Retningslinjer om beboerbetaling for Sociale tilbud under Region Midtjylland

Transkript

1 Retningslinjer om beboerbetaling for Sociale tilbud under Region Midtjylland Gældende fra Den nyeste ajourførte udgave kan findes på RM s hjemmeside Udfærdiget august 2010

2 Retningslinjer for beboerbetalinger for Region Midtjyllands sociale område 1 Husleje Indskud Beregning af husleje Beregning for længerevarende ophold efter SEL Beregning for midlertidigt ophold efter SEL Unge anbragt på efterværn Beregningsmetode Areal- og omkostningsbestemt husleje Fordeling mellem bolig-/fællesareal og serviceareal Maksimal husleje Forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter Indkomstbestemt husleje Indkomstbestemt husleje, beregningsmetode Håndbog for beboerbetalinger

3 1.5 Højeste huslejebetaling Beboere med forsørgelsespligt Varsling Hvornår begynder, ændres og ophører huslejebetalingen? Indflytning Fravær Fraflytning Dødsfald Rydning af værelse i forbindelse med skifte Særlig indretning af boliger på voksenområdet Sikkerhedskrav Flytning af socialpædagogiske grunde, praktiske grunde eller efter beboerens eget ønske Gifte eller samlevende pensionister, der bor i samme botilbud Rabat Bortfald af rabat Nedsættelse af husleje rådighedsbeløb Almene boliger Husleje i almene boliger Husleje i almene boliger på voksenområdet Indskud Beboerdemokrati Betaling for ydelser El og varme Betaling for el og varme Hvornår begynder, ændres og ophører betalingen Indflytning Fravær Fraflytning og dødsfald Servicepakker Generelt om priser på ydelser Afholdelse af udgifter vedr. unge over 18 år, anbragt i efterværn på 67-institutioner Betaling ved fravær fra tilbuddet Kost Betaling for madfremstilling (forarbejdningsbidrag) Vask og rengøring Transport Beskyttet værksted servicelovens Aktivitets- og samværstilbud - servicelovens Aktiviteter og personalets deltagelse Aktiviteter der er integreret i tilbuddet Aktiviteter der ikke er integreret i tilbuddet Klagevejledning Håndbog for beboerbetalinger 3 Foto: Troels Witter

4 4 Håndbog for beboerbetalinger

5 Indledning Efter sammenlægningen af 4 amter til Region Midtjylland, er håndteringen af beboerbetalinger for diverse ydelser som tilbuddene leverer, beregnet forskelligt. Med udgangspunkt i serviceloven er der nu beskrevet fælles retningslinjerne til hvordan vi i Region Midtjylland fremover beregner priser på leverede ydelser til beboere i et tilbud. Retningslinjerne er udarbejdet af repræsentanter for centeradministrationerne og administrationsafdelinger for Psykiatri- og Social. Derudover har materialet været forelagt intern Revision, og Revisionsfirmaet KPMG. Retningslinjerne er godkendt af Psykiatri- og Socialledelsen den 13. april Håndbog for beboerbetalinger 5

6 1 Husleje Dette afsnit vedrører beregning af husleje i midlertidige og varige botilbud efter Serviceloven , samt for unge årige, anbragt i efterværn på 67-institutioner i medfør af SEL 76. Endvidere er lejeforholdene i almene boliger beskrevet i afsnit 2. og at beboeren har et rimeligt beløb til egen rådighed. Aftaler omkring fastsættelse af betaling m.m. og beløb til personlige fornødenheder skal aftales med kommunen ved matchningen Unge anbragt på efterværn 1.1 Indskud Botilbud efter SEL er ikke omfattet af lov om leje. Ifølge bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter SEL kapitel 20 kan der ikke opkræves indskud. 1.2 Beregning af husleje Beregning for længerevarende ophold efter SEL 108 Betalingen for botilbud efter 108 (længerevarende ophold) beregnes på grundlag af boligens omkostninger og beboerens indtægt. For voksenområdet anvendes Bostedssystemet, der er opsat til at beregne huslejen ud fra de bestemmelser, der er i loven Beregning for midlertidigt ophold efter SEL 107 Beboere, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke husleje i det midlertidige botilbud. Der betales dog for andre ydelser, herunder kost. Der skal dog tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af en hidtidig bolig og således, at beboeren har økonomisk mulighed for at opretholde sine hidtidige forpligtelser, For unge, der er fyldt 18 år og er anbragt efter reglerne for efterværn (forlængelsesparagraffen) i medfør af SEL 76, bestemmes det i Bekendtgørelse nr. 610 af 15/06/2006 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år, at egenbetalingen fastsættes efter reglerne i Bekendtgørelse 1387 af 12/12/2006. Det er kommunen, der opkræver betalingen (jf. BEK nr. 610, 13). Herefter følger beregningen af husleje de regler, der er gældende på voksenområdet, dvs. beregningen sker efter bestemmelserne i SEL 108 (se afsnit 1.3). Proceduren for opkrævning af egenbetaling adskiller sig således fra voksenområdet. Hvis den unge ikke har noget forsørgelsesgrundlag, kan der ikke opkræves egenbetaling (jf. vejl. 95 af 05/12/2006, pkt. 180). Fastsættelsen af egenbetalingens størrelse skal endvidere tage hensyn til, at den unge har et rimeligt rådighedsbeløb til personlige fornødenheder. Da det er kommunen, der opkræver egenbetalingen hos den unge, reduceres taksten ikke overfor betalingskommunen. Der er således tale om en beregning til vejledning ved kommunens fastsættelse af egenbetalings- 6 Håndbog for beboerbetalinger

7 delen. Dog reduceres taksten med satsen for tøj- og lommepenge fra den 1. i måneden efter det fyldte 18. år. 1.3 Beregningsmetode Areal- og omkostningsbestemt husleje Den areal- og omkostningsbestemte husleje udgør 10 % af den enkelte boligs beregnede omkostninger, der fastsættes for et år ad gangen på grundlag af Botilbuddets budget + 10% af seneste ejendomsvurdering. De beregnede omkostninger er inkl. moms jf. vejl. 95 af 05/12/2006 pkt. 184). Beregningen af betalingen sker med udgangspunkt i en arealmæssig opdeling af botilbuddet i en servicedel og en bolig-/fællesdel. Denne opgørelse danner igen baggrund for en fordeling af udgifter på dels boligdelen og dels servicedelen. Botilbuddets driftsudgifter inkl. moms og 10 % af den seneste offentlige vurdering fordeles på henholdsvis boligdelen og servicedelen efter arealfordelingen. I lejede bygninger anvendes den faktiske husleje med tillæg af øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i erhvervslejen. Botilbuddets driftsudgifter er de udgifter, som er forbundet med den løbende drift. Driftsudgifterne beregnes inkl. moms således: Udgifter til fast ejendom 100% af de budgetterede udgifter på gruppering vedr. ejendomsudgifter og vedligehold (grp. 410) eksklusiv el og varme. Inventar 50% af de budgetterede udgifter, for gruppering vedr. anskaffelser, inventar og apparatur (grp. 310). Administration 20% af de budgetterede udgifter til leder og administrativt personale, samt grupperingen vedr. forsikringer (grp 030 (kun forsikringer)). Lønudgift til pedel Den budgetterede årsudgift til løn til evt. pedel. Udgift til rengøring af fællesareal Den budgetterede årsudgift til rengøring af fællesarealer herunder løn til rengøringspersonale. Ejendomsvurdering 10% af den seneste ejendomsvurdering. Håndbog for beboerbetalinger 7

8 Beboerne betaler således herigennem blandt andet for: Administration og ledelse, der kan henregnes til boligdelen Evt. pedel Reparationer, maling m.m. Udgifter til drift og pasning af udearealer (evt. gartner) Indvendig og udvendig ejendomsvedligeholdelse Vaskemaskine og tørretumbler Evt. elevatorvedligeholdelse Ejendomsskatter Vandafgift Ejendomsforsikringer Evt. løn til rengøring af fælles- og servicearealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper, kontorer m.v.) Inventar (fællesarealer) Fornyelse (fællesarealer) Listen er ikke udtømmende, ligesom nogle af de nævnte elementer ikke nødvendigvis figurerer som selvstændigt punkt på Botilbuddets budget. Udgifter til lønninger og udgifter til pleje (herunder særlige hjælpemidler), forplejning og lignende skal således ikke medtages i opgørelsen af driftsudgifterne Fordeling mellem bolig-/ fællesareal og serviceareal For at finde den»maksimale boligberegning«skal driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderingen fordeles på henholdsvis boligarealet og servicearealet. Opdelingen af botilbuddet i en boligdel og en servicedel tager udgangspunkt i almenboliglovens regler. Til boligdelen hører beboernes egenboliger samt de fælles opholdsarealer. Ud fra en konkret vurdering tages stilling til, hvilke rum der må henregnes til serviceareal. Fra bygningens samlede bruttoareal fratrækkes herefter servicearealet. Det således resterende bruttoetageareal udgør herefter boligarealet. Der kan i forbindelse med botilbuddet være en række rum, som ikke entydigt kan henføres til boligdelen eller til servicedelen. Vejledende foreslås følgende fordeling: For korridorer og lignende, der benyttes som både adgangsveje for boliger og som adgangsveje for serviceareal, henføres 50% til hver kategori. For rum, der benyttes både af botilbuddets beboere og af brugere udefra (fx en spisestue som nogle få timer om dagen benyttes til dagcenterfunktioner), foretages en forholdsmæssig beregning af arealernes anvendelse. De fælles boligarealer kan være meget store, fordi lokaler i tilknytning til botilbuddet om dagen benyttes som dagcenter eller andet. I disse tilfælde henføres til boligdelen en del af det fælles boligareal, fx tages en andel svarende til andelen af fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer om dagen. Andre rum beregnes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i deres anvendelse. Udgør boligarealet fx 55% af det samlede areal, bliver den»maksimale boligberegning«: 0,55 x (driftsudgifter + 10% af vurderingen). Bolig- og fællesarealer: Til bolig-/fællesarealer hører beboernes egen bolig samt fælles opholdsarealer (eksempelvis gangarealer, der forbinder boliger og fælles boligarealer, fælles opholdsarealer, fælles spisekøkken for boligens beboere, toi- 8 Håndbog for beboerbetalinger

9 let i forbindelse med fælles opholdsareal eller fælles spisekøkken, hobbyrum for beboerne, gæsteværelse for beboerne, tekøkken m.m.). I praksis primært beboernes arealer. Servicearealer: Lokaler til genoptræning, personalelokaler, kontorer, vagtrum, centralkøkken, cafeteria, kiosk, hvilerum for personale/dagcentergæster, særligt indrettet baderum, svømmehal, rengøringsrum, depotrum, gangarealer, der forbinder servicearealer, tomme boliger, lokaler til aflastningsbrugere. I praksis primært personalets arealer, samt de arealer, hvor tilbuddets ydelser leveres til beboerne Maksimal husleje Den»maksimale boligberegning«fordeles herefter på de enkelte boliger efter en arealfordeling for at finde den enkelte boligs»maksimale boligberegning«. De fællesarealer, der tilhører boligdelen, fordeles ligeligt på de enkelte boliger. Det betyder, at kun forskelle i beboernes egen bolig kan medføre en forskel i den»maksimale boligberegning«pr. bolig. Udgangspunktet for fordelingen af boligbetalingen på de enkelte boliger er boligens bruttoetageareal, idet dog særlige hensyn kan begrunde afvigelser herfra. Er boligerne væsentligt forskellige i henseende til beliggenhed, udsigt, indretning m.v., må der tages hensyn til disse forhold. Principperne for fordeling af lejen i almene ældreboliger kan benyttes, jf. Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger og støttede private andelsboliger m.v. af december Med hensyn til beregningen af den arealmæssige fordeling kan det i særlige tilfælde være praktisk at foretage en inddeling af boligerne i kategorier, således at der beregnes en enhedspris ud fra denne inddeling. Dette forudsætter dog, at der er tale om ubetydelige forskelle i den beregnede betaling. Såfremt der i særlige tilfælde bor flere sammen i en bolig, beregnes den del af boligbetalingen, der fastsættes ud fra boligens omkostninger og størrelse, med udgangspunkt i en ligelig fordeling. Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte om fordeling af boligbetalingen på de enkelte boliger. Beboerens omkostnings- og arealbestemte betaling udgør herefter 10 pct. af den fundne»maksimale boligberegning«for beboerens egenbolig Forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter Betalingen efter boligens omkostninger og størrelse fastsættes for et år ad gangen på grundlag af botilbuddets budget. Så snart der kan forudses en ændret betaling for boligen, dvs. når budgettet foreligger, bør der gives beboerne meddelelse herom. Der sker ingen efterregulering af huslejen som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter. Håndbog for beboerbetalinger 9

10 Beregningseksempel: Botilbud X Beregnede budgetterede driftsudgifter ,00 kr. Ejendomsvurdering ,00 kr. Boligarealet udgør 55% eller m 2 Den maximale husleje er 0,55*(3,5+0,10*20) mill. Kr. = 3,025 mill. Kr. Maximale husleje pr. m2 er derfor 3,025 mill. Kr. / m2 = 1.512,50 kr./år 1.512,50 kr. ganges op med det antal m2 som den enkelte beboer skal betale for. Eksempelvis betales der for en 20 m 2 lejlighed + 7 m 2 andel af fællesarealer, i alt 27 m 2 * 1.512,50 kr. = ,50 kr./år. Afrundes så deleligt med 12 = kr./pr. år. Den omkostnings- og arealbestemte del af huslejen vil herefter max. udgøre 10% af , og andelen er 4.083,6 kr./år. 1.4 Indkomstbestemt husleje Indkomstbestemt husleje, beregningsmetode. Til betaling for boligen, opgjort på grundlag af boligens omkostninger og størrelse, tillægges et beløb, som beregnes på baggrund af beboerens indkomst. Ved beregningen medtages 10% af beboerens indkomst op til en indkomstgrænse (grænsebeløb) på kr. (pr. 1. januar 2009). For indtægter ud over denne grænse medtages 20% af indkomsten. Grænsebeløbet reguleres årligt. Indkomstgrundlaget opgøres efter reglerne i Lov om individuel boligstøtte 8. Ved beregningen af den indkomstbestemte husleje tages enten udgangspunkt i årsopgørelsen, med mindre beboeren har ændret pensionsstatus inden for de sidste 2 år, eller forskudsopgørelsen. Anvendes årsopgørelsen benyttes satsregulerings-procenten på 6,09% (1. januar 2009). For unge tages der ved det fyldte 18. år udgangspunkt i den tilkendte helårlige pension eller kontanthjælp, indtil denne information fremgår af forskudsopgørelsen. Ved opgørelsen af husstandsindkomsten forekommer følgende indkomsttyper: 1. Social pension eksklusiv førtids- og invalidebeløb 2. Kontanthjælp 3. Anden personlig indkomst 4. Positiv kapitalindkomst Ad 1 og 2. Her medregnes kun skattepligtige beløb Ad 3. Her medregnes bl.a.: Arbejdsindtægter, herunder arbejdsdusør Tjenestemandspension Private pensionsordninger ATP Skattepligtige erstatningsbeløb 10 Håndbog for beboerbetalinger

