4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester"

Transkript

1 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks for aggregerede grupper af varer og tjenester, op til det samlede forbrugerprisindeks. Vægten for hvert basisindeks angiver den relative forbrugsandel, det vil sige værdien af husholdningernes forbrug af de varer og tjenester, der indgår i basisindekset, i forhold til værdien af husholdningernes samlede forbrug. 4.1 Dækning af varer og tjenester Husholdningernes forbrug i Danmark Forbrugerprisindekset dækker de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark og forbruget i de såkaldte kollektive husholdninger, fx institutioner for ældre. Danske husholdningers forbrug i udlandet er derimod ikke med i indekset. Det samme gælder forretningsfolks forbrug. Kun varer og tjenester, som husholdningerne erhverver til forbrug ved faktiske betalinger dækkes. Vægtgrundlaget opgøres derfor på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester på dansk område. Forbrug af egne producerede varer, eller ydelser, der stilles vederlagsfrit til rådighed af den offentlige sektor, indgår således (med enkelte undtagelser) ikke i vægtgrundlaget. Kilder Nationalregnskabet Vægtgrundlaget opgøres på grundlag af nationalregnskabets opgørelse af husholdningernes forbrug på dansk område, kombineret med forbrugsundersøgelsens detaljerede oplysninger om husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. I nationalregnskabet opgøres husholdningernes forbrug på dansk område fordelt på 70 hovedgrupper. 1 Nationalregnskabets afgrænsning af husholdningernes forbrug på dansk område, svarer til forbrugerprisindeksets dækning nævnt ovenfor. Anvendelse af nationalregnskabets opgørelser betyder dog, at der på to områder medtages forbrug, hvor der ikke er tilknyttet en direkte betaling eller markedstransaktion. For det første er forbruget af ejerboliger medtaget, hvor værdien er opgjort på grundlag af huslejer for tilsvarende lejeboliger. For det andet indgår også værdien af landmænds produktion af fødevarer til eget forbrug i opgørelsen af husholdningernes forbrug af fødevarer. Forbrugsundersøgelsen På det detaljerede niveau anvendes forbrugsundersøgelsens oplysninger om forbrugets sammensætning. Oplysningerne om husholdninger- 1 Se fx Nationalregnskabsstatistik 2002, tabel 7.1, i Danmarks Statistik (2004).

2 26 Vægtgrundlag nes forbrug er her fordelt på ca forskellige grupper af varer og tjenester. Undersøgelsen er baseret på en stikprøve af ca husstande fordelt over tre år. Resultatet for et bestemt år er således baseret på et gennemsnit af det aktuelle år og foregående og efterfølgende år. Hvert år udskiftes den 1/3 af husstandene, der har været med længst, med en ny stikprøve af husstande, således at der over tid fås et rullende gennemsnit. Andre kilder Udgiftsposter, der ikke indgår i forbrugerprisindekset Tabel 1 Visse poster opdeles yderligere ved hjælp af oplysninger fra andre kilder. Det gælder fx for personbiler, hvor opdelingen på mærker sker efter Danmarks Statistiks personbilstatistik, og for transportydelser, hvor der anvendes oplysninger fra forskellige transportstatistikker. Vægtgrundlaget dækker som nævnt husholdningernes forbrug af varer og tjenester på dansk område. Visse udgiftsposter medtages imidlertid ikke ved beregning af vægtgrundlaget, og dermed heller ikke i beregningen af forbrugerprisindekset, se tabel 1. Udgiftsposter, der ikke indgår i forbrugerprisindekset Udgiftspost Køb af ejerboliger Tilbygning eller større reparationer og forbedringer af ejerboliger Køb af værdipapirer Livsforsikringer og pensionsordninger Renteudgifter Gaver Spil Kontingent til foreninger Begrundelse Betragtes som investering Betragtes som investering Betragtes som opsparing eller investering Betragtes som opsparing Betragtes ikke som forbrugsudgift Betragtes som indkomstoverførsel Vanskelig at måle entydigt Betragtes som indkomstoverførsel Ejerboliger Værdipapirer Forsikringer Køb af ejerboliger og tilbygning eller større reparationer og forbedringer betragtes som investering og indgår derfor ikke i forbrugerprisindekset. Derimod dækkes det faktiske forbrug af ejerboliger. Vægten for ejerboliger opgøres på grundlag af huslejen for tilsvarende lejeboliger. Køb af værdipapirer indgår ikke i prisindekset fordi det betragtes som en opsparing eller investering. Derimod medtages omkostningerne ved køb (eller salg) af værdipapirer, der betragtes som betaling for den tjeneste der ydes i forbindelsen med købet eller salget. Livsforsikringer og pensionsordninger indgår ikke i forbrugerprisindekset, men andre forsikringer, fx indbo- og ansvarsforsikringer, er medtaget. Udgiftsvægten for forsikringer opgøres netto. Det vil sige, at forsikringer indgår med en vægt svarende til husholdningernes udgifter til forsikringspræmier fratrukket forsikringsselskabernes udbetalinger til husholdningerne. Nettopræmien betragtes som husholdningernes betaling for den tjeneste, der ydes af forsikringsselskaberne.

