Kit gennemgik de generelle forhold om samarbejdsaftalen, læringsplatformen og tidsplanen. Der blev blandt andet nævnt at:

Transkript

1 Indledning Kit gennemgik de generelle forhold om samarbejdsaftalen, læringsplatformen og tidsplanen. Der blev blandt andet nævnt at: Samarbejdsplatform er inklusiv Dashboard og bliver en fælles løsning, da man har anset en fælles løsning for at være den økonomisk mest rentable løsning. Det skal være muligt at medtage elevers data fra skole til skole. For Læringsplatformen er der den modsatte strategi, hvor kommunerne selvstændigt indkøber en løsning. Dette passer bedre ind i skolernes strategiske beslutninger. KL udformer en vejledning til kommunerne, der sendes til kommuner i slutningen af maj, så de kommuner der vil i gang med indkøbet, nu også kan komme i gang. Der er lavet en transitionsaftale med ItsLearning, som kommunerne anbefales at bruge i overgangsperioden indtil indkøb af læringsplatform og tilslutning til samarbejdsplatform er på plads. Der blev stillet følgende spørgsmål fra salen 1 Spørgsmål Dagtilbudsområdet er det med fra starten? Ja, det er med 2 Spørgsmål Er dagtilbuddet med i aftalen med ItsLearning? Nej dagtilbud er ikke med i transitionsaftalen med ItsLearning. Der er ikke som på skoleområdet en monopolsituation for dagtilbud. Så der kan ikke laves en transitionsaftale her. 3 Spørgsmål Vil i gå i udbud med samarbejdsplatformen eller laver I den selv? Vi går i udbud, et traditionelt udbud. Gennemgang af referencearkitekturen Nikolaj informerede om, at høringsfristen med input til referencearkitekturen er udskudt til fredag d. 22. maj. Nikolaj gennemgik baggrund og proces for referencearkitekturen. Referencearkitekturen skal gerne have struktur nok til at have styr på løsning og data, men dog også så løs, at der er en fleksibilitet for leverandørerne og dermed også mulighed for flere aktører i markedet. Det videre forløb bliver efter modtagelse af høringssvar, at referencearkitekturen (limen der holder det hele sammen) færdiggøres, herunder profilering af standarder. Dette arbejde vil være færdigt efter sommerferien. Referencearkitekturen er også et internt dokument for at afstemme mellem Kommunerne, STIL og KL. 1

2 Efter at Kit havde opfordret mødedeltagere til at sige noget mere kom følgende spørgsmål og kommentar fra salen: Kommentar fra salen: I bør ansætte en forfatter, der kan beskrive slutmål og vision for løsningerne set fra en lærers, elev og forældres synspunkt. Det kan godt formuleres som User Stories, dog ikke helt så detaljeret. 4 Spørgsmål Det er svært at gennemskue referencearkitekturen, når vi taler om data udveksling. Kan vi håndtere flere data (udvide datasæt) end det der kræves i referencearkitekturen? Vil det blive tilladt at udvide datasæt? Referencearkitekturen er en minimumsstandard. Vi vil ikke forbyde jer at udvide datasæt. 5 Spørgsmål Der findes intelligente læringssystemer, når vi arbejder med digitale læremidler, der opdager mønstre og tilpasser sig til brugeren. Kan vi selv håndtere dette som leverandør? Det fylder meget i løsninger, men er ikke med i referencearkitekturen Referencearkitekturen er en minimumsstandard. Det er ikke meningen at standarden skal fryse innovation og udvikling. Standarden skal ses som et minimumskrav. 6 Spørgsmål Det er et dilemma, at vi skal tage nogle beslutninger om datastruktur for læringsplatformen uden, at vi ved så meget om standarden, og hvor meget den udvikler sig. Vi er nervøse for, at vi ikke kan byde så meget ind på løsningerne og at produkter hurtig vil løbe fra standarden. Kan vi versionere standarden og indtænke et udviklingsforløb for standarden? God pointe. Dette er ikke tænkt ind lige nu. Standarden skal selvfølgelig forholde sig til at markedet udvikler sig, og der skal etableres en passende governancestruktur. 7 Spørgsmål Vedrørende Samarbejdsplatformen, bliver fx Microsoft skubbet ned over alles hoveder? Kan ikke læse dette ud af standarden? Standarderne inkluderer ikke en bestemt platform 8 Spørgsmål Snittet mellem samarbejdsplatformen og læringsplatformen hvordan er denne? Dette er ikke helt bearbejdet. Det præcise snit bliver mere udfoldet i den kommende proces. 2

3 9 Spørgsmål Kan man sige om der stilles krav til at anvende Microsoft eller Google? Det kan ikke besvares. Rent udbudsmæssigt kan vi ikke forlange, at det bliver den ene leverandør frem for den anden. Kommentar fra salen: Der er andre leverandører i markedet end Google eller Microsoft. Hvis vi bliver for restriktive, får vi problemer med at åbne markedet. Kommentar fra salen: Høringsfristen er for kort. Vi har også fået en sen invitation og kan ikke nå at svare høringsmæssigt. Vi er kritisk over for forløbet og de angivne frister. Kommentar fra salen: Der ønskes en større præcision i materialet eksempelvis i beskrivelsen af anvendelsen af UNILogin, hvordan skal dette gøres. Endvidere ønskes en bedre beskrivelse af hvilke data, der skal trækkes ud af læringsplatformen og deles. Der efterspørges en præcision af de standarder, der ønskes anvendt. I gennemgangen af målbilledet for brugerportalinitiativet sagde Nikolaj, at Læringsplatformen har sin egen brugergrænseflade. Brugere af Læringsplatformen tvinges ikke igennem Samarbejdsplatformen. Herefter kom følgende spørgsmål og kommentar fra salen: 10 Spørgsmål I samarbejdsplatformen ligger der en boks, der hedder søgning. Her bliver jeg nervøs for hvad for en slags søgning, der efterspørges? Beskrivelse af søgningen skal foldes lidt mere ud, eksempelvis havde vi forestillet os at man skulle kunne søge på klassekammerater eller andre forældre. Søgning er dog en videnskab for sig. Den læringsnære søgning er vi endnu ikke klar til at folde ud. Der er mere i det end at lave et søgefelt i Dashboard. Der er også fokus på, at kunne fremsøge de rigtige læringsmidler. Dette kan så give en problemstilling, hvis leverandøren selv sælger læremidler, hvordan stilles læremidler så i søgningsplaceringen. 11 Spørgsmål Studsede også over søgning. Synes jeg hørte i november mødet, at I ikke ville tillade læringsmiddelproducenter at være leverandør af samarbejdsplatformen? Dette er ikke tilfældet. Under gennemgangen af Systemlandskabet fortalte Nikolaj, at vedrørende Samarbejds- og Kommunikationsværktøjer (filedeling, video etc.) så er det ikke besluttet endnu, hvor mange af de elementer (fildeling, video etc.) der eventuelt medtages i samarbejdsplatformen eller Dashboard. 12 Spørgsmål Vedrørende samarbejds- og kommunikationsværktøjer, hvilke standarder vil I ligge jer fast på her? Industristandarder 3

4 13 Spørgsmål Hvis kommuner vil have et nyt grupperum eller chat leverandør. Så er der vel noget dataoverførsel mellem leverandører ved skiftet? Så må det være et skift mellem to leverandører. Vi vil ikke stille krav om bestemte filformater så længe de er almindeligt anvendte og udbredte. Den nødvendige dataudveksling er ikke defineret endnu. Kommentar fra salen: Oppe i øverste kasse (samarbejdsplatformen) skal objekterne gøres offentlige, så de kan udskiftes, hvis en kommune gerne vil ud og indkøbe en samarbejdsplatform eller Dashboard der er bedre. Kit informerede om, at der modsat skoleområdet ikke ligger særlige mange beskrivelser for dagtilbudsområdet. Derfor er dagtilbudsområdet ikke så gennemarbejdet som skoleområdet. Dagtilbud bliver en del af kravspecifikationen. Det forventes dog ikke, at dagtilbudsfunktionalitet bliver kørende lige så tidligt som med skolefunktionalitet. Under begrebsafklaring og forretningstjenester kom følgende spørgsmål og kommentarer fra salen: 14 Spørgsmål I forhold til interoperabilitet, har I snakket standarder her? Nej ikke endnu. Fremgangsmåden er, at modellerne først udarbejdes først på forretningsniveau og efterfølgende tilføjes kardinalitet og attributter etc. Som data udvekslingsstandarder bruger vi internationale standarder. Det er tanken, at det er metadata, der skal udveksles, og så linker vi til ressourcen. (eksempelvis metadata om læremidler overføres, mens løsningen så linker til selve læremidlet). I forhold til integrationsmønstre og snitfladeteknologi har vi endnu ikke lagt os fast. Det kan både tænkes at være synkront og asynkront. 15 Spørgsmål Den del der har med trivsel at gøre, har I trykprøvet den del med kommuner, der jo arbejder meget forskelligt med trivsel. Den måde kommuner arbejder med trivsel på kan være mere kompleks end beskrevet i begrebsmodellen? Begrebsmodellen er tænkt som en minimal model. Der er mange kommuner, der arbejder metodisk med trivsel. Vi vil tale med kommunerne om emnet, men vi er der ikke endnu. 16 Spørgsmål Med hensyn til dagtilbud så vurderer (måler) kommuner i dag mere på miljøet omkring barnet end på kompetencer. Hvordan håndteres dette i begrebsmodellen? Begrebsmodellen er lavet med udgangspunkt i skoleområdet, hvor der arbejdes med kompetencer 17 Spørgsmål Kommer der en anden begrebsmodel for dagtilbud? 4

5 Det ved vi ikke endnu 18 Spørgsmål Med henblik på det udbud der vil komme for samarbejdsplatform og Dashboard. Vil dagtilbud være en del af dette udbud? Kommunikationsdelen af Dagtilbud vil være en del af udbuddet Kommentar fra salen: Med henblik på ressource delen af begrebsmodellen så skal I være forsigtige med at være for fastlåst i definitionen, der kan være mange typer og arter af ressourcer, som I ikke har omfattet. Nikolaj informerede om de Internationale standarder (viste IEEE LOM standarden) som KL ligger sig op ad. KL vil bruge LOM til at beskrive læringsobjekter. Med LOM kommer KL næsten i mål med at beskrive læringsforløbet. Det vil blive et krav, at der skal udveksle metadata i overensstemmelse med LOM. 19 Spørgsmål Hvornår ved I den nærmere definition af standarden (profilering)? Efter sommerferien 20 Spørgsmål Det er vigtigt, at I også hører lærerne, så der ikke skabes nye krav til metadata som lærerne skal indtaste eller tilføje til læringsforløbet? I forhold til registrering af metadata ser vi det som en vigtig opgave for leverandørerne at udvikle systemer og brugergrænseflader, så metadata opsamles og beriges løbende som en del af det arbejde, der i øvrigt udføres. Lærerne og de øvrige brugere skal helst ikke blive mødt med store krav om metadataregistrering i fx dropdown menuer og lignende. Vi kommer til at spørge ind til dette via workshops med forskellige brugergrupper for at sikre, at brugerne får et system, som de kan lide. 21 Spørgsmål Hvordan ser leverandørerne af de administrative systemer til fx skemalægning modellen? Og hvordan får vi den nødvendige fleksibilitet, samtidig med at vi skal forholde os til praksis, om at nogle af integrationerne er meget beregningstunge? fra IST/Tabulex Det bliver API drevet med meget specifikke forespørgsler sandsynligvis baseret på noget kø funktion. Kommentar fra salen: Det er problematisk, at der ligger data mange forskellige steder i Plan begrebsmodellen. I beskrivelsen af Plan modellen skal man være forsigtig med at beskrive, hvor meget man kan gøre fordi, at der skal hentes data mange steder fra. I forhold til planværktøjet er det nemmere at hente data fra læringsplatformen eller læringsforløb. Kirsten gjorde leverandørerne opmærksom på, at SFO er en del af Skoleområdet og inkluderes fra starten af. 5

6 Nikolaj beskrev at udover IEEE LOM anvendes der også andre standarder nemlig IMS Global LTI (resultat af læremidler til læringsplatform) og Common Cartridge (eksport/import af læringsforløb, ved ikke om det bliver helt sømløst, men kan være kørsel baseret). Disse standarder bad Nikolaj leverandørerne om at kommentere. 22 Spørgsmål Er der et minimumssæt fra standarder (default), som der forlanges? Det arbejdes der videre med 23 Spørgsmål Jeg kom lige til at tænke på karakteroplysninger, der skal indsendes til eksempelvis optag.dk. Er det indtænkt? Nej det er ikke indtænkt. Det ligger i de administrative systemer 24 Spørgsmål Findes referencearkitekturen på engelsk? Nej Kit informerede leverandørerne om, at tidsfristen for høringssvaret på fredag er sat for at kunne informere styregruppen om de indgåede svar. Kit oplyste, at selvom leverandørerne ikke havde tid til at aflevere høringssvar til fredag, må de indsende det efterfølgende. Mødet blev herefter rundet af og afsluttet med frokost. 6