11 Ad 4. Her medregnes bl.a.: Renteindtægter Overskud af fast ejendom m.v. Aktieindkomst, der beskattes efter pensi onsskattelovens 8a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til kr., hvori der er indeholdt udbytteskat Negativ kapitalindkomst (f.eks. renteudgifter) fratrækkes ikke Der er en særlig regel om indtægtsgrundlaget for beboere, der har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn (se afsnit 1.6). Beregningseksempel: Enlig folkepensionist uden indkomst ud over pensionen. 1.5 Højeste huslejebetaling Den samlede betaling, inklusiv det indkomstbestemte beløb, for den enkelte beboer, kan ikke overstige den enkelte boligs andel af de samlede driftsudgifter, samt 10% af den seneste ejendomsvurdering (den maksimale husleje for den enkelte bolig). 1.6 Beboere med forsørgelsespligt En beboer i botilbud skal benytte sin pension til at betale for sit ophold i botilbuddet. Pensionen kan derfor ikke anvendes til at betale for en hjemmeboende ægtefælles og børns underhold. Folkepension ,00 kr. Fradragsbeløb ,00 kr. I alt ,00 kr. 10% 5.197,20 kr. Den indkomstafhængige husleje udgør herefter 5.197,20 kr./pr. år Der er i bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter Bek af 12/12/2006 en særlig regel, der gælder, når en beboer i et botilbud har indtægter ud over pensionen. Af denne bestemmelse fremgår, at inden der beregnes betaling for boligen, skal indtægterne ud over pensionen nedsættes med et beløb, der anvendes til at sikre, at levevilkårene for en ægtefælle og/eller børn under 18 år, svarer til vilkårene, før beboeren flyttede i botilbuddet. Beboeren skal herefter betale 4.083,60 kr. (areal- og omkostningsbestemt husleje) ,20 kr. = 9.280,80 kr./pr. år. Afrundes til deleligt med 12 = 9.276,00 kr. svarende til 773,00 kr. pr. måned. Personer, som har forsørgelsespligt over for en ægtefælle, der ikke har bolig i et botilbud efter servicelovens kapitel 20, eller der har forsørgelsespligt over for børn, beregnes betalingen for boligen først efter, at der af beboerens eventuelle indtægter ud over pensionen, er afsat et sådant beløb til opfyldelse af forsørgelsesforpligtigelsen, at ægtefællens og børnenes levevilkår ikke forringes på grund af pågældendes indflytning i botilbuddet, jf. bekendtgørelsen. Håndbog for beboerbetalinger 11

12 1.7 Varsling Jf. 9 i bekendtgørelse 397 om lejerettigheder til beboere i botilbud efter servicelovens 108, skal der ske en skriftlig varsling på 2 måneder ved forhøjelse af boligbetalingen på grundlag af de budgetterede driftsudgifter til bygningerne. 1.8 Hvornår begynder, ændres og ophører huslejebetalingen? Følgende er gældende for tilbud, der drives af Region Midtjylland: Indflytning Beboere på vokseninstitutioner skal betale fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition. Botilbuddet bør derfor præcisere, fra hvilket tidspunkt boligen er til disposition, når der gives tilbud om plads i botilbuddet. For unge anbragt i efterværn på børn- og unge institutioner starter egenbetalingen fra den 1. i måneden efter, at den unge er fyldt 18 år Dødsfald På voksenområdet betales der til udgangen af den måned, hvor boligen er ryddet. For unge i efterværn betales der som udgangspunkt i 15 dage efter dødsfaldet, således at pårørende for mulighed for at rydde boligen. Der betales ikke, hvis der indenfor de nævnte tidsrum sker nyindflytning i boligen Rydning af værelse i forbindelse med skifte Skifteloven siger, at bopælen ikke må ryddes, før skifte er afklaret. Ifølge Skifteretten tolkes det i plejehjemslignende boliger således, at ejendelene skal opbevares på bopælen i et aflåst og afgrænset rum, indtil skifte er foretaget, og således at der ikke kan være tvivl om, hvem ejendelene tilhører. Dette betyder, at selve værelset/lejligheden kan ryddes ved udgangen af måneden, hvis der er mulighed for at anbringe ejendelene i et andet aflåseligt rum i fællesarealerne på bopælen. I tvivlstilfælde er det tilrådeligt at kontakte Skifteretten Fravær Der foretages ikke huslejeregulering ved fravær fra boligen (evt. indlæggelse, ferie m.m.) Fraflytning På voksenområdet betales der til udgangen af den måned, hvor boligen er ryddet med følgende undtagelser: Hvor der sker nyindflytning i boligen inden Hvor den fraflyttede får ny husleje i anden bolig For unge i efterværn ophører egenbetalingen ved udskrivning fra institutionen. 1.9 Særlig indretning af boliger på voksenområdet Sikkerhedskrav Beboeren betaler ikke indskud ved indflytningen. Dog kan botilbuddet kræve, at hvis en beboer ønsker boligen indrettet på en særlig måde, at den pågældende stiller sikkerhed for de udgifter, der vil medgå til at bringe boligen tilbage til normal stand. Som eksempler kan nævnes særligt tapet, ændret gulvbelæg- 12 Håndbog for beboerbetalinger

13 ning eller lignende. Det er forudsat, at beboeren selv betaler for den særlige indretning. Botilbuddets adgang til at kræve sikkerhedsstillelse for udgifter til retablering kan ikke benyttes i forbindelse med indretninger, som er påkrævet af hensyn til beboerens handicap Flytning af socialpædagogiske grunde, praktiske grunde eller efter beboerens eget ønske Der kan opstå mulighed for, at der kan tilbydes et botilbud med en bedre og mere dækkende socialpædagogisk indsats. Dette gælder såvel inden for det bestående botilbud som for andre botilbud. Beboerens udgifter ved flytning betales af botilbuddet. Klargøring af værelse/lejlighed betales ved flytning, inden for det bestående botilbud af botilbuddet og ved flytning til et andet botilbud af det nye botilbud. Det betyder at det er omkostningsfrit for beboeren. Eventuel sikkerhedsstillelse flyttes med fra den gamle til den nye bolig. Der kan af praktiske årsager opstå behov for at tilbyde et andet botilbud. Her gælder betaling af udgifter for flytning som beskrevet ovenfor. Ønsker beboeren på eget initiativ at flytte til et andet botilbud, betaler vedkommende selv udgifter ved flytning og til klargøring af værelse/lejlighed ved det nye botilbud. Sikkerhedsstillelse afklares i forbindelse med matchningen Gifte eller samlevende pensionister, der bor i samme botilbud. Når gifte eller samlevende pensionister bor i samme botilbud, fastsætter botilbuddet betalingen efter det boligareal, som parret benytter. Betalingen efter indtægt fastsættes på grundlag af (ægte)parrets samlede indtægt Rabat Ordningen går ud på, at parret får rabat på boligbetalingen og på betalingen for alle øvrige tilbud, som (ægte)parret modtager som led i opholdet. Rabatten er på 25% og gælder alle ydelser, det vil sige bolig, el, varme, mad, rengøringsartikler m.v. Hvis (ægte)parrets samlede indtægt er højere end den sociale pension, nedsættes rabatten. Udgangspunktet er indkomstgrundlaget for det forrige år. I 2009 er det Håndbog for beboerbetalinger 13

14 indtægtsforholdene i Har pensionisten haft indtægter ud over den sociale pension, nedsættes rabatten med 1% for hver kr. (2006 priser), som den samlede indkomst overstiger den sociale pension. Det beløb, der fremkommer ved denne beregning, skal reguleres med satsreguleringsprocenten, der tager højde for den indtægtsstigning, der gennemsnitligt har fundet sted i de 2 år. Skatteministeriet udsender hvert år oplysning om det kommende års satsreguleringsprocent. Hvis forskellen mellem (ægte)parrets beregnede indkomst og deres sociale pension eksempelvis udgør kr., vil rabatten kun blive på 14,4% således: 25% - (45.000/4.251 = 10,6) = 14,4% Den årlige indkomstgrænse ved aftrapning af 25% rabatten samt satsregulerings-procenten reguleres hvert år Bortfald af rabat Flytter eller dør den ene person af (ægte) parret, bortfalder rabatten med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Reglen om rabat gælder kun i botilbud, og kun når begge (ægte)fæller er pensionister. Typisk vil beboere i et botilbud modtage social pension. Det kan dog ske, at en beboer ikke opfylder betingelserne for at få social pension, f.eks. en familiesammenført udlænding eller en person, der modtager efterløn Nedsættelse af husleje rådighedsbeløb Det forudsættes, at beboerne af deres pension kan afholde udgifterne til de ydelser, de modtager. Ligeledes forudsættes det, at der herefter er et rimeligt beløb til rådighed. Størrelsen af dette rådighedsbeløb afhænger af den enkeltes individuelle økonomiske situation, og kan således variere fra beboer til beboer. På voksenområdet kan der opstå tilfælde, hvor en beboer ikke vil få et rimeligt rådighedsbeløb efter betaling for botilbuddet. Dette skal der tages højde for ved fastsættelsen af den pågældendes betaling for botilbuddet. Med andre ord skal der indgås aftale herom ved matchningen, idet det er kommunens ansvar, at den enkelte har et passende rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet skal fastsættes efter en individuel vurdering, og det er en ren kommunal beslutning, hvad der anses for passende rådighedsbeløb. En eventuel forhøjelse af rådighedsbeløbet kan ikke opkræves over taksten med et fastsat standardbeløb. Dette skyldes dels at der ikke er harmoni mellem reglerne for takstberegning 1 og reglerne for beboerbetaling 2, dels at der i forbindelse med fastsættelse af rådighedsbeløb er påkrævet en individuel vurdering af beboerens økonomiske forhold. 1. Det er bekendtgørelse nr. 683 af 20/ om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, der beskriver takstberegningen, herunder hvilke indtægts- og omkostningstyper taksten skal omfatte. Disse oplistes i bekendtgørelsens 3, og indeholder bl.a. omkostninger vedrørende akutpladser, tomme pladser, en andel af central ledelse og administration osv. 2. Beboerbetaling for ophold i boformer efter serviceloven er reguleret i bekendtgørelse nr af 12/ om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 og nærmere beskrevet i vejledning nr. 95 af 5/ om botilbud m.v. til voksne. 14 Håndbog for beboerbetalinger

15 2 Almene boliger 2.1 Husleje i almene boliger Dette afsnit omhandler kun botilbud som er bygget efter almenboliglovgivningen Husleje i almene boliger på voksenområdet Flere og flere beboere bor til leje i almene (ældre)boliger. Lejefastsættelse og lejeforhøjelse fremgår af Lov om almene boliger m.v. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år. Der kan ske lejeforhøjelse under visse omstændigheder og disse kan gennemføres med 3 måneders varsel. Krav om forhøjelse af lejen skal varsles skriftligt overfor den enkelte lejer. Hovedparten af udgifterne i almene boliger vedrører tilbagebetalingen af det ved opførelsen optagne lovpligtige rentetilpasningslån. Her regnes med en tilbagebetalingstid på år. Herudover indgår almindelige driftsudgifter inkl. moms som ejendomsskat, vedligeholdelse, vicevært m.v. De fleste beboere i almene boliger er berettiget til boligstøtte. Boligstøtten beregnes individuelt for hver beboer i forhold til indkomst og formueforhold samt boligstørrelse og funktionsniveau. I lighed med huslejebetalingen i botilbud, der drives efter SEL 108, skelnes der mellem bolig-/fællesarealer og servicearealer. Beboerne betaler ikke husleje for servicearealer Indskud Ved indflytningen skal lejeren som regel indskyde 2% som lån (beboerindskudslån) af den indeksregulerede anskaffelsesudgift til bolig- og fællesarealer. Udgifter som ikke er dækket af den løbende lejebetaling vil blive modregnet i indskuddet ved fraflytning Beboerdemokrati I en almen boligorganisation skal vælges en bestyrelse. Mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal være beboere i boligorganisationen. Herudover vælges bestyrelsesmedlemmerne i overensstemmelse med boligorganisationens vedtægter. I almene boligorganisationer og selvejende institutioner, der udelukkende består af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunalbestyrelsen eller Regionsrådet beslutte, at beboerrepræsentanterne i boligorganisationens bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen eller Regionsrådet blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. Reglerne kan ses i deres helhed i almenboliglovens kapitel 2. Håndbog for beboerbetalinger 15

16 3 Betaling for ydelser Nedenstående er gældende for både almene boliger og tilbud efter serviceloven med længerevarende fravær med et skønsmæssigt beløb Fraflytning og dødsfald 3.1 El og varme Betaling for el og varme Hvor der ikke er installeret el- og varmemålere betales et særskilt beløb, der svarer til den forholdsmæssige andel af de budgetterede udgifter for den del af bruttoetagearealet, der vedrører bolig- og fællesarealer. Betalingen er inkl. moms. Der opkræves månedlige acontobeløb. Der skal løbende holdes øje med forbruget, således at acontobeløbet og forbruget stemmer nogenlunde overens. Eventuelle Justeringer/ regulering foretages i acontobetaling vornår begynder, ændres og ophører betalingen Som hovedregel betales efter faktisk forbrug ifølge el- og varmemålere Indflytning Der betales fra den dag, beboeren flytter ind i botilbuddet. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra betalingen i kortere tid Fravær Hvor der ikke er el- og varmemålere installeret, foretages regulering kun i forbindelse Ved fraflytning og dødsfald ophører betalingen straks. Ved dødsfald fremsendes slutafregning til skifteretten. Kan endelig slutafregning ikke foretages på baggrund af årsopgørelsen fra forsyningsvirksomheden, inden boet afsluttes, foretages denne sædvanligvis ikke. 3.2 Servicepakker Generelt om priser på ydelser Kost, vask, rengøring, transport, forsikring, tandlæge, frisør, fodpleje, beklædning er eksempler på ydelser, der tilbydes beboere og brugere af sociale tilbud. Betalingerne er inklusiv moms, hvis ydelsen er indkøbt inklusiv moms. Beboerne afgør selv, om de vil købe ydelserne, eller de vil købe disse i byen. Eksempelvis kan en beboer få leveret varme måltider fra private leverandører og selv afregne med denne evt. med bistand fra tilbuddet. Priserne for de serviceydelser, der bliver tilbudt beboerne, beregnes med udgangspunkt i de budgetterede bruttoudgifter (inklusiv moms). Der må ikke opkræves betaling ud over de faktiske udgifter. 16 Håndbog for beboerbetalinger

17 Er der ikke indgået aftale om efterbetaling opkræves denne ikke, men der kan i løbet af året efter forudgående varsel på fx en måned, foretages prisreguleringer, således udgifter og indtægter nogenlunde balancerer ved udgangen af regnskabsåret Afholdelse af udgifter vedr. unge over 18 år, anbragt i efterværn på 67-institutioner For unge, der er fyldt 18 år og dermed anbragt efter efterværnsparagraffen (SEL, 76), gælder det ifølge Socialministeriet som hovedregel, at institutionen skal afholde de samme udgifter for de over-18 årige, som for de unge under 18 år. Det gælder udgifter til bl.a. transport, personlige fornødenheder, fornøjelser, udflugter etc. Dog skal unge over 18 år, der modtager kontanthjælp/pension, ikke have udbetalt tøj- og lommepenge. Det Sociale nævn har dog åbnet op for, at Region Midtjylland fastsætter egne retningslinjer på området. Der vil følgelig blive igangsat et arbejde, forankret i Center for Børn, Unge og Specialrådgivning og med juridisk bistand fra Psykiatri- og Social Administrationen, med henblik på at udarbejde mere detaljerede retningslinjer for, hvilke udgifter tilbuddene afholder og hvilke udgifter, den unge selv betaler. Dette arbejde vil sigte mod at fremme den unges økonomiske ansvarliggørelse og økonomiske sidestilling med andre grupper af borgere Betaling ved fravær fra tilbuddet Beboeren betaler ikke for kost og øvrige ydelser, når disse ikke modtages. Botilbuddet udfærdiger beskrivelse af eller indgår aftaler om, hvornår fravalg og fravær skal varsles. Fx at fravær/fravalg af kost meddeles senest kl dagen før. Der bør altid ske refusion i kostbetalingen ved fravær på mere end et døgn. Ved dødsfald ophører betalingen straks Kost Opkrævningen omfatter normalt kun den medgåede udgift til råvarer inklusiv moms. Der betales ikke for afskrivning af køkkenmaskiner og lignende. Det er kun beboernes og brugernes udgiftsandele, der opkræves betaling for. Eksempelvis betaler beboerne ikke for personalets mad og drikke i forbindelse med møder og lignende ej heller udgifterne til spisetræning. Disse udgifter afholdes af tilbuddet. Håndbog for beboerbetalinger 17

18 Da kosten er en væsentlig del af beboernes udgifter, er det vigtigt, at betalingen hele tiden er i overensstemmelse med de faktiske udgifter. Derved undgår beboerne større fremadrettede reguleringer i betalingen. Rengøringsartikler Beboerne betaler selv for de rengørings- og toiletartikler, der anvendes i boligarealet (eget værelse eller lejlighed + andel af fællesarealet) Betaling for madfremstilling (forarbejdningsbidrag) Der kan ikke opkræves for madfremstilling for en beboer, med mindre beboeren er særskilt visiteret hertil af kommunen. Det betyder at der i forbindelse med visitationen skal ske en særskilt vurdering af hvorvidt der er tale om nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der gør at beboeren ikke selv kan udføre disse opgaver. Hvis der visiteres til madfremstilling/madservice kan betalingen dog maksimalt udgøre kr pr. måned for fuld forplejning. Beløbet er angivet i 2010-niveau, og reguleres hvert år. Vask og vaskemidler Beboerne er så vidt muligt med til at vaske eget tøj og linned og betaler derfor som hovedregel ikke for den medgåede personaletid. Der betales for vaskemidler. I de tilfælde, hvor en beboer ikke ønsker selv at varetage vask af eget tøj, selvom den pågældende ville være i stand dertil, kan tilbuddet yde vasken mod betaling. Såfremt en beboer på grund af sit handicap ikke kan varetage vask af eget tøj eventuel med bistand fra personale tilbyder tilbuddet dette uden betaling svarende til, hvad personer i eget hjem modtager som praktisk støtte. Spørgsmål til ovennævnte kan ved henvendelse til de faglige konsulenter i centrene Vask og rengøring Tilbuddet afholder udgifter til rengøring af servicearealer. Med hensyn til beboernes egne boligarealer står beboerne i videst muligt omfang selv for rengøring heraf og afholder udgiften til rengøringsmidler. I de tilfælde, hvor en beboer ikke ønsker selv at varetage rengøring, selvom den pågældende ville være i stand dertil, kan tilbuddet yde rengøring mod betaling. Såfremt en beboer på grund af sit handicap ikke kan varetage rengøring eventuel med bistand fra personale tilbyder tilbuddet dette uden betaling svarende til, hvad personer i eget hjem modtager som praktisk støtte. 3.3 Transport Anvendes offentlige transportmidler, betales disse sædvanligvis af beboerne/brugerne. Ved transport i institutionsbus opkræves der kun betaling for udgiften til brændstof inkl. moms. Der opkræves intet vedrørende kørsel mellem hjem og aktivitets- og samværstilbud (servicelovens 104) jf Der opkræves ikke for reparationer, vægtafgift, forsikring, afskrivning m.v. Prisen udregnes pr. km. Hvis en gruppe af beboere kører nogenlunde lige meget, kan prisen sættes til et månedligt beløb, der modsvarer udgiften til brændstoffet. 18 Håndbog for beboerbetalinger

19 3.3.1 Beskyttet værksted servicelovens 103 Transportudgifter for personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet beskæftigelse jf. servicelovens 103, skal udgiften afholdes af brugeren selv til den daglige transport mellem hjem og virksomhed inden for en afstand af 10 kilometer. Nødvendige befordringsudgifter derover afholdes af det beskyttede værksted Aktivitets- og samværstilbud - servicelovens 104 Der opkræves ikke betaling herfor. Har brugeren selv betalt billet til offentligt transportmiddel, refunderes denne. Der opkræves ej heller for brændstofudgifter mellem hjem og aktivitetstilbud, hvis der anvendes institutionsbus Aktiviteter og personalets deltagelse Når personalet deltager i aktiviteter med beboere, skal der betales herfor. Om det er tilbuddets eller beboerens udgift, afhænger af om aktiviteten er integreret i tilbuddet eller ej. Beboere betaler som udgangspunkt altid egne omkostninger (hotel, billet, restaurationsbesøg m.v.) Aktiviteter der er integreret i tilbuddet Tilbuddet betaler alle omkostninger vedr. aktiviteten til bistand og ledsagelse. Her er tale om aktiviteter som er et led i behandlingen eller som er en del af det at bo på tilbuddet Aktiviteter der ikke er integreret i tilbuddet Hvis beboeren ønsker at deltage i en aktivitet, som ikke er en del af tilbuddet, så opkræves der betaling for bistand og ledsagelse. Der er her tale om udgiften til en medarbejders løn samt dennes udgift til billetter, restaurationsudgifter m.v. Det er vigtigt at tilbuddet gør sig overvejelser om, i hvor stort omfang man kan sende personale med på meget tidskrævende aktiviteter, f.eks. individuelle rejser. 3.5 Klagevejledning Al myndighedsudøvelse efter serviceloven er fra den 1. januar 2007 er udlagt til kommunerne. Dette medfører, at Det Sociale Nævn ved statsforvaltningen alene behandler klager over kommunens afgørelse, bortset fra visse sager om magtanvendelse, i det omfang der er klageadgang efter retssikkerhedslovens kapitel 10. Klager over forholdene på de regionale tilbud skal derfor ske til Region Midtjylland ved enten Center for Voksensocial eller Center for Børn, Unge og Specialrådgivning alt efter det enkelte tilbuds organisatoriske placering. Kontaktpersoner i forhold til klagesager: Center for Voksensocial: Hanne Birgitte Johansen tlf Center for Børn, Unge og Specialrådgivning: Agnar Friis Viftrup - tlf Håndbog for beboerbetalinger 19

20 Grafisk Service