KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3"

Transkript

1 KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 1 Bekendtgørelsesgrundlag 1 2 Fakultetstilhørsforhold 1 3 Studienævnstilhørsforhold 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 4 Uddannelsens formål 1 5 Varighed og struktur 2 6 Adgangsbetingelser 3 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3 7 Uddannelsens tilrettelæggelse 3 8 Uddannelsens indhold 3 9 Studieaktiviteter, 1. og 2. semester 7 10 Studieaktiviteter, 3. semester 7 11 Studieaktiviteter, 4. semester 8 KAPITEL 4: PRØVEBESTEMMELSER 8 12 Generelle bestemmelser 8 13 Prøver 9 14 Oversigt over prøver med angivelse af tidsmæssig vægtning Omprøve 13 KAPITEL 5: ANDRE BESTEMMELSER Dispensation Uddybende information Ikrafttrædelse 14 0

2 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE (MED KORREKTIONER 2008) KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i Ikt og Læring er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelse samt Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og censorbekendtgørelsen. I henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i Ikt og Læring ved Aalborg Universitet, IT-Vestsamarbejdet, Deltidsuddannelse. 2 Fakultetstilhørsforhold Masteruddannelsen i Ikt og Læring hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet, og udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet, Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet. 3 Studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen i Ikt og Læring hører under Studienævnet for Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet. KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 4 Uddannelsens formål Formålet med masteruddannelsen i Ikt og Læring er at kvalificere den studerende til gennem oparbejdelse af en teoretisk, analytisk, metodisk og designmæssig kompetence i forholdet mellem ikt og læring at kunne analysere, designe og implementere ikt-støttede læreprocesser i skiftende kontekster. Uddannelsen sigter imod at uddanne: undervisere, der kan integrere ikt i læreprocesser planlæggere, der kan tilrettelægge implementering af ikt i uddannelser uddannelsesledere med ansvar for implementering af ikt i forbindelse med udviklingen af menneskelige ressourcer i organisationer og virksomheder softwareudviklere, der kan integrere læringsaspektet i forbindelse med design og udvikling af ikt-produkter og læringsomgivelser. Stk. 2 Overordnede intellektuelle kompetencer De overordnede intellektuelle kompetencemål er, at den studerende opnår kompetence i at: 1

3 identificere, reflektere og forholde sig til det videnskabelige grundlag inden for feltet skelne mellem og forholde sig til skiftende videnskabsteoretiske tilgange identificere og forholde sig til skiftende samfundsmæssige og kulturelle perspektiver formulere, analysere og vurdere problemstillinger inden for feltet formidle gennem udnyttelse af skiftende genrer. Overordnede faglige kompetencer De overordnede faglige kompetencemål er, at den studerende opnår kompetence i at: forstå og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af ikt-baserede læreprocesser forstå og forholde sig til grundlaget for eksperimentel og brugerorienteret udvikling af iktbaserede læringsartefakter forstå og forholde sig til teorier og metoder inden for ikt og organisatoriske læreprocesser forstå og forholde sig til ikt-baserede læreprocesser og artefakter ud fra æstetiske, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver analysere og vurdere ikt-baserede læreprocesser og ikt-baserede læringsartefakter på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, didaktiske, informationsteknologiske og organisatoriske teorier og metoder. Overordnede praksiskompetencer De overordnede praktiske kompetencemål er, at den studerende opnår kompetence i at: arbejde problemorienteret i kollaborative processer deltage i videnopbyggende dialoger i virtuelle miljøer anvende teorier og metoder til planlægning, design og vurdering af ikt-baserede læreprocesser og artefakter anvende og deltage i eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt-baserede artefakter designe og integrere ikt-baserede læreprocesser og artefakter på grundlag af æstetiske, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver analysere, teste, evaluere og kritisk vurdere ikt-baserede læreprocesser og artefakter på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, didaktiske, informationsteknologiske og organisatoriske perspektiver, teorier og metoder. 5 Varighed og struktur Masteruddannelsen er normeret til 1 årsværk, svarende til 60 ECTS-point. Stk. 2 Uddannelsen er opdelt i fire fagmoduler, heraf to moduler a 7 ECTS-point og to moduler a 8 ECTSpoint samt et værktøjsmodul a 5 ECTS-point, et 1.-årsprojekt a 10 ECTS-point og et masterprojekt a 15 ECTS-point. Stk. 3 Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, idet der afvikles 30 ECTS point pr. år. Uddannelsen, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse gennemføres som heltidsstudium. Stk. 4 Uddannelsens enkelte elementer, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse udbydes som enkeltfag. Det er en forudsætning for indskrivning til enkeltfaget Iktværktøjer, at den studerende har gennemført studieelementerne Ikt-baserede læreprocesser og Ikt og interaktionsdesign, ligesom det er en forudsætning for indskrivning til enkeltfaget Ikt i læreprocesser brug og betydning, at den studerende har gennemført studieelementerne Ikt- 2

4 baserede læreprocesser, Ikt og interaktionsdesign samt Ikt-værktøjer. Det er endelig en forudsætning for indskrivning til masterprojektmodulet, at den studerende har gennemført samtlige uddannelsens øvrige studieelementer. Stk. 5 Gennemført masteruddannelse giver ret til betegnelsen Master i Ikt og Læring (MIL). På engelsk anvendes titlen Master of ICT and Learning (MIL). 6 Adgangsbetingelser Masteruddannelsen i Ikt og Læring er tilrettelagt for studerende, der har gennemført en relevant videregående uddannelse (kandidatuddannelse, bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse) inden for humaniora, samfundsvidenskab, ingeniør- og naturvidenskab eller de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. For at kunne betegnes som relevant, jf. ovenfor, skal den pågældende uddannelse indeholde dels væsentlige elementer af videnskabsteori, dels grundlæggende elementer af ikt. Stk. 2 Adgangen til masteruddannelsen i Ikt og Læring forudsætter endvidere, at ansøgeren efter gennemført adgangsgivende uddannelse har opnået mindst to års relevant erhvervserfaring. Denne kan være opnået ved arbejde eksempelvis med informations- og kommunikationsteknologi, pædagogik på forskellige niveauer i det formelle skole- og uddannelsessystem eller på førskoleområdet, med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder eller med softwaredesign og -udvikling. Stk. 3 Studienævnet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Der kan indgå en prøve som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger. KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 7 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er fleksibelt organiseret som ansigt til ansigt-seminarer, virtuelt interaktivt samarbejde, virtuelle rum samt computermedieret kommunikation og læring. Undervisningen er tilrettelagt som projektpædagogik, dvs. som projektarbejde understøttet af kurser, seminarer, workshopper, opgaver og øvelser mv. Moduler Modul 1 Ikt-baserede læreprocesser 1. sem. 8 ECTS-point Modul 2 Ikt og interaktionsdesign 1. sem. 7 ECTS-point Værktøjsmodul Ikt-værktøjer 2. sem. 5 ECTS-point 1.års projektmodul Ikt i læreprocesser brug og betydning 2. sem. 10 ECTS-point Modul 3 Ikt og organisatoriske læreprocesser 3. sem. 7 ECTS-point Modul 4 Ikt og didaktisk design 3. sem. 8 ECTS-point Masterprojektmodul Masterprojekt 4. sem. 15 ECTS-point 8 Uddannelsens indhold Uddannelsen består af følgende centrale fagområder: ikt-baserede læreprocesser 3

