Private sundhedsforsikringer. - Et pres på den solidariske opbakning til det danske sundhedsvæsen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Private sundhedsforsikringer. - Et pres på den solidariske opbakning til det danske sundhedsvæsen?"

Transkript

1 Private sundhedsforsikringer - Et pres på den solidariske opbakning til det danske sundhedsvæsen?

2 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Disposition over kapitlerne Problemanalyse Problemformulering Litteraturreview Den historiske del Det danske sundhedssystem Struktur i sundhedsvæsenet Hvad en privat sundhedsforsikring indebærer Design og metode Undersøgelsesdesign Metode Empiri Teori og anvendelse Typologi, velfærdstater Alan wolfe, moral obligations Analysedel Udviklingen af private sundhedsforsikringer Solidarisk opbakning Sammenfatning Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag 4... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag Bilag Bilag

3 3 1.0 Indledning Sundhed spiller en stor rolle i den enkelte persons liv, og sundhed er et centralt tema i velfærdssamfundet. Der er øget fokus på at leve et sundt liv og på at få den bedste behandling, når vi bliver syge. (Sundhedsstyrelsen.dk). Med en privat sundhedsforsikring er der mulighed for, at få betalt sin undersøgelse og behandling på et privathospital, privatklinikker og et besøg ved speciallægen gennem sit forsikringsselskab. (patientvejledningen.dk), ved tilfælde af sygdom. De private sundhedsforsikringer er vurderet som et supplement til det offentlige sundhedssystem, da det ikke er alle behandlinger ved sygdom der er dækket af en privat sundhedsforsikring. Men er disse private sundhedsforsikringer med til at sikre den bedste behandling, når vi bliver syge og hvad har dette af betydning for det danske sundhedsvæsen? I marts 2009 henvendte Lægeforeningen sig til Dansk Sundhedsinstitut, DSI, for at få en klarhed over hvad der foregår i vores sundhedsvæsen i disse år? (Kjellberg, et,al Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet, s. 3). Baggrunden for dette var en stigende udvikling af privatisering i sundhedsvæsenet, blandt andet, et sigende brug af private sundhedsforsikringer. Med en ændring af Ligningsloven 1, gennemført af den daværende VK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti i 2002, indtraf der muligheden for en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring hvis alle medarbejdere i den pågældende virksomhed var inkluderet. Dette gav en stigende efterspørgsel på forsikringer og med ændringen kan det menes, at det ikke længere var en privat sag, at tegne sig en privat sundhedsforsikring. (Kjellberg et,al. 2009, s. 4). De private sundhedsforsikringer blev en del af lønpakken gennem overenskomster via pensionskasser. Eksempelvis steg antallet i Pension Danmark fra i 2006 til medlemmer til juni (internetside 1). I 2012 blev ændringen af Ligningsloven 2002 med skattefriheden afskaffet af S-SF-R og Enhedslisten. Denne afskaffelse trådte i kraft med Finansloven Inden afskaffelsen havde Dansk sundhedsinstitut, DSI, forudsagt, udenlandske erfaringer tyder på, at en fjernelse af skattefradraget ca. vil halvere omfanget af 1

4 4 lønmodtagere dækket af en sundhedsforsikring, og at forsikringstagerne primært vil være virksomhedens nøglemedarbejdere. (Kjellberg et, al, 2010, s. 7). Formålet med at afskaffe fradraget var at udrydde uligheden til behandlinger i det danske sundhedsvæsen, men DSI s konklusion kan siges, at lægge op til en yderligere ulighed, da det ikke længere er lovpligtigt, at både rengøringskonen og chefen skal modtage en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, hvis skattefriheden skal opnås for den pågældende virksomhed. Det at tegne en sundhedsforsikring blev atter en privat sag. Den danske velfærdsstat har ændret sig over tid og det, blandt andet, på grund af tilpasninger af medborgernes behov samt krav. En øget brug af private løsninger kan muligvis være svar på det danske velfærdsstats udfordringer (Greve, 2008, s. 146), og ydelser der før var universelle, kan argumenteres for, at være mere residuale eller blive tildelt efter socialforsikringsmodellen i dag. Dette ses for eksempel med udviklingen af folkepensionen i Danmark. (Goul Andersen, 2000, s. 8) og i en udtalelse af Lars Løkke Rasmussen, daværende indenrigs-og sundhedsminister, i 2001 til dagbladet Aktuelt; For år tilbage var folkepensionen grundpillen i alderdommen. Men i dag betyder ATP og arbejdsmarkedspensionerne, at de fleste danskere vil betakke sig for kun at have folkepensionen. Sundhedsforsikringer kan blive et springbræt til en anden måde at gøre tingene på (internetside 2). Jeg vil undersøge og belyse om de private sundhedsforsikringerne stadig er stigende efter en afskaffelse af skattefradraget eller om DSI forudsigelse er gældende, samt diskuterer hvilken betydning den stigende brug af private løsninger har haft af konsekvenser for det fremtidige sundhedsvæsen. Projektet vil have en teoretisk og ideologisk tilgang fremfor en pragmatisk, praktisk tilgang. 1.1 Disposition over kapitlerne Med dette afsnit ønsker jeg at skabe et overblik over projektet og diverse mål med kapitlerne. Kapitel et er projektets indledende afsnit hvor problemanalyse, problemformulering og litteraturreview er at finde. Problemanalysen vil indfange

