Intern sammenfatning for Grønt Regnskab 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intern sammenfatning for Grønt Regnskab 2012"

Transkript

1 Intern sammenfatning for Grønt Regnskab 2012 Introduktion: Den interne sammenfatning danner basis for den ledelsesmæssige behandling af grønt regnskab som skal munde ud i et lille afsnit med ledelsens evaluering. Sammenfatningen omfatter den vigtigste status for udviklingen inden for alle områderne i Grønt regnskab. Der opridses følgende for hvert enkelt område: soversigt Her vises i punktform med en rød, gul eller grøn smiley, om der er fremdrift og hvor tæt vi er på målopfyldelse af hoved- eller delmål En god historie i overskriftsform Hvis den findes Oversigt over planlagt indsats i 2013 Data-udfordringer Hvis de er vigtige for forståelse eller resultat Smileyernes væredi: = Positiv udvikling fremdrift, målene godt på vej til opfyldelse = Lille fremdrift, men er et godt stykke fra målopfyldelse, kun fremdrift på delmål eller status quo/neutral udvikling = Langt fra målopfyldelse, det er gået tilbage eller der sker ingen indsats for målopfyldelse Efter den ledelsesmæssige gennemgang, kommentarer og udarbejdelse af ledelsens evaluering, omskrives den interne sammenfatning til en let tilgængelig udgave af kommunens grønne regnskab. (Pixi-model). Selvfølgelig layoutet med billeder mv. og med udeladelse af interne data. Sammen med den interne sammenfatning fremsendes alle afsnittene af grønt regnskab, der hvor de i øjeblikket er i redaktionsprocessen dvs. uden gennemgribende korrektur. Der mangler data enkelte steder, da redaktionsprocessen af Grønt regnskab er omfattende og pågår sideløbende. Efter ledelsens gennemgang layoutes det grønne regnskab og sendes i politisk behandling. (TMU: 21. maj, ØKE: 10. juni. BYR: 18. juni) Deadline for ledelsens evaluering er fredag den 18. april. 1

2 Indholdsfortegnelse Overblik; Opfyldelse af grønne aftaler og forpligtigelser 3 HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Skoler, institutioner og administration 5 Energiforbrug Økologiske fødevarer Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter Klima og CO 2 -reduktion 7 Transport Energiforbrug Vejbelysning Indkøb 9 Borger- og erhvervsrettede aktiviteter og partnerskaber 9 Kommunalt ejet natur 10 Heder, enge og moser Skove Bynære grønne områder Friluftsliv Andre arealer, dyrkning og drift DRIFT 11 HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE Naturen i Herning Kommune 12 Beskyttet natur Skov Vandløb Ansvarsarter Invasive planter og dyr Energi, el og varme 13 Klima 14 Vandindvinding og grundvandsbeskyttelse 15 Transport 16 Planlægning og byggeri 17 Affald og genbrug 17 Husholdningssaffald Genbrugspladserne 2

3 Overblik; Opfyldelse af grønne aftaler og forpligtigelser Herning Kommunes grønne regnskab omfatter kommunens grønne mål og forpligtigelser. Både de mål kommunen selv har sat og de mål vi har tilsluttet os via grønne aftaler. Også opfyldelse af miljølovgivningen er en del af kommunens grønne forpligtigelser. Af de vigtigste aftaler og forpligtigelser kan nævnes: Lovpligtige områder: Agenda 21 forpligtigelser Miljølovgivning Indgåede aftaler og forpligtigelser: Green Cities miljøsamarbejdsaftalen Klimakommuneaftalen under Danmarks Naturfredningsforening Partnerskab for grønne indkøb Herning Kommunes egne miljø-, natur- og klimamål: Klimaplan for Herning Kommune Naturpolitik for Herning Kommune Grønne mål i Herning Kommunes kommuneplan Andre grønne mål inden for forskellige fagområder (fremgår under de enkelte afsnit i grønt regnskab) Af de vigtigste mål i eksternt indgåede aftaler kan nævnes: Green Citiesmål (Målene er nye fra 2012): Klima: 25 % mindre CO 2 -udledningen i 2015 ift og CO 2 -neutral energiforsyning i Vandforbrug: 100 liter/døgn/borger i 2015, 25 % reduktion i kommunale bygninger i 2020 ift. 2010, og ledningstab fra vandværkerne på maksimalt 5 % i Økologi: 75 % i kommunale køkkener inden udgangen af 2015 og 20 % økologisk landbrugsareal i kommunen i Natur: Øget biologiske mangfoldighed inden 2015 og øget tilgængelighed og kendskab til natur. Trafik: Cykeltrafik og kollektiv trafik skal øges med 25 % i 2020 eller biltrafikken reduceres med 25 %, ift I 2025 er mindst 50 % af biltransporten baseret på alternative drivmidler. Affald: 30 % reduktion af husholdningsaffald i 2018 i ift samt 25 % genanvendelse af plast og 20 % genanvendelse af metal fra husholdninger i 2018 ift. potentialet. Green Cities fundament omfatter: Udarbejdelse af grønt regnskab, miljøledelses, grønne indkøb, bæredygtighed i planlægningen, inddragelse af borgere og erhvervsliv. Klimakommunemål: CO 2 -reduktion med 3,5 % om året fra 2009 og frem til 2015 for Herning Kommune som virksomhed. 3