5 ikt og interaktionsdesign ikt og organisatoriske læreprocesser ikt og didaktisk design. De i 9, 10 og 11 anførte studieaktiviteter dækker tilsammen uddannelsens centrale fagområder. Stk. 2 Ikt-baserede læreprocesser (modul 1) Kurset i ikt-baserede læreprocesser omfatter medierede intra- og interpersonelle læreprocesser samt læring gennem samarbejde og fælles videnkonstruktion. Ikt står i denne sammenhæng for digitale værktøjer/systemer og omgivelser til præsentation, produktion, kommunikation, og samarbejde. De intellektuelle kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: identificere, reflektere og forholde sig til det videnskabelige grundlag inden for ikt-baserede læreprocesser formulere, analysere og vurdere problemstillinger inden for ikt-baserede læreprocesser. De faglige kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: forstå og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til pædagogisk design, analyse og evaluering af ikt-baserede læreprocesser forstå og forholde sig til grundlaget for udvikling af demokratiske, dialogiske og videnopbyggende ikt-baserede læreprocesser analysere og vurdere ikt-baserede læreprocesser på grundlag af demokratiske, kommunikative og læringsteoretiske perspektiver. De praktiske kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: anvende modulets teorier og metoder til pædagogisk design, analyse og evaluering af iktbaserede læreprocesser opnå erfaring med ikt-baserede læreprocesser, hvis pædagogiske design bygger på demokratiske, kommunikative og læringsteoretiske perspektiver. Stk. 3 Ikt og interaktionsdesign (modul 2) Kurset i ikt og interaktionsdesign omfatter arbejdet med brugergrænseflader og med design af virtuelle læringsrum. Der fokuseres specielt på interaktion og betydningsdannelse som de væsentligste forhold i menneskets arbejde med at etablere en meningsfuld relation til artefakter og på at omsætte denne relation i konkret design. Herudover arbejdes med metoder til udvikling af design samt designerens skabende kompetencer. Med hensyn til ikt-kundskaber tilegner den studerende sig brug af designværktøjer. De intellektuelle kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: identificere, reflektere over og forholde sig til det videnskabelige grundlag for interaktionsdesign formulere, analysere og vurdere problemstillinger inden for interaktionsdesign. De faglige kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: forstå og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til planlægning, design, og evaluering af ikt-artefakter forstå og forholde sig til grundlaget for eksperimentel og brugerorienteret udvikling af iktartefakter analysere og vurdere ikt-artefakter på grundlag af erkendelsesteoretiske, interaktive og kommunikative perspektiver. 4

6 De praktiske kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: anvende modulets teorier og metoder til analyse, planlægning, design og evaluering af iktartefakter skabe sig erfaring med eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt-artefakter. Stk. 4 Ikt-værktøjer (værktøjsmodulet) Formålet med kurset er at give et bredt indblik i en række forskellige ikt-værktøjer. På modulet arbejder den studerende med anvendelse og tilrettelæggelse af kommunikationsværktøjer, læringsomgivelser og læringsressourcer i specifikke læringskontekster. Den studerende analyserer og vurderer styrker og svagheder ved konkrete ikt-værktøjer i relation til skiftende læringsmål og læringskontekster. De intellektuelle kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: foretage relevante og begrundede valg af ikt-værktøjer i relation til skiftende læringskontekster. De faglige kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: gøre sig bekendt med og skaffe sig overblik over et bredt udvalg af ikt-værktøjer vurdere og analysere styrker og svagheder ved konkrete: o kommunikationsværktøjer o læringsomgivelser o læringsressourcer. De praktiske kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: anvende udvalgte kommunikationsværktøjer, læringsomgivelser og/eller læringsressourcer. Stk. 5 Ikt i læreprocesser brug og betydning (1.års projektmodulet) Temarammen for 1. og 2. semester er ikt i læreprocesser brug og betydning, som integrerer fagområderne ikt-baserede læreprocesser og ikt og interaktionsdesign. Der udføres projektarbejde inden for temarammen, og et produkt udarbejdes. De intellektuelle kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i: at relatere projektpædagogikken til skiftende videnskabsteoretiske tilgange i en projektpædagogisk kontekst at formulere, analysere og vurdere problemstillinger, der er bekendte fra modul 1 og modul 2. De faglige kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i: at forstå og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af projektpædagogiske læreprocesser i en projektpædagogisk kontekst at forstå og forholde sig til de faglige kompetencer, der er opnået i modul 1 og modul 2. De praktiske kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i: at arbejde problemorienteret i kollaborative processer at deltage i videnopbyggende dialoger i virtuelle miljøer at anvende teorier og metoder til planlægning, design og vurdering af projektpædagogiske læreprocesser og artefakter i konstruktivt projektarbejde at anvende de praksiskompetencer, der er opnået i modul 1 og modul 2. Stk. 6 Ikt og organisatoriske læreprocesser (modul 3) 5

7 Kurset i ikt og organisatoriske læreprocesser omfatter arbejdet med inter- og intranettet som redskaber til videndeling og videnledelse i den lærende organisation. Der er fokus på intra- og interorganisatoriske læreprocesser, ikt som samarbejdsværktøj, ikt i organisationskommunikation, ikt i livslang læring og erfaringsudveksling. De intellektuelle kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: identificere, reflektere og forholde sig til det videnskabelige grundlag for ikt og organisatoriske læreprocesser formulere, analysere og vurdere problemstillinger inden for ikt og organisatoriske læreprocesser. De faglige kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: forstå og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til organisatorisk læring og videndeling analysere og vurdere ikt-baserede læreprocesser på grundlag af kommunikative, informationsteknologiske og organisatoriske teorier og metoder. De praktiske kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: anvende teorier og metoder inden for ikt og organisatoriske læreprocesser med henblik på videndeling og videnledelse i organisationer designe og evaluere ikt-baserede læreprocesser i organisationer på grundlag af kommunikative og kollaborative perspektiver. Stk.7 Ikt og didaktisk design (modul 4) Kurset i ikt og didaktisk design omfatter forskellige didaktiske tilgange som grundlag for design af ikt-baserede læringsprodukter og virtuelle læringsomgivelser. Endvidere omfatter fagområdet det kommunikationsteoretiske grundlag samt teoretiske og praktiske aspekter i relation til iscenesættelse og tilrettelæggelse af medieret kommunikation og interaktion, herunder sociale netværk, video og lyd. De intellektuelle kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: identificere, reflektere over og forholde sig til det videnskabelige grundlag inden for ikt og didaktisk design formulere, analysere og vurdere problemstillinger inden for ikt og didaktisk design. De faglige kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: forstå og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til didaktisk design forstå og forholde sig til grundlaget for udvikling af ikt-baserede læringsprodukter og virtuelle læringsomgivelser analysere og vurdere ikt-baserede læringsprodukter og virtuelle læringsomgivelser på grundlag af teorier og metoder inden for didaktisk design. De praktiske kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: anvende teorier og metoder, der knytter sig til didaktiske design i udvikling af ikt-baserede læringsprodukter og virtuelle læringsomgivelser analysere og vurdere ikt-baserede læringsprodukter og virtuelle læringsomgivelser på grundlag af teorier og metoder inden for didaktisk design. Stk. 8 Masterprojektet (masterprojektmodulet) Masterprojektmodulet er placeret på uddannelsens 4. semester og har et omfang af 15 ECTSpoint. Modulet omfatter udarbejdelse af et masterprojekt om et emne, der ligger inden for ét eller 6

8 på tværs af flere af de i 8, stk. 1, anførte fagområder. Masterprojektet kan enten udarbejdes som et teoretisk og analytisk projekt eller som et design- og implementeringsprojekt. Masterprojektemnet godkendes på forhånd af studienævnet. Som støtte for de studerendes arbejde med masterprojektet afholdes kurser og workshops inden for: videnskabsteori videnskabelig metode affattelse af videnskabelige afhandlinger. De intellektuelle kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i at: formulere, analysere og vurdere masterprojektets problemstilling gennem anvendelse af fagets teorier og metoder relatere masterprojektets problemstilling til skiftende videnskabsteoretiske tilgange beherske akademisk stil. De faglige kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i: selvstændigt og systematisk at skabe et overblik over den eksisterende viden i forhold til masterprojektets problemstilling at anvende og bidrage til videreudvikling af teoretiske og metodiske problemstillinger i forhold til masterprojektets område. De praktiske kompetencemål for modulet er, at den studerende opnår kompetence i: at arbejde problemorienteret i kollaborative processer at deltage i videnopbyggende dialoger i virtuelle miljøer i konstruktivt projektarbejde at anvende de praksiskompetencer, der er opnået i modul 1, 2, 3, 4. 9 Studieaktiviteter, 1. og 2. semester Temarammen for 1. og 2. semester er ikt i læreprocesser brug og betydning, som integrerer fagområderne ikt-baserede læreprocesser og ikt og interaktionsdesign. Der udføres projektarbejde inden for temarammen, og et produkt udarbejdes. Desuden udbydes kurser, workshops og øvelser inden for: læringsteori online learning Computer Supported Collaborative Learning (CSCL) kognition visuel kommunikation og interaktionsdesign Human-Computer Interaction i systemudvikling præsentations-, interaktions- og samarbejdsværktøjer. Stk. 2 I forbindelse med projektarbejdet afholdes kurser og workshops inden for: projektarbejdets metoder videnskabsteori videnskabelig metode. 10 Studieaktiviteter, 3. semester På 3. semester arbejdes med de to fagområder: ikt og organisatoriske læreprocesser og ikt og didaktisk design. Der afholdes kurser, workshops og casestudier inden for: organisations- og kulturteori videndeling og organisatorisk læring organisationskommunikation didaktik og ikt-baserede læringsformer sociale netværk, video og lyd 7

