FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst
|
|
- Egil Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst
2 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling
3 SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING kr. ekstra til forbrug hver måned til den gennemsnitlige fynske husholdning. Og to mia. kr. mere årligt i indtjening til det offentlige på Fyn. Sådan kan virkeligheden se ud om ti år, hvis vi i Danmark formår at løfte væksten med bare en halv pct. mere om året, end prognoserne lige nu forudser. Desværre har disse vækstløft lange udsigter. I årene frem til krisen havde Danmark nemlig en lavere økonomisk vækst end andre sammenlignelige lande. Og skuer man frem i tiden, vil Danmark være blandt de lande, hvor levestandarden øges mindst. Væksten kommer altså ikke af sig selv. Det billede vil DI gerne ændre. Og det tror vi, at fynboerne også vil. For selvom vækstdiskussionen for mange måske virker højtflyvende og akademisk, så er den i virkeligheden ganske konkret. Den har nemlig direkte konsekvenser for almindelige danskere, som DIs beregninger for Fyn viser. Med kampagnen Danmark som udviklingsland inviterer DI danskerne til dialog om vækst. Mere konkret ønsker vi at diskutere, hvordan vi kan få råd til større privat forbrug og mere velfærd fremover. Hvad skal Danmark med andre ord gøre for at blive rigere? DI s undersøgelser viser, at næsten hver anden borger i Region Syddanmark bekymrer sig om, der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Det viser, at regionen er klar til at diskutere, hvordan der kan skabes vækst og udvikling i den private sektor. Vores bud er, at vejen til fremgang går gennem de bedst mulige rammevilkår for erhvervslivet. De skal understøtte udvikling i alle egne af landet, for hver egn af Danmark har sine styrker og sine udfordringer. Det gælder om at udnytte styrkerne bedst muligt og tænke nyt. Men hvad mener du? Januar 2011 DI Organisation for Erhvervslivet
4 DI ANALYSE Fyn i udvikling SIDE 2 veje til vækst Danmark er i dag verdens 14. rigeste land, men vi er godt på vej til at blive overhalet af lande som Storbritannien, Korea og Taiwan. Og det er ikke bare krisen, der har sendt Danmark til tælling. Allerede inden den økonomiske krise satte ind i 2008 var væksten lavere i Danmark, end i de lande vi gerne vil sammenlignes med. Fyn var en af de landsdele i Danmark med den laveste vækst. I de ti år op til krisen fra 1999 til 2008 var den økonomiske vækst på Fyn kun knap en pct. i gennemsnit per år. For hele Danmark var den gennemsnitlige, årlige vækst ca. 1,7 pct. i perioden, mens OECD-landene i gennemsnit voksede med 2,5 pct. per år. Den danske vækst var således omkring 0,8 point lavere end gennemsnittet for OECD-landene. Økonomisk vækst og velstandsudvikling i et land er to sider af samme sag. Når væksten i Danmark er lavere end i udlandet, betyder det, at velstanden i Danmark udvikles i et lavere tempo end i andre lande. Andre får råd til mere end os. Lavvækst i Danmark op til krisen Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, Historien kan vi ikke ændre på, men vi kan sikre, at lavvæksten ikke fortsætter. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er udsigterne i øjeblikket ikke gode for Danmark. Vækst kan skabes af to veje enten kan vi arbejde mere eller også kan vi arbejde bedre. Historisk er den økonomiske vækst skabt ved at vi er blevet dygtigere og har løst opgaverne bedre. Vi har med andre ord løftet vores produktivitet. Fremadrettet har vi demografien imod os. I takt med, at de store efterkrigsgenerationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet allerede nu og i de kommende år, bliver arbejdsstyrken mindre. Vi kan modgå denne udvikling ved, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet, at indtræden på arbejdsmarkedet sker tidligere, at de der er på arbejdsmarkedet arbejder flere timer, og at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet udskydes. I denne sammenhæng kommer vi ikke udeom efterlønnen. Efterlønnen blev indført i 1979, i en tid, hvor man ønskede at trække ældre medarbejdere ud af arbejdsmarkedet for at give plads til unge. I dag er situationen en helt anden. Vi har brug for de ældre medarbejdere, for arbejdsstyrken skrumper. Og om få år vil der igen være stor mangel på arbejdskraft. Pct. 3,0 2,5 Samtidig er restlevetiden for en 60-årig steget markant siden I dag lever danskerne længere, efter de har forladt arbejdsmarkedet, end da efterlønnen blev indført. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fyn Danmark Kilde : Danmarks Statistik og OECD EU OECD Arbejdsmarkedskommissionen peger på, at helbredtilstanden kun har en begrænset betydning for om en person vælger at gå på efterløn eller ej. Efterlønnernes helbredstilstand er kun en smule ringere end jævnaldrende medborgere i beskæftigelse. Dette bekræftes også af, at 79 pct. af efterlønnerne i 2010 kom fra fuldtidsbeskæftigelse, kun tre pct. var på sygedagpenge i ugen op til, de kom på efterløn.
5 SIDE 3 Fyn i udvikling DI ANALYSE Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Pct Gennemsnitlige årlige vækstbidrag i pct. Præsterede timer Produktivitet Kilde : Danmarks Statistik Bidraget til den økonomiske vækst fra produktivitetsstigningen er aftaget, og har de seneste ti år været meget lavt. Denne udvikling er vi nødt til at have vendt, hvis vi ønsker vækst og udvikling i Danmark fremover. Det Økonomiske Råd har i sin rapport fra efteråret 2010 beregnet, at væksten i Danmark frem mod 2020 kun kan forventes at blive på 0,7 pct. årligt, hvis produktiviteten udvikles i samme lave tempo, som det er sket siden midten af 1990 erne. 1 Set i et internationalt perspektiv bør de danske vækstudsigter give anledning til dybe panderynker, idet vækstudsigterne for andre lande er langt mere positive. Flere år efter arbejdslivet Forventet restlevetid for en person, der trækker sig tilbage ved første mulige alder Pct. 25 Note: For 1975 er der regnet 20 med en folkepensionsalder på 67 år. I denne periode var pensionsalderen for enlige kvinder 15 på 62 år, så for disse personer 10 var pensionsperioden reelt længere. 5 0 Kilde : DREAM og DI-beregninger ) I en mellemfristet fremskrivning frem til 2020 forventer Det Økonomiske Råd, at der sker en indhentning af produktivitetsefterslæbet, hvorved den gennemsnitlige årlige realvækst frem mod 2020 forventes at blive 1,4 pct. Dette forudsætter dog, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i de private byerhverv løftes med 1,4 procentpoint frem mod 2020 sammenlignet med udviklingen fra 1995 til 2009.
6 di AnAlySE Fyn i udvikling SidE 4 Betydningen af vækst for fynboerne Effekt på privat og offentligt økonomi i 2020 af en årlig realvækst på over en pct. end hvis den gennemsnitlige årlige realvækst blot bliver på en pct. de kommende ti år. Samtidig vil den højere vækst kunne forbedre de offentlige kasser alene på Fyn med godt to mia. kr. årligt. Privat forbrug (per måned) Offentlige indtægter +, point + point +, point kr kr kr. 2 mia. kr. 4 mia. kr. 6½ mia. kr. En årlig realvækst på 2,5 pct. svarende nogenlunde til gennemsnittet for OECD-landene fra vil efter skat give hele kr. mere til forbrug per måned for en gennemsnitlig fynsk husholdning og give 6½ mia.kr. mere til de offentlige kasser via øgede indtægter fra skatter og afgifter og lavere udgifter til dagpenge og lignende. Note : Beregningerne tager udgangspunkt i de regionale nationalregnskaber for 2008 fremskrevet til 2009 med vækstraten for hele landet. Effekten på privat og offentlig økonomi er beregnet ved konstant andel af BNP svarende til andelen på landsplan i Det anførte privatforbrug er per måned for en gennemsnitlig husstand. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger Det har stor betydning for de enkelte familier og de offentlige finanser i Danmark om den økonomiske vækst bliver en pct., to pct. eller mere frem mod En årlig realvækst på bare 1,5 pct., vil betyde, at en gennemsnitlig fynsk husholdning i 2020 har ca kr. mere til forbrug om måneden efter skat, Vil vi have råd til et højt privat forbrug og offentlige serviceydelser i verdensklasse, forudsætter det at forudsigelserne fra Det Økonomiske Råd ikke bliver til virkelighed med andre ord; vi skal have skabt en god cirkel med vækst og udvikling i Danmark. Den gode cirkel er rammen for udvikling. Det private erhvervsliv skaber attraktive arbejdspladser og dermed privat velstand. Den private velstand er grundlaget for, at den offentlige sektor kan uddanne kvalificerede medarbejdere, udbygge infrastrukturen, øge erhvervsfrekvensen gennem børnepasning, jobcentre, ældrepleje mv. Kort sagt; den offentlige og private sektor er gensidigt afhængige af hinanden. Erhvervslivet skal være større, hvis ikke velfærden må blive mindre. den gode cirkel Velstand indtægtsgrundlag Arbejde mere og bedre i global verden privat erhvervsliv Offentlig sektor Sund økonomi med OPS og holdbare finanser Kvalificeret arbejdskraft Uddannelse, forskning, infrastruktur mv. Børnepasning, sygepleje mv.
7 SIDE 5 Fyn i udvikling DI ANALYSE Fyn har en meget central geografisk placering midt i Danmark. Fra Fyn er det muligt at komme til både Århus, København og Flensborg i bil indenfor to timer. Men fremgangen i dansk økonovækst på fyn og i danmark mi er gået udenom Fyn. Fyn er en af landets fattigste landsdele med et BNP per indbygger, der er næsten 20 pct. under landsgennemsnittet. Økonomien på Fyn og Danmark Økonomiske nøgletal Fyn Hele landet Indbyggertal : per 1. januar 2010 svarende til knap ni pct. af Danmarks befolkning. BNP i 2008 : 122,5 mia. kr. svarende til ca. syv pct. af samlet dansk BNP. BNP/indbygger, 2008, kr Produktivitet (Bruttoværditilvækst/ præsteret time), 2008, kr. Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst, , pct ,5 0,7 Kilde : Danmarks Statistik
8 DI ANALYSE Fyn i udvikling SIDE 6 Arbejdsmarkedet, 2009 Fyn Hele landet Samlet beskæftigelse Erhvervsfrekvens 74,7 76,9 Beskæftigelsesfrekvens 73,4 75,6 Ledighed (ekskl. aktiverede), pct.* 4,7 4,2 Andel årige med en videregående uddannelse (pct.) 24,0 25,8 Andel 29 - årige med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse (pct.) 67,0 66,2 Gennemsnitlig pendlingsafstand (km.) 20,4 19,1 * November 2010 Kilde : Danmarks Statistik Der er behov for vækst og udvikling i hele Danmark. Hver egn af landet har sine styrker og sine udfordringer. Det gælder om at tænke nyt og udnytte alle muligheder. Fundamentet for økonomisk vækst er sunde og stabile rammer. Ud fra et godt fundament skabes vækst som et samspil mellem tre ressourcer; stor og kompetent arbejdsstyrke, investeringer i maskiner og udstyr samt viden og teknologi. En stor og kompetent arbejdsstyrke er en forudsætning for, at virksomhederne kan få de hænder og de kvalifikationer, der skal til for at udvikle og øge aktiviteten. På Fyn ligesom i resten af Danmark og i mange andre vestlige lande bevirker DI s Vækstmodel Målet Økonomisk vækst Anvendelsen af ressourcer Globale udfordringer og muligheder Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne De tre ressourcer Stor og kompetent arbejdsstyrke Investeringer Viden og innovation Fundamentet Sunde og stabile økonomiske rammer
9 SIDE 7 Fyn i udvikling DI ANALYSE Arbejdsstyrken på Fyn Fremskrivning af arbejdsstyrken frem til personer Kilde : Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger den demografiske udvikling, at der bliver endnu færre personer i arbejdsstyrken de kommende år. Som det ser ud nu, vil virksomhederne (og den offentlige sektor) på Fyn om ti år således opleve, at der vil være op mod færre potentielle medarbejdere at tage af, end da højkonjunkturen var på sit højeste og der var massiv mangel på arbejdskraft i Uddannelsesniveauet på Fyn er en smule lavere end gennemsnittet for hele landet. Der er flere faglærte og færre med en lang videregående uddannelse på Fyn. Hvilke kvalifikationer virksomhederne har behov for hos medarbejderne, er meget forskellig fra en branche til en anden. I medicinalindustrien og Erhvervsstruktur, 2009 Fyn Hele landet Andel af samlet beskæftigelse (pct.) Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,9 2,6 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 14,8 13,9 Bygge og anlæg 7,0 6,4 Handel og transport mv. 23,4 23,9 Information og kommunikation 2,3 3,6 Finansiering og forsikring 1,9 3,1 Ejendomshandel og udlejning 1,3 1,4 Erhvervsservice 8,3 9,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed 32,6 30,6 Kultur, fritid og anden service 3,8 4,2 Note : Ekskl. uoplyst aktivitet Kilde : Danmarks Statistik
10 DI ANALYSE Fyn i udvikling SIDE 8 rådgivningsvirksomheder er der oftest en relativt høj andel af medarbejdere med lange videregående uddannelser, mens der i eksempelvis byggeriet og i metalindustrien er en høj andel faglærte medarbejdere. Virksomhederne oprettes og udvikles i områder, hvor de vurderer, at der er tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft det gælder både nationalt og internationalt. Relativt flere fynboer er beskæftiget i landbruget og i den offentlige sektor sammenlignet med gennemsnittet for resten af landet. Samtidig er færre beskæftiget inden for finansiering og forsikring. Inden for industrien beskæftiger metal- og transportmiddelindustrien forholdsvis mange fynboer sammenlignet med resten af landet. Godt hver tredje arbejdsplads i transportmiddelindustrien er beliggende på Fyn. Fyn og verden omkring: pendling I 2009 havde knap fynboer arbejde uden for Fyn. Samtidig pendlede ca personer til arbejde på Fyn. Der er således næsten færre arbejdspladser på Fyn, end der er medarbejdere. De fleste pendler mellem naboregioner. Særligt mange fynboer pendler til Sydjylland. Virksomhedernes internationale aktiviteter : Andel, der har oprettet arbejdspladser i udlandet i årene frem til krisens udbrud : 27 pct. (26 pct. for hele landet) Andel, der har planer om at oprette arbejds pladser i udlandet frem mod 2015 : 15 pct. (14 pct. for hele landet) Note : Virksomheder beliggende i Region Syddanmark. Kilde : DI s Virksomhedspanel, undersøgelse blandt 508 medlemsvirksomheder, afsluttet primo april Kilde : Danmarks Statistik
11 SIDE 9 Fyn i udvikling DI ANALYSE Plads til forbedringer i det fynske erhvervsklima Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? Pct Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Fyn Hele landet Kilde : DI spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima besvarelser. Note: Ved ikke er ikke medregnet Kilde : DI s spørgeskemaundersøgelse. Lokalt: Erhvervsklima besvarelser i hele landet. 206 besvarelser på Fyn. Næsten uanset hvilken branche en virksomhed tilhører og hvor i landet den er placeret, så er den i konkurrence med udenlandske virksomheder. Hvis danske virksomheder skal klare sig godt i konkurrencen med udenlandske virksomheder, skal vi have fokus på erhvervsvilkårene i Danmark. Virksomhedernes globale konkurrenceevne grundlægges lokalt. DI har for nylig gennemført en større undersøgelse af det lokale erhvervsklima i Danmark se Generelt er virksomhederne til- fredse med erhvervsklimaet på Fyn, men Fyn er den region i Danmark, hvor tilfredsheden er lavest. Det er blandt andet værd at bemærke, at flere virksomheder på Fyn er meget utilfredse end meget tilfredse med det lokale erhvervsklima. Virksomhederne peger særligt på infrastruktur, skattetrykket og arbejdskraft, herunder arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau og kvaliteten af de lokale jobcentre, som områder, hvor der er plads til forbedringer. Områder med plads til forbedring på Fyn TOP 5 1 Infrastruktur og transport (kommunale veje, kollektiv trafik) 2 Skatter og afgifter (dækningsafgift, gebyrer) 3 Arbejdskraft (kvalificerede medarbejdere, lokale jobcentre) 4 Brug af private leverandører (åbenhed, betalingsfrister) 5 Kommunens image (tiltrækning af nye virksomheder og borgere) Kilde : DI Spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima besvarelser.
12 DI ANALYSE Fyn i udvikling SIDE 10 Danmark som udviklingsland Sunde og stabile økonomiske rammer er fundamentet for vækst og udvikling. Som det ser ud nu, er fundamentet ikke i orden. Der er underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker. Årsagerne hertil er mange. En væsentlig årsag er det faktum, at arbejdsstyrken skrumper. Det betyder, at der bliver færre til at forsørge flere. Og at det bliver sværere for virksomhederne (og den offentlige sektor) at få den arbejdskraft, som der er behov for. Udfordringen opstår, fordi de årgange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er væsentlig større end de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet. Offentlige underskud så langt øjet rækker Offentlig saldo som andel af BNP Pct Kilde : Finansministeriet År
13 SIDE 11 DI ANALYSE Flere personer udenfor arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet de kommende år personer Arbejdsstyrke Udenfor arbejdsstyrken Kilde : DREAM 2009 Velfærdsaftalen fra 2006 var på det tidspunkt et vigtigt skridt på vejen til at løse nogle af de udfordringer, som den demografiske udvikling giver. Men der er behov for yderligere reformer, hvis vi også i fremtiden skal have hænder nok på det danske arbejdsmarked. Derfor er det nødvendigt med en fuld afvikling af efterlønnen. Netop fordi denne ordning trækker mange raske medarbejdere med viden og erfaring ud af arbejdsmarkedet. Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvens, år, 2009 Men vi arbejder få timer Gennemsnitlig årlig arbejdstid, 2009 Island Danmark Norge Sverige Holland Canada New Zealand UK Tyskland Australien Østrig Finland USA Spanien Japan Portugal Irland OECD Frankrig Tjekkiet Luxembourg Slovakiet Grækenland Belgien Polen Mexico Italien Ungarn Kilde : OECD Pct. Grækenland Ungarn Polen Tjekkiet Mexico Italien USA Gns. OECD New Zealand Portugal Island Japan Canada Slavakiet Australien Spanien Finland Storbritannien Østrig Sverige Luxembourg Danmark Frankrig Belgien Irland Norge Tyskland Holland Kilde : OECD Timer
14 DI ANALYSE Fyn i udvikling SIDE 12 Vækst i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i pct Totalfaktorproduktivitet Arbejdskraftkvalitet Anden kapitalintensitet It-kapitalintensitet Kilde : Danmarks Statistik Eksempelvis forventes en afvikling af efterlønnen over ti år at kunne løfte den gennemsnitlige årlige vækst med ⅓ procentpoint frem mod 2020 og bidrage med 16 ¾ mia.kr. årligt til de offentlige kasser fra En afvikling af efterlønnen har således den klare fordel, sammenlignet med de fleste andre vækstskabende initiativer, at væksten ikke øges på bekostning af de offentlige finanser. Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet erhvervsfrekvensen er høj sammenlignet med andre lande. Det skyldes særligt, at kvindernes erhvervsfrekvens er meget høj sammenlignet med andre lande, hvor det er mere normalt, at kvinder med børn går hjemme. Til gengæld arbejder vi ikke ret mange timer, og vi er heller ikke så mange år på arbejdsmarkedet som i andre lande. Vi kommer nemlig senere ud på arbejdsmarkedet og trækker os tidligt tilbage. Samlet set er det danske arbejdsudbud nogenlunde på niveau med gennemsnittet i OECD. Mere arbejde gør det ikke alene vi skal også tilrettelægge arbejdet bedre og mere effektivt. Her er investeringer, uddannelse og innovation nøglen. Historisk set er dansk vækst primært sket via produktivitetsstigninger. Men produktiviteten stiger slet ikke i samme tempo som tidligere. Danmark er tilmed et af de lande i OECD med den laveste vækst i produktiviteten de seneste år. Tidligere gav investeringer i maskiner, transportmidler, bygninger mv. et betydeligt bidrag til produktivitetsvæksten. Dette bidrag er helt forsvundet de seneste år. Samtidig er bidraget fra ledelse, arbejdstilrettelæggelse og innovation (totalfaktorproduktiviteten), og fra at vi uddanner os, blevet væsentligt mindre. Det danske uddannelsesniveau har i mange år ligget i den internationale top, men i takt med, at
15 SIDE 13 Fyn i udvikling DI ANALYSE Videregående uddannelse for to generationer, 2008 Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en videregående uddannelse i procentpoint Sydkorea Frankrig Polen Irland Spanien Norge Belgien Portugal Sverige Japan Canada Danmark New Zealand Holland Storbritannien Australien Italien Ungarn Schweiz Grækenland Tyrkiet Mexico Slovakiet Tjekkiet Island USA Finland Østrig Tyskland Note : Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af OECD af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde : OECD, Education at a Glance, 2010 Rusland OECD Eurozone Procentpoint uddannelsesniveauet i udlandet øges med raketfart sakker Danmark bagud. Danske unge er i dag ikke bedre uddannede end eksempelvis unge fra Irland, Frankrig eller Korea. Der er heldigvis bred enighed om, at disse er nogle af de helt centrale udfordringer, Danmark står overfor. Regeringens Vækstforum bestående af arbejdsmarkedets parter, ministre, økonomer og andre fagfolk har for nylig listet de ti mest centrale udfordringer for Danmark. Udfordringerne er ikke nye og de bliver kun mere og mere aktuelle. Jo længere tid vi venter, jo større reformer skal der til. Ti centrale udfordringer for vækst i Danmark : Produktiviteten er i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitlig i OECD Fornyelse og innovation ikke i top For få nye vækstvirksomheder Behov for en mere effektiv offentlig sektor For lidt konkurrence Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Kilde : Vækstforum, september 2010
16 DI ANALYSE Fyn i udvikling SIDE 14 Velstand og udvikling Vi har en meget høj levestandard i Danmark, og det skal vi blive ved med at have. Høj realløn og høj levestandard må være målet, men vi skal også være åbne overfor, at det kræver, at vi yder noget ekstra og kan noget særligt. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor er det afgørende, at det vi producerer i Danmark er af høj kvalitet, har en særlig service tilknyttet eller andet, der gør, at kunderne er villige til at betale en høj pris for produkterne. Konkurrencen på verdensmarkedet er hård. De produkter, der i går blev betragtet som høj kvalitet og noget særligt, er i morgen helt standard og lavet i en billigere version i et land, hvor omkostningerne er lavere. Innovation og fornyelse er derfor absolut nødvendigt, hvis det skal være muligt for et land som Danmark at opretholde en høj pris for vores produkter. Alternativet er, at produkterne produceres udenfor Danmark. Virksomhederne i dag er globale. De har kontorer og produktion i mange forskellige lande. I 2008 beskæftigede datterselskaber af danske virksomheder 1,5 mio. mennesker uden for Danmarks grænser. Og der er intet, der tyder på, at udviklingen er ved at vende eller blot bremse op. Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde, 2008 Norge Danmark Belgien Østrig Sverige Finland Holland Schweiz Tyskland Irland Frankrig Italien Storbritannien USA Spanien Japan Korea Tjekkiet Portugal Polen Ungarn Euro pr. time Kilde : US Bureau of Labor Statistics
17 SIDE 15 DI ANALYSE Årsager til oprettelse af arbejdspladser i udlandet Motiver for at oprette arbejdspladser i udlandet fremfor Danmark i perioden fra 2005 til krisens udbrud i 2008 Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden Reduktion af arbejdsomkostninger Reduktion af andre omkostninger For at følge med konkurrenterne Ikke tilstrækkelig adgang til kompetent arbejdskraft i Danmark Fokusering på kerneaktiviteter i Danmark For at få adgang til specialiseret viden og teknologi Skatteforhold Andet Forbedring af kvaliteten og introduktion af nye produkter Handels- og toldbarrierer gør det svært at eksportere fra Danmark Pct. Kilde : DI s virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemmer. Afsluttet ultimo april 2010 Når virksomhederne udvider i udlandet, er det vigtigt at skelne mellem om udvidelsen sker som et tilvalg af udlandet eller et fravalg af Danmark. At en virksomhed opretter en produktionslinje eller et salgskontor i Kina, fordi en stor del af omsætningen efterhånden kommer fra det kinesiske marked, er ikke nødvendigvis noget, vi bør bekymre os om i Danmark. Det er en helt anden, og mere alvorlig sag, hvis danske virksomheder udvider i udlandet, fordi de vurderer, at de ikke kan få de medarbejdere i Danmark, som de har behov for, eller at det ikke kan betale sig at producere et givent produkt i Danmark. Skal Danmark opnå det fulde udbytte af globaliseringen og den internationale produktionsdeling er det vigtigt, at virksomhederne har nogle sunde rammer at udvikle sig i og adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
18 DI ANALYSE Fyn i udvikling SIDE 16 Syddanmark i udvikling Borgerne i Syddanmark efterlyser vækst I hvilken grad er du bekymret for, at der ikke er tilstrækkelig vækst i den danske økonomi? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: Tre personer har svaret ved ikke. Disse er sorteret fra Kilde : Megafon. 219 svar i Region Syddanmark Vækst og udvikling efterlyses! Næsten hver anden borger i Region Syddanmark bekymrer sig enten i høj grad eller i meget høj grad om, hvorvidt der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Under en pct. af borgerne i Region Syddanmark er slet ikke bekymret. Samtidig er borgerne i Region Syddanmark helt bevidste om, at det ikke nytter noget at efterlade regningen i børneværelset. Næsten halvdelen svarer, at de ikke ønsker at stifte gæld for at finde pengene til offentlige service i de kommende ti år. Borgerne i Syddanmark: højere offentlig gæld er ikke den rette vej Hvor stor gæld mener du, det er acceptabelt, at staten stifter per dansker over de næste 10 år for at opretholde udgifterne til velfærd? Pct Note: 118 personer har svaret ved ikke. Disse er sorteret fra Kilde : Megafon. 219 besvarelser i Region Syddanmark kr kr kr kr kr kr. eller mere
19 Udgivet af DI Redaktion: Kent Damsgaard og Maria Hove Pedersen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN
20 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : DI@di.dk DI.DK DI Organisation for erhvervslivet DI sætter i 2010/11 en række initiativer i søen under overskriften Danmark som Udviklingsland. Det land, der tror, det er færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Gennem debat og dialog med enkeltpersoner, virksomheder og organisationer ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi får råd til det, vi gerne vil i Danmark. På di.dk/danmarksomudviklingsland kan du læse publikationen Inspiration til udvikling, hvor DI fremlægger 100 konkrete forslag til at skabe vækst og udvikling i Danmark. Vi ser frem til at drøfte disse og andre gode forslag på vores vækstarrangementer på Fyn. Kom og vær med! Klik ind på: di.dk/danmarksomudviklingsland facebook.com/udviklingsland
midt- og vestjylland Udfordringen er vækst
midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE
Læs mereØSTJYLLAND I UDVIKLING
ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland
Læs mereSYDJYLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst
SYDJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i sydjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 sydjylland i udvikling
Læs mereSJÆLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst
SJÆLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 6 vækst i region sjælland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 Region sjælland i udvikling SIDE 1 sjælland
Læs mereHOVEDSTADEN I UDVIKLING
HOVEDSTADEN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 Hovedstaden som vækstmotor 4 veje til vækst 8 vækst i hovedstaden og i danmark 13 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region hovedstaden
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereSammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver
Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereNORDJYLLAND I UDVIKLING
NORDJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst SIDE 1 Nordjylland i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING 1.500 kr. ekstra til forbrug. Hver måned og til den gennemsnitlige nordjyske husholdning. Og 2,75 mia.
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereErhvervsøkonomisk status
9. jun 1 chef Den erhvervsøkonomiske vejrudsigt De grundlæggende udfordringer for danske virksomheder i en stærk global verden. og mulighederne for at finde nye veje til vækst 2 1 Danmark et lille land
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereKommunerne leverer historisk godt erhvervsklima
Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereVirksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet
September 2013 Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet Af konsulent Nikolaj Pilgaard Virksomhederne er blevet stadig mere tilfredse med det lokale erhvervsklima siden 2010. Især de større virksomheder
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereVækstkonference februar 2011. vækst
Vækstkonference februar 2011 SAMMEN vækst OM 1 Sammen om vækst 2 Konference 2011 Fælles erhvervskonference om vækst Debatoplæg: Behovet for vækst og konkurrencedygtige rammevilkår Forord I mere end et
Læs mere2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?
31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011
ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mereSløj produktivitet bremser dansk velstand
Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mere