Region Hovedstaden. Ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel. Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Region Hovedstaden. Ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel. Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland"

Transkript

1 Region Hovedstaden Ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland Marts

2 1. Projektbeskrivelse Baggrund Visionen for Nyt Hospital Nordsjælland Projektet Nyt Hospital Nordsjælland Projektjusteringer siden foreløbigt tilsagn Når tre bliver til én forberedelserne er i gang Læring fra andre projekter og andre sektorer Overgang fra flersengsstuer til en-sengsstuer Organisatoriske forhold Projektoplysninger Dimensionering og økonomi Grundlaget for projektet Foreløbigt tilsagn fra november Dimensionering af Nyt Hospital Nordsjælland Mulighed for økonomisk tilpasning af projektet change request liste Fleksibilitet i byggeriet Placering Principper for arealbenyttelsen Overordnede koncepter for hospitalets funktion og udformning Patientsikkerhed og patientforhold Patientsikkerhed Patientforhold Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse Driftsøkonomiske effekter som følge af samling af matriklerne i Nordsjælland Driftsøkonomiske konsekvenser som følge af bedre rammer for den kliniske opgavevaretagelse Logistik og nye moderne bygninger Risikovurdering Identificerede risici Hovedkonklusion fra den eksterne risikovurdering: Projektorganisering og opfølgning i byggeperioden Projektorganisering Brugerinddragelse Finansiering/nuværende hospitals matrikler Præhospital indsats Involverede enheder i den præhospitale indsats Enhedernes geografiske dækning Responstider Forudsætninger for tilsagnet Bilagsliste:

3 1. Projektbeskrivelse 1.1. Baggrund I maj 2010 indgik Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre og SF i regionsrådet en aftale om en ny hospitals- og psykiatriplan (Hospitals- og Psykiatriplan 2020), der sætter rammerne for udviklingen af regionens sundhedsvæsen frem mod Som led heri blev det besluttet, at der skal bygges et nyt somatisk hospital ved Hillerød, hvor hospitalerne i Helsingør, Frederikssund og Hillerød bliver fusioneret. De tre hospitaler i Helsingør, Frederikssund og Hillerød samt matriklen i Esbønderup sælges 1. Nyt Hospital Nordsjælland bliver dermed det eneste hospital i planlægningsområde Nord, og nybyggeriet er forudsætningen for samlingen af alle somatiske funktioner på én matrikel. Region Hovedstaden fik på denne baggrund i november 2010 foreløbigt tilsagn til etablering af Nyt Hospital Nordsjælland. Det foreløbige tilsagn fastlægger den samlede økonomiske ramme for projektet til 3,8 mia. kr. (09-pl), heraf godt 0,7 mia. kr. til it og apparatur mv. og godt 0,1 mia. kr. til parkering. Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland er bl.a. udarbejdet med udgangspunkt i: Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan HOPP (juni 2011) Ekspertpanelets screening og vurdering (november 2010) Anbefalinger til fremtidens kliniske grundstruktur i Region Hovedstaden (februar 2011) Anbefalinger for funktionsplanlægning af fælles akutmodtagelser i Region Hovedstaden (december 2008) Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) Idéoplæg for Nyt Hospital Nordsjælland (marts 2012) 1. 2 Visionen for Nyt Hospital Nordsjælland Opførelsen af et nyt hospital på bar mark er en helt unik mulighed for at skabe et hospital, hvor de fysiske rammer understøtter centrale og nødvendige kliniske funktioner og samtidig åbner mulighed for innovation og udvikling. Samtidig er der mulighed for at skabe et bæredygtigt byggeri, hvilket er et område, som der er stort fokus på i forbindelse med det nye byggeri. På Nyt Hospital Nordsjælland indtænkes bæredygtighed i alle byggeriets faser, så bæredygtighed både understøtter selve byggeriet og den efterfølgende drift heraf (jf. Konkurrenceprogrammet bind I vedlagt som bilag 1.) Under overskriften Nye Tider nye rammer er der i en visionsproces fra 2011 udviklet fem bærende principper for hospitalet. Disse beskriver, hvordan Nyt Hospital Nordsjælland i fremtiden vil tilbyde optimale forhold for patienter, pårørende og personale. Principperne er: Hospitalet, der tilbyder den bedste behandling Det effektive og professionelle hospital 1 Dog med undtagelse af de arealer og bygninger, der er nødvendige for opretholdelsen af psykiatriens funktioner. Endvidere sælges matriklen i Hørsholm, jf. kapitel 9. 2 Det er besluttet, at hospitalsplanen revideres årligt, og der vil således med stor sandsynlighed ske ændringer heraf frem mod

4 Det sikre hospital Det imødekommende hospital Hospitalet der arbejder på tværs Hvert af de fem bærende principper påvirker både krav til organiseringen og de fysiske rammer for Nyt Hospital Nordsjælland. For at tydeliggøre koblingen mellem de bærende principper og den fysiske dimensionering af hospitalet, og for at sikre en effektiv arealanvendelse i nybyggeriet, er der endvidere opstillet ti arealbenyttelsesprincipper, som er retningslinjer for, hvordan arealet skal disponeres i det nye byggeri, når visioner og målsætninger, skal omsættes til en fysisk form. Figuren nedenfor illustrerer sammenhængen mellem hospitalets vision udtrykt via de fem bærende principper, arealbenyttelsesprincipperne (jf. i øvrigt kapitel 4) og de valgte koncepter, der lægges til grund for byggeriet i konkurrenceprogrammet. Figur 1.1: Sammenhæng mellem bærende principper og arealdisponering Som eksempel på, hvordan de fem bærende principper - via arealbenyttelsesprincipperne - omsættes til krav til de fysiske rammer i det nye hospital, kan nævnes princippet Det sikre hospital. I forhold til patientsikkerhed er følgende af de ti arealbenyttelsesprincipper af betydning: Zoneindeling af flow og funktioner bl.a. pga. tydelig adskillelse af rent og urent. Mest muligt foregår hos patienten fordi risikoen for at blive forstyrret reduceres, og rammerne for kommunikation mellem personale og patient dermed forbedres. 4

5 Standardisering fordi risikoen for fejl reduceres, når rum mv. er standardiserede. Digitalisering og automatisering fordi det reducerer risikoen for menneskelige fejl. Enkelt, optimeret og indlysende fordi der er fokus på implementering af bedste praksis. Visionen om det sikre hospital får herigennem betydning for en række vigtige forudsætninger i forhold til den fysiske dimensionering af hospitalet. Det betyder bl.a., at: Hospitalet alene dimensioneres med en-sengsstuer, idet der er evidens for, at en-sengsstuer reducerer infektionsrisikoen, mindsker antallet af faldulykker og reducerer støjniveauet, så patienterne restituerer hurtigere 3. Flertallet af rumtyper er standardiserede, da det som nævnt ovenfor reducerer antallet af fejl. Medicinering og medicinhåndtering tilrettelægges med henblik på størst mulig reduktion af fejlmedicinering. I forlængelse af arbejdet med de bærende principper har hospitalsdirektionen i november 2012 lanceret en Vision 2020 for Nordsjællands Hospital. Det fusionerede hospital skal have én strategi, der bygger på visionen: Patienternes Hospital først og fremmest. Missionen er: Høj professionel standard og patientsikkerhed i hospitalsbehandlingen døgnet rundt. Ultimo 2020 står Nyt Hospital Nordsjælland færdigt. Allerede nu er det naturligt, at afdelinger og andre enheder på de eksisterende hospitaler har fokus på, hvilke krav der skal stilles til det nye hospital, og hvilke forudsætninger der skal lægges til grund alt sammen under hensyntagen til den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet. Der er i denne forbindelse også lagt op til, at der skal eksperimenteres med nye forsøg og tiltag, som dermed afprøves i virkeligheden. Det skal gerne medvirke til et kvalificeret og sammenhængende beslutningsgrundlag. Derfor er det også afgørende, at der indsamles viden, så tidligt i processen som muligt, så der er mulighed for at indarbejde denne viden i den videre planlægning af hospitalet. Strategien har også fokus på hospitalernes kvalitet i patientforløbsprogrammer, patientsikkerhed, forskning og uddannelse, som i hele perioden skal være et klart fokusområde for de enkelte enheder. I perioden frem til 2020 udarbejder afdelinger og enheder to-årige strategiplaner, der indeholder mål på de tre strategiske indsatsområder: Nyt Hospital Nordsjælland patientforløbsprogrammer og patientsikkerhed samt forskning og uddannelse Alle tre strategiske indsatsområder måles i forhold til såvel den faglige, organisatoriske som den patientoplevede kvalitet jf. figuren nedenfor. 3 Guidelines for intensive care unit design (Thompson et. al, 2012:1588); Contribution of the intensive care unit environment to sleep disruption in mechanically ventilated patients and healthy subjects. (Gabor et al., 2003); Helende arkitektur. Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og Design; Statens Byggeforskningsinstitut; Realdania (Frandsen et al., 2009:81); Forebyggelse af patientfald fysiske rammer og patientsikkerhed (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2010: 12). 5

6 Figur 1.2: Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi Vision: Patienternes hospital først og fremmest. Faglig Kvalitet Organisatorisk kvalitet Patientoplevet kvalitet Det nye hospital Strategi Patientforløbsprogrammer og patientsikkerhed Mission: Høj professionel standard og patientsikkerhed i hospitalsbehandlingen døgnet rundt. Forskning og uddannelse 1.3 Projektet Nyt Hospital Nordsjælland Nyt Hospital Nordsjælland bliver med sin placering i Hillerød det centrale behandlingstilbud for de ca borgere, der bor i planlægningsområde Nord i Region Hovedstaden. Planlægningsområdet omfatter Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød samt Hørsholm kommuner. Nyt Hospital Nordsjælland placeres ved Overdrevsvejen syd for Hillerød by. Denne placering giver mulighed for god offentlig transport med bus og tog, idet der etableres en ny station for S-tog og lokalbane ved Overdrevsvejen. 6

7 Billede 1.1: Kort over byggegrunden På Nyt Hospital Nordsjælland varetages behandlingen inden for 24 specialer, herunder bl.a. kvindebarn funktionerne og funktionerne kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling i forhold til både akutte og elektive patienter. Øre-næse-hals-sygdomme inkl. audiologi varetages for planlægningsområde Midt og Nord. Hospitalet vil bl.a. have udefunktioner inden for urologi (fra Herlev Hospital) og øjensygdomme (fra Glostrup Hospital). Akutmodtagelsen (FAM) bliver et afgørende omdrejningspunkt for det nye hospital. I dag beslaglægger de akut indlagte patienter ca. 85 pct. af sengene i planlægningsområde Nord 4. I fremtiden vil langt hovedparten af alle akutte patienter blive modtaget i den nye akutmodtagelse. Dette illustrerer akutmodtagelsens afgørende rolle, og der er et betydeligt effektiviseringspotentiale i at forbedre forløbene for netop denne patientgruppe. 4 Opgørelse fra 2011 for hele planlægningsområdet Nord. 7

8 Figur 1.3: Funktionsdiagram for FAM Projektstyregruppen og projektorganisationen for Nyt Hospital Nordsjælland har i efteråret 2012 bl.a. besøgt den nybyggede akutmodtagelse på det eksisterende OUH og akutmodtagelsen i Holbæk. Begge steder har man arbejdet med at optimere det akutte patientforløb med udgangspunkt i akutmodtagelsen, hvilket har resulteret i reducerede ventetider og færre unødvendige indlæggelser. Selv om tilgangen hertil har været forskellig på de to hospitaler, har to elementer haft stor indflydelse på de opnåede resultater: Dels ansættelsen af speciallæger i den fælles akutmodtagelse, der triagerer, påbegynder og i nogle tilfælde afslutter behandlingen af patienterne og dels optimering af diagnosticeringen ved hjælp af hurtige prøvesvar på blodprøver, billeddiagnostik mv. På Nyt Hospital Nordsjælland etableres en akutmodtagelse efter behandlingsmodellen og med udgangspunkt i Region Hovedstadens anbefalinger til den kliniske grundstruktur. Dette betyder, at akutmodtagelsen bl.a. bemandes med erfarne speciallæger, der har hurtig og nem adgang til diagnostiske- og behandlingsmæssige faciliteter. Målet er, at op til 70 pct. af de akutte patienter, der ankommer til hospitalet, færdigbehandles og udskrives direkte fra akutmodtagelsen inden for max. 48 timer. Det betyder, at hospitalets behandlingsmæssige omdrejningspunkt i nogen grad flyttes fra de klassiske specialespecifikke sengeafsnit til den fælles akutte modtagelse. Udover at dette stiller krav til akutmodtagelsens størrelse og nærhed til diagnostiske og behandlingsmæssige faciliteter, stiller det også krav til ændrede arbejdsrutiner og samarbejdsrelationer for personalet. 8

9 Region Hovedstaden er i færd med at udarbejde en generisk model for akutte patientforløb på de fire akuthospitaler. Med det formål gennemfører regionen pt. en foranalyse til simuleringsmodel for akutte patientforløb på Herlev Hospital. Det er tanken, at simuleringsmodellen samtidig skal være fundament for tilpassede versioner, der kan anvendes på de andre akutmodtagelser i regionen. Modellen skal også anvendes til at komme med eventuelle forslag til justering eller varians af regionens anbefalinger for akutmodtagelserne, idet der tages højde for, at der i regionen skal være ensartethed i service og kvalitet i det akutte patientforløb. Der skal bl.a. ses på mulighederne for en fælles regional standard for, hvilke og hvor mange speciallæger der som minimum skal være i front i akutmodtagelser og akutklinikker. Det vurderes aktuelt, hvilke former for data og rapporteringer, der hensigtsmæssigt kan integreres i en kommende simuleringsmodel. Simuleringsanalyser vil også blive anvendt til at: skabe et fælles billede omkring flow, ressourceforbrug, indtag, case-mix, kapacitetsudnyttelse mv. synliggøre og identificere mangler, flaskehalse, forbedringspotentialer synliggøre de forandringer, der skal til for at komme til en fremtidig, forbedret virkemåde synliggøre betydningen af fysisk kapacitet samt dennes indretning og arkitektur. På Hillerød Hospital er der i efteråret 2012 afholdt en række workshops vedrørende den kommende fælles akutmodtagelse, og der planlægges yderligere tiltag for at fortsætte udviklingsarbejdet på dette område. Den fælles akutmodtagelse på Hillerød Hospital er i 2012 blevet renoveret og ombygget bl.a. med henblik på at kunne optage den ekstra aktivitet, som følger af lukningen af Helsingør i Den nyrenoverede akutmodtagelse udgør således et vigtigt laboratorium i forhold til indretning og organisering af den kommende FAM på Nyt Hospital Nordsjælland (jf. afsnit 1.5 nedenfor). Akutmodtagelsen på det nye hospital vil overordnet bestå af et triageområde, hvor de akutte patienter systematisk prioriteres og indplaceres i rette behandlingsspor. For at sikre hurtig udredning af patienterne etableres endvidere diagnostiske faciliteter tæt på FAM, der kan levere hurtige svar på fx billeddiagnostik og blodprøver. Derudover vil der være en række undersøgelses- og behandlerrum og et antal observationssenge, hvor patienter kan opholde sig i op til 48 timer. Med afsæt i Region Hovedstadens kliniske grundstruktur forventes akutmodtagelsen således at komme til at udgøre et centralt omdrejningspunkt i målet om at opnå en øget faglig kvalitet i de akutte patientforløb og en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer på Nyt Hospital Nordsjælland (jf. kapitel 6). 1.4 Projektjusteringer siden foreløbigt tilsagn Region Hovedstaden ansøgte i sommeren 2010 ekspertpanelet om støtte fra kvalitetsfonden til etablering af et nyt hospital i Hillerød (Nyt Hospital Nordsjælland), der fusionerer de tre matrikler i Helsingør, Frederikssund og Hillerød til ét nybygget hospital på en ny grund. Grundlaget for ansøgningen var et arealbehov på ca m² brutto og en skønnet anlægsudgift på 4,9 mia. kr. 9