9 spil og virtuelle verdener. 11 Studieaktiviteter, 4. semester Der udarbejdes et masterprojekt inden for ét eller på tværs af flere af de i 8, stk. 1, anførte fagområder. Efter studienævnets nærmere bestemmelse udbydes et antal specialiseringskurser inden for specifikke områder som fx: børn, unge og ikt Computer Supported Collaborative Learning (CSCL) ikt, videndeling og organisatorisk læring design. KAPITEL 4: PRØVEBESTEMMELSER 12 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Alle prøver er individuelle. Førsteårsprojektet og modulopgaverne kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Masterprojektet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Selve prøven er individuel. Ved alle prøver gælder normalt en af følgende prøveformer: a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er resultatet af individuelt arbejde eller det er fremstillet i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er fremstillet i samarbejde med andre, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen. b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er fremstillet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er fremstillet i samarbejde med andre, skal det for hvert af de individuelle afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles ansvar. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation, idet vægtningen af de to elementer i forhold til hinanden anføres under den enkelte prøve. c) En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er fremstillet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation, dvs. den del af det skriftlige arbejde, som den studerende er ansvarlig for. Prøver i førsteårsprojektet og masterprojektet følger altid prøveform b. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. 8

10 Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver omfatter votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder udarbejdet på dansk indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Bedømmelsen af den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Masterprojektet skal indeholde et resume på engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må være på højst 2 sider (indgår ikke i de for masterprojektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af masterprojektet. Stk. 8 Det er en forudsætning for at indstille sig til prøve i masterprojektet, prøve 7, at prøverne 1-6 er bestået. Stk. 9 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i ét år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 10 For at bestå uddannelsen skal de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med et mindstegennemsnit på 2,0. Med udgangspunkt i de enkelte prøvers vægt i ECTS-point udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen.. Gennemsnittet defineres således som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-point for de prøver, der indgår i beregningen af gennemsnittet. I beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes som bestået/ikke bestået. Gennemsnitskarakteren angivet med én decimal anføres på eksamensbeviset. Stk. 11 Tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursusundervisningen indebærer aktivt arbejde med og indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. 13 Prøver Senest ved afslutningen af 2. semester afholdes følgende prøver: 1) En intern skriftlig prøve i: Ikt-baserede læreprocesser (ICT Based Learning Processes). Prøveform: c. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter samtlige de i studieåret udbudte kurser i relation til fagområdet ikt-baserede læreprocesser. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 10 sider pr. studerende i projektgruppen dog højst 45 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 15 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget 9

11 fagansvarlig og den/de studerende. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i de udbudte kurser kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét af de omhandlede kurser, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 8 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 25 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet rapport højst 10 sider. Eksaminationen skal i henhold til de i 8, stk. 2, angivne kompetencemål demonstrere, at den studerende kan: formulere, analysere og vurdere problemstillinger inden for pædagogisk design af iktbaserede læreprocesser analysere og vurdere den pædagogiske kvalitet af ikt-baserede læreprocesser og virtuelle læringsomgivelser på grundlag af demokratiske, kommunikative, dialogiske og videnopbyggende teorier og metoder udvikle og pædagogisk designe ikt-baserede læreprocesser i virtuelle læringsomgivelser på grundlag af demokratiske, kommunikative og læringsrelaterede teorier og metoder. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 8 ECTS-point. 2) En intern skriftlig prøve i: Ikt og interaktionsdesign (ICT and Interaction Design). Prøveform: c. Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået. Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter ét af de i studieåret udbudte kurser i relation til fagområdet ikt og interaktionsdesign. Det pågældende kursus fastsættes af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 10 sider pr. studerende i gruppen dog højst 45 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 15 sider. Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i de udbudte kurser inden for ikt og interaktionsdesign. Eksaminationen skal i henhold til de i 8, stk. 3, angivne kompetencemål demonstrere, at den studerende: kan formulere, analysere og vurdere teoretiske og metodiske problemstillinger inden for interaktionsdesign kan analysere og vurdere ikt-baserede artefakter på grundlag af erkendelsesteoretiske og kommunikative perspektiver. har kendskab til og erfaring med eksperimentel og brugerorienteret udvikling af iktartefakter. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 7 ECTS-point. 3) En intern, individuel praktisk prøve i: Ikt-værktøjer (ICT Tools). Prøveform: c. Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået. 10

12 Prøven består i udarbejdelse af en skriftlig fremstilling samt udarbejdelse af et mindre iktbaseret produkt i relation til ét af de i studieåret udbudte kurser i ikt-værktøjer, der udpeges af studienævnet. Den skriftlige fremstilling må være på højst 6 sider pr. studerende i gruppen dog højst 25 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 10 sider. Karakteren af produktet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i de i studieåret udbudte kurser i iktværktøjer. Eksaminationen skal i henhold til de i 8, stk. 4, angivne kompetencemål demonstrere, at den studerende kan: anvende ikt-værktøjer tilrettelægge ikt-værktøjer i en specifik læringskontekst reflektere over styrker og svagheder ved anvendelse af forskellige ikt-værktøjer i relation til skiftende læringsmål og læringskontekster. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 4) En ekstern mundtlig prøve i projektenheden: Ikt i læreprocesser brug og betydning (ICT in Learning Processes Theory and Design). Prøveform: b. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven tager udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport og det udarbejdede produkt, jf. 9, stk. 1. Projektrapporten må være på højst 20 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 95 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet rapport højst 35 sider. Prøvetiden er 30 min. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil), produktet og den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen af præstationen tillægges rapporten og den mundtlige præstation en vægt på hhv. 2/3 og 1/3. Eksaminationen skal i henhold til de i 8, stk. 5, angivne kompetencemål demonstrere, at den studerende kan: relatere projektpædagogikken til skiftende videnskabsteoretiske tilgange formulere, analysere og vurdere problemstillinger i en projektpædagogisk kontekst analysere og vurdere ikt-baserede læringsprodukter og virtuelle læringsomgivelser på grundlag af de i modul 1 tilegnede kompetencer udvikle og anvende ikt-baserede læringsprodukter og virtuelle læringsomgivelser på grundlag af de i modul 2 tilegnede kompetencer. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. Senest ved afslutningen af 3. semester afholdes følgende prøver: 5) En intern mundtlig prøve i: Ikt og organisatoriske læreprocesser (ICT and Organizational Learning Processes). Prøveform: b. Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået. 11

13 Prøven består i udarbejdelse af en skriftlig fremstilling som grundlag for et mundtligt oplæg inden for et fagligt delområde, der på forhånd er aftalt mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Den udarbejdede skriftlig fremstilling må være på højst 10 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 45 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 15 sider. Prøvetiden er 30 min. Ved bedømmelsen af præstationen tillægges rapporten og den mundtlige præstation en vægt på hhv. 2/3 og 1/3. Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i de udbudte kurser inden for ikt og organisatoriske læreprocesser. Eksaminationen skal i henhold til de i 8, stk. 6, angivne kompetencemål demonstrere, at den studerende kan: formulere, analysere og vurdere problemstillinger inden for organisatorisk læring analysere og vurdere inter- og intranettets potentialer for videndeling på grundlag af teorier og metoder vedrørende kommunikation og organisatorisk læring. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 7 ECTS-point. 6) En intern skriftlig prøve i: Ikt og didaktisk design (ICT and Educational Design). Prøveform: c. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter samtlige de i studieåret udbudte kurser i relation til fagområdet ikt og didaktisk design. Redegørelsen må være på højst 10 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 45 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 15 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Den skriftlige fremstilling og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i de udbudte kurser kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at skulle dække ét af de omhandlede kurser, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 8 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 35 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 10 sider. Eksaminationen skal i henhold til de i 8, stk. 7, angivne kompetencemål demonstrere, at den studerende kan: formulere, analysere og vurdere problemstillinger inden for didaktisk design analysere og vurdere ikt-baserede læringsprodukter og virtuelle læringsomgivelser på grundlag af didaktiske, æstetiske, ludiske og kommunikative teorier og metoder udvikle og anvende ikt-baserede læringsprodukter og virtuelle læringsomgivelser på grundlag af didaktiske, ludiske og kommunikative teorier og metoder. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 8 ECTS-point. Senest ved afslutningen af 4. semester afholdes følgende prøve: 7) En ekstern mundtlig prøve i: Masterprojekt (Master s Thesis). Prøveform: b. 12

14 Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Masterprojektet kan udarbejdes som enten a) et teoretisk og analytisk projekt eller b) udvikling af et produkt med tilhørende projektrapport. I begge tilfælde skal projektrapporten være mellem 25 og 60 sider ved 1 studerende, mellem 50 og 100 sider ved 2 studerende og mellem 75 og 150 sider ved 3 studerende. Masterprojektet danner udgangspunkt for en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Prøvetiden er normeret til 45 min. Ved projekttype a) foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) samt den mundtlige præstation, idet hovedvægten lægges på den skriftlige rapport. Ved projekttype b) foretages en samlet bedømmelse af det udarbejdede produkt, projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation, idet hovedvægten lægges på det udarbejdede produkt og den skriftlige rapport. Ved bedømmelsen af præstationen tillægges rapporten og den mundtlige præstation en vægt på hhv. 2/3 og 1/3. Eksaminationen skal i henhold til de i 8, stk. 8, angivne kompetencemål demonstrere, at den studerende: kan formulere, analysere, vurdere og bidrage til videreudvikling af faget ved prøve i projekttype a) kan analysere og vurdere, alternativt, ved prøve i projekttype b) kan udvikle, anvende og forbedre ikt-baserede læringsprodukter og virtuelle læringsomgivelser i forhold til ét, eller på tværs af flere, af de i 8 anførte fagområder. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point. 14 Oversigt over prøver med angivelse af tidsmæssig vægtning Nr. Navn Intern Bestået/ikke.bestået Intern 7-trinsskala Ekstern Bestået/ikke.bestået Ekstern 7-trinsskala 1 Ikt-baserede læreprocesser 8 ECTS 2 Ikt og interaktionsdesign 7 ECTS 3 Ikt-værktøjer 5 ECTS 4 Ikt i læreprocesser brug og betydning 10 ECTS 5 Ikt og organisatoriske læreprocesser 7 ECTS 6 Ikt og didaktisk design 8 ECTS 7 Masterprojekt 15 ECTS 15 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning. KAPITEL 5: ANDRE BESTEMMELSER 16 Dispensation Studienævnet for Humanistisk Informatik kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved bekendtgørelse. 13

15 17 Uddybende information Studienævnet udgiver og vedligeholder en studievejledning, hvori der gives mere udførlige oplysninger om uddannelsen. 18 Ikrafttrædelse Studieordningen er vedtaget af Studienævnet for Humanistisk Informatik og godkendt af Akademisk Råd for det Humanistiske Fakultet. Studieordningen har virkning fra den 1. september Der er i nærværende studieordning foretaget korrektioner udelukkende på baggrund af sproglige ændringer. Stk. 2 Sidste gang, der afholdes eksamen efter studieordningen af 1. september 2004, er ved sommereksamen Stk. 3 Studerende, der har påbegyndt studiet inden den 1. september 2007, forbliver på ældre studieordninger, idet der dog pr. 1. september 2007 gælder følgende ændringer for disse studerende: 13-skalaen erstattes af 7-trinsskalaen gruppeeksamener ophører og erstattes af individuelle eksamener, således at reglerne i denne studieordnings 12, stk. 3, finder anvendelse på alle projekter o. lign. bestemmelserne om masterprojektet følger nærværende studieordning med hensyn til sidetal, eksaminationsform, eksaminationstid og vægtning mellem skriftlig og mundtlig præstation. 14

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen

Læs mere

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv.

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur m.v. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSERNE I HUMANISTISK INFORMATIK: INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER OG KOMMUNIKATION SAMT BA-TILVALGENE I INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 3 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 3 1 Bekendtgørelsesgrundlag...

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret februar 2003 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne. Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)

Læs mere

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2. Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til Master i Læreprocesser, herunder specialiseringerne i:

Studieordning for uddannelsen til Master i Læreprocesser, herunder specialiseringerne i: Studieordning for uddannelsen til Master i Læreprocesser, herunder specialiseringerne i: Evaluering og kvalitetsudvikling Forandringsledelse og arbejdsmiljø Didaktik og professionsudvikling Matematik,

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret marts 2007 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-899 Ændringer af 1. september 2016

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere