Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer."

Transkript

1 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 8 Søer 8.1 Indledning Det nationale søovervågningsprogram gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem amtskommunerne og Københavns kommune og staten, idet amtskommunerne og Københavns kommune gennemfører prøvetagning samt den primære databehandling og rapportering; mens DMU ved Fagdatacenter for Ferskvand indsamler, behandler og rapporterer landsdækkende. Tilsvarende er Fagdatacentret ansvarlig for rapportering af data til en række danske og internationale institutioner. Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer. 8.2 Baggrund og status Ved starten af Vandmiljøplanens overvågningsprogram i 88 blev der udpeget 37 søer til at indgå i den nationale søovervågning (VMP1, Miljøstyrelsen, 89). Undersøgelsesprogrammet i disse 37 søer var intensivt både med hensyn til kemiske og biologiske processer. Herudover blev de eksterne tilledninger grundigt bestemt og kilderne til den eksterne tilførsel blev fordelt på forskellige typer. Dette intensive program muliggjorde en dynamisk beskrivelse af disse søer på et højt detailniveau og med en god beskrivelse af årsagssammenhænge. Programmet har været velegnet til at dokumentere omfang og eftervise effekt af de gennemførte forureningsbegrænsende tiltag. Samtidigt har programmet været velegnet til at karakterisere tilstanden i de 37 søer samt dokumentere og forklare udviklingen heri. Programmet har desuden bidraget til øget viden om sammenhængen mellem stoftilførsel og miljøtilstand, og der er udviklet operationelle empiriske modeller for disse sammenhænge. Tilsvarende er forståelsen af de biologiske komponenters betydning for tilstanden blevet belyst og har medvirket til en betydelig ny viden, der i udstrakt grad er udnyttet i den generelle forvaltning af de danske søer. I forbindelse med revisioner af overvågningsprogrammet er antallet af søer reduceret fra 37 til 31, og der er gennemført forskellige justeringer samt reduktioner i programmet. I forbindelse med igangsætningen af NOVA-2003 i 98 blev det forsøgt at introducere et ekstensivt program for søer via frivillige aftaler med amterne og Københavns kommune, men desværre blev dette kun en delvis succes, og det lykkedes således ikke at etablere et landsdækkende ekstensivt program. -1-

2 I forbindelse med denne revision er de væsentligste ændringer af søprogrammet primært gennemført af hensyn til opfyldelse af kravene i EU s Vandramme- og Habitatdirektiver. Delprogrammet for søer omfatter nu en mindre udvidelse i forhold til NOVA-2003, men dog ikke i forhold til det oprindelige VMP1-program for søer. Udvidelsen i forhold til NOVA-2003 skyldes et ønske om opfyldelse af flere forpligtelser, og udvidelsen er især sket på den biologiske side, hovedsageligt som konsekvens af indførelsen af naturovervågning for søer inkl. Habitatdirektivet, men også som konsekvens af kravene til biologisk overvågning i Vandrammedirektivet. Tilsvarende har det været nødvendigt at tilføre programmet landsdækkende ekstensive programmer for at opfylde kravene i Vandrammedirektivet. I modsætning hertil var søovervågning tidligere primært defineret ud fra kravene i den danske lovgivning. Søprogrammet i NOVA-2003 fik en god kritik i den gennemførte internationale evaluering af det nationale danske overvågningsprogram (Nixon et al, 2002), om end de ekstensive elementer manglede i det hidtidige program. På trods af, at de oprindeligt udvalgte 37 søer (41 søbassiner) i Vandmiljøplanens overvågningsprogram indtil 97 og i de 27 ferskvandssøer i NOVA-2003 var repræsentativt valgt i forhold til danske ferskvandssøer generelt, så gav overvågningen dog ikke et tilfredsstillende landsdækkende billede af danske søers tilstand og udvikling. Det har vist sig at være meget hensigtsmæssigt at have en forholdsvis høj prøvetagningsfrekvens i overvågningsprogrammet, fordi bl.a. effekterne af ændringer i næringsstoftilførslen giver et forskelligt udslag igennem sæsonen. I forbindelse med forarbejdet til NOVANA blev der gennemført en analyse af mulighederne for statistisk at optimere prøvetagningsfrekvenser og stationsantal (Larsen et al., 2002). Dette bekræftede også berettigelsen af de forholdsvist høje prøvetagningsfrekvenser i søerne. Men omvendt betød ønsket om landsdækkende opgørelser af søernes tilstand samt de tilsvarende krav i Vandramme- og Habitatdirektiverne, at antallet af søer i de ekstensive programmer skal være højt, hvorfor prøvetagningsfrekvensen nødvendigvis må være lavere. Det intensive program videreføres om end i et reduceret omfang i den nye overvågningsperiode, blandt andet for at kunne dokumentere ændringer i søernes tilstand som konsekvens af menneskelige aktiviteter. Det intensive program er nødvendigt for en række internationale rapporteringer (bl.a. til EU), de intensive søer indgår således i Eurowaternet; data fra de intensive søer er nødvendige for bl.a. beregningen af Danmarks havbelastning fra ferskvand. Herudover vil disse søer i det nye program i NOVANA være en nødvendig del af naturovervågningen, idet der med de intensive søer kan gives et mere dynamisk billede af naturtilstanden, og resultaterne herfra vil være en forudsætning for tolkning af resultaterne fra de ekstensivt overvågede naturelementer/søer. I det nye program for søer igangsættes et ekstensivt program for de større søer (> ha), de mindre søer (0,1- ha ) og småsøer og vandhuller (0,1-0,01 ha). De ekstensive programmer har til formål at give en status for tilstanden i søerne med særlig vægt på naturmæssige forhold. Omfanget og prøvetagningsfrekvensen aftager med aftagende sø-areal. Søerne i de ekstensive programmer udvælges som stikprøver i et såkaldt stratificeret random design, så de forskellige søtyper og oplandstyper dækkes repræsentativt for hele landet. Resultaterne fra det ekstensive program tilrettelægges således, at der kan gives en oversigt over tilstanden og på sigt også udviklingen i de større danske søer hvert 3. år, i de mindre søer hver 6. år og i småsøer og vandhuller hvert 6. år. Rapporteringen af det ekstensive program foregår som en integreret rapportering, hvor nødvendige resultater fra det intensive program inddrages ved tolkningen af tilstandsdata fra det ekstensive program. Tilsvarende udgør de årlige undersøgelser i de intensive søer også en referenceramme for bl.a. år- til år-variationerne ved tolkningen af de ekstensive resultater. -2-