4 Partnerskab for grønne indkøb: Der stilles specifikke grønne krav til indkøb inden for følgende områder: Centralt indgåede indkøbsaftaler: Børneartikler, papir og tryksager, rengøring, IT, fødevarer, el-artikler og trævarer. Decentralt koordinerede områder: - Byggeri- og anlæg: Energikrav til nybyggeri. Bæredygtighedskrav til renovering og nybyggeri. - Transport: Emissionskrav ved nyindkøb af personbiler og nyudbud af personbefordring. Nedenfor er opstillet et skøn over, i hvor høj grad Herning Kommune efterlever indgåede og egne aftaler og politikker, samt en overordnet vurdering af målene under de enkelte aftaler Aftale, forpligtigelse eller egen politik Agenda 21 forpligtigelser Green Cities aftalen samlet Green Cities Klima Green Cities Vand Green Cities Økologi Green Cities Natur Green Cities Trafik Green Cities Affald Green Cities fundament Klimakommuneaftalen Partnerskab for grønne indkøb Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for: Børneartikler, papir, IT, træ, el-artikler Mål vedr. centralt indgåede aftaler/indkøb for: Fødevarer, tryksager, rengøringsartikler Mål vedr. transport Mål vedr. byggeri Energikrav til nybyggeri Mål vedr. byggeri Krave til byggeri og materialer Klimaplanen Naturpolitikken Efterleves aftalen Ja, i middel grad Ja, i middel grad Nej, men forbedret i forhold til tidligere år Ja, i middel grad Ja, i middel grad Ja, i høj grad 4

5 HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Skoler, institutioner og administration El, vand, varme og CO 2 -udledning fra kommunale ejendomme El Elforbruget i kommunale ejendomme er nu 1,6 % under niveauet fra udgangsåret 2007, skønt det samlede areal er vokset med 6,1 %. Det er en positiv udvikling, men ikke tilfredsstillende i forhold til målet. Det afspejler ikke kun aktive energibesparelser, men også i høj grad strukturændringer. Vand Vandforbruget er faldet med 9,1 % siden 2007 og med 2,1 % fra Tendensen er rigtig fin, men den årlige reduktion skal dog forbedres en smule for at nå målet om 25 % reduktion i Varme Varmeforbrug er øget med 4,2 % fra 2011 til 2012 pga. en koldere sæson. Det graddage korrigerede varmeforbrug er dog faldet med 2,0 %. Varmeforbruget er dog over hele perioden steget en smule og er i 2012 højere end udgangsåret CO 2 Udledningen er reduceret med 11,5 % i forhold til 2007, primært pga. mere vedvarende energi i elproduktionen og sekundært pga. energibesparelser. Vi er stadig langt fra målet om 3,5 % årlig reduktion og målet om 25 % reduktion af CO 2 -udledningen i CO 2 -målene omfatter den samlede udledning incl. transport og vejbelysning. 5

6 Elforbrug s amlet Vandforbrug s amlet Graddag korr. Varmeforbrug s amlet Co2 udledning samlet : El Vand Varme CO 2 Kommunale ejendommes andel af Klimakommunemål Kommunale ejendommes andel af Green Cities mål Indsats i 2013 I 2012 har byrådet afsat en treårig pulje til energirenovering på 20 millioner kr. Energirenoveringerne påbegyndes i Der igangsættes samtidig en proces omkring adfærdsændringer og ejerskab til energibesparelser Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Der er fortsat stagnation i udvikling med 20 % økologiske indkøb i Samtidig er opgørelsen pga. færre indberetninger mindre valid. Ældreområdet har det største fødevareforbrug. På området ligger en politisk beslutning fra 2010 om at ophøre med indkøb af økologiske fødevarer begrundet i et ønske om økonomisk besparelse. 6

7 Med hensyn til skolemad skal det nævnes at indføring af økologi besværliggøres af at madtilbuddet ofte kommer fra eksterne leverandører. Langt størstedelen af det økologiske fødevareindkøb ligger i børn- og ungeforvaltningen i daginstitutionsområdet. Det er også her man finder størstedelen af de køkkener som har nået målet med 75 % økologi med vuggestuerne i spidsen. Caféer og kantiner har haft den største nedgang i økologien i : Samlet økologiprocent Vuggestuer Integrerede institutioner Fritidshjem/klubber Døgninstitutioner Skoler Kantiner og caféer Ældreområdet God historie Det nye køkken på Tjørring skole/stjernen opnår 89 % økologi. Det undersøges om der er mulighed for at tilbyde et økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, da det er på ældreområdet at der bruges flest fødevarer. Øget indsats for forbedrede økologiske indkøbsmuligheder Dataudfordring Fejl i registreringerne for 2011 har sandsynligvis resulteret i en lavere økologiprocent for 2011 end hvad der reelt er blevet indkøbt. Opgørelsen for 2012 er ikke valid pga. for få indberetninger og viser derfor sandsynligvis en for positiv tendens. Skoler, institutioner og administration Miljøledelse, grønne tiltag og aktiviteter DRIFT er ophørt med at administrere den eksterne bemanding af kommunens genbrugspladser, der er overgået til kommunens Genbrug og affaldsafdeling. Bemandingen arbejder derfor ikke længere under miljøledelse efter ISO Antallet af Grønne Spirerflag i daginstitutioner er igen opadgående. Der er stadig kun en enkelt skole med grønt flag. : Green Cities fundament: Miljøledelse generelt (via grønt regnskab) Grønne Spirerflag Grøn skoleflag 7

8 Fortsat fokus på grønt regnskab som redskab til styring af grøn udvikling og målopfyldelse, via den nye tværfaglige organisering. HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Klima og CO 2 -reduktion 11% 16% Bygninger 5% 3% 61% Kørsel Kommunes bilpark Kørsel medarbejdernes egne biler Kørsel maskiner mv Kørsel Øvrige - rennovation, brand og redning mv Vejbelysning 4% CO2-udeldning fra kommunen som virksomhed CO2-udeldning fordelt på sektorer Samlet CO 2 -udledning Kommunen som virksomhed har samlet set udledt ton CO 2 i 2012, hvilket er et fald på 3,4 % siden 2009, og et gennemsnitligt fald på ca. 1,5 % årligt i samme periode. Fra 2011 til 2012 er udledningen kun reduceret med 0,5 %. Målet siger 3,5 % årligt hvert år fra Kommunal transport Området er ikke koordineret er vanskeligt at opgøre. Skønt lokale indsatser ligger CO 2 -udleningen fra kommunal kørsel fortsat højt, og tendensen er snarere stigende end faldende. Tjenestekørsel i private biler medfører næsten lige så meget CO 2 -udledning, som kørsel i kommunens vognpark. Der ligger et stort potentiale i koordinering af området, indkøb at klasse A+ biler (partnerskabsmål), udfasning af tjenestekørsel i private biler, miljøkørsel, VE-brændstof, krav til udbud mv. Kommunale ejendomme Udledningen er reduceret med 11,5 % i forhold til 2007, primært pga. mere vedvarende energi i elproduktionen. Mål om 25 % nybyggeri i en højere energiklasse end lovgivningen, er opnået til fulde i 2012 idet hele 89 % af nybyggeriet i kommunen har opfyldt målet. Vejbelysning Der er et væsentligt potentiale for nedbringelse af energiforbruget til vejbelysning, som også rummer økonomiske besparelser. Kommunen samarbejder med Energi Midt om mulighederne. 8

9 Green Cities, CO 2: Transport Energiforbrug Vejbelysning Klimakommuneaftalen: Transport Energiforbrug Vejbelysning Mål fra partnerskab for grønne indkøb (som vedrører CO 2 -udledningen): Transportmål: Lavenergibyggeri mål: Inden udgangen af 2013 udarbejdes projektplan for kommunal transport for at opnå bedre målopfyldelse har byrådet afsat en treårig pulje til energibesparelser på 20 millioner kr. Energirenoveringerne påbegyndes i Der igangsættes samtidig en proces omkring adfærdsændringer og ejerskab til energibesparelser Indsats vedr. vejbelysning koordineres. Dataudfordring Der er behov for forbedret datagrundlag for at vurdere udviklingen nøjagtig og fokusere indsatsen. HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Indkøb Herning Kommune har i en årrække arbejdet målrettet på at øge andelen af grønne indkøb og lever nu helt op til 11, og delvis op til 4 af de 19 delmål i partnerskab for grønne indkøb, for så vidt angår de centralt styrede aftaler og indkøb. De fire sidste mål vedr. transport, tryksager, samt bæredygtighedskrav til byggeri og renovering, er endnu ikke opfyldt. : Partnerskabsmål, centralt styrede indkøbsområder 11 mål: 4 mål: 1. mål:tryksager Decentralt styrede områder: Transport Nybyggeri energiklasse Miljøkrav til byggeri Indsats i 2013 Der iværksættes i 2013 følgende indsats for mål der endnu ikke er opfyldt: 9

10 Grønne krav indarbejdes i skolerenovering for 45 millioner kr. Erfaringerne herfra kan bidrage til specifikke miljøkrav og anbefalingerfremadrettet, således at målet herom kan opfyldes. Inden udgangen af 2013 udarbejdes projektplan for kommunal transport til målopfyldelse Kortlægning af grafiske ydelser med henblik på evt. indgåelse af en central aftale. Yderligere sikring af grønne indkøb generelt som indsatsområde i 2013, bl.a. med afsæt i det påbegyndte arbejde med e-handel. Det undersøges om der er mulighed for at tilbyde et økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, da det er på ældreområdet at der bruges flest fødevarer. Øget indsats for forbedrede økologiske indkøbsmuligheder HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Borger- og erhvervsrettede aktiviteter og partnerskaber De borgerrettede aktiviteter er næste tredoblet, og der er brugt mange flere ressourcer både tidsmæssigt og økonomisk i Det skyldes blandt andet projekt Herning Cykler, hvor kommunen har fået tilskud fra Transportministeriets cykelpulje til en målrettet indsats. Også EU- og Green Cities-projektet Carbon 20 kører godt på andet år. I projektet støtter kommunen 15 lokale virksomheder i nedbringelse af deres CO 2 -udledning. Flere ressourcer til naturformidling har også fået næsten tre gange så mange mennesker ud i naturen end i : Green Cities fundament: Borger- og erhvervsrettede aktiviteter og partnerskaber generelt Samarbejde med virksomheder Borgerformidling og samarbejde Naturformidling Fortsættelse af tilbagevendende aktiviteter stort set uændret. Forsættelse af Herning Cykler og Carbon 20. Flere projekter der sammenkobler miljø, natur og sundhed. I 2013 påbegyndes et fælles Green Cities borgerrettet klima projekt. Vi samarbejder lokalt med Fruehøjgård/det boligsociale projekt Tryghed Under Tag, lokale klimaambassadører m.fl. HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kommunalt ejet natur Heder, enge og moser Hedeplejen forløber planmæssigt. I 2012 er der plejet i alt ca. 300 ha og afgræsset 182 ha hede. Skove Herning Kommunes skove er miljøcertificeret og er i 2012 blevet godkendt i den anden eksterne audit. Skovenes vedmasse er øget og 7,2 ha nåleskov er konverteret til varieret løvskov, med øget biologisk mangfoldighed til følge. Bynære grønne områder Implementering af parkpolitikken, udpegning af grønne åndehuller, og registrering af status, bl.a. træer i byerne. Målet er at sikre en konstant eller stigende bladmasse, der bidrager til klimatilpasningsplanen. 10

11 Friluftsliv Nye stier er anlagt og der er udarbejdet en guidehåndbog over interessante historier og seværdigheder langs Skjern Å. Andre arealer, dyrkning og drift I 2012 dyrkes 14 % af kommunalt ejet areal økologisk. Af det samlede landbrugsareal i kommunen dyrkes 12 % økologisk mod 7 % på landsplan. Det er en stigning siden 2008 på 15 %. Der bruges stadig en smule pesticider til bjørneklobekæmpelse og også visse andre steder. Mål fra Naturpolitikken: Heder, enge og moser: Større heder og årlig pleje af heder Skove: Certificering (FSC og PEFC) Afvikling af pyntegrøntproduktion Omlægning til naturnær skovdrift, løvskov, hede eller anden ønsket natur Bynære grønne områder: Udvikling af grønne områder Bevaring af grønne områder Træer i byerne og grønne indfaldsveje Kort afstand til grønne områder og stier i de grønne områder Klimaet og de bynære grønne områder Friluftsliv : Green Cities mål om tilgængeligheden til naturen To nye rekreative sammenhænge eller støttepunkter* om året med tilhørende information *(Sammenhænge og støttepunkter kan være stier, cykelruter, kanoruter, shelters, bålpladser, borde og bænke mv.). Andre arealer, dyrkning og drift: Green Cities mål om 20 % økologisk landbrugsareal i 2020 Green Cities mål om brug af pesticider på kommunale arealer Gode historier Heder, enge og moser Naturpleje gennem afgræsning etableret bl.a. i forbindelse med genslyngningen af Von Å i Kibæk. Friluftsliv Svanholm Sø projektet indviet med skovlegeplads, shelters, udekøkken, toiletter samt infotavler. For alle naturområderne arbejdes der fortløbende med indsatsområderne fra naturpolitikken. Af særlig spændende nye indsatser i 2013 kan nævnes: Plantning af 100-årsskoven ved Fuglsang Sø. Opstart af projektet Rejsen langs åen. Kanoturismen langs Skjern Å i Herning Kommune. Med støtte fra Grøn Vækst i Region Midtjylland. over anvendelse af pesticider andre steder end til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Læs mere under afsnittet om kommunalt ejet natur. 11

12 HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED DRIFT DRIFT har iværksat forskellige tiltag for at begrænse CO 2 -udledningen. Den samlede CO 2 -udledning kan dog svinge meget fra år til år pga. et varierende aktivitetsniveau. CO 2 -udledningen steg 7 % i 2012 ift Vandforbruget er steget med 25 % siden Anvendelsen af pesticid til bekæmpelse af bjørneklo er faldet med 82 % siden DRIFT har i 2012 fortsat arbejdet med udfasning af farlige kemikalier, og har nu reduceret antallet af kemikalier der anvendes i den daglige drift fra 467 til 180. CO 2 -udledning Vandforbrug Pesticider Kemikalier God historie DRIFTs motto i forbindelse med udfasning af farlige kemikalier er Virker det på værkstedet virker det også andre steder. Indsats i 2013 Udskiftning af vinduer og døre på nordsiden af både administrations- og værkstedsbygningerne på Hammershusvej. Opsætning af 66 solcellepaneler på taget af værkstedsbygningen. Optimere bekæmpelse af ukrudt i fuget, fast belægning. Afholdelse af Hold Herning Ren 13 i forbindelse med Herning Kommunes 100 års by jubilæum. Indretning af materialepladsen på Hammershusvej så der opnås en forbedret håndtering og sortering af affald. Forbedre intro-forløb for nye medarbejdere. Kursus i miljørigtig kørsel for flere medarbejdere. Dataudfordringer Det er en udfordring at finde et mål for CO 2 -udledningen, som også giver mening for DRIFT at måle på, således at tallenes udvikling ikke blot er et udtryk for varierende aktiviteter de forskellige år. 12

13 HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE Naturen i Herning Kommune Området omfatter natur beskyttet af naturbeskyttelseslovgivning. Der arbejdes ud fra mål fastsat i Herning Kommunes Naturpolitik og i Green Cities aftalen. Arealfordeling, naturtyper i beskyttet natur Arealet af beskyttet natur er nogenlunde uændret. Der er ikke etableret nye sammenhængende naturområder, som det er målet i naturpolitikken. Skov Det ser ud til at der er et fald i etablering af private skove, idet det samlede årlige areal, der ansøges om fredskov på er faldet fra godt 250 ha i 2008 til cirka 40 ha i Vandløb Der sker fortsat forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Men desværre falder antallet af bækørreder, som er indikator for udvikling af dyrelivet i åerne. Dette kan bl.a. skyldes stigende temperaturer, og svingende vandstande (klimaændringer). Ansvarsarter Kortlægning af ansvarsarter fortsætter så naturplejen kan optimeres i forhold til ansvarsarternes krav til levesteder. Af de 59 ansvarsarter er der 12 som ikke er observeret efter Invasive planter og dyr Der arbejdes målrettet med bjørneklobekæmpelse og der anvendes stadig pesticider dog i mindre omfang. Der er i 2012 sat ind med massiv kontakt til lodsejere, hvor der er registreret bjørneklo. Beskyttet natur Udvikling i arealet af beskyttede naturtyper Plejeindsats. Sammenhængende naturområder Indarbejdelse og udvikling af grøn struktur i den nye kommuneplan. Skov: Mål om skovareal Vandløb: Bækørred Herningsholm Å. Forbedring af fysiske forhold i vandløb Ansvarsarter: Kortlægning og indsatsprogram Invasive planter og dyr: Forsat nedgang i udbredelsen af Kæmpe-bjørneklo. 13

14 God historie Ansvarsarter Fund af tre nye ansvarsarter: Klokke-ensian, Grøn mosaikguldsmed og gydende laks på nye gydebanker. Analyse og sammentænkning af den hidtidige praksis med de nye indsatser der er på vej for beskyttet natur generelt. Der er ikke igangsat nye initiativer i 2012 for at øge skovaraalet Arbejde med klimatilpasningsplan i forbindelse med vandløb. Lampretter er valgt som særlig fokusart. Forsøg på at finde levesteder særligt for de 12 ansvarsarter vi ikke har fundet i Forsøg med punktvis naturpleje. Opstart af forsøgsordning med bekæmpelse af glansbladet hæg med små mængder Roundup. (Hvilket vil fremme målet om bekæmpelse af invasive arter, men svække målopfyldelse vedr. anvendelse af sprøjtemidler). HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE Energi, el og varme El Andelen af vedvarende energi til el-produktion inden for kommunens grænser er steget fra 59 % til 84 % i perioden Målet om CO 2 -netral el-forsyning i 2025 er absolut inden for rækkevidde! Samtidig er der dog kun sket en lille reduktion i elforbruget på 3,6 %, som stammer primært fra landbruget og det offentlige. Green Cities og klimaplanmål: CO 2 -udledning fra el-forsyningen Andel af VE i el-forsyningen Se under Klima. Varme Forbruget af naturgas er faldet markant i 2012 i forhold til 2010, med et fald i CO 2 -udledningen til følge. Færre store kunder og øget energieffektivitet er formentlig årsagen. Siden 2007 er varmeforsyning fra oliefyr reduceret med 50 % og naturgasfyr reduceret med 79 %. Fjernvarmeproduktionen i 2012 er øget lidt siden 2011, pga. flere fjernvarmekunder og et koldere år. Andelen af vedvarende energi i varmeforsyningen er steget fra 36 % i 2007 til 50 % i 2011 (sidste tilgængelige data). 14

15 Green Cities og klimaplanmål: CO 2 -udl. fra varmeforsyningen Andel af VE i varmeforsyningen Indsats i 2013 Vildbjerg Tekniske Værker vil ansøge om etablering af et solvarmeanlæg. Videreudvikling af kommunens varmeplan. Øget fokus på samarbejde og netværk mellem varmeværkerne. Muligheder for fjernvarmeforsyning af individuelt forsynede landsbyer undersøges. HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE Klima CO 2 -udledningen for kommunen som geografisk område opgøres hvert andet år. Sidste opgørelse fra 2011 viser at Herning Kommune har en lav CO 2 -udledning pr. indbygger ift. landsgennemsnittet. Det skyldes en høj andel af vedvarende energi i el- og varmeforsyningen, både på landsplan og inden for kommunens grænser - en tendens som er forbedret over de sidste år. CO 2 -udledning fordeling affald 4% individuel opvarmning og procesvarme 6% fjernvarmeforbrug 5% CO2-udledning i Herning Kommune (inkl. CO2 ækv fra landbrug) landbrug 42% elforbrug 8% [ton/år] Samtlige drivhusgasser reduceret 25 % ift transport 35% Fordeling af CO 2-udledning på sektorer. Udvikling ift. Green Citiesmål om 25 % CO 2-reduktion i 2015 ift Når vi ser på det geografiske område kan vi som kommune fremme udviklingen ved at skabe planrammer og incitament, kommunale og offentlige partnerskaber, oplyse og samarbejde med borgerne mv. Det kræver en fælles indsats at fastholde den positive udvikling! Green Cities og klimaplan mål: Udregnet incl. udledning fra landbruget (den fælles GC formulering) Udregnet uden udledning fra landbruget 15

16 Reduktion af CO 2 -udledning fra: Elforbrug Varmeforbrug Transport Landbrug Revision af kommunens klimaplan. Det overvejes at lade den nye plan følge retningslinjerne for strategisk energiplanlægning. Samarbejde med Region Midtjylland omkring strategisk energiplanlægning. Underskrivelse af den Europæiske borgmesterpagt om nedbringelse af CO 2 -udledningen besluttes. Biogasplanlægningen er blevet indarbejdet i forslag til Herning Kommuneplan Forsat samarbejde med erhvervslivet bl.a. gennem Carbon 20-projektet Kommunen vil facilitere temamøder med varmeværkerne med fokus på vedvarende energi og energieffektivisering Fortsat borgeraktivteter og samarbejde bl.a.: Herning Cykler, Grønne Herning dage (tidligere grøn Herning Uge), Green Cities klimaprojekt i samarbejde med boligselskabet Fruehøjgård. Kommentar [lt1]: Såfremt dette vedtages politisk ellers slettes indsatsen HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE Vandindvinding og grundvandsbeskyttelse Der er i år lavet en mere detaljeret opgørelse af borgernes vandforbrug og tallet kan derfor ikke direkte sammenlignes med tidligere år. Forbruget pr. borger er 131 l/døgn, hvilket er 31 % for højt i forhold til målet. Gennemsnitlig ledningstab for vandværkerne er 5,3 %, dette er tæt på målet om maksimalt tab på 5 % Green Citiesmål: Vandforbrug Ledningstab God historie Udarbejdet 4 indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet i Påbegynde indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet i nye områder. Dataudfordringer Det tidligere til dels skønnede vandforbrug, opgøres nu meget mere detaljeret. Årets tal giver derfor ingen indikation af udviklingen. Herning Vand A/S Herning Vand A/S er i 2012 blevet miljøcertificeret og har arbejdet videre med målet i Carbon 20 om 20 % reduktion i CO 2 -udledningen. Den samlede CO 2 -udledning fra levering af drikkevand og håndtering af spildevand er steget, men sammenlignes med mængden af håndteret spildevand er CO 2 -udledningen fra spildevandshåndteringen faldet med 9 %. 16

17 Green Cities og klimaplanmål: CO 2 -udledning God historie Det er lykkedes at reducere CO 2 -udledningen pr. m 3 behandlet spildevand. Fortsætte med løbende forbedringer via miljøledelsessystemet og tavlemøder. Afslutte Carbon 20-projektet. Dataudfordringer Herning Vands resultater er meget påvirket af nedbørsmængderne, derfor er resultaterne i år vurderet på baggrund af behandlede spildevandsmængder. HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE Transport Antal kørte kilometer i kommunen er steget med 3,8 % fra 2010 til Udledningen af CO 2 og SO 2 er steget pga. øget trafik. Udledningen af partikler, CO og NO x er dog faldet på grund af mere miljøvenlige personbiler og fald i mængden af tung trafik. Antallet af påstigere i bybusserne er faldet fra 2009 til 2012 med 8 %, men dog steget 9 % i forhold til sidste år. Der kan ikke vises en udvikling på cykelområdet endnu, da cykelregnskabet er lavet første gang i Green Cities mål: Biltrafikken Luftemissionen Kollektiv trafik God historie Projekt Herning Cykler. Anlæg af 3 cykelstiprojekter, samarbejde med tankstationer om puslepladser for cykler, motions- og familiecykelløb i forbindelse med fejring af Hernings 100 års jubilæum som købstad samt en række andre tiltag under projekt Herning Cykler. Ansøgning af puljemidler til yderligere tiltag i forbindelse med Herning Cykler, så udbygning af stinettet og faciliteter for cyklister kan fortsættes og yderligere samarbejde og information til kommunens skoler og borgere kan sikres. Optimering af flere signalanlæg i Herning by, så signalanlæggene løbende tilpasser sig efter den trafik, der er, og giver en mere glidende trafikafvikling med færre stop. Samtidig reduceres køkørsel og ventetider på vejnettet. Der vil fortsat blive arbejdet på at indsætte flere minibusser på relevante ruter. Dataudfordringer Det er ikke muligt for kommunen at opgøre biltransporten på alternative drivmidler, så denne opgørelse købes fremover hos Danmarks Statistik. Det diskuteres fortsat hvordan trafikken, både cykel, kollektiv og bil, skal opgøres. 17

18 HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE Planlægning og byggeri Vedvarende energi Der har i 2012 været stor fokus på vedvarende energi i planlægning og byggeri. Der er enten igangsat, afsluttet eller realiseret projektplanlægning for opsætning af store vindmøller i fem ud af ni udlagte vindmølleområder i Herning Kommune. Også ansøgninger om husstandsmøller er øget væsentligt. Udviklingen ser ud til at fortsætte for både store og små vindmøller. Interessen for solceller på private bygninger har været stor og har toppet i slutningen af Biogasplanlægningen er i 2012 blevet indarbejdet i forslag til Herning Kommuneplan Det prioriteres at etablere ét nyt, stort anlæg i kommunen. Green Cities mål: VE i energiforsyningen Bæredygtighed i planlægningen Borgerformidling Mål fra klimaplanen: Vindmøller Biogas Der er ikke planlagt en øget indsats i Dataudfordringer Det er svært at vurdere, om et bæredygtigt plangrundlag fører til bæredygtigt byggeri, da der ikke følges systematisk op på lokalplaner eller andre planer og projekter med grønt fokus. Vi ville følge udviklingen af opsætning af solceller, men det er svært at finde data vi undersøger fortsat mulighederne. HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE Genbrug og affald Husholdningsaffald og genbrugspladser Den samlede affaldsmængde i 2012 er faldet med ton i forhold til 2011, og gennemsnittet pr. indbygger er faldet 80 kg. I forhold til 2011 er genanvendelsen faldet med 3,3 %-point. Mængden af husholdningsaffald til forbrænding er steget 16 % fra 2010 til 2012, mens mængden af affald fra genbrugspladserne til forbrænding er faldet 18 % fra 2010 til

19 Potentialet for indsamling af metal og plast kendes ikke endnu, og de indsamlede mængder kan derfor ikke vurderes i forhold til målet. Green Cities mål: Husholdningsaffald til forbrænding Affald fra genbrugspladser til forbrænding Afdækning af potentialet af genanvendelige materialer i dagrenovationen, og anbefaling af efterfølgende tiltag. Ny skelordning ved afhentning af dagrenovation, som forventes at nedsætte dieselforbruget. Etablering af nedgravede affaldscontainere ved boligselskaberne fortsætter. Ny affaldshåndteringsplan med strategi for opfyldelse af de nationale krav til indsamling og håndtering af affald. Etablering af ny genbrugsplads i umiddelbar nærhed af Aulum by. Opgørelse af effekten af kampagnen for bedre sortering af småt brændbart på genbrugspladserne og vurdering af behov for ekstra indsats for at nå målet. Undersøgelse af deponimængden og potentialet af genanvendelige materialer i deponifraktionen på genbrugspladserne og mulige tiltag. Det nye skiltekoncept skal implementeres på alle genbrugspladser i Herning Kommune. Dataudfordringer Der mangler opgørelse af potentiale for sortering af genanvendeligt plast og metal. Tallene fra genbrugspladserne indeholder også affald fra erhverv. Der mangler opgørelser for erhvervsaffald. 19

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer. GRØNT REGNSKAB INDLEDNING Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere miljøets tilstand og kommunens grønne indsats. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål.

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Målsætning: CO 2 -neutrale kommuner Delmål Status ift Herning

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger. Kultur, Miljø & Erhverv Plan og Gis Dato: 08-01-2015 Sagsnr.: 11/24940 Dok.løbenr.: 318239/14 Sagsbehandler: Anne Sofie Hartelius Direkte tlf.: 73767066 E-mail: ash@aabenraa.dk Aabenraa Kommune i Green

Læs mere

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport TRANSPORT 2013

Grønt Regnskab Temarapport TRANSPORT 2013 Grønt Regnskab Temarapport TRANSPORT 2013 Indledning - beskrivelse af området...3 Mål for området... 3 Kommunen som geografisk område...4 Opgørelser...4 Konklusion beskrivelse af udviklingen...6 Aktiviteter

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej...

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej... GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej... GRØNT REGNSKAB OVERBLIK INDHOLD INDLEDNING LEDELSENS EVALUERING INDLEDNING OG DIREKTIONENS EVALUERING... 2 KOMMUNEN SOM GRØN VIRKSOMHED OG

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009 24.8.2009/ Bæredygtig udvikling/ status 3. kvartal 2009 generelt: Medlemmer: Malmö har meldt sig ud (de vil prioritere kræfterne på svenske samarbejder). Greve er blevet observatør, og der er dialog med

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI 2013 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

GRØNT OVERBLIK 2014. Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER

GRØNT OVERBLIK 2014. Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER GRØNT Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER GRØNT INDHOLD INDLEDNING Indledning... 3 Kommunen som grøn virksomhed... 6 Herning Kommunes grønne regnskab består af Grønt Overblik, som er en

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 BORGERNE OG ERHVERV SAMARBEJDE OG AKTIVITETER... 3 Samlet oversigt over iværksatte borgeraktiviteter 2013... 4 Grøn Herning Uge... 5 Anerkendelse for

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Kolding Kommune Grønt Regnskab

Kolding Kommune Grønt Regnskab Kolding Kommune Grønt Regnskab Ingeniør Henrik Jensen Kiel Forord blev året, hvor Klimakommissionen udgav sine overvejelser, resultater og anbefalinger. Disse har efterfølgende, i starten af 2011, resulteret

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Biolog,

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Dette regnskab gør status over, hvordan kommunens aktiviteter belaster miljøet. Regnskabet viser, hvordan det er gået i 2010 med at nå de miljø- op naturpolitiske

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september 2012. Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. 20. september 2012. Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb 20. september 2012 Lisbet Poll Hansen Sekretariatsleder Præsentation Hvorfor et offentlig grønt netværk? Hvad er partnerskabet? Hvad er fordele ved partnerskabet

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Indledning...2 Opgørelse...3 Samlet opgørelse...3 Børnehaver...4 Vuggestuer...4 Integrerede institutioner...5 Skolemad...6 Hjemkundskab...6 Fritidsklubber...7

Læs mere

Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER

Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER GRØNT Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER Knudmosen. Foto: Herning Kommune INDHOLD INDLEDNING Indledning... 3 Evaluering... 5 Kommunen som grøn virksomhed... 6 Herning Kommunes grønne

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere