Appendix 3 Økonomisk model og finansieringsmetoder
|
|
- Bertram Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DREAM Phase 1 Appendix to main report Appendix 3 Økonomisk model og finansieringsmetoder (in Danish) ForskEL projekt nr Project partners: 4
2 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM 9. december 2014 Delrapport WP2 Projekt DREAM
3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål 4 2. Begrænsninger 6 3. Konklusion Resultater fra den økonomiske model Konklusion på mulige finansieringskilder Beskrivelse af modellen Modellens beregning af den økonomiske effekt ved anskaffelse af elbil, varmepumpe og solceller Beskrivelse af modellens cockpit Input til eksisterende biler og varmekilde Input til husstandens energiforbrug Input til smartgridready aktiver Input til fremskrivning af priser og afgifter Modellens input Overordnede input Input til husstandens eksisterende situation Bil(er) Varmekilde Elektrificering af husstanden Elbil(er) Solceller Varmepumpe Forbrugspriser (el, varme og benzin) Elpriser Benzinpris Priser på fjernvarme Priser på naturgas Priser på fyringsolie Priser på træpiller Årlig fremskrivning af forbrugspriser og forbrug Forbrugskurver 29
4 Elforbrug for husstand før elektrificering Forbrugskurve for varmepumpen Lademønster på elbil Finansiering Finansieringsmuligheder inkluderet i modellen Bank/realkreditfinansiering Leasing Overordnede input til løbetid og renter Mulige finansieringsmetoder til understøttelse af en udrulning af smartgridready aktiver Realkreditfinansiering Bankfinansiering Finansiering via komponentleverandøren KommuneKredit Offentligeprivate partnerskaber Offentligeprivate virksomheder Økonomiske beregninger Beregning af husstand Beregning af husstand Beregning for en typisk husstand i Region Syddanmark Bilag 1 beskrivelse af modellens opbygning Bilag 2 input benyttet i de 3 beregninger Data for husstand Data for husstand Data for en typisk husstand i Region Syddanmark 56
5 1. Baggrund og formål I WP2 af DREAMprojektet er der udarbejdet et business caseværktøj, som har det overordnede formål at koble økonomi på visionen for DREAMprojektet. Business caseværktøjet er således udarbejdet for at understøtte det tekniske og antropologiske arbejde i projektet med henblik på implementering af smartgridready udstyr hos slutbrugeren. Business caseværktøjet kan bruges til: at danne sig et overblik over, hvordan en overgang til en elektrificeret husstand (installation af smartgridready udstyr varmepumpe, elbil og solceller) påvirker en husstands økonomi. Business caseværktøjet er således udviklet for at understøtte en beslutning i den enkelte husstand om investering i smartgridready udstyr. Med andre ord er fokus på den enkelte husstand (mikroøkonomisk perspektiv) i stedet for samfundsøkonomiske konsekvenser. at analysere, hvorvidt det enkelte smartgridready aktiv på kommercielle vilkår medfører en positiv business case for forbrugeren. at analysere den økonomiske konsekvens ved at flytte elforbruget til timer med lave spotpriser. Modellen er bygget, således at den kan håndtere dette. Dog er input om elpriser og forbrug på nuværende tidspunkt generiske og afspejler et traditionelt forbrug med fastpriskontrakt (se afsnit 5 for en uddybelse af modellens nuværende input). I DREAM fase 1 har business caseværktøjet været anvendt til at vurdere den økonomiske effekt for 2 interviewede husstande i analyseområdet ved anskaffelse af varmepumpe, elbil og solcelleanlæg. Dette er beregnet med afsæt i datainput indsamlet via de antropologiske studier. Derudover har vi foretaget en beregning med afsæt i en typisk husstand i Region Syddanmark. Yderligere har business caseværktøjet været anvendt som beslutningsstøtteværktøj for styregruppen i relation til at træffe strategiske valg om geografisk afgræsning af projektet. Overvejelser i relation til business caseværktøjets anvendelighed Der har i projektgruppen været en række drøftelser om behovet for et skalerbart business caseværktøj kontra udarbejdelse af et værktøj, der er målrettet en specifik husstand. Det er besluttet, at formålet med værktøjet er at give et økonomisk overblik ved investering i smartgridready aktiver for en række husstande i analyseområdet. Værktøjet er derfor ikke skræddersyet til en specifik husstand og giver derfor heller ikke et præcist billede af den økonomiske konsekvens for hver husstand. Værktøjet kan dog tilpasses den enkelte husstand, hvis det viser sig relevant, da værktøjet er udarbejdet ud fra en dynamisk tankegang, hvor det forholdsvist simpelt vil være muligt at ændre overordnede input. Valget er taget med afsæt i projektgruppens ønske om at udvikle et business caseværktøj, der kan anvendes operationelt i dialogen med slutbrugeren i forbindelse med en udrulning af smartgrid på slutbrugerniveau. Derfor har der i dialog med de øvrige parter i DREAMprojektet også været anvendt en del tid på at udarbejde et brugervenligt cockpit til modellen, hvor en række inputparametre indtastes. Cockpittet er beskrevet i afsnit Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