3 Resultaterne fra NOVANA vil tilsvarende give de nødvendige resultater fra habitatområdernes søer, således at Habitatdirektivet kan rapporteres for søer. Tilsvarende indgår resultaterne omkring artsforekomster i søerne i Fagdatacenter for biodiversitet og terrestrisk naturs rapportering af udvalgte arter. For brakvandssøerne har den hidtidige indsats ikke været tilstrækkelig. I NOVA-2003 var 4 brakvandssøer inkluderet i det intensive overvågningsprogram for søer, og det var langtfra tilfredsstillende til at kunne give et dækkende billede af denne søtype. Overvågningen af brakvandssøer er i dag udelukkende en del af det ekstensive program. Alt i alt er der sket en styrkelse af de generelle dele af programmet således, at der kan gennemføres regionale og landsdækkende rapporteringer af status og udvikling i natur- og miljøtilstanden i de danske søer, og dette er hovedsageligt sket ved at reducere i de intensive elementer i søovervågningen. Derfor er den direkte beskrivelse af årsagssammenhænge samt den detaljerede forståelse af søernes økosystemer nedprioriteret i dette nye program. Søprogrammet er således målrettet mod at opfylde kravene i såvel dansk lovgivning som internationale direktiver og aftaler. Resultaterne fra forskellige dele af søprogrammet danner alene eller integreret baggrund for opfyldelsen af en række forpligtelser (Tabel 8.1). Tabel 8.1 Oversigt over de vigtigste behov og forpligtelser, som de forskellige niveauer opfylder enten alene eller sammen med andre niveauer. Større søer (> ha) Mindre søer (0,1- ha) Vandhuller (0,01-0,1 ha) Intensiv (23 søer hvert år) Ekstensiv (240 i 3-årig turnus) Ekstensiv (480 i 6-årig turnus) Ekstensiv (480 i 6-årig turnus) (23 pr. år) (80 pr. år) (80 pr år) (80 pr. år) Miljøbeskyttelsesloven X X (X) Naturbeskyttelsesloven X X X X Vandmiljøplan 1 X (X) Vandmiljøplan 2 X X Vandrammedirektiv X X X (X) Habitatdirektiv X X X X Naturovervågning i øvrigt (Wilhjelm mv) X X X X Dataleverancer (national+international) X X Herudover vil data fra søprogrammet som hidtil blive benyttet ved såvel politisk-administrative udredninger samt mere fagligt orienteret vidensopbygning nationalt og internationalt. 8.3 Formål Overordnet formål med overvågningen af søer Det generelle formål med overvågningsprogrammet for søer er at give et grundlæggende og tilstrækkeligt billede af de danske søers natur- og miljøtilstand samt udviklingen heri, herunder at kunne adskille effekter af naturgivne og menneskeskabte påvirkninger af søerne. Formålet med søovervågningen er at: Beskrive forureningskilder og andre påvirkninger og deres effekt på tilstand og udvikling i udvalgte danske søtypers natur- og miljøtilstand Overordnet dokumentere effekten af nationale vandmiljø- og naturhandlingsplaner og foranstaltninger - herunder om målsætningerne er nået og om udviklingen går i den ønskede retning -3-

4 Opfylde Danmarks forpligtelser ihenholdtileu-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til forbedring af vandmiljø og natur, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer til forvaltningen af danske søer. Disse generelle formål er konkretiseret i de relevante dele af søprogrammet: q Intensivt program for de større søer q Landsdækkende ekstensivt program for de større søer q Landsdækkendeekstensivtprogramfordemindresøer q Landsdækkende ekstensivt program for småsøer og vandhuller Formål for Intensivt program for større søer Hovedformålet er, at give en detaljeret beskrivelse af få udvalgte søers natur- og miljøtilstand med det formål at kunne påvise effekter af såvel naturgivne som menneskeskabte påvirkninger, at levere viden bl.a. til brug ved tolkning af de ekstensive data samt at udvikle modeller til konsekvensvurdering/scenarieanalyser f.eks. for Vandrammedirektiv-oplandene. En række delformål beskriver mere detaljeret indholdet: at beskrive status og udvikling i tilførsel, retention og tab af næringsstoffer i søerne fra år til år og gennem sæsonen, herunder også klarlægge årsager til ændringer, f.eks. som følge af forandringer i den biologiske struktur i søerne eller i klimaet at beskrive tilstanden og udvikling i centrale biologiske variable og samspil samt belyse årsagerne til ændringer, herunder betydningen af ændringer i næringsstofbelastning (ekstern, intern) og klimaet at beskrive tilstanden og udvikling i biodiversiteten i søerne, herunder i forekomsten af truede arter at beskrive indsvingningsforløb efter ændringer i næringsstofbelastning samt at identificere faktorer, som bidrager til evt. forsinket respons at vurdere om ændringer i klimaet i form af en forventet global opvarmning og øget afstrømning nødvendiggør skærpede krav til reduktioner i næringsstoftilførslen at beskrive tilstand og udvikling af menneskeligt upåvirkede danske søer med henblik på en mere grundig beskrivelse og vurdering af referencetilstanden af søtyper som krævet i vandrammedirektivet at give en status over tilstand og udvikling i naturtyperne fra Habitatdirektivet at etablere en viden, der kan bruges ved analyser af data fra den ekstensive overvågning af naturtyperne fra Habitatdirektivet, bl.a. med henblik på også i disse ekstensivt overvågede vandområder at kunne analysere årsagssammenhænge at udvikle og vedligeholde en række modelværktøjer, bl.a. nødvendige for tolkningen af resultaterne fra det ekstensive program samt VMP2-rapporteringen (kvælstofomsætning). at opbygge modelværktøjer til konsekvensberegninger og scenarieanalyser til hjælp ved såvel den nationale som regionale administration af de danske søer at give en generel viden om årsagssammenhænge, der kan benyttes i analyser og rapportering af data fra de 3 ekstensive niveauer. Via dette intensive program at tilvejebringe det faglige grundlag for tolkningen af resultater fra de ekstensive programmer, samt som referenceramme for de øvrige nationale og regionale overvågningsprogrammer, hvor søer indgår. -4-

5 8.3.2 Formål for Landsdækkende ekstensivt program for større søer Hovedformålet er på et overordnet detaljeringsniveau at give et repræsentativt billede af en væsentlig del af de større danske søers natur- og miljøtilstand samt udviklingen heri, dels for at opfylde de nationale behov og dels for sammen med det intensive program at dække de generelle overvågningsforpligtelser for søer i Vandramme- og Habitatdirektiverne ved: at give et differentieret billede af tilstand og udvikling på de betydende danske søtyper, at give en status over tilstand og udvikling i de større søer, således at resultaterne kan anvendes til opfyldelse af de generelle overvågningskrav i vandrammedirektivet at give en status over tilstand og udvikling i naturtyperne fra Habitatdirektivet. at beskrive den overordnede biologiske struktur og interaktionerne mellem de centrale biologiske elementer, at vurdere belastningen og eventuelle trusler Formål for Landsdækkende ekstensivt program for mindre søer Hovedformålet er at give en generel landsdækkende status over natur- og miljøtilstanden samt udviklingen heri i et repræsentativt udsnit af de danske mindre søer ved: at beskrive den overordnede miljøtilstand og dens udvikling på baggrund af centrale kemiske og biologiske elementer, at vurdere belastningen og eventuelle trusler. I dette program inddrages om muligt overvågningen af temporære søer i henhold til Habitatdirektivet Formål for Landsdækkende ekstensivt program for småsøer og vandhuller Hovedformålet er på baggrund af et repræsentativt udsnit af danske småsøer og vandhuller, herunder temporære søer, at give en status for væsentlige natur- og miljømæssige forhold samt udviklingen heri ved: at beskrive paddebestanden og dens udvikling, at beskrive planterne og deres udvikling, at angive næringsstofniveauet på basis af enkelte kemiske analyser, at beskrive og vurdere oplandets betydning for vandkvalitet at beskrive og vurdere trusler mod miljø- og naturkvaliteten i vandhullerne. I dette program inddrages om muligt overvågningen af temporære søer i henhold til Habitatdirektivet. Det overvejes om det er hensigtsmæssigt, at flytte selve paddeovervågningen til det specifikke artsovervågningsprogram. 8.4 Strategi I søprogrammet er det intensive program og de ekstensive programmer integreret, så der både opnås detaljerede beskrivelser af få søers økosystemer for bl.a. at opnå en årsagssammenhæng mellem menneskelig påvirkning og tilstand, samt ekstensive elementer, der kan give statistisk pålidelige beskrivelser af forskellige danske søtypers natur- og miljøtilstand samt udviklingen heri. For de større søer kan resultaterne fra det intensive program direkte anvendes til tolkningen af re- --

6 sultaterne fra de ekstensive større søer. Tilsvarende men mindre direkte overføres forståelsen af søernes økosystemer til tolkningen af resultaterne fra de ekstensive programmer for mindre søer samt småsøer og vandhuller. Søovervågningen for de større søer (> ha, hvoraf der er mere end 600 ferskvandssøer i Danmark samt brakvandssøer) omfatter to forskellige, men afhængige vidensniveauer: Et vidensniveau understøttet af resultater fra et intensivt program i 23 søer, hvor årsagssammenhænge både mellem de vigtige elementer og processer i søerne og mellem eksterne påvirkninger og søernes tilstand belyses. Således omfatter undersøgelsesprogrammet for intensive søer alle væsentlige beskrivende variable til at sikre en grundig og sammenlignelig beskrivelse af søernes miljø- og naturtilstand og deres udvikling. Dette niveau giver også mulighed for at vurdere effekter af påvirkninger med et langt tidsforløb, som f.eks. effekter af klimaændringer og deres vekselvirkninger med andre påvirkningsfaktorer. Er der tale om additive eller synergistiske virkninger eller ophæver virkningerne hinanden helt eller delvist? Der kunne argumenteres at overvågningsprogrammet ikke har til formål at vurdere effekter af klimaændringer. Vi er ikke enige heri. Vi må se kendsgerningerne i øjnene og nøje vurdere om de tiltag som i dag anses for tilstrækkelige for at opfylde målsætningerne i søerne også gælder i morgen. Kun et intensivt overvågningsprogram med en fortsættelse af de tidsserier som er tilvejebragt i de sidste 11 år kan give et tilstrækkeligt fundament for en sådan vurdering. Det vil et overvågningsprogram baseret alene på ekstensive målinger ikke kunne. Et vidensniveau understøttet af resultater fra et ekstensivt program for et repræsentativt udvalg af søer hvor nogle få variable analyseres på 240 statistisk udvalgte søer, som følges i en 3-årig turnus (80 søer pr. år i 3 år). Resultaterne herfra kan give et generelt billede af de større danske søers tilstand og udvikling. I NOVANA skal både det intensive og det ekstensive overvågningsprogram have mere fokus på naturelementer og biodiversitet. Endvidere mangler det nuværende overvågningsprogram dataindsamling vedrørende bunddyr. Desuden skal resultater fra det regionale søtilsyn indarbejdes i det nationale overvågningsprogram, herunder også oplysninger om søernes målsætningsstatus. Resultater fra den intensive og ekstensive nationale søovervågning samt det regionale søtilsyn sammenstilles til en national oversigt over danske søers tilstand og udvikling, samt årsagerne hertil. I Danmark findes et stort antal mindre søer (0,1- ha, ca i Danmark), som hidtil ikke har været systematisk overvåget. Disse søer indføres i et ekstensivt program omfattende 480 statistisk udvalgte søer som følges i en 6-årig turnus. Sigtet er at kunne give en status over miljøtilstanden i disse søer hver 6. år. For de mindste søer (0.01-0,1 ha, ca i Danmark) indføres et meget ekstensivt program omfattende 480 søer som følges i en 6-årig turnus. Fokus i dette program er på padder og planter samt en enkelt kemiprøve til en generel klassifikation i forhold til bl.a. næringsstofniveau og forsuringsstatus. Sigtet er at kunne give en status over miljøtilstanden og udviklingen i padde- og plantebestanden i disse søer hver 6. år. I NOVANA er der ingen tilbagevendende overvågning af forekomsten af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i søerne. Disse indgår således kun via specialundersøgelser (regionalt og nationalt) og som tværgående kampagner i NOVANA. I forbindelse med udarbejdelsen af strategien og udmøntning af denne i et egentligt overvågningsprogram, har der været lagt stor vægt på behovsopgørelserne. Herudover har der været lagt -6-

7 vægt på konklusioner og anbefalinger fra den internationale evaluering af NOVA-2003 og fra projektet vedrørende statistisk optimering. Anbefalingerne fra det internationale evalueringspanel er fulgt for så vidt de ressourcemæssige rammer for delprogrammet for søer har tilladt dette. Søprogrammet i NOVA-2003 får en meget god evaluering, og det anbefales at dette videreføres forholdsvist uændret (omfang, frekvenser mv.); dog påpeger evalueringspanelet at der er for få referencesøer blandt de intensive søer, og at antallet af brakvandssøer er for få. Generelt har antallet af intensive søer i modsætning til anbefalingen måttet reduceres for at få frigjort ressourcer til naturelementer samt de ekstensive programmer. Derudover har vi taget konsekvensen af anbefalingerne og udvidet antallet af referencesøer samt overført brakvandssøerne til de ekstensive programmer. Herudover peger evalueringen på, at kravene til kvalitetssikring bør forbedres i bl.a. søprogrammet. Dette kan Fagdatacentret fuldt ud tilslutte sig, men dette udmøntes først konkret i forbindelse de tekniske anvisninger og tilsvarende. I forbindelse med den statistiske optimering blev det anbefalet at fortsætte med den relativt høje frekvens for prøvetagning i søerne. Dette er fulgt i de tilbageværende søer i det intensive program. I forbindelse med etableringen af de ekstensive programmer måtte prøvetagningsfrekvensen dog sætteslavt(henholdsvis7,og1prøve(r)pr.år)foratopnådenønskedearealmæssigedækning på de vigtigste danske søtyper, men dette anses for acceptabelt også i forhold til resultaterne fra den statistiske optimering, idet styrken i de ekstensive programmer er den forholdsvis høje dækning. Detaljer vedrørende søernes dynamik - herunder sæsonvariation - udledes herfor fra de intensive søer. I forbindelse med projektet blev det desuden påpeget at andre analysemetoder muligvis kunne forbedre tolkningen af data. Derfor er der i Fagdatacenter for ferskvand nedsat en arbejdsgruppe vedrørende multivariate analyseteknikker (bl.a. bedre udnyttelse af samtidige målinger) for at udarbejde forslag til nye metodikker. Relationer til andre delprogrammer: Dererenrækkevandløbsstationer,derfungerersomstoftransportstationerisåveldelprogrammet forsøerogforvandløb. I søprogrammet udnyttes en række resultater fra andre delprogrammer; vigtigst er baggrundskoncentrationer for næringsstoffer, som anvendes ved kildeopsplitning af søernes næringsstoftilførsel (FDC Ferskvand vandløb), samt opgørelse af punktkilder og spredt bebyggelses næringsstofudledning til brug for kildeopsplitninger, scenarieanalyser m.v. (FDC Punktkilder). Fra fagdatacenter for luft fås estimater for deposition af fosfor og kvælstof på søerne, som sammen med estimater for grundvandskoncentrationer (FDC grundvand) er nødvendige for en korrekt opgørelse af søernes stofbalancer, Tilsvarende forudsætter delprogrammet at en række data er tilrådighed ved tolkningen af resultater; de vigtigste datatyper er klimadata (temperatur, nedbør, fordampning, vind og solindståling), landbrugsdata (husdyrhold og gødningsforbrug) samt forskellige GIS-datasæt (bl.a. tilgængeligt via arealinformationssystemet, AIS) med jordtyper, arealanvendelser mv. En del af strategien for søovervågningen er at alle relevante data fra søerne medtages, således også supplerende data fra det regionale tilsyn og de regionale målsætningsfastsættelser og vurderinger. Andre undersøgelsesdata fra amtskommunerne er af stor værdi ved belysning af specielle problemstillinger (f.eks. restaureringsmuligheder). -7-

8 Den overordnede opbygning af de forskellige måleprogrammer for søer er givet i tabel 8.2. Den kombinerede strategi med få intensive søer (detaljerede undersøgelser af fysisk-kemiske forhold og de væsentlige biologiske komponenter) og mange repræsentativt udvalgte ekstensive søer (begrænset måleprogram) giver et søprogram, hvor det er muligt at belyse sammenhænge mellem påvirkning og søernes tilstand. Med den valgte strategi vil det i det nye program i modsætning til NOVA-2003 være muligt at give betydeligt bedre regionale og landsdækkende opgørelser af søernes natur- og miljøtilstand. Tabel 8.2 Delelementer i overvågningen af søer i NOVANA Større søer (> ha) Mindre søer (0,1- ha) Småsøer og vandhuller (0.01-0,1 ha) Intensivt program Ekstensivt program Ekstensivt program Ekstensivt program 23 søer 240 søer 480 søer 480 søer Delelementer Fysisk-kemiske forhold - vand- og næringsstofbalance x kildeopsplitning x næringsstoffer x x x x - miljøfremmede stoffer tungmetaller x Biologiske forhold - planteplankton x x x - - dyreplankton x x x - - planter x x x x - bunddyr x x fisk x x fugle x padder x * Sediment - næringsstoffer x Belastning og trusler (GIS mv.) x x x Habitatdirektiv * x x x (x) * Supplerende aktiviteter vedr. Habitatdirektiv. 8. Programmets indhold I det samlede overvågningsprogram for søer indgår der i hele programperioden (6 år) i alt 23 intensive større søer og 1200 ekstensive større søer, mindre søer samt småsøer og vandhuller (Tabel 8.3). Undersøgelserne i de større søer gennemføres generelt hvert år, mens de ekstensive programmer foregår i en turnus på enten 3 år (større søer) eller 6 år (mindre søer samt småsøer og vandhuller). Med baggrund i formålene for de forskellige programmer er indholdet udmøntet i konkrete måleprogrammer; såvel frekvenser som antallet af søer i de forskellige programmer er tilpasset formålene. Dette er opnået ved at sammenstille de hidtige erfaringer fra søovervågningsprogrammet, bl.a. igennem en statistisk optimering (Larsen et al., 2002), tidligere erfaringer ved opstilling af undersøgelsesprogrammer for søer (Søndergaard et al., 99), ligesom det internationale evalueringspanel har givet anbefalinger vedrørende disse forhold (Nixon et al., 2002). De endelige frekvenser mv. er et kompromis mellem ressourceforbrug, og det optimale antal prøvetagninger og stationer, der skal til for at påvise ændringer i programmet, samt at opnå den ønskede detaljeringsgrad for de forskellige programmer. -8-

9 Tabel 8.3 Oversigt over måleprogrammer for det nationale overvågningsprogram for søer med arealafgrænsning af programmerne, antal undersøgte søer, samt måleprogrammets turnus. Areal (hektar) Antal søer Turnus (år) Intensivt program for større søer > 23 1 Ekstensivt program for større søer > Ekstensivt program for mindre søer 0, Ekstensivt program for småsøer og vandhuller 0,01 0, Forhverafde4søprogrammerbeskrivesmåleprogrammermedangivelseaffrekvenserogomfang. Detaljer vedrørende baggrund, prøveudtagning, analysemetoder (f.eks. detektionsgrænser og analysemetode), databearbejdning og tolkning fremgår af den tekniske anvisning for søundersøgelser i NOVANA (Jensen et al., under udarbejdelse) Det intensive program for større søer Næringsstofdynamikken beskrives detaljeret for de intensive søer. Til- og fraførslen af vand samt total kvælstof, totalfosfor samt totaljern bestemmes ved vandkemiske målinger med en frekvens på 12-26, afhængigt af afstrømningsmønsteret. I søvandet beskrives næringsstofferne med målinger af både totale og uorganiske fraktioner af kvælstof og fosfor, tilsvarende måles næringsstofferne i bundvandet ved evt. lagdeling af vandet i søerne. Sedimentets indhold af total fosfor bestemmes en gang pr. 6 år til understøttelse af analyserne af næringsstofomsætningen i søerne. Bufferkapacitet og forsuringsstatus beskrives ved måling af ph og alkanitet, som sammen med bl.a. total jern indgår i beskrivelsen af næringsstofdynamikken i søerne. Herudover indgår også ilt- og temperaturprofiller, ledningsevne samt sigtdybde ved en beskrivelse af de fysiske forhold i søvandet. Mængden af organisk materiale i søvandet måles på to forskellige måder: den totale mængde suspenderede materiale måles sammen med glødetabet. Og målinger af klorofyl giver et estimat for den fotosyntetiske aktivitet (primært planteplankton) i søerne. Herudover undersøges en række biologiske komponenter og naturindhold. Antal og biomasse af plante- og dyreplankton opgøres gennem sæsonen, og dyreplanktonets græsning på planteplankton beregnes. Undersøgelse af tætheden af planter, bunddyr og fugle gennemføres en gang om året. Fisk samt bred- og rørskovsplanter bestemmes en gang pr. 6 år. De intensive målinger i søerne giver grundlag for at give en detaljeret beskrivelse af søernes økosystem, således at næringsstofomsætning, biologisk tilstand og interaktioner kan tolkes. Og der kan etableres en årsagssammenhæng mellem menneskelig påvirkning og søernes respons såvel fysisk-kemisk som biologisk. Det er samtidigt muligt at beskrive klimatiske og andre naturgivne forholds indflydelse på søerne og deres respons.

10 Tabel 8.4 Det intensive program for større søer (> ha). Oversigt over måleprogrammet for søer i det intensive søovervågningsprogram, herunder årlige prøvetagningsfrekvenser. Hypolimnionprøver tages kun ved springlagsdannnelse, og frekvensen angiver et ca. gennemsnit for alle søer, i de enkelte søer er den aktuelle frekvens mellem 0 og 1. Søvand Tilløb/afløb Epilimnion Hypolimnion Vandkemiske og fysiske analyser: ph Alkalinitet Nitrit+nitratkvælstof Ammoniumkvælstof Total kvælstof Total fosfor Opløst fosfor Klorofyl a Totaljern Silikat+silicium Måling af vandføring Suspenderet stof Sigtdybde Ilt- og temperaturprofil 1 Vandstand 2) Ledningsevne 1 eller kontinuert (12-26) (12-26) eller kontinuert Sedimentkemi Biologiske analyser: Planteplankton: sammensætning, antal og biomasse Dyreplankton: sammensætning, antal og biomasse Fiskeundersøgelse Vandplanter Bred- og rørskovsplanter Bunddyr Fugle 1) Feltmålinger evt. profil 2) Helst kontinuert 1/6 (hvert 6. år) 1/6 1 1/ Det ekstensive program for større søer Måleprogrammet gennemføres i en 3-årig turnus, således at de udvalgte søer undersøges hvert 3. år. I det ekstensive program for større søer måles de vandkemiske og fysiske forhold månedlig i den produktive periode (april-september) med få nøgleparametre, en enkelt vinterprøve bruges dels som reference for næringsstoffene om sommeren, og dels opnås en beskrivelse af bufferkapacitet og forsuringsstatus ved tolkning af vinterprøve. Der gennemføres ekstensive målinger af de biologiske komponenter og naturindholdet. Plante- og dyreplankton undersøges en enkelt gang i august. Tilsvarende undersøges planter og fisk en enkelt gang pr. undersøgelsesår. De ekstensive programmer indeholder ikke egentlige målinger af næringsstoftilførslen, men der gennemføres en opgørelse af belastning og trusler primært baseret på besigtigelse og GIS-baserede analyser. I en række søer gennemføres supplerende undersøgelser (primært planter) af hensyn til habitat- og NATURA2000-overvågningen for søer. -10-

11 Det ekstensive program for de større søer giver med udnyttelse af resultater fra de intensive søer mulighed for at give en detaljeret status for natur- og miljøtilstanden i de større danske søer hvert 3. år, og det vil efter 6. år være muligt at tolke på eventuelle udviklingstendenser. Tabel 8. Det ekstensive program for større søer (> ha). Oversigt over parametre, frekvens (år), antal af prøver pr. år. De 7 prøver tages månedligt fra april til september og der tages en enkelt vinterprøve i november. Parametre Frekvens Antal prøver pr. år Vandkemiske og fysiske analyser: - ledningsevne 1/3 (hvert 3. år) 7 - salinitetet 1/3 7 - ilt- og temperaturprofil 1/3 7 - vandtemperatur 1/3 7 - ph 1/3 7 - alkalinitet 1/3 7 - total kvælstof 1/3 7 - total fosfor 1/3 7 - klorofyl a 1/3 7 - sigtdybde 1/3 7 - sulfat 1/3 1 1 Planteplankton - artssammensætning 1/3 1 - biomasse 1/3 1 Dyreplankton - dominerende arter 1/3 1 - biomasse 1/3 1 Vandplanter - dybdegrænse 1/3 1 - dominerende art/arter 1/3 1 Fisk 1/3 1 Belastning og trusler (GIS mv.) 1/3 1 Habitatdirektiv 1/3 1 1) Måles kun på vinterprøve 8..3 Det ekstensive program for mindre søer Måleprogrammet gennemføres i en 6-årig turnus, således at de udvalgte søer undersøges hvert 6. år. I det ekstensive program for mindre søer måles de vandkemiske og fysiske forhold månedlig i sommerperioden (maj - september) med få nøgleparametre. Disse målinger giver bl.a. en status for de mindre søers næringsstof- og forsuringsstatus. Den biologiske respons beskrives med samtidige målinger af sigtdybde og klorofyl. Herudover indgår en enkelt årlig undersøgelse af vandplanternes udbredelse. I en række søer gennemføres supplerende undersøgelser (primært planter) af hensyn til habitat- og NATURA2000-overvågningen for søer. Og der gennemføres en opgørelse af belastning og trusler primært baseret på besigtigelse og GIS-baserede analyser. -11-

12 Undersøgelserne giver mulighed for at beskrive natur- og miljøtilstanden i de danske mindre søer, omend stikprøven er lille (<1%), og vil efter en længere årrække give mulighed for vurdering af tilstandsudviklingen i disse. Tabel 8.6 Det ekstensive program for mindre søer (0,1- ha). Oversigt over parametre, frekvens pr. år, antal af prøver pr. år. Parametre Frekvens Antal prøver pr. år Vandkemiske og fysiske analyser: - ledningsevne 1/6 (hvert 6. år) - salinitetet 1/6 - ilt- og temperaturprofil 1/6 - vandtemperatur 1/6 - ph 1/6 - alkalinitet 1/6 - total kvælstof 1/6 - total fosfor 1/6 - klorofyl a 1/6 - sigtdybde 1/6 Vandplanter 1/6 1 Belastning og trusler (GIS/skema) 1/6 1 Habitatdirektiv 1/ Det ekstensive program for småsøer og vandhuller Måleprogrammet gennemføres i en 6-årig turnus, således at de udvalgte søer undersøges hvert 6. år. Hovedindholdet af dette program er undersøgelser af planter og padder en enkelt gang pr. undersøgelsesår, suppleret med en enkelt måling af de fysisk-kemiske forhold. I en række søer gennemføres supplerende undersøgelser (primært planter) af hensyn til habitat- og NATURA2000- overvågningen for søer. Og der gennemføres som for de øvrige ekstensive programmer en opgørelse af belastning og trusler primært baseret på besigtigelse og GIS-baserede analyser Undersøgelserne giver mulighed for at beskrive natur- og miljøtilstanden i udvalgte småsøer og vandhuller, og vil efter en længere årrække give mulighed for vurdering af tilstandsudviklingen i disse. Tabel 8.7 Det ekstensive program for småsøer og vandhuller (0,01-0,1 ha). Oversigt over parametre, frekvens (år), antal af prøver pr. år. Parametre Frekvens Antal prøver pr. år Vandkemiske og fysiske analyser: - ledningsevne 1/6 (hvert 6. år) 1 - salinitetet 1/6 1 - ilt- og temperaturprofil 1/6 1 - vandtemperatur 1/6 1 - ph 1/6 1 - alkalinitet 1/6 1 - total kvælstof 1/6 1 - total fosfor 1/6 1 - klorofyl a 1/6 1 - sigtdybde 1/6 1 Vandplanter 1/6 1 Padder 1/6 1 Belastning og trusler (GIS mv) 1/6 1 Habitatdirektiv 1/

13 8.. Lokalisering og udvælgelse af søer udfyldes senere. 8.6 Væsentlige ændringer ift. NOVA-2003 Der er store principielle forskelle mellem NOVA-2003 og NOVANA, idet delprogrammet fra kun at omfatte intensive søer i NOVA-2003 nu også - udover en reduceret udgave af det intensive program-omfatter3ekstensiveprogrammer.derertilgengældkunmindreændringeridenuværende undersøgelser. I forhold til NOVA-2003 er de væsentligste ændringer følgende: Antallet af intensive stationer er reduceret fra 31 (oprindeligt 41 søstationer) til 23 De egentlige oplandsanalyser udgår for de intensive søer Fiskeyngelundersøgelserne udgår fra det intensive program Fugle- og bunddyrundersøgelser tilføjes det intensive program Naturelementerne herunder biodiversitetsmål er opprioriteret markant Etnytekstensivtprogrameretableretomfattendeetstørreantalsøer Rapporteringsstrategien er ændret væsentligt, idet fokus er flyttet fra rapportering af den enkelte sø til rapportering af søerne indenfor et opland eller søerne af en bestemt type. Nedenstående skema viser evt. forskelle mellem de to programmer: Intensive søprogram NOVA 2003 NOVANA Antal 31søer 24søer Søvand Tilløb/afløb Søvand Tilløb/afløb Vandkemiske og fysiske analyser: ph Alkalinitet Nitrit+nitratkvælstof (12-26) (12-26) Ammoniumkvælstof (12-26) (12-26) Total kvælstof Total fosfor Opløst fosfor Klorofyl a Totaljern Silikat+silicium Måling af vandføring 12-26* 12-26* Suspenderet stof Sigtdybde Ilt- og temperaturprofil Vandstand el. kontinuert Ledningsevne Sedimentkemi 1/6 (hvert 6. år) 1/6 (hvert 6. år) Miljøfremmede stoffer (8 udvalgte søer) 6 Biologiske analyser: Planteplankton Dyreplankton Fiskeyngel 1 1 Fiskeundersøgelse 1/6 (hvert 6. år) 1/6 (hvert 6. år) Undervandsplanter 1 1 Rørskoven 1/6 (hvert 6. år) 1/6 (hvert 6. år) Bunddyr 1 Fugle 1-13-

14 Der er ikke et ekstensivt søprogram i NOVA Ekstensive søprogram - NOVANA Større søer Småsøer Damme og vandhuller Antal 240 søer 480 søer 720 damme og vandhuller Frekvens Antal prøver pr. år Frekvens Antal prøver pr. år Frekvens Antal prøver pr. år Vandkemiske og fysiske analyser: -vandtemperatur 1/3 7 1/6 1/6 -ph 1/3 7 1/6 1/6 -alkalinitet 1/3 7 1) 1/6 1/6 - kvælstof, tot-n 1/3 7 1/6 1/6 - fosfor, tot-p 1/3 7 1/6 1/6 -klorofyla 1/3 7 1/6 1/6 -sigtdybde 1/3 7 1/6 1/6 -sulfat 1/3 1 1) Planteplankton -artssammensætning 1/3 1 -biomasse 1/3 1 Dyreplankton -dominerende arter 1/3 1 -biomasse 1/3 1 Planter 1/6 1 1/6 1 -dybdegrænse 1/3 1 -dominerende arter 1/3 1 Padder???? Fisk 1/3 1 Fugle 1/3 1 Belastning og trusler (GIS/skema) 1/3 1 (1/6) 1 (1/6) 1 Supplerende vedr. søer i Habitatdirektiv og NATURA 2000 (1/4) ** (1)** (1/6) 1 (1/6) Temaspecifikke forudsætninger Delprogrammet for søer udnytter data fra delprogrammerne for Punktkilder, Vandløb, Baggrundsovervågning og Grundvand. Der er ingen specifikke forudsætninger for søprogrammet. 8.8 Konsekvenser af programmet i forhold til behovsopgørelsen Delprogrammet for søer rummer en række kompromiser. Fagdatacentret vurderer dog at der ikke er alvorlige problemer for så vidt angår de hårde krav i såvel EU-direktiver som dansk lovgivning. Den endelige evaluering af programmet i forhold til Vandrammedirektivet må afvente den endelige folketingsbeslutning vedrørende implementeringen af Vandrammedirektivet (forventes taget i december 2003). I tabel 8.8 er der en kort oversigt over fagdatacentrets vurdering af det endelige delprogram og sammenhængen med forudsætningerne. -14-

15 Omfanget af dataleverancer med baggrund i overvågningsresultaterne såvel nationalt som internationalt bliver reduceret væsentligt som konsekvens af reduktionerne i det intensive program. I nogle tilfælde (f.eks. generelle tilstandsbeskrivelser) er det dog muligt at kompensere for dette med resultater fra de ekstensive programmer. Derimod er dette ikke muligt i en række tilfælde, hvor bl.a. stoftilførsler og næringsstofbalancer er en forudsætning (f.eks. Helcom og Eurowaternet). En reduktion i dækning har dog været umulig at undgå, når kravene fra Vandramme- og Habitatdirektiverne skulle efterleves. Det må påpeges, at antallet af intensive søer i forhold til Vandramme- og Habitatdirektivet ikke kan være mindre, idet de er en nødvendig referenceramme for tolkning af de ekstensive data i relation til disse direktiver. Tabel 8.8 Oversigt over de vigtigste behov og forpligtelser o.l., herunder om FDC ferskvand finder disse opfyldt for søerne samt om der evt. er alvorlige udeståender. Evt. udeståender er ganske kort beskrevet. Opfyldt Udeståender Miljøbeskyttelsesloven x Naturbeskyttelsesloven x Vandmiljøplan 1 x Vandmiljøplan 2 x Vandrammedirektiv (kontroldel) x ja De endelige krav kendes endnu ikke (vedtages december 2003) Habitatdirektiv x Naturovervågning i øvrigt (Wilhjelm mv) x ja Mindre dækning af de småsøer end ønsket af Wilhjelm-udvalget Dataleverancer (national+international) x ja Dækningen med de intensive søer er reduceret væsentligt Statistisk optimering x International evaluering x Altialtfinderfagdatacentretatunderdegivnerammerersøprogrammetblevetudmøntetsåflest mulige behov og forpligtelser bliver tilfredsstillet. Dette har til gengæld kostet på den mere detaljerede forståelse af søernes dynamik og udvikling, ligesom mulighederne for vidensopbygning indenfor delprogrammets rammer er reduceret væsentligt. -1-

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

7 Vandløb. 7.1 Indledning. 7.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2

7 Vandløb. 7.1 Indledning. 7.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 7 Vandløb 7.1 Indledning Overvågningsprogrammet for vandløb gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem amterne, Københavns

Læs mere

SØER 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

SØER 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

SØER 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

SØER 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET SØER 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 83 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SØER 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 83 21 Rikke Bjerring Liselotte Sander Johansson Torben

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

SØER 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

SØER 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 Torben Bramming Jørgensen Jens Clausen Rikke

Læs mere

SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra

Læs mere

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 25 Torben

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april

Læs mere

SØER 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 11 NOVANA Videnskabelig rapport fra

Læs mere

SØER 2014 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2014 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 166 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

REDEGØRELSE NR. 1 2000. NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003

REDEGØRELSE NR. 1 2000. NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003 REDEGØRELSE NR. 1 2000 NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003 Indhold Indhold 3 Forord 9 1 INDLEDNING... 11 1.1 VANDMILJØPLANENS OVERVÅGNINGSPROGRAM

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Programbeskrivelse 2. del

Programbeskrivelse 2. del Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse 2. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Programbeskrivelse 1. del

Programbeskrivelse 1. del Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 780 Offentligt Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering

Læs mere

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000-grænsejusteringer Natura 2000-grænsejusteringer Lisbeth Bjørndal Andersen, Miljøstyrelsen Natur-erfamøde, Axelborg den 2. maj 2017 1 Natura 2000-oplæg Kort status for igangværende aktiviteter, hvor lodsejerne møder os:

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Den faglige baggrund for NOVANA

Den faglige baggrund for NOVANA Den faglige baggrund for NOVANA Nikolai Friberg Disposition 1. Introduktion 2. Krav og begrænsninger 3. Værktøjskasse 4. Design og strategi 5. Udvælgelse af stationer 1 Krav og begrænsninger det nye overvågningsprogram

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016 Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

SØER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 15 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7 16 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 15 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm.

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Referat af Aftaleudvalgets 48. møde, mandag den 10. december, 2001 afholdt på H.C. Andersen Hotel, Odense.

Referat af Aftaleudvalgets 48. møde, mandag den 10. december, 2001 afholdt på H.C. Andersen Hotel, Odense. Danmarks Miljøundersøgelser 10. januar 2002/LBi Overvågningssektionen J. nr. 152/201-0001 Referat af Aftaleudvalgets 48. møde, mandag den 10. december, 2001 afholdt på H.C. Andersen Hotel, Odense. Mødedeltagere:

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

ARTER. Deltagerliste vedlagt.

ARTER. Deltagerliste vedlagt. Beslutningsreferat af møde om høringssvar vedrørende overvågning af arter og terrestriske naturtyper den 27. februar 2003 afholdt på Botanisk Institut, Københavns Universitet Deltagerliste vedlagt. Hans

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA 2 4.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram...3 4.1.1 Indledning...3 4.1.2 Om at forstå

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen

Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse del 1 Faglig rapport fra DMU, nr. 495 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere