University of Copenhagen. Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet Kjær, Erik Dahl. Publication date: 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University of Copenhagen. Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet Kjær, Erik Dahl. Publication date: 2011"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet Kjær, Erik Dahl Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for published version (APA): Kjær, E. D. (2011). Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet: afrapportering for programmet Skov & Landskab, Københavns Universitet. (Arbejdsrapport Skov & Landskab; Nr. 141/2011). Download date: 26. Feb. 2017

2 Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet - Afrapportering for programmet ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 141 / 2011 Erik D. Kjær (Editor)

3 Titel Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet Afrapportering for programmet Forfattere Erik D. Kjær (Editor) Udgiver Skov & Landskab Life, Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Tlf E-post sl@life.ku.dk Dtp Melita Jørgensen Serietitel, nr. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 141 Rapporten publiceres udelukkende på Side antal 23 ISBN Bedes citeret Kjær, E. 2011: Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet Afrapportering for programmet Arbejdsrapport nr. 141, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, Frederiksberg, 20 s. Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Skov & Landskabs navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse.

4 Indholdsfortegnelse Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet 1 Afrapportering for programmet Resume 1 Indledning 2 1. Beskrivelse af programmets baggrund og formål 3 2. Andre danske frøkilder 3. Buskprogrammet : Aktiviteter og resultater Indsamlinger og anlæg Tekniske dokumenter og dokumentation Fagligt formidlende og videnskabelige artikler Fremtiden 16 Referencer 18 i

5 ii

6 Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet Afrapportering for programmet Resume I Danmark er der en lang tradition for at opfatte genetisk diversitet af træer og buske som en vigtig ressource. Samtidig har plantebrugere i årtier efterspurgt et klimastærkt plantemateriale af hjemmehørende landskabsarter. På denne baggrund iværksatte den daværende Skov- og Naturstyrelse, nu Naturstyrelsen i samarbejde med Skov & Landskab (KU) i 2001 et projekt som skal sikre gode sunde planter til vildt, læhegn og skovbryn. Denne rapport opsummerer formålet med dette program, og de resultater der er opnået i perioden Til sidst gives nogle overvejelser om fremtiden. I perioden er opsporet interessante genpuljer af 26 hjemmehørende danske træ- og buskarter. Programmet har givet anledning til etablering af 49 frøkilder, og hertil kommer 2 frøkilder som etableres i Frøkilderne er anlagt med henblik på at kunne producere klimastærke, sunde og frodige planter, og flere af dem er allerede begyndt at producere frø. Overordnet vil frøkilderne sikre, at der i fremtiden er adgang til lokalt indsamlet, dansk frø for langt størstedelen af de hjemmehørende arter, der plantes i vildtplantninger, skovbryn og læhegn. Sideløbende med anlæg/etablering af de nye frøkilder er der indsamlet og analyseret ny og værdifuld viden om de danske arter. Denne viden er benyttet direkte i arbejdet, men har desuden stor værdi i sig selv, fordi der såvel i Danmark som på europæisk plan findes meget få genetiske studier af disse arter. Udover 48 tekniske dokumenter, som beskriver og dokumenterer indsamlingerne og de nye frøkildeanlæg, er der publiceret 11 faglige artikler som bl.a. formidler viden indhentet og opnået i forbindelse med programmet. Plantemateriale fra programmet har dannet udgangspunkt for 5 peerreviewede videnskabelige publikationer, som alle må anses for at have bidraget med vigtig ny viden om hvordan genetiske ressourcer af disse arter håndteres på en bæredygtig måde. De videnskabelige studier har ikke været en egentlig del af buskprogrammet, men kan opfattes som et vigtigt spin-off. Modsvarende er buskprogrammet blevet understøttet af forskellige forskningsprogrammer, ikke mindst fire vigtige programmer vedr. hhv. navr, skovæble samt udvalgte tjørne- og rosenarter. Projekterne vedr. navr og tjørn er finansieret af Fødevareministeriet, mens G.B. Hartmanns Familiefond har bidraget med finansiering til studier af skovæble og de vilde rosenarter. 1

7 Fremadrettet vil de etablerede plantninger give mulighed for, at der indsamles og analyseres betydelige mængder ny information, som vil være vigtig for den fremtidige forvaltning af de konkrete frøkilder, men også for de genetiske ressourcer som helhed. Ikke mindst i forhold til arternes tilpasningspotentiale til klimaændringer kan de fysiske anlæg - udover frø - give mulighed for indsamling af viden, som kan styrke grundlaget for nationale og internationale handleplaner. Indledning Formålet med Buskprogrammet har været at støtte udvikling af en dansk frøforsyning, som kan sikre lokalt, sundt og klimastærkt materiale af vores hjemmehørende arter. Programmet er bygget op omkring mobilisering af den danske genpulje af hjemmehørende arter, etablering af et netværk af kombinerede frøkilder, forsøg og ex situ genbevaringspuljer. Programmet har sigtet mod et stærkt netværk af både frøkilder og viden. Der er mange ukendte parametre og en stor mængde viden, som mangler for at kunne designe og implementere en optimal strategi. Det vil tage meget lang tid og kræve mange ressourcer at fremskaffe en tilnærmelsesvis fuldstændig viden. Dels fordi afprøvning tager lang tid, og dels fordi der er mange arter hver med talrige og komplekse problemstillinger. Den bærende idé i programmet har derfor været at satse på en såkaldt adaptiv strategi. Idéen er at bygge på robuste og fleksible metoder, der ikke afhænger unødigt af usikre antagelser, samtidig med at der løbende skabes ny strategisk viden, som benyttes til at modificere og opdatere planerne. Visionen er at sikre brugerne adgang til robust, sundt og klimastærkt materiale, som samtidig bidrager til en bæredygtig forvaltning af vores hjemmehørende arter. Output er både fysiske frø, konkrete anbefalinger og øget forståelse af, hvordan vi bedst forvalter vores hjemmehørende vedplanter i forbindelse med til plantninger. Buskprogrammet og de resultater som beskrives i denne afrapportering er udført i tæt samarbejde mellem Skov & Landskab på KU og Naturstyrelsen (Nordsjælland), tema Skovfrø & Genetik. Skov & Landskab har været ansvarlig for opsporing af bestande, feltarbejde, dataopsamling, analyse og videnudvikling. Naturstyrelsen har været ansvarlig for opformering, etablering og pasning af frøanlæg. Særligt har følgende personer bidraget til implementering af programmet: Henrik Andersen, Lars Nørgaard Hansen, Henrik Skibsted Jacobsen, Jan Svejgaard Jensen, Viggo Jensen, Hanne Topp Jørgensen, Henrik Knudsen, Karoline Myrthue, Ditte Christina Olrik, Louise Persson, Knud Stenvang og Kirsten Thomsen. Her til kommer en række personer som har bidraget med værdifuld viden, bidraget til indsamling og planteproduktion samt en række personer som har været ansvarlig for anlæg og pasning af de mange anlæg under programmet. I dette notat gennemgås baggrunden for projektet og der gives en oversigt over resultaterne af arbejdet. Til sidst diskuteres nogle visioner for fremtidigt arbejde. 2

8 1. Beskrivelse af programmets baggrund og formål Tidligere dominerede indførte arter i læhegn, og til en vis grad i vildtplantninger. I dag anvendes overvejende hjemmehørende arter. For eksempel er 36 hjemmehørende arter tilskudsberettiget til»biotopforbedrende«plantninger (vildtplantninger) og/eller læhegn, mens kun få ikke-hjemmehørende arter er tilskudsberettiget. Brug af hjemmehørende arter er ikke ensbetydende med brug af danske frøkilder. Meget frø er gennem tiderne importeret udefra, hvilket er blevet anset for at være uheldigt, fordi hårdførheden af importeret materiale kan svinge meget. Oprindeligt dansk materiale har modsat bevist, at det kan klare det danske klima, og derfor anses for at være et mere sikkert valg. Antagelsen er imidlertid meget dårligt belyst i egentlige forsøg, og må derfor betegnes som»den praktiske erfaring«. Problemstillingen er ikke ny. I en periode fra 1950 erne frem til 1970 erne blev der bl.a. arbejdet med at opformere klimastærkt materiale af buskarter i de såkaldte brunkulslejer i Midtjylland (»Ørkenarboretet«). Den danske frøkilde af skovæble Troldhede stammer fra dette arbejde. Overordnet har brugerne imidlertid måtte leve med en betydelig usikkerhed i forhold til, hvorvidt det tilgængelige plantemateriale ville vise sig egnet til deres lokaliteter. Resultaterne af plantninger i skovbryn og landskab har derfor været mere usikkert end nødvendigt som følge af manglende adgang til dokumenteret klimasikkert og lokalitetstilpasset plantemateriale. Danske naturbestande:»upraktiske frøkilder«og beskeden viden Det er ikke enkelt at sikre frøforsyning baseret på lokalt, klimatilpasset materiale fra danske bestande. Dels er det svært at afgøre hvad der er oprindeligt, og hvad der er plantet i nyere tid. Hertil kommer, at det kan være praktisk/økonomisk umuligt for frøhandlerne/planteskolerne at samle frø fra små og spredte bevoksninger med oprindelige bestande af landskabets træ- og buskarter. Ofte rummer den enkelte bestand kun få individer, hver med et begrænset antal frugter. I de seneste 200 års skovdyrkning er der satset på at udvikle produktive monokulturer. Princippet»fjern både det der skader og det der ikke gavner«har medført, at mange hjemmehørende arter systematisk er blevet fjernet ved udrensninger i forbindelse med foryngelse af løvtræer. Oprindelige bestande af mange arter består i dag ofte af små, delvist isolerede populationer. Bestande som ofte er præget af udsatte vækst- og foryngelsesvilkår og kraftig kulturpåvirkning. På overdrev i små opdelte bestande, på skrænter, på gravhøje eller ved små vandhuller. Der er herved blevet tale om»upraktiske frøkilder«, som ikke kan levere store mængder frø til en realistisk indsamlingspris. Men det er ikke kun et spørgsmål om hvad der er praktisk for frøhandlerne. Der knytter sig også en række potentielle genetiske problemer til di- 3

9 rekte høst i de resterende naturbestande af vores hjemmehørende buske og småtræer, som komplicerer arbejdet. Disse udfordringer kan sammenfattes under fire overskrifter: A. Bestandene kan være genetisk set meget forskellige. Isolerede bestande, som vokser under forskellige vækstforhold, udvikler sig ofte med tiden til at blive ret forskellige. Det er derfor vigtigt at vælge de rigtige frøkilder, når man planter. Nogle frøkilder vil give afkom som klarer sig bedre end andre, og forskellene kan afhænge af hvor udsat plantningsstedet er. B. Indavl kan skade planternes vækst. De enkelte planter i en bestand bliver beslægtede med hinanden, når bestandene er små og isolerede. Det kan skabe indavlsdepression, som vil betyde at planterne klarer sig dårligere. C. Tilfældighederne råder. I små bestande bliver tilfældige genetiske processer hurtigt afgørende, og de kan dominere over den naturlige tilpasning til de lokale forhold. De enkelte bestande forbliver derfor ikke nødvendigvis tilpasset de lokale forhold, og det kan blive svært at forudsige hvilke frøkilder der er bedst til givne forhold. D. Hybridisering. Ikke mindst tjørn, slåen og roserne kan krydse med indførte arter som er plantet i landskabet. Hertil kommer hybridisering»indenfor arterne«, altså opblanding og evt. på sigt udvandring af den lokale genpulje fra udplantet indført materiale. For næsten alle de plantede arter er der gennem tiderne plantet meget afkom baseret på frø fra tvivlsomme herkomster (f.eks. mange sydlige oprindelser). Det første punkt»frøkilderne er forskellige som følge af lokal tilpasning«repræsenterer en spændende mulighed, fordi man jo derved i princippet kan vælge materiale, som passer godt til det konkrete plantningssted. Men i praksis er det ikke nemt at operere med ret mange forskellige frøkilder for så mange forskellige arter. Hertil kommer, at det vil være en meget stor opgave at teste et stort antal frøkilder af et stort antal arter på mange lokaliteter. Der er derfor behov for at finde nogle praktisk holdbare og håndterbare løsninger. De tre andre faktorer ( Indavl, Tilfældighederne råder, Hybridisering) komplicerer alle udviklingen af en dansk frøforsyning som skal sikre lokalt, sundt og klimastærkt materiale. Der er mange ukendte parametre, og derfor en tilsvarende en stor mængde viden som reelt mangler for at kunne designe og implementere en optimal strategi. Desværre vil det tage meget lang tid at fremskaffe en sådan viden, fordi afprøvning i forsøg typisk skal foregå over en årrække. I betragtning af de mange arter - og mange potentielle problemstillinger for hver art - vil det desuden kræve meget store ressourcer. Derfor er valgt en såkaldt adaptiv implementeringsstrategi, jf. nedenfor, som er økonomisk og stræber efter løbende balance mellem at handle på den viden som findes - og løbende fremskaffe ny viden så der fremover han handles endnu mere effektivt. Samspil med bevaring og forvaltning af genetiske ressourcer Der findes brugere, som under alle omstændigheder foretrækker at plante træer og buske med lokal oprindelse, fordi de herved bygger videre på de træer og bu- 4

10 ske som er indvandret naturligt og har udviklet deres lokale særpræg på egnen. I Danmark er der en lang tradition for at opfatte genetisk diversitet af træer og buske som en vigtig ressource. Naturstyrelsen tog i 1991 initiativ til en række aktiviteter, som havde til formål at støtte en hensigtsmæssig sikring og brug af de genetiske puljer af vores træ- og buskarter. En af konklusionerne fra dette arbejde er, at der er behov for at tænke bevaring og anvendelse sammen (Graudal et al. 1995). For eksempel kan landsdækkende plantning af en given art baseret udelukkende på afkom fra en snæver frøkilde (f.eks. afkom baseret på 2-5 kloner) tænkes at medføre en betydelig indsnævring af den genetiske diversitet af denne art. Men plantninger baseret på flere forskellige hver især genetisk bredere frøkilder kan tænkes at bidrage til sikring af den genetiske diversitet for den givne art, såfremt dette sker baseret på genetisk sunde principper (cf. Kjær & Proschowsky, 2007). Den adaptive strategi: viden må udvikles og implementeres løbende Dilemmaet mellem på den ene side at mangle central viden og på den anden side ønske at fremskynde adgangen til godt plantemateriale taler for anvendelsen af en såkaldt adaptiv strategi. Denne bygger på, at der generelt benyttes metoder som er robuste (det vil sige ikke afhænger unødigt af usikre antagelser), og som i sig selv kan bidrage til at skabe ny viden løbende. Og når viden bliver tilgængelig kan tilpasses løbende. Dette princip har været den bærende idé i det nationale buskprogram som beskrevet i afsnit 3 nedenfor. 5

11 2. Andre danske frøkilder Anvendelse af lokalt gen-materiale er det mest nærliggende og oplagte udgangspunkt, når der ikke foreligger anden viden. Det har derfor gennem længere tid været højt prioriteret at opformere dansk materiale i kommercielle frøavlsanlæg, hvor frøet kan produceres økonomisk rationelt og i tilstrækkelige mængder. I den sammenhæng er der bl.a. selekteret og opformeret en række såkaldte»dafo«1 frøkilder (Brander, 1994). Der findes således»dafo«frøkilder for f.eks. vortebirk, dunbirk, alm. hvidtjørn, gyvel, havtorn, dunet gedeblad, alm. hæg, slåen, hunderose, blågrøn rose, klitrose, æblerose, og kvalkved. De fleste»dafo«frøkilder for hjemmehørende busk og træarter er anlagt fra sidst i 1980 erne roserne dog lidt tidligere.»dafo«frøkilder er typisk baseret på et genetisk relativt snævert materiale (få udvalgte, særligt sunde og vitale kloner). En række alternative (genetisk diverse) frøkilder baseret på frø fra enkelte danske naturbestande er opformeret af Naturstyrelsen i løbet af 1990 erne. Det drejer sig frøkilder af vortebirk, engriflet hvidtjørn, alm. hvidtjørn, havtorn, skovæble, hassel, dunet gedeblad, tørst, rød kornel, hunderose, klitrose, spidsløn, navr, kvalkved og benved. Hertil kommer frøkilder af lind, vintereg og stilkeg som er baseret på opformering fra en række lokaliteter Disse frøkilder er tiltænkt plantning i skovbryn og landskab, men er samtidig baseret på opformering af bestande der med stor sandsynlighed er af dansk oprindelse eller i hvert fald har vokset på lokaliteten gennem generationer. Naturstyrelsens frøkilder fra 1990 erne er bevidst ikke selekteret i større omfang (i hvert fald ikke systematisk) hverken i forbindelse med indsamling eller efterfølgende etablering. Men der er taget udgangspunkt i opformering af sunde og vitale bestande. De fleste frøkilder er i dag produktive, eller tæt på at blive det. Der er tale om omformering af én enkelt (eller nogle få) naturbestande, og der er ikke tale om anlæg der som sådan kan bidrage til øget viden om, hvordan man bedst muligt forvalter den genetiske ressource. Undtagelserne er frøkilderne af småbladet lind og eg, som er baseret på opformering fra mange lokaliteter, og som allerede har kunnet bidrage med en vigtig indsigt i racedannelse af disse arter indenfor landets grænse, samt om hvorledes man kan forvente at kunne forbedre plantematerialet gennem design, udvalg og forvaltning. Frøkilderne fra 1980 erne og 1990 erne har næppe været tænkt som første skridt i en langsigtet opformerings- og forædlingsstrategi. Herved adskiller de sig fra de nye frøkilder etableret under buskprogrammet som er beskrevet nedenfor. De nye frøkilder er alle designet med henblik på at kunne danne en genetisk kerne i en fremtidig domesticering af arterne. 1. Dafo er et registreret navn for buske og træer udviklet af Danmarks Jordbrugs- Forskning (nu Århus Universitet), cf. 6

12 3. Buskprogrammet : Aktiviteter og resultater Programmets formål at sikre brugerne adgang til robust, sundt og klimastærkt materiale, og samtidig bidrage til en bæredygtig forvaltning af vores hjemmehørende arter er blevet forfulgt gennem en række konkrete aktiviteter: 1. Opsporing af oprindelige bestande af de hjemmehørende arter ud fra botaniske optegnelser (Altas Flora Danica, TBU, m.fl.), artikler, rapporter fra Frøkildeudvalget, Naturstyrelsen, naturskovsregistreringer og genbevaringsprogrammer. Interviews med botanikere mv. fra universiteter og amter, samt oplysninger fra skovdistrikter. 2. Feltarbejde med eftersøgning og feltregistreringer af lokale bestande på potentielle lokaliteter. 3. Vurdering af hvor i landet de enkelte arter kan anses for naturligt forekommende baseret på gammel og ny viden. 4. Indsamling af frø fra udvalgte individer enkeltvis i en række udvalgte bestande (typisk inddelt i 2 eller flere zoner, cf. Fig 1 og 2), GPS registreringer og omhyggelig dokumentation. I enkelte tilfælde er der foretaget indsamling af podekviste (for tjørnearterne samt skovæble, hvor hybridisering er et udbredt fænomen). 5. Frøhåndtering, forbehandling og opformering i planteskolen. 6. Design, etablering og pasning af særlige BSO frøkilder, som på en gang er både forsøgsanlæg, frøkilder, avlspopulationer og genbevaringsbestande. Typisk 2-3 anlæg per art, for enkelte arter dog kun ét anlæg. 7. Etablering, indmåling og dokumentation af anlæg. 8. Nulmåling af anlæg. 9. Opmåling af anlæg for egenskaber som vækstkraft, sundhed og fænologi. 10. Genetiske analyser mhp. at skabe strategisk viden, dvs. viden som kan guide de fortsatte aktiviteter, herunder give anledning til tilpasninger af de benyttede strategier. 11. Pasning af anlæg og genetisk tynding baseret på den opnåede viden. 3.1 Indsamlinger og anlæg I programmet er arbejdet med 37 hjemmehørende arter, men der er kun opsporet interessante genpuljer for 26 arter. Programmet har givet anledning til etablering af 49 frøkilder, og hertil kommer 2 frøkilder som anlægges I tabel 1 gives en oversigt over frøkilder og deres placering. Bemærk at der ofte er flere frøkilder for samme art, fordi de dækker forskellige økologiske zoner. Baggrunden er at der indenfor landets grænser kan være en vis lokal 7

13 tilpasning, hvad allerede er underbygget af de første resultater fra de tidligste plantninger i buskprogrammet. For arter med udbredelse under både milde og barske forhold, er derfor opformeret frøkilder til begge typer lokaliteter baseret på indsamlinger under de respektive forhold (se Fig 2). Der er også mange frøkilder hvor der kun er et anlæg, enten fordi arten ikke er naturligt udbredt i både vest og øst eller fordi det ikke har vist sig muligt at skaffe godt materiale til to områder. Endelig kan det skyldes at et planlagt anlæg ikke er lykkedes pga. manglende spiring eller problemer med overlevelse efter udplantning. Overordnet kan det dog konkluderes, at det er lykkedes at bringe de hjemmehørende genpuljer i spil for en lang række af arter. Det danske program er i den sammenhæng ret unikt. Figur 1. Eksempel på oversigt over indsamlingslokaliteter for hhv. benved (tv.) og blød filtrose (th.) En del arter er indsamlet og anlagt med 2 frøkilder (zoner, har to farver), for at opfange en del af den lokale tilpasning indenfor landets grænser, som muligvis er til stede. Programmet er designet således at det i fremtiden vil være muligt at tilpasse disse grænser baseret på viden opsamlet i selve programmet. De mere detaljerede Zoner 1-12 på kortet er jf. Ødum (1987). Figure 2. Opformering og anlæg er ofte foretaget i 2 zoner Preferred area for mobilisation of genetic resources exposed to severe climatic conditions Preferred area for mobilisation of genetic resources exposed to milder climatic conditions Hver indsamling er dokumenteret i en detaljeret indsamlingsrapport (cf. afsnit 3.2 nedenfor) 8

14 Tabel 1. Frøkilder anlagt under buskprogrammet Art Ref nr FP nummer Lokalitet/stednavn Ask F.383 FP.290 Hvinningdal, Silkeborg Ask F.384 FP.291 Randers Øvelsesterræn Stilkeg F.374 FP.287 True Skov Stilkeg F.375 FP.288 Vejbæk Skov, Åbenrå Vintereg F.373 FP.286 Randers Nørreskov Rødel F.400 FP.292 Ringe Skov, Midtfyn Rødel F.401 FP.293 Løvbakke Skov, Herning Benved F.414 FP.412 Planteavlsstationen Skovæble F.392 FP.405 Soldaterskoven, afd. 812 Skovæble F.390 FP.406 Borgnæs, Ærø Skovæble F.438 FP.413 Drastrup Skov, Himmerland Hassel F.391 FP.415 Borgnæs, Ærø Navr F.393 FP.401 Borgnæs, Ærø Navr F.394 FP.402 Nørreskov/Langerumshus Dunet gedeblad F.410 FP.403 Guldysse Skov, Roskilde Dunbirk F.413 FP.294 Bærmose-Himmerige Skove, Århus Dunbirk F.419 FP.295 Drastrup Skov, Himmerland Kvalkved F.411 FP.424 Guldysse Skov, Roskilde Slåen F.417 FP.419 Drastrup Skov, Himmerland Slåen F.418 FP.420 Mosemarke Skov, Tuse Næs Fuglekirsebær F.395 FP.421 Mosemarke Skov, Tuse Næs Fuglekirsebær F.396 FP.422 Nørreskov, Buderupholm Fuglekirsebær F.443 FP.431 Guldysse Skov, Roskilde Fuglekirsebær F.444 FP.432 Anebjerg, Skanderborg Fjeldribs F.412 FP.418 Gulddysse, Roskilde Tørst F.424 FP.429 Drastrup Skov, Himmerland Spidsløn F.428 FP.425 Sønderskovgård, Fyn Spidsløn F.429 FP.426 Sønderskovgård, Fyn Stilkeg F.426 FP.299 Buderupholm Rød kornel F.421 FP.428 Drastrup Skov, Himmerland Rød kornel F.420 FP.427 Guldysse, Roskilde Klitrose F.423 FP.404 Blokhus Vortebirk F.445 FP.296 Anebjerg, Skanderborg Engriflet hvidtjørn F.404 FP.409 Udby, Møn Engriflet hvidtjørn F.407 FP.416 Planteskolen, Humlebæk Engriflet hvidtjørn F.408 FP.417 Borgnæs, Ærø Alm. hvidtjørn F.402 FP.407 Sdr. Skovgård, Afd. 130V Alm. hvidtjørn F.403 FP.408 True Skov, Afd. 932d Koralhvidtjørn F.405 FP.410 Tuse Næs Koralhvidtjørn F.406 FP.411 True Skov, Afd. 922f Blågrøn rose F.422 FP.430 Drastrup Skov, himmerland Vrietorn F.425 FP.436 Drastrup Skov, Himmerland Æblerose F.430 FP.437 True Skov Hunderose F.415 FP.423 Tuse Næs Klitrose F.423 FP.404 Blokhus Hassel F.447 FP.434 Anebjerg, Skanderborg Hassel F.446 FP.433 Drastrup Skov, Himmerland Blød filtrose F.448 FP.439 Drastrup Skov, Himmerland Æblerose F.431 FP.438 Sønderskovgaard, Fyn Hunderose NA NA Anlægges 2012 Hunderose NA NA Anlægges

15 3.2 Tekniske dokumenter og dokumentation Programmet har indebåret en meget stor mængde feltarbejde, som er dokumenteret i en række tekniske rapporter og dokumenter. Der er stadig forskellige dokumenter, endnu ikke er afsluttet f.eks. dokumentation af de nyeste anlæg. Men hidtil er der udarbejdet 48 rapporter: 1. Westergaard, L. & Brander, P.E. 1997: Beskrivelser af indsamlede kloner af Tilia cordata, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Årslev. 2. Westergaard, L. & Jensen, J. S. 2009: Indsamling af frø fra ask (Fraxinus excelsior) på udsatte lokaliteter i det vestlige Danmark i fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 34 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 87/2009). 3. Jensen, J. S. 2009: Indsamling af frø fra stilkeg (Quercus robur L.) i vest Danmark i fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 44 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 93/2009). 4. Jensen, J.S Indsamling af frø fra vintereg (Quercus petraea Matt. Liebl.) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; ). 5. Jensen, J. S. & Jakobsen, H. S. 2009: Indsamling af frø fra rødel (Alnus glutinosa L.) i efteråret fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 37 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 79/2009). 6. Hansen, L.N. & Kjær, E.D. 2009: Indsamling af frø af benved (Euonymus europaeus) i efteråret fremavl af træer og buske til landskabsformål / Skov & Landskab, Københavns Universitet. 39 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 70/2009). 7. Kjær, E.D., Proschowsky, G.F., Olrik, D.C. & Hansen, L.N. 2008: Indsamling af hassel (Corylus avellana L.) i år 2000: fremavl af træer og buske til landskabsformål / Københavns Universitet. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 54/2008). 8. Hansen, L.N. 2010: Indsamling af frø af hunderose (Rosa canina L.) i efteråret 2001 og fremavl af træer og buske til landskabs formål (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; ). (1. Revideret udgave Januar 2011) 9. Jensen, J. S. & Jensen, M. 2009: Indsamling af frø fra navr (Acer campestre) i det naturlige udbredelsesområde i fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 58 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 86/2009). 10. Jensen, J.S., Jacobsen, H.S. & Jensen, V. 2009: Indsamling af frø fra dunbirk (Betula pubescens Ehrh) i 2003 i det vestlige Danmark - fremavl af træer og buske til landskabsformål / Skov & Landskab, Københavns Universitet. 47 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 92/2009). 10

16 11. Hansen, L.N. 2010: Indsamling af frø af Klitrose (Rosa pimpinellifolia L.) i efteråret fremavl af træer og buske til landskabs formål (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; ). 12. Jensen, J.S. 2009: Indsamling af frø fra kvalkved (Viburnum opulus) i fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 36 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 55/2009). 13. Jensen, J.S. 2008: Indsamling af frø fra slåen (Prunus spinosa)i 2003 og fremavl af træer og buske til landskabsformål / Københavns Universitet, 35 s.(arbejdsrapport / Skov & Landskab; 41/2008). 14. Jensen, J.S. & Jensen, V. 2009: Indsamling af frø fra fuglekirsebær (Prunus avium) i det vestlige Danmark i fremavl af træer og buske til landskabsformål / Skov & Landskab, Københavns Universitet. 34 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 67/2009). 15. Jensen, M. & Jensen, J.S. 2009: Indsamling af vegetativt plantemateriale af fjeldribs (Ribes alpinum) på Møn i efteråret fremavl af træer og buske til landskabsformål / Skov & Landskab, Københavns Universitet. 15 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 90/2009). 16. Jensen, J.S. 2009: Indsamling af frø fra tørst (Frangula alnus) i efteråret 2005 i vest Danmark - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 44 s. (Arbejds-rapport / Skov & Landskab; 83/2009). 17. Hansen, L.N. 2010: Indsamling af frø af Blød filtrose (Rosa villosa ssp. mollis) i efteråret 2005 og Fremavl af træer og buske til landskabsformål Arbejdsrapport / Skov & Landskab; ). 18. Jensen, J.S. & Jensen, V. 2009: Indsamling af frø fra spidsløn (Acer platanoides) i efteråret fremavl af træer og buske til landskabsformål Skov & Landskab, Københavns Universitet. 51 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 85/2009). 19. Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 22 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 78/2009). 20. Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F398/FP275 lind (Tilia cordata) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 29 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 77/2009). 21. Hoe, T. & Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F384/FP291 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 23 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 74/2009). 22. Hoe, T. & Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F383/FP290 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 20 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 73/2009). 11

17 23. Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F374/FP287 stilkeg (Quercus robur) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål , 2009 Skov & Landskab, Københavns Universitet. 14 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 100/2009). 24. Jensen, V Anlægsrapport - F375/FP288 Stilkeg (Quercus robur) DK + - Fremavl af træer og buske til landskabsformål (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; ) 25. Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F373/FP286 vintereg (Quercus petraea) - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 54 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 96/2009). 26. Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F400/FP292 rødel (Alnus glutinosa) - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 11 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 94/2009). 27. Jensen, V. 2010: Anlægsrapport - F401/FP293 rødel (Alnus glutinosa) - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 13 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 95/2010). 28. Christensen, T.B. & Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F414/FP412 benved (Euonymus europaeus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 10 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 59/2009). 29. Jacobsen, B. & Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 25 s. (Arbejds-rapport / Skov & Landskab; 76/2009). (1 Reviderede Udgave December 2010) 30. Jacobsen, B. & Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 29 s. (Arbejds-rapport / Skov & Landskab; 75/2009). 31. Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F438/FP413 skovabild (Malus sylvestris) - fremavl af træer og buske til landskabsformål / Skov & Landskab, Københavns Universitet. 1 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 97/2009). 32. Jensen, V. & Hoe, T. 2010: Anlægsrapport - F391/FP415 hassel (Corylus avellana) - fremavl af træer og buske til landskabsformål / Skov & Landskab, Københavns Universitet. 21 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 107/2010). 33. Jensen, V. 2010: Anlægsrapport - F393/FP401 navr (Acer campestre) - frem-avl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 12 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 108/2010). 34. Jensen, V. 2010: Anlægsrapport - F349/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Land-skab, Københavns Universitet. 10 s. (Arbejdsrapport / Skov & 12

18 Landskab; 109/2010). (1 Reviderede Udgave December 2010) 35. Christensen, T.B. & Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F410/FP403 Dunet gedeblad (Lonicera xylosteum): Fremavl af træer og buske til landskabsformål Hørsholm, Skov & Landskab, Københavns Universitet, s s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 49/2009). 36. Christensen, T.B. & Jensen, V. 2008: Anlægsrapport - F413/FP294 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål / Skov & Landskab, Københavns Universitet, 13 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 52/2008). (1 Reviderede Udgave Februar 2011) 37. Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F419/FP295 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 9 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 66/2009). 38. Christensen, T.B. & Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F411/FP424 Kvalkved (Viburnum opulus): Fremavl af træer og buske til landskabsformål , Hørsholm. Danmark, s s.(arbejdsrapport / Skov & Landskab; 50/2009). 39. Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F417/FP419 slåen (Prunus spinosa) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 11 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 65/2009). 40. Jensen, V Anlægsrapport - F418/FP420 Slåen (Prunus spinosa) østpulje - Fremavl af træer og buske til landskabsformål (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; ). 41. Lyngbæk, M. & Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F395/FP421 fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 14s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 91/2009). 42. Jensen, V Anlægsrapport -F396/FP422 Fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; Jensen, V Anlægsrapport - F443/FP431 Fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje Fremavl af træer og buske til landskabsformål (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; ). 44. Jensen, V Anlægsrapport - F444/FP432 Fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje Fremavl af træer og buske til landskabsformål (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; ). Christensen, T.B. & Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F412/FP418 Fjeldribs (Ribes alpinum): Fremavl af træer og buske til landskabsformål / Hørsholm. Danmark, s s.(arbejdsrapport / Skov & Landskab; 51/2009). 46. Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F424/FP429 Tørst (Frangula alnus): Fremavl af træer og buske til landskabsformål , Hørsholm. Danmark, s s.(arbejdsrapport / Skov & Landskab; 53/2009). 47. Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F428/FP425 spidsløn (Acer platanoides) østpuljen - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 29 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 98/2009). 13

19 48. Jensen, V. 2009: Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål , Skov & Landskab, Københavns Universitet. 10 s. (Arbejdsrapport / Skov & Landskab; 99/2009). 3.3 Fagligt formidlende og videnskabelige artikler Programmet har lagt vægt på at formidle den opnåede viden og informere om fremskridt og udvikling i programmet. I den anledning er der udarbejdet 12 fagligt formidlende artikler til fagblade mv.: 1. Olrik, D. C., Proschowsky, G. F., & Kjær, E. D Genetisk understøttelse af artsvalget i naturnær skovdrift. SKOVEN, (5), Thomsen I.M., McKinney, L.V., Nielsen, L.R., Jørgensen, B.B., Hansen, L.N., Hansen, J.K., Jensen, V., Kjær, E.D., Skovsgaard, J.P. 2011: Hvad stiller man op med asketoptørre? Skovdyrkeren ØST (4):3-4. De Danske Skovdyrkerforeninger, Frederiksberg, Denmark. 3. Kjær, E.D., McKinney, L.V., Hansen, J.K., Hansen, L.N., Jensen, V., Olrik, D., Thomsen, I.M., Nielsen, LR. 2010: Findes der asketræer som kan modstå asketoptørre? SKOVEN 42 (1): Olrik, D.C., Ditlevsen, B., Kjær, E.D Danske frø med danske gener fra hjemmehørende landskabsarter. SKOVEN 41 (3): Hansen, L.N. (2008). De vilde roser i det danske landskab: et forsøg på status over viden og mangel på samme. Dansk Dendrologisk Aarsskrift, (26), Ditlevsen, B., J.K. Hansen, E.D. Kjær, 2008: Træarternes tilpasning til ændret klima den genetiske dimension. SKOVEN Kjær, E.D. and Proschowsky, G.F. 2007: Genetic conservation and management of Danish Woody Species. Mangfold 2007 (10): 1-8. Electronic publication htm 8. Larsen, A.S., Asmussen, C.B., Coart, E., Olrik, D.C., Kjær, E.D On the conservation of the endangered European crab apple (Malus sylvestris): threats from hybridization with ciltivated apple (Malus xdomestica). I: Book of abstracts. England: Fischer Taschenbuch Verlag - Forum Wissenschaft Hochschule. s Kjær, E.D., Larsen, J.B; Ditlevsen, B. and Roulund, H. (2005): Genetiske aspekter af naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidskrift 90: Kjær, E.D., Hansen, L.N. and Ditlevsen, B. 2005: Buske og småtræer bliver danske. SKOVEN 37 (9): Dansk Skovforening. København. 11. Ditlevsen, B. & E.D. Kjær 2005: Frøkilder til det naturnære skovbrug. SKOVEN 37 (4): Dansk Skovforening. København. 12. Kjær, E.D, Jensen, J.S. & Hoyer, H. 2001: Bedre plantemateriale af hjemmehørende buske og småtræer status og muligheder. Dansk Skovbrugs Tidsskrift 86:

20 Plantemateriale fra programmet har givet materiale til 5 peer-reviewede videnskabelige publikationer Desuden organiseredes i Nordisk regi en workshop i Sorø ( 2008) Conservation and use of scattered trees and bushes om forvaltning af små arters genetiske ressourcer. Dette arbejde har ikke været en egentlig del af buskprogrammet, men kan anses som et vigtigt spin-off. 1. Kjær, E.D., McKinney, L.V., Nielsen, L.R., Hansen, L.N. and Hansen, J.K (in press): Adaptive potential of common ash (Fraxinus excelsior) populations against the emerging pathogen Hymenoscyphus pseudoalbidus. Evolutionary Applications. 2. Larsen, A.S., Kjaer, E.D. (2009). Pollen mediated gene flow in a native population of Malus sylvestris and its implications for contemporary gene conservation management. Conservation Genetics 10: Larsen, A.S. Jensen, M. and Kjær E.D. (2008): Crossability between wild (Malus sylvestris) and cultivated (M. x domestica) apples. Silvae Genetica 57 (3): Larsen, A.S., Asmussen C.B., Coart, E., Olrik, D.C., Kjær, E.D. 2006: Hybridization and genetic variation in Danish populations of European crab apple (Malus sylvestris). Tree Genetics & Genomes 2: Kang, K., Kjær, E.D. & Lindgren, D. 2003: Balancing gene diversity and nut production in Corylus avellana L. collections. Scand. J. For. Res 18:

21 4. Fremtiden Pasning og videre udvikling af de over 50 nye frøkildeanlæg er en vigtig udfordring i årene fremover. De fleste af de etablerede anlæg skal tyndes i løbet af relativt få år. Endnu er ingen anlæg blevet genetisk tyndet, men de ældste nærmer sig denne fase. Herefter kan frøet komme på markedet i kommercielle mængder for flere arter. Der er en række faktorer som bør overvejes på nuværende tidspunkt: Hvilke egenskaber giver bedst respons på tyndinger, og hvor tidligt kan et fornuftigt udvalg foretages? Vil særplukning være mere hensigtsmæssigt end genetisk tynding, og hvorledes skal særplukningen i givet fald sammensættes? Hvad betyder det, at vi potentielt arbejder med indavlet materiale? De indavlede familier vil evt. fremstå som svage, men hvis de tyndes væk mister man muligheden for at vurdere dem i udkrydsningssituationer (hvilket er det relevante scenarie). Men hvor meget indavlsdepression kan forventes, og hvor meget betyder det? Hvor store er de effektive populationsstørrelser i frøkilderne, og hvad betyder forskellige tyndingsscenarier for den genetiske diversitet? Hvor balanceret foregår reproduktionen i frøkilderne nogle arter blomstrer over meget lang tid og hvor meget pollen tilføres anlægget udefra via insekter eller vind? Er der konflikt mellem tyndinger for at lave bedre frøkilder i forhold til genbevaring, og hvordan og hvor meget vil det i givet fald reducere mulighederne for genbevaring via anvendelse af frø fra de tyndede frøkilder? Skal frøkilderne målrettes mod mere afgrænsede områder i Danmark, og hvor effektivt kan man slutte fra de lokaliteter hvor frøkilden er plantet til de steder, hvor afkommet skal benyttes? Hvad betyder det, hvis vi ikke har en ekstra back-up af genpuljen (bortset fra udgangsmaterialet i naturen). Måling af planterne i selve frøkilderne efterfulgt af genetisk analyse vil bidrage til at belyse de ovenstående spørgsmål. Det er en del af den anvendte adaptive strategi, hvor tyndingsstrategierne afhænger af den opnåede viden frem til tyndingstidspunktet. Det er derfor en vigtig udfordring i de nærmeste år at opmåle og analysere data fra anlæggene (inden tyndning) med henblik på at kunne håndtere ovenstående overvejelser. Dertil kommer behov for genetiske undersøgelser af f.eks. hybridisering og grader af indavl, som dog vil kræve separate genetiske undersøgelser. Et andet vigtig element er at afprøve afkommet fra de nye frøkilder. Afkommets egnethed og kvalitet kan herved blive kontrolleret, dokumenteret og sammenlignet med alternative frøkilder. Samtidig testes programmets arbejdshypotese om, at mobiliseringen af genpuljen kan have øget vitaliteten af plantninger som følge af opblanding af små isolerede bestande. 16

22 En yderligere udfordring er etablering af nye frøkilder til supplering af de allerede anlagte frøkilder. Programmet har sigtet mod håndtering af størstedelen af de træ- og buskarter, som plantes i vildtplantninger, skovbryn og læhegn. Men der findes arter, som endnu ikke er inddraget f.eks. pilearterne, almindelig hæg, hyld, havtorn, de helt små vedplanter etc. Hertil kommer arter der traditionelt opfattes som mere tilknyttet skoven, og derfor ikke indgår i buskprogrammet. Endelig er der en række andre arter som plantes meget lidt (eller slet ikke). For nogle af disse arter er der behov for plantemateriale til naturgenopretningsopgaver mv. Og for nogle arter vil øget anvendelse gennem plantning sandsynligvis være et hensigtsmæssigt supplement til deres bæredygtige forvaltning, mens plantninger for andre kan være uheldigt. I løbet af 5-20 år dukker en ny og spændende mulighed op. Nye 2. generations anlæg, kan etableres ud fra de nuværende 1. generations frøkilder baseret på den viden og det plantemateriale, som er mobiliseret og testet siden En særlig vigtig udfordring er de kommende klimaændringer, som stiller spørgsmål ved hvilke arter og genetiske ressourcer der skal arbejdes med i fremtiden. Usikkerheden om det fremtidige klima rejser spørgsmål vedr. valg af både arter, frøkilder og design. En vigtig udfordring i de komme år er at indtænke og indarbejde klimaændringerne i de løbende frøkilde aktiviteter i Danmark. Den viden som kan generes fra de etablerede plantninger vil være vigtig i denne proces. 17

23 Referencer Graudal, L., E.D. Kjær & S. Canger 1995: A systematic approach to conservation of genetic resources of trees and shrubs in Denmark. Forest Ecology and Management 73: Kjær, E.D. and Proschowsky, G.F. 2007: Genetic conservation and management of Danish Woody Species. Mangfold 2007 (10): 1-8. Kjær, E.D., Hansen, L.N. and B. Ditlevsen 2005: Buske og småtræer bliver danske. SKOVEN 37 (9): Dansk Skovforening. København. Ødum, S. 1987: Træartsvalg til nye skovbryn. Principper for artsvalg belyst udfra en opdeling af landet i 13 egnskarakterisktiske områder. Ugeskrift for Jordbrug 132:

24 A R B E J D S R A P P O RT S K O V & L A N D S K A B / Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej Fredriksberg C Tel sl@life.ku.dk Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign

Anlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen Anlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009 Document Version Også kaldet

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,

Læs mere

Anlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål

Anlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål university of copenhagen Anlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen, Viggo Publication date: 2009

Læs mere

Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2010 Document

Læs mere

Anlægsrapport - F393/FP401 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F393/FP401 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen Anlægsrapport - F393/FP401 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2010 Document version Tidlig version

Læs mere

Anlægsrapport - F401/FP293 rødel (Alnus glutinosa) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F401/FP293 rødel (Alnus glutinosa) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F401/FP293 rødel (Alnus glutinosa) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2010 Document

Læs mere

Anlægsrapport - F396/FP422 fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F396/FP422 fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F396/FP422 fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date:

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F395/FP421 fuglekirsebær (Prunus avium) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Lyngbæk, Michael; Jensen, Viggo

Læs mere

Anlægsrapport - F419/FP295 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F419/FP295 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F419/FP295 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009 Document

Læs mere

Anlægsrapport - F418/FP420 slåen (Prunus spinosa) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F418/FP420 slåen (Prunus spinosa) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen Anlægsrapport - F418/FP420 slåen (Prunus spinosa) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2011 Document version Tidlig

Læs mere

Anlægsrapport - F421/FP428 Rød Kornel (Cornus sanguinea) vestpulje Jensen, Viggo; Hansen, Lars Nørgaard

Anlægsrapport - F421/FP428 Rød Kornel (Cornus sanguinea) vestpulje Jensen, Viggo; Hansen, Lars Nørgaard university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F421/FP428 Rød Kornel (Cornus sanguinea) vestpulje Jensen, Viggo; Hansen, Lars Nørgaard Publication date: 2012 Document Version Tidlig

Læs mere

Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2008 Document

Læs mere

Anlægsrapport - F444/FP432 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F444/FP432 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F444/FP432 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F412/FP418 fjeldribs (Ribes alpinum) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Christensen, Thomas Balle; Jensen, Viggo Publication

Læs mere

Anlægsrapport - F443/FP431 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F443/FP431 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F443/FP431 fuglekirsebær (Prunus avium) 2010 østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication

Læs mere

Anlægsrapport - F417/FP419 slåen (Punus spinosa) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F417/FP419 slåen (Punus spinosa) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F417/FP419 slåen (Punus spinosa) vestpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F413/FP294 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Christensen, Thomas Balle; Jensen, Viggo

Læs mere

Anlægsrapport - F438/FP413 skovabild (Malus sylvestris) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F438/FP413 skovabild (Malus sylvestris) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F438/FP413 skovabild (Malus sylvestris) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F411/FP424 kvalkved (Viburnum opulus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Christensen, Thomas Balle; Jensen, Viggo

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F414/FP412 benved (Euonymus europaeus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Christensen, Thomas Balle; Jensen, Viggo

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015 Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til

Læs mere

Anlægsrapport - F428/FP425 spidsløn (Acer platanoides) østpuljen - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F428/FP425 spidsløn (Acer platanoides) østpuljen - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F428/FP425 spidsløn (Acer platanoides) østpuljen - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date:

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger

Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger UDKAST Tilskud J.nr. SVANA-309-00038 Ref. MAKLA Den 28. april 2017 Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger - national ordning Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2014 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

UDKAST Dato: 5. juli 2013

UDKAST Dato: 5. juli 2013 UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F410/FP403 dunet gedeblad (Lonicera xylosteum) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Christensen, Thomas Balle; Jensen,

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker

Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

26 løvfældende træer og buske

26 løvfældende træer og buske Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2013 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

2002 Frø Salling planteskole Dyrelund, Lynge. Læ + Park. Amelanchier alnifolia. L.116 Udpeget Ellebladet bærmispel

2002 Frø Salling planteskole Dyrelund, Lynge. Læ + Park. Amelanchier alnifolia. L.116 Udpeget Ellebladet bærmispel UDPEGEDE ARTER Abies L.126 Udpeget Koreagran Abies koreana 2003 Frø Hornum Truust, Hedeselskabet Acer: L.036 Udpeget Navr Acer campestre 1988 Frø Italien Vestskoven, Københavns L.047 Udpeget Navr Acer

Læs mere

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Læs mere

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2016

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2016 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2016 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Anlægsrapport - F375/FP288 Stilkeg (Quercus robur) DK plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F375/FP288 Stilkeg (Quercus robur) DK plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport F375/FP288 Stilkeg (Quercus robur) DK plus fremavl af træer og buske til landskabsformål 20012010 Jensen, Viggo Publication date: 2012 Document

Læs mere

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 1)

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 1) UDKAST TIL Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger 1) I medfør af 2, stk. 1 og 2, 6, stk. 1 og 2, og 9, stk. 4, i lov nr. 1360 af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2017

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2017 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2017 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger I medfør af 3, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)

Læs mere

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti Pilekæret Interrimsbro Bro revet ned Egebækvej Ridesti Gangsti/Cykelsti Egebækvej - ny bro Ridesti Sti Nyt levende hegn på

Læs mere

Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6

Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6 Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Christianslund den 29.10.2013 Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6 1. Godkendelse af sidste referat.

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2015

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2015 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2015 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal

Læs mere

Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018

Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer

Læs mere

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R VA L T N I N G D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET Referat af

Læs mere

Entreprise Beplantning, vejarealer. Tilbudsliste. Holbækmotorvejen M11 >>> Fløng - Roskilde Vest. Revision 1 - Januar 2012

Entreprise Beplantning, vejarealer. Tilbudsliste. Holbækmotorvejen M11 >>> Fløng - Roskilde Vest. Revision 1 - Januar 2012 Tilbudsliste Entreprise 1150.50 Beplantning, vejarealer M11 >>> December 2011 Revision 1 - Januar 2012 Tilbudsgiver: navn: adresse: E1150.50. Beplantning, vejarealer TBL, side A TBL side A 1150.50 Tilbud

Læs mere

Nordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen

Nordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen Nordmannsgran og Nobilis Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen 1. Frøkildetyper 2. Danske herkomster og forædling 3. Frøforsyning: Omfang og

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift PEFC DK 007-1 Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Marts 2007 Indholdsfortegnelse: 1. INTRODUKTION 1 2. DEFINITIONER 1 BILAG 1: KORT MED OPDELING I

Læs mere

DATO SAGSBEHANDLER TELEFON 10. januar 2012 Steen Thomsen

DATO SAGSBEHANDLER  TELEFON 10. januar 2012 Steen Thomsen DATO SAGSBEHANDLER EMAIL TELEFON 10. januar 2012 Steen Thomsen STT@vd.dk 7244 3703 Til de bydende på entreprise 1150.50 HOLBÆKMOTORVEJEN M11 ENTREPRISE 1150.50 BEPLANTNING, VEJAREALER Rettelsesblad nr.

Læs mere

23 løvfældende træer og buske

23 løvfældende træer og buske Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kan komme til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på

Læs mere

Træpolitik, -mål og praksis

Træpolitik, -mål og praksis ræpolitik, -mål og praksis Retningslinier for etablering af træer og plantninger i urbane miljøer: i forbindelse med nyetablering skal der tages hensyn til de fysiske forhold det pågældende sted. Ses der

Læs mere

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster. Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.

Læs mere

1.Status for projekt: Greve Skov

1.Status for projekt: Greve Skov NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen

Læs mere

Ordliste og definitioner

Ordliste og definitioner PEFC Danmark standard PEFC DK 007-X Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk

Læs mere

Aarestrup Planteskole. Prisliste for efteråret 2018 og foråret 2019

Aarestrup Planteskole. Prisliste for efteråret 2018 og foråret 2019 Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2018 og foråret 2019 Nåletræer vejledende priser ekskl. moms Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s 7-12 6,21 4,78 2/1s 12-25 6,71 5,16 2/2 15-30

Læs mere

Aarestrup Planteskole

Aarestrup Planteskole Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2019 og foråret 2020 Alle priser i listen er ex. moms 1 Sitkagran Nåletræer vejledende priser ekskl. moms Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s

Læs mere

SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x

SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x SORTIMENTSLISTE SKOV - LÆ- VILDT- JULE OG PYNTEGRØNSPLANTER SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x 40-60-100 Birk (Alm/vortebirk) 2/1 40-60-100-140 Bøg (Skovbøg) 2/0x 30-50-80 E Eg - Stilkeg 2/0 30-50-80

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Ann-Marie Karlsen Bo Emil Rytter Karlsen Oddesundvej 26 Humlum

Ann-Marie Karlsen Bo Emil Rytter Karlsen Oddesundvej 26 Humlum POSTBOKS 10 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Ann-Marie Karlsen Bo Emil Rytter Karlsen Oddesundvej 26 Humlum 7600 Struer Landzonetilladelse til

Læs mere

Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab

Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober 2009. Klimaforandring og plantninger i skov og landskab af Bjerne Ditlevsen Skov- og Naturstyrelsen 1 Indhold 1. Usikkerheden 2. Specifikke

Læs mere

Aarestrup Planteskole. Prisliste for efteråret 2017 og foråret 2018

Aarestrup Planteskole. Prisliste for efteråret 2017 og foråret 2018 Aarestrup Planteskole Prisliste for efteråret 2017 og foråret 2018 Nåletræer vejledende priser Abies alba (alm. ædelgran) Bækkelund F.242, DK 2/1s 7-12 6,03 4,64 2/1s 12-25 6,51 5,01 2/2 15-30 7,84 6,03

Læs mere

Anlægsrapport - F384/FP291 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Hoe, Thomas; Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F384/FP291 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Hoe, Thomas; Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F384/FP291 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Hoe, Thomas; Jensen, Viggo Publication

Læs mere

Anlægsrapport - F384/FP291 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Hoe, Thomas; Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F384/FP291 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Hoe, Thomas; Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F384/FP291 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Hoe, Thomas; Jensen, Viggo Publication

Læs mere

Anlægsrapport - F384/FP291 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Hoe, Thomas; Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F384/FP291 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Hoe, Thomas; Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F384/FP291 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Hoe, Thomas; Jensen, Viggo Publication

Læs mere

Dyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet

Dyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet Dyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet i lavskov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Hasselmus 2017 statusrapport.

Hasselmus 2017 statusrapport. Hasselmus 2017 statusrapport. Undersøgelse af forekomst af Hasselmus i Horsebøg Skov, Nyrup Skov, Parnasvej 47, langs Rødengvej og 2 småskove ved Topshøj Skov samt bemærkninger om Hasselmusens udbredelse

Læs mere

Ny indsigt i de gamle jyske linde opnået via DNA-metoder

Ny indsigt i de gamle jyske linde opnået via DNA-metoder 34 Ny indsigt i de gamle jyske linde opnået via DNA-metoder Af Ole K. Hansen, Lars Nørgaard Hansen, Erik D. Kjær og Peter Friis Møller SMÅBLADET LIND I JYLLAND Danske lindetræer er naturhistorisk set særdeles

Læs mere

Anlægsrapport - F383/FP290 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Hoe, Thomas; Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F383/FP290 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Hoe, Thomas; Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F383/FP290 landskabsask (Fraxinus excelsior) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Hoe, Thomas; Jensen, Viggo Publication

Læs mere

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

Vil de danske træ- og buskarter forblive tilpassede?

Vil de danske træ- og buskarter forblive tilpassede? Vil de danske træ- og buskarter forblive tilpassede? Picea abies CSO, Silkeborg Quercus robur,bso, Bregentved Fraxinus excelsior CSO, Tuse Næs Erik D. Kjær, U.B. Nielsen, L.N.Hansen, L.R. Nielsen, L.V.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger BEK nr 191 af 02/03/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., FødevareErhverv, j.nr. 3690-09-25 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

Hæk- og barrods plante priser

Hæk- og barrods plante priser Hæk- og barrods plante priser Alle priser er inklusive moms, afhentet på EllenGaard, levering kan aftales mod fragt tillæg. Bemærk: ved alder udgør hvert af tallene på hver side af den skråt stillede streg

Læs mere

Ordliste og definitioner

Ordliste og definitioner PEFC Danmark standard PEFC DK 007-2 Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard marts 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Følgende områder var i fokus:

Følgende områder var i fokus: Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle

Læs mere

Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup

Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup Skovrejsningsråd Hørup Skov Nordsjælland J.nr. NST -210-00007 Ref. iddni Den 9. april 2019 Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes

Læs mere

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Skov- og Naturstyrelsen Københavns Statsskovdistrikt Referat fra møde den 23.8 2006 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Mødedeltagere: CC BH CD HV SS RP KS JN Carsten Cederholm, Slangerup Kommune Anker

Læs mere

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Danske Juletræer, Temadage 2015 Gunnar Friis Proschowsky, Naturstyrelsen Nordsjælland Hovedpunkter Fremtidens frøkilder Frøforsyning i Danmark Typer af

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere

Læs mere

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen. NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,

Læs mere

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Vejledning om naturpleje i sommerhusområder November 2003 Udgiver: Nykøbing-RørvigKommune DragsholmKommune TrundholmKommune OdsherredNaturskole OdsherredStatsskovdistrikt OdsherredMiljøråd Tekstogtilrettelæggelse:

Læs mere

FORSLAG. Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig. Lokalplan nr. 11-001 Marts 2011

FORSLAG. Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig. Lokalplan nr. 11-001 Marts 2011 FORSLAG Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig Lokalplan nr. -001 Marts 20 Lokalplan nr. -001 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger, hvordan et område skal

Læs mere

Design og plantevalg i bredere løvtræslæhegn

Design og plantevalg i bredere løvtræslæhegn Park- og Landskabsserien nr. 35 2002 Design og plantevalg i bredere løvtræslæhegn Ditte C. Olrik, Lars H. Westergaard, Jan Svejgaard Jensen og John E. Norrie Miljøministeriet Forskningscentret for Skov

Læs mere

På kanten mellem by og land. Beplantning

På kanten mellem by og land. Beplantning På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer

Læs mere

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september

Læs mere

Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen

Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen Fremavl af Skovtræer Status 2 Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen i Indhold : side 1. Indledning 1 2. Målsætning for fremavlsprogrammet 2 3. Fremavlspakken 2 4. Samarbejdspartnere 3

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2018

Københavns Universitet. Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2018 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date: 2018 Document Version Også kaldet

Læs mere