6 Hvis værktøjet skal anvendes efter afslutningen af DREAMprojektet, vil det kræve, at forudsætningerne indarbejdet i business caseværktøjet opdateres. Metodemæssig tilgang til udvikling af modellen (business caseværktøjet) Værktøjet er udarbejdet på baggrund af en drøftelse af et overordnet design med partnerne i DREAM. Såvel DREAMprojektgruppen som styregruppen har været involveret i dette arbejde. Herudover er der holdt bilaterale møder med alle deltagerne i projektgrupperne, som har leveret datainput til business caseværktøjet. Yderligere har modellen været fremlagt og funktionaliteterne været gennemgået i flere omgange med projektgruppen. Business caseværktøjet er udarbejdet i overensstemmelse med Deloitte Financial Advisorys retningslinjer for udarbejdelse af finansielle modeller. Ligeledes har modellen været underlagt Deloittes kvalitetssikringsprocedurer. Det har ikke været praktisk muligt at teste en model i et omfang, hvor vi kan garantere, at alle fejl og mangler er opfanget og korrigeret. 5 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
7 2. Begrænsninger Det er generelt ikke praktisk muligt eller hensigtsmæssigt, at en Excelmodel tager højde for alle tænkelige forhold. Business caseværktøjet har således nogle begrænsninger. De væsentligste begrænsninger er: Tekniske data i form af fx forbrug og ydeevne er input og beregnes ikke direkte i modellen. Modellen skal derfor ses i sammenhæng med tekniske simuleringsmodeller udviklet af projektets medlemmer. Modellen kan ikke håndtere, at husstanden ud over den primære varmekilde fyrer med brænde. Modellen benytter på nuværende tidspunkt gennemsnitlige døgnkurver over elforbrug baseret på data for et helt år. Kurverne benyttes til at gange det timemæssige forbrug på den aktuelle elpris for at give et overblik over omkostninger til el, når der benyttes spotpriser (for nu er elprisen dog antaget at være fast over hele døgnet). De gennemsnitlige kurver tillader ikke en dynamisk modellering af effekten af et solcelleanlæg. Efter introduktionen af den nye solcelleordning med timebaseret afregning er det nødvendigt at vide, hvor meget af elproduktionen der vil dække elbruget, og hvor meget der vil være overproduktion, for at vurdere den økonomiske rentabilitet ved et solcelleanlæg. Det skyldes, at afregningspriserne ved dækning af forbrug og overproduktion er forskellige. Den økonomiske gevinst ved solceller vil derfor afhænge af, hvor stor en andel af produktionen der dækker elforbruget og overproduktion over et år, time for time. På nuværende tidspunkt benyttes resultaterne fra en ekstern undersøgelse som input. Der er i DREAM endnu ikke opnået klarhed over, hvordan den økonomiske konsekvens ved introduktion af en aggregator kan modelleres og inkluderes i modellen. Omkostninger til skorstensfejer er ikke medtaget i modellen. Investeringer i klimaskærm er ikke medtaget i beregningerne inkluderet i denne rapport. Det antages, at salgsprisen på de eksisterende aktiver (bil og varmekilde) er lig med den resterende hovedstol på lånene. Fx er salgsprisen 0 kr., hvis lånet er tilbagebetalt (løbetiden på lånet er 10 år, jf. afsnit 6.1.3). 6 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
8 3. Konklusion Konklusionen på WP2 er opdelt i 2 afsnit, som konkluderer på henholdsvis resultaterne fra business caseværktøjet og mulige finansieringskoncepter Resultater fra den økonomiske model Resultaterne er baseret på husstandens nuværende situation og en øjeblikkelig udskiftning af eksisterende udstyr (bil og eksisterende varmekilde) med smartgridready udstyr (elbil, varmepumpe og solcelleanlæg). Med andre ord viser resultaterne, om det er økonomisk rentabelt at skrotte nuværende aktiver og købe smartgridready udstyr, selvom de eksisterende aktiver vil være funktionsdygtige nogle år endnu. Viser det sig at være økonomisk fordelagtigt, vil det også være økonomisk fordelagtigt at udskifte aktiverne, når de ikke længere er funktionsdygtige (dvs. når den resterende levetid er 0 år). Bemærk, at resultaterne er baseret på banklånsfinansiering med 8% i rente over 10 år. Resultaterne afspejler altså det tilfælde, hvor den enkelte husstand kan opnå kredit fra banken. Hvorvidt dette er tilfældet, bør analyseres i en demonstrationsfase. På baggrund af drøftelser i partnergruppen er det besluttet at vurdere økonomien ved anskaffelse af smartgridready udstyr for 2 interviewede husstande i analyseområdet samt en typisk husstand i Region Syddanmark. Beregningerne er foretaget på baggrund af en række input, hvoraf nogle er antaget at være faste uanset husstand, mens andre input er justeret i forhold til den enkelte husstand. Alle faste input er beskrevet i afsnit 5, mens de husstandsspecifikke input er beskrevet i bilag 2. Væsentlige input for husstand 1 og 2 og den typiske husstand er også vist i tabellen herunder. Tabel 1: Væsentlige input for husstand 1 og 2 samt en typisk husstand i Region Syddanmark Husstand 1 Husstand 2 Typisk husstand Eksisterende bil #1 Peugeot 207 Peugeot 407 Ford Focus Eksisterende bil #2 Peugeot 207 n/a n/a Elbil #1 Nissan Leaf Visia Nissan Leaf Visia Nissan Leaf Visia Elbil #2 Nissan Leaf Visia n/a n/a Årligt kørselsforbrug (km) Eksisterende varmekilde Oliefyr Oliefyr Oliefyr, naturgas, fjernvarme og pillefyr* Varmekildens installationsår Årligt termisk varmeforbrug (kwh) Årlig elforbrug (kwh) Note: For den typiske husstand har vi undersøgt den økonomiske konsekvens ved anskaffelse af en varmepumpe, når den eksisterende varmekilde er et oliefyr, naturgasfyr, fjernevarme eller pillefyr. Dette er gjort for at sammenligne den økonomiske rentabilitet ved hver varmekilde. Ved husstand 1 og 2 har vi kun lavet beregningen for den eksisterende varmekilde. Husstand 1 har på nuværende tidspunkt 2 Peugeot 207, mens husstand 2 har 1 Peugeot 407. Vi har for den typiske husstand antaget, at den eksisterende bil er en Ford Focus. Vi har sammenlignet omkostningerne ved bilerne med en Nissan Leaf Visia for at vurdere, om det vil være økonomisk rentabelt skrotte bilerne og 7 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
9 anskaffe en elbil. Vi har udelukkende vurderet økonomien for en Nissan Leaf Visia og altså ikke vurderet andre elbiler. Husstand 1 og 2 har begge et oliefyr i dag. Vi har sammenlignet varmeomkostningerne ved oliefyret med omkostningerne ved en væske/vand og luft/vandvarmepumpe. Væske/vandvarmepumpen er dyrere end en luft/vandvarmepumpe, hvorfor låneomkostningerne også vil være højere. Til gengæld er driftsomkostningerne lavere. Det var derfor relevant at vurdere, hvilken varmepumpe der har den bedste totaløkonomi (laveste totalomkostninger). Ved den typiske husstand har vi sammenlignet omkostninger ved 4 forskellige varmekilder (oliefyr, naturgas, fjernvarme og pillefyr) med varmepumperne. Den økonomiske rentabilitet ved at skrotte den eksisterende bil til fordel for en elbil og varmekilden til fordel for en varmepumpe er estimeret ved at sammenligne alle omkostninger over aktivernes levetid. Dette gælder altså drifts, vedligeholdelses og låneomkostninger. Det betyder, at aktivet med færrest akkumulerede omkostninger over sammenligningsperioden vil være det økonomisk mest fordelagtige fx vil den eksisterende bil være mere fordelagtig end elbilen, hvis omkostningerne hertil er lavere end omkostningerne ved elbilen. For at sikre et konsistent sammenligningsgrundlag mellem de eksisterende aktiver og de smartgridready aktiver har vi i beregningerne foretaget en reinvestering i de eksisterende aktiver og dermed inkluderet relaterede låneomkostninger, når deres resterende levetid når 0 år. Det skyldes, at smartgridready aktiver har en større resterende levetid. Det forklarer bl.a. stigningen i omkostninger ved den eksisterende bil fra år 2025 i figur 2. Da der ikke er et direkte alternativ til solcelleanlægget, kan det ikke sammenlignes med et eksisterende aktiv. Derfor bør man dog vurdere økonomien for dette isoleret set. Det betyder, at anlægget set over hele aktivets levetid skal medføre en besparelse for husstanden, før det er økonomisk rentabelt at installere. Vi gennemgår resultaterne for husstand 1 og 2 samt den typiske husstand nedenfor. Alle anskaffelsespriser der indgår i beregningerne er angivet i tabel 2. Batteriet til elbilen har en kortere levetid end selve elbilen, hvorfor det skal udskiftes i løbet af bilens levetid. Derfor er der inkluderet en pris herfor. Samme princip er gældende for inverteren til solcelleanlægget. Alle levetider er vist i tabel 3. 8 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
10 Tabel 2: Anskaffelsespriser Kr. Husstand 1 Husstand 2 Typisk husstand Væske/vandvarmepumpe Luft/vandvarmepumpe Fjernvarmeveksler n/a n/a Naturgasfyr n/a n/a Oliefyr Pillefyr n/a n/a Eksisterende bil # Eksisterende bil # n/a n/a Elbil # Elbil # Udskiftning af batteri pr. elbil Solcelleanlæg Udskiftning af inverter til solcelleanlæg Note: Hustand 2 meddelte os, at man har købt oliefyret for kr., hvorfor denne pris er indarbejdet i beregningen for husstand 2. Tabel 3: Tekniske levetider År Varmepumpe 20 Varmeveksler, fjernvarme 25 Oliefyr 20 Naturgasfyr 20 Pillefyr 20 Personbil 16 Elbil 16 Batteri 8 Ladestander 30 Solceller 35 Konklusion: husstand 1 (afsnit 7.1.1) Tabel 4 nedenfor giver et overblik over de forventede drifts og vedligeholdelsesomkostninger i 2015 for de eksisterende og nye aktiver for husstand 1. 9 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
11 Tabel 4: Forventede drifts og vedligeholdelsesomkostninger i 2015 Vedligeholdelse Kr. Driftsomk. Total Oliefyr Væske/vandvarmepumpe** Luft/vandvarmepumpe** Eksisterende biler (pr. stk.) Elbiler (pr. stk.)* Solceller (3.874) 656 (3.218) Note: Driftsomkostninger for elbilen og solcellerne er gældende, når der samtidig installeres en varmepumpe se uddybning i brødteksten. Driftsomkostninger for de eksisterende biler og elbilerne indeholder også parkeringsomkostninger på kr. årligt. *I 2015 refunderes en del af elomkostningerne, som beskrevet i afsnit Den refundering er ikke inkluderet i beløbet i denne tabel, men er inkluderet i figuren nedenfor. **Tilskuddet ved installation af varmepumpe er ikke inkluderet i beløbene i tabellen, men er inkluderet i figuren nedenfor. Som det ses af figur 1, er varmepumperne økonomisk rentable i forhold til et oliefyr for husstand 1, idet de akkumulerede samlede omkostninger for oliefyret overstiger omkostningerne relateret til varmepumperne. Derudover er en luft/vandvarmepumpe ifølge beregningerne økonomisk mere fordelagtig end en væske/vandvarmepumpe, selvom der er tale om en mindre besparelse besparelsen er på ca kr. over hele varmepumpens levetid. Dette skyldes de højere låneomkostninger forbundet med væske/vandvarmepumpen, idet drifts og vedligeholdelsesomkostningerne ved væske/vandvarmepumpen faktisk er lavere, som det ses i tabel 4. De årligt sparede varmeomkostninger er store nok til at tilbagebetale væske/vandvarmepumpen over 8 år, eksklusive låneomkostninger, og over 10 år, når låneomkostningerne medregnes. Luft/vandvarmepumpen tilbagebetales over henholdsvis 6 og 8 år. Figur 1: Akkumulerede samlede omkostninger (drifts, vedligeholdelses og låneomkostninger) for varmekilderne Varme (oliefyr) Varmepumpe (væske/vand) Varmepumpe (luft/vand) Energiaften for elopvarmede husstande er ca. 42 øre pr. kwh for al elforbrug over kwh, mens afgiften er ca. 83 øre/kwh. Det betyder reelt, at installationen af en varmepumpe har en økonomisk konsekvens for både elbilen og solcelleanlægget, da elprisen påvirkes. De samlede omkostninger ved at skifte de 2 dieselbiler ud med elbiler (Nissan Leaf Visia) overstiger omkostningerne ved at beholde de 2 Peugeoter, selv når det antages, at varmepumpen også anskaffes (se figur 2). Anskaffelse af en Nissan Leaf vil medføre ekstra omkostninger på kr. over elbilens levetid på 16 år. Husstand 1 bør altså beholde de eksisterende biler, uanset om der installeres varmepumpe. Analysen viser 10 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
12 også, at det er økonomisk bedst at investere i en Peugeot 207, i stedet for en elbil, når bilen alligevel skal udskiftes. Installeres der et solcelleanlæg, vil husstanden spare elprisen inklusive en energiafgift på ca. 42 øre/kwh, når der samtidig installeres en varmepumpe, ved den elproduktion, der går til husstandens elforbrug. Energiafgiften er ca. 83 øre/kwh. Den lavere afgift ved installation af varmepumpe er nok til, at et 3 kwp solcelleanlæg ikke vil være økonomiske rentabelt. De sparede elomkostninger er altså ikke store nok til at modsvare låneomkostningerne på anlægget. 1 Dette billede ændrer sig dog, når der ikke installeres en varmepumpe. Besparelsen ved solcelleanlægget stiger fra (7.572) kr. til kr., og tilbagebetalingstiden på anlægget er henholdsvis 22 og 29 år eksklusive og inklusive låneomkostninger. Figur 2: Akkumulerede samlede omkostninger (drifts, vedligeholdelses og låneomkostninger) for bilerne og solcelleanlægget Eksisterende bil Elbil Solcelleanlæg (højre akse) Note: Grafen viser akkumulerede omkostninger, når der samtidig installeres en varmepumpe Konklusion: husstand 2 (afsnit 7.1.2) Vi har nedenfor vist de forventede drifts og vedligeholdelsesomkostninger i 2015 samt de akkumulerede samlede omkostninger for husstand 2. Selvom husstand 1 og 2 har identisk varmeforbrug, er driftsomkostningerne til væske/vand og luft/vandvarmepumperne lavere for husstand 2, da den gennemsnitlige elpris er lavere, idet elforbruget er højere 2 (dermed er der et større elforbrug over kwh. Omkostningerne til oliefyret og besparelserne ved solcelleanlægget er de samme som ved husstand 1 3, mens omkostningerne til den eksisterende bil er noget højere i forhold til husstand 1. Dette skyldes, at en Peugeot 407 er mindre økonomisk end en Peugeot Tilbagebetalingstiden er 29 år, hvis låneomkostninger ikke inkluderes, når der samtidig installeres varmepumpe 2 Da der er et større elforbrug over kwh, hvor energiafgiften er 42 øre/kwh i stedet for 83 øre/kwh, vil den gennemsnitlige elpris for det totale elforbrug være lavere end for husstand 1. 3 Besparelsen ved solcelleanlægget er den samme som for husstand 1, da den beregnes på baggrund af den marginal elpris. 11 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
13 Tabel 5: Forventede drifts og vedligeholdelsesomkostninger i 2015 Vedligeholdelse Kr. Driftsomk. Total Oliefyr Væske/vandvarmepumpe** Luft/vandvarmepumpe** Eksisterende bil Elbil* Solceller (3.874) 656 (3.218) Note: Driftsomkostninger for elbilen og solcellerne er gældende, når der samtidig installeres en varmepumpe se uddybning i brødteksten. Driftsomkostninger for de eksisterende biler og elbilerne indeholder også parkeringsomkostninger på kr. *I 2015 refunderes en del af elomkostningerne, som beskrevet i afsnit Den refundering er ikke inkluderet i beløbet i denne tabel, men er inkluderet i figur 3. **Tilskuddet ved installation af varmepumpe er ikke inkluderet i beløbene i tabellen, men er inkluderet i figur 3. Idet omkostningerne til varmepumperne er en anelse lavere i forhold til husstand 1, og omkostninger til oliefyret er uændret, er det også økonomisk rentabelt for husstand 2 at investere i en varmepumpe. De sparede omkostninger er store nok til at tilbagebetale varmepumpen over 8 år, eksklusive låneomkostninger. Perioden stiger til 9 år, når låneomkostningerne medregnes. Tilbagebetalingstiden for luft/vandvarmepumpen er henholdsvis 6 og 7 år eksklusive og inklusive låneomkostninger. Figur 3: Akkumulerede samlede omkostninger (drifts, vedligeholdelses og låneomkostninger) for varmekilderne Varme (oliefyr) Varmepumpe (væske/vand) Varmepumpe (luft/vand) Som det ses af figuren nedenfor, er der en stor økonomisk gevinst ved at udskifte den nuværende bil Peugeot 407 med en Nissan Leaf Visia. Forskellen i forhold beregningen for husstand 1 skyldes især, at Peugeot 407 er mindre brændstoføkonomisk, som nævnt ovenfor, hvilket også medfører en større årlig grøn ejerafgift. Derudover er anskaffelsesprisen for elbilen lavere end for en Peugeot 407, hvorfor der vil være færre låneomkostninger forbundet med investering i elbilen end i Peugeoten. Elbilen er ikke økonomisk rentabel, hvis man blot inkluderer driftsbesparelserne, men har til gengæld en tilbagebetalingstid på 11 år, når forskellen i låneomkostninger mellem den eksisterende bil og elbilen medregnes. 12 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
14 Figur 4: Akkumulerede samlede omkostninger (drifts, service og låneomkostninger) for bilerne og solcelleanlægget Eksisterende bil Elbil Solcelleanlæg (højre akse) Note: Grafen viser akkumulerede omkostninger, når der samtidig installeres en varmepumpe De akkumulerede samlede omkostninger ved elbilen stiger fra kr. til kr. over bilens levetid, når der ikke installeres varmepumpe. Tilbagebetalingstiden inklusive låneomkostninger er stadig ca. 11 år. Den økonomiske effekt ved installation af et solcelleanlæg er den samme som for husstand 1. Konklusion: typisk husstand i Region Syddanmark, jf. data fra Danmarks Statistik (afsnit 7.1.3) Som nævnt ovenfor har vi vurderet rentabiliteten ved varmepumperne overfor 4 alternative varmekilder (oliefyr, naturgas, fjernvarme og pillefyr). De akkumulerede omkostninger for alle varmekilderne er vist i figuren nedenfor. Figur 5: Akkumulerede samlede omkostninger for varmekilderne Varme (fjernvarme) Varme (naturgas) Varme (oliefyr) Varme (pillefyr) Varmepumpe (væske/vand) Varmepumpe (luft/vand) Note: De samlede omkostninger for varmepumperne indeholder tilskuddet i år 2015 ved oliefyr som eksisterende varmekilde. Tilskuddet er dog justeret i forhold til den valgte eksisterende varmekilde i konklusionerne nedenfor. Vores beregninger viser følgende økonomiske konsekvenser ved skifte til varmepumpe fra en af de 4 alternative varmekilder: Fjernvarme: Ved benyttelse af fjernvarme inden installation af en væske/vandvarmepumpe vil der være en økonomisk gevinst på kr. over varmepumpens levetid. Tilbagebetalingstiden er henholdsvis 13 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
15 13 og 16 år eksklusive og inklusive låneomkostninger. Ved installation af en luft/vandvarmepumpe vil besparelsen være kr. og tilbagebetalingstiden vil være henholdsvis 12 og 14 år. Naturgas: Ved benyttelse af et naturgasfyr fra 2002, som det er antaget i denne beregning, vil det ikke være økonomisk fordelagtigt at skrotte fyret og købe en varmepumpe, når låneomkostninger også inkluderes i sammenligningen. I dette tilfælde vil det være økonomisk bedre at vente med at købe en varmepumpe, indtil naturgasfyret alligevel skal udskiftes. Under antagelse af, at salgsværdien af naturgasfyret er lig med den resterende hovedstol på lånet til fyret, vil det dog være økonomisk fordelagtigt at udskifte fyret til en luft/vandvarmepumpe, så længe det er installeret i 2006 eller senere. Dette skyldes dels, at det eksisterende fyr antages at være mindre effektivt end et nyt fyr (dette er beskrevet i afsnit 5.2.2), dels at der skal tages højde for låneomkostninger ved det eksisterende fyr, når det er installeret efter 2005, idet det er antaget, at løbetiden på lånet er 10 år der vil altså være resterende rente og afdragsbetalinger på lånet. Ved lignende ræsonnement er en væske/vandvarmepumpe økonomisk fordelagtig, når fyret er installeret i 2007 eller senere. Oliefyr: Det giver en markant besparelse at installere en varmepumpe, når den eksisterende varmekilde er et oliefyr. Tilbagebetalingstiden er 6 år eksklusive finansiering og 8 år inklusive finansiering for en væske/vandvarmepumpe, mens den er henholdsvis 7 år og 9 år for en væske/vandvarmepumpe. Pillefyr: Pillefyret er den økonomisk mest rentable varmekilde og er ca kr. billigere end en luft /vandvarmepumpe og ca kr. billigere end en væske/vandvarmepumpe set over hele levetiden. Driftsomkostningerne ved et pillefyr er minimalt lavere end driftsomkostningerne til en varmepumpe, idet vi ikke har inkluderet afgifter på træpiller i vores beregning. Derudover er anskaffelsesprisen på varmepumperne højere, hvorfor pillefyret er den økonomisk mest fordelagtige løsning isoleret set 4. Dog er det usikkert, om et træpillefyr vil forblive afgiftsfritaget, da en forsyningssikkerhedsafgift tidligere har været på den politiske agenda. Den årlige afgift skal være mindst 90 ører pr. kg træpiller, før det kan svare sig at investere i en luft/vandvarmepumpe og skrotte et pillefyr fra 2002 for en typisk husstand i Region Syddanmark. Dermed stiger prisen pr. kg træpiller fra 2,30 kr./kg til 3,20 kr./kg. Afgiften skal være mindst 98 ører pr. kg træpiller, før det kan svare sig at investere i en væske/vandvarmepumpe. En Nissan Leaf er ikke økonomisk rentabel i forhold til en Ford Focus. De samlede omkostninger til elbilen er kr. mod kr. for benzinbilen. Analysen viser også, at det er økonomisk bedst at investere i benzinbilen, fremfor elbilen, når benzinbilen alligevel skal udskiftes. Den økonomiske effekt ved installation af et solcelleanlæg er den samme som for husstand 1 og 2. 4 Dette er uden hensyntagen til varmepumpens indflydelse på elbilen og solcelleanlægget 14 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
16 Figur 6: Akkumulerede samlede omkostninger for bilerne og solcelleanlægget Eksisterende bil Elbil Solcelleanlæg (højre akse) Note: Grafen viser økonomien ved elbilen og solcelleanlægget, når der samtidig installeres en varmepumpe Konklusion på mulige finansieringskilder Det er ikke muligt i det nuværende marked at identificere en eller flere finansieringskilder, som vil understøtte en bred kommerciel udrulning af smartgridready udstyr eller smartgrid. Derfor er en central konklusion, at der skal findes risikovillig kapital; alternativt offentlig kapital, som kan understøtte de første demonstrationsprojekter med henblik på at få etableret og sikre begyndende proof of concept i relation til en egentlig forretningsmodel/finansieringsmodel. Med henblik på finansieringskilder, som kan understøtte udrulning af smartgrid, er det konklusionen på DREAM, fase 1, at det bør arbejdes videre med følgende spor: Udarbejdelse af en forretningsmodel, hvor komponentleverandøren tilvejebringer en pakkeløsning til husstanden med smartgridready udstyr. En del af pakken består af en finansieringsløsning. Husstanden skal herefter udelukkende betale en årlig/kvartalsvis ydelse til komponentleverandøren som betaling for, at få komponenterne stillet til rådighed. Udvikling af offentligeprivate selskabsmodeller ud fra en tilgang om, at det er nødvendigt at sikre offentlige/myndighedsnære samt kommercielle kompetencer involveret og forpligtiget med det formål at udrulle smartgrid. Spørgsmålet er, om parterne skal indgå i en selskabskonstruktion sammen, eller om parterne skal indgå i et løsere forpligtiget samarbejde med et fælles mål. På baggrund af drøftelserne med Billund Kommune og SE tyder det på, at en egentlig fælles selskabsdannelse kan være problematisk for såvel den offentlige som den private part. 15 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
17 4. Beskrivelse af modellen 4.1. Modellens beregning af den økonomiske effekt ved anskaffelse af elbil, varmepumpe og solceller Modellen opgør rentabiliteten ved installation af det elektrificeret udstyr ved at sammenligne udstyrets akkumulerede omkostninger med akkumulerede omkostninger for de eksisterende aktiver dette gøres for hvert aktiv. Husstandens eksisterende bil, varmekilde mv. defineres i modellens cockpit, som er beskrevet i afsnit 4.2. Derudover er der i cockpittet mulighed for at definere, hvilke smartgridready aktiver der laves en økonomisk sammenligning for. Et centralt element i beregningen af den økonomiske rentabilitet ved anskaffelse af smartgridready aktiver er sammenligningsperioden, idet de enkelte aktiver har forskellige levetider. Da den tekniske levetid på smartgridready udstyret og de eksisterende aktiver er omtrent den samme, vil den resterende tekniske levetid være længere på smartgridready udstyret, da aktiverne anskaffes i For at kunne sammenligne omkostninger relateret til de eksisterende aktiver og de smartgridready aktiver foretages der en reinvestering i de eksisterende aktiver, når deres resterende levetid er 0 år. Dermed vil der være låneomkostninger for de eksisterende aktiver i perioden fra reinvestering og til slutningen af smartgridready udstyrets levetid. Smartgridready udstyrets levetid definerer længden af den periode, hvor omkostninger ved aktiverne sammenlignes. Vi benytter en periode, der dækker over det enkelte smartgridready aktivs levetid, for at fange alle omkostninger (drifts, vedligeholdelses og låneomkostninger) forbundet med aktivet over perioden i beregningen af den økonomiske rentabilitet. De inkluderede låneomkostninger for de eksisterende aktiver fra reinvestering og til slutningen af smartgridready udstyrets levetid er beregnet som en funktion af denne periode i forhold til det eksisterende aktivs fulde levetid. Antag fx at der foretages en reinvestering i den eksisterende bil 6 år før den resterende levetid på elbilen når 0 år. I det tilfælde er låneomkostningerne ved reinvestering beregnet på baggrund af anskaffelsesprisen ganget med 6/16 (bilens fulde levetid er 16 år). Vi foretager denne regneøvelse for at sikre, at der ikke medtages for mange omkostninger under de eksisterende aktiver i sammenligningsperioden. Modellen sammenligner benzin og elbilerne over 16 år samt omkostninger ved den eksisterende varmekilde og varmepumpen over 20 år (antaget levetid for henholdsvis elbilen og varmepumpen se afsnit 5.1). Besparelser/omkostninger fra solcelleanlægget vurderes over aktivets levetid på 35 år (se afsnit 5.1) Beskrivelse af modellens cockpit Vi har nedenfor inkluderet nogle billeder af cockpittets brugergrænseflade (modellens primære inputark). Herfra kan brugeren definere alle de vigtigste elementer i husstandens eksisterende energiforbrug, hvilke smartgridready aktiver der skal analyseres, finansieringstype mv. Cockpittet er inddelt efter kategorier for at gøre fanen så pædagogisk som mulig. Billederne nedenfor viser, hvordan input og kategorierne er opstillet. Der er i billederne indtastet eksempler på data for at illustrere, hvordan cockpittet benyttes. 16 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
18 Input til eksisterende biler og varmekilde I denne sektion af cockpittet er det muligt at definere: Hvorvidt husstanden har 1 eller 2 biler, samt hvordan disse skal finansieres (traditionel lånefinansiering eller leasing) ved geninvestering dette sker ved hjælp af dropdownmenuer i de enkelte celler. Hvis den eksisterende bil er anskaffet i 2006 eller senere, vil der fortsat være låneomkostninger tilknyttet bilen. Modellen antager her samme finansieringsmetode som ved geninvestering. Det er i billedet nedenfor angivet, at husstanden har 2 biler som finansieres med traditionel lånefinansiering. Biltype, købsår, pris, årlig kørsel mv. pr. bil Hvilken varmekilde husstanden benytter, og hvordan denne finansieres (samme fremgangsmetode som ved bilerne) Hvornår den eksisterende varmekilde er anskaffet. Input til eksisterende bil(er) og varmekilde Eksisterende bil(er) og varmekilde Vælg Finansiering Bil nr. 1 (vælg bil til/fra samt finansieringsform) Ja Lånefinansiering Bil nr. 2 (vælg bil til/fra samt finansieringsform) Ja Lånefinansiering Varmekilde (vælg varmekilde samt finansieringsform) Oliefyr Lånefinansiering Specifikationer bil nr. 1 Input Bilmodel Ford Focus Købsår 2006 Købspris (ved anskaffelse) Forbrug (km pr. liter) eksisterende bil 20,8 Forbrug (km pr. liter) ved geninvestering i tilsvarende bil 23,8 Forbrug (årlig kørsel i km) Forsikring (årlig præmie) Årlig betaling til grøn afgift 580 Specifikationer bil nr. 2 Input Bilmodel Ford Focus Købsår 2006 Købspris (ved anskaffelse) Forbrug (km pr. liter) eksisterende bil 20,8 Forbrug (km pr. liter) ved geninvestering i tilsvarende bil 23,8 Forbrug (årlig kørsel i km) Forsikring (årlig præmie) Årlig betaling til grøn afgift 580 Varmekilde Input Købsår 2002 Kommentarer Kommentarer Kommentarer Input til husstandens energiforbrug I denne sektion af fanen defineres husstandens årlige termiske varmeforbrug inklusive varmt brugsvand og elforbrug. Husstandens energiforbrug Varme og elforbrug Vælg Husstandens varmeforbrug i år (i kwh) Husstandens elforbrug i år (i kwh) 3752 Kommentarer 17 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
19 Input til smartgridready aktiver I denne sektion af cockpittet er det muligt at definere: Hvorvidt der anskaffes 0, 1 eller 2 elbiler, solceller (ja eller nej) og varmepumpe (ja eller nej) og i givet fald, hvilken varmepumpe (væske/vand eller luft/vand). Også her er det muligt at definere, hvordan udstyret skal finansieres. Hvilke elbiler der anskaffes, købspriser, forbrugsdata, input til infrastruktur mv. Input til elektrificering af husstanden Elektrificering af huset Vælg til/fra Input Vælg finansiering Elbil nr. 1 Ja Lånefinansiering Elbil nr. 2 Ja Lånefinansiering Solceller Ja Lånefinansiering Varmepumpe Ja Væske/vand Lånefinansiering Specifikationer elbil nr. 1 Input Bilmodel Nissan Leaf Visia Købspris (ved anskaffelse) Energiforbrug (kwh/km) 0,22 Forventet årlig kørsel (km) Køb eller abonnement på ladestander Abonnement Optankningskort (vælg) Basis Forsikring (årlig præmie) Specifikationer elbil nr. 2 Input Bilmodel Nissan Leaf Visia Købspris (ved anskaffelse) Energiforbrug (kwh/km) 0,22 Forventet årlig kørsel (km) Køb eller abonnement på ladestander Abonnement Optankningskort (vælg) Basis Forsikring (årlig præmie) Kommentarer Kommentarer Input til fremskrivning af priser og afgifter I denne sektion af cockpittet er det muligt at definere, hvordan elforbrug, varmebehov og forbrugspriser skal fremskrives. Det er muligt at vælge mellem 3 scenarier: low case, medium case og high case. Antagelserne for de 3 scenarier uddybes i afsnit 5.5. Konsekvensen ved valg af scenarie er beskrevet til højre i billedet. Input til fremskrivning af energipriser og afgifter Energi og afgiftsscenarie Fremskrivning af elforbrug (før elektrificering) Fremskrivning af varmebehov Fremskrivning af råpriser (el) Fremskrivning af afgifter (el) Fremskrivning af råpriser (fjernvarme) Fremskrivning af afgifter (fjernvarme) Fremskrivning af råpriser (olie) Fremskrivning af afgifter (olie) Fremskrivning af råpriser (gas) Fremskrivning af afgifter (gas) Fremskrivning af råpriser (træpiller) Fremskrivning af benzinpriser Vælg Medium case Medium case Medium case Medium case Medium case Medium case Medium case Medium case Medium case Medium case Medium case Medium case Konsekvens Elforbrug fremskrives årligt med gennemsnitligt 1.45% Varmebehov fremskrives årligt med gennemsnitligt 0% Råprisen på el fremskrives årligt med gennemsnitligt 2% Afgifter på el fremskrives årligt med gennemsnitligt 2% Råpris på fjernvarme fremskrives årligt med gennemsnitligt 2% Afgifter på fjernvarme fremskrives årligt med gennemsnitligt 0% Råpris på olie fremskrives årligt med gennemsnitligt 2% Afgifter på olie fremskrives årligt med gennemsnitligt 2% Råpris på gas fremskrives årligt med gennemsnitligt 2% Afgifter på gas fremskrives årligt med gennemsnitligt 2% Råpris på gas fremskrives årligt med gennemsnitligt 2% Benzinpriser fremskrives årligt med gennemsnitligt 2% 18 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
20 5. Modellens input Dette afsnit indeholder input, som er antaget at være faste uanset husstand. Alle priser er angivet i 2015 priser med mindre andet er angivet Overordnede input Modelteknisk Inflation Moms Skatteprocent Værdi Kilde 2,0% Beslutning 25,0% 40,0% Beslutning Omregning af energienheder kwh pr. m3 naturgas kwh pr. liter fyringsolie Værdi Kilde 11,00 w w.rockw ool.dk/produkter/u/8658/tekniskisolering/omregningafenergienheder 9,89 w w.rockw ool.dk/produkter/u/8658/tekniskisolering/omregningafenergienheder Tekniske levetider på aktiver Varmepumpe Varmeveksler, fjernvarme Oliefyr Naturgasfyr Pillefyr Personbil Elbil Batteri Ladestander Solceller Inverter Værdi År Kilde 20 Teknologirådet, Energikataloget Smørum Kraftvarme 25 w w.smoerumkraftvarme.dk/selvbetjening/spo ergsmaalogsvartilditfjernvarmeanlaeg/hvaderlevetidenformitfjernvarmeanlaeg 20 Beslutning Beslutning 16 Beslutning 8 Alternativ Drivmidler 2012 COWI 30 Beslutning 35 w w.solcelleforening.dk/fakta/nogletal/levetid 15 w w.solcelleforening.dk/fakta/nogletal/levetid 19 Økonomisk model og potentielle finansieringsmetoder (WP2) Projekt DREAM
DREAM. WP2 Den økonomiske model og resultater. 15. januar 2015
DREAM WP2 Den økonomiske model og resultater 15. januar 2015 Agenda 1 Modellens cockpit 2 Resultater fra en typisk husstand Modellens cockpit til eksisterende bil og varmekilde til eksisterende bil(er)
Læs mereAfregning for individuelle solcelleanlæg
Afregning for individuelle solcelleanlæg Solceller kan blive en god forretning igen for husholdninger Den høje elafgift gør solceller til en god forretning. Det var tilfældet i 2012, da husholdningerne
Læs mereJuni 2014. Energioptimering i erhvervsudlejningsejendomme. Vejledning til business case-model
Juni 2014 Energioptimering i erhvervsudlejningsejendomme Vejledning til business case-model Introduktion til modellen Formålet med beregningsværktøjet er at synliggøre incitament for energioptimering i
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereBeskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.
Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereJerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE
Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG
Læs mereHYBRID OPVARMNINGS SYSTEM
HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid
Læs mereRegneark: Energieffektivisering er bedre end penge i banken
Vejledning Regneark: Energieffektivisering er bedre end penge i banken Side 1/6 TEKNIQ og VELTEK har i samarbejde med Kuben Management udarbejdet et regneark for energieffektivisering. Det kan benyttes
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs merePraktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger
12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin
Læs mereCO2LIGHT A/S præsenterer. Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune
CO2LIGHT A/S præsenterer Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune Carsten Tilm 16.11.2012 FORTROLIGT - må ikke videresendes uden CO2LIGHT s tilladelse Foreslålet
Læs mereTemaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel
Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet
Læs mereDer er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:
Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.
Læs mereIndsæt intro-billede
Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og
Læs mereA. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget
A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer
Læs mere15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning
15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer
Læs mereAnalyse af samspil til energisystemet
Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning
Læs mereRentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal
Sagsnummer: 19.020 Dato: 17/06-2019 Sag: Ejendomsadresse: Udført af: Stevns Sportshal Parkvej 2, 4660 Store Heddinge CKH Rentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal Der er udarbejdet
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs merePåklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme
Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk
Læs mereElprisstatistik 3. kvartal 2018
Elprisstatistik 3. kvartal 2018 DEN 9. OKTOBER 2018 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/10 FORSYNINGSTILSYNET
Læs mere27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017
27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereEnergy Services. Grøn varme til fast pris
Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16
Læs mere10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017
10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereEvaluering af varmepumper
Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn
Læs mereDGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg
DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest
Læs mere13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 Side 2/9 FORSYNINGSTILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger
Læs mereÅrsrapport 2011. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler)
Årsrapport 2011 Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Projekt med tilskud fra Energistyrelsen 2009-2012 Sammenfatning Indledning Gladsaxe Kommune købte fire person-elbiler af
Læs mereElprisstatistik 1. kvartal 2019
Elprisstatistik 1. kvartal 2019 DEN 16. APRIL 2019 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/10 FORSYNINGSTILSYNET ELPRISSTATISTIK
Læs mereBliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen
12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nyportstræde 32 4600 Køge Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2014 Til den 22. april 2024. Energimærkningsnummer
Læs mereBasisdokument vedr. solvarmeøkonomi
Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering
Læs mereVEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereProjektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Læs mere5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018
5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mere10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016
10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereTILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN
SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereHåstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller
Læs mereDybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE
Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer
Læs mereIndsæt intro-billede
Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereProgram for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
Læs mereSÅDAN ANSØGER DU OM ENERGITILSKUD
http://energitilskud.info/ SÅDAN ANSØGER DU OM ENERGITILSKUD Når du har besluttet dig for, hvilke områder af dit hus du ønsker at energioptimere, skal du indhente priser (kan jo nemt gøres på nettet også)
Læs mereGuide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel
Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk
Læs mere17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016
17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereKlodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug
Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra
Læs mereSamfunds- og forbrugerøkonomisk analyse
1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable
Læs mereBBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereBBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereSkattefinansieret vedvarende energi i den private bolig
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereER DET TID TIL AT SKIFTE OLIEFYRET? - Vi hjælper dig med en billigere varmeregning
ER DET TID TIL AT SKIFTE OLIEFYRET? - Vi hjælper dig med en billigere varmeregning F2120 Luft/vand varmepumpe Stor effektivitet selv ved lave udetemperaturer En luft/vand varmepumpe er både et billigt
Læs mereBBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogensevej 88 Postnr./by: 5620 Glamsbjerg BBR-nr.: 420-5801 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereBBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer
Læs mereVejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen
Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEgedal Kommune finansiering af et nyt rådhus
Egedal Kommune finansiering af et nyt rådhus Baggrund og formål Efter kommunesammenlægningen er administrationen i Egedal Kommune fordelt på en række forskellige lokationer. De eksisterende rådhuse har
Læs mereVidencenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere
Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser
Læs mereEnergy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by
Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereAnalyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses
INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm
Læs mereSelskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereBilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne
Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget
Læs mereNiels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli
Læs mereEgedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål
Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen
Læs mereOpgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats
NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gåsebanken 17 4681 Herfølge Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. april 2013 Til den 5. april 2023. Energimærkningsnummer
Læs mereFaret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning
Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning 2 Indhold Side 04 Oliefyr Reducér dit olieforbrug og udnyt energien optimalt. Side 11 Jordvarmepumpe Med en jordvarmeløsning kan du halvere din
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereMODEL TIL BRUG VED VURDERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VURDERING AF NYBYG VS. RENOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereMemo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE
Memo Assens Kommune Titel Kommentarer til høringsbrev Dato 24. august 2011 Til Kopi Fra Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereEOF OR Prisliste gældende for 2013
Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereBBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Violvej 22 Postnr./by: 4220 Korsør BBR-nr.: 330-008259 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereMuligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereProjekt solvarmebeviser
Projekt solvarmebeviser Også god økonomi for små solvarmeanlæg! Energi & Miljøafdelingen Overordnet indsats energi- & miljø: Innovation og udvikling af energi- og miljøsektoren Opsamle/koordinere viden
Læs mereEnergi i Hjarbæk. Rapport
Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45
Læs mereAnmeldt solcelleeffekt i alt
F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mere