10 Regionen fik i november 2010 foreløbigt tilsagn til nybyggeriet. Det foreløbige tilsagn fastlægger den samlede økonomiske ramme for projektet til 3,8 mia. kr. (09-pl), heraf godt 0,7 mia. kr. til it og apparatur mv. og godt 0,1 mia. kr. til parkering. Tilsagnet er baseret på et bruttoareal på m². I forbindelse med udarbejdelsen af idéoplægget Idéoplæg - Nyt Hospital Nordsjælland blev der på baggrund af det foreløbige tilsagn foretaget en arealmæssig tilpasning af projektet til ca m² brutto. Reduktionen fra til m² skete fortrinsvist ved regional centralisering af sterilcentral, mikrobiologisk og patologisk afdeling, en reduktion af arealerne til forskning og undervisning, kontorer og administration, tekniske afdelinger, forhal og køkkenareal. Projektorganisationens bygherrerådgiver har i foråret 2012 gennemført en grundig validering af anlægsbudgettet med udgangspunkt i et areal på m². På baggrund af denne budgetvalidering og under hensyntagen til den afsatte totalramme blev der foretaget en yderligere arealreduktion af projektet til m² brutto. Tilpasning af projektet til en samlet ramme på m² brutto blev primært foreslået realiseret ved yderligere at gentænke forudsætningerne vedrørende koncepter og strukturer, dels for tværgående funktioner, dels for serviceområdet. Tilpasningen til m² omfatter bl.a.: Udeladelse af produktionskøkken Yderligere reduktion i arealer til kontorer og administrative faciliteter Reduktion i arealer til service og værksteder Lavere arealstandard for senge (34 m²) og sammenlægning af kliniske funktioner Det understreges, at arealtilpasningen beror på grundige overvejelser over konsekvenser for hospitalets drift. Tilpasningen vurderes således ikke at begrænse hospitalets kliniske funktioner, kapacitet og kvalitet. 1.5 Når tre bliver til én forberedelserne er i gang Nyt Hospital Nordsjælland er et unikt projekt, fordi det dels indebærer en sammenlægning af tre hospitalsmatrikler til én, dels etableres som nybyggeri på bar mark. Disse forhold understreger, at der ikke alene er tale om et byggeprojekt, men også et organisatorisk forandringsprojekt. Den organisatoriske fusion mellem hospitalerne i Hillerød, Frederikssund og Helsingør pågår allerede, og også i den forbindelse er det helt centralt, at det overordnede mål for denne fusion er Nyt Hospital Nordsjælland. Samtidig er der på tre centrale områder udpeget laboratorier, hvor bl.a. nye arbejdsmetoder, nye organisationsformer og nye måder for patientinvolvering afprøves og evalueres frem mod 2020, hvor Nyt Hospital Nordsjælland ibrugtages. Formålet hermed er både at afprøve nye arbejds- og organisationsformer forud for indflytningen i Nyt Hospital Nordsjælland og at forberede personalet på det store omstillingsprojekt, der er forbundet hermed. Således italesættes det, at Nyt Hospital Nordsjælland er mere end mursten. 10

11 De første tre pilotprojekter eller levende laboratorier er: Den nyrenoverede fælles akutmodtagelse, de nye fællesambulatorier og det kommende patienthotel på det eksisterende hospital i Hillerød. Fælles akutmodtagelse Bl.a. for at kunne håndtere den ekstra aktivitet, der følger af lukningen af Helsingør Hospital i 2013, samlingen af kirurgiske og ortopædkirurgiske funktioner på Hillerød og lukning af nærhospitalernes intensivfunktioner er der i 2012 sket en renovering og udbygning af den eksisterende akutafdeling på Hillerød Hospital. Udbygningen af akutmodtagelsen betyder, at der er et område til traumemodtagelse og triage, et fast-track område, et område med behandlings- og observationspladser, kontorfaciliteter til CVI/vagtsekretariat, afdelingsledelse og stab. Også organisatorisk har akutmodtagelsen på Hillerød Hospital gennemgået en række ændringer. Dette betyder, at er pt. ansat syv speciallæger i akutmodtagelsen. De nye fysiske og organisatoriske rammer for akutmodtagelsen vil danne udgangspunkt for en række analyser af effekten af indførelsen af FAM. Analyserne vil i særdeleshed inddrage Region Hovedstadens arbejde vedrørende akutmodtagelsen, men også se på erfaringerne høstet i bl.a. Odense og Holbæk. Her har man optimeret det akutte patientforløb bl.a. ved hjælp af ansættelse af speciallæger i akutmodtagelsen og optimering af diagnosticeringen ved hjælp af hurtige prøvesvar. Fælles ambulatorier I 2011 er der opført et fælles ambulatorium på matriklen i Hillerød. I modsætning til tidligere er der tale om ambulatorier, der er fælles for en række forskellige specialer. Der planlægges ligeledes med bl.a. fælles ambulatorier i det nye hospital (jf. arealbenyttelsesprincippet: Brugsret frem for ejerskab i kapitel 4). Erfaringsmæssigt er der store udfordringer forbundet med at opretholde sådanne fællesfunktioner i dagligdagen, og det planlægges derfor, at der i regi af det eksisterende fælles ambulatorium gennemføres en række analyser af, hvordan man organisatorisk og ledelsesmæssigt bedst muligt understøtter princippet om brugsret frem for ejerskab. Patienthotel Der indrettes aktuelt et patienthotel med 16 værelser i den tidligere sygeplejeskole beliggende på den eksisterende matrikel i Hillerød. Patienthotellet på det eksisterende Hillerød Hospital vil bl.a. udgøre et udviklingsrum, hvor samarbejde med kommunerne og nye måder at samarbejde med patienter og pårørende på kan udforskes, så eksempelvis begrebet patient empowerment udfoldes. Hotelterminologien service, gæster, velvære, ro, hygge etc. vil ligeledes være et område, der kan udvikles og give læring i forhold til Nyt Hospital Nordsjælland. Endelig kan patienthotellet der etableres som 16 en-sengsstuer bidrage til læring i forhold til en-sengsstuekonceptet idet det dog er vigtigt at tage højde for, at patientsammensætningen på patienthotellet adskiller sig væsentligt fra de øvrige afdelinger på hospitalet. Herudover iværksættes der i 2013 en række konkrete analyser inden for eksempelvis logistik- og serviceområdet, ligesom det også forventes, at der vil blive igangsat en række OPI projekter og andre analyser med fokus på innovation og bæredygtighed. Det gælder bl.a. i forhold til bedste praksis for logistiksystemer og vurdering af fordelene ved trådløse it systemer (jf. afsnit 1.6 nedenfor samt kapitel 6). 11

12 1.6 Læring fra andre projekter og andre sektorer Nyt Hospital Nordsjælland er et af de sidste i rækken af 16 større hospitalsbyggerier støttet af den statslige kvalitetsfond. Det giver helt unikke muligheder for at lære af og bruge erfaringer fra de øvrige projekter. Muligheden for at lære af andre projekter og samtidig sikre bedre genkendelighed for regionens patienter og sundhedspersonale er udpræget i udviklingsarbejdet for Nyt Hospital Nordsjælland. Eksempelvis afholdt Nyt Hospital Nordsjælland i december 2012 to workshops omhandlende logistik og supply chain management. Den ene workshop var for de øvrige kvalitetsfondsprojekter og havde deltagelse af Aalborg, DNU, Gødstrup, Nyt OUH og Bispebjerg. Den anden workshop var for de centrale afdelinger fra de tre hospitaler i planlægningsområde Nord. Formålet med de to workshops har dels været at styrke vidensdelingen med de øvrige kvalitetsfondsprojekter indenfor dette centrale område, dels at inddrage det eksisterende hospital i arbejdet med logistik og supply chain management. Boks 1.1 Anbefalinger til det videre arbejde NHN skal have fokus på procesoverblik før opstilling af krav til logistik Der skal tilvejebringes tilstrækkeligt data- grundlag inden udarbejdelse af anbefalinger til logistikkoncept Sørg for kontinuerligt at prioritere arbejdet med sikring af ledelsesmæssigt fokus på logistik i programforløb Rådgivningskompetencer til logistik skal være både fagspecifikke og forretningsorienterede Vær klar med de centrale krav til logistik inden totalrådgiver opstart Det er vigtigt at projektorganisationens kompetencer kan udfordre totalrådgiver Sørg for tidlig involvering af centrale brugere (slutbrugere, serviceassistenter, leverandører) Observationer fra de afholdte workshops Anerkendelse af, at uvurderlig erfaring kan indhentes fra igangværende hospitalsbyggerier Begrænset udbud af eksterne rådgivere med tilstrækkelig logistik viden målrettet hospitaler Eksisterende kulturmæssige barrierer udfordrer også logistikområdet Fremtidens hospitaler skal i højere grad indrettes med udgangspunkt i patientkvalitet Fremtidig logistik struktur bør understøtte nye organiseringsformer Fleksibilitet i byggeri og rumanvendelse er et absolut nøgleord Opgaven er ikke at opfinde nye løsninger, men at opfylde de konkrete behov Indgåelse af partnerskaber på tværs af hospitalet vil kunne understøtte den påkrævede optimering På baggrund af disse anbefalinger og observationer er ligeledes identificeret områder til videre bearbejdning primo Disse er: Kortlægning af eksisterende logistikprocesser med fokus på datagrundlag Udarbejdelse af koncept for fremadrettet affaldshåndtering Analyse af konsekvenser ved ny struktur i Region Hovedstaden, fx centralt varelager og sterilcentral Fastlæggelse af principper for lagerstyring centralt (serviceby) og decentralt (depot) Udarbejdelse af driftsmodel for serviceby Principper for sengeflow Styring og registrering af hjælpemidler 12

13 Understøttelse af vedligeholdelsesfrit hospital Indarbejdelse af sporbarhed på centrale varegrupper og materiel Koncepter for standardisering, fx bygningsvedligehold, inventar, sortiment af depotvarer De identificerede områder og dertilhørende logistikanalyser er prioriteret med udgangspunkt i en scoringsmodel udviklet i samarbejde mellem et eksternt rådgivningsfirma og projektorganisationen. Modellen prioriterer de forskellige input og potentielle analyseområder fra de to afholdte workshops med udgangspunkt i fem effektparametre. De fem effektparameter er: Sikkerhed Kvalitet Produktivitet Arealeffektivitet Omkostningseffektivitet Derudover er forhold omkring anlægsomkostninger og generiske sammenhænge mellem områderne også en del af modellen. Med udgangspunkt heri har projektorganisationen prioriteret de forskellige områder for herigennem bedre, at kunne planlægge analyseområderne i Projektorganisationen forventer at denne model fremadrettet vil blive benyttet i forbindelse med planlægningen af de øvrige analyseprojekter. Nyt Hospital Nordsjælland er ligeledes involveret i to tværgående fyrtårnsprojekter (Supply Chain Management og Max Mobility) i Region Hovedstaden. Erfaringerne fra disse projekter inddrages i den videre planlægning af det kommende hospital. I det ene projekt tages udgangspunktet i bedste logistikpraksis fra internationale virksomheder. Ideen her er, gennem nærmere konkrete analyser, at lære fra de bedste store virksomheder, og derefter vurdere hospitalets logistiksystemer i dette perspektiv. I det andet projekt analyseres fordelene ved indførelse af en samlet trådløs it-løsning på det nye hospital. Visionen er her, at alle medarbejdere på hospitalet i fremtiden har en device, hvor alle de informationer, der er nødvendige for at løse opgaverne, er tilgængelige. Begge projekter afrapporteres i 2013 og indgår som nævnt i den videre planlægning af hospitalet. Nyt Hospital Nordsjælland har endvidere i 2010 etableret et samarbejde med DNV Gødstrup. Gødstrup bliver et hospital, der på flere måder minder om Nyt Hospital Nordsjælland i forhold til størrelse, grad af specialisering mv. Samarbejdet med DNV Gødstrup har bl.a. omhandlet videndeling om udbudsstrategier, samarbejde med rådgivere, brugerinddragelse, faglige koncepter og fælles studieture. Endnu et eksempel på, at Nyt Hospital Nordsjælland benytter sig af muligheden for at lære af de øvrige projekter er i forhold til ruminddelingen. Her er det valgt at benytte bl.a. Rigshospitalets standardkatalog for hhv. sengeenheder, ambulatorier og kontorfaciliteter. Der vurderes at være flere fordele ved at tage udgangspunkt i Rigshospitalets standardkatalog vedrørende sengestuer. Bl.a. signaleres ensartede standarder, og der opnås en gevinst for personalet i forhold til genkendelighed og standardisering, hvilket alt andet lige må forventes at have en positiv effekt på såvel patientsikkerhed som personaleressourcer 5. 5 I form af fx lavere oplæringsomkostninger. 13

14 Tilsvarende anvendes en række analyser af udnyttelsesgraden for forskellige rumtyper foretaget på hhv. Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital 6, og disse analyser ligger til grund for bl.a. dimensioneringen af kontorfaciliteter. Analyserne viser, at udnyttelsesgraden af de eksisterende kontorfaciliteter er meget lav. Den lave udnyttelsesgrad, kombineret med at kontorarealerne udgør en forholdsvis stor andel af hospitalets areal, bevirker, at der er en stor arealoptimering at hente på dette område. Der er imidlertid også områder, hvor det er oplagt at søge inspiration fra andre sektorer og andre lande. Logistik og Supply Chain Management er således to centrale områder i forbindelse med at skabe et effektivt Nyt Hospital Nordsjælland. Samtidig er der tale om områder, hvor lande og andre sektorer end sundhedssektoren har relevante erfaringer, som også hospitaler kan lære af. Især de asiatiske lande har haft stort fokus på at effektivisere og optimere logistikken. Projektorganisationen for Nyt Hospital Nordsjælland arbejder på at opsamle viden omkring asiatiske produktions- og teknologivirksomheders erfaringer med optimering af drifts- og logistikområdet. Det forventes, at input fra disse virksomheder efterfølgende vil indgå i Nyt Hospital Nordsjællands arbejde med at skabe det mest effektive hospital. Det store fokus på gennemførelse af analyser såvel på det kliniske som det logistiske område skal også ses i sammenhæng med, at Nyt Hospital Nordsjælland har valgt at udbyde projektkonkurrencen på et forholdsvist overordnet niveau, hvor formålet med første fase af konkurrencen er at opnå et stærkt hovedgreb for hospitalet. Det forventes, at der på baggrund af projektkonkurrencen indgås kontrakt med totalrådgiver i foråret 2014, og jo mere velforberedt bygherren er, når totalrådgiver kobles på projektet, des bedre. Analyserne parallelt med projektkonkurrencen vil dermed medvirke til at kvalificere projektet yderligere startende ved udarbejdelse af byggeprogram. 1.7 Overgang fra flersengsstuer til en-sengsstuer Det er besluttet, at Nyt Hospital Nordsjælland bygges med en-sengsstuer med eget toilet og bad. Overgangen fra flersengsstuer til en-sengsstuer betyder nye arbejdsgange for især plejepersonalet i forhold til at sikre patientfokus og arbejdsmiljø. Blandt andet kan overvågningen af kritiske patienter udgøre en potentiel udfordring i en-sengsstuer sammenlignet med flersengsstuer. I Rigshospitalets standardkatalog, som lægges til grund for sengestuekonceptet på Nyt Hospital Nordsjælland, nedbrydes sengeområderne i mindre decentrale enheder for netop at øge monitoreringsmulighederne og afkorte gangafstandene for personalet. Derudover er der fokus på at øge udnyttelsen af sengestuerne bl.a. for at kunne optage den påvirkning, som en større akutmodtagelse vil have på stamafdelingerne. Som beskrevet tidligere er der store gevinster forbundet med at etablere en-sengsstuer bl.a. i forhold til at nedbringe antallet af infektioner, reducere støjniveau og forbedre rammerne for kommunikationen mellem patienten og det sundhedsfaglige personale. Af patientsikkerhedsmæssige årsager er det imidlertid også centralt, at overvågningen af patienterne fungerer optimalt og dette kan være en udfordring i forbindelse med indførelse af en-sengsstuer. Det er vurderingen, at den teknologiske udvikling frem mod 2020 i høj grad vil afhjælpe denne problemstilling, men det er et centralt områ- 6 Analyse af rumudnyttelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, december

15 de, som projektorganisationen for Nyt Hospital Nordsjælland vil arbejde videre med i de kommende år. Nyt Hospital Nordsjælland har på baggrund heraf igangsat et arbejde i samarbejde med regionens virksomhed for It Medico og Telefoni (IMT) vedrørende bl.a. overvågningsudstyr. 1.8 Organisatoriske forhold Nordsjællands Hospitaler ledes af en samlet direktion bestående af en direktør og vicedirektører. Som følge af implementeringen af hospitals- og psykiatriplan 2020 herunder fusionen af de tre matrikler foregår der aktuelt en organisations- og ledelsesmæssig udvikling. Rammerne for direktionens arbejde udgøres bl.a. af Region Hovedstadens anbefalinger for fremtidens kliniske grundstruktur. De overordnede målsætninger for fremtidens kliniske grundstruktur har udgangspunkt i følgende mål: Patienten skal være i centrum Den kliniske logistik og den sundhedsfaglige organisering skal understøtte forløb og forløbstankegangen Patienter skal modtage behandling og pleje på et højt fagligt kvalitets- og serviceniveau Akut behandling skal leveres med den samme høje kvalitet døgnet rundt året rundt i hele regionen Sundhedsfaglig ubegrundet ventetid skal elimineres eller mindskes betydeligt Ressourcer skal anvendes effektivt Den kliniske grundstruktur tager som nævnt ovenfor (jf. afsnit 1.3) udgangspunkt i den fælles akutmodtagelse, hvor hovedparten af patienterne fremover skal diagnosticeres og flere færdigbehandles for at skabe de mest effektive patientforløb for den akutte patient. Den kliniske grundstruktur lægger op til, at den sundhedsfaglige struktur fortsat er specialebaseret, dvs. at hospitalets ledelsesstruktur fortsat skal tage afsæt i afdelingsledelser. Samtidig understreges behovet for et større ledelsesmæssigt fokus på at understøtte patientforløb på tværs af specialerne. Den kliniske grundstruktur herunder især indførelsen af FAM indebærer således et nyt organisationsprincip, hvor det organisatoriske og faglige ledelsesansvar i højere grad adskilles og forankres i nye beslutningsmodeller. Der er behov for at øve sig på denne omstilling. Der arbejdes derfor allerede og vil i årene frem mod 2020 blive arbejdet yderligere på at sikre en ledelsesmæssig og organisatorisk struktur, der understøtter patientforløb på tværs af afdelinger. Dette arbejde ligger i forlængelse af hospitalets hidtidige arbejde med optimering af patientforløb og faglig udvikling i multidisciplinære teams. 15

16 2. Projektoplysninger Dette afsnit indeholder de centrale projektoplysninger vedrørende arealer, arealstandarder, dimensionering og behandlingskapacitet, økonomi, forventet investeringsprofil og effektiviseringspotentiale. Tabel A. Arealoplysninger grund og byggeri Arealoplysninger Eksisterende forhold Fremtidige forhold Grundareal (m 2 ) Bebygget areal (m 2 ) Bruttoetageareal (m 2 ) Kælderareal (m 2 ) Jf. fodnote ovenfor Parkeringsarealer (antal pladser) Tabel B. Arealstandarder Arealstandarder Netto m 2 Bemærkninger Sengeafsnit (pr. sengeplads) 34 Observationssenge (pr. sengeplads) 30 Præ- og postoperative pladser (pr. plads) 16 Der kalkuleres med 2,5 plads pr. OP-stue Intensivsenge 50 Operation (pr. OP-stue) 120 Fødestue (pr. stue) 70 Ambulatorier (pr. standard rum) 30 Special ambulatorium 50 Kontorer (pr. plads) 3, 7, 10 Størst, hvor der er medarbejdere det meste af dagen Forudsat brutto/nettofaktor 2,0 7 Programområdet udgør 31 hektar. 8 Dette tal kendes ikke før vinderprojektet er fundet ved afslutning af projektkonkurrencen 9 Inkl. kælderareal 10 Heraf ca på Hillerød Hospital, mens de øvrige p-pladser findes på Helsingør og Frederikssund. 16

17 Tabel C. Forventet arealfordeling samlet for Nyt Hospital Nordsjælland Fordeling af samlet arealforbrug på hospitalet Fremtidigt samlet areal netto m² Sengeafsnit Patienthotel Behandling: ambulatorier, dagbehandling, OP, Fødestuer, FAM, fys-ergo, endoskopi Laboratorier: biokemi, mikrobiologi, patologi mv. inkl. radiologi Fællesarealer, indgang, kantine, køkken, forskning, undervisning mv Kontorer Øvrige servicefunktioner I alt netto Forudsat brutto/netto-faktor 2,0 I alt brutto Tabel D. Behandlingskapacitet Aktiviteter Antal senge Ambulante behandlinger Sengedage Som det fremgår af ovenstående tabel D, planlægges der med 662 senge på det kommende hospital. Heraf er 24 intensiv/intermediære senge og 90 senge i akutmodtagelsen. Dimensioneringen af akutmodtagesengene følger Region Hovedstadens anbefalinger for funktionsplanlægning af akutmodtagelserne på de fire områdehospitaler. Der er taget udgangspunkt i antallet af akutte indlæggelser for planlægningsområde Nord fremskrevet til Den gennemsnitlige liggetid for de akutte indlæggelser opgøres inden for en række tidsintervaller: 0 til 12 timer, 12 til 24 timer mv. Derefter er der indarbejdet den skønnede effekt af de nye akutmodtagelser på de gennemsnitlige liggetider, idet vurderes, at adgang til hurtig diagnostik og behandling i de nye rammer, reducerer liggetiderne på de akutte forløb. På denne baggrund er antal indlæggelser og liggedøgn i akutmodtagelsen beregnet. Omregnet til fysiske senge giver dette 90 senge ved 70 % belægning i akutmodtagelsen. Som nævnt i afsnit 1.5 bliver akutmodtagelsen genstand for supplerende analyser i Heri indgår dels arbejdet med Region Hovedstadens simuleringsmodel og dels en klinisk funderet validering af, hvilke patientforløb der håndteres bedst i den kommende akutmodtagelse kontra på stamafdelingernes egne sengeafsnit. På den måde suppleres beregningen som beskrevet ovenfor, med analyser der sikrer, at organisationsudvikling og gennemtænkning af patientforløb fuldt ud inddrages i planlægningen af det nye hospital. 11 Af hensyn til at opnå størst mulig fleksibilitet indgår dette areal som en del af sengearealet. 12 Heraf 24 intensiv/intermediære senge og 90 senge i FAM 17

18 I fremskrivningen er Ekspertpanelets beregningsforudsætninger lagt til grund, jf. afsnit 3.2 nedenfor. Tabel E. Projektøkonomi i forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn Poster Mio. kr. (pl-09) Grundkøb 22 Byggemodning 60 Håndværkerudgifter Parkering, terræn 125 Medico, it, inventar Projektering mm. 296 Byggestyring 169 Reservepulje 190 Samlet anlægsøkonomi Areal (m 2 ) I forhold til posten It, medico og inventar skal det bemærkes, at projektet er på et meget tidligt stadie, og at denne post forventes udmøntet så sent i projektet som muligt. Fordelingen mellem patientrettet og øvrigt udstyr overholdes, og pt. vurderes fordelingen at være som det fremgår nedenfor: Uddybende oplysninger vedr. posten it, medico og inventar Patientrettet udstyr: mio. kr. (09-pl) Medicoteknisk udstyr 278 It, telefoni og kommunikation og it-systemer 174 Teknisk udstyr 70 Logistisk udstyr: Rørpost, transportvogne og evt. AGV 104 Øvrigt patientrettet udstyr: Løst inventar 70 I alt 696 Endvidere skal det bemærkes, at reservepuljen indeholder ca. 38 mio. kr. til it, medico mv. Samlet set er der således reserveret ca. 734 mio. kr. til it, medico og inventar. 13 Reservepuljen fordeles 80 pct./20 pct. mellem byggeri og posten it, apparatur mv. 18

19 Tabel E1. Skønnet investeringsprofil fordelt på budgetår (mio. kr.) 14 Investeringsprofil i alt Pl-09 (mio. kr.) Skønnet forbrug i procent af totalrammen 0,2% 0,8% 0,8% 2,1% 2,9% 3,2% 10,4% 26,7% 26,7% 26,3% 100,0% Tabel F. Effektiviseringsgevinster Samling af funktioner Mio. kr. 2013/2014 Mio. kr Samlet effektivisering mio. kr. Driftsøkonomiske konsekvenser som følge af samling af hospitalsmatriklerne i Nordsjælland Driftsøkonomiske konsekvenser som følge af bedre rammer for den kliniske opgavevaretagelse Driftsøkonomiske konsekvenser for logistik, øvrig drift og vedligeholdelse som følge af nybyggeri 0 30,5-33,5 30,5-33,5 I alt ,5-125,5 144,5-156,5 Vedrørende tabel F henvises til den udbyggede beskrivelse i kapitel 6 Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse. 14 Der forventes på nuværende tidspunkt ikke at være anlægsudgifter 2021 jf. investeringsprofilen. Der vil dog i forbindelse med projekteringen fremkomme et mere detaljeret billede af den konkrete investeringsprofil for totalrammen i udførelsesperioden. 19

20 3. Dimensionering og økonomi 3.1 Grundlaget for projektet Foreløbigt tilsagn fra november 2010 Følgende beregningsforudsætninger er lagt til grund for det foreløbige tilsagn for Nyt Hospital Nordsjælland. Beregningsforudsætningerne fremgår af nedenstående boks. Boks 3.1 Dimensionering og økonomi for Hillerød Hospital Oplyst dimensionering: m². Oplyst økonomi: 4,9 mia. kr. (09-pl). Nybyggeri udgør knap 4,8 mia.kr., heraf 0,8 mia.kr. til IT/apparatur og godt 0,1 mia.kr. til infrastruktur udenfor matriklen, mens parkering udgør godt 0,1 mia.kr. Det giver en nybyggeripris ekskl. parkering og udgifter uden for matrikel på godt kr./m². Tilpasset maksimal investeringsramme: 3,8 mia. kr. (09-pl). Investeringsrammen er en samlet totalramme inkl. IT/apparatur og inventar mv. og regional egenfinansiering. Udgifter til infrastruktur uden for matriklen omfattes ikke. Følgeudgifter forudsættes finansieret af regionen. Grundlag: Regionen har anvendt en bruttonettofaktor på 2,0, svarende til det forudsatte niveau. Der er grundlag for en generel tilpasning i dimensioneringen baseret på dels en væsentlig bedre kapacitetsudnyttelse end forudsat, dels usikkerheden med hensyn til de fremtidige behov, der tilsiger tilbageholdenhed i dimensioneringen mod til gengæld at bygge fleksibelt. Regionen har dog taget skridt til en bedre kapacitetsudnyttelse gennem en forudsætning om driftstid for apparatur mv. på 245 dage/7 timer. Den generelle tilpasning er på den baggrund m² (12 pct.), hvilket reducerer arealet til m². Der er endvidere foretaget en specifik tilpasning af dimensioneringsgrundlaget på m², der afspejler panelets vurdering af risiko for overdimensionering, bl.a. afledt af relativt høje, gennemsnitlige sengestuearealer. Det samlede dimensioneringsgrundlag er dermed m². Prisen per m² nybyggeri ansættes til kr. (totaludgift inkl. apparatur mv.). Det giver en nybyggeripris på knap 3,7 mia.kr., heraf godt 0,7 mia. kr. til IT/apparatur og løst inventar. Hertil lægges 0,13 mia. kr. vedr. parkering (uændret). Samlet totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering er 3,8 mia. kr., opgjort i 09-pl (svarende til 3,846 mia. kr. i 10pl). 3.2 Dimensionering af Nyt Hospital Nordsjælland I ansøgningen om foreløbigt tilsagn fra sommeren 2010 var aktivitetsbehovet fremskrevet med udgangspunkt i 2006-data. Det er regionens vurdering, at der bør anvendes det nyeste mulige datagrundlag ved fremskrivningen af aktivitets- og kapacitetsbehov for Nyt Hospital Nordsjælland. I nærværende ansøgning er der derfor foretaget en genberegning af arealbehovet på baggrund af opdaterede aktivitetsdata fra 2009 og ændringerne som følge af Hospitals- og Psykiatriplan Samtidig anvendes de samme standarder og dimensioneringsforudsætninger, som Ekspertpanelet har anvendt som beregningsforudsætninger i sin screening. Genberegningen tager således udgangspunkt i: 20

21 Aktivitetsdata 2009 (sengedage, ambulante besøg mv.) fremskrevet til Grundet den demografiske udvikling med en stigende andel af ældre i planlægningsområde Nord betyder anvendelsen af 2009-data et øget aktivitetsniveau. Ændringer som følge af HOPP 2020, hvilket blandt andet medfører: o Øget aktivitet og arealbehov afledt af samling af øre, næse og halsspecialet for planområde Nord og Midt på Nyt Hospital Nordsjælland. o Reduceret arealbehov afledt af en centralisering af mikrobiologi og patologi, hvor Nyt Hospital Nordsjælland fremover betjenes fra Herlev Hospital. o Reduceret arealbehov afledt af centralisering af sterilcentralfunktionen og en delvis udflytning af den elektive ortopædkirurgi til Gentofte Hospital. I fremskrivningen er Ekspertpanelets beregningsforudsætninger lagt til grund. Det betyder: Fremskrivning af sengedage med et fald på -1,7 pct. pr. år (svarende til et fald på 20 pct. fra ). Fremskrivning af ambulante besøg med 3,2 pct. pr. år (svarende til en stigning på 50 pct. fra ). Kapacitetsudnyttelsen beregnes på baggrund af 7 timer pr. dag og 245 dage årligt. Der henvises i øvrigt til afsnit Mulighed for økonomisk tilpasning af projektet change request liste Der er i projektet afsat 5 pct. af tilsagnsrammen som særlig reserve. Herudover er der af de samlede byggeomkostninger (håndværkerudgifter samt udgifter til parkering og veje) afsat ca. 10 pct. i reserve til uforudseelige udgifter. For at sikre projektet mod yderligere uforudseelige eller pludseligt opståede udgifter samt for at sikre håndteringen af konkrete ændringsønsker med udgiftskonsekvenser (såkaldte change requests) er der endvidere udarbejdet et prioriteringskatalog. I prioriteringskataloget vil der løbende og med stigende detaljeringsgrad blive udpeget områder og emner, der helt eller delvist kan udgå af projektet, for at sikre overholdelse af budgettet. Det vil blive aftalt med de projekterende rådgivere, at der skal udarbejdes konkrete change request lister før alle faser og specielt ved udbud, licitation og udførelsesfasen. Således vil der ved fastlæggelse af budgettet for licitation være konkrete forslag til justering/reduktion af projektet i forhold til overholdelse af budgettet. Præmissen for at lade områder eller emner helt eller delvist udgå af projektet vil være, at hospitalets opgaver fortsat kan varetages. Afhængigt af projektfasen vil der i hvert enkelt tilfælde være behov for at vurdere konsekvenserne i forhold til betydningen for fremtidige produktivitetsgevinst, fleksibilitet, kvalitet m.m. I forhold til indholdet af prioriteringskataloget på nuværende tidspunkt skal det understreges, at Nyt Hospital Nordsjælland allerede i foråret 2012 har foretaget en grundig budgetvalidering. I forbindelse med den heraf følgende areal- og budgettilpasning, er der således allerede forudsat markante besparelser på byggeriet. Som eksempel herpå kan nævnes reduktion af kontorarealer og arealer til service og værksteder. Disse arealtilpasninger er valgt, idet de ikke vurderes at påvirke hospitalets 21

22 kliniske funktioner. Det vurderes imidlertid vanskeligt at reducere projektet yderligere, uden at dette vil influere på hospitalets kapacitet og aktiviteter. De emner, der på nuværende tidspunkt kan peges på, er: Reduktion af fælles træningsarealer med henblik på gennemførelse af træning på sengestuer Yderligere optimering og reduktion af fællesarealer Reduktion af den afsatte pulje til kunst Genovervejelse af sengestuekonceptet for visse begrænsede patientgrupper En reduktion af de fælles træningsarealer med ca. 20 pct. Denne ændring vurderes at kunne frigive ca. 7,3 mio. kr. Reduktionen vil kunne realiseres frem til udbud af entreprise. Ved senere realisering vil besparelsen blive mindre. Muligheden for en yderligere optimering og reduktion af fællesarealer vil skulle vurderes på baggrund af de indkomne konkurrenceforslag og i bearbejdningen frem til dispositionsforslag. Reduktion af den afsatte pulje til kunst fra 1 pct. af totalrammen til ½ pct. kan reducere budgettet med ca. 18 mio. kr. Genovervejelse af sengestuekonceptet i form af flersengsstuer for visse patientgrupper kan realiseres frem til dispositionsforslaget. Potentialet for reduktion af anlægsbudgettet forbundet hermed vurderes imidlertid at være begrænset. Herefter tilbagestår en reduktion af antallet af senge. Der vurderes at kunne realiseres en besparelse i budgettet på ca. 27 mio. kr. pr. 32 senge. Denne reduktion vil kunne realiseres frem til entrepriseudbud. Ved senere realisering vil besparelsen blive mindre. 22

23 4. Fleksibilitet i byggeriet Det er ikke muligt at forudsige udviklingen behandlingsbehovet om år. Behovet for behandling påvirkes af eksempelvis udviklingen i behandlingsformer, sygdomsudviklingen, den teknologiske udvikling osv. Derfor udvises der forsigtighed i forhold til dimensioneringen, og der lægges vægt på fleksibelt byggeri, så ændringer i behov lettere kan imødekommes. Konkret indgår strategien for sikring af fleksibilitet i planlægningen af Nyt Hospital Nordsjælland på flere forskellige parametre: placering, arealeffektivitet og valg af overordnede koncepter for hospitalets funktion og udformning. Endvidere lægges stor vægt på enkle og bygbare løsninger (jf. Konkurrenceprogrammets Bind I vedlagt som bilag 1). 4.1 Placering Som et nyt hospital på bar mark i omgivelser, som endnu ikke er udviklet, har det været afgørende at sikre hospitalet en grund, som levner mulighed for eventuelt i fremtiden at udvide hospitalets bygninger. Der er derfor i erhvervelsesstrategien indarbejdet arealreservationer, som på sigt gør det muligt dels at samle psykiatrien i Nordsjælland på grunden som et selvstændigt byggeri dels at forberede byggeriet for eventuelle udvidelser på længere sigt. 4.2 Principper for arealbenyttelsen I planlægningen af rammerne for Nyt Hospital Nordsjælland er det afgørende, at de fremtidige muligheder for udvikling og tilpasning til nye behov bliver understøttet og indarbejdet i projektet. Derfor har projektet allerede i sine første faser vedtaget ti arealbenyttelsesprincipper, hvor kravet om robusthed indgår som omdrejningspunktet for hele den overordnede udnyttelse af de nye bygninger. Principperne har en karakter, som giver rådgiverne mulighed for at gentænke det nye hospitals funktioner sat i forhold de kommende fysiske rammer. Der er stort fokus på, at en realisering af arealbenyttelsesprincipperne kræver ledelsesmæssigt fokus. De ti principper er: Arealbenyttelsesprincip 1: 24/7/365 Det betyder, at hospitalets akutfunktion er omdrejningspunkt for: behandling flow personaledækning indretning Arealbenyttelsesprincip 2: Maksimer delefunktioner Det betyder, at hospitalets kapacitet skal udnyttes bedst muligt. Det sikres ved, at: rum har flerfunktionalitet samme funktion har flere brugere opgaver gentænkes, så de ikke kræver særskilt areal 23

24 Arealbenyttelsesprincip 3: Fleksibilitet til fremtiden Det betyder, at byggeriet i sin indretning og opbygning skal understøtte mulighed for udvidelser og ændringer af funktion uden driftstab. Arealbenyttelsesprincip 4: Zoneinddeling af flow og funktioner Arealbenyttelsen tager udgangspunkt i forskellige zoner: flows for patienter, pårørende og varer er adskilte der arbejdes ud fra en on stage/off stage tankegang, dvs. bag scenen kan jakken smides, på scenen er alt til for patienten funktionszoner i rum og afdelinger er rettet mod hhv. patienter, pårørende og personale zoneinddeling af områder planlægges i forhold til behov for individuel aflukning og adgang Arealbenyttelsesprincip 5: Mest muligt foregår hos patienten Det bevirker, at en-sengsstuen skal udnyttes bedst muligt fx til: prøvetagning undersøgelse samtaler stuegang genoptræning registreringer diktering bespisning Arealbenyttelsesprincip 6: Brugsret fremfor ejerskab Hospitalet er én samlet enhed. Det betyder, at: Afdelingen så at sige ejer patienten, ikke sengen Kontorarbejdspladser er til rådighed, men ikke personlige Birum, køkkener, ophold og udstyr deles af afdelinger i et ressourcefællesskab 24

25 Arealbenyttelsesprincip 7: Tværgående funktioner samlet Det bevirker, at tværgående støttefunktioner både kliniske og ikke-kliniske organiseres centralt, men med udgående opgaver, hvor princippet om at mest muligt foregår hos patienten imødekommes. Arealbenyttelsesprincip 8: Standardisering Det betyder bl.a., at der forudsættes standard: Rumstørrelser Indretning Installationsniveauer Arealbenyttelsesprincip 9: Digitalisering og automatisering Det betyder konkret, at der er fokus på: Teknologisk optimering af arbejdsgange og processer Automatisering, hvor det er relevant Arealbenyttelsesprincip 10: Enkelt, indlysende og optimeret Det betyder, at smarte løsninger, klar systematik og logiske sammenhænge skal præge planlægning og indretning ved bl.a. indarbejdelse af LEAN tankegangen allerede i projektets første faser Med arealbenyttelsesprincipperne som styrende for de fremtidige fysiske rammer og med fokus på standardisering søges robustheden i de nye rammer sikret. Det er imidlertid afgørende, at der er ledelsesmæssig opbakning bag principperne for en effektiv udnyttelse af arealet. Derfor er arealbenyttelsesprincipperne godkendt af projektstyregruppen for Nyt Hospital Nordsjælland, og vil også være et af de områder, der vil være genstand for analyse i de kommende år. Eksempelvis fokuseres der i forbindelse med ovennævnte pilotprojekt i de nyetablerede fællesambulatorier bl.a. på det 2. princip vedrørende maksimering af delefunktioner. Ligeledes har arealbenyttelses-principperne haft 25

26 en central rolle i forbindelse med brugerprocessen i 2012 også for at sikre en forventningsafstemning med brugerne. 4.3 Overordnede koncepter for hospitalets funktion og udformning I konkurrenceprogrammet er hospitalets samlede funktion lagt ud i 20 koncepter, eksempelvis sengeområder, ambulatorier, kontorfaciliteter m.fl. (jf. konkurrenceprogrammets bind II i bilag 1). Konceptbeskrivelserne bestemmer i standardiserede enheder disponeringen af det areal, de enkelte funktioner får tildelt i det nye hospital. Der anvendes standardkoncepter for sengestuer og -afsnit, ambulatorieområder og kontor-, forsknings- og undervisningszoner. Disse generelle funktionsområder er beskrevet med henblik på at opnå en høj udnyttelse af arealerne samt en smidig fordeling på tværs af hospitalet i forhold til skiftende behov i fx antallet af senge og ambulatorier. Overordnet set er der lagt vægt på en høj grad af standardisering, særligt i koncepterne for de funktionsområder, som optager de største dele af hospitalet, dvs. sengeområder, kontorer og ambulatorier. Der lægges i planlægningen vægt på at få fastlagt og centraliseret de områder, som af tekniske og installationsmæssige årsager er uhensigtsmæssige at flytte, og som samtidig er styrende for hospitalets flow fx den fælles akutmodtagelse, billeddiagnostik og OP. Disse placeres til gengæld op ad områder, som i tilfælde af behov for en tilpasning af aktiviteten kan fungere som bufferzoner både i forhold til en forøgelse og en indskrænkning. Hvor ydelser kan leveres mobilt, kan de tilpasses en mere decentral funktion for eksempel prøvetagning på patientens sengestue. Nedenfor beskrives de mest arealkrævende koncepter. Alle 20 koncepter er beskrevet i konkurrenceprogrammets bind II, se bilag 1. Sengekonceptet: Sengeområderne fordeles i clusters omkring decentraliserede sygeplejebaser med vægt på muligheden for at opretholde en rationel drift også ved skiftende belægning. Der etableres fællesfaciliteter for hhv. patienter og personale, som imødekommer ønsket om smidige tilpasninger af specialernes og afdelingernes pladsbehov. Alle senge etableres som standardkoncept, dog under hensyntagen til den øgede arealstandard for intensiv, børne, og neurologiske senge. 8 en-sengsstuer i en enhed 4x8 en-sengsstuer i et sengeområde 2x4x8 en-sengsstuer omkring fællesfaciliteter og modtagelse Ambulatorier: Ambulatorieområderne samles i enheder á minimum 20 rum med en forholdsmæssig fordeling af standard- og specialrum på 80 og 20 pct. og med fælles modtagelse og øvrige tilhørende faciliteter. I projektkonkurrencen skal det i disponeringen af undersøgelsesrum overvejes, hvorledes rummene udnyttes bedst muligt i forhold til differentierede behov til omklædning, samtale og undersøgelse. Kontorzoner: Områder til kontor- og forskningsarbejde optager en stor del af hospitalets samlede areal og skal fordeles hensigtsmæssigt i forhold til ambulatorier og sengeområder, så der sikres en høj udnyttelse af arealerne. Erfaringen fra tidligere hospitalsprojekter fx på Rikshospitalet i Oslo er, at det ofte er i disse områder, at der hurtigt efter ibrugtagning sker ændringer, når hospitalerne oplever behov for ombygning. Det er derfor ambitionen, at de administrative zoner skal kunne optage ændringer, uden 26

27 at det sker på bekostning af klinisk areal. Derfor planlægges der i projektet med fleksible arbejdspladser til administrativt arbejde henholdsvis forskning og undervisning med tilhørende faciliteter til møde- og konferenceaktivitet. På Nyt Hospital Nordsjælland er det kliniske miljø den drivende faktor i forhold til forskning og uddannelsesforpligtelser. Derfor etableres ikke særlige forhold til dette, men standardarbejdspladser som øvrige kontorarbejdspladser, dog i dedikerede zoner. Teknisk infrastruktur: I konceptet for teknisk infrastruktur beskrives kravet om open ended installationssystemer, som muliggør tilpasninger og ombygninger uden større driftstab og nedbrydninger af bygningskonstruktioner. Der etableres ikke vandrette tekniketager, men der påregnes indarbejdet lodrette skakte, som placeres under hensyntagen til de kliniske områders behov. Den tekniske infrastruktur planlægges generelt ud fra et ønske om at kunne integrere nyeste teknologi så langt henne i processen som muligt. Der vil i de næste faser af projektet ske yderligere udvikling og konkretisering af de 20 koncepter, hvor arealbenyttelsesprincipperne fortsat vil fungere som de styrende parametre. 27

28 5. Patientsikkerhed og patientforhold 5.1 Patientsikkerhed Patientsikkerhed er et af de fem bærende principper for Nyt Hospital Nordsjælland. Hillerød Hospital arbejder i dag systematisk med patientsikkerhed og deltager sammen med fire andre danske sygehuse i projektet Patientsikkert Sygehus, der har som formål at yde en ekstraordinær indsats for at optimere patientsikkerheden 15. Hillerød Hospital har som helhed og på afdelingsniveau sat konkrete og ambitiøse mål for reduktion af hjertestop, sygehusinfektioner og medicineringsfejl. En af metoderne er at markere væsentlige milepæle. Som eksempel kan nævnes fejringen af, at det d. 31. oktober 2012 var 200 dage siden, at en patient sidst udviklede en respiratorfremkaldt lungebetændelse (VAP) på Intensiv Afsnit. I optimeringen af patientsikkerhed står effektmålinger således helt centralt. Dette er et udtryk for den dataorienterede tilgang, som også fremover vil være fundamentet for arbejdet med patientsikkerhed og kvalitets- og effektmåling i det hele taget. Vigtige fokusområder i relation til patientsikkerhed er en-sengsstuer og standardisering. Der er evidens for, at en-sengsstuer med eget toilet/bad reducerer antallet af infektioner og faldulykker. Samtidig restituerer patienterne hurtigere pga. lavere støjniveau mv 16. Nyt Hospital Nordsjælland planlægges udelukkende med en-sengsstuer med eget toilet og bad 17. Nedenfor gives nogle konkrete eksempler på tiltag for at øge patientsikkerheden og tilgodese patientforhold Nyt Hospital Nordsjælland: En-sengsstuer med eget badeværelse, der understøtter god hygiejne og reducerer risikoen for infektion og faldulykker Faldforebyggende foranstaltninger særligt i sengestuer og badeværelser Standardiseret indretning af rum Adskilte zoner på stuen til pårørende og personale God akustik og støjdæmpning, der forebygger stress, træthed og kommunikationsfejl Fleksibel belysning, som kan skiftes til diagnostisk belysning efter behov Dagslys som gennemgående kvalitet i forhold til at fremme trivsel og orienteringsevne Personalefaciliteter, der adskiller professionel og privat samtale for at understøtte sikker kommunikation, dvs. klar sondring mellem on-stage og off-stage Indretning med rengøringsegnede materialer 15 Projektsygehusene har sat sig som mål at reducere antallet af dødsfald med 15 pct. og utilsigtede skader med 30 pct. ved fx at reducere antallet af hjertestop, eliminere en række hospitalsinfektioner, reducere forekomstens af tryksår og forebygge medicineringsfejl. 16 Guidelines for intensive care unit design (Thompson et. al, 2012:1588); Contribution of the intensive care unit environment to sleep disruption in mechanically ventilated patients and healthy subjects. (Gabor et al., 2003); Helende arkitektur. Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og Design; Statens Byggeforskningsinstitut; Realdania (Frandsen et al., 2009:81); Forebyggelse af patientfald fysiske rammer og patientsikkerhed (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2010: 12); Role of Physical Environment in the 21st Century Hospital side Der henvises endvidere til afsnit 1,7 vedrørende behovet for at arbejde videre med mulighederne for observation og overvågning af patienter ved overgang til en-sengsstuer. 28

29 5.2 Patientforhold Begrebet Helende Arkitektur skal forstås som et designkoncept, der repræsenterer visionen om, at arkitekturen øger patientens velvære og derfor kan medvirke til at styrke eller fremme helingsprocessen hos det enkelte menneske. Den grundlæggende tanke er ikke, at arkitektur kan helbrede, men at den arkitektoniske udformning fx i form af dagslysets kvalitet og muligheden for, at patienten kan skabe sig en tryg privatsfære, kan understøtte både den fysiske og psykiske heling. Helende arkitektur og evidensbaseret design kan med andre ord være med til at understøtte muligheden for at give patienten sikkerhed og kvalitet i behandlingen. For hospitalets personale forventes et bedre indeklima, mindre støjniveau og udsigt til grønne arealer at medføre færre sygedage og en øget effektivitet 18. Ligeledes forventes det nye hospital at have en positiv effekt i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, arbejdsglæde mv. Figur 5.1. Helende arkitektur/evidensbaseret design 18 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen Positiv effekt på patienter, personale og aktiviteter, april

30 Det imødekommende hospital er et andet af de fem bærende principper for Nyt Hospital Nordsjælland. Det er således vigtigt, at patienten kan føle sig tryg og velkommen i hospitalets omgivelser. Endvidere skal patienten være tryg ved at forlade hospitalet ved udskrivelsen. Et fokusområde relateret til princippet om det imødekommende hospital er bl.a. ensengsstuekonceptet, idet en-sengsstuer skaber rum for fortrolig dialog mellem patient og personale og mulighed for at inddrage sengestuen til undersøgelser 19. Og som en sygeplejerske på det nybyggede en-sengshospital Tunbridge Wells Hospital sydøst for London udtrykte det i forbindelse med projektstyregruppens besøg på hospitalet: En-sengsstuerne betyder meget for patienternes oplevelse af det at være på hospitalet. Tidligere, da vi havde fler-sengsstuer, følte patienten sig ligesom på besøg, mens en-sengsstuerne bevirker, at sengestuen bliver patientens rum, hvor personalet kommer på besøg. Af andre vigtige elementer relateret til det imødekommende hospital er dagslys og wayfinding, som også tillægges stor vægt på Nyt Hospital Nordsjælland. 19 Thompson D.R., Hamilton D.K., Cadenhead C.D., Swoboda S.M., Schwindel S.M., Anderson D.C., Schmitz E.V., St. Andre A.C., Axon D.C., Harrell J.W., Harvey M.A., Howard A., Kaufman D.C., Petersen C. (2012). Guidelines for intensive care unit design. Critical Care Medicine May; 40 (5): Gabor J.Y., Cooper A.B., Crombach S.A., et al: Contribution of the intensive care unit environment to sleep disruption in mechanically ventilated patients and healthy subjects. American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine;167:

31 6. Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse I dette kapitel beskrives de forventede driftsgevinster, der opnås ved gennemtænkning af driften i det nye hospital. Med Nyt Hospital Nordsjælland samles som nævnt tre hospitaler. Hospitalet etableres som barmarksprojekt, hvilket giver unikke muligheder for også at gennemtænke driften af det nye hospital. Der sker således ikke blot en samling af funktioner og indflytning af eksisterende afdelinger i et nyt hus, men en revurdering af hospitalets drift. Dette er nødvendigt for i tilstrækkelig grad at realisere optimeringsgevinster parallelt med, at kvaliteten af patientforløbene øges. Det skal samtidig bemærkes, at det nye hospital først forventes at være drift ved udgangen af Det er ikke muligt at forudsige udviklingen så mange år frem. Dette betyder, at kapitlet her først og fremmest er en påvisning af, at besparelserne er sandsynlige og realistiske, snarere end en detailplan, der gennemføres minutiøst år 1 efter ibrugtagning af det nye hospital. I forbindelse med planlægningen af det nye hospital, er der som tidligere beskrevet igangsat en række pilotprojekter, analyser og initiativer på de eksisterende hospitaler. Byggeprojektet anvendes på denne måde som en forandringsagent på udvalgte områder, hvorved organisationen udvikles og modnes til indflytning i det nye hus. Samtidig forventes analyserne at medvirke til at konsolidere optimeringspotentialet på en række områder, hvor det er vanskeligt præcist at dokumentere og kvantificere den forventede besparelse. Der er bl.a. planlagt konkrete analyser inden for: 1) Effekt af akutmodtagelsen, 2) Udviklingen af fælles ambulatorier og elektiv behandling, 3) Anvendelsen af patienthotel og 4) Det medicinske område herunder potentialet for yderligere dagbehandling. Udover analyserne på det kliniske område iværksættes der i 2013 en række konkrete analyser inden for logistik- og serviceområdet. I december 2012 afholdt projektorganisationen for Nyt Hospital Nordsjælland en workshop på Hillerød Hospital med repræsentation fra fire regioner. Formålet med workshoppen var at inddrage erfaringerne fra de øvrige kvalitetsfondsprojekter, og med afsæt i denne workshop udfoldes en række konkrete analyser i 2013, ligeledes med henblik på bl.a. at vurdere effektiviseringspotentialet (jf. afsnit 1.6). Effektiviseringspotentialet i forbindelse med kvalitetsfondsbyggeriet ses i sammenhæng med driftsregnskabet for de eksisterende matrikler. Det samlede driftsregnskab for de nuværende tre hospitaler udgør mio. kr. (2011) 20. De økonomiske effekter ved af etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland kan overordnet opdeles i tre grupper: Driftsøkonomiske effekter som følge af samling af hospitalsmatriklerne i Nordsjælland Driftsøkonomiske effekter som følge af bedre rammer for den kliniske opgavevaretagelse 20 Tallet er det samlede driftsregnskab - afrundet til nærmeste mio. kr. - for de tre hospitaler. Tallet er derefter fratrukket kliniske funktioner, som i henhold til Region Hovedstadens hospitalsplan, fremover ikke er en del af Nyt Hospital Nordsjælland. Det drejer sig eksempelvis om Klinisk Mikrobiologi, og Patologisk afdeling, som samles på Herlev Hospital og fremadrettet betjener både planlægningområde Nord og Midt. 31

32 Driftsøkonomiske effekter for logistik, øvrig drift og vedligeholdelse som følge af nybyggeri I tabellen nedenfor vises, hvordan driftsbesparelserne fordeler sig inden for de enkelte hovedområder, jf. tabel nedenfor. I den efterfølgende tekst redegøres specifikt for de konkrete områder. Tabel 6.1 Fordelingen af driftsoptimeringen på hovedområder Samling af funktioner Mio. kr. 2013/2014 Mio. kr Samlet effektivisering mio. kr. Driftsøkonomiske konsekvenser som følge af samling af hospitalsmatriklerne i Nordsjælland Driftsøkonomiske konsekvenser som følge af bedre rammer for den kliniske opgavevaretagelse Driftsøkonomiske konsekvenser for logistik, øvrig drift og vedligeholdelse som følge af nybyggeri 0 30,5-33,5 30,5-33,5 I alt ,5-125,5 144,5-156,5 6.1 Driftsøkonomiske effekter som følge af samling af matriklerne i Nordsjælland Der er aktuelt tre hospitalsmatrikler i Nordsjælland, der fusioneres til ét hospital. Samlingen af funktioner pågår delvist allerede, idet Helsingør Hospital lukkes i Noget af rationaliseringspotentialet høstes således allerede i 2013 og 2014, men den fulde effekt ved samlingen af hospitalsdriften i planlægningsområde Nord opnås først i 2020, når alle funktionerne samles i nybyggeriet. Samlingen af afdelinger og funktioner fra tre hospitaler til Nyt Hospital Nordsjælland rummer følgende optimeringsmuligheder. Samling og bedre udnyttelse af vagtberedskaber og reduktion i ledelseslag De tre hospitaler i Nordsjælland har alle akutfunktioner, som med etableringen af det nye hospital samles på ét sted. Dette rummer betydelige muligheder for reduktion af eksisterende vagtlag på hospitalerne og for samtidig at sikre en optimal udnyttelse af det vagtberedskab, der etableres på det nye hospital. Samtidig er der inden for en del specialer og tilknyttede støttefunktioner dublerende afdelinger på de tre eksisterende hospitaler, der fremover samles til én afdeling. Sammenfattende rummer de nuværende forhold med de tre hospitaler, der fremover samles på én matrikel, et væsentligt optimeringspotentiale med bedre udnyttelse af vagtberedskaber og samling af ledelsesfunktioner og støttefunktioner. I tabel 6.2 nedenfor er den samlede effekt heraf vurderet, og det er skønnet, hvor stor en andel heraf, der realiseres i Tabel 6.2 Effekt af samling af funktioner Samling af funktioner Mio. kr. 2013/2014 Mio. kr Samlet effektivisering mio. kr. Nedlæggelse af vagtlag 9,0 6,0 15,0 Reduktion af ledelseslag 8,0 6,0 14,0 Organisatoriske sammenlægninger 2,0 3,5 5,5 I alt 19,0 15,5 34,5 Øvrige matrikelbesparelser 32

33 Driften af Nordsjællands Hospitaler på de nuværende matrikler medfører - alt andet lige - en række matrikelbundne udgifter, som yderligere kan rationaliseres ved drift af kun én matrikel. Disse matrikelbundne udgifter vedrører bygningsvedligeholdelse og bygningsdrift. Herunder udnyttelse og vedligeholdelse af apparaturparken og drift af servicefunktioner. De tre nuværende matrikler er forholdsvis spredt geografisk, hvilket yderligere medfører udgifter til transport af både patienter og materialer. Det vurderes, at de øvrige matrikelbesparelser udgør godt 25 mio. kr., og det er ligeledes anslået, hvor stor en del heraf, der forventes realiseret i Tabel 6.3 Øvrige matrikelbesparelser Drift og vedligeholdelse af tre matrikler samles på en matrikel Mio. kr. 2013/2014 Mio. kr Samlede besparelser mio. kr. Matrikelbundne udgifter 10,0 12,0 22,0 Stordriftsfordele 2,0 1,5 3,5 I alt 12,0 13,5 25,5 Samlet set vurderes effektiviseringen forbundet med samlingen af matriklerne i Nordsjælland at udgøre 60 mio. kr. Heraf vurderes det, at 31 mio. kr. kan realiseres i 2013 og 2014 i forbindelse med lukningen af Helsingør Hospital 21, mens de resterende 29 mio. kr. er besparelser, der kan realiseres i forbindelse ved samlingen af alle funktioner på én matrikel. 6.2 Driftsøkonomiske konsekvenser som følge af bedre rammer for den kliniske opgavevaretagelse Et nyt hospital etableret fra grunden rummer unikke muligheder for at gennemtænke den kliniske opgavevaretagelse og indarbejde optimale flows og arbejdsgange fra start. Det nye hospital i Nordsjælland skal grundlæggende kunne håndtere to forskellige patientflows de akutte patienter og de elektive patienter. Disse to flow har hver deres kendetegn og nyt byggeri giver mulighed for at placere funktionerne, så de forskellige patientforløb optimeres mest muligt. Det vurderes således, at der er et optimeringspotentiale i at tænke disse to forskellige patientflows sammen med nye arbejdsgange, placeringen af behandlingsfunktioner i hospitalet og en samlet helhedsplan for matriklen og bygningerne. Perspektiverne for modtagelsen af den akutte patient i det nye hospital Med etableringen af den fælles akutmodtagelse (FAM) opnås betydelige muligheder for at forbedre de akutte patientforløb. Bemanding med erfarne læger i akutmodtagelsen og hurtig adgang til diagnostik og behandling vurderes at forbedre patientbehandlingen fremadrettet. Det betyder, at patienter hurtigere sættes i den rette behandling, og at en del af de patienter, der i dag indlægges på sengeafdelinger, i fremtiden vil kunne håndteres i akutmodtagelsen. 21 Besparelserne ved at lukke hhv. Helsingør Hospital og siden Frederikssund Hospital består både af rationaliseringer på personalesiden og sparet matrikeldrift. I de 31 mio. kr., der realiseres i 2013 og 2014, indgår således både personalebesparelser og reducerede huslejeudgifter. 33

34 Fremtiden for den akutte kirurgi kan ligeledes ses i tæt sammenhæng med akutmodtagelsen. Målet er, at de akutte patienter, der modtages via akutmodtagelsen, hurtigst muligt og med færrest mulige overgange, opereres og hjemsendes igen 22. Det vurderes således også her at være et betydeligt ressourcebesparende potentiale i at strømline disse forløb og nedbringe fagligt ubegrundet ventetid. Perspektiverne for modtagelsen af den elektive patient i det nye hospital For de elektive patienter, der modtages i fremtidens ambulatorier, er der et betydeligt potentiale i at samle det, der i dag kan opleves som et fragmenteret forløb med ambulatoriebesøg og tværgående udredning over flere dage eller uger til et mere komprimeret forløb. Målet er, at patienten, der ankommer til det nye hospital, let og overskueligt kan bevæge sig fra ambulatorium til billeddiagnostik, blodprøvetagning mv., og at udredningsdata opdateres og udveksles løbende. På denne måde kan patientens udredning på hospitalet foregå i et smidigt sammenhængende forløb gerne samme dag og ved samme kontaktlæge. For de patienter, der efter udredningen skal opereres, er der også muligheder for optimering af patientforløbene. Fremtidens elektive kirurgi afvikles uforstyrret af den akutte aktivitet. Dette åbner op for en effektiv og veltilrettelagt produktion og øger mulighederne for at give patienten en oplevelse af god service i forbindelse med et kirurgisk indgreb. Der arbejdes videre med planlægningen af de kirurgiske forløb i det nye hospital, og et sandsynligt scenarie er, at fremtidens elektive kirurgiske patient møder op direkte på modtageafsnit på operationsgangen, klæder om og bliver behandlet. Mange patienter vil gå direkte hjem samme dag, og de, der har behov for indlæggelse, vil blive overført fra operationsgang til sengeafsnit. Samlet medvirker det nye hospital således til, at der både på det akutte og det elektive område skabes bedre og mere effektive patientforløb og arbejdsgange i behandlingen af patienterne. Inden for bedre opgaveløsning for den kliniske drift af hospitalet arbejdes der derfor med følgende fokusområder, hvor antagelserne ovenfor uddybes over de næste sider. Etablering af akutmodtagelsen (FAM) Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for hele Nordsjælland, og den kommende akutmodtagelse bliver den primære indgang til hospitalet for de akutte patienter fra området, der kræver hospitalsbehandling. De akut indlagte patienter beslaglægger omkring 85 pct. af samtlige senge på hospitalet. Der er derfor et betydeligt effektiviseringspotentiale forbundet med at forbedre forløbene for denne patientgruppe, der udgør en så stor en andel af sengedagene. På Nyt Hospital Nordsjælland etableres, i overensstemmelse med anbefalingerne til den kliniske grundstruktur, en fælles akutmodtagelse efter diagnostik- og behandlingsmodellen. Det betyder, at akutmodtagelsen bemandes med erfarne speciallæger og multidisciplinære teams, der har hurtig og nem adgang til diagnostiske- og behandlingsmæssige faciliteter. Målsætningen er, at op mod 70 pct. 22 Den akutte kirurgi indeholder naturligvis mange meget forskellige indgreb, hvoraf nogle patienter fortsat forventes indlagt på en stamafdeling, mens andre forløb kan optimeres yderligere ved at udnytte nærheden i det nye hospital mellem akutmodtagelsen og operationsgangen. For den lettere akutte kirurgi kan patienten med fordel håndteres i et direkte forløb mellem akutmodtagelse og operationsgang. På den måde reduceres antallet af overgange og flytninger på hospitalet, og patientforløbet gøres så direkte og smidigt som muligt. 34

35 af de akutte patienter, der kommer til hospitalet, færdigbehandles og udskrives direkte fra akutmodtagelsen inden for 48 timer. Det betyder også, at hospitalets behandlingsmæssige omdrejningspunkt i nogen grad flyttes fra de klassiske specialespecifikke sengeafsnit til akutmodtagelsen. Udover at dette stiller krav til akutmodtagelsens størrelse og nærhed til diagnostiske og behandlingsmæssige faciliteter, stiller det også krav til ændrede arbejdsrutiner og samarbejdsrelationer. På Hillerød Hospital er der derfor afholdt en række workshops vedrørende den kommende akutmodtagelse, og der planlægges fortsat udviklingsarbejde med dette område. Med afsæt i Region Hovedstadens kliniske grundstruktur forventes akutmodtagelsen at medføre øget faglig kvalitet i de akutte patientforløb og en bedre udnyttelse af de samlede driftsressourcer. Med udgangspunkt i visionerne for den kommende akutmodtagelse er der foretaget en konkret vurdering af optimeringspotentialet. I denne vurdering indgår såvel øgede driftsudgifter som følge af, at der fremover etableres øget tilstedeværelse af speciallæger i akutmodtagelsen som et øget beredskab for de tværgående kliniske funktioner. Samtidig giver hurtigere og bedre udredning og behandling af den akutte patient et produktivitetspotentiale. Effekten af de nye akutmodtagelser, der i disse år etableres i Danmark, kendes endnu ikke, da driften af disse på nuværende tidspunkt er begrænset. Men da de akut indlagte patienter beslaglægger i dag omkring 85 pct. af samtlige senge på hospitalet vurderes det, at produktivitetspotentialet højt. Indførelsen af en moderne akutmodtagelse med adgang til hurtig diagnostik og bemandet med erfarne læger vurderes i den her foretagne beregning, at have et forbedringspotentiale på pct. på de akut indlagte patientforløb. 23 Vurderingen af den effektiviseringsgevinst, der følger af etableringen af akutmodtagelsen er således forbundet med stor usikkerhed. Driftsrationalet vurderes at udgøre 35 mio. kr. ved en antagelse om et forbedringspotentiale på 20 pct. Såfremt der eksempelvis kun opnås 15 pct. forbedring på akutte indlæggelser anslås effektiviseringen til ca. 28 mio. kr. Tabel 6.4 Bedre opgavevaretagelse - akutmodtagelsen (FAM) Mio. kr. Effekt af akutmodtagelse (FAM) Bedre tilrettelæggelse af det elektive flow af patienter Det andet meget store flow af patienter er de elektive patienter, som antalsmæssigt udgør hovedparten af patienter på hospitalet. Denne gruppe består dels af de ambulante patienter, der typisk er henvist fra egen læge og indkaldes af ambulatoriet på hospitalet, og dels af patienter, der skal opereres enten i dagkirurgisk regi eller på stationær operationsgang med efterfølgende indlæggelse på sengeafsnit. 23 Effekten af de nye akutmodtagelser er vanskelig præcist at dokumentere. I Region Syddanmark vurderes potentialet af den nye FAM særdeles stort i forbindelse med bygningen af det nye universitetshospital, og langt hovedparten af driftsoptimeringen antages at ske her. Foreløbige erfaringer herhjemme, fra eksempelvis fra Holbæk Sygehus, peger da også i retning af, at bl.a. antallet af overflødige indlæggelser i stort omfang kan nedbringes. 35

36 Kendetegnende for den elektive aktivitet på hospitalet er, at den kan planlægges, og unødig ventetid derfor kan reduceres både for patienter og personale. Dette forudsætter dog, at den elektive aktivitet udføres uafhængigt og uforstyrret af den akutte aktivitet. Den elektive aktivitet giver endvidere mulighed for at arbejde med veldefinerede pakke-/forløbsbeskrivelser. A. Optimering af elektive forløb - de ambulante forløb Ambulatorierne samles i større enheder på det nye hospital. Det, at hospitalet selv indkalder de ambulante patienter, rummer betydelige muligheder for at systematisere og optimere forløbene. Gruppen af ambulante patienter er voksende og kommer fremover til at udgøre en større andel af den samlede patientgruppe. Samtidig hermed øges patienternes forventninger til god service ved besøg på et hospital. Samlet vurderes der at være et effektiviseringspotentiale forbundet med: Bookning og indkaldelse af patienten. Der vil være et potentiale forbundet med, i højere grad end i dag, at samordne og modernisere indkaldelse og bookning af de ambulante patienter. I de tilfælde, hvor behov for tværgående udredning på forhånd kan identificeres, kan dette forløb bookes samtidig med første besøg i ambulatoriet, hvorved der opnås langt bedre patientforløb. Hurtigere adgang til diagnostik for ambulatorierne. Der er i forlængelse heraf et potentiale i, at lægerne i de enkelte ambulatorier får direkte og hurtig adgang til diagnostiske faciliteter. Målet er at reducere udredningsforløb, der i dag medfører flere besøg på hospitalet, til fremover at udgøre et samlet forløb på samme dag. Dette forudsætter, at der arbejdes med åben adgang til eksempelvis radiologiske ydelser. Det kræver endvidere, at ambulatorier og de tværgående kliniske afdelinger fysisk placeres, så patienten nemt og overskueligt kan bevæge sig fra det ene til det andet sted (jf. konkurrenceprogrammet i bilag 1). Samlet vurderes der at være et potentiale i at nytænke den elektive dagaktivitet på hospitalet. Moderne it skal binde patientforløbet sammen, og patientens undersøgelse og udredning skal ske smidigt i et sammenhængende forløb, der fører frem til en behandlingsplan. Mere daghospital og færre indlæggelser Ikke mindst inden for det medicinske område forventes en stigning af daghospitalsbehandling og igen færre indlæggelser. Mange undersøgelser dokumenterer, at netop ældre patienter generelt svækkes betydeligt ved længere inaktivt ophold i seng på hospitalet. Der er således et potentiale i at benytte dagbehandling i videst muligt omfang, så patienten længst muligt bevarer sin hverdag og det at være selvhjulpen. Ligeledes vil flere af de tiltag, der i de senere år har været anvendt til optimering af de kirurgiske patientforløb, kunne anvendes på det medicinske område. Et kommende fleksibelt hospital rummer muligheden for at åbne op mod den omliggende verden og øge samarbejdet med andre aktører om fremtidens patient. Dette vil bl.a. kræve et styrket og intensiveret samarbejde med kommunerne i optageområdet. B. Optimering af elektive forløb - den elektive kirurgi Inden for kirurgen har patientinddragelse, skånsom anæstesi og minimal invasiv kirurgi accelereret patientforløbene og øget behandlingskvaliteten gennem en lang årrække. Det er forventningen, at denne udvikling fortsætter. Planlægningen af et helt nyt hospital kan understøtte denne udvikling. Det nye hospital planlægges med en dagkirurgisk afdeling, der afskærmes fra den akutte aktivitet på operationsgangen. Princippet med en fysisk samlet operationsgang fastholdes, men denne operati- 36

37 onsgang opdeles i mindre enheder, der indrettes fleksibelt, så der fremover kan konverteres til yderligere dagkirurgi. Den elektive del af operationsgangen afskærmes fra den akutte del, hvorved det akutte og elektive holdes adskilt, samtidig med at fleksibiliteten og muligheden for fælles servicefunktioner i operationsområdet fastholdes. Samlet vurderes driftsoptimeringspotentialet her at udgøre ca. 15,5 mio. kr. Der skønnes en usikkerhedsmargen på cirka 2 mio. kr., svarende til at besparelsen ligger i intervallet 14,5 mio. kr. til 16,5 mio. kr. Tabel 6.5 Bedre opgavevaretagelse af elektive patientforløb Mio. kr. De ambulante patientforløb 8,0 10,0 De elektive kirurgiske forløb 6,5 I alt 14,5-16,5 C. De enkelte kliniske afdelinger Det vurderes, at driftsoptimeringen i et helt nyt hospital primært skal ske ved at gennemtænke hospitalets samlede virke, idet de enkelte kliniske afdelingers mulighed for driftsoptimering isoleret set vurderes at være begrænset. Samtidig må det dog antages, at en klinisk afdeling, der indflytter i et helt nyt hospital med bedre arbejdsgange og flow internt i afdelingen, også har en mulighed for at øge produktiviteten. I den forbindelse findes der international dokumentation for, at eksempelvis sygefraværet blandt personalet i nye, veldesignede hospitaler reduceres. En dokumentation der også understøttes af data fra nyere hospitalsbyggerier i Norden 24. Sygefraværet på de tre hospitaler ligger i dag i intervallet mellem 4,1 og 5,1 pct. Omregnet til stillinger svarer dette til 162 årsværk. Skønnes effekten af bedre arbejdsmiljø i nyt byggeri at nedbringe sygefraværet med 10 pct., svarer dette til 6,0 mio. kr. Indførelsen af en-sengsstuer forventes endvidere at reducere antallet af hospitalserhvervede infektioner. Samlet vurderes der her at kunne hentes 3 mio. kr., ligesom bedre lagerstyring og administration af medicinforbruget forventes at reducere udgifter på afdelingernes øvrige driftsbudgetter. Besparelsen her vurderes at udgøre 2,5 mio. kr. 24 Der er opsamlet erfaringer fra eksempelvis Medicinerhuset i Aalborg se Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, april 2008, hvor der gøres status på projektet efter to års levetid. Også internationale erfaringer - for eksempel undersøgelse af Tricare Management Activity, Military Health System 2007, The Center for Health Design samt Georgia Tech College of Architecture, 2008, viser et spænd i reduktionen af sygefraværet på mellem 8-14 pct. i forbindelse med nybyggeri. 37

38 Tabel 6.6 Driftsbesparelser knyttet til de enkelte kliniske afdelinger Mio. kr. Reduceret sygefravær i nybyggeri 6,0 Effekt af en-sengsstuer - mindre infektion 3,0 Reduktion af øvrigt forbrug på de enkelte afdelinger bedre lager- og medicinstyring 2,5 I alt 11,5 Samlet vurderes driftsoptimeringspotentialet her at udgøre ca. 11, 5 mio. kr. 6.3 Logistik og nye moderne bygninger Som nævnt ovenfor kan der alt andet lige forventes besparelser i hospitalsdriften som følge af, at de tre matrikler reduceres til én matrikel. Udover disse besparelser rummer effekten af et helt nyt hospital yderligere muligheder for optimering indenfor logistikområdet og som følge af, at gammelt eksisterende byggeri erstattes af nyt og bæredygtigt byggeri. Logistik Et nyt hospital rummer mulighed for at etablere nye logistiksystemer, som forbedrer lagerstyring, forsyningssikkerhed og overblik. Generelt kommer manuelt fremførte transporter i det nye hospital til at blive automatiseret. På det nye hospital etableres en serviceby, hvor al varetransport til og fra hospitalet samles på ét sted. Dermed sikres det, at vareflow fra servicebyen og til de enkelte områder på hospitalet og tilbage igen systematiseres, samordnes og optimeres. De konkrete fremføringssystemer er ikke endeligt besluttet, men kan fx omfatte: Rørpost: hvorved blodprøver, patologiprøver, medicin transporteres rundt på hele hospitalet på en sikker og hurtig måde. AGV-transport (automated guided vehicles): automatiseret transport af varer på udvalgte områder. Affalds- og linnedsug håndterer returlogistik fra de enkelte behandlingsområder på hospitalet. Indførelsen af den automatiserede interne transport på hospitalet sammenkædes med it-styring og RFID- teknologi (Radio Frequency Identification), som bevirker, at der fremover, i langt højere grad end tilfældet er i dag, etableres et samlet overblik over de forskellige vareflows på hospitalet. Dette er med til at reducere behovet for decentrale lagre på de enkelte afdelinger og sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne. Målet er endvidere, at bestiller- og leveringsprocessen integreres, så fremføring af næste ydelse i logistikkæden automatisk igangsættes ved forbrug af en ydelse. Samlet vurderes driftsoptimeringspotentialet inden for logistikområdet at udgøre ca. 15 mio. kr. Der skønnes her en usikkerhedsmargen på ca. 20 pct. svarende til, at besparelsen ligger i intervallet 13,5 til 16,5 mio. kr. Moderne bygninger Nyt Hospital Nordsjælland bliver bygget efter nyeste principper for bæredygtighed, og det forudsættes, at der opnås driftsbesparelser på energiområderne i hospitalsdriften. Dette er eksempelvis 38

39 udgifter til vand, strøm og opvarmning. Erfaringsmæssigt er det især udgifterne til opvarmning, der reduceres i væsentligt omfang ved nybyggeriet. Ligeledes vurderes nybyggeriet i et vist omfang at reducere udgifter til vedligeholdelse. Dette er oplagt i den første årrække, hvor bygningerne er helt nye, men også på sigt vurderes det, at udgifterne til vedligeholdelse kan reduceres. Det skyldes, at det nye hospital indrettes netop med enkle ensartede tekniske løsninger, hvor der er gode pladsforhold til renhold, service og udskiftning. Dette gælder ikke mindst på de tekniktunge områder med eksempelvis scannere og operationsgang, hvor det er et krav til rådgiverne, at bygningerne designes, så der nemt kan ske en udskiftning af apparatur. Også på rengøringsområdet vurderes det, at et helt nyt hospital kan reducere udgiftsniveauet. Automatisering, god tilgængelighed og bedre arbejdsgange medfører optimerede arbejdsforhold og øger kvaliteten, samtidig med at der samlet set kan frigøres ressourcer. Samlet vurderes driftsoptimeringspotentialet her at udgøre 17,0 mio. kr. Tabel 6.7 Logistik og nye moderne bygninger Mio. kr. Logistik i nyt hospital 13,5 16,5 Bygningsdrift i nyt hospital energi og vedligeholdelse 17,0 I alt 30,5 33,5 Nedenfor opsamles alle effektiviseringsområderne fra kapitel 6 i en samlet tabel 6.8. Tabel 6.8 Opsamling af effektiviseringsgevinster Oversigt over effektiviseringsområder Mio. kr. 2013/2014 Mio. kr Mio. kr. (samlet) Samling af funktioner - tre hospitaler bliver til et, herunder: ,0 Nedlæggelse af vagtlag Reduktion af ledelseslag Organisatoriske sammenlægninger 2 3,5 5,5 Matrikelbundne udgifter Stordriftsfordele 2 1,5 3,5 Bedre rammer for den kliniske opgavevaretagelse, herunder: FAM - hurtigere og bedre udredning og behandling af akutte patienter Elektive - ambulante forløb Bedre opgavevaretagelse: elektive kirurgiske forløb 0 6,5 6,5 Reduceret sygefravær i nybyggeri Effekt af en-sengsstuer - mindre infektion pct. reduktion i øvrig drift forbrug på de enkelte afdelinger 0 2,5 2,5 Logistik og nye moderne bygninger, herunder: 0 30,5-33,5 30,5-33,5 Logistik i nyt hospital 0 13,5 16,5 13,5 16,5 Bygningsdrift i nyt hospital - energi og vedligeholdelse I alt ,5-125,5 144,5 156,5 39

40 Den samlede effektiviseringsgevinst vurderes at ligge mellem 144,5 til 156,5 mio. kr., hvilket svarer til 7-8 pct. af driftsbudgettet for de matrikler og funktioner, der fusionerer i Nyt Hospital Nordsjælland. 40

41 7. Risikovurdering Risikostyring er et centralt ledelsesværktøj på Nyt Hospital Nordsjælland. Projektorganisationen arbejder med risiko ud fra en række risikostyringsprincipper, som er nærmere beskrevet i vedlagte styringsmanual (jf. bilag 5). Med fokus på risikostyring gennem hele projektet er der foretaget en risikoscreening af Quo Vadis i oktober - november Risici er vurderet med udgangspunkt i projektets nuværende fase og betragtes derfor som et udgangspunkt for projektorganisationens fremadrettede arbejde med risikostyring gennem hele projektets livscyklus. Quo Vadis, som har bred erfaring med at foretage risikoscreening af store komplekse byggeprojekter, er valgt som rådgiver. Qua Vadis har ligeledes foretaget risikoscreeninger af kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev, Det nye Rigshospital og Ny Retspsykiatri Sct. Hans i Region Hovedstaden. Risikoscreeningen er udarbejdet med udgangspunkt i en række dokumenter, som er beskrevet i bilag til risikovurderingen. Den eksterne risikovurdering inkl. bilag er vedlagt som bilag 4. De enkelte risici er klassificeret i henhold til Region Hovedstadens risikostyringsmanual udkast af 25. september Qua Vadis bemærker følgende i forhold sandsynlighed og konsekvensscore i nærværende risikovurdering: Sandsynlighed og konsekvensscore er tildelt i henhold til de af Region Hovedstaden besluttede skalaer i ovennævnte risikostyringsmanual. Det er ganske hårde skalaer, i forhold til projektets samlede budget og tidsplan. Det har medført at mange af de identificerede risici er i en høj risikoklasse, og en sammenligning af risici mellem de enkelte projekter vil således kun være relevant ved anvendelse af samme skala. De enkelte risici er tildelt farvekoder i henhold til nedenstående skema. Figur 7.1: Risikoskema 41

42 7. 1 Identificerede risici Der er i alt identificeret 37 risici i risikoscreeningen. Disse risici indarbejdes i projektets risikolog og danner fundamentet for den fremadrettede risikostyring på projektet. Risici er grupperet i generelle risici (G), som projektledelsen ikke har indflydelse på, men er nødt til at forholde sig til fx prisudviklingen, og projektspecifikke risici (P), som projektledelsen har indflydelse på eksempelvis sammensætning og ledelse af projektteamet. I nedenstående tabel er risikooversigt for risikovurderingen opstillet med fokus på de risici, der er identificeret indenfor det røde felt i risikoskemaet. Den fulde oversigt over identificerede risici i den eksterne risikoscreening fremgår af vedlagte bilag 4. Figur 7.2: Oversigt over identificerede røde risici 42

43 Projektorganisationen for Nyt Hospital Nordsjælland har følgende bemærkninger til de identificerede risici med samlet risikoscore indenfor det røde felt i risikoskalaen. Grundvandtekniske problemer (G) score 20: Der er allerede budgettet med 74,5 mio. kr. som skal dække geotekniske udfordringer for projektet. Projektorganisationen er i løbende dialog med projektets bygherrerådgiver omkring denne mulige problematik. Der er allerede foretaget undersøgelser af jordbunden jf. Forundersøgelser Geo- Hydro, Fase 2 Data-og evalueringsrapport, som indikerer at jordbundsforholdene er bedre end forventet, hvorfor det vurderes, at de allerede afsatte budgetmidler kan dække denne risiko. Kalkulation (P) score 20: Der er allerede foretaget en arealreduktion af projektet samt identificeret en række besparelsesområder i change request listen. Projektets økonomi er under konstant overvågning, og der vil løbende blive foretaget kalkulationer på projektets overordnede økonomi bl.a. i forbindelse med vurderingen af projektforslag og efterfølgende udpegning af et vinderprojekt. Projektet opererer ligeledes med en 5 % reservepulje af den samlede anlægssum og 10 % håndværkerudgifter til uforudsete udgifter, som kan aktiveres ved budgetudfordringer. Det skal i den forbindelse understreges, at der altid ved store anlægsprojekter er usikkerhed omkring budgettet, før de endelige entreprisekontrakter er modtaget. 43

44 Økonomistyringssystem (P) score 20: I forbindelse med implementeringen af Reflex løsningen til kvalitetsfondsprojekterne er der blevet udarbejdet et specielt projektmodul i samarbejde med leverandøren og Koncern Økonomi. I første halvår af 2012 har projekterne været inviteret til en række workshops, hvor løsningen er blevet tilpasset således, at funktionaliteten er tilpasset en anlægsøkonomi. Økonomisystemet vil af projektorganisationen i 2013 blive evalueret således, at evt. tilpasninger kan foretages inden indgåelse af kontrakt med totalrådgiver 1. kvartal Geotekniske forhold (G) score 16: Der er allerede budgettet med 74,5 mio. kr. som skal dække geotekniske udfordringer for projektet. Projektorganisationen er i løbende dialog med projektets bygherrerådgiver omkring denne mulige problematik. Der er allerede foretaget undersøgelser af jordbunden jf. Forundersøgelser Geo- Hydro, Fase 2 Data-og evalueringsrapport, som indikerer at jordbundsforholdene er bedre end forventet, hvorfor det vurderes, at de allerede afsatte budgetmidler kan dække denne risiko. Økonomiske og tidsmæssige konsekvenser (P) score 16: Der lægges op til, at vurderingen af projektforslag i forbindelse med projektkonkurrencen skal bygge på bl.a. bygbarhed, som understøtter vinderprojektets realiserbarhed. Dette vil andet lige reducere risikoen for markante ændringer i projektet efterfølgende med dertilhørende økonomiske konsekvenser. Projektorganisationen er i løbende dialog med bygherrerådgiver omkring denne problematik. Der arbejdes derfor med en kontraktmodel, som understøtter totalrådgivers incitament for at skabe et så robust projekt som muligt. Bedømmelseskomiteen og tilknyttede rådgivere (P) score 16: Der er i forbindelse med forhandlingen i fase 2 mulighed for at tilknytte rådgivere med baggrund i den udførende del af byggeribranchen. Projektorganisationen vil i denne forbindelse have fokus på bl.a. bygbarhed og kalkulationer af indkommende tilbud især i forbindelse med fase 2. Derudover understøtter den to-fasede model mulighed for at presse de indbydes projekter, så der skabes det bedst mulige fundament for at udvælge en endelig vinder, der har det mest solide projekt i forhold til realiserbarhed indenfor de økonomiske rammer. Fordyrende elementer (P) score 16: Der er allerede foretaget en arealreduktion af projektet samt identificeret en række besparelsesområder i change request listen. Projektets økonomi er under konstant overvågning, og der vil løbende blive foretaget kalkulationer på projektets overordnede økonomi bl.a. i forbindelse med vurderingen af projektforslag og efterfølgende udpegning af et vinderprojekt. Endvidere skal det bemærkes, at det ikke påtænkes at aptere alle rum til højeste installationsniveau. Der er ligeledes en række elementer i forhold til energiområdet, som den eksterne risikovurdering indikerer som potentielt fordyrende for projektet. Det skal i den forbindelse nævnes, at det påtænkes at søge den statslige energipulje. 44

45 Endvidere er der områder i rapporten som nævnes, som ikke er en del af projektets rammer, hvorfor den økonomiske konsekvens ligger udenfor anlægsrammen. Styringsmanual projektplan og projekthåndbog (P) score 16 Styringsmanualen for kvalitetsfondsprojektet NHN godkendes af regionsrådet i februar 2013 sammen med ansøgningen om endeligt tilsagn. Den projektspecifikke projektplan og projekthåndbog for projektet er under udarbejdelse og forventes implementeret i 2013, hvor projektet alt andet lige stadigvæk er på initialt stade i projektets livscyklus. Der er allerede udarbejdet en række processer for bl.a. koordinering, økonomistyring, risikostyring og øvrige styringsprocesser internt i projektorganisationen, som vil fungere indtil paradigme for projektstyring i Region Hovedstaden er fuldt implementeret i Projekttilpasningsmuligheder (P) score 15: Der er allerede foretaget en arealreduktion af projektet samt identificeret en række besparelsesområder i change request listen. Projektets økonomi er under konstant overvågning og der vil løbende blive foretaget kalkulationer på projektets overordnede økonomi bl.a. i forbindelse med vurderingen af projektforslag og efterfølgende udpegning af et vinderprojekt. Projektet opererer ligeledes med en reservepulje på 5 % af den samlede anlægssum samt 10 % af håndværkerudgifter, som kan aktiveres ved budgetudfordringer. Det skal i den forbindelse understreges, at der altid ved store anlægsprojekter er usikkerhed omkring budgettet, før de endelige entreprisekontrakter er modtaget. Konjunkturer (G) score 15: Det er korrekt, at der er en række større investeringsprojekter på Sjælland i de næste ti år. Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at en række af disse projekter stadigvæk er på et meget tidligt stade, hvorfor realiseringen af disse endnu ikke er sikkert. Derudover vil de forskellige projekter indenfor sygehusbyggeri ikke falde på samme tid. Eksempelvis påbegyndes udførselsfasen på projekterne i Herlev og på Rigshospitalet flere år før Nyt Hospital Nordsjælland. Dette vil alt andet lige have indflydelse på entreprisekontrakternes pris, som er den største omkostningspost for byggerierne. Byggeboom i sundhedssektoren (G) score 15: Se ovenfor. Regulering af byggesum (G) score 15: Projektet opererer med reserver, som kan aktiveres ved budgetudfordringer som eksempelvis varians i prisudviklingen mellem forskellige indeks. Der er foretaget en række analyser af denne problematik, uden at det entydigt har kunnet påvises en klar tendens i forhold til den fremadrettede udvikling indenfor forskellige indeks. Manglende opfølgning på budget i projekteringsprocessen (P) score 15: Projektets økonomi er under konstant overvågning, og der vil løbende blive foretaget kalkulationer på projektets overordnede økonomi. Prækvalifikation af rådgiverteam (P) score 15: 45

46 Projektorganisationen er i dialog med øvrige kvalitetsfondsprojekter omkring disse projekters erfaringer med samarbejdet med totalrådgiver. Derudover indgår projektets bygherrerådgiver i tæt dialog med projektorganisationen omkring udarbejdelsen af en kontraktmodel, der understøtter samarbejdet mellem totalrådgiver og bygherre. Projekteringsteam (P) score 15: Se ovenfor. Vision for projektet (G) score 10: Der er igangsat et stort arbejde i forhold til visionen for det nye hospital og analyser af nye arbejdsmetoder mv. Da projektet i modsætning til flere af de andre kvalitetsfondsbyggerier er et barmarksprojekt, vurderes det ligeledes, at potentialet for at ændre kulturen alt andet lige er større. Det er en stor opgave, som både projektorganisationen for Nyt Hospital Nordsjælland og direktionen på de eksisterende matrikler er meget opmærksomme på. Forventede besparelser på forsyning og byggemodning (P) score 10: Projektorganisationen er i dialog med Hillerød Kommune og Dong Energy omkring mulighederne for at foretage besparelser indenfor forsyning og byggemodning. Der foreligger skriftlige positive tilkendegivelser fra såvel Hillerød Kommune som Dong Energy. Projektorganisationen forventer, at forsætte denne dialog i for herigennem at kvalificere denne mulige løsning nærmere. Grundet den hastige tekniske udvikling på området afventer projektorganisationen med indgåelse af bindende aftaler. Valget af forsyningskoncepter forventes at blive klarlagt i forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget i Det skal endvidere understreges, at projektorganisationen følger udviklingen på bl.a. Nyt OUH tæt. Her har man netop udarbejdet et byggeprogram, hvor eneste forsyning til hospitalet er el, koldt vand, afløb samt IT. Såfremt det mod forventning ikke lykkes at opnå aftaler herom, afholdes omkostningerne inden for totalrammen Hovedkonklusion fra den eksterne risikovurdering: Hovedkonklusionerne for risikoscreening er opdelt i fire hovedpunkter. 1. Økonomi og budget 2. Tidsplan 3. Bygherreorganisationen 4. Projektstyringsværktøjer Økonomi og budget Nedenstående er uddrag fra risikoscreeningens hovedkonklusioner vedrørende projektet økonomi og budget: Der er altid en betydelig usikkerhed omkring budgettet i et byggeprojekt i denne fase. Som det fremgår af nærværende risikoscreening er der en række projektmæssige risici, ligesom der er en række procesmæssige risici. Derudover er der en række risici i forbindelse med forskellige myndigheders krav til projektet. 46

47 Et byggeprojekt, der foregår over så mange år, er særligt udsat for svingende konjunkturer og prisudvikling. Dette, kombineret med det omfattende hospitalsbyggeri i hele Danmark i de kommende år, der kan medføre kapacitetsproblemer blandt rådgivere, entreprenører og leverandører gør, at projektet kan risikere at løbe ind i stigende priser og leveringsproblemer. Kravet om, at hospitalet skal være fleksibelt med hensyn til fremtidig ændret anvendelse kan betyde øgede omkostninger, især til installationer. En særlig risiko i dette projekt er byggegrundens geotekniske- og grundvandstekniske udfordringer. Projektorganisationen er opmærksom på de økonomiske udfordringer i projektet. Der er foretaget en række arealreduktioner siden ansøgning om foreløbig tilsagn i Endvidere er der udarbejdet prioriteringskatalog (change request liste), som understøtter projektorganisationens muligheder for løbende at tilpasse projektet i forhold til de økonomiske rammer, såfremt forhold i projektet nødvendiggør dette. Derudover vil der løbende være vidensdeling på tværs af projekterne i Region Hovedstanden indenfor risikostyring, som herigennem kan understøtte opmærksomheden omkring generelle risici for byggeprojekterne. Tidsplan Nedenstående er uddrag fra risikoscreeningens hovedkonklusioner vedrørende projektet tidsplan: Tidsplanen vurderes samlet set at være realistisk. Det er vores vurdering, at tidsplanen for projekteringsfasen er rummelig. Tidplanen for udførelsesfasen er realistisk, men kræver stram styring. Hvis de eksisterende forhold viser sig at være anderledes end forudsat, hvilket først opdages i udførelsesfasen, kan det få konsekvenser for tidsplanen og den endelige aflevering. Projektorganisationen følger tidsplanen tæt og vurderer løbende, hvorledes forløbet kan optimeres. Et eksempel herpå er igangsættelsen af arkæologiske undersøgelser allerede i november 2012 således, at eventuelle fund ikke forsinker udførelsesfasen. Bygherreorganisationen Nedenstående er uddrag fra risikoscreeningens hovedkonklusioner vedrørende projektets bygherreorganisation: Det er afgørende for projektets succes, at bygherreorganisationen, dvs. region, hospitalsledelse og projektledelse, er velfungerende, har de nødvendige kompetencer og ressourcer, samt at de formår at træffe de nødvendige beslutninger i overensstemmelse med tidsplanen. Hvis det ikke er tilfældet, vil det have både tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for projektet. Der er i efteråret 2012 gennemført en kompetenceafklaring af projektorganisationens medarbejdere. Dette arbejde følges op via årlige MUS-samtaler samt kompetenceplan for hver enkelt medarbejder således, at projektledelsen løbende kan tilpasse organisationen i forhold til projektets faser herunder kompetencesammensætningen. Projektstyringsværktøjer Nedenstående er uddrag fra risikoscreeningens hovedkonklusioner vedrørende projektets projektstyringsværktøjer: 47

48 Det er afgørende for projektets succes, at projektstyringsværktøjer etableres rettidigt. Pt. er projektstyringsværktøjet på Nyt Hospital Nordsjælland ikke lavet færdigt. Det er afgørende for et projekt at have et velfungerende og afprøvet projektøkonomistyringsværktøj. Det synes ikke at være tilfældet, og det indebærer en risiko for at miste overblikket over økonomien. Projektorganisationen implementerer i 2013 en række projektstyringsværktøjer bl.a. økonomi- og risikostyringssystem. Derudover etableres der en række styringsprocesser via Region Hovedstandens styringsmanual. Dette arbejde igangsættes relativt tidligt i projektets livcyklus. Derudover er allerede implementeret projektweb, som centralt arkiveringssystem i december

49 8. Projektorganisering og opfølgning i byggeperioden 8.1 Projektorganisering Projektorganisationen for kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland fremgår af nedenstående organisationsdiagram: Figur 8.1: Organisationsdiagram for kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland Der er af Region Hovedstaden fastlagt følgende administrative beslutningsniveauer for kvalitetsfondsprojektet: Hospitalets byggestyregruppe (formand koncerndirektør Morten Rand Jensen) Hospitalets projektstyregruppe (formand hospitalsdirektør Suzanne Aaholm) Projektets ledelse/dagligt ansvarlige (Projektdirektør Henrik Schødts) Hospitalsbyggestyregruppen Hospitalsbyggestyregruppen består af en koncerndirektør, hospitalsdirektøren, projektdirektøren og direktøren for Koncern Byggestyring. Koncerndirektøren er formand. Hospitalets byggestyregruppe mødes mindst en gang pr. kvartal. Hospitalsbyggestyregruppen har bl.a. ansvar for at tilse at kvali- 49

Heraf. nybyggeri. ombygning

Heraf. nybyggeri. ombygning Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Kvalitetsfondsstøttet Kvalitetsfondsstøttet faseovergang 2 Arealtype Samlet hospital faseovergang 1 ------------------------------------------- m2 -------------------------------------------------

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Bilag 2: Projektoplysninger

Bilag 2: Projektoplysninger Bilag 2: Projektoplysninger Tabel A Grund og byggeri for Nyt OUH, Odense Areal (), brutto Grundareal 820000 Bebygget areal Dimensioneres i detailprojekt Bruttoetageareal 211993 Heraf kælderareal Dimensioneres

Læs mere

Opfølgning på ekspertpanelets forudsætninger

Opfølgning på ekspertpanelets forudsætninger Opfølgning på ekspertpanelets forudsætninger Innovationsudvalget har bedt om en opfølgning på ekspertpanelets forudsætninger for dimensionering, kapacitetsudnyttelse, arealstandarder og økonomi for kvalitetsfondsbyggerierne.

Læs mere

Regionernes investeringsplaner. Bygherreforeningens jubilæumskonference 17. juni 2009 Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden.

Regionernes investeringsplaner. Bygherreforeningens jubilæumskonference 17. juni 2009 Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden. Regionernes investeringsplaner Bygherreforeningens jubilæumskonference 17. juni 2009 Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden. Regionernes investeringsplaner Baggrund Regionernes planer Planerne for Region

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på

Læs mere

Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår. Vicedirektør Gert Hagelskjær

Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår. Vicedirektør Gert Hagelskjær Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår Vicedirektør Gert Hagelskjær Vores nye (dobbelt-) rolle Driftsherre med store visioner for det gode patientforløb i det nuværende hospital Kommende bruger

Læs mere

Nyt Hospital Bispebjerg

Nyt Hospital Bispebjerg Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Opfølgning på effektivisering Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2014 Oversigtstabel skema A stiltag - opfølgning i relevante faseovergange Nyt Bispebjerg

Læs mere

Version 24. maj Bilag Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri

Version 24. maj Bilag Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri Bilag Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri Version 24. maj 2013 9.3 Rapportering på effektiviseringsgevinster Hovedformålet med opfølgningen er, at regionerne

Læs mere

Version 24. maj Bilag Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri

Version 24. maj Bilag Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri Bilag Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri Version 24. maj 2013 9.3 Rapportering på effektiviseringsgevinster Hovedformålet med opfølgningen er, at regionerne

Læs mere

Opfølgning effektiviseringkrav, Nyt OUH pr. 4. kvartal 2018

Opfølgning effektiviseringkrav, Nyt OUH pr. 4. kvartal 2018 111 Organisatorisk effektiviseringsgevinst 1. Arbejdsgange 1.1.1 Reduceret sengemasse og ændring af arbejdsgange i klinikken I henhold til dimensioneringen af Nyt skal reducere antallet af sengepladser

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt. Rensningsanlæg. Ombygning.

Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt. Rensningsanlæg. Ombygning. Bilag Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt Arealtype Samlet hospital Heraf Kvalitets tetsfonds støttet Nybyggeri. A : Areal- Ombygning Rensningsanlæg.

Læs mere

Revideret ved faseovergang 1, dispositionsforsla g. Heraf. kvalitetsfo ndsstøttet. ombygning

Revideret ved faseovergang 1, dispositionsforsla g. Heraf. kvalitetsfo ndsstøttet. ombygning Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Arealtype Samlet hospital kvalitetsfo ndsstøttet Revideret ved faseovergang 1, dispositionsforsla g Revideret ved faseovergang 2, projektforslag Revideret

Læs mere

Nyt universitetshospital i Odense

Nyt universitetshospital i Odense 18. marts 2010 Særligt udvalg vedrørende gennemførelse af sygehusstruktur Nyt universitetshospital i Odense v/ projektdirektør Niels Mortensen Disposition Historik og udbudsspor Opdrag/forudsætninger Hvor

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

NOTAT. Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020

NOTAT. Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020 NOTAT Allerød Kommune Forvaltningen Ældre og Sundhed Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Dato: 4. april 2011 Region Hovedstaden

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

Opfølgning på effektivisering

Opfølgning på effektivisering Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Opfølgning på effektivisering Det Nye Rigshospital 21-11-2013 Oversigtstabel skema A stiltag - opfølgning i relevante faseovergange. Ansøgning om endeligt

Læs mere

Indledende faser (konkurrence/ byggeprogram) Ansøgning om endeligt tilsagn Dispositionsforslag ,6 247,8 238,7 247,8

Indledende faser (konkurrence/ byggeprogram) Ansøgning om endeligt tilsagn Dispositionsforslag ,6 247,8 238,7 247,8 Effektiviseringsskema A: oversigtstabel af effektiviseringstiltag Mio. kr., 2016-priser Ansøgning om endeligt tilsagn 28.5.2010 Indledende faser (konkurrence/ byggeprogram) 2.4.2014 Dispositionsforslag

Læs mere

Faseskiftrapportering for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa

Faseskiftrapportering for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa Faseskiftrapportering for kvalitetsfondsprojektet i Aabenraa Overgang mellem udbetalingsanmodning og byggeprogram for Fase 2 Baggrund Det fremgår af regnskabsinstruksen for kvalitetsfondsprojekter af 26.

Læs mere

De store Hospitalsbyggerier Møde i Regionsældrerådet den 10. december

De store Hospitalsbyggerier Møde i Regionsældrerådet den 10. december De store Hospitalsbyggerier Møde i Regionsældrerådet den 10. december Niels Peter Hansen Center for Økonomi, Budget & Byggestyring De Store Hospitalsbyggerier Der bygges for 41,4 mia. kr. nye hospitaler

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Region

Læs mere

Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri

Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Seniorkonsulent/Teamleder Christina Carlsen Danske Regioner Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Strukturreform historik Oktober 2002: Den daværende borgelige regering igangsætter et Kommisionsarbejde

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Centralisering af sterilcentraler i Region Hovedstaden. Projektleder Gitte Antonisen

Centralisering af sterilcentraler i Region Hovedstaden. Projektleder Gitte Antonisen Centralisering af sterilcentraler i Region Hovedstaden Projektleder Gitte Antonisen Indhold Baggrund for beslutning Forløb og status Faglige bekymringer Udfordringer Muligheder for; innovation, kvalitative

Læs mere

UDKAST - tænkt eksempel udarbejdet af KØK/KBS med udgangspunkt i Rigshospitalet

UDKAST - tænkt eksempel udarbejdet af KØK/KBS med udgangspunkt i Rigshospitalet Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Opfølgning på effektivisering (projekt) UDKAST - tænkt eksempel udarbejdet af KØK/KBS med udgangspunkt i Rigshospitalet Oversigtstabel skema A stiltag

Læs mere

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner Den økonomiske virkelighed mod 2050 Demografi Sund aldring Pct. 12 10 Mervækst 0,3 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Indfrielse af effektiviseringsgevinster Oplæg ved Netværksdage september 2015

Indfrielse af effektiviseringsgevinster Oplæg ved Netværksdage september 2015 Indfrielse af effektiviseringsgevinster Oplæg ved Netværksdage 1.-2. september 2015 Sessionens mål Dele viden om arbejdet med at indfri effektiviseringsgevinster på baggrund af oplæg om de to modeller

Læs mere

Hospitalers, virksomheders og koncerncentrenes forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse

Hospitalers, virksomheders og koncerncentrenes forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt: DNU: Godkendelse af Omprioriterings- og spareplan for DNU-projektet samt status på økonomiske reserver

Bilag til dagsordenspunkt: DNU: Godkendelse af Omprioriterings- og spareplan for DNU-projektet samt status på økonomiske reserver Bilag til dagsordenspunkt: DNU: Godkendelse af Omprioriterings- og spareplan for DNU-projektet samt status på økonomiske reserver Nærværende notat uddyber de økonomiske udfordringer i DNU-projektet samt

Læs mere

Heraf kvalitetsfondsstøttet ombygning

Heraf kvalitetsfondsstøttet ombygning Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Arealtype Samlet hospital Dispositionsforslag Projektforslag* ------------------------------------------- m2 -------------------------------------------------

Læs mere

Vicedirektør med lægefaglig baggrund Nordsjællands Hospital

Vicedirektør med lægefaglig baggrund Nordsjællands Hospital Vicedirektør med lægefaglig baggrund Job- og personprofil Denne job- og personprofil indeholder: Kort introduktion Organisation og strategier Jobbet og personen Rekrutteringsprocessen Kort introduktion

Læs mere

Temamøde Bygherreforeningen 19. januar Mette Stokholm: Case: Det nye Hospital i Nordsjælland

Temamøde Bygherreforeningen 19. januar Mette Stokholm: Case: Det nye Hospital i Nordsjælland Temamøde Bygherreforeningen 19. januar 2011 - Mette Stokholm: Case: Det nye Hospital i Nordsjælland Det skrev man i 2007: Det danske sygehusvæsen skal fremtidssikres. Der er behov for ambitiøse strukturændringer

Læs mere

Nordsjællands Hospital Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital Bente Ourø Rørth Hospitalsdirektør Nordsjællands Hospital 1 En del af Region Hovedstaden Politisk ledelse: Regionsråd med 41 folkevalgte politikere

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse

Læs mere

Nyt Amager og Hvidovre Hospital Generalplan

Nyt Amager og Hvidovre Hospital Generalplan Nyt Amager og Hvidovre Hospital Generalplan Hospitalsbyggestyregruppe møde den 1.3.2018 Politisk følgegruppe den 2.3.2018 1 Nyt Amager og Hvidovre Hospital Skal danne rammen for hospitalsbetjening af borgerne

Læs mere

Generalplaner Fokus fra nybyg til eksisterende bygninger. Center for Ejendomme - Planlægningssektion

Generalplaner Fokus fra nybyg til eksisterende bygninger. Center for Ejendomme - Planlægningssektion Generalplaner 2019 Fokus fra nybyg til eksisterende bygninger 1 Center for Ejendomme - Planlægningssektion Generalplanlægning Samspil nyt og gammelt Store ændringer i bygningsmasse Omfattende flytninger

Læs mere

Fremtidens akutstruktur

Fremtidens akutstruktur Oplæg d. 16. juni, DI. Nye hospitaler i Region Midtjylland. V. Kontorchef i Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland, Flemming Bøgh. www.regionmidtjylland.dk Fremtidens akutstruktur 5 akuthospitaler 4 akutklinikker,

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

V/SVEND SÆRKJÆR, REGIONSDIREKTØR, REGION NORDJYLLAND

V/SVEND SÆRKJÆR, REGIONSDIREKTØR, REGION NORDJYLLAND NYE STRUKTURER, ORGANISERING, ARBEJDSPROCESSER I NYT HOSPITALSBYGGERI I HELIKOPTERPERSPEKTIV V/SVEND SÆRKJÆR, REGIONSDIREKTØR, REGION NORDJYLLAND Budget 2018 Sundhedsområdet (ekskl. anlæg og kvalitetsfondsprojektet)

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Nyt akutsygehus. Sygehus Sønderjylland Aabenraa. Kvalitet Døgnet Rundt

Nyt akutsygehus. Sygehus Sønderjylland Aabenraa. Kvalitet Døgnet Rundt Nyt akutsygehus Sygehus Sønderjylland Aabenraa Kvalitet Døgnet Rundt Nyt sygehus - indeni og udenpå På Sygehus Sønderjylland er det patienten og patientens sygdomsforløb, der skal være i fokus. Så det

Læs mere

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med september 2010

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med september 2010 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 1 Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med september 2010 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Effektiviseringsgevinsten ved DNV. FSTA Årskonference d. 2. oktober 2013 v. Økonomichef Preben Lynggaard Sørensen

Effektiviseringsgevinsten ved DNV. FSTA Årskonference d. 2. oktober 2013 v. Økonomichef Preben Lynggaard Sørensen Effektiviseringsgevinsten ved DNV FSTA Årskonference d. 2. oktober 2013 v. Økonomichef Preben Lynggaard Sørensen Disposition 2 Lidt om Hospitalsenheden Vest DNV-Gødstrup Effektiviseringskravet Rammerne

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

9. Rapportering for kvalitetsfondsprojekter Kvartalsrapport for 4. kvartal 2012 Nyt OUH

9. Rapportering for kvalitetsfondsprojekter Kvartalsrapport for 4. kvartal 2012 Nyt OUH 9. Rapportering for kvalitetsfondsprojekter Kvartalsrapport for 4. kvartal 2012 Nyt OUH 1. Indledning Den somatiske del af barmarksprojektet Nyt OUH er et kvalitetsfondsstøttet byggeri. Projektet blev

Læs mere

Indhentelse af oplysninger til brug for screening

Indhentelse af oplysninger til brug for screening Ekspertpanelet vedrørende sygehusinvesteringer Dato: 2. juni 2008 J.nr.: 2007-1201-119 Sagsbeh.: hbg Fil-navn: skema screening Indhentelse af oplysninger til brug for screening Ekspertpanelet skal jf.

Læs mere

6 nye pavilloner i landskabet

6 nye pavilloner i landskabet Bilag 9 - Side -1 af 2 6 nye pavilloner i landskabet Bilag 9 - Side -2 af 2 Én indgang med oversigt til det hele Bilag 10 - Side -1 af 6 NOTAT Til: Forretningsudvalget og Regionsrådet Nyt Hospital og Ny

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche

Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche Oplæg til Danske Regioner 28. august 1013 Netværksdagene 2013 for godt sygehusbyggeri Bygning af fremtidens sygehuse Udformningen af

Læs mere

Strategisk indsats Ventet & Velkommen

Strategisk indsats Ventet & Velkommen Strategisk indsats Ventet & Velkommen FOR Vi gør rigtig meget rigtig godt, men der er plads til forbedringer. Vi har en fælles oplevelse af, at patienter og pårørende bliver unødigt utrygge, bekymrede

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

Side Type rettelse 3. udgave af januar udgave af juni 2018

Side Type rettelse 3. udgave af januar udgave af juni 2018 Oversigt over væsentlige ændringer i Paradigme for styringsmanual I 4. udgave af Paradigme for styringsmanual for Region Hovedstadens Større Byggeprojekter er der foretaget to overordnede ændringer. For

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

Ekspertudvalget vedrørende sygehusinvesteringer

Ekspertudvalget vedrørende sygehusinvesteringer Regionshuset Viborg Ekspertudvalget vedrørende sygehusinvesteringer Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Ansøgninger til foreløbigt tilsagn

Læs mere

Nøgletal. 100 forskere 500 studerende 4000 ansatte 831 sengepladser ca sengedage per år ambulante behandlinger per år

Nøgletal. 100 forskere 500 studerende 4000 ansatte 831 sengepladser ca sengedage per år ambulante behandlinger per år Nøgletal 4 mia. kroner + lån til energioptimering 740 mio. kr. til IT, udstyr mv. 185.000 m 2 1.962 p pladser 100 forskere 500 studerende 4000 ansatte 831 sengepladser ca. 250.000 sengedage per år 420.000

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Analyseoplæg. Analyse af Nye veje i det lokale sundhedsvæsen Frederiksberg

Analyseoplæg. Analyse af Nye veje i det lokale sundhedsvæsen Frederiksberg Analyseoplæg Analyse af Nye veje i det lokale sundhedsvæsen Frederiksberg 1 Baggrund og ambition Frederiksberg Kommune har gennem årene opbygget et lokalt sundhedsvæsen der er kendetegnet ved høj faglighed,

Læs mere

Generelle betragtninger SFR ortopædkirurgi har behandlet det fremsendte administrative forslag til revision

Generelle betragtninger SFR ortopædkirurgi har behandlet det fremsendte administrative forslag til revision Gentofte og Herlev Hospital Kvalitet og Udvikling Region Hovedstaden Att. Svend Hartling Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup Direkte +45 3867 7228 Web www.gentoftehospital.dk EAN-nr: 5798001496827 Dato: 14.

Læs mere

Byggeprogram. Etablering af Lokalpsykiatrisk center, Vendersgade 49, Fredericia

Byggeprogram. Etablering af Lokalpsykiatrisk center, Vendersgade 49, Fredericia Byggeprogram Etablering af Lokalpsykiatrisk center, Vendersgade 49, Fredericia Maj 2010 BYGGEPROGRAM 1. GENEREL BESKRIVELSE Indledning Dette projekt adskiller sig fra Region Syddanmarks projekter i øvrigt,

Læs mere

Emne: Fase 2 screening til Kvalitetsfonden - før-screening

Emne: Fase 2 screening til Kvalitetsfonden - før-screening REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 26. maj 2009 Sag nr. 4 Emne: Fase 2 screening til Kvalitetsfonden - før-screening Supplerende bilag Til: Forretningsudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed for

Læs mere

Nyt OUH Region Syddanmarks nye universitetshospital

Nyt OUH Region Syddanmarks nye universitetshospital Nyt OUH Region Syddanmarks nye universitetshospital SIDE 1 Velkommen på Nyt OUH Nyt OUH er Region Syddanmarks nye universitetshospital, som med tiden, erstatter det eksisterende Odense Universitetshospital.

Læs mere

Sundhedsinnovation på USK og afledte synergier

Sundhedsinnovation på USK og afledte synergier Sundhedsinnovation på USK og afledte synergier De store drivkræfter Patient Videnskab Klinisk Oplevet Faglighed Teknologi Organisatorisk Input Innovation Output Kvalitet Bibelske triumfer De døde lever

Læs mere

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015 Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse

Læs mere

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i

Læs mere

Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i Psykiatrien

Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i Psykiatrien Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.rm.dk Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i Psykiatrien Den 2. juni 2017 blev lovforslaget

Læs mere

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål: Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:

Læs mere

Konference I2p Toldboden juni 2011 Mette Stokholm Projektgruppen Nyt Hospital Nordsjælland

Konference I2p Toldboden juni 2011 Mette Stokholm Projektgruppen Nyt Hospital Nordsjælland Konference I2p Toldboden 9.-10. juni 2011 Mette Stokholm Projektgruppen Nyt Hospital Nordsjælland Region Hovedstaden i dag 4 planlægningsområder 1.6 mio. borgere 14 somatiske hospitaler År 2020: 9 somatiske

Læs mere

Hospitalets budget for 2015 er på plads

Hospitalets budget for 2015 er på plads Nr. 30 12. september 2014 INDHOLD: Budget 2015 er på plads Tilfredse patienter Støtte til innovationsprojekter Unikt samarbejde mellem kommune og hospital Hospitalets budget for 2015 er på plads Mandag

Læs mere

Vi skal være beredt!

Vi skal være beredt! Vi skal være beredt! Videndeling i sygehusbyggeri Focusområde 4: FAM s betydning for sygehusbyggeri Ole Mølgaard, Region Midtjylland Niels Erik Jørgensen, Region Hovedstaden Disposition 1. Opgaven, organisering

Læs mere

Spørgsmål nr.: 048 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Annie Hagel (Ø) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018

Spørgsmål nr.: 048 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Annie Hagel (Ø) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018 Center for Økonomi Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET 2019-2022 Spørgsmål nr.: 048 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Annie Hagel (Ø) Besvarelse udsendt den:

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af:

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af: Støttet af: IHL Business Case Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse Kick off) April 2015, Annika Lindberg (Syddansk Sundhedsinnovation), Ole Klinkby (Intelligent

Læs mere

Effektivisering i forbindelse med samling af Aarhus Universitets- hospital under fælles f

Effektivisering i forbindelse med samling af Aarhus Universitets- hospital under fælles f Effektivisering i forbindelse med samling af Aarhus Universitets- hospital under fælles f tag ved Birgitta Bælum, B Chefkonsulent Nyborg 28. august 2013 Disposition for oplæg Lidt om Effektiviseringskravet

Læs mere

NOTAT. Administrativt forslag til en revidering af HOPP 2020

NOTAT. Administrativt forslag til en revidering af HOPP 2020 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning NOTAT Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Ref.: rikoer Journal nr.: 14008869 Dato: 19.

Læs mere

Statens tilsyn med de 16 kvalitetsfondsprojekter: Rammer & resultater

Statens tilsyn med de 16 kvalitetsfondsprojekter: Rammer & resultater Statens tilsyn med de 16 kvalitetsfondsprojekter: Rammer & resultater Kontorchef Nanna Skovgaard, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsøkonomisk center Regeringens sundhedsstrategi 2015-2018

Læs mere

Sammenhængen mellem teknologistandarder og effektiviseringspotentialer

Sammenhængen mellem teknologistandarder og effektiviseringspotentialer Sammenhængen mellem teknologistandarder og effektiviseringspotentialer Netværksdage Nyborg Strand 28.-29. august 2013 Chefkonsulent Karina Skog Nielsen, NHH Behovet for nye standarder for at kunne løfte

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet

Læs mere

Oversigt over bilag. Som bilagsmateriale er vedlagt følgende skemaer:

Oversigt over bilag. Som bilagsmateriale er vedlagt følgende skemaer: Oversigt over bilag Som bilagsmateriale er vedlagt følgende skemaer: - Skema A: Projektøkonomi og udgiftsprofil for hele projektet - Skema B: Projektets change request liste - Skema C: Forbrug til IT,

Læs mere

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014 Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6045 Mail planogudvikling@regionh.dk Journal nr.: 14000172 Ref.:

Læs mere

Opfølgning på effektiviseringskravene i kvalitetsfondsprojekterne

Opfølgning på effektiviseringskravene i kvalitetsfondsprojekterne N O T A T Opfølgning på effektiviseringskravene i kvalitetsfondsprojekterne I de endelige tilsagn til kvalitetsfondsbyggerierne er der angivet et effektiviseringskrav svarende til en procentandel af de

Læs mere

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Idéoplæg. Parkeringspladser, garderober og uniformsautomat i Aabenraa. Sygehus Sønderjylland

Idéoplæg. Parkeringspladser, garderober og uniformsautomat i Aabenraa. Sygehus Sønderjylland Idéoplæg Parkeringspladser, garderober og uniformsautomat i Aabenraa Sygehus Sønderjylland Aabenraa d. 8. april 2014 IDÉOPLÆG Etablering af parkeringspladser, garderober og uniformsautomat i forbindelse

Læs mere

Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift

Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift FSTAs årskonference 14. oktober 2016 26. oktober 2016 1 Sundhedsplatformen kort fortalt Alle hospitaler øst for Storebælt indfører Sundhedsplatformen

Læs mere

Akutte forløb nu og i fremtiden

Akutte forløb nu og i fremtiden Akutte forløb nu og i fremtiden Carina Holst-Christensen, hjemmesygeplejeleder, Furesø Kommune Mette Ryle, sundhedschef Rudersdal Kommune Susanne Juul, ledende oversygeplejerske, Akutmodtagelsen, HGH Finn

Læs mere

Bilag 7: Risikovurdering for etablering af Nyt OUH

Bilag 7: Risikovurdering for etablering af Nyt OUH Område: Sundhedsområdet Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri Journal nr.: Dato: 22. juni 2010 Udarbejdet af: Lars Jørgen Andersen E-mail: Lars.Jorgen.Andersen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631278

Læs mere

Samlet effektiviseringsgevinst

Samlet effektiviseringsgevinst Samlet effektiviseringsgevinst Oversigtstabel A stiltag - opfølgning i relevante faseovergange sgevinst oplyst i p/l-niveau 2013 i mio. kr. Organisatoriske effektiviseringer 111 Færre senge i drift ved

Læs mere

Forslag til besparelser i psykiatrien. Generelle plancher

Forslag til besparelser i psykiatrien. Generelle plancher Forslag til besparelser i psykiatrien Generelle plancher Psykiatri og Social Hvad vil jeg komme ind på? 1. Hvorfor og hvor meget skal der spares? 2. Hvordan er forslag til besparelser fundet? 3. Hvad betyder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier. Juni 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier. Juni 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier Juni 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2011

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere