Nr. 94 Klubtidsskrift for medlemmer

Transkript

1 Nr. 94 Klubtidsskrift for medlemmer

2 DKW-klubber i udlandet Tjørnegårdsvej 20 Stouby 8983 Gjerlev Tlf.: p.hegaard@tdcadsl.dk Webside: 8. juni 1975 Klubben er et interessefællesskab for ejere og interesserede i de af Auto-Union og de af moderfirmaerne Audi, DKW, Horch og Wanderer producerede køretøjer og motorhistoriske effekter, samt IFA totakts køretøjer. Formål: at bevare så mange af de ovennævnte køretøjer og motorhistoriske effekter som muligt, samt udbrede kendskabet til disse, ved at afholde træf, udstillinger og anden sammenkomst, samt at fremme et godt kammeratskab ved indbyrdes at hjælpe hinanden. Som medlem af Dansk DKW Club optages personer, organisationer og bedrifter, som har interesse for de ovennævnte veteranmotorcykler og automobilmærker. Dansk DKW Club er medstifter og medlem af Motor-historisk Samråd (MhS). Redaktion Lars Chr. Larsen (ansvarshavende) Skolegade 8 st 8850 Bjerringbro Tlf lchrlarsen@gmail.com Forsidebillede: Kalenderblad fra 1959: Julemorgen i Harzen Bagsidebillede: Reklame for E-forsikring - ETU forsikring Eftertryk kun med kildeangivelse. Men ved artikler, kun med skriftlig tilladelse. Auto-UnionVeteranen Clube.V. Andreas Ptack Entenhof 18 D Reutlingen a.ptack@kabelbw.de Deutschland Deutsche DKW Club e.v. Holker Behnke Adolf-Diesterweg-Ring Holger-Behnke@freenet.de Spremberg DKW Motorrad Club e. V. Andreas Führer Ohlacker Wetzlar clubleitung@dkw-motorrad-club.de Deutschland Munga - IG Königsteinerstrasse 67 D Hattingen Deutschland Svenska AUDI-DKW Klubben Stig Johansson Østerjärn 6 S Sävedalen johansson_partner@telia.com Sverige Norsk DKW Union Johan Hvalshagen Kavaleriveien 11 N-1820 Spydeberg johan.hvalshagen@ndu.no Norge DKW Club Nederland p/a Jan Calame Holtland 5 NL-2353 GD Leiderdorp secretaris@dkwclub.nl Holland DKW Club Belgie Olyslager Jacques Braam 6 B-2930 Brasschaat Belgien DKW Oweners Club CH Walter Steffen Nägeliweg 3A CH-8274 Tägerwilen Schweiz Amicale Auto-Union France Michel Pesquet 2,Samadet F Noaillan Frankrig DKW Club Prag Mirko Jedlicka Pod Terebkou Nr.3 CS Praha 4-Nusle Tjekkiet DKW Club Östereich Itzlinger Hauptstrasse 48 A-5020 Saltzburg Østrig DKW Owners Club of GB Tony Bailey 6 Swinbrook Road Carterton Oxon OX18 1 DS UK England 2

3 Dansk DKW Clubs bestyrelse Formand: Per Hegaard Larsen Overordnet ansvar Næstformand: Jan Lemming Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter øst Kasserer: Hans-Willy Rasmussen Klubregnskab, kontingent indbetaling Ind- og Udmeldelser Sekretær: Johan Schwarz-Nielsen Løbskonsulent,referater mm. Danske Bank, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Reg. Nr Konto Nr SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Restaureringskonsulenter med mere. Motorcykler: Poul Erik Sejrsen DKWsejersen@bakkegaarden.dk Biler, Auto-Union: Hans-Willy Rasmussen Biler; førkrigs: Per Hegaard Larsen Biler,IFA/Wartburg/Klubbens specialværktøj, Bladarkiv, salg af gamle numre og bladbytte. Hans-Willy Rasmussen, hwbr@nanet.dk Forsikring: Per Hegaard Larsen p.hegaard@tdcadsl.dk Side 4 Side 11 Side 12 Side 13 Side 16 Best. medlem: : Stefan Petsch Jensen. spje@nnepharmaplan.com Løbskonsulent Klub promotion aktivteter Øst Best. medlem: Christian Thaysen Egebæk cte@tss.dk Løbskonsulent Klub promotion aktivteter Vest Best. suppleant: Jørgen Jensen. ellen.joergen.jensen@mail.dk I dette Nummer: Historien om Framo Referat fra årets generalforsamling 2011 Regnskab Formandens beretning Nye bestyrelsesmedlemmer Håndbogsarkiv for MC og biler: Per Hegaard Larsen, p.hegaard@tdcadsl.dk Bladredaktion: Lars Chr. Larsen lchrlarsen@gmail.com Webredaktør: Jan Kjærsgaard dkw-nz-500@hotmail.com Side 17 Side 18 Side 22 Side 23 Side 25 Side 26 Et rigtig hyggeligt værkstedsmøde Alle tiders Løsning Kryds & Tværs Roskildering - ding ding ding Værkstedssiden og M h S nyt Nye medlemmer m.m. Aktivitets oversigt: /3 Forårsfest Preben Boisen /4 Nyvang Hans Lindegaard /5 Forårstur Vest Brian Madsen & Mogens Boisen /5 Forårstur Øst Johan Schwarz-Nielsen & Jan Lemming /5 Græssted Per Hegaard /6-26/6 Midsommertræf Hans-Willy Rasmussen & Vagn Olsen /26/8 Sensommertræf Freddy Pedersen /9 Løvfaldstur Hans Lindegaard /10 Nyvang Hans Lindegaard /10 Generalforsamling - Øst --? 1/12 Julmøde øst Preben Boisen /12 Julmøde vest --? Stof til Skylleporten nr. 95 senest d

4 Tekst af Leif Hofstad og Jul-Sverre Haugerud Framo Tilføjelser og oversættelse: Lars Chr. Larsen Fra Norsk DKW Unions klubblad DKW-Nytt nummer 101 juni 2011 Firmaet blev grundlagt i 1923 af den gode Jørgen Skafte Rasmussen sammen med to kompagnoner fra DKW i Zschopau, ingeniør Paul Figura og ingeniør Richard Blau. Kapitalen var på 2 millioner inflationsmark, hvor Rasmussen rejste 1 million og de to andre mark hver. Efter valutareformen i sensommeren 1923 lød kapitalen på Rentemark, senere Reichsmark med tilsvarende fordeling mellem partnerne. Paul Figura var forretningsfører. Man startede med 30 ansatte. Frem til 1991 opererede man under følgende firmanavn: Metallwerke Frankenberg/Sa. GmbH ( ) Framo-Werke GmbH, Hainichen (193345) VEB IFA Kraftfahrzeugwerk Framo Hainichen ( ) VEB Barkas-Werke, Karl-Marx-Stadt / Chemnitz ( ) Lidt geografi: Både Frankenberg og Hainichen ligger i Sachsen, Frankenberg ca. 10 km. nordøst for Zschopau, og Hainichen lidt længere mod nord, ikke så langt fra Leipzig. Firmaet blev lagt i Fran- 4 Det er sikkert mange i klubben som ved noget om dette mærke, men måske endnu mere om efterfølgeren Barkas. Begge mærkerne blev en del af IFA-kombinatet i DDR efter krigen og de hører derfor til klubbens interesseområde. IFA = Industrie-Vereinigung Volkseigener Fahrzeugwerke At vi næppe eller meget sjældent har set nogen rullende køretøjer af Framo eller Barkas i forbindelse med et klubarrangement eller andre sammenhænge, har sine naturlige årsager, da et meget lille antal af dem blev taget ind i Norge(og Danmark), og de fleste af dem var nyttekøretøjer i en eller anden form, noget som i tidligere tider vel gjorde, at de ikke blev taget så godt vare på. Framo TV 300 kenberg fordi der var en ubenyttet øvelseskaserne som forsvaret ikke længere havde brug for, på grund af tabet i 1. verdenskrig. Produktionen af DKW-motorer og motorcykler blev en succes allerede i løbet af de første år og i 1922 havde man allerede produceret over DKW motorer. Firmaet Framo blev derfor grundlagt for at være en underleverandør til DKW-fabrikken i Zschopau, og produkterne var i første omgang sæder, både førerog passagersæder, karburatorer, koblinger, karbidbelysning, kickstartere, fodhvilere og knæpuder var konstruktionsunderlagene klar til produktion af et lille nyttekøretøj, Framo TV 300 (TV = Transport Vehicle), en lille lasteller varebil med tre hjul (et forhjul og to baghjul), og med en DKW motorcykelmotor med drift på forhjulet. Ideen var egentlig at benytte DKW motorcykler til varetransport og sådanne blev også fremstillet i Zschopau, men senere blev omtrent alle disse motorcykler produceret hos Framo. Styringen skete ved hjælp af et motorcykelstyr. Serieproduktionen af dette køretøj begyndte i Den tiltænkte kundegruppe var små håndværkere og andre mindre

5 bedrifter med behov for varetransport i mindre kvanta, og de tog vel imod det nye køretøj. Antallet af ansatte hos Framo kunne øges fra 130 til 700 i løbet af tiden frem til I 1927 havde DKW leveret sin motor nr så den oprindelige forretning blomstrede også. I 1928 havde man leveret 1000 trehjulede køretøjer, type TV 300. I 1929 skete der endvidere en produktudvikling og den trehjulede type LT blev lanseret. Her skete styringen ved hjælp af et trapets formet styr, som også kunne bevæges op og ned. Den var forhjulstrukket og kraftkilden var nu også en DKW motorcykelmotor på 200 eller 300 ccm, noget som gjorde at en Framo trehjuler med 200 ccm motor kunne køres uden kørekort i Tyskland, og desuden var skattefri. Kraftoverføringen fra motoren til forhjulet skete som før med en vanlig motorcykelkæde. Type LT kunne fås i mange udgaver, både som laste- og varebil i flere typer opbygning og med både åben og lukket førerplads. Nogle af typerne blev også udstyret med bakgear. I 1929 forsøgte man sig også med produktion af køleskabe, men måtte indse at man rent produktionsteknisk ikke var rede til dette endnu. gjorde ikke forbrug og andre udgifter særligt højere. Type LT blev i de første to år produceret parallelt med type TV med hovedvægt på den sidstnævnte, men i 1931 gik type LT for alvor i serieproduktion. Men i 1931 meldte det sig et andet problem; forsvaret krævede at få lokalerne tilbage i Frankenberg, det skulle forsøges at omgå Versailles-traktaten med oprustning i mindre skala, og til dette mente forsvaret, at lokalerne i Frankenberg var godt egnet. Sachsen ligger som bekendt et godt stykke fra Frankrig. Rasmussen & Co. måtte begynde og se sig om efter andre fabrikationslokaler. I 1932 fik man brugbare lokaler i Hainichen ved køb af lokaler til et uldspinderi som var gået konkurs i 1930 på grund af den økonomiske krise, ja som en af de første som var gået konkurs i Tyskland som følge af børskrakket i New York. Købesummen var RM i oktober Rasmussen havde ikke nok i DKW når han ville udvikle billige småbiler, for folket som han sagde. I 1932 blev udviklingen af Framo type FP Stromer begyndt. FP står for Fahrzeug für Personen eller personbil på norsk. Han lå heller ikke på den lade side når det drejede sig om nyttekøretøjer, her blev udviklingen af et firehjuls køretøj startet, type VL 600. Dette blev forløberen til type HT. Sommeren 1932 blev Auto Union dannet, hvor som bekendt Rasmussen var en af idemændene, men Framo blev ikke en del af Auto Union, selvom firmaet fortsatte som underleverandør som tidligere, noget som for øvrigt varede til I 1933 kunne man flytte ind i de nye lokaler i Hainichen. I 1934 kunne man begynde produktionen af firehjuls transportkøretøj, type F.P.T. I tillæg kom type HT 600 med nyttelast l tons fra HT står for Hinterachsgetriebener Transporter = baghjulsdrevet transporter. I 1934 begyndte produktionen af personbilen Piccolo. De nye lokaler i Hainichen muliggjorde produktionsstart af nye personbiltyper, den trehjulede FP Stromer med en 200 ccm motor og den firehjulede VH Piccolo med en 300 ccm motor, begge fra DKW i Zschopau. Framo Stromer havde en encylindret motor med en tretrins gearkasse og plads til to personer. Kraftoverføringen skete som tidligere med en motorcykelkæde til forhjulene. Kraftoverføringen for Piccolo var modsat, her sad motoren bagtil og drev baghjulene. Motoren havde Da den økonomiske krise kom efter børskrakket i 1929 klarede køretøjsdelen til Framo sig godt, da køretøjerne var billige i både anskaffelse og pris, og som før sagt, dem med 200 ccm motor var både skatte- og kørerkortfri. De med 300 ccm motor var næsten det samme, her var årsafgiften bare 30 RM og der krævedes kun et forenklet kørerkort. Den større effekt Framo FP 200 Stromer 5

6 I 1937 blev type HT 1200 præsenteret. Det var en baghjulsdrevet firehjuls lastbil med en nyttelast på 1 ton, senere blev den kaldt V 1200 og havde en nyttelast på 1,1 ton. Som den eneste Framo nogensinde blev den drevet af en sideventileret firetakts Fordmotor på ccm, som også bl.a. blev brugt i Fordmodellene Y, Eifel, Anglia, Prefect, Popular og Taunus. Året efter gik typerne L TG 200 og L TG 500 i produktion. Dette var varebiler med DKWmotorer på henholdsvis 200 og 500 ccm og havde henholdsvis enog tocylindrede motorer og en nyttelast mellem 600 og 750 kg. Framo HT 1200 og 1934 Piccolo en ydelse på 7 eller 9 hk og begge havde luft/ventilatorkøling. For at komme ind på markedet og bevise berettigelsen af disse små biler blev der sat ekstraordinære tiltag i værk for at bevise tilstrækkelig ydelse, økonomisk forbrug og generel pålidelighed. Man sendte en Stromer på AVUS-banen i Berlin for at få kørt en pålidelighedstest. På 306 timer tilbagelagde den lille totakter nonstop dag og nat en strækning på km. Men man nøjedes ikke med dette, fra AVUS gik rejsen direkte videre til Isle of Man, hvor den samme bil blev testet i km. En Piccolo blev sendt på en nonstop-tur til Paris, en strækning på km som blev gennemføret uden mekaniske problemer I 1936 begyndte udviklingen af et køretøj for det militære, type MW Sachsen. MW stod for Militærwagen. Framo HT 600 Hun døde allerede i 1938, derfor overtog hendes barn Jorgen og Niels Hendig hendes andel af kapitalen. I 1936 blev der etableret en filial i Berlin. Som for den øvrige bilindustri betyder nazistenes magtovertagelse højkonjunktur og i juli 1937 blev grundkapitalen hævet til RM, hvor Jørgen Skafte skød ind RM, mens de fire børn skød RM ind hver. Framo fik ikke lov at producere type HT 1200 længe, allerede i 1938 var det slut. Grunden var den såkaldte Schellforordning iværksat af general fuldmægtigen for transportvæsnet i Det Tyske Rige som var militær. Forordningen ville begrænse typemangfoldigheden blandt motorkøretøjer som blev produceret i Tyskland, sådan at Wehrmacht havde så få typer som mulig at forholde sig til når krigen kom, m.a.o. Hitler stod bag. Når det gjaldt nyttekøretøjer med tre hjul fik Framo ikke længere tilladelse til at producere sådanne. De Trehjulede skulle produceres af Tempo (Vidal & Sohne) udenfor Hamburg og Goliath i Bremen, den sidstnævnte en del af Borgward - koncernen. Begge disse firmaer I 1936 skete der forandringer i ledelsen, da Paul Figura og Richard Blau trak sig ud, og firmaet blev en ren familiebedrift, hvor Rasmussens ældste søn Hans Werner blev ny forretningsfører og brødrene Ove og Arne blev partnere med hver sine ansvarsområder. Endvidere kom også datteren Ilse, gift Hendig, ind som partner Framo Piccolo

7 Framo HT 1200 overlevede krigen, da de lå i det som blev vestzonen. Tempo fortsatte med trehjuler længe efter krigen indtil produktionsindretningerne blev solgt til Indien, hvor de stadig produceres som. Efter krigen gik Goliath efterhånden over til firehjulede køretøjer indtil de ophørte, efter Borgwards konkurs i Schellforordningen slog uens igennem for de forskellige bilproducenter da den begyndte at virke i Hvad angik køretøjsproduktion, blev Auto Union, Daimler-Benz og Opel bjerget nogenlunde helskindet igennem, men var krigen kommet senere end i 1939, så kan man spørge hvordan det ville have gået med BMW. DKW s produktion af industri-/stationærmotorer måtte også indskrænkes. Før vi gør os færdig med 1937, skal nævnes i dette året blev produktionen af type HT 600 indstillet og året efter blev produktionen af alle trehjulede indstillet som en følge af Schellforordningen. Framo blev beordret til at producere firehjulede type LTV 500 og V 500. Framo LTP 300. Produktionen af alle tre-hjulede køretøjer blev indstillet i Det var altså ikke rigtig nogen virkelig konkurrence længere på små nyttekøretøjer. Kan også nævne at noget tilsvarende skete for lastebiler i normale størrelser. Her fik for eksempel Opel monopol på den vigtige klasse med nyttelast 3,5 ton, nemlig Opel Blitz. Til og med blev Daimler-Benz, beordret til at producere denne model. Framo LTP 300 I 1938 kom varebilen type LTV 500 og den tilsvarende lastebilen type V 500, begge med fire hjul og med en tocylindret luftkølet DKW 500 ccm motor på 15 hk og en nyttelast på 750 kg. Disse to typer blev produceret mellem 1938 og 1940, da de blev afløst af type V 501/1 som havde en tocylindret vandafkølet vendeskyllet DKW motor på 500 ccm, type TW 500. Denne motor blev senere afløst af en motor som var konstrueret af Framo selv og havde længde-skylning og var dobbeltstemplet og en ydelse på 17 hk. Denne motor havde typebetegnelsen U 500. Da den sidstnævnte motor kom, blev typebetegnelsen på bilen ændret til type V 501 /2. Framo nyttekøretøjer produceret fra 1933 blev populære, ikke bare i Tyskland, men også på eksportmarkederne, for eksempel i Bulgarien, Jugoslavien, Rumænien, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Danmark, Sverige, Norge, Holland, Spanien, Svejts, Indien og Sydamerika. I årene frem til krigen brød ud var den 7

8 gennemsnitlige årsproduktion køretøjer. I tillæg kom underleverancerne af dele og komponenter, hovedsaglig til Auto Union, men også til andre, bl.a. motorcykelsæder. En ting som virker som en kuriositet i dag skal nævnes: Framo blev ledende på at producere ski for motorcykler. Disse kunne tilpasses til alle motorcykler, og de kunne slås op når brugen af dem ikke var ønskelig. Udbruddet af krigen i 1939 fik i første omgang ikke så meget at sige for Framo, man fortsatte med de modellene som man fik lov til at producere. Framo klarede at holde sig fra rustningsproduktionen til den 1. oktober 1943, men derefter var det totalt stop i køretøjsproduktionen og anden civil produktion. Da producerede Framo kun type V 50l/2. Rustningsproduktionen bestod hovedsagelig af: Side- og højdesigtemaskiner for panserværnskanonerne PAK 38 og PAK 40 Nebelwerfer NBW 15, eller på dansk granatkastere for tågegranater type 6-rørs 15 cm Apparat 7 til automatisk maskinkanon Beskyttelseskapper for maskingeværet MG 42. Antal arbejdere, inklusive udenlandske tvangsarbejdere og politiske fanger, beløb sig til 1000 personer, selv efter at de fleste af de mandlige medarbejdere fra fredstiden var indkaldt til Wehrmacht. Et stort antal af disse medarbejdere var kvinder. Det er jo alment kendt at våbenproduktion er lønsomt for det firma som vil eller må beskæftige sig med dette, og især i krigstid. I 1940, er det sidste rene civile år for Framo 8 var forretningsførerens løn RM og i 1944 var den RM. Regnskabstal for firmaet er jeg ikke stødt på, men øgningen af overskuddet har sikkert været tilsvarende. Lignende var tilfældet med for eksempel Auto Union (for ikke at snakke om Daimler-Benz!). Som for Auto Union, fik kapitulationen i 1945 store følger, og Framo led samme skæbne, fabrikken blev demonteret. Forretningsføreren, Jørgen Skafte Rasmussens ældste søn, Hans Werner blev arresteret af russerne og ført væk. Han døde i en koncentrationslejr i Toszek i Polen den 21. september Det blev slutningen på demonteringerne i marts 1946 og man fik lov til at begynde genopbygningen. Antallet af ansatte var nu reduceret til 50, men blev senere øget til 120. Til at begynde med var der i hovedsagelig ingen køretøj- eller køretøjrelateret produktion, men produktion af: Kartoffelkurver - Kartoffelpresser Trækvogne Barnevogne Kærrer og varesidevogne for motorcykler. Snart kom det til produktion af reservedele for motorkøretøjer og reparation af lignende. Som forretningsfører blev ansat en formynder, Emil Haubold. Framo V 501 / 901 Rasmussen-familien blev frataget alt uden nogen som helst form for kompensation. Ejerne af Framo blev okkupationsmyndighederne, dvs. russerne. Tilsvarende som for Auto Union blev Framo-værkerne en del af IFA-kombinatet fra I 1947 er man kommet så langt med genopbygningen, at produktionsøgningen nu kræver 235 ansatte. I denne forbindelsen skal vi huske på at rigtig mange af den arbejdsdygtige og de mest effektive dele af den mandlige befolkning i øst zonen befinder sig i krigsfangenskab eller er fængslet. Dette betyder at tallet 235 sikkert kunne ha vært større. Som i Zschopau og ellers som tidligere fortalt om Auto Union i Øst zonen, var man i 1949 kommet så langt at køretøjsproduktionen kunne genoptages. Da blev produktionen af type V 501/2 genoptaget.(dog kun 65 styk) I tillæg blev der produceret jordfræsere type BF og motoriserede hakkemaskiner. Udviklingsarbejdet til efterfølgeren til type 501/2, type V 901, påbegyndes. Antallet af ansatte kan øges til 374. Allerede i 1950 starter udviklingsarbejdet for det køretøj som senere blev Barkas B 1000, udviklingskøretøjerne fik kodenavnet LKW L 1. Fra erhvervslivet i DDR blev det stillet krav om en nyttelast på 1000 kg og en toppfart på 100 km/t. Dette var ikke muligt med

9 Framo V 901/2 IFA L1 de køretøjer som var i produktion. Før B 1000 kunne sættes i produktion måtte man nøjes med V 501/2 og V 901. Den sidstnævnte var et fremskridt, den havde fået IFA F9s motor med tre cylindre på 900 ccm og 24 hk. Personbilen havde 28 hk. Type V 901 havde en nytte last på 750 kg og en toppfart på 70 km/t. Denne bil havde bremser på alle fire hjul, men de var mekaniske. Hjulafstanden var mm. I 1951 blev produktionen af type V 501/2 indstillet. I løbet af 1950 og 1951 blev det fremstillet tre prototyper af LKW L1, en ladbil, en varebil og en kombi, dvs. lastbil med ekstra personaleplads. Disse køretøjer havde allerede den busform som B 1000 fik. Man gik ikke ind for et selvbærende karosseri, men beholdt separat ramme og træramme for førerhus og passagerer- og/eller varerum. I 1951 blev Framo slået sammen med Hainicher Maschinenbaufabrik, HMF, og Framo overtog dennes produktspekter, bl.a. jordfræseren type 20, som var en førkrigsudvikling. Denne afløste nu Framos egen jordfræser type BF. Videreudviklingen af type V 901 førte til at denne fik hydrauliske bremser i Håndbremsen var stadig mekanisk. Håndbremsen virket ikke på baghjulene, men på bagakslen. I 1952 forlod 1302 køretøjer fabrikken og antallet af ansatte øgedes til 1150 personer. Produktionen af køretøjer bliver hovedbeskæftigelsen. Dette efterår bliver Franz Hormes fabriksdirektør. Behovet for type V 901 viser en stigende tendens, selvom dette koncept egentlig var forældet allerede i 1950/51 og gennemgår den i 1954 en videreudvikling som kommer brugsværdien til gode. Motoren forbliver den samme, men den kommer nu fra Eisenach, hvortil produktionen af IFA F 9 er flyttet. Typebetegnelsen forandres til V 901/2. Hjulafstanden øges til 2800 mm. Firmaet hedder nu VEB Kraftfahrzeugwerk FRAMO Hainichen. Ved udviklingen af LKW L1 kommer det til et nyt koncept som er baseret på en markedsundersøgelse, ikke bare i DDR og brødrelandene, men også i vor del af verden. Udviklingsarbejdet overtages af Forschungs- und Entwicklungswerk (FEW) Karl- Marx-Stadt, som var en del af Auto Unions tidligere forsøgs- og udviklingsafdeling. Den ændre senere navn til VEB Zentrale Entwicklung und Konstruktion für den Kraftfahrzeugbau Karl-Marx- Stadt (VEB ZEK). I samarbejde med Framo fremstiller VEB ZEK tegninger for udformningen af LKW L 1. Sammenlignet med type V 901/2 er forskellene bl.a.: Selvbærende karosseri i bussform Karosseriet er fuldstændig i stål Uafhængige hjulophæng Torsionfjederstave For lastbilen af type V 901/2 bliver hjulafstanden øget fra 2800 til 3100 mm i 1956, dette for at muligøre et større lastvolumen. Typebetegnelsen bliver ændret til V 901/3. Den første prototype eller funktionsmodel af L1 bliver bygget som varebil med stelnummeret I 1957 bliver det muligt at sænke blandingsforholdet benzin/olie fra 9

10 1:25 til 1:33. Motortypen AWE tages i brug (stadig trecylindret totakter). For de køretøjer som skal bruges i lavlandet er det mulig at bestille med et højere udvekslingsforhold. Det er 1:5,5, mod normalt 1 :6,17. Firmaet døbes om til VEB Barkas- Werke Hainichen. Det bygges to prototyper til af L1, en kombi og en minibus. Ellers bliver det noteret som en begivenhed og den første chef i det østtyske LO eller FDGB (Freier Deutscher Gewerkschaftsbund), Herbert Wanke besøger fabrikken. I 1958 sker der en større fabrikssammenlægning: VEB Barkas- Werke Hainichen Motorenwerk Karl-Marx-Stadt Fahrzeugwerk Karl-Marx-Stadt og Einspritzpumpenteilewerk Wolfpfütz (fabrik for komponenter for indsprøjtningspumper) udgør nu VEB Barkas-Werke Karl- MarxStadt med tilsammen 4000 ansatte. Direktør bliver Franz Hormes. Allerede i 1958 havde man udarbejdet 8 stk. prototyper for den senere B1000, som efter nogen kosmetiske ændringer blev lanceret i Type V 901/2 får ny motor, AWE type i Siden overtager Motorenwerk Karl-Marx-Stadt produktionen af motorer både for Framo/Barkas og for Trabant. Den 10 første prototype for L1 varebil fremstilles. Denne har stelnummer Den 14. juni 1961 forlader det første nulserie-køretøjet af L1 samlebåndet. Det har fået navnet Barkas B 1000 og havde stelnummeret Dette var en varebil. Udseendemæssigt var det lille forandring fra 1961 til produktionen ophørte i I alt stk. B-I000 blev bygget mellem 1961 og For øvrigt er Barkas et fønikisk ord som betyder lyn. Den bil som blev lanseret i 1961 beholdt samme form helt til 1991 og i princippet med den samme motor, en trecylindret totakter. Hvis der er nogen som undrer sig over hvorfor det blev sådan, så er det bare at gå tilbage til artiklerne om Auto Union i øst. Efter et kort intermezzo med en firetaktsmotor fra VW i 1990/91, var det slut med køretøjsproduktionen, men firmaet eksisterer endnu i Hainichen underet nyt navn, ISE Industries Hainichen GmbH. Dette firma er ikke relateret til nogen køretøjsproduktion, men til produktion af porte og tilbehør. Barkas B 1000, som blev det helt dominerende køretøjet i sin kategori i DDR. Firetakts Barkas BI000-l (1 indikerer 4-takt), De sidste udgaver efter murens fald havde VW 1.3 firetaktsmotor. I alt blev der bygget 1961 stk. fra september 1990 til april Sådan havde Barkas kunnet set ud! Denne prototype af B1100 fra 1969 kom desværre aldrig i produktion. Stoffet til denne artikel er hentet fra: Internet: Rueckblende Dixi, Horch, Trabant & Co., Schrader Verlag DKW. Bilerne og motorcyklerne. Jørgen Skafte Rasmussen - et dansk industrieventyr i Tyskland af Arne A. Jørgensen Horch, ein Auto - Ein Jahrhundert Autoland Sachsen af Marketingagentur Reichel, Chemnitz Barkas B 1100

11 Generalforsamling i Dansk DKW Club i Gelsted den 15. oktober Formøde: - Bestyrelsen taler om regnskabet. - Christian Egebæk foreslås som emne til ordstyrer på generalforsamlingen. - Der tales om eventuelle kandidater til bestyrelsen. - Der tales om fredsvalg og kampvalg. - Bestyrelsen taler om fremtidige ture i øst- og vestdanmark. Ture der bringer medlemmerne sammen. - Redaktøren vil gerne blive til udgangen af Egnsredaktører kunne blive en del af den fremtidige redaktion. Generalforsamlingen: - Generalforsamlingen vælger Christian Egebæk til dirigent. - Der holdes 1 minuts stilhed, da flere fremtrædende medlemmer i Dansk DKW Club i årets løb er faldet væk. Formanden aflægger beretning: I december 2010 var der jule møde hos Preben Boisen. Det nye år 2011 begyndte med forårsfest hos Preben Boisen. Der var en fin tilslutning. Den 8. maj var der forårstur på Sjælland arrangeret af Jannie og Jan Lemming. Turen gik bl.a. til en spændende traktorsamling. Ugen efter den 14. maj var der forårstur i Jylland, hvor starten gik ved Spinderihallerne i Vejle. Her så vi Vagn Aage Nielsens spændende motorcykeludstilling. Turen fortsatte rundt på Vejleegnen, hvor vi sluttede med eftermiddagskaffe ved lystbådehavnen i Brejning. Der var Midsommertræf på Als, som var arrangeret af Erwin Jacobsen, der i sidste øjeblik havde måttet overtage planlægningen af Midsommertræffet. I efteråret havde klubben en spændende tur til Vagn Skals Nielsens bilsamling i Løsning med flot tilslutning. Også en dejlig tur. Den 9. oktober var der tur til Roskilde Ring, hvor turen sluttede med besøg ved Sorø på Pedersborg Kirkegård, hvor Jørgen Skafte Rasmussen ligger begravet. - Redaktøren beder om at blive afløst. Der skal findes en ny aktør til jobbet. - Der er 26 nye medlemmer til det forsikringsarrangement, som Dansk DKW Club er med i. - Et tema har igennem årene været, at for få medlemmer møder til træffene og en tale om, hvorfra deltagerne kommer. Vi kunne i fremtiden fokusere på, yderligere at lave tiltag for de kvindelige deltagere. - Der tales om, at beretningen kan debatteres under eventuelt. - Kassereren gennemgår regnskabet med diverse poster. Regnskabet godkendes af generalforsamlingen. Et medlem spørger til forskellene til regnskabet 2010 i forhold til Dialogen går om, hvordan vi kommer i kontakt med folk på gaden. Gerne med den gamle streamer Kenner fahren DKW eller den nye Dette er ikke en AUDI. Det er en DKW, hvor der også henvises til klubbens hjemmeside Et medlem siger, at hjemmesiden er en positiv indgangsvinkel til klubben. - Et medlem spørger til arrangementer med hensyn til disses overskud og underskud. - Kontingentet bliver på samme niveau, set i lyset af at Skylleporten er blevet billigere at trykke. - Generalforsamlingen foreslår tre kandidater til Dansk DKW Clubs bestyrelse: - Stefan Jensen. - Christian Egebæk - Jørgen Jensen. Der spørges, om der eventuelt er andre kandidater. Det er ikke tilfældet. Kandidaterne vælges. Inge Hansen bliver valgt som klubbens revisor. Under punktet eventuelt: - Der tales om underskuddet vedrørende klubbens arrangement til Vagn Skals Nielsens bilsamling. Der var stemning for sådanne ture fremover. Fremtidige ture vil være fra østdanmark til vestdanmark og modsat, fra norddanmark til syddanmark og modsat. - Fremtidige ture vil kunne reklameres på Dansk DKW Clubs hjemmeside. - Web-masteren orienterer om tid og økonomi m.h.t. hjemmesiden. - Der diskuteres om bladet, økonomi og om at skabe reklame og debat om DKW køretøjerne. - Streameren giver besøg på klubbens hjemmeside. - Bestyrelsen undersøger, hvorvidt AUVC giver støtte til Dansk DKW Club. - Der tales om eventuel EU støtte til Dansk DKW Club. Brian Madsen 11

12 12

13 Formandsberetning oktober 2011 Min begyndelse denne gang vil være at nævne traditionen med at holde julemøde, i brevdueforeningen, i Tølløse. Den tradition blev pludselig brudt fordi brevdueforeningen, hurtigere end forventet, fik mulighed for at sælge huset. Her har vi, i så mange år, holdt til huse under kyndig ledelse af Christina og Frode Blankschön. De havde meddelt at det var det sidste år hvor de ville stå for julemødet. Vi havde fra bestyrelsens side truffet en aftale med Preben Boisen om at han ville overtage den opgave, nemlig at stå for julemødet fremover. Det var derfor nærliggende at spørge Preben, kan du ikke.. nu? Og det ville han da, med glæde. Så der blev et julemøde som det plejer og vi hyggede os alle, med god mad og hinandens samvær, som vi har gjort det i mange år. Det var ved at blive forår i Danmark og d.26 marts var der for 3. år i træk forårsfest hos Preben Boisen. Der var 25 personer som havde fundet vej til Kværkeby. En fest der stille og roligt vinder gehør bland medlemmer. En stor tak til Preben fordi han endnu en gang ligger hus til os alle Vi har på klubplan være ude at vifte med DKW-klub fanen flere steder i år, jeg kan nævne i flæng; Veteranbilmessen i Fredericia, Swapmeet i Holbæk, Græsted veterantræf alle steder har vi haft en klubstand hvor vi har været repræsenteret med indtil flere køretøjer. Det var spændende dage, hvor adskillige medlemmer og andre interesserede kom forbi, fik en kop kaffe og meget DKW snak. Vi vil være at finde de samme steder i Forårsturene er førhen blevet afholdt den samme dag, både i øst og i vest, og det har vi prøvet at lavet om på i år efter flere opfordringer. Mange har spurgt om ikke turene kunne afholdes med en uge forskudt øst og vest, for hvis man ikke kunne den ene weekend, ja så kan man jo nå forårsture der bliver kørt weekenden efter. D.8. maj, blev der kørt forårstur på Sjælland under kyndig ledelse af Jan Lemming og fru Jannie. Vi mødes på Haraldsted, hjemmeværnets lokale afdeling på Ringsted kanten. Efter morgenkaffe hvor alle var mætte og veltilpasse så gik turen ud i det skønne midtsjællandske landskab. Undervejs gjorde vi holdt hos en privat traktorsamler. Turen sluttede ved startstedet, hvor den medbragte madpakke blev indtaget. D.15.maj blev forårsturen i det Jyske afholdt. Starten gik fra Spinderi- Hallerne i Vejle. Her havde Vejle Museum stillet lokaler til rådighed for en udstilling, om DKW motorcykler - som Vagn Aage Nielsen havde været så venlig at udlåne. Vagn Aage er desuden også medlem af klubben. Efter vi havde set nok på motorcykler, kørte vi en dejlig tur i det skønne Vejle område og sluttede dagen af med at drikke eftermiddagskaffen på en kro med udsigt over Vejle fjord. D juni. Midsommer træffet, stod pludselig uden en tovholder, da Flemming Søe-Pedersen et par måneder før meddelte mig at, han ikke kunne overskue og finde tid til at lave midsommertræffet, selvom han havde startet et samarbejde med Ervin Jacobesen fra Sønderborg. Ja så var gode råd rigtig dyre for mig. kunne jeg over tale ham til at lave træffet, sådan bare uden videre, og helt alene? Efter meget overtalelse så lykkedes det som sagt at få Midsommertræffet på plads og det kom til at forgå på Als, Ervins hjemmebane. Et rigtigt hyggeligt hjørne at Sønderjylland. For dem der kom fredag eftermiddag og aften var der fælles grill aften, i Ervins gamle cykelværksted. Om lørdagen var der en smuk rundtur på Als. Om søndagen havde han lavet en samlet udflugt til Danfoss univers, for dem der havde lyst og ikke skulle skynde sig hjem søndag. En stor tak Ervin Jacobsen og familien, for at I ville springe til med så kort varsel. 13

14 D august, da sommeren var ved at gå på hæld, var der kun et træf tilbage i kalenderen og det var sensommertræffet. Det stod Lars Chr. Larsen og hans kæreste Jette M Hansen for. Træffet var som en forandring lagt på den lille ø Fur, som ligger oppe i Limfjorden. En rigtig interessant ø at besøge og vi fik en rigtig fin og smuk tur rundt på øen med afslutning på Fur bryghus. Måske et farligt sted slutte, når vi nu skulle køre hjem på campingpladsen. Om aftenen var der på campingpladsen stillet et festtelt op til aftenens fest og her fik vi løsningerne af de kryptiske, sjove opgaver som vi var blevet stillet i løbet af dagen. Søndag gik turen til den nordlige ende af øen, hvor vi skulle se Langsted-huller, et fantastisk landskab. Fur er i den ene ende af øen flad som en pandekage og i den anden er der ligefrem store kløfter på øen. I løbet af dagen kørte vi hver især hjemad Stor tak til Lars og Jette for dette fine træf. D.19. september var dagen hvor vi i klubben ville af prøve et nyt koncept, nemlig en bus tur fra Sjælland til Østjyllands Veteranbilsamling. Bussen gjorde holdt flere steder på Sjælland så de forskellige havde god mulighed for at stige på og komme med uden at skulle køre ret langt. Det ny koncept blev pænt modtaget, der var i alt 28 personer der havde fundet vej til Løsning den dag, de 15 var med bussen resten var på egne hjul. Efter at vi havde set os mætte på DKW er og andre spændende ting, som Vagn & Bitten har samlet igennem helt liv skulle vi have frokost. Den havde Vagn og Bitten Skals Nielsen på fornemste vis søget for. Der var rigeligt med mad til alle. En stor tak til familien Skals Nielsen for at I ville åbne dørene for os og en tak til Johan for at du fik ideen. D.9. oktober - Løvet er ved at begynde at stå i kø, for at komme ned fra træerne. Denne gang var det Hans-Willy Rasmussen og Johan Schwarz-Nielsen der var på banen! Vi skulle nemlig se den heden gangen Roskilde Ring, eller det der er tilbage af den. Området er i dag offentligt parkområde, men sjovt nok kan man stadig se ca. 70 % af banen. Efter vi har set Ringen, kørte vi af små veje ned over Sjælland, med kurs mod Gyrstinge skovkro, hvor vi skulle indtage vores frokost. Efter den gode mad kørte vi videre og sluttede ved Pedersborg Kirke. Tak for en god dag. Der skal også lyde en tak til dem, som afholdt et onsdagsmøde og lignende arrangement. På bladfronten, går det ikke så godt som det kunne, Lars har meddelt mig (bestyrelsen) at han gerne vil have at der findes en afløser til ham så hurtigt som muligt. Han føler ikke at han har den fornøden tid til at lave klubbladet mere. Lars har dog indvilget i at han vil stå for bladet frem til udgangen af Så har vi i bestyrelsen en anstændig tid til at finde en ny redaktør. På forsikringsfronten går det stille fremad. Der er p.t 26 nytegnede så det går den rigtige vej, men der plads til mange flere. Men det er jo som forventet. Det tager noget tid inden vi får taget, os sammen og får køretøjerne flyttet over i det nye selskab, husk det gavner os selv i den sidste ende. Det nye selskab er både billigere og bedre, især for os der har flere kørertøjer. Vi har endnu en gang fornyet hjemmesiden, der er nu kommet et log-ind til og under det område som hedder For medlemmer, kan dem der er oprettet som bruger, se gamle klubblade helt tilbage til den spæde start i På længere sigt vil I kunne finde andre ting på siden. En stor tak til Jan Kærsgaard for det store arbejde, som du ligger i hjemmesiden. 14

15 Jan spurgte mig ved den lejlighed, om jeg vidste, at der var et gennemgående tema i alle de gamle klubblade, det vidste jeg ikke. Han oplyste, at temaet gennem alle de år var, en stor bekymring om, at der ikke kommer ret mange til de forskellige træf og hvor mange fra de forskellige landsdele. Jeg synes, at det er trist at sådan et problem har fyldt så meget blandt medlemmerne i så mange år uden det har været muligt ændre på det. Jeg vil mene, det er tid til at se fremad og måske skulle vi ikke bekymre os så meget mere om det. Men derimod være glade for dem der møder op. For vi kan jo nu en gang ikke tvinge nogen til at møde op til de forskellige møder i klubben. Jeg er bange for, at hvis vi bliver ved med at træde rundt i det problem, ja så får det en negativ effekt medlemmerne imellem. Så begynder de måske bare at tænke ja der kommer jo aldrig nogen til træffere så jeg gider heller ikke komme. Men der er noget andet jeg har gået og lagt mærke til, når vi afholder træf. Vi er gode til at der er noget attraktivt for dem, der har børn med og det er godt. Men hvad med vores respektive koner og kæresterer, dem er vi alt for dårlige til at lave noget til for. Når vi mandfolk farer rundt og sparker dæk eller det der ligner, ja så sidder de stakkels piger, på en bænk og kigger fortabt på os. Det er ikke godt nok, vi skal være bedre til, at når vi mænd sparker dæk - ja så kan damerne tage på en spændende tur sammen, som er interessant for dem. Jeg vil gerne slutte af med at takke de mange, som har gjort en indsats i året, der gik. Nogle er nævnt, men dem, som ikke blev, er ikke glemt. Og husk at de bedste resultater bliver skabt med godt humør. Tusind tak for året, som er gået. M.v.h. Per Hegaard Idéer der kom på frem efter den nyligt overståede generalforsamling, som jeg vil skynde mig at bringe videre det ene var, om det ikke vil være en god ide og lave et foto medlemsliste på hjemmeside, en sjovt og god ide som vi vil tage op i det nye år, vi er i øjeblikket ved at udvikle delvis nyt layout til hjemmesiden. Så vi bevarer overskuelighed på siden så den er nem og hurtig finde rundt på. Den nye medlemsliste vil blive placeret på medlemmernes side og af hensyn til registerlov så vil det enkelte billede kun frem stå med medlemstal og fornavn, også for at beskytte os en lille smule mod eventuelle tyveri da der efterhånden flere kostbare biler og motorcykler i klubben, en opfordring allerede nu til alle om at sende et billede af sit køretøj til webmasteren så kommer de på lige så hurtig vi er klar med den nye side der vil med tiden komme en oversigt over de forskellige artikler der har været bragt i klubbladene i tidens løb vi starter ud med en liste over de værkstedsider der har været i bladet helt tilbage fra klubbens start, til dem jeg ikke møder på de, respektive julemøder vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Per Hegaard 15

16 Christian Thaysen Egebæk Jeg er født i 1973, men blev først smittet med DKW i Det var en Auto Union 1000 S coupe de luxe, importeret fra Sverige der gjorde udslaget. Jeg bor på et husmandssted lidt vest for Brande. Et sted hvor der er plads til at rode med bilerne og de tilhørende veterancampingvogne samtidig er der ro og langt til horisonten. På Dansk DKW Clubs generalforsamling i 2011 blev jeg valgt til medlem af bestyrelsen. Jeg håber, at jeg kan hjælpe med til at fortsætte den positive udvikling i klubben, med nye aktiviteter og flere tilfredse medlemmer. Inden jeg kom ind i bestyrelsen har jeg hjulpet med til at arrangere træf og ture, og virket som webmaster i nogle år. I 2007 fik min interesse for biler mig til at tage et spring fra mit hidtidige arbejde, og gå i lære som pladesmed. I dag hedder det officielt karrosseritekniker. Nu arbejder jeg som faglærer i karrosseriteknik på Teknisk Skole Silkeborg. Stefan Jensen Jeg er 33 år, og nyvalgt til bestyrelsen fra Oktober Jeg bor i Gilleleje, og har altid interesseret mig for biler og mekanik. Interessen er nedarvet, og startede allerede i år 1900, da min oldefar og en kompagnon byggede en af Danmarks første biler. Siden da, har alle efterkommere været bidt af biler og mekanik, og jeg er heller ikke gået ram forbi. Min farfar byggede to små 80 cc vandkølede totaktsmotorer sidst i 40 erne. Den ene gjorde tjeneste som generator i et kolonihavehus, den anden er jeg ved at renovere i dag. Min første bil var en Wartburg 353W, og som Sir Stirling Moss siger; Man glemmer aldrig sin første kvinde, og sin første bil Kvinden er stukket af for længst, men bilen har jeg da endnu! Min tilgang til DKW klubben var et rent tilfælde. I år 2000 stod jeg og skulle finde en håndfuld Wartburg ejere til en filmoptagelse til tysk MDR TV. Det var sværere end som så, indtil jeg fik ringet til Arne Jørgensen. Han stillede mig videre til Hans-Willy Rasmussen, som gav mig et par telefonnumre, og så var den i vinkel. Optagelserne kom i kassen, og vi havde en hyggelig dag. Indtil den dag, havde jeg blot brugt min Wartburg til daglig transport, men fra da af, blev den lidt af et klenodie for mig. Senere samme år deltog jeg i DKW løvfaldsløbet, men et medlemskab havde jeg dengang ikke overvejet. En Wartburg var jo alt for ny og almindelig dengang. Derimod stiftede jeg sammen med to af de andre Filmstjerner klubben Wartburg club Danmark, som i dag er gået i symbiose med Trabant klubben. Jeg har siden hen deltaget i et par DKW løvfaldsløb, og har altid syntes godt om DKW-klubbens sociale leben og den hyggelige atmosfære på turene. Det er noget vi bør værne om, for sammen med Skylleporten, er det krumtappen i klubbens virke. Jeg må med skam meddele, at jeg ikke ejer en DKW(endnu), men derimod en række køretøjer der befinder sig lidt længere ude på stamtræet; En af landets ældste Trabant P50 fra 1960, en Wartburg fra 1964, samt en håndfuld Wartburg 353W. Udenfor kategorien har jeg en Buick Special fra 1954, og en Holden EK fra 1961, så jeg kommer ikke til at kede mig foreløbig.. Jeg glæder mig til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet i den klub der har givet mig så mange gode oplevelser. 16

17 Jørgen Jensen Kildevænget Karlslunde Telefon mobil Mail. ellen.joergen.jensen@mail.dk På Dansk DKW Clubs. Generalforsamling den Blev jeg valgt som Suppleant til Bestyrelsen. Mit navn er Jørgen Jensen, jeg bor i Karlslunde, sammen med Ellen (min kone) i et lille 2 plans hus med garage-carport og skur. Min første MC. var en DKW RT 125. og min første bil var en LLOYD 400. Som pensionist blev mit legetøj derfor først en LLOYD. Senere blev jeg medlem af Dansk DKW Club. Med det formål at finde en DKW. RT 125. Det lykkedes allerede ved første onsdagsmøde, at finde en fra Den er restaureret nu og er rigtig flot, syntes jeg selv. Mit næste projekt er en Wartburg Pickup. Den er købt, men ikke særlig flot, men det håber jeg den bliver i løbet af vinteren. For er der noget der lyder bedre en sådan en, 3 cyl. 2 takts motor.? Med venlig hilsen Jørgen Jensen Et rigtigt hyggeligt værkstedsmøde. Lørdag den 5. november blev der indkaldt til værkstedsmøde over Internettet hos Jan og Jannie Lemming ved Ringsted. Jan var kommet i besiddelse af et ældre testapparatur til afprøvning af diverse tændspoler samt tændningsmagneter. Jan vidste at dette stykke værktøj eksisterede hos den lokale autoelektriker som ikke brugte det mere, så derfor fik Jan dette instrument til gavn for alle dem der mødte op denne dag. Med diverse tændspoler og tændingsmagneter som blev testet både under lav og høj belastning. Her var der nogle overraskelser, de fleste fungerede stadigvæk og samtidig kunne finde ud af eventuel tilslutning, desværre måtte nogle også erkende at disse møjsommelige samlede objekter ikke virkede. Selve testapparatet måtte også repareres under vejs et par gange på grund af gamle defekte ledninger, her havde Jan alle løsninger på problemerne, så han var fuldt beskæftiget først og fremmest med at gøre klar til arrangementet i form af stole og borde og alt det løse. Mens Jan stod og testede, sad resten af selskabet og hyggede sig med kaffe, kage, øl og vand som Jannie serverede mens man snakkede om alt muligt vedrørende motorcykel og bilens vedkommen, efter at den stationære testfase var overstået. Jan tog testapparaturet med ud til de udenfor parkerede biler, med stor fornøjelse for deltagerne. Jeg tør godt sige på alle deltagernes vegne en hyggelig og god eftermiddag og udbytterig for den enkelte, endnu en stor tak til Jan og Jannie for dette arrangement. Så husk netop sådan et arrangement lod i arrangere fordi Hans udsendte dette på mail til dem som har afleveret deres mail adresse til ham. Vil du gerne deltage i lignende så sørg for at kontakte Hans i fremtiden på hans mail adresse: enum@worldonline.dk M.V.H. Arno Werner 17

18 Alle tiders Løsning! Den 17. september havde Johan Schwarz-Nielsen arrangeret en udflugt til Familien Skals Nielsens veteranbilmuseum Østjysk Veteranbilsamling i Løsning ved Vejle. Det var alle tiders idé. Mange sjællandske medlemmer havde aldrig set samlingen, mig selv inklusive. Vor daværende formand Steffen Frölich, refererede et besøg dertil i Skylleporten for cirka 10 år siden. Det gjorde mig nysgerrig, men vejen fra idé til handling kan sommetider være meget lang, og brolagt med dårlige undskyldninger. Der er jo ganske langt fra København til Løsning, så det forblev for mit vedkommende ved tanken. Der var sikkert mange sjællændere der ikke var dukket op hvis de skulle tilbagelægge strækningen i egen veteranbil eller MC. Det burde nu ikke være noget at skrive hjem om, min egen oldefar tilbagelagde næsten samme strækning i 1902, på sit selvbyggede Automobil. Men det var selvfølgelig heller ikke en veteranbil :-) Derfor havde Johan fundet på en anden løsning (!), en bustur såmænd. De af os der tidligere har haft fornøjelsen af at rejse med Schwarz-Nielsen Rejser ved at intet overlades til tilfældighederne, således heller ikke her. Som annonceret i indbydelsen, fik jeg to dage før afgang, en opringning med besked på hvor og hvornår jeg skulle påmønstre bussen. Af uransagelige årsager, som vi ikke skal bore yderligere i, var jeg lidt sent på den. Så jeg valgte at køre til næste opsamlingssted, Taastrup Station, hvor jeg så dukkede op i god tid. Her rendte jeg ind i makkerparret Hæklund og Mortensen og tilsammen sprang vi på bussen, da den lagde an til landing ved stationen. Herefter gik turen til Lellinge og senere til Ringsted. Efterhånden som bussen fyldtes, steg stemningen og der blev snakket lystigt henover stolerækkerne. Der blev serveret kaffe og småkager om bord og vittighederne føg rundt om ørerne. Jo vi havde det skam hyggeligt. Det er jo en fordel frem for at sidde 18 F 91 3=6

19 opleves bedst gennem en Wartburg forrude, men i dette tilfælde kunne sideruden på en Mercedes bus også gå an. Snart var delegationen ankommet til bestemmelsesstedet; Løsning. F102 parvis i hver sin vogn, i bussen kunne vi snakke sammen på kryds og tværs. Storebælt blev traverseret i sindigt tempo, busturen havde den fordel at man kunne nyde udsigten over havet, frem for at holde blikket på kørebanen. Fyn er fin, og den gamle fynbo Hæklund, fik underholdt forsamlingen med en meget autentisk fynsk dialekt. Og en masse andet i øvrigt! Et sted på Fyn gjorde vi Pit-stop og de der ikke havde proppet sig med kaffe og småkager undervejs, fik provianteret. F1 Amdi Budd Efter en hjertelig velkomst af familien Skals Nielsen, samt en beundring af de flotte DKW er, der var fremmødt sammen med de Jyske medlemmer, var det tid til at entrere museet. Og hold da op for et museum. Der stod vel en restaurerede biler derinde, samt et par MC, og diverse sjove og interessante nostalgiting, motorer, modelbiler m.m. Man skulle tro at familien Skals Nielsen aldrig har bestilt andet end at restaurere biler, men det har de skam! Vagn Skals Nielsen har i mange år drevet Autoværksted i Løsning, og det er nu overtaget af sønnerne. Det er utroligt at se hvor meget de har fået udrettet, og her taler jeg ikke kun om buler. Simpelthen fantastisk. Samlingens perle er, efter min beskedne mening, deres DKW F1 fra 1931, med Ambi Budd karosseri. F1 ere er jo lige så sjældne som lyserøde elefanter og denne her var tilmed ualmindelig flot, at skue. F 12 Roadster Kort efter blev Lillebælt traverseret, og efter et højresving, var vi snart på broen over Vejle Fjord. Sikke en udsigt! Jeg holder jo altid på, at verden Junior de luxe Junior

20 angelsaksiske kategori, må jeg også nævne en aristokratisk udseende Rover P5, i mørkeblå klæder, og en herlig lille Triumph Mayflower, den kantede model fra 50érne. En Bonsai-Daimler så at sige :) Derudover var der (naturligvis) et større sortiment af DKW modeller, en Borgward Isabella, et par Wartburg 311, en Framo lastvogn, og en Trabant P60. Derudover et par MZ motorcykler. Skafte Rasmussen har sandelig ikke levet forgæves! Adler Trumpf Junior Den mindede meget om en Austin Seven i størrelse og tilsnit. En fiks lille sag! Herefter var der en F5 og en F7, så vidt jeg husker. Også i mageløs stand. Og derefter var der en masse efterkrigsmodeller. Jeg tror der var mindst et eksemplar af hver af DKW s efterkrigs bilmodeller. Jeg havde ikke fingre nok til at tælle alle de Junior/F11/F12 biler der var, men der var mange. Torben Hansen, Ganløse, gav mig et grundkursus i hvordan man kender forskel på de tre modeller, men jeg tror ikke jeg er forberedt endnu, til at tage en eksamen i denne disciplin. Det lød Wartburg 311 kompliceret. Taglinien, baglygterne og midterstriben på for -og bagklap fik jeg fat i, men alle de andre detaljer? Det kræver vist mange års indgående studier. Efter at have set alle herlighederne, gik vi ud i solen og forsøgte at fordøje alle de herlige indtryk. Her blev jeg henvist til råvarelageret i en bygning bag museet. En hel hal i samme størrelse som museumsbygningen fyldt med urestaurerede køretøjer, samt enkelte biler under restaurering. I sidstnævnte kategori var en nylakeret Adler Trumph junior fra sidst i 30 erne. Og i førstnævnte var en flot Vauxhall 4-dørs sedan fra sidst i 20 erne. Bliver vi i den 20 Trabant 500 Herefter var der frokost, i et til lejligheden opstillet festtelt, i haven. Højtbelagt smørrebrød i alverdens varianter, Velbekomme! Der blev guffet til den store guldmedalje og enkelte medlemmer blev observeret i pendulfart mellem bordet og buffeten. Jeg vil undlade at nævne navne, men nøjes med at konstatere at man bliver sulten af at køre totaktsbil. Efter det overdådige traktement, hvor vi nærmest trillede ud af teltet bagefter, var der fortsat mulighed for at kigge videre i museet og nærlageret. Jeg var igen inde og beundre F1 eren, og de fine AU 1000 ere, det er nu en smuk bil. Det dråbeformede design er uforligneligt. Snakken gik lystigt og der blev diskuteret mange interessante detaljer. Som grønskolling udi DKW faget, lyttede jeg opmærksomt. Det usædvanlige ved Familien Skals Nielsens engagement er vel egentlig at det er to generationer der er AU 1000 S