5 5 og afgrænse grundlaget for selve projektet samt motivation for problemstillingen. Afslutningsvis af problemanalysen vil problemformuleringen være at finde. Kapitel to bidrager til projektets kontekst og skal give læseren en bedre forståelse og baggrundsviden, som er nyttig inden projektet analyse. Her gennemgås typer af private sundhedsforsikringer samt det danske sundhedsvæsens udvikling og struktur, med fokus på efter strukturreformen Projektets tredje kapitel rummer projektets valg af undersøgelsesdesign og metode. Her vil en redegørelse for projektets metodiske valg behandles, hvor kvalitative metode er den benyttede til det empiriske indhold. Kapitel fire indbefatter projektets teoretiske ramme, som tager udgangspunkt i Esping- Andersens velfærdstypologi med særlig fokus på den universelle velfærdsmodel. Dette valg er taget, både for at opnå en bedre forståelse af udviklingen af det danske sundhedssystem, som er præget af denne velfærdstankegang, men også fordi dette casestudie er en case på en velfærdsforandring indenfor en universel velfærdsstat. Kapitel fem indeholder projektets analyse del med en afsluttende sammenfatning. Her vil projektets empiriske materiale sammenkobles med den valgte teori og en analyse af problemformuleringen er formidlet. Kapitel seks er projektets afsluttende afsnit og indeholder en perspektivering som perspektiverer til opfattelsens og opbakningen til andre velfærdsordninger i Danmark. 1.2 Problemanalyse Med dette afsnit vil jeg forklare de tanker og overvejelser jeg har gjort mig omkring problemformuleringen. En undren, om de private sundhedsforsikringer er en udvikling, der udfordrer den danske velfærdsmodel ligger bag mit valg. Hvad sker der når flere og flere vælger at benytte sig af de private løsninger? ender det så med at de mister solidariteten og det sociale medborgerskab, ved ikke at ville betale og yde til den fælles velfærd? Og hvad har dette af konsekvens til opbakningen af det danske sundhedsvæsen?

6 6 I 2005 blev Sundhedsloven ændret fra fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, til let og lige adgang til sundhedsvæsenet Der er stor forskel på let og fri. Og selv om der er let, så er der ikke nødvendigvis gratis. Men er du dækket af en privat sundhedsforsikring, så springes ventetiden over. Letheden fremmes af penge. (internetside 3). Spekulationer om denne ordændring har der været mange af og formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, meldte ud i 2005, Jeg er sikker på, at der ikke er noget tilfældigt ved det ordvalg.(internetside 4). Formanden mente med sin udmelding, at formålet var, at bevæge sig stille og roligt fordi man har erkendt, at man ikke kan bevæge sig hurtigere over i retning af en større grad af privatisering g forsikringsordninger på området. Det er en privatiseringstankegang der ligger bag. (internetside 4). Professor Jens Henrik Petersen der har beskæftiget sig meget med den danske velfærdshistorie, peger på, at tendensen for velfærdsstatens medborger skal ses som forbruger snarere end som borger, og det er en udfordring til velfærdsstatens grundprincip. (internetside 5). Jeg vil undersøge om de private sundhedsforsikringer er en case på denne tendens. Den danske velfærdsstat består af en række kerneydelser, som styrker og er med til at sikre det den fremtidige velfærdsstat. En central kerneydelse er blandt andet ret til lige adgang indenfor sundhedsvæsenet og sundhedsydelser. Når en borger i det danske velfærdssamfund bliver ramt af dårligt helbred er det ikke kun et problem for den ramte borger, men også for borgerens omgivelser. Det var blandt andet erfaringer med lange ventelister samt diskussioner om sundhedsvæsenets kvalitet der lå til grunde for, at den daværende Regerings V/K med støtte fra Dansk Folkeparti ændrede i Ligningsloven Hermed blev der indført et skattefradrag på private sundhedsforsikringer, som betød arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer til den erhvervsaktive del af befolkningen. De der stod uden for arbejdsmarked kunne altså ikke drage fordel af dette skattefradrag. På følgende figur kan aflæses udviklingen af private sundhedsforsikringer.

7 7 Kilde: (For nøjagtige tal til ovenstående figur, se bilag 1)(i bilag 5 kan findes en figur fra Forsikring og Pension hvor de private sundhedsforsikringer er inddelt i privat tegnede og arbejdsgiverbetalte). Figuren viser der har været en støt stigning af private sundhedsforsikringer siden skattefradraget tilkom. Skatteloven har haft stor effekt på udbredelsen af sundhedsforsikringer, (Kjellbjerg et, al, 2010, s. 9). Antallet af sundhedsforsikrede, inden ændringen, lå på ca i 2001 (kjellberg et, al., 2010, s. 9) og i 2011, havde over 1 million danskere en privat sundhedsforsikring. Ovenstående figur repræsenterer udviklingen af private sundhedsforsikringer fra perioden 2003 indtil Private sundhedsforsikringer kan argumenteres for, at være et problem for det fælles sundhedssystem og opbakningen hertil. Dette var også blandt kritikernes argumenter for at afskaffe fradraget, da ordningen medførte et A- og B-hold i forhold til sundhedsvæsenet. de private sundhedsforsikringer blev, som vist på ovenstående figur, meget populære helt op til afskaffelsen af skattefriheden, men hvis denne popularitet fortsætter, hvad har det så af konsekvens for opbakningen til det danske sundhedsvæsen? Hvis stigningen fortsætter, kan der forudses, at støtten og solidaritet er aftagende for det danske sundhedsvæsen og det kan have en konsekvens for dem der ikke har råd til en

8 8 privat sundhedsforsikring, hvis kvaliteten i det offentlige sundhedsvæsen ikke er tilsvarende med det private sundhedsvæsen.» kunne man forestille sig en selvforstærkende udvikling, der kunne ende med, at en betydelig gruppe af erhvervsaktive er på vej ud af det offentlige sundhedsvæsen, og at de derfor på lang sigt ikke ønsker at betale to gange for ydelserne,«siger Jørgen Goul Andersen. (internetside 2). Støtten til det offentlige sundhedsvæsen kan derfor aftages af gruppen der melder sig ind i private ordninger og når denne gruppe kun øges og modtagerkredsen af det offentlige sundhedsvæsen reduceres, kan det blive et problem for de der står udenfor,»hvis det sker, er det både uheldigt og tåbeligt,«siger Jørgen Goul Andersen (internetside 2). Dette kan til dels sammenlignes med den kritiske tankegang bestikkelsesteorien, hvor middelklassen ikke længere er en del af modtagerkredsen og konsekvensen er, at det er svært at opretholde generøse offentlige velfærdsordninger for de svage. (Jensen, Per. H, S. 168), for også i Europa ville de bedrestillede trods alle såkaldte bestikkelser melde sig ud af velfærdsordningerne, hvis de skulle gøre egne fordele og ulemper op ud fra en snæver egeninteressebetragtning. (Goul Andersen, 2000). Om denne egeninteressebetragtning overstiger de fælles moralske forpligtelser vil jeg undersøge med villigheden til, at betale højere skatter for til gengæld at få et bedre et bedre sundhedssystem i Danmark. Skattefradragsordningen blev afskaffet i 2011 og her, som ovenstående figur viser, havde lidt over 1 million danskere en privat sundhedsforsikring. Afskaffelsen træder først i kraft med Finansloven 2012, hvor regeringen med Enhedslisten er enige om at ophæve den nuværende skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger fra 1. Januar (fm.dk, aftaler om finansloven 2012). Fra ændringen i Ligningsloven og frem til afskaffelsen i 2011/2012 var der en konstant stigning af private sundhedsforsikrede. Gennem perioden var skattefradraget ofte til debat, da det blev kritiseret for at skabe en ulighed i adgangen til sundhedsydelser da tiltaget forekom, at være i modstrid med Sundhedslovens 2 stk. 1. Det frygtes yderligere, at forsikringerne ville betyde en øget mangel på sundhedspersonale i det offentlige sundhedsvæsen, da disse ville arbejde i det private og kritikerne mente også,

9 9 at de private sundhedsforsikringer ikke ville aflaste det offentlige sundhedsvæsen, som ellers hævdet af fortalerne. Dette grundet med, at mange af de ydelser de private sundhedsforsikringer tilbyder slet ikke produceres i det offentlige. (Kjellberg, et,. al. 2009, Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet, s. 4, se yderligere i afsnittet hvad en privat sundhedsforsikring indebærer ). Debatten fyldte meget i det sundhedspolitiske rum og samfundet, men med afskaffelsen kom løsningen? eller var skattefradraget løsningen, da de private sundhedsforsikringer også kan argumenteres for at være en del af svaret på de stigende krav til velfærd? På baggrund af ovenstående problemanalyse og undren er følgende problemformulering formet; 1.3 Problemformulering Hvordan har udviklingen ændret sig for private sundhedsforsikrede efter afskaffelsen af skattefradraget på private sundhedsforsikringer trådte i kraft med Finansloven 2012, Og hvad kan denne udvikling, brugen af private sundhedsforsikringer, have af konsekvenser for den solidariske opbakningen til det danske sundhedsvæsen? 1.4 Litteraturreview I 2009 udtaler Jes Søgaard til tidsskriftet Jordemoderforeningen, at Vi ved ufattelig lidt om konsekvenserne af de mange forsikringer. Vi kender simpelthen ikke konsekvenserne for det offentlige sundhedsvæsen og for ulighed i sundhed. Og det er mig bekendt ikke afsat penge til at undersøge det. (Jes Søgaard, 2009, Tidsskrift for jordemødre, årgang 2009, nr. 2, sundhedsforsikringer). Siden da er der kommet en del forskning om konsekvenserne blandt andet på grund af en stor debat om ulighed i brugen af private sundhedsforsikringer, lange ventetider på offentlige sygehuse, en bekymring for manglende arbejdskraft på de offentlige sygehuse da gisninger er gået på, at private sygehuse ville tømme det offentlige sundhedssystem for arbejdskraft. (Kjellberg et, al. 2010, s. 9). Det er generelt i forskningen på sundhedsområdet og de private sundhedsforsikringer, at det er svært at konkluderer præcis hvad deres effekt har været på det offentlige sundhedsvæsen, da der findes en del andre faktorer der skal tages hensyn til. En rapport

10 10 fra CAST i 2011 (center for anvendt sundhedstjenesteforskning og teknologivurdering) undersøgte hvilken effekt de private sundhedsforsikringer har på forbruget af offentlige sygehusydelser og fandt, at forbruget var reduceret med 385 kr. per person per år. Men dette skal ses i lyset med, at de sundhedsforsikrede ikke er repræsentative for arbejdsstyrken, på trods af de havde bekvemmere adgang til en forsikring. Dette da de sundhedsforsikrede oftest er en yngre gift mand, højtuddannet og bosiddende på Sjælland. Ph.d. Kiil, Astrid fremviste i Private health insurance in a universal tax-financed health care system an empirical investigation. Resultaterne viste, blandt andet, at der også findes en ulige fordeling af private syge- og sundhedsforsikringer indenfor arbejdsmarkedet. Her fandt Kiil, at det er mere sandsynligt, at en medarbejder har en privat sundhedsforsikring, hvis hun arbejder i en privat virksomhed frem for er offentligt ansat. sandsynligheden for at have en privat sundhedsforsikring via sin arbejdsplads stiger med beskæftigelse i den private sektor.. (Kiil, 2012). Kills resultater viste, at sandsynligheden for at have en privat sundhedsforsikring for en medarbejder i en privat virksomhed er 64% højere end for en offentlig ansat. Hvad afskaffelsen af skattefriheden på sundhedsforsikringer har medført, i forhold til antallet af sundhedsforsikrede, har Jyllandsposten og Pension og Forsikring undersøgt nærmere. Artiklen sundhedsforsikringer sælges som aldrig før i Jyllandsposten er fra d. 16 marts 2013 og kan findes i bilag 2 og figuren udarbejdet af Forsikring og Pension inddrages i projektets analysedel. Op til afskaffelse af skattefriheden er der lavet en del forskning omkring udviklingen af de private sundhedsforsikringer, altså antallet af private sundhedsforsikrede, hvor skattefriheden ligger til grunde for netop den udvikling der har fundet sted. Der er generel enighed om at skattefriheden var med til at de private sundhedsforsikringer steg hurtigt i popularitet og antal, men en anerkendelse af andre faktorer er også gældende. Blandt andet ændringer i sundhedssektoren, som f.eks. det udvidede frie valg med ventetidsgaranti. (CAST, 2011, s. 5). Måske medførte skattefriheden blot en hurtigere popularitet, som ellers ville være kommet over længere tid. Dette kan også ses i lyset af Jørgen Goul Andersens resultater af rapporten Borgere og sygehuse bekymringskultur, individualisering, privatisering, fra 2000 som viste, at oplevelser af dårlig behandlingskvalitet påvirker efterspørgslen efter private sygeforsikringer. Herudover fandt Goul Andersens også, at Ønsket om private

11 11 løsninger bunder altså tilsyneladende kun i ringe grad i ændrede præferencer hos brugerne., Drejningen over mod den private velfærd næres i stedet primært af mistillid og skeptiske forventninger til behandlingskvalitet og fortsat offentlig finansiering i sundhedsvæsenet. Stort set alt forskning på området ligger, blandt andet, skattefradraget til grunde for stigningen af private sundhedsforsikrede i perioden fra 2002 til Yderligere viste en sundhedsøkonomisk rapport fra DSI, 2010 at, på baggrund af udenlandske erfaringer, så vil en fjernelse af skattefradraget ca. halvere omfanget af lønmodtagere dækket af en sundhedsforsikring,.. (kjellberg, Nyhus Andreasen, Søgaard, Private sundhedsforsikringer Notat udarbejdet for LO ). Jeg ønsker at afdække om dette, indtil videre, er tilfældet og dette projekt vil bidrage til en behandling om hvad de private sundhedsforsikringer og skattefriheden har haft af effekt på opbakningen til det danske sundhedsvæsen, da det meste af forskningen ligger inden for perioden mellem indførelsen af skattefradragsretten for private sundhedsforsikringer og til ordningen blev afskaffet. Det meste forskning har haft et mere økonomisk perspektiv ved undersøgelses af de private sundhedsforsikringer og deres effekt på samfundet, hvor dette projekts fokus findes på konsekvenser for opbakningen af det danske sundhedsvæsen. Mit incitament for valgte problemstilling går derfor på, at udarbejde forskning på et område der ikke har fået så meget opmærksomhed endnu. Altså perioden efter afskaffelsen og diskutere denne udvikling med relevante velfærdsbegreber. 2.0 Den historiske del Med denne del af projektet ønsker jeg at skabe en baggrund og forståelse for at opnå en kontekst for projektet. Dette gør jeg ved at gennemgå det danske sundhedssystem, som er præget af tankegangen bag den universelle model, I projektets teori afsnit findes en mere detaljeret behandling af netop den universelle velfærdsmodel. Herefter vil jeg gennemgå strukturen i sundhedsvæsenet og som afslutning på denne del gennemgår jeg hvad en privat sundhedsforsikring indeholder. 2.1 Det danske sundhedssystem

12 12 Et velfærdssamfund er en repræsentant for de forskellige typer af velfærdssystemer; den universelle model, den arbejdsmarkedsbaserede model og den residuale model. (Esping- Andersen, 1990). Dette betyder, at hvert velfærdssamfund varetager sine opgaver og mål på forskellige måder. Det danske velfærdssamfund er repræsentant for det universelle velfærdssystem og det indebærer en høj beskatning og stor mulighed for omfordelingen i samfundet. I den danske universelle model er princippet, at de sociale ydelser dækker alle der kommer ud for en bestemt begivenhed. (velfærdskommissionen, 2004, s. 42). Disse begivenheder er blandt andet sundhedsydelser til befolkningen og en definition af et sundhedsvæsen, som oftest anvendes i dansk sammenhæng, er; som en,,kombination af ressourcer, organisation, finansiering og styring, der resulterer i produktionen af sundhedsydelser til befolkningen. (Vallgårda & Krasnik, 2010). Det er altså en rettighed, at have adgang til det danske sundhedsvæsen som borger og loven fastsætter yderligere krav og opgaver til sundhedsvæsenet. Ifølge Sundhedsloven 2 er der 7 krav der er fastsat til det danske sundhedsvæsen; 1. let og lige adgang til sundhedsvæsenet, (indtil 2005 lød; fri og lige adgang). 2. behandling af høj kvalitet, 3. sammenhæng mellem ydelserne, 4. valgfrihed, 5. let adgang til information, 6. et gennemsigtigt sundhedsvæsen og 7. kort ventetid på behandling. (Kilde: Sundhedsloven, 2008) Udviklingen i det danske sundhedssystem går langt tilbage, men det interessante for dette projekt er udviklingen der startede omkring 1990 erne. Fra denne periode begyndte New Public Management at præge sundhedsvæsenet og systemets udvikling. Det indebar bestræbelser på at anvende markedslignende forhold i sundhedsvæsenet i form af frit sygehusvalg, konkurrence mellem udbydere, licitationer mv.. (Vallgårda & Krasnik, 2010, s. 145). Det første privat hospital åbnede i Ebeltoft i 1990 og i 1992 indtraf loven om frit sygehus valg. (Andersen, 2008). Ændringer i sundhedssektoren tog til og i 2002 besluttede den daværende regering, at indføre udvidet frit sygehusvalg. Dette grundet lange ventetider i det offentlige sundhedsvæsen. Yderligere kom behandlingsgarantien og ændringen i Ligningsloven med skattefriheden på de private

13 13 sundhedsforsikringer i 2002, og borgerne fik mulighed for at vælge, at blive behandlet på et privat hospital, hvis de skulle vente længere end to måneder på en behandling i det offentlige eller blot benytte deres forsikring. I 2007 blev denne behandlingsgaranti sat ned til en måned. (Dejgaard, 2011, s. 7). Det er især denne mulighed for at blive behandlet på et privat hospital, eller nærmere, adgangen til behandling, med en privat sundhedsforsikring der er været offer for megen kritik og debat om en ulige adgang til behandling ved bistand af skattefradraget. (Vallgårda &Krasnik, 2010, s.158) var også året hvor strukturreformen blev gennemført. Her blev amterne nedlagt og regioner overtog Sygehusvæsnet, som stadig er gældende i Strukturreformen medførte en række om rokeringer inden for sundhedsvæsenet med ansvarsplaceringen og dette vil jeg uddybe i næste afsnit. 2.2 Struktur i sundhedsvæsenet Gennemførelsen af strukturreformen i 2007 medførte nye spilleregler for samarbejdet på sundhedsområdet, (Krasnik, Vrangbæk & Nielsen, 2006). Historikeren Søren Mørch beskriver reformen således; Reformen åbnede mulighed for at nedbryde det offentlige sygehus med fri og lige adgang til behandling for alle borgere uanset deres økonomiske status og i stedet indføre et markedsbaseret behandlingssystem, der gav mennesker, der havde råd til selv eller gennem deres arbejdsgiver et tegne en individuel forsikring, privilegeret adgang til behandling. (Mørch, 2013, s. 249). De centrale aktører i det danske sundhedsvæsen er; Borgerene/Patienterne, som har forventninger til det offentlige system. Staten er den anden aktør og den besidder er overordnet bestemmende og betalende part. Sundhedsvæsenets institutioner, såsom regioner og kommuner, står for at være det udførende led. (Strandberg-Larsen, 2007, s. XV).

14 14 Patienter/borgere Regioner og kommuner Staten Det danske sundhedssystem har en decentraliseret struktur, hvor ansvaret for opgaverne er fordelt mellem staten, regionerne og kommunerne. I nedenstående tabel vises der hvad de forskelige har ansvaret for.

15 Health systems in transition 15 Denmark Fig. 1.1 Overview chart of the health system Central Government National Board of Health Danish Medicines Agency Medical public health officers The National Serum Institute Ministry of Health a Patients Complaints Board a Complaints Board for Patients Injury Knowledge and Resource Center for Alternative Medicine The Danish National Committee for Biomedical Research Ethics The Danish Council of Ethics Regions Public General and Psychiatric Hospitals Maternity Care Payment to private practitioners and pharmaceuticals District Psychiatry Disease prevention and health promotion Child preventive care Municipalities Nursing home and home care Treatment of drug and alcohol abusers Dental care for children and disabled Social psychiatry Private owners Primary care providers and clinics with an agreement with the regions Primary care providers and clinics without an agreement with the regions Pharmacies Private hospitals Source: Authors composition. Note: a The Patients Complaints Board and the Complaints Board for Patients Injury are two separate institutions. The Patients Complaints Board is responsible for processing complaints regarding health professional activities in the health care system. The Complaints Board for Patients Injury handles patients applications for compensation regarding injuries caused by malpractice in the health care system. (kilde: Strandberg-Larsen, ) 2 Den danske stat og Sundhedsministeriet, har ansvaret for de overordnede sundhedspolitiske mål samt værdier såsom, at udarbejde lovgivning,

16 16 lovgivningsmæssige spørgsmål og give de overordnede retningslinjer for sundhedssektoren. (Kiil, 2012, s. 10). Det betyder, at regioner og kommuner har ansvaret for at løse de konkrete opgaver i praksis. Regionerne ejer hospitalerne og de administrerer den offentlige sygesikring. (Strandberg-Larsen, 2007). Dette betegnes som den sekundære sundhedssektor, da borgerne typisk skal have en henvisning for at komme til undersøgelse og behandling medmindre det er akut. (Sundhedsmagasinet). Inden strukturreformen i 2007 havde amterne ansvaret for drift, finansiering og planlægning af sundhedsvæsenet,(vallgårda & Krasnik, S.17), men i dag har regionerne et budget som vedtages af regionsrådene 2, og kan derfor ikke ubetinget beslutte ressourceforbrugets størrelse. (Vallgårda & krasnik, 2010). Regionerne finansierer blandt andet praktiserende læger og lægemidler via bloktilskud fra staten. (Kiil, 2012, s.10). Dette er også med til, at regionerne ikke kan beslutte ressourceforbrugets størrelse, da de ikke kan opkræve skatter eller øge indtægterne fra andre kilder. I tabellen kan aflæses at kommuner har ansvaret for blandt andet forebyggelse af sygdom, rehabilitering af stoffer og alkohol osv. (Kiil, 2012, s. 10) Det er den del af sundhedssektoren der er tættest på borgerne og kendetegnes derfor som den primære del af sundhedssektoren, Til den primære sektor hører fx apoteket og den praktiserende læge. (Sundhedsmagasinet). I Danmark er det altså en kombination af kommunale og regionale myndigheder der driver og ejer mange af de offentlige sundhedsinstitutioner samt en decentraliseret styring med spilleregler for samarbejde. Som typologi kan det danske sundhedsvæsen betegnes som et Beveridge-system 3, da det er et skattefinansieret, universelt system, igennem skatter, som sikrer omfordeling. (Vallgårda & Krasnik, S. 13). Dette system kan også argumenteres for ikke, at være dækkende for den danske velfærdsstat, som sundhedsvæsenet er en del af, som idealtype. Både beveridge-systemer og Bismarck-systemer bygger på en social kontrakt, som har en kobling mellem den enkeltes bidrag og hans eller hendes ydelse, 2 3 Velfærdskommissionens rapport fra 2004 betegner beveridge.modellen for at lægge op ad den residuale, (2004, s. 42) i modsætning til Vallgårda & krasnik der ser beverdge- modellen indenfor det universelle system, s. 13.

17 17 (Petersen, velfærdsstatens normative grundlag, s. 1). Begge systemers kontrakter er forskellige, men bærer begge præg af noget for noget, reciprocitet. Dette er ikke tankegangen bag den universelle model og det danske skattesystem hvor frasen de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder lyder. Det kommer til udtryk gennem en generel beskatning og de individuelle ydelser er ikke afhængige af den enkeltes bidrag til finansieringen. (Petersen, velfærdsstatens normative grundlag, s. 1). Der er deraf en lang tradition i Danmark om et offentlig sundhedsvæsen finansieret af beskatning. Since 1973, health care cost have been covered through a National Health Security (Sygesikring) with universal and comprehensive coverage, financed through general taxation, (Christiansen, Lauridsen & kamper-jørgensen, 2002). Det var en sygesikringsordning som afløste de danske sygekasser, som var et eksempel på en social forsikringsordning der nærmere betegner sig til Bismarck-system. (Vallgårda & Krasnik, 2010, s. 14). Disse blev altså afskaffet i 1973 og opgaverne gik til amterne, senere regionerne. En sygesikring kan derfor betegnes som et universelt gode, som man har krav på som dansk statsborger. Indenfor sundhedssektoren har der altid eksisteret brugerbetaling, men hvad der i dag er brugerbetaling er mere bestemt af historiske forhold og tilfældigheder end systematisk analyse, (Pedersen, Kjeld Møller et, al. 1995, s. 139). De sundhedsydelser hvor brugerbetaling indgår i det skattefinansieret sundhedssystem er tandbehandling fra 18-års alderen, medicin, medicinske hjælpemidler, fysioterapi og kiropraktor. (Kiil, 2012). Den type af forsikring betegnes som en brugerbetalingsforsikring eller en komplementær sundhedsforsikring, som Danmark, hvor dele af brugerbetalingen refunderes. Dette lader op til næste afsnit, hvor en beskrivende gennemgang af de forskellige typer sundhedsforsikringer vil være at finde. 2.3 Hvad en privat sundhedsforsikring indebærer En sundhedsforsikring dækker udgifter til undersøgelser, behandling, medicin og genoptræning foretaget primært i det private sundhedsvæsen. (forsikringogpension.dk). Herudover yder en privat sundhedsforsikring også økonomisk støtte i tilfælde af kritisk sygdom, men det er alt efter hvilken type forsikring man har. Der findes forskellige

18 18 typer af private sundhedsforsikringer og disse kan inddeles af tre typer; behandlings-, brugerbetalings- og kritisk sygdomsforsikring. Jeg vil kort ridse op hvad der betegner hver især for at give en bedre forståelse og overblik om hvad det vil sige, at tegne en privat sundhedsforsikring. En brugerbetalingsforsikring er en forsikring der går ind og dækker en del af betalingen ved behandlinger. Denne type af privat sundhedsforsikring er ikke fradragsberettiget. De sundhedsydelser hvor brugerbetaling indgår i det skattefinansieret sundhedssystem er tandbehandling fra 18-års alderen, medicin, medicinske hjælpemidler, fysioterapi og kiropraktor. (Kiil, 2012). Denne type kendes ligeledes som komplementærer sundhedsforsikringer. Det der er karakteriserende ved denne type er, at den dækker en del af den hele brugerbetaling der måtte være på visse sundhedsydelser. Kritisk sygdomsforsikring er en forsikring der sikrer den forsikrede økonomisk støtte i tilfælde af, at han bliver diagnosticeret med en sygdom inden for nogle specifikt udvalgte kritiske sygdomme. (internetside 6). Forsikringen udbetaler et engangsbeløb og er oftest sammenkoblet med en pensionsordning. (internetside 6). En stor sum penge udbetales altså til den forsikrede ved tilfælde af kritisk sygdom hvis denne sygdom er at finde på listen. Denne liste kan findes på forsikring og pensions hjemmeside. En behandlingsforsikring/sundhedsforsikring har fra 2002 og indtil 2011 været en privat sundhedsforsikring som kunne være arbejdsgiverbetalt, altså betalt af arbejdsgiveren direkte.det vil sige, at forsikringspræmien blev betalt af medarbejderens virksomhed og præmien betragtes som en almindelig driftsudgift for virksomheden og reducerer således virksomhedens skattebetaling. (internetside 6) En behandlingsforsikring kan også findes som en ordning der er finansieret via pensionsordningens pensionsbidrag. Denne type af forsikring dækker over udgifter til undersøgelser, behandlinger og operationer på privathospital og klinikker. De fleste dækker desuden genoptræning og efterkontrol efter indlæggelse. (forsikringogpension.dk).

19 19 I denne type af forsikringer findes også arbejdssundhedsforsikring, som har til formål blandt andet at forebygge arbejdsskader og sygemeldinger. Denne findes oftest som led i en overenskomst.(forsikringogpension.dk). En privat sundhedsforsikring kan altså varierer, men hvis skattefradraget skulle kunne opnås, er der en række betingelser. De to mest centrale var; 1. Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegner af arbejdsgiveren omfatter samtlige virksomhedens medarbejdere, (Lov nr ). 2. Der er endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1 eller 2. pkt., at der foreligger en lægehenvisning til behandling.. (Lov nr. 389). Selvom skattefriheden blev afskaffet med Finansloven 2012 findes der stadig sundhedsordninger der er skattefritaget. Det er arbejdssundhedsforsikringer. Arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger, der udelukkende retter sig mod forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, er stadig skattefritaget. (internetside 7). Yderligere findes der et supplement til både en behandlingsforsikring eller arbejdssundhedsforsikringer og det er en forebyggelsesordning. Denne type indbefatter generelle helbredsundersøgelser af medarbejdere med fokus på kondition, vægt og blodtryk. (forsikringogpension.dk). herudover inkluderer den også misbrugsvejledning samt rådgivning om et bedre helbred. Som nævnt i projektets problemanalyse skal en privat sundhedsforsikring mere ses som et supplement til det offentlige sundhedssystem end en reel udskiftning, da der findes visse behandlinger den ikke dækker. Overordnet set skal behandlingen kunne kurere eller væsentligt og varigt bedre din tilstand (Patientvejledningen.dk). herudover er der er række behandlinger som der ikke dækkes af en privat sundhedsforsikring såsom, kosmetiske operationer, behandling af barnløshed, fedmeoperationer, akutbehandling, forebyggende behandlinger, alternativ behandling og briller, kontaktlinser, høreapparat eller tandbehandling. Efter denne historiske behandling vil de efterfølgende afsnit beskrive og diskuterer projektets design og metode samt de overvejelser jeg har gjort mig omkring disse afsnit. 4 Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger)(lov nr. 389 af 6. Juni 2002)

20 Design og metode Projektets undersøgelsesdesign er et kvalitativt casestudie med brug af kvalitativ metode, da jeg anvender gennemførte analyser, som forskningsartikler og forskningsrapporter til projektets indledning og problemanalyse for, at opnå og indfange en validitet af selve problemstillingen. Dette er også gældende for projektets analysedel hvor jeg tilmed inddrager spørgeskema undersøgelse fra ISSP, december 2012, familie og kønsroller i Danmark + Sundhed og sundhedsvæsenet i Danmark. Mit valg af undersøgelsesdesign er truffet ud fra, at casedesign er særligt godt til den historiske approach, som benyttes i projektets historiske del som indebærer en gennemgang af det danske sundhedsvæsen samt udviklingen af strukturen og en behandling af de forskellige typer af private sundhedsforsikringer. Styrken ved dette valg giver mulighed for at gå i dybden med netop den valgte case og problemstilling. Jeg ønsker ikke at sammenligne mine resultater med andre lignende tilfælde eller problemstillinger og dette gøres derfor kun i begrænset omfang hvor det findes passende. Den komparative metode benyttes derfor minimalt og jeg vil derfor ikke gå yderligere i dybden med den, da min undersøgelse er afgrænset til en enhed, altså en case. Denne case kan dog benyttes komparativ metodisk til videre forskning, som en del af sammenlignelige enheder, men det er ikke mit mål i dette projekt. Min valgte problemformulering kan bemærkes som en case på forandringer i velfærdsstaten eller det danske sundhedsvæsen. Mine valg giver både muligheder og begrænsninger for projektet samt resultaterne og disse vil jeg uddybe følgende. 3.1 Undersøgelsesdesign A research design provides a framework for the collection and analysis of data. A choice of research design reflects decisions about the priority being given to a range of dimensions of the research process., (Bryman, 2008). Mit valg af undersøgelsesdesign er et kvalitativt casestudie da jeg ser på en politisk udvikling over tid og vil undersøge en nutidige mulige konsekvens af denne udvikling, altså opbakningen til det danske sundhedsvæsen.

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Private sundhedsforsikringer

Private sundhedsforsikringer Sammenfatning af publikation fra : Private sundhedsforsikringer Notat udarbejdet for LO Jakob Kjellberg Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

PFA Helbredssikring. Brug livet! din vej til hurtig behandling

PFA Helbredssikring. Brug livet! din vej til hurtig behandling PFA Helbredssikring din vej til hurtig behandling Vi ved ikke, hvad der sker om lidt. Heldigvis. Men vi kan alle komme til skade eller blive syge. Derfor kan medlemmer og deres ægtefæller nu kan købe en

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Mere om sundhedsordninger

Mere om sundhedsordninger - 1 Mere om sundhedsordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.

Læs mere

Behandlingssikring. Hurtigt og sikkert gennem behandlingssystemet

Behandlingssikring. Hurtigt og sikkert gennem behandlingssystemet Behandlingssikring Hurtigt og sikkert gennem behandlingssystemet Behandlingssikring Behandlingssikring er en forsikring for, at du får hjælp fra en uafhængig læge til at komme hurtigt og sikkert gennem

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Private sundhedsforsikringer

Private sundhedsforsikringer Private sundhedsforsikringer - en udfordring til den danske velfærdsstat Socialvidenskab 1. kandidatmodul Forår 2009 Marianne Fogh Møller Signe Riisager Raskmark Julie Winther Bengtson Vejleder: Klaus

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

OPDATERING AF PENSIONSORDNING PFA PLUS PR. 1. JANUAR 2014 (VIA FTF-RAMMEAFTALE) DOBL

OPDATERING AF PENSIONSORDNING PFA PLUS PR. 1. JANUAR 2014 (VIA FTF-RAMMEAFTALE) DOBL OPDATERING AF PENSIONSORDNING PFA PLUS PR. 1. JANUAR 2014 (VIA FTF-RAMMEAFTALE) DOBL AUGUST 2014 side 1 AGENDA Velkommen v. Jens Nordentoft De væsentligste forbedringer PFA Plus En komplet ordning Opsparing

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2013 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti HVAD GØR DU når du får en skade eller bliver syg? Når du får brug for undersøgelse eller behandling, er hjælpen altid lige ved hånden. På www.mølholm-forsikring.dk

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Private syge- og sundhedsforsikringer: Løsning eller problem?

Private syge- og sundhedsforsikringer: Løsning eller problem? BRAGT I Social Politik, nr. 3, 2007: 13-20 Juni 2007 Private syge- og sundhedsforsikringer: Løsning eller problem? Kjeld Møller Pedersen Professor, sundhedsøkonomi Syddansk Universitet At dømme efter den

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Sundhedssikring BESTEM SELV HVOR OG HVORNÅR DU VIL HAVE BEHANDLING. 7865-14 03.15 LIV Privatpension Cvr-nr. 19625087

Sundhedssikring BESTEM SELV HVOR OG HVORNÅR DU VIL HAVE BEHANDLING. 7865-14 03.15 LIV Privatpension Cvr-nr. 19625087 Sundhedssikring BESTEM SELV HVOR OG HVORNÅR DU VIL HAVE BEHANDLING 7865-14 03.15 LIV Privatpension Cvr-nr. 19625087 Dette er et salgsmateriale, hvor der ikke er plads til alle detaljer om Sundhedssikring.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed Pensionskoncept Sundhed Tryghed Frihed Medarbejdere og virksomhed Den bedst mulige sikring Vi mener, det er afgørende, at alle medarbejdere i Grontmij Carl Bro har en pensionsopsparing, en sundhedsordning

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Private sundhedsforsikringer

Private sundhedsforsikringer Private sundhedsforsikringer - Nice to have eller need to have? En analyse af sammenhængen mellem bevægelser i den danske, universelle velfærdsstat og fremvæksten af private sundhedsforsikringer i Danmark

Læs mere

Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve

Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve M: Noget af det vi sådan ikke rigtig har kunnet finde ud af selv er, hvad formålet med den her børnefamilieydelse oprindeligt har været. Så

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER EN LØSNING PÅ FREMTIDENS

SUNDHEDSFORSIKRINGER EN LØSNING PÅ FREMTIDENS Forsikring & Pension Analyserapport 2008:4 SUNDHEDSFORSIKRINGER EN LØSNING PÅ FREMTIDENS VELFÆRD? ENDELIG RAPPORT 22. OKTOBER 2008 KOLOFON Forfatter: Kunde: Projektleder Seniorøkonom Helge Sigurd Næss-Schmidt,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere