområde for voksne Formål Formålet med forvaltningsrevisionen har været at afdække om kommunen i sin styring af området har taget relevante styringsmæssige skridt i forhold til at sikre en sparsommelig, produktiv og effektiv indsats på det specialiserede voksenområde. Forvaltningsrevisionen afdækker ikke graden af sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i den enkelte kommune, men derimod om kommunen anvender styringsteknologier og værktøjer, som sikrer kommunen forudsætningerne for en hensigtsmæssig styring af disse forhold. Revisionen er foretaget i forbindelse med den løbende forvaltningsrevision, der udføres i henhold til god offentlig revisionsskik og bestemmelserne for revision af kommunernes regnskab Metode Forvaltningsrevisionen består konkret af en screening af kommunens nuværende styringspraksis og udgiftsniveau med henblik på at vurdere hensigtsmæssigheden af den nuværende styring samt identificere eventuelle opmærksomhedspunkter, som bør håndteres i den fremadrettede styring af området. Konkret er der foretaget en screening af følgende forhold: Screening af den økonomiske udvikling (udgiftsudvikling og budgetafvigelse) Screening af den faglige og økonomiske styring, herunder - Overordnet vurdering af faglig og økonomisk styring - Faglig styring/myndighedsudøvelse - Økonomisk og strategisk styring Ved screeningen er kommunen bedt om at besvare et spørgeskema vedrørende faglig, økonomisk og strategisk styring, hvor de konkrete spørgsmål er formuleret med baggrund i gældende lov eller konkrete anbefalinger opstillet til kommunernes styring af området. Kommunens egen besvarelse er sammenlignet med besvarelser fra de ca. 40 kommuner, som BDO i år har gennemført en tilsvarende forvaltningsrevision for. Vi har i marts 2016 afholdt et dialogmøde med kommunen om resultatet af forvaltningsrevisionen, og kommunen har i forbindelse hermed modtaget oplæg indeholdende tabelmateriale, som ligger til grund for den overordnede konklusion på forvaltningsrevisionen. Konklusion Screening af økonomisk udvikling Screening af den økonomiske udvikling viser, at Silkeborg Kommune, samlet set for de undersøgte paragrafområder, har et udgiftsniveau der er lavere end landsgennemsnittet men højere end gennemsnittet for kommunerne i Region Midtjylland, når der ses på perioden fra regnskab til og med oprindeligt budget for Det højere udgiftsniveau i forhold til gennemsnittet af kommunerne i regionen kan specielt tilskrives højere udgifter inden for SEL 85, 107 og 108 vedrørende bostøtte og botilbud. Screeningen viser dog også, at Silkeborg Kommune over perioden har oplevet en lavere udgiftsvækst til området end den regionale tendens og landstendensen. Screeningen viser videre, at Silkeborg Kommune i perioden har leveret relativt lave budgetafvigelser på tværs af de undersøgte paragrafområder, når der sammenlignes med gennemsnittet på landsplan såvel som for kommunerne i regionen. I forbindelse med dialog om forvaltningsrevisionen med kommunen er BDO blevet gjort opmærksom på, at kommunen har en ledelsesmæssig opmærksomhed på det stigende udgiftspres på området, og at der ligeledes er en ledelsesmæssig opmærksomhed og initiativer i forhold til de udgiftsdrivende mekanismer på området i Silkeborg Kommune, herunder niveau for modtagerandele, styrket arbejde med indsatsmål og opfølgning, særligt fokus på 96 vedrørende BPA samt helhedsorienteret indsats på tværs af kommunens forvaltninger. Screening af faglig styring Screeningen af den faglige styring viser, at der i Silkeborg Kommune er et relevant styringsmæssigt fokus på de afdækkede emner.

57 184 Kommunen har fremadrettet fokus på at udvikle den faglige styring i forhold til forhold til borgerinddragelse, fortsat implementering af VUM, herunder digitalisering, styrket ledelsestilsyn samt den løbende opfølgning på de bevilligede ydelser, herunder at udvikle samarbejdet mellem myndighed og udfører i forhold til opfølgning. Screening af økonomisk styring Screeningen af den økonomiske styring viser, at der i Silkeborg Kommune er et relevant styringsmæssigt fokus på hovedparten af de afdækkede forhold, men at der samtidigt er en områder med potentiale for videreudvikling. Kommunen har fremadrettet identificeret udviklingsbehov i forhold til resultat- og effektstyring, implementering af IT-system på henholdsvis myndigheds- og udførerområdet, som skal understøtte sagsarbejdet og den løbende ledelsesinformation samt den løbende indsats med at identificere og realisere effektiviseringer og omstillinger på området Aarhus, den 15. juni 2016 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Torben Rohde Pedersen Statsautoriseret revisor Ole Nielsen Registreret revisor

58 11 Drøftelse af revisionsberetning Bilag: , Silkeborg Kommune, beretning nr. 9, afsluttende revision 2015, endelig DokumentID:

59 Tlf: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C CVR-nr SILKEBORG KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 9 SIDE VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2015 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

60 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 KONKLUSION PÅ REVISIONEN AF KOMMUNENS ÅRSREGNSKAB FOR Indledning Ledelsens regnskabserklæring Ikke-korrigerede forhold Revisionspåtegning konklusion på den udførte revision Revisionens bemærkninger Generelt Revisionens bemærkninger til årsregnskabet Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger REVISIONSMETODIK OG -STRATEGI Drøftelser med ledelsen om besvigelser Den løbende revision Lovpligtig forvaltningsrevision Den afsluttende revision REVISION AF ÅRSREGNSKABET Årsregnskabets opbygning og indhold Forretningsgange for regnskabsaflæggelsen Budget- og bevillingskontrol Tilskud, udligning og skatter Refusion af købsmoms Lønninger og vederlag Lønudbetaling til kommunens direktion Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver Anlægsvirksomhed Indberetning til Forsyningssekretariatet mv Balancen Lånoptagelse REVISION AF DE SOCIALE REGNSKABER OMRÅDER MED STATSREFUSION Revisionserklæring vedrørende de sociale it-systemer Løbende revision Forretningsgange og sagsbehandling Afsluttende revision Regnskabsaflæggelse og restafregning af refusion Socialt bedrageri AFGIVNE REVISIONSBERETNINGER OG PÅTEGNEDE OPGØRELSER MV Revisionsberetninger afgivet til Silkeborg Byråd Områder med særlige rapporteringskrav Påtegnede opgørelser og øvrige opgaver REVISORS ERKLÆRING BILAG 1, BESKÆFTIGELSESMINISTERIET TVÆRMINISTERIEL OVERSIGT OVER KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED DEN SOCIALE REVISION Indledning Opfølgning på decisionsskrivelser for 2014 og tidligere år Personsagsgennemgang Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering inkl. forrevalidering Tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v Driftsudgifter Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Forsikrede ledige

61 1.3.10Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Fravalg af personsagsgennemgang BILAG 2, SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET TVÆRMINISTERIEL OVERSIGT OVER KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED DEN SOCIALE REVISION Indledning Opfølgning på decisionsskrivelser for 2014 og tidligere år Personsagsgennemgang Fravalg af personsagsgennemgang BILAG 3, UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET TVÆRMINISTERIEL OVERSIGT OVER KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED DEN SOCIALE REVISION Indledning Opfølgning på decisionsskrivelser for 2014 og tidligere år Personsagsgennemgang Integrationsprogrammet Hjælp i særlig tilfælde Fravalg af personsagsgennemgang BILAG 4, OMRÅDER MED SÆRLIGE RAPPORTERINGSKRAV BILAG 5, PÅTEGNEDE OPGØRELSER OG ØVRIGE OPGAVER

62 185 Til Silkeborg Byråd 1 Konklusion på revisionen af kommunens årsregnskab for Indledning BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab har den 15. juni 2016 afsluttet revisionen af Silkeborg Kommunes regnskab for året I henhold til Lov om kommunernes styrelse og revisionsregulativet for Silkeborg Kommune afgives hermed beretning om den udførte revision. Hovedtallene udviser (tusind kr.): Autoriseret regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomhederne Oprindeligt budget ,1-37,0 0,0 Regnskab 2015 Balance Ultimo 2014 Ultimo 2015 Aktiver Egenkapital 8.142, ,0 325,5 6,1 4, , ,1 Positive tal = overskud/aktiver. Negative tal = underskud/egenkapital. 1.2 Ledelsens regnskabserklæring I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har borgmester og direktion over for os afgivet en regnskabserklæring vedrørende årsregnskabet Ikke-korrigerede forhold I henhold til internationale revisionsstandarder skal vi informere om forhold, som ikke er korrigeret i årsregnskabet. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2015 er der konstateret følgende forhold, som ikke er korrigeret i årsregnskabet, idet ledelsen har vurderet dem værende uvæsentlige både enkeltvis og sammenlagt for årsregnskabet. Denne oplysning gives for at sikre, at byrådet er orienteret herom: Vi har konstateret, at der ikke i fuldt omfang er foretaget aktivering af 2 nyanskaffede ejendomme ligesom der foretaget en dobbeltregistrering af en ejendom, således at de materielle anlægsaktiver ultimo 2015 netto udviser 11,0 mio. kr. for lidt. 1.4 Revisionspåtegning konklusion på den udførte revision Vi har ved revisionen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i påtegningen på årsregnskabet. Vi har forsynet årsregnskabet med følgende påtegning: DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til byrådet i Silkeborg Kommune Vi har revideret årsregnskabet for Silkeborg Kommune for regnskabsåret 1. januar december Årsregnskabet jfr. siderne 4-28 i kommunens Årsberetning 2015 samt siderne og siderne 499

63 i kommunens Regnskab 2015, omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance, noter og obligatoriske oversigter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. med følgende hovedtal: Resultat af ordinær driftsvirksomhed på 325,5 mio. kr. Resultat af det skattefinansierede område på 6,1 mio. kr. Resultat af forsyningsvirksomheder på 4,7 mio. kr. Aktiver i alt på 8.575,3 mio. kr. Egenkapital i alt på 5.699,1 mio. kr. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. lov om kommunernes styrelse og kommunens revisionsregulativ. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for kommunens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af kommunens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar 31. december 2015 i alle væsentlige henseender er rigtigt, d.v.s. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

64 187 Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. medtaget de af byrådet godkendte budgetter for 2015 som sammenligningstal i årsregnskabet. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. 1.5 Revisionens bemærkninger Generelt Revisionsbemærkninger, der skal behandles af byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden, er anført under afsnit Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal skrives en revisionsbemærkning, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med byrådets beslutninger der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser lovligheden af en post eller disposition anses for tvivlsom der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, idet revisionen samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af konstaterede mangler foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde Revisionens bemærkninger til årsregnskabet 2015 Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Vi har i revisionsberetning nr. 8 foretaget opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger. Endvidere har vi i samme revisionsberetning afgivet revisionsbemærkning om personsager på det sociale område og om personsager vedrørende tilbud til børn og unge med særlige behov i forbindelse med den løbende revision for For det nærmere indhold henvises således til revisionsberetning nr. 8, løbende revision, afsnit til Revisionsmetodik og -strategi Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold mv. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I forbindelse med revisionen vurderes, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsstrategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte administrative områder af betydning for årsregnskabet. Baseret på vores drøftelser med ledelsen og vores kendskab til kommunens aktiviteter og forhold i øvrigt har vi i forbindelse med planlægningen og udførelsen af revisionen for 2015 identificeret områder med særlige risici for væsentlige fejl i årsregnskabet. Om revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt ledelsens og revisors opgaver og ansvar henvises i øvrigt til vores beretning nr. 4 om revisionsaftale.

65 Drøftelser med ledelsen om besvigelser Under revisionen har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser. Ledelsen har over for os oplyst, at kommunen efter ledelsens vurdering har et effektivt kontrolmiljø, der afdækker risikoen for, at årsregnskabet kan indeholde væsentlig fejlinformation, herunder fejlinformation som følge af besvigelser. Ledelsen har endvidere oplyst, at den ikke har kendskab til besvigelser eller igangværende undersøgelser af formodede besvigelser. Vi har i forbindelse med vores revision ikke konstateret fejl som følge af besvigelser. 2.2 Den løbende revision Den løbende revision er i løbet af året gennemført ved besøg i den kommunale forvaltning. Formålet med den løbende revision er dels at udøve en aktuel og vedkommende revision, der giver mulighed for løbende at fremsætte forslag til forbedringer under skyldig hensyntagen til omkostninger og risici, dels at sikre et betryggende og effektivt grundlag for regnskabsaflæggelsen i kommunen. Ved den løbende revision har vi gennemgået udvalgte væsentlige forretningsgange på forvaltningsområderne. Vi har lagt vægt på ledelse og styring som indfaldsvinkel til revisionen, og der er således fokuseret på kommunens målsætninger og strategier for området, samt på hvorvidt de tilrettelagte procedurer og det etablerede ledelsestilsyn understøtter disse strategier og målsætninger. Når der er god sammenhæng imellem målsætninger, procedurer og ledelsestilsyn, er der tale om effektiv og hensigtsmæssig forvaltning af området. Om den løbende revision henvises til beretning nr Lovpligtig forvaltningsrevision Den lovpligtige revision omfatter ifølge Styrelsesloven både finansiel revision og løbende forvaltningsrevision. Forvaltningsrevisionen er udført integreret og sideløbende med den finansielle revision på udvalgte lovmæssige og væsentlige områder. Forvaltningsrevisionen har bl.a. omfattet stikprøvevis gennemgang af systemer, beslutningsgrundlag og rapporter, analyser af udgifts- og indtægtsposter, undersøgelser af nøgletal mv. samt analyser af budgetafvigelser. I det omfang vores vurderinger afdækker usædvanlige forhold eller udviklingstendenser på et område, har vi vurderet, om ressourcer mv. anvendes hensigtsmæssigt og betryggende. 2.4 Den afsluttende revision Den afsluttende revision sikrer, at de aflagte regnskaber ikke indeholder væsentlige fejl. Det vil sige, at regnskabet er korrekt og giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske resultat og stilling. 3 Revision af årsregnskabet 3.1 Årsregnskabets opbygning og indhold Vi har undersøgt, om kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene i Social- og Indenrigsministeriets gældende regler. Vi har fulgt op på, om der i forhold til regnskabet for 2014 er foretaget ændringer i kommunens regnskabspraksis, samt om disse ændringer er godkendt af byrådet. Det er endvidere vurderet, om de foretagne ændringer er i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets regler, og om de er tilstrækkeligt belyst i regnskabsaflæggelsen.

66 189 Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene udmeldt af Social- og Indenrigsministeriet. 3.2 Forretningsgange for regnskabsaflæggelsen Kommunens forretningsgange vedrørende regnskabsaflæggelse er gennemgået. Ved denne gennemgang har vi vurderet, om kommunen i tilstrækkelig grad sikrer korrekt regnskabsaflæggelse ved hjælp af procedurer, ansvarsplacering og ledelsestilsyn, herunder anvendelse af materialeplaner og andre styringssystemer. Konklusion Det er vores opfattelse, at forretningsgangene vedrørende regnskabsaflæggelse generelt har fungeret tilfredsstillende. 3.3 Budget- og bevillingskontrol Vi har påset, at kommunens finansielle dispositioner er i overensstemmelse med det vedtagne budget, meddelte tillægsbevillinger og øvrige beslutninger af bevillingsmæssig karakter. Samtidig har vi undersøgt, om kommunens bevillingsniveau er fastlagt i overensstemmelse med gældende regler. Konklusion Vi har i det aflagte regnskab ikke konstateret overskridelse af de meddelte bevillinger, og det vedtagne bevillingsniveau er i overensstemmelse med gældende regler. 3.4 Tilskud, udligning og skatter Tilskuds- og udligningsbeløb er sammenholdt med opgørelser udarbejdet af Social- og Indenrigsministeriet, ligesom indtægtsførte skatter er påset i overensstemmelse med de af SKAT foretagne fordelinger og meddelte oplysninger. Vi har endvidere undersøgt, om kommunens kontering og periodisering er i overensstemmelse med konteringsreglerne i Budget- og regnskabssystemet for kommuner. Konklusion Det er vores opfattelse, at tilskuds- og udligningsbeløb samt skatter er korrekt optaget i regnskabet. 3.5 Refusion af købsmoms Vi har ved den afsluttende revision påset, at opgørelsen af købsmomsrefusion er udarbejdet efter gældende regler. Ved gennemgangen af området har vi blandt andet undersøgt, hvorvidt kommunen har iagttaget den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte orienteringsskrivelse af 1. januar 2011, hvoraf fremgår, at momsrefusionsordningen tilpasses på grund af SKAT s regelændring, så der fra 2011 skal tillægges moms på salg af byggegrunde. Ministeriet har i den forbindelse præciseret, at såfremt købsmomsudgifter kan godtgøres via SKAT, skal der ske tilbagebetaling af hjemtaget momsrefusion. Dette gælder også, selvom tilbagebetalingen vedrører momsudgifter, der er ældre end den normale forældelsesfrist på 5 år. I forbindelse med indførelse af moms på salg af byggegrunde blev der vedtaget en overgangsordning, hvorefter momsudgifter afholdt før 2011 først kunne refunderes hos SKAT i forbindelse med salg af grundene, dog således at moms, der kan henføres til grunde, der ikke er solgt pr. ultimo 2015, kan anmeldes til refusion senest i forbindelse med sidste afregningsperiode for Konklusion Det er vores opfattelse, at opgørelsen af købsmomsrefusion er korrekt udarbejdet og optaget i regnskabet.

67 190 I forhold til ministeriets udmelding om, at moms af byggegrunde, der kan hjemtages hos SKAT skal tilbagebetales til refusionsordningen, er det vores vurdering, at kommunen, i det omfang det har været muligt at hjemtage momsudgifter hos SKAT, også har tilbagebetalt de momsudgifter, som tidligere er refunderet af den kommunale momsrefusionsordning. 3.6 Lønninger og vederlag Vi har i løbet af året gennemgået kommunens forretningsgange og stikprøvevis efterprøvet dokumentation, beregning og udbetaling i lønsagerne. Ved revisionen af årsregnskabet har vi undersøgt kommunens forretningsgange mv. i forhold til interne kontroller ved anvendelse af lønsystemet, bl.a. medarbejdernes muligheder for at indberette til egne cpr-numre mv. Det er undersøgt, om lønsystemet er afstemt til bogholderiet/årsregnskabet. Det er endvidere påset, at de til SKAT afgivne oplysninger om løn mv. er afstemt, ligesom det er kontrolleret, at tilbageholdt A-skat mv. er afregnet og afstemt. Konklusion Det er vores vurdering, at de interne kontroller udføres på betryggende vis og i henhold til kommunens gældende retningslinjer. De nødvendige afstemninger af lønsystemet i forhold til bogholderiet/årsregnskabet er foretaget. Det er endvidere dokumenteret, at der er overført korrekte oplysninger om lønforhold mv. til SKAT. Samtidig er årets tilbageholdelse og afregning af A-skat mv. dokumenteret. 3.7 Lønudbetaling til kommunens direktion Vi har gennemgået lønudbetalinger til kommunens direktion. Konklusion Vores gennemgang har vist, at lønudbetalingen til kommunens direktion er foretaget i henhold til de gældende regler og de indgåede ansættelsesaftaler. 3.8 Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver Vi har påset, at den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering, jf. kommunens regnskab, er i overensstemmelse med den endelige opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen. Konklusion Det er vores opfattelse, at den kommunale medfinansiering er korrekt optaget i regnskabet. 3.9 Anlægsvirksomhed Vi har gennemgået udvalgte anlægsregnskaber/anlægsudgifter for at sikre, at der er korrekt sondring mellem anlæg og drift. Endvidere har vi i vores gennemgang fokuseret på bilagene, som er konteret under de enkelte anlægsprojekter. Gennemgangen af bilagene har haft til formål at sikre, at bilagene behandles korrekt, jf. gældende konteringsregler, og at kommunens kasse- og regnskabsregulativ overholdes. Vi har undersøgt kommunens regler vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber, herunder hvorvidt gældende lovgivning følges i forhold til aflæggelsen. Konklusion Det er vores vurdering, at kommunens anlægsregnskaber er udarbejdet og aflagt i overensstemmelse med gældende regler og kommunens retningslinjer.

68 Indberetning til Forsyningssekretariatet mv. De tidligere kommunale forsyningsvirksomheder på vand- og spildevandsområdet er omdannet til aktieselskaber med 100 % kommunalt ejerskab. I forbindelse med kommunens indberetning og erklæring for perioden 2015, i henhold til bekendtgørelse nr af 14. oktober 2010 om kommuners indberetninger efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevandsforsyninger, skal vi i henhold til 3 i bekendtgørelsen afgive erklæring om rigtigheden og fuldstændigheden af kommunens indberetning og erklæring i henhold til 2 i bekendtgørelsen. I bekendtgørelserne er der fastsat krav om afgivelse af særlige revisionserklæringer. Forsyningssekretariatet har på baggrund heraf udstedt en særlig revisionsinstruks, som gælder for alle indberetninger, der foretages efter den 31. december Konklusion Vi har den 2. februar 2016 afgivet erklæring på kommunens indberetning til Forsyningssekretariatet for Erklæringen er afgivet med følgende forbehold: Der er på tidspunktet for afgivelsen af denne erklæring ikke aflagt årsrapport for 2015 for Silkeborg Forsyning A/S, Silkeborg Spildevand A/S og Silkeborg Vand A/S samt årsregnskab 2015 for Silkeborg Kommune. Vi har derfor ikke et fuldstændigt grundlag for at udtale os om registreringspligtige uddelinger og vederlag. Vi tager derfor forbehold for den mulige indvirkning heraf. Bortset fra den mulige indvirkning af ovennævnte forbehold, er det vores opfattelse, at kommunens indberetning er i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler Balancen Vi har ved den afsluttende revision foretaget en række handlinger med henblik på at vurdere, om balancen giver et revisende billede af kommunens aktiver og passiver i overensstemmelse med retningslinjerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner. Formålet med handlingerne er at sikre, at: der er tilrettelagt rutiner til sikring af, at balancens konti alle er undergivet afstemning der udføres et hensigtsmæssigt ledelsestilsyn med afstemningsprocesserne saldiene på kontiene er specificeret og dokumenteret aktiver og passiver er valide og korrekt dokumenteret i forhold til tilstedeværelse og værdiansættelse, herunder i overensstemmelse med eksternt dokumentationsmateriale der ikke henstår væsentlige poster af ældre dato, hvor der burde have været taget stilling til afskrivning Vores gennemgang har omfattet udvalgte poster fra balancen, og vi har blandt andet påset, at: posterne er indregnet og målt i overensstemmelse med Budget- og regnskabssystem for kommuner og kommunens regnskabspraksis materielle og immaterielle anlægsaktiver er optaget i overensstemmelse med anlægskartotekets oplysninger, og at til- og afgange er korrekt registeret i anlægskartoteket finansielle anlægsaktiver er korrekt indregnet, herunder at aktier, andelsbeviser og ejerandele i 60 virksomheder er korrekte i forhold til kommunens ejerandele omsætningsaktiver er korrekt indregnet og periodiseret likvide beholdninger er korrekt indregnet og periodiseret egenkapitalen er fordelt, registreret og klassificeret korrekt indregning og måling af hensatte forpligtigelser er sket i overensstemmelse med gældende regler gældsforpligtelser er korrekt indregnet og periodiseret Konklusion Det er vores opfattelse, at balancens poster er dokumenteret tilfredsstillende. Kommunens forretningsgange, ledelsestilsyn og egne kvalitetskontroller har sikret en god kvalitet i afstemningerne.

69 192 Vores gennemgang af udvalgte poster bekræfter, at balancen giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver i overensstemmelse med retningslinjerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner og kommunens regnskabspraksis. Vi har dog konstateret, at der ikke i fuldt omfang er foretaget aktivering af 2 nyanskaffede ejendomme ligesom der foretaget en dobbeltregistrering af en ejendom, således at de materielle anlægsaktiver ultimo 2015 netto udviser 11,0 mio. kr. for lidt. Forholdet er dog efter vores opfattelse uvæsentlig for den samlede balance Lånoptagelse Vi har gennemgået kommunens procedure for lånoptagelse og lånerammeopgørelse for bl.a. at påse, at denne følger Social- og Indenrigsministeriets regler på området. Endvidere har vi påset, at den udarbejdede opgørelse over lånerammen kun indeholder kategorier af udgifter og beløbsstørrelser, som kan medtages, jf. lånebekendtgørelsen med tilhørende fortolkninger. Konklusion Kommunens lånerammeberegning og lånoptagelse er i overensstemmelse med gældende regler. Vi har i forbindelse med revision af området konstateret, at kommunen ved en fejl i 2015 har frigivet for meget deponering af likviditet. Dette er rettet i juni 2016, hvor der er deponeret 15 mio. kr. 4 Revision af de sociale regnskaber områder med statsrefusion Efterfølgende redegøres for revisionsforløbet og vurderingerne af kommunens administration på det sociale område. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Vi har i forbindelse med revisionsbesøgene orienteret den administrative ledelse om revisionens omfang og resultater såvel generelt som mere detaljeret. 4.1 Revisionserklæring vedrørende de sociale it-systemer I bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområder (revisionsbekendtgørelsen) er der fastsat en række krav til de dokumentations- og registreringssystemer, kommunen anvender i forbindelse med administrationen af en række opgaver på Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og øvrige ministeriers ressortområder. Kommunen skal sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et it-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner. Ovennævnte er gældende, såfremt kommunen ved registrering af sagen og beregning af ydelsen eller tilskuddet anvender et it-system, eller hvis databehandlingen helt eller delvist foretages af andre end den dataansvarlige kommune. Konklusion Kommunen anvender registreringssystemer, hvor databehandlingen varetages af KMD og SKS Applikation Service Aps. Vi har modtaget disse erklæringer, som for 2015 er udarbejdet den 14. april 2016, 19. april 2016 og 12. maj Løbende revision Forretningsgange og sagsbehandling I løbet af året reviderer vi udvalgte forretningsgange og personsager på det sociale område.

70 193 Der henvises i øvrigt til beretning nr. 8 om den løbende revision for Beretning nr. 8 samt denne beretning skal efter byrådets behandling sendes til ressortministerierne sammen med byrådets besvarelse af eventuelle bemærkninger. Dette skal ske som følge af ministeriernes krav om lovpligtige redegørelser om den udførte revision af områder med statsrefusion og tilskud, jf. bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområder (revisionsbekendtgørelsen). Der henvises til bilag 1, 2 og 3, hvor der fremgår en mere detaljeret redegørelse for resultatet af den udførte personsagsgennemgang, herunder fravalg samt den tværministerielle oversigt og opfølgning på decisionsskrivelse vedrørende 2014 og tidligere år. 4.3 Afsluttende revision Regnskabsaflæggelse og restafregning af refusion Vi har kontrolleret, at kommunen har afstemt restafregningsskemaerne til bogføringen. Vi har endvidere stikprøvevist undersøgt, om kommunens kontering af udgifter og indtægter vedrørende refusionsanmeldelserne er korrekt og kommer korrekt til udtryk i regnskabet. Vi har ligeledes kontrolleret, om eventuelle refusionsmæssige berigtigelser vedrørende tidligere år er korrekt opgjort og medtaget i refusionsopgørelserne. Vi har påset, at der ved skattepligtige ydelser er foretaget korrekt beregning og afregning af A-skat mv. Konklusion I refusionsopgørelsen vedrørende sociale udgifter har der været enkelte fejl, som er rettet inden vores påtegning af opgørelsen. I restafregningen vedrørende særligt dyre enkeltsager er der konstateret enkelte fejl, som rettet forinden påtegning af opgørelsen. Herudover har vi konstateret, at der på foreløbig og endelig restafregning er hjemtaget 2,7 mio. kr. for lidt svarende til 14,5 % af de samlede refusioner. Vi vil i lighed med 2014 anbefale, at der fremover i løbet af året er større fokus på hjemtagelse af mere præcis a-conto refusion. I forbindelse med vores revision i 2014 af kommunens opgørelse af driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere m.fl. på konto konstaterede vi, at der efter vores opfattelse blev konteret udgifter, som rettelig burde være konteret på konto 6 eller på øvrige funktioner på konto 5. Vi har som opfølgning herpå foretaget en gennemgang af konteringer i 2015 på konto Det er herefter vores vurdering, at de udgifter der afholdes som driftsudgifter på konto i al væsentlighed lever op til gældende love og regler på området. Det er vores opfattelse, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med fagministeriernes regler for området, samt at kommunens restafregninger af refusion på sociale udgifter svarer til bogføringen Socialt bedrageri I bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområder (revisionsbekendtgørelsen) er der fastsat et krav om, at vi skal påse, at kommunen har etableret procedurer til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende på områder omfattet af denne bekendtgørelse samt for sagsoplysning på Udbetaling Danmarks sagsområde, jf. 11 i lov om Udbetaling Danmark, og om procedurerne fungerer på betryggende vis.

71 194 Vi har ved vores revision påset: Om kommunen har vedtaget politiske eller strategiske retningslinjer Hvordan kontrollen er organiseret Om kommunen har en procedure for håndtering af oplysninger mellem afdeling, fra andre myndigheder, private samt gennemførte virksomhedskontroller og elektroniske eller manuelle kontroller. Herunder om kommunen har nedsat en kontrolgruppe Om kommunen har en procedure for tilbagebetalingskrav. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunen har etableret en betryggende og hensigtsmæssig forretningsgang til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser. 5 Afgivne revisionsberetninger og påtegnede opgørelser mv. 5.1 Revisionsberetninger afgivet til Silkeborg Byråd Ud over nærværende beretning om revisionen af årsregnskabet er der afgivet følgende beretninger: Beretning om Nr. Dato Løbende revision juni Områder med særlige rapporteringskrav Der henvises til bilag Påtegnede opgørelser og øvrige opgaver Der henvises til bilag 5. 6 Revisors erklæring Vi erklærer, at vi opfylder de i lovgivningen indeholdte habilitetsbestemmelser vi under revisionen har modtaget de oplysninger, som vi har anmodet om Vi har iværksat foranstaltninger til sikring af, at BDO ikke har leveret ydelser omfattet af Revisorlovens 21, stk. 1, til de af kommunen ejede virksomheder og selvejende institutioner med driftsoverenskomst. Aarhus, den 15. juni 2016 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Torben Rohde Pedersen Statsautoriseret revisor Ole Nielsen Registreret revisor

72 195 BILAG 1, BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 1 Tværministeriel oversigt over konstaterede fejl og mangler ved den sociale revision 2015 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion samt Kontant-og uddannelseshjælp. Udbetaling, beregning og kontering. Rådighedsvurdering og sanktionering LAS Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Nej Nej Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (Henvisning til afsnit) 1.3.1/ Området fravalgt (Ja/Nej) (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler Revisionsbemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering, som fremgår af revisionsberetningen) Forbehold (Antal noteres) Nej Ja * 0 Funktion Funktion samt Aktivering, kontaktforløb, jobplaner mv. Revalidering inkl. forrevalidering LAB LAS kap Nej Nej 1.3.1/ Ja Nej Nej Nej Nej Nej Beretning nr. 8, afsnit Beretning nr. 8, afsnit

73 196 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion , , og Tilskud til udgifter til hjælpemidler, mentor, befordringsgodtgørelse m.v. samt tilskud til jobrotation og voksenlærlinge, løntilskud m.v. LAB kap. 9 b, 12, 14 og 15 samt kap. 18 Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (Henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler Revisionsbemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering, som fremgår af revisionsberetningen) Nej Nej Nej Ja * 0 Forbehold (Antal noteres) Funktion Funktion Funktion Driftsudgifter LAB kap. 10 m.v Nej Nej Nej Ja * 0 Fleksjob LAB Ja Nej Nej Nej Ledighedsydelse og særlig ydelse LAS kap. 7 Beretning nr. 8, afsnit Nej Nej Nej * * 0 0 Funktion og Funktion Funktion Funktion Sygedagpenge Fleksydelse Delpension Seniorjob Lov om syge- dagpenge Nej Nej Nej Ja * 0 Lov om fleksydelse 0 * * * * Ja * * 0 Lov om delpension 0 * Ja * * 0 Lov om seniorjob Nej Nej * Nej Ja * 0

74 197 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion Servicejob (løntilskud) Lov om ophævelse af lov om servicejob Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (Henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler Revisionsbemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering, som fremgår af revisionsberetningen) 0 * * * * * Ja * * 0 Forbehold (Antal noteres) Funktion , og Forsikrede ledige (medfinansiering af a-dagpenge, opfølgning kontaktforløb og tilbud) 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og LAB Nej Nej Nej Ja * 0 Funktion Forsørgelse og aktivering af personer i ressourceforløb, der modtager ressourceforløbsydelse LAB kapital 12 a Nej Nej Nej Ja * 0 Funktion Forsørgelse og aktivering af personer i jobafklaringsforløb, der modtager ressourceforløbsydelse LAB kapital 12 b Nej Nej Nej Nej Beretning nr. 8, afsnit Funktion Særlig uddannelsesydelse til ledige, hvis dagpengeperiode udløb i 2013 samt dertilhørende aktiveringsudgifter Lov om uddannelsesordning til ledige, som har opbrugt deres dagpengeret 0 * * * * * Ja * * 0

75 198 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion og Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og tilhørende aktiveringsudgifter) LAB kapitel 13 d og lov om arbejdsløshedsforsikring 52 o Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (Henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler Revisionsbemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering, som fremgår af revisionsberetningen) 0 * * * * * Ja * * 0 Forbehold (Antal noteres) Funktion Kontantydelse og dertilhørende aktiveringsudgifter Lov om kontantydelse 0 * * * * * Ja * * 0 Funktion Hjælp i særlige tilfælde (enkeltudgifter, sygebehandling, samværsret med børn, flytning) LAS kap Nej Nej * Nej Ja * 0 Funktion Efterlevelseshjælp LAS kap. 10 a 0 * * * * * Ja * * 0 Funktion / Beboerindskudslån Lov om individuel boligstøtte Nej Nej * Nej Ja * 0

76 199 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion Personlige tillæg til pensionister Lov om social pension kap. 2 og Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. kap. 2 Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (Henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler Revisionsbemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering, som fremgår af revisionsberetningen) 0 * * * * * Ja * * 0 Forbehold (Antal noteres) LAS - Lov om aktiv socialpolitik LAB - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats IL Lov om integration af udlændinge i Danmark Er der manglende afstemninger på Beskæftigelsesministeriets område Ja Nej X

77 Indledning Dette bilag er en særskilt redegørelse til Beskæftigelsesministeriet på baggrund af de særlige rapporteringskrav, som fremgår af bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision. Redegørelsen skal ses som et supplement til revisionsberetningen for 2015 vedrørende de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion på Beskæftigelsesministeriets ressortområde. Bilaget indeholder: Opfølgning på decisionsskrivelse for 2014 og tidligere år Den tværministerielle oversigt Redegørelse for personsagsgennemgang Redegørelse for fravalg af gennemgang af personsager 1.2 Opfølgning på decisionsskrivelser for 2014 og tidligere år Jf. decisionsskrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af 15. december 2015 er der følgende forhold til opfølgning: Ministeriet kan konstatere, at gennemgang eller fravalg af sagsområdet beboerindskudslån efter lov om individuel boligstøtte, ikke fremgår af beretningen. Vi kan oplyse, at området i 2014 blev fravalgt, da der ikke ved tidligere års revision var konstateret fejl i sagerne. Området er revideret i 2015 uden fejl. Ministeriet ønsker en redegørelse for gennemgang af konteringspraksis i forhold til driftsudgifter. Vi kan oplyse, at vi i 2015 har foretaget gennemgang af konteringspraksis, og det er vores vurdering er, at de udgifter der afholdes som driftsudgifter på konto i al væsentlighed lever op til gældende regler på området. Vi er endvidere anmodet om opfølgning på 10-opfølgning. Vi kan henvise til beretning nr. 8 om den løbende revision, hvor det fremgår, at 10-opfølgning løbende er udført og dokumenteret. Dog er det på områderne revalidering og ressourceforløb først endelig implementeret fra 4. kvartal Personsagsgennemgang I det efterfølgende redegøres for væsentlige fejl og mangler, der er konstateret ved gennemgangen af personsagerne Kontanthjælp Der er ved gennemgangen konstateret 1 fejl og mangler i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag var ydelsen fejlkonteret i perioder der var hjemtaget for meget i refusion Der er ved gennemgangen konstateret 3 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag var der ikke foretaget rettidig opfølgning I 1 sag var tilbud ikke givet rettidigt I 1 sag manglende sanktion eller begrundelse for hvorfor der ikke sanktioneres Uddannelseshjælp Der er ved gennemgangen konstateret 2 fejl og mangler i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag var var ydelsen fejlkonteret i perioder der var hjemtaget for meget i refusion I 1 sag manglede der udbetaling af aktivitetstillæg

78 201 Der er ved gennemgangen konstateret 16 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 4 sager var der ikke foretaget rettidig opfølgning I 4 sager var uddannelsespålæg / uddannelsesplan ikke rettidigt I 3 sager var tilbud ikke givet rettidigt I 1 sag var der ikke tilbudt FVU-undervisning I 1 sag manglende sanktion eller begrundelse for hvorfor der ikke sanktioneres Revalidering inkl. forrevalidering Der er ved gennemgangen konstateret 3 fejl og mangler i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 3 sager vedrørende revalidering var der ydelsen i perioder fejlkonteret med høj refusion Der er ved gennemgangen konstateret 5 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 4 sager vedrørende revalidering var der ikke foretaget rettidig opfølgning I 1 sag vedrørende var rehabiliteringsplanens forberedende del ikke udarbejdet før bevilling af revalidering Tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v. Der er ved gennemgangen konstateret 2 fejl og mangler i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag vedrørende kontanthjælp var der udbetalt for lidt i 83-godtgørelse I 1 sag vedrørende forsikrede ledige var der mindre fejludbetaling af løntilskud til privat arbejdsgiver Der er ved gennemgangen konstateret 3 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 3 sager vedrørende uddannelseshjælp manglede der skriftlig aftale om mentorstøtte Driftsudgifter Der er ved gennemgangen konstateret 2 fejl og mangler i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag vedrørende ressourceforløb var der konteret en behandlingsudgift som driftsudgift I 1 sag vedrørende forsikrede ledige var der fejlkontering af driftsudgift Fleksjob Der er ved gennemgangen konstateret 6 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 6 sager er opfølgning efter 70d ikke foretaget rettidigt Ledighedsydelse Der er ved gennemgangen konstateret 6 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 3 sager var opfølgning ikke i alle tilfælde foretaget rettidigt. Det er dog generelt tale om forsinkelser primo 2015 og ikke efterfølgende opfølgninger I 1 sag var opfølgningsform ikke korrekt

79 202 I 1 sag var der ikke oprettet CV I 1 sag mangler der sanktionering eller stillingtagen til hvorfor der ikke sanktioneres Sygedagpenge Der er ved gennemgangen konstateret 7 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 6 sager var der ikke i alle tilfælde foretaget rettidig opfølgning. Der er dog generelt tale om mindre overskridelse af rettidigheden I 1 sag manglede der begrundelse for forlængelse af sygedagpenge Forsikrede ledige Der er ved gennemgangen konstateret 6 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 4 sager var der ikke i alle tilfælde foretaget rettidig opfølgning I 2 sager var der ikke afgivet rettidigt tilbud Ressourceforløb Der er ved gennemgangen konstateret 1 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag er opfølgning ikke foretaget rettidigt Jobafklaringsforløb Der er ved gennemgangen konstateret 5 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 3 sager var der ikke foretaget rettidig opfølgning I 1 sag var sagen ikke behandlet efter senest 4 uger i rehabiliteringsteam I 1 sag var rehabiliteringsplanens indsatsdel ikke udarbejdet 1.4 Fravalg af personsagsgennemgang Vi har for 2015 foretaget fravalg af revision af personsager inden for følgende områder: Fleksydelse Særlig uddannelsesydelse Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Servicejob Efterlevelseshjælp Delpension Kontantydelse Delpension er fravalgt, da området ikke er af væsentlig økonomisk betydning og er overgået til Udbetaling Danmark i løbet af Fleksydelse er fravalgt, da området er revideret i 2014 uden fejl og er overgået til Udbetaling Danmark i løbet af Personlige tillæg til pensionister er fravalgt, da der ikke ved revision i 2013 blev konstateret fejl i sagerne. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er fravalgt, da der ikke ved revision i 2014 blev konstateret fejl i sagerne.

80 203 Vedrørende området Servicejob er dette revideret i forhold til tilskudsberegning, som en del af refusionsopgørelsen. Efterlevelseshjælp, Særlig uddannelsesydelse og Kontantydelse er fravalgt, da områderne ikke er af væsentlig økonomisk betydning.

81 204 BILAG 2, SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET 2 Tværministeriel oversigt over konstaterede fejl og mangler ved den sociale revision 2015 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion Statsrefusion Særligt dyre enkeltsager SEL 176 Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) (Ja/Nej) Nej Nej (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (Henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisionsbemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering, som fremgår af revisionsberetningen) Forbehold (Antal noteres) Nej Ja * 0 Hjælp til flygtninge (Udgifter med 100 % statsrefusion) SEL Nej Nej * Nej Ja * 0 Funktion Merudgiftsydelse SEL Nej Nej * Nej Ja * 0 Funktion Tabt arbejdsfortjeneste SEL Nej Nej * Nej Ja * 0 Funktion Advokatbistand, aktindsigt m.v. SEL 72 0 * * * * * Ja * * 0 Funktion Dækning af nødvendige merudgifter SEL * * * * Ja * * 0 Funktion Botilbud SEL Nej Nej * Nej Ja * 0

82 205 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion Botilbud SEL 110 Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) (Ja/Nej) (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (Henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisionsbemærkninger Nej Nej * Nej Ja * 0 (Noteres ved angivelse af samme nummerering, som fremgår af revisionsberetningen) Forbehold (Antal noteres) SEL - Lov om social service Er der manglende afstemninger på Social- og Indenrigsministeriets område Ja Nej X

83 Indledning Dette bilag er en særskilt redegørelse til Social- og Indenrigsministeriet på baggrund af de særlige rapporteringskrav, som fremgår af bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision. Redegørelsen skal ses som et supplement til revisionsberetningen for 2015 vedrørende de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion på Social-og Integrationsministeriets ressortområde. Bilaget indeholder: Opfølgning på decisionsskrivelse for 2014 og tidligere år Den tværministerielle oversigt Redegørelse for personsagsgennemgang Redegørelse for fravalg af gennemgang af personsager 2.2 Opfølgning på decisionsskrivelser for 2014 og tidligere år Jf. Ankestyrelsens decisionsskrivelse af 19. februar 2016 ses der ikke forhold til opfølgning. 2.3 Personsagsgennemgang Der er ikke ved personsagsgennemgangen konstateret væsentlige fejl og mangler. 2.4 Fravalg af personsagsgennemgang Vi har for 2015 foretaget fravalg af revision af personsager inden for følgende områder: Advokatbistand (senest revideret i 2014) Merudgifter til voksne jf. SEL 100 (senest revideret i 2014) På ovenstående området er personsagsgennemgangen fravalgt, da områderne ikke har givet anledning til væsentlige fejl og mangler tidligere år, og da de indgår i vores 3 års plan.

84 207 BILAG 3, UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET 3 Tværministeriel oversigt over konstaterede fejl og mangler ved den sociale revision 2015 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Udarbejdelse af integrationskontrakt inden for 1 måned IL 19 Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (Henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisionsbemærkninger Nej Nej * Nej Ja * 0 (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Forbehold (Antal noteres) Løbende opfølgning på integrationskontrakten IL Nej Nej Nej Ja * 0 Funktion Tilbud om integrationsprogram, herunder aktive beskæftigelsesrettede tilbud og tilbud om ordinær danskuddannelse IL Kapitel Nej Nej Nej Ja * 0 Funktion Tilbud om introduktionsforløb, herunder aktive beskæftigelsesrettede tilbud, tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og ordinær danskuddannelse IL Kapitel 4a 0 * * * * * Ja * * 0 Funktion Udbetaling af kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og udbetaling af integrationsydelse til øvrige LAS kapitel Nej Nej * Nej Ja * 0

85 208 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion og Resultattilskud og refusion IL 45 og LAS kapitel stk. 2 Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (Henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisionsbemærkninger Nej Nej * Nej Ja * 0 (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Forbehold (Antal noteres) Funktion Henvisning til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven Danskuddannelses-lovens 2, 2a og 2b 0 * * * * * Ja * * 0 Funktion Hjælp i særlige tilfælde IL kapitel Nej Nej Nej Ja * 0 Funktion Grundtilskud, tilskud til uledsagede mindreårige IL Nej Nej * Nej Ja * 0 Funktion Udbetaling af repatrieringsstøtte m.v. Repatrieringslovens * * * * * Ja * * 0 IL Lov om integration af udlændinge i Danmark LAS Lov om aktiv socialpolitik Er der manglende afstemninger på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område Ja Nej X

86 Indledning Dette bilag er en særskilt redegørelse til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet på baggrund af de særlige rapporteringskrav, som fremgår af bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision. Redegørelsen skal ses som et supplement til revisionsberetningen for 2015 vedrørende de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ressortområde. Bilaget indeholder: Opfølgning på decisionsskrivelse for 2014 og tidligere år Den tværministerielle oversigt Redegørelse for personsagsgennemgang Redegørelse for fravalg af gennemgang af personsager. 3.2 Opfølgning på decisionsskrivelser for 2014 og tidligere år Jf. decisionsskrivelse fra Udlændinge-, Integration- og Boligministeriet af 11. april 2016 ses der ikke forhold til opfølgning. 3.3 Personsagsgennemgang I det efterfølgende redegøres for væsentlige fejl og mangler, der er konstateret ved gennemgangen af personsagerne Integrationsprogrammet Der er ved gennemgangen konstateret 7 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 2 sager var der ikke sket rettidig opfølgning på integrationskontrakt I 4 sager var integrationskontrakten ikke løbende ajourført I 1 sag manglede der begrundelse for, hvorfor der ikke blev tilbudt fuldt program Hjælp i særlig tilfælde Der er ved gennemgangen konstateret 5 fejl og mangler i de udvalgte sager med refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 2 sager var der fejlagtig udbetalt supplerende engangshjælp I 2 sager var udgifter til transport i forbindelse med flytning til kommunen konteret som enkeltudgift I 1 sag var der udbetalt for meget i hjælp efter 23 Der er ved gennemgangen konstateret 10 fejl og mangler i de udvalgte sager med refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 5 sager manglede der bevilling i journalen I 5 sager var der ikke foretaget trangsberegning i forbindelse med udbetaling af hjælp efter 23f 3.4 Fravalg af personsagsgennemgang Vi har for 2015 foretaget fravalg af revision af personsager inden for følgende områder: Repatriering Tilbud om introduktionsforløb Henvisning til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven På området repatriering er personsagsgennemgangen fravalgt, da området er revideret i 2014 uden væsentlige problemstillinger på området.

87 Vedrørende områderne tilbud om introduktionsforløb og henvisning til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven er der ikke foretaget sagsrevision, men områderne er revideret som en del af refusionsopgørelsen. 210

88 211 BILAG 4, OMRÅDER MED SÆRLIGE RAPPORTERINGSKRAV Vi har efterfølgende beskrevet den udførte revision på øvrige områder med særlige rapporteringskrav, hvor der ikke i forvejen er afgivet særskilt revisionsberetning. UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Byfornyelse Vi har foretaget en gennemgang af byfornyelsesområdet i kommunen for Byfornyelsesområdet omfatter følgende: Lov om byfornyelse og udvikling af byer, herunder områderne: Områdefornyelse, bygningsfornyelse, opkøb af nedslidte ejendomme, friarealer, kondemnering og byfornyelsesnævn. Revisionen er udført i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der er relevante for de enkelte beslutningstyper, herunder: Bekendtgørelse nr. 168 af 4. februar 2015 om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. I forbindelse med den foretagne revision er det bl.a. efterprøvet, at de af byrådet trufne beslutninger er i overensstemmelse med gældende love om byfornyelse. Det er påset, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af byggeregnskaberne og de kommunale udgifter. Den talmæssige korrekthed og sammenhæng mellem regnskaberne/opgørelserne og de enkelte posteringer er kontrolleret ved brug af det foreliggende regnskabsmateriale. Regnskaberne og opgørelserne er påset korrekt udarbejdet og i overensstemmelse med det reviderede regnskabsmateriale. Revisionen er foretaget ved stikprøver i det omfang, det er skønnet forsvarligt, og gældende forskrifter ikke har været til hinder herfor. Revisionen har givet overbevisning om, at statsrefusionsopgørelsen for regnskabsåret 2014 er retvisende, herunder at refusionsgrundlaget er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Der henvises i øvrigt til bilag 5, Oversigt over påtegnede regnskaber. Forhold vedrørende byfornyelsesområdet for 2014 Efterfølgende redegøres for antal reviderede byfornyelsessager. Herudover er der særskilt redegjort for de enkelte fejl- og mangeltyper. I denne redegørelse er alle konstaterede fejl og mangler i den enkelte byfornyelsessag medtaget. Såfremt fejlen eller manglen er systematisk, er dette anført. Konklusion Der er gennemgået 3 sager, hvoraf 3 er uden fejl. Det er vores opfattelse, at områderne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET Tilskud fra puljen Udbredelse af erfaringer med forsøg med fritidspas, Som led i revisionen af de sociale udgifter har vi påtegnet regnskabet Fritidspas til 6-11 årige stærkt udsatte børn i Silkeborg Kommune - Aktiv Fritid for perioden 01. oktober marts Konklusion Det er vores opfattelse, at tilskuddet er anvendt til det bevilgede formål. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

89 212 Tilskud fra puljen Forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer", Som led i revisionen af de sociale udgifter har vi påtegnet regnskabet (Way-In) Forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer for perioden 1. juni maj Konklusion Det er vores opfattelse, at tilskuddet er anvendt til det bevilgede formål. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Tilskud fra puljen Fremrykningspuljen Som led i revisionen af de sociale udgifter har vi påtegnet regnskabet Social færdighedstræning med samlede udgifter på kr for perioden 1. januar december Konklusion Det er vores opfattelse, at tilskuddet er anvendt til det bevilgede formål. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Tilskud fra puljen Metodeprogram for stofmisbrugsbehandling Som led i revisionen af de sociale udgifter har vi påtegnet regnskabet Vend Om for perioden 1. januar december Konklusion Det er vores opfattelse, at tilskuddet er anvendt til det bevilgede formål. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. ÆLDRE- OG SUNDHEDSMINISTERIET Tilskud fra Puljen til løft af ældreområdet Som led i revisionen af de sociale udgifter har vi påtegnet regnskabet Pulje til løft af ældreområdet for perioden 1. januar december Konklusion Det er vores opfattelse, at tilskuddet er anvendt til det bevilgede formål. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Tilskud fra puljen KLIPPEKORT Som led i revisionen af de sociale udgifter har vi påtegnet regnskabet Klippekort til borgere i hjemmeplejen for perioden 1. januar december Konklusion Det er vores opfattelse, at tilskuddet er anvendt til det bevilgede formål. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. PROJEKTREGNSKABER MED TILHØRENDE BERETNING/REVISIONSPROTOKOL Vi har i løbet af regnskabsåret 2015 forsynet følgende projektregnskaber med vores revisionserklæring samt afgivet en beretning/revisionsprotokol til tilskudsyderen: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) Varslingspuljen Fiskars A/S o g Supplerende Varslingspulje Fiskars A/S 14 jobrotationstilsagn til særlige grupper med videregående uddannelse for perioden 13. februar 2013 til 30. juni 2015 Helhedsindsats for udsatte familier, j. nr , for perioden 1. april 2014 til 4. august 2015 ( )

90 213 Fleksjob født med progression for perioden 1. oktober august 2015 ( ) Regional uddannelsespulje år 2015 ( ) Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Etablering af unge- / uddannelsescenter, j. nr for perioden 31. januar 2014 til 31. december 2014 ( ) Ældre- og Sundhedsministeriet Styrkelse af hjerneskadeindsatsen for perioden 1. januar 2011 til 1. august 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Nationalt program for skolelederuddannelse og - udvikling, Pulje GOF6539 Kompetenceudvikling skoler, Silkeborg Kommune for perioden 21. november marts Digitale læremidler år 2015 Vejdirektoratet Trafiksikkerhedsby 2012 for perioden 29. februar 2012 til 30. september 2015 CP13S-034 Etablering af 2 minus 1 veje og cykelbaner i åbent land på 15,4 km i Silkeborg for perioden 17. oktober 2013 til 30. september 2015 CP13S-032 Cykelsti på Balle Kirkevej, Silkeborg Kommune for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 Alle projektregnskaber er forsynet med vores erklæring om, at tilskudsopgørelsen efter vores opfattelse i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med tilskudsyders tilskudsbrevs bestemmelser, samt at tilskuddet er anvendt til det bevilgede formål. De afgivne beretninger/revisionsprotokoller er hver for sig ikke omfattet af 42b, stk. 1, i Den kommunale Styrelseslov og er således ikke udsendt til de enkelte byrådsmedlemmer, men alene fremsendt til tilskudsyder samt kommunens administration.

91 214 BILAG 5, PÅTEGNEDE OPGØRELSER OG ØVRIGE OPGAVER Oversigt over revisionspåtegnede opgørelser for 2015 Dato - Låneindberetning Landsbyggefonden juni juni Regnskab for projekt Aktiv Fritid 24. juni Regnskab for Varslingspulje Fiskars A/S 24. juni Regnskabsskema for Den Kreative Skole juni Statsrefusion byfornyelse juni Regnskab for projekt Way-In august Erklæring om takstberegning for Silkeborg Krisecenter Kommunal indberetning for 2014 iht. el- og varmeforsyningslovene - Erklæring om takstberegning for Forsorgshjem Borgergade august august september Regnskab for 14 jobrotationsprojekter 30. september Regnskab for projekt Etablering af unge-/uddannelsescenter - Regnskab for projekt Helhedsindsats for udsatte familier 1. oktober oktober Regnskab for Supplerende Varslingspulje Fiskars A/S 5. december Regnskab for projekt Trafiksikkerhedsby december Regnskab for projekt Fleksjob med progression 4. januar Regnskab for EGU december 2014-november januar Indberetning vedr. støtte til handicapboliger Bakkehuset for januar Feriepengeerklæring for optjeningsåret januar Regnskab for projekt Silkeborg Arresthus 25. januar Regnskab for projekt Cykelpuljen CP13S januar Indberetning vedr. støtte til Gødvad Plejeboliger for februar Indberetning vedrørende stoploven for februar Regnskab for projekt Historier i Spil 9. februar Regnskab for Indsatsplanlægning februar Regnskab for den regionale uddannelsespulje marts Saldoopgørelse moms marts Refusionsopgørelse vedr. børneteater for regnskabsåret marts Regnskab for projekt Social Færdighedstræning 30. marts Regnskab for projekt Nationalt Udviklingsprogram 1. april Regnskab for projekt Cykelpuljen CP13S april Regnskab for projekt Vend Om 13. april Regnskab for tilskud til digitale læremidler april 2016

92 215 - Indberetning vedr. betalingsparkering 15. april Regnskab for projekt Styrkelse af senhjerneskadeindsatsen april Regnskab for projekt Klippekort for april Regnskab for projekt Ældrepuljen til løft af ældreområdet for april Refusionsopgørelse vedrørende sociale udgifter for maj Refusionsopgørelse vedrørende boliglån for maj Refusionsopgørelse vedrørende udgifter i særlig dyre enkeltsager for maj 2016 Øvrige opgaver Efter aftale med kommunen har vi udført følgende opgaver: Bilagsgennemgang og notat vedrørende SIND-regnskab for bevilgede 18-midler Bistand til udarbejdelse af kontrolbud for 2 plejecentre Assistance og særlig rådgivning ved kommunale anlægsarbejder m.v. Forinden accept af ovennævnte arbejder har vi særskilt vurderet betydningen heraf for vores uafhængighed. Det er vores opfattelse, at de udførte opgaver enkeltvis og samlet er udført i overensstemmelse med gældende bestemmelser om revisors uafhængighed.

93 11 Drøftelse af revisionsberetning Bilag: controlling årsplan 2016 DokumentID:

94 23.februar 2016 Controllingopgaver 2016 Årsplan for controlleropgaver i Beskæftigelsesafdelingen. Formål Formålet med controlling/ledelsestilsyn er at sikre, at loven administreres korrekt og hensigtsmæssigt og give afdelingsledelsen et overblik over kvaliteten af opgaveløsningen. Det overordnede sigte er, at der herigennem løbende bliver skabt læring og videndeling i organisationen. Desuden er formålet at afdække mulighederne for en mere hensigtsmæssig sagsbehandling, der understøtter målene i beskæftigelsesplanen, herunder formindske langtidsledighed og forkorte sagsbehandlingstider. Hvert år lægges en plan for kontrollen, som tager højde for områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt med opfølgning dels i forhold til implementering af ny lovgivning og dels på baggrund af eventuelle revisionsmæssige bemærkninger. Desuden kan der inddrages områder, der har specielt fokus, således at kontrollen kan synliggøre eksisterende sagsbehandling i forbindelse med servicecheck og/eller områder under særlig bevågenhed, eksempelvist ungeområdet i forhold til øget tilgang af unge kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige. Årsplanen bliver lagt til orientering i afdelingens lokale MED-udvalg. Hvordan tilrettelægges processen om kontrollen: 1. Staben udarbejder plan for årligt ledelsestilsyn/controlling 2. Årsplanen fremlægges for afdelingsledelsen på et afdelingsledermøde med angivelse af datoer for udførelse af kontrollen 3. Årsplanen kan justeres på baggrund af nye behov - det være sig revisionsbemærkninger eller ny lovgivning/politiske tiltag og ny praksis, herunder principafgørelser fra Ankestyrelsen 4. Det er en medarbejder i Staben, der udfører opgaverne og giver tilbagemelding herpå 5. Den nærmere gennemførelse aftales med lederen af den enkelte afdeling af den stabsmedarbejder, der udfører opgaven, herunder aftale om tilbagemelding 6. Der udarbejdes en samlet tilbagemelding til ledergruppen for hver kontrol, der gennemføres. I forbindelse med ledelsestilsynet vil der blive indgå overvejelser, om eksisterende redskaber, der skal understøtte god sagsbehandling, er til stede i tilstrækkeligt omfang. Anne Trabolt (22807) Job- og Borgerservice Staben Søvej 1 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

95 Fokus i 2016 Vi modtog i januar 2016 revisionens notat omkring gennemgangen af sager for Revisionen havde fundet en for stor andel af fejl, på stort set alle sagstyper. Controllingplanen for 2016 er derfor udarbejdet med fokus på de fejltyper, som revisionen har konstateret. Der tages udgangspunkt i de handlinger, som de enkelte afdelinger har beskrevet, at de vil sætte øget fokus på. Afdelingernes handleplaner er vedlagt som bilag til controllingplanen. Forslag til tidsplan for 2016 Tidspunkt Område Formål marts Afstemninger Status for implementering af afstemningsmodul, samt kontrol af status på afskrivninger og gamle poster. April Jobcentersupport Med udgangspunkt i den handleplan, som afdelingen har udarbejdet vil der via interviews og stikprøver blive fulgt op på, om de iværksatte tiltag har haft den forventede effekt. maj Team Ydelse Med udgangspunkt i den handleplan, som afdelingen har udarbejdet vil der via interviews og stikprøver blive fulgt op på, om de iværksatte tiltag har haft den forventede effekt. Juni Sygedagpenge Med udgangspunkt i den handleplan, som afdelingen har udarbejdet vil der via interviews og stikprøver blive fulgt op på, om de iværksatte tiltag har haft den forventede effekt. August Uddannelseshjælp Med udgangspunkt i den handleplan, som afdelingen har udarbejdet vil der via interviews Anne Trabolt (22807) Job- og Borgerservice Staben Søvej 1 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

96 og stikprøver blive fulgt op på, om de iværksatte tiltag har haft den forventede effekt. September Integration Med udgangspunkt i den handleplan, som afdelingen har udarbejdet vil der via interviews og stikprøver blive fulgt op på, om de iværksatte tiltag har haft den forventede effekt. Oktober Jobparate Med udgangspunkt i den handleplan, som afdelingen har udarbejdet vil der via interviews og stikprøver blive fulgt op på, om de iværksatte tiltag har haft den forventede effekt. November Job og Erhverv Med udgangspunkt i den handleplan, som afdelingen har udarbejdet vil der via interviews og stikprøver blive fulgt op på, om de iværksatte tiltag har haft den forventede effekt. December Ledelsestilsyn Opfølgning på om ledelsestilsynet fortsat fungerer, eller om der er behov for justeringer af modellen for interne kontroller. Side 3

97 Bilag handleplaner Handleplaner på baggrund af revisionsnotat 2015 Alle afdelinger / teams er blevet bedt om at lave handleplaner på baggrund af revisionens gennemgang af sager for 2015, som viste at der var fejl i en meget stor andel af sagerne. En del af bemærkningerne skyldes forsinkede opfølgninger. Silkeborg Kommune vil arbejde intensivt med at stramme op på arbejdsgangene for at sikre rettidige opfølgninger. Der vil dog altid kunne opstå fejl som følge af sygdom, helligdage og ferier. Integration Revisionssagerne har generelt set givet anledning til, at ledelsen nu sætter fokus på sagsbehandling i vores sager. Det er ikke tilfredsstillende, at der er sager, hvor der ikke er opfølgninger, og hvor der ikke er ajourførte journalnotater og ajourført integrationskontrakt. Integrationsteamet har sat gang i en proces, hvor følgende vil blive store opmærksomhedspunkter i vores jobkonsulent-team den kommende tid: - Større kendskab til Fasit som system og brugen af dette ift. blandt andet rettidighed. - Fokus på skriftlighed i arbejdet (journalnotater mv.) - Fokus på brugen af integrationskontrakter og integrationsplan. Uddannelseshjælp Handleplanen er udarbejdet i forbindelse med administrativt notat fra revisionen januar I alt 4 sager er gennemgået fra Uddannelseshjælp. 3 aktivitetsparate og 1 uddannelsesparat. Nedenstående er delt op i forhold til hvorvidt der skal iværksættes nye tiltag eller om udfordringen er håndteret. Der vil via fagligt ledelsestilsyn være fokus på: Tydeliggørelse af at borger har fået FVU undervisning tilbudt, såfremt de er berettiget til dette. Tydeliggørelse af når vi vurderer at der ikke skal sanktioneres faglig begrundelse. Hvis mentor er det eneste tilbud, skal dette fremgå, om dette tilbud erstatter et ret og pligt tilbud skrives i begrundelsesfeltet under placeringen. Tydeliggørelse af begrundelse for praktik udover de efter hovedreglen 13 uger skrives i begrundelsesfeltet under placeringen. OBS på fritagelsesårsag, når det vurderes at borger ikke kan deltage i tilbud. Flere af ovenstående områder, har der allerede været fokus på i 2015 og der vil fortsat være det, via fagligt ledelsestilsyn. Sager udtaget til fagligt ledelsestilsyn, vil fortsat blive gennemgået med den enkelte medarbejder til performancesamtaler. Dette for at sikre at Side 4

98 den enkelte er klædt på til de opgaver, der skal varetages samt for at sikre læring i forhold til de udfordringer vi har mødt. Udarbejdelse af Procedurebeskrivelser/arbejdsgangsbeskrivelse: Vedr. sanktionering i åbent arbejdstilbud. Der er i efteråret 2015 taget kontakt til jurateamet mhp. på afklaring af lovgivning omkring dette. Dette vil der blive fulgt op på. Rettidighed i forhold til samtaler hos de aktivitetsparate procedure i forhold til indkald via Support. Ny arbejdsgang/nyt tilbud: Rettidighed ifht. samtaler og tilbud i visitationen Der vil fra uge 8 i 2016 ske en ændring i tilbuddet til de unge, der søger uddannelseshjælp og vurderes uddannelsesparate. De vil efter henvendelse i modtagelsen blive visiteret til en workshop i Uddannelsesbasen kaldet Korridoren, hvor de skal møde hver fredag, indtil de er afklaret til andet tilbud. På denne måde har vi en tættere kontakt til den unge, og vil hurtigere kunne afholde de lovpligtige samtaler samt visitere dem i tilbud rettidigt. Udfordringer, der er håndteret: Uddannelsesplan og uddannelsespålæg Siden marts 2015 er uddannelsesplanen med uddannelsespålæg blevet oprettet i visitationen i fasit, når borgere modtages. Vi har dermed håndteret udfordringen med at få oprettet uddannelsesplan og uddannelsespålæg rettidigt. Jobparate Kontanthjælp: Manglende oplysninger om mentors navn og kontaktdata jf. LAB 31c, stk. 2, nr. 2: Det er praksis, ved afgivelse af tilbud om mentor, at koordinator ved mentorteamet anføres som mentor. Dette for at sikre en smidig visitering der sikrer at borgeren tilknyttes en mentor hurtigst muligt. Ved seneste release i Fasit er der kommet mulighed for at ændre i en placering, hvorfor det nu er muligt at indsætte mentors navn og kontaktdata, når dette kendes uden at det indebærer at visitationsperioden forlænges. Dette kræver en ændring i aftalen med leverandør og ændring i arbejdsgange for sagsbehandlerne/jobkonsulenterne, hvorfor det er vigtigt at disse inddrages i udarbejdelsen af den nye procedure. Kravene i LAB 31c, stk. 2, nr. 2 vil således efterfølgende være opfyldt. Fejl i beregningen af befordringsgodtgørelse: Der har i 2015 været udfordringer med at oprette befordringsgodtgørelse korrekt. Der er på tværs af afdelingerne i Jobcentret i samarbejde med Team Ydelse lavet en vejledning, der har forenklet proceduren ift. oprettelse af befordringsgodtgørelse. Endvidere har der ved to ledelsestilsyn i 2015 været fokus herpå og derved rettet op på de tilfælde hvor der Side 5

99 ikke har været oprettet befordringsgodtgørelse. Der er fortsat fokus på korrekt oprettelse af befordringsgodtgørelse Det vurderes at dette samlet set er tilstrækkelig korrigerende handling. I den konkrete sag, hvor revisionen har fundet en fejl foretages der en genberegning. Generelt: I 1., 2., og 3. kvartal 2015 har der været gennemført omfattende og grundige ledelsestilsyn, hvor der bl.a. har været fokus på rettidighed ift. samtaler og tilbud. Disse ledelsestilsyn og efterfølgende korrigerende handlinger vurderes at have sikret betydeligt færre fejl i sagsbehandlingen generelt og der er fortsat fokus på at sikre en høj kvalitet i sagsbehandlingen via vejledninger, arbejdsprocedurer og performancesamtaler. Revalidering: Fejl kontering ved sygemelding: Der er en udfordring vedr. korrekt indberetning af sygemelding under revalideringsforløb, for at sikre den rette kontering af ydelsen. Vi har ikke ret til høj refusion når der er mere end 14 dages sammenhængende fravær. Vi vil udarbejde en vejledning for korrekt indberetning af sygefravær i samarbejde med team ydelse, for at sikre at vi fremadrettet får konteret ydelsen korrekt. Opfølgning: Der er løbende i 2015 været gennemført ledelsestilsyn, hvor der er fulgt tæt op på rettidig afholdelse af samtaler, hvilket vi vil følge tæt i Jobafklaring/Ressourceforløb: Der har løbende i 2015 været gennemført ledelsestilsyn, hvor der er fulgt tæt op på rettidig afholdelse af samtaler, og oprettelse af tværfaglige indsatsplaner. Vi vil fortsætte disse tilsyn og efterfølgende korrigerende handlinger i 2016, for at sikre fortsat færre fejl i sagsbehandlingen. Der føres derudover økonomisk tilsyn, for at sikre at vi bevilliger tilbud korrekt efter beskæftigelsesindsatsloven. Jobcentersupport I forhold til beregning/kontering af løntilskud, har vi vendt dette med medarbejder, som fremadrettet vil være ekstra opmærksom. Det indgår også i ledelsestilsynet på området. I forhold til rettidighed på revalidering er der lagt plan for tæt opfølgning og månedsvis kontrol af rettidigheden. Rettidigheden er i dag ok, men der har ikke været en ordentlig systemunderstøtning til opgaven i første halvdel af Side 6

100 I forhold til den generelle rettidighed/opfølgning, vil der i 2016 på de månedlige samarbejdsmøder mellem driftsafdelingerne og Jobcenter Support fremadrettet være et fast punkt; Rettidighed/opfølgning og eventuelle korrigerende handlinger Team Ydelse Befordringsgodtgørelse Procedure på Jobcentret omkring bevilling af 83 godtgørelse er blevet detaljeret beskrevet i arbejdsprocedure og formidlet til alle Jobkonsulenter incl. Integrationsmedarbejdere. Udbetaling af 83 sker som udgangspunkt automatisk i KMD- Aktiv. Ved bevillinger, der ikke kan indberettes i Fasit, skal der ske underretning via mail til Ydelseskontoret. Bevilling af etablering m.v. til Integrationsborgere Fremadrettet vil der ved bevillinger blive noteret i Integrationssagen hvad der er bevilling til. Bevillingerne vil blive givet under henvisning til beslutning om art og beløbsstørrelse i Arbejdsmarkedsudvalget maj Ydelserne vil blive udbetalt på grundlag af dette notat. Særligt omkring etableringsydelse vil det fremadrettet blive noteret i bevillingsskrivelse på forsørgelsesydelsen, at der også er bevilget etablering. Job og Erhverv Handleplanen er udarbejdet i forbindelse med administrativt notat fra revisionen januar I alt 12 sager er gennemgået fra Job & Erhverv. 6 sager fra Fleksjobservice vedr. borgere på ledighedsydelse og 6 sager fra Virksomhedssupport vedr. fleksjob opfølgning. Nedenstående er delt op i forhold til hvorvidt der skal iværksættes nye tiltag og om udfordringen er håndteret. Der vil via fagligt ledelsestilsyn være fokus på: Tydeliggørelse af når vi vurderer at der ikke skal sanktioneres faglig begrundelse. Tydeliggørelse af begrundelse for at rettidig opfølgning jf. 70d LAB ikke er sket. Tydeliggørelse af begrundelse for at rettidig kontaktforløbssamtale jf. 73a LAB er sket. Tydeliggørelse af at sagen er i gang med pensionsansøgning jf. 17 i Loven om social pension. OBS på korrekt registrering i forbindelse med opfølgnings jf. 70d LAB. Flere af ovenstående områder, har der allerede været fokus på i 2015 og der vil fortsat være det, via fagligt ledelsestilsyn. Sager udtaget til fagligt ledelsestilsyn, vil fremover blive gennemgået med den enkelte medarbejder til performancesamtaler. Dette for at Side 7

101 sikre at den enkelte er klædt på til de opgaver, der skal varetages samt for at sikre læring i forhold til de udfordringer vi har mødt. Udarbejdelse af Procedurebeskrivelser/arbejdsgangsbeskrivelse: Vedr. sanktionering vil der i teamet Fleksjobservice blive arbejdet med procedure og arbejdsgangsbeskrivelse. Der er taget kontakt til jurateamet mhp. på vejledning og afklaring af lovgivningen omkring dette. Medarbejderne og den faglige konsulent er inddraget meget i processen. Rettidighed i forhold til kontaktforløbssamtaler i Fleksjobservice er der aftalt møde med Jobcenter Support vedr. procedure i forhold til indkald via Support. Udførlig beskrivelse på hvad vores kommende performance samtaler skal indeholder af ovenstående opmærksomhedspunkter. Der er aftalt møde med Jobcenter Support omkring udfærdigelse af vejledning vedr. bookning af kalender ved virksomhedskonsulenterne i henhold til rettidig opfølgning jf. 70d. Udfordringer, der er håndteret og stadig er under udvikling: Der har siden jobcentret overgik til Fasit været en udfordring i forhold til at udtrække lister/advis over borgere der i henhold til 70d LAB skal have opfølgning i deres fleksjobansættelse både i henhold til ny og gammel fleksjob lovgivning. Der har siden juni 2015 været arbejdet med at lave de korrekte søgninger. Der har siden november 2015 været arbejdet intens med udfordringen. Der arbejdes nu med at udtrække alle borgere der modtager løntilskud i henhold til gl. ordning og fleks løns tilskud i henhold til ny ordning fra økonomisystemet og sammenholde de data med udtræk fra Fasit. Denne udfordring har høj prioritet i afdelingen. Der vil løbende ske kvalitetssikring af ovenstående opgave. Sygedagpenge Rettidighed Vi har tæt kontakt til borgerne hen over året og nogle måneder mere end én kontakt per måned med samme borger. Vi ser dog udfordringer omkring opstart af sagerne samt omkring ferie og helligdage. Derfor har vi fortløbende fokus på at rettigheden sker fyldest. Vi gennemgår work-flow i modtagelsen for at optimere forløbet og vi udbreder kendskabet til, at borgerne i videst mulig omfang selv kan booke tider til opfølgningssamtaler inden for fristen via online bookingsystem Planner. Side 8

102 12 Godkendelse af projekt om strategi for virksomhedssamarbejde Bilag: Projektforklæde - strategi for Beskæftigelsesafdelingens virksomhedssamarbejde DokumentID:

103 Projektnavn: Strategi for Beskæftigelsesafdelingens samarbejde med virksomheder Godkendt af: (sektions-/afdelingsleder) Godkendt dato: (dd/mm/åååå) Projektleder: Michael Anderson og Anne- Mette Bak Pedersen Udarbejdet af: MA/AMBP GO sagsnr.: (EMN ) Projektforklæde <Link til vejledning> Dato Version Forfatter Kommentarer til opdateringen Juli MA/AMBP Oplæg til Arbejdsmarkedsudvalget Baggrund: I Beskæftigelsesafdelingen er der behov for at skabe en tydeligere fælles tilgang og platform for samarbejdet med virksomhederne. En platform, der samtidig styrker samarbejdet internt i Beskæftigelsesafdelingen og giver grundlag for et tættere samspil med eksterne samarbejdspartnere: Virksomheder, ErhvervSilkeborg, kommunens erhvervsservice, faglige organisationer/a-kasser, arbejdsgiverorganisationerne, uddannelsesinstitutioner, andre jobcentre m.fl. Virksomhedsstrategien har baggrund i flere forhold: Den virksomhedsrettede indsats er - bl.a. via de mange reformer på beskæftigelsesområdet - blevet et kernepunkt i beskæftigelsesindsatsen på tværs af målgruppeområder Der er dokumentation for, at virksomhedsrettet indsats er effektivt ift. at fastholde medarbejdere i arbejde og hjælpe ledige og sygemeldte tilbage i arbejde Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet viser tendens til flaskehalse og rekruttingsproblemer blandt virksomheder inden for forskelige brancher Arbejdsmarkedsudvalget har 2016 defineret rekuttering af kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, og dermed et tæt samarbejde med virksomhederne, som ét af udvalgets politiske fokusområder I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen er tilføjet en kommunal forpligtigelse til tværkommunalt samarbejde om virksomhedsservice Et stærkt virksomhedssamarbejde er en forudsætning for at kunne lykkedes med de mange investeringstiltag, som Beskæftigelsesafdelingen har søsat. Formål: En strategi for Beskæftigelsesafdelingens virksomhedssamarbejde skal skabe fundament for: at samarbejdet med virksomhederne skaber størst mulig værdi at flest mulige ledige kommer i beskæftigelse at virksomhedernes behov for rekruttering, uddannelse, opkvalificering og hjælp til fastholdelse dækkes at virksomhederne oplever Beskæftigelsesafdelingens sektioner og afdelinger som en professionel samarbejdspart, der yder en målrettet og koordineret service på højt niveau og hvor virksomheden oplever værdi i et fortsat samarbejde en fælles tilgang og kvalitetsstandard i det virksomhedsvendte samarbejde med øje for både borgerens og virksomhedens behov at styrke virksomhedstænkningen i hele afdelingen med en kultur, hvor job- og virksomhedskonsulenter/sagsbehandlere sammen med borgeren har fælles fokus på jobskabelse gennem virksomhedsrettede forløb at Beskæftigelsesafdelingen fungerer som en effektiv samarbejdspart ved virksomhedsservice og rekruttering på tværs af kommunegrænser at styrke fokus på resultater, effekt og opfølgning ift. virksomhedssamarbejdet Strategien skal derudover bidrage til at realisere koncernledelsens indsatsområder om handlekraft samt helhed og sammenhæng i indsatsen. Leverancer: Projektets leverance er en strategi til politisk godkendelse i Arbejdsmarkedsudvalget. Strategien skal indeholde en plan for efterfølgende forankring i Beskæftigelsesafdelingens sektioner og afdelinger. Strategien udarbejdes med afsæt i en model for godt virksomhedssamarbejde, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og konsulentfirmaet DISCUS aktuelt anvender i 6 jobcentre i forbindelse med et landsdækkende projekt om udvikling af god virksomhedsservice. Modellen omfatter fire fokusområder: Side 1 af 4

104 Projektnavn: Strategi for Beskæftigelsesafdelingens samarbejde med virksomheder Godkendt af: (sektions-/afdelingsleder) Godkendt dato: (dd/mm/åååå) Projektleder: Michael Anderson og Anne- Mette Bak Pedersen Udarbejdet af: MA/AMBP GO sagsnr.: (EMN ) 1) Intern organisering (styrkelse af videndeling om virksomhedernes ønsker og behov) 2) Den gode borgerkontakt (styrkelse af den jobrettede borgerkontakt og sikring af, at virksomhedernes arbejdskraftbehov ift. rekruttering, uddannelse og fastholdelse opfyldes) 3) Den gode virksomhedskontakt (styrkelse af kontakten til eksisterende og nye virksomhedssamarbejdspartnere) 4) Tværgående samarbejde (med andre dele af kommunen og parter uden for kommunen) Succeskriterier: Strategien understøtter de politiske mål i den virksomhedsrettede indsats (flere virksomhedspraktikker fører til job, styrket indsats for bedre match mellem ledige og virksomheder m.fl.) og skaber grundlag for denne indsats fremadrettet. Strategien skaber de bedste forudsætninger for at højne et professionelt og koordineret virksomhedsamarbejde Alle relevante parter tager ejerskab til strategien (internt i beskæftigelsesafdelingen og eksterne samarbejdspartnere i Silkeborg Kommune) Strategien bliver en del af ledernes DNA og dermed et anvendt ledelsesgrundlag i hele Beskæftigelsesafdelingen Strategien medvirker til, at Silkeborg Kommune på længere sigt udvikler sig til at være blandt de kommuner, som har klarest retning, tydelighed og resultater i virksomhedssamarbejdet Som en del af strategi-processen bliver der udviklet succeskriterier for Beskæftigelsesafdelingens konkrete virksomhedssamarbejde. Evalueringsmetode: Når strategien er godkendt, vurderer styregruppen sammen med projektledere, om strategi-processen har været kvalificeret og lærende ift. formålet med projektet. Strategien vil indeholde et konkret forslag til succeskriterier og indikatorer, der kan anvendes i den løbende kvantitative og kvalitative opfølgning på virksomhedssamarbejdet, herunder Arbejdsmarkedsudvalgets løbende opfølgning. På administrativt niveau varetages opfølgningen af en eksisterende ledelsesgruppe, som i forvejen har ansvar for månedlige opfølgninger på virksomhedsindsatsen og som består af ledelsesrepræsentanter fra alle Beskæftigelsesafdelingens sektioner. Organisering: Styregruppe: Beskæftigelseschef Jørgen Haunstrup (formand), jobcenterchef Simon Mæng, sektionsleder Jens Laurids Jensen, sektionsleder Maj-Britt Vejby Olesen, stabsleder Rasmus Salbøg og afdelingsleder Dorte Nørgaard. Projektleder: Michael Anderson, staben og Anne-Mette Bak Pedersen, jobcentret Projektgruppe: Tre repræsentanter fra Jobcentret (herunder en repræsentant fra Job og Erhverv), to repræsentanter fra Jobkompagniet og en repræsentant fra Socialsektionen. Følgende samarbejdsparter kan anvendes som kritiske venner og sparringspartnere: ErhvervSilkeborg, kommunens erhvervsservice, en eller flere faglige organsationer/a-kasser samt en anden kommune, der aktuelt arbejder med en lignende udviklingsproces ift. virksomhedssamarbejde. Hovedaktiviteter: Inden for modellens fire fokusområder består strategiprocessen af følgende faser og aktiviteter: 1) Undersøgelse Processen indledes med at: kortlægge status for det nuværende virksomhedssamarbejde i Beskæftigelsesafdelingen afsøge evidens, vejledning og praksiserfaringer ift. god virksomhedsservice gennemføre interviews med interessenter og samarbejdsparter mhp at få forslag til kvalificering og øget koordinering af samarbejdet med virksomhederne. Det kan f.eks. være blandt ledere og medarbejdere i de Side 2 af 4

105 Projektnavn: Strategi for Beskæftigelsesafdelingens samarbejde med virksomheder Godkendt af: (sektions-/afdelingsleder) Godkendt dato: (dd/mm/åååå) Projektleder: Michael Anderson og Anne- Mette Bak Pedersen Udarbejdet af: MA/AMBP GO sagsnr.: (EMN ) tre sektioner, ErhvervSilkeborg, kommunens erhvervsservice, en virksomhed som har erfaring med flere af Beskæftigelsesafdelingens målgrupper og medarbejdere samt faglige organisationer/a-kasser. 2) Analyse/beskrivelse Herefter bearbejdes input til et konkret strategioplæg, der beskriver mål og handlemuligheder inden for hvert af de fire fokusområder. 3) Beslutning Styregruppen og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter et konkret strategioplæg, incl. forslag til forankringstiltag. Overordnet tidsplan: 8. august 2016 Arbejdsmarkedsudvalget godkender igangsættelse af strategi-arbejdet 15. august 2016 Styregruppemøde: Drøfte/godkende projektforklæde og bemande projektorganisation Give startskud til og sætte rammer for undersøgelsesfase 15. august-oktober 2016 Ultimo oktober November 2016 Primo december 2016 Primo januar 2017 Undersøgelsesfase: - Evidens- og litteraturafsøgning - Interviews - Sparring med anden kommune samt kritiske venner På mødet den 7. september giver opfølgningsgruppen deres bud på udviklingsmuligheder inden for de fire temaområder Styregruppemøde: Drøfte hvad undersøgelsesfasen giver anledning til Give startsskud og sætte rammer for beskrivelsesfasen Analyse og beskrivelsesfase: Med afsæt i undersøgelsesfasen og styregruppens rammesætning beskrives et konkret strategioplæg Styregruppemøde: Drøfte/beslutte konkret strategioplæg Sætte rammer for forankring af strategien i løbet af 2017 Evt. afvikles yderligere et styregruppemøde i december. Arbejdsmarkedsudvalget godkender strategi Interessenter: - Borgere, der gennem en virksomhedsindsats skal fastholdes eller hjælpes i arbejde eller uddannelse. - Virksomheder som Beskæftigelsesafdelingen samarbejder med, eller har potentiale for at samarbejde med - Beskæftigelsesafdelingens ledere og medarbejdere, som skal arbejde og tænke virksomhedsrettet - Arbejdsmarkedsudvalget - ErhvervSilkeborg, erhvervservice i Analyse og Udvikling og andre erhvervsservices/-netværk som f.eks. Code of Care - Faglige organisationer/a-kasser - Andre kommuner/jobcentre ift. tværkommunal koordinering og samarbejde - Uddannelsesinstituioner, som også har samarbejdemed virksomheder Væsentlige forudsætninger for projektet: Det er første gang, at der på tværs af alle 3 sektioner i beskæftigelsesafdelingen udarbejdes en fælles strategi. Et pionerprojekt af den størrelse stiller særlige krav til at få ejerskabet til det virksomhedsrettede arbejde ud i alle kroge i de 3 sektioner. For at sikre ejerskabet på alle niveauer i afdelingen involveres repræsentanter fra alle 3 sektioner tidligt i processen, både i projektorganiseringen og i den undersøgende fase i strategiudviklingen. At alle tager ejerskab til strategien betinges af, at alle ledere og medarbejdere kan se, hvad strategien konkret betyder for deres opgaveløsninger. Dette tages der højde for i det konkrete strategioplæg, der udarbejdes på baggrund af en undersøgende fase, der giver et overblik over de eksisterende kompetencer, tilgange og konkrete modeller for virksomhedsvendt samarbejde i Beskæftigelsesafdelingen. Side 3 af 4

106 Projektnavn: Strategi for Beskæftigelsesafdelingens samarbejde med virksomheder Godkendt af: (sektions-/afdelingsleder) Godkendt dato: (dd/mm/åååå) Projektleder: Michael Anderson og Anne- Mette Bak Pedersen Udarbejdet af: MA/AMBP GO sagsnr.: (EMN ) For at lykkes med virksomhedsstrategien er det væsentligt, at der udvikles gode modeller for at styrke virksomhedernes behov og dermed styrke indsatsen for bedre match mellem ledige og virksomheder (jf. Bevillingsmål i budget 2016). Kommunikation: I forlængelse af Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om at søsætte projektet formidles dette til beskæftigelsesafdelingens ledergrupper, i afdelingens nyhedsbreve og på Zoom-In. Selve strategien formidles også til Beskæftigelsesafdelingens ledergrupper, i afdelingens nyhedsbreve og på Zoom-In. En række samarbejdsparter vil blive vidende om strategi-arbejdet gennem direkte involvering ved interviews mv. Styregruppen og ledergrupperne afklarer behov for yderligere formidling af proces og strategi, så kommunikationen løbende tilpasses behovet. Implementering og forankring: Hvis strategien skal lykkes og blive et anvendt ledelsesgrundlag er det afgørende med viden og ejerskab bredt i afdelingen. Der bør også være klarhed om, hvem der på ledelsesplan har en særlig rolle ift. at forankre, koordinere og følge op på strategien. Som led i strategi-arbejdet beskrives et konkret oplæg til forankring til beslutning i styregruppen. Ressourcer og økonomi: Styregruppen afvikler ca. 3-4 styregruppemøder, evt. som del af ordinære møder i afdelingsledelsen. Projektledelsen forventes at skulle bruge samlet set ca arbejdsuger i 2. halvår 2016 Projektgruppe-deltagerne forventes at skulle deltage i 4-6 projektgruppemøder og kan også få tildelt opgaver mellem møderne efter nærmere aftale. Business Case: Afslutningsdato: dd/mm/åååå (evaluering) Slet den kursiverede tekst i felterne. <indsæt link tilprojektets business case> <indsæt link til projektets evalueringsrapport> Side 4 af 4

107 14 Orientering om beskæftigelsesministerens mål Bilag: Udmelding af ministermål 2017 DokumentID:

108

109 15 Orientering om langvarige kontanthjælpsforløb Bilag: Kontanthjælpsmodtagere med langvarige forløb - Silkeborg DokumentID:

110 Kontanthjælpsmodtagere med langvarige forløb Silkeborg Kommune I Silkeborg Kommune er der 63 borgere, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt de seneste 10 år eller mere perioden april Borgere med længerevarende forløb, som har været afbrudt i kortere eller længere perioder, indgår ikke i opgørelsen. Følgende grafiske materiale fremhæver karakteristika ved gruppen. Alder Køn

111 Etnisk oprindelse Af de 63 borgere i populationen er de 48 af dansk oprindelse. De øvrige fordeler sig således: Visitationskategori Nedenstående figur viser, hvordan borgerne i gruppen af kontanthjælpsmodtagere med langvarige forløb fordeler sig på visitationskategorier i perioden (april måned i året). Den tidligere matchkategorisering er overskrevet af visitationskategorierne jobparat/aktivitetsparat.

112 Aktivitet

113 16 Orientering om status på flygtningeindsatsen Bilag: Status på flygtningeområdet - juli 2016 DokumentID:

114 Juli 2016 Statistik over integrationsteamets målgruppe, juli 2016 Nærværende notat udsendes i forbindelse med budgetopfølgningerne. Notatet indeholder oversigter over: 1.0 Integrationsteamets målgruppe Modtagelse af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Antal modtagne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Antal familiesammenføringer i Personer omfattet af integrationsloven og som deltager i integrationsprogrammet Antal personer omfattet af integrationsloven og som deltager i integrationsprogrammet3 4.0 Arbejdsmarkedstilknytning Antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge tilknyttet arbejdsmarkedet Branchepakkeforløb Eksempler på øvrige forløb/placeringer Integrationsteamets målgruppe Flygtninge Familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte til herboende ægtefælle (danske statsborgere eller udlændinge bosiddende i Danmark i adskillige år) Modtagelse af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Kvoten for flygtninge i 2016 for Silkeborg Kommune er udmeldt til 363 personer. I 2014 og 2015 lå kvoten for Silkeborg Kommune på henholdsvis 100 og 266 personer. Udlændingestyrelsen udmeldte i juni 2016, at der foretages en generel nedjustering i antallet af flygtninge, som kommunerne skal modtage i indeværende år. Det vides dog ikke på nuværende tidspunkt, om antallet af flygtninge som Silkeborg Kommune skal modtage nedjusteres. 1 Normalt er familiesammenførte til herboende ægtefælle (med dansk statsborgerskab eller udlændinge, som har boet i landet i mange år) selvforsørgende på grund af forsørgelseskravet. Der er dog en mindre gruppe som, afhængigt af ægtefællens indkomst, er berettiget til ydelse fra det offentlige på grund af afvigelse fra forsørgelseskravet. 1

115 Juli Antal modtagne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 2016 Silkeborg Kommune har i 2016 i alt modtaget 136 personer, heraf 58 børn og 78 voksne. Heriblandt er 4 af dem tilflyttere fra andre kommuner. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet til Silkeborg Kommune i Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. I alt Børn Voksne Antal familiesammenføringer i 2016 Der har i alt været 15 familiesammenføringer i 2016 i Silkeborg Kommune. Heraf 4 familiesammenføringer i 1. kvartal og 11 familiesammenføringer i 2. kvartal. Familiesammenføring 1. kvartal 2. kvartal I alt Antal Personer omfattet af integrationsloven og som deltager i integrationsprogrammet Antal tilskud pr. måned dækker antal personer omfattet af integrationsloven og som deltager i integrationsprogrammet, som Silkeborg Kommune i den givne måned kan hjemtage tilskud for 2. 2 Kommunerne skal som hovedregel tilbyde flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram. Modtager en flygtning eller familiesammenført ikke offentlig forsørgelse, skal kommunen alene tilbyde danskundervisning ( 2

116 Juli Antal personer omfattet af integrationsloven og som deltager i integrationsprogrammet Der er på nuværende tidspunkt 514 personer omfattet af integrationsloven og som deltager i integrationsprogrammet i Silkeborg Kommune. Dette er en stigning fra juli 2014 til juli 2016 på 278 personer. 3 Antal personer omfattet af integrationsloven og som deltager i integrationsprogrammet Jul Jul Jul Series Af de 514 personer omfattet af integrationsloven og som deltager i integrationsprogrammet er 441 af dem flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. 4.0 Arbejdsmarkedstilknytning Nedenfor fremgår antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge tilknyttet arbejdsmarkedet i Silkeborg Kommune. 4.1 Antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge tilknyttet arbejdsmarkedet Af de 441 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er 101 i virksomhedspraktik, 10 i løntilskud, 16 i deltidsbeskæftigelse og 19 i fuldtidsbeskæftigelse 4. I alt er 146 personer i denne målgruppe tilknyttet arbejdsmarkedet Tallene for 2014 og 2015 er fra LIS-rapporten, april 2016 ( 4 Af de personer som forsørges af ægtefælle (med dansk statsborgerskab eller udlændinge, som har boet i landet i mange år) kan nogle være i beskæftigelse. Disse personer er dog ikke medregnet i disse beskæftigelsestal, da de går under forsørgelseskravet. 5 Efter integrationsperioden overgår borgerne til Jobcentret, såfremt de ikke er kommet i ordinært arbejde. 3

117 Juli 2016 Arbejdsmarkedstilknytning Antal Fuldtidsbeskæftigelse 19 Deltidsbeskæftigelse 16 Løntilskud 10 Virksomhedspraktik 101 I alt 146 Herunder ses endvidere en fordeling af målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fordeling af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge tilknyttet arbejdsmarkedet Fuldtidsbeskæftigelse Deltidsbeskæftigelse Løntilskud Virksomhedspraktik 4.2 Branchepakkeforløb I forbindelse med Branchepakkekonceptet er 26 personer i introduktionsforløb, 57 i virksomhedsforløb (praktik), 2 i løntilskud, 7 i ordinær beskæftigelse, 1 i deltidsbeskæftigelse og 20 imellem forløb. Derudover har der været et frafald på 4 personer. Borgere Antal I introduktionsforløb 26 I virksomhedsforløb (praktik) 57 4

118 Juli 2016 I løntilskud 2 I ordinær beskæftigelse 6 7 I beskæftigelse (deltid) 1 Imellem forløb 20 Frafald Eksempler på øvrige forløb/placeringer Eksempler på øvrige forløb/placeringer som Integrationsteamets målgruppe er tilknyttet. Forløb/placeringer Antal Grundskole for Unge Udlændinge (GFU) 50 Under afklaring/fritaget pga. helbredsmæssige årsager 30 I introduktionsforløb ifm. Branchepakker 26 Imellem forløb ifm. Branchepakker 20 På venteliste ifm. Branchepakker 11 I praktiketablering 24 Nyankommet inden for den første måned 10 På barsel 17 I Projekt ud af ensomhed ind på det danske arbejdsmarked Øvrige forløb/placeringer (bl.a. Værkstedsforløb på Jobkompagniet, Quickcare, afventer kompetenceafklaring) Heraf 2 fraflyttet Silkeborg Kommune 5