3 Vægtgrundlag 27 Renteudgifter Kontingenter Spil Køb og salg mellem husholdninger Brugte varer Rejser til udlandet Renteudgifter (og indtægter) behandles i nationalregnskabet som en overførsel mellem husholdninger og pengeinstitutter, ikke som en forbrugsudgift, og medtages derfor ikke i forbrugerprisindekset. Kontingenter til foreninger (fx kontingent til idrætsforeninger, kulturelle foreninger, fagforeninger og kirker) betragtes som indkomstoverførsler fra husholdningerne til foreningerne og medtages derfor ikke i husholdningernes forbrug. Endelig er også spil udeladt. Det skyldes at det er vanskeligt tilstrækkeligt entydigt at identificere en enhed for den tjeneste der ydes. Vægtene skal afspejle de relative forbrugsudgifter for husholdningerne under ét. Køb og salg mellem husholdninger påvirker derfor ikke vægtgrundlaget. Det skyldes, at salg registreres som negativt forbrug, således at køb og salg mellem husholdninger går ud mod hinanden. Brugte varer, fx brugte biler, indgår i vægtberegningen med et beløb svarende til husholdningernes udgifter til køb af brugte biler minus husholdningernes indtægter fra salg af brugte biler. Det samme gælder for andre grupper af større forbrugsgoder, fx både, møbler og IT-udstyr. Udgifter til køb af charterrejser og fly-, tog- eller færgebillet til udlandet indgår i vægtgrundlaget med det fulde beløb, selvom en del af ydelsen forbruges uden for Danmark. For Øresundsbroen er vægten baseret på halvdelen af omsætningen, der deles mellem Danmark og Sverige. 4.2 Opgørelse af vægte for basisindeks Vægtene for de ca. 450 basisindeks, der udgør forbrugerprisindekset, beregnes i følgende trin: 1. I nationalregnskabet er husholdningernes forbrug på dansk område i årets priser opdelt på 70 hovedgrupper. Hver hovedgruppe tildeles en vægt svarende til andelen af det samlede forbrug på dansk område. 2. De detaljerede forbrugsgrupper fra forbrugsundersøgelsen fordeles på de 70 hovedgrupper fra nationalregnskabet. 3. For hver hovedgruppe fordeles den samlede vægt proportionalt på de detaljerede forbrugsgrupper, der indgår i hovedgruppen. 4. De detaljerede forbrugsgrupper samles i basisaggregater, som består af en eller (oftest) flere detaljerede forbrugsgrupper. 5. Basisaggregaternes vægte beregnes som summen af vægtene for de forbrugsgrupper, der indgår i hvert enkelt basisaggregat. For de 70 hovedgrupper svarer vægtene i forbrugerprisindekset således til vægtene i nationalregnskabets opgørelse. Inden for hovedgrupperne afspejler de detaljerede vægte resultaterne fra forbrugsundersøgelsen.

4 28 Vægtgrundlag Forbrugsundersøgelsen omfatter alene forbruget i almindelige husholdninger bosiddende i Danmark. Nationalregnskabet omfatter derudover forbruget fra udenlandske husholdninger i Danmark og kollektive husholdninger, fx ældreinstitutioner. Opgørelsesmetoden betyder, at effekten heraf for hver hovedgruppe fordeles på de detaljerede udgiftsposter proportionalt med forbrugsundersøgelsens resultater. I det omfang dette i praksis ikke er tilfældet introduceres der en skævhed i vægtberegningen, som dog vurderes at være af begrænset betydning. Plutokratiske vægte Demokratiske vægte Anvendelse af aggregerede oplysninger fra nationalregnskabet og forbrugsundersøgelsen betyder, at de enkelte husstande bidrager til vægtene i forhold til størrelsen af deres forbrug. Forbrugsmønstret i husstande med et forbrug over middel bidrager således mere til vægtene end forbrugsmønstret i husstande med et mindre forbrug. På grund af den almindelige sammenhæng mellem indkomst og forbrug betyder det, at forbrugsmønstret i husstande med høje indkomster vil vægte mere end forbrugsmønstret i husstande med lave indkomster. Denne type af vægte betegnes plutokratiske vægte. Det er imidlertid også principielt muligt at opgøre vægtgrundlaget som et gennemsnit af forbrugsvægtene for hver enkelt husstand. Med denne type såkaldte demokratiske vægte vil hver husstand få samme vægt ved beregning af vægtgrundlaget. I praksis er det dog ofte forbundet med forskellige problemer at opgøre forbrugsvægte for hver enkelt husstand på grund af de anvendte stikprøve- og beregningsmetoder. Hvis indekset primært skal måle inflationen eller anvendes til deflatering af fx nationalregnskabsposter eller erhvervsdata, bør der anvendes plutokratiske vægte. Derimod kan der argumenteres for at et indeks der skal anvendes til kompensationsformål ideelt set bør baseres på demokratiske vægte. 4.3 Prisvægte under basisindeksniveau De fleste basisindeks beregnes på grundlag af et uvejet gennemsnit af de priser, der indgår i indekset. Ved beregning af visse basisindeks anvendes dog vægte for de indsamlede priser. Prisvægtene skal afspejle de enkelte varers eller tjenesters betydning for forbrugerne. Prisvægtene kan opdeles i to typer: forretningsvægte og produktvægte. Forretningsvægte Produktvægte Forretningsvægte er vægte for forretningers markedsandel indenfor en bestemt produktgruppe. Forretningsvægte anvendes typisk hvor der er et begrænset antal udbydere, eller hvor det skønnes at prisudviklingen kan være væsentlig forskellig fra forretning til forretning. Fx anvendes der forretningsvægte for dagligvareområdet for de fleste kæder og supermarkeder og inden for energi og forsyningsvirksomhed. Et basisaggregat kan opdeles i to eller flere produktgrupper, som kan tildeles en vægt, der anvendes ved beregning af basisindekset. Produktvægte anvendes typisk hvor der kan forventes forskellig prisudvikling

5 Vægtgrundlag 29 for de enkelte produktgrupper i basisaggregatet, eller hvor der indsamles priser for forskellige varianter af samme ydelse, fx forskellige billettyper til flyrejser. Endelig er der tilfælde med såkaldte tariffer, hvor der for en given vare eller tjeneste tilbydes flere priser afhængig af forskellige betingelser. Fx kan der være én pris på el i dagtimer og en anden pris i nattimer, eller priserne for telefonsamtaler kan variere efter tidspunktet på døgnet og efter, om der er tale om hverdage eller fx søndage. Der anvendes kun prisvægte hvor der foreligger sikre oplysninger herom og hvor det skønnes, at et vejet gennemsnit giver et bedre resultat end et uvejet gennemsnit. I praksis er der ofte tale om estimater baseret på forskellige kilder, fx erhvervsstatistik eller markedsundersøgelser mv. Basisindekset for vand beregnes fx på grundlag af priser fra vandværker over hele landet, hvor befolkningstallet for de kommuner, hvor værkerne er placeret, anvendes som vægte. 4.4 Opdatering af vægtgrundlaget Vægtgrundlaget for forbrugerprisindekset opdateres med 3-5 års mellemrum, hvor de senest tilgængelige oplysninger fra nationalregnskabet og forbrugsundersøgelsen tages i anvendelse. I forbindelse med opdatering af vægtgrundlaget kædes de aggregerede indeks sammen til en sammenhængende serie. Beregningen af kædede indeks er beskrevet nærmere i kapitel 6. Forretnings- og produktvægte opdateres løbende, uafhængigt af opdatering af basisindeksvægtene. Anvendelse af forretnings- og produktvægte giver således mulighed for at udnytte løbende information om omsætningen for bestemte forretninger eller produkter, når den bliver tilgængelig EU-forordning om vægte Kommissionens forordning (EF) nr. 2454/97 af 10. december 1997 fastlægger minimumskrav til de vægte der anvendes til opgørelse af HICP. Da forbrugerprisindekset og HICP opgøres i samme beregningssystem følges disse regler også for forbrugerprisindekset. Ifølge forordningen gælder følgende regler: Vægtene må ikke være mere end 7 år gamle. Medlemslandene skal hvert år gennemgå vægtene for at sikre deres pålidelighed og repræsentativitet. Hvis ændringer i en vægt giver anledning til ændringer på mere end 0,1 procentpoint i stigningen fra et års gennemsnit til næste års gennemsnit, skal medlemslandene justere vægten. Reglerne gælder for vægtene for delindeksene i HICP og deres hovedkomponenter, hvilket i praksis vil sige for vægtene for basisaggregater.

6

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

16 Huslejeudviklingen

16 Huslejeudviklingen 147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. 7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset

Læs mere

Statistikdokumentation for Forbrugerprisindeks 2014 Måned 01

Statistikdokumentation for Forbrugerprisindeks 2014 Måned 01 Statistikdokumentation for Forbrugerprisindeks 2014 Måned 01 1 / 12 1 Indledning Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),

Læs mere

Sæsonvarer. Prisen videreføres uændret, hvis det ikke er muligt at estimere en pris og det i øvrigt skønnes at være en rimelig løsning.

Sæsonvarer. Prisen videreføres uændret, hvis det ikke er muligt at estimere en pris og det i øvrigt skønnes at være en rimelig løsning. 79 9. Særlige problemer 9.1 Manglende priser Ved manglende priser forstås, at der for en vare eller tjeneste, der indgår i indekset, ikke indkommer en pris. Det kan skyldes forskellige forhold og der kan

Læs mere

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014 Danmarks Statistik Beregning af Forbrugerprisindekset - med fokus på huslejeposten 8. Oktober 2014 Forbrugerprisindekset Formål: Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks FPI, HICP og NPI Nettoprisindekset (NPI) Lov om beregning af et nettoprisindeks EU-harmoniseret forbrugerprisindeks En række EU forordninger Forbrugerprisindekset Ingen direkte lovkrav Lov om beregning

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks

Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks 27. juli 2015 TSJ Priser og Forbrug Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks Implementering af stregkoder Fra og med indeks for januar 2016 bliver priserne for

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Pris- og lønudvikling

Pris- og lønudvikling Danske - Økonomisk Vejledning 2008 Udsendt juni 2008 Pris- og lønudvikling 2007-2009 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2007, og indeholdt en endelig opgørelse for 2006

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100)

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100) Priser 2008:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008 1. Sammenfatning Helårsstigning på 2,5 pct. Halvårsstigning på 0,8 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 2,5 pct. i perioden

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?

Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark? 1. marts 2017 2017:4 Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark? Af Zdravka Bosanac og Daniel Schütt (Grønlands Statistik) Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar Sammenfatning 2009:2. 2. Dækning og fortolkning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar Sammenfatning 2009:2. 2. Dækning og fortolkning Priser 2009:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2009 1. Sammenfatning Helårsstigning på3,3 pct. Halvårsstigning på 2,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 3,3 pct. i perioden

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning Priser 2007:3 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 1. Sammenfatning Helårsstigning på 6,6 pct. Halvårsstigning på 4,4 pct. International baggrund Danmark Ny opgørelse De samlede byggeomkostninger

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Samlet forbrug på medierelaterede udgifter i kroner (Faste priser) efter husstandsindkomst - Andel af husstandens samlede forbrug (%)

Samlet forbrug på medierelaterede udgifter i kroner (Faste priser) efter husstandsindkomst - Andel af husstandens samlede forbrug (%) 20% Samlet forbrug på medierelaterede udgifter i kroner (Faste priser) efter husstandsindkomst - Andel af husstandens samlede forbrug (%) 18% under 150.000 kr. 16% 150.000-299.999 kr. 14% 12% 10% 8% 300.000-499.999

Læs mere

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 45 4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 4.1 Grundlæggende information om indekset 4.1.1 Navn Indeks for pris-, mængde- og værdiudvikling i landbruget primære produktionsled beregnes af Danmarks Statistik.

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Ændringer i forbrugerprisindeksene

Ændringer i forbrugerprisindeksene Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning 2. Tabeller 3. Metode 3.1 Vægtgrundlag 3.2 Prisudviklingen 4. Udgivelser 1. Indledning

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

Markedsudvikling for forsikringsmæglervirksomhed i 2008

Markedsudvikling for forsikringsmæglervirksomhed i 2008 Markedsudvikling for forsikringsmæglervirksomhed i 2008 1. Konklusioner: Forsikringsmæglerne præsterede samlet en omsætning fra forsikringsformidling i 2008 på lidt over en milliard kr. svarende til en

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Lønudviklingen 3. kvartal 2008

Lønudviklingen 3. kvartal 2008 08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt affalds- og spildevandsanlæg på Glostrup Hospital som OPP. Rettelsesblad 5

Region Hovedstaden Nyt affalds- og spildevandsanlæg på Glostrup Hospital som OPP. Rettelsesblad 5 Region Hovedstaden Nyt affalds- og spildevandsanlæg på Glostrup Hospital som OPP Rettelsesblad 5 22. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Rettelsesblad 5... 3 1.1 Rettelse til Bilag 3 Betalingsmekanisme, punkt

Læs mere

KENDELSE. mod. Forsyningssekretariatet har nedlagt påstand om, at afgørelsen af 15. oktober 2010 vedrørende Støvring Vandværk skal stadfæstes.

KENDELSE. mod. Forsyningssekretariatet har nedlagt påstand om, at afgørelsen af 15. oktober 2010 vedrørende Støvring Vandværk skal stadfæstes. KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 10/7 2013 i sag nr. 2010-0023454 Støvring Vandværk a.m.b.a. mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har den 15. oktober 2010

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Reallønnen har det skidt for nogle af os

Reallønnen har det skidt for nogle af os 13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak

Læs mere

HUR 19. udbud af almindelig rutekørsel Bilag 6 side 1

HUR 19. udbud af almindelig rutekørsel Bilag 6 side 1 HUR 19. udbud af almindelig rutekørsel Bilag 6 side 1 Bilag 6 Betaling og regulering af satser mv 6.1 Betaling...2 6.2 Regulering af de månedlige satser...3 6.2.1 Acontoregulering...3 6.2.2 Efterregulering...4

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15 CB marts 2016 Antallet af boligydelsesmodtagere er faldet med 11 % siden 2007 Antallet af pensionister, der modtager boligydelse, falder støt, selv om antallet af pensionister, der kan søge boligydelse,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Møbelstatistik 2013. 13. mar. 14

Møbelstatistik 2013. 13. mar. 14 Møbelstatistik 2013 13. mar. 14 Denne PowerPoint behandler udviklingen i og sammensætningen af den danske møbelproduktion, -eksport og import samt udviklingen på det danske møbelmarkedet. Med Danmarks

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

E-mail mail@danishfurniture.dk. Møbelsta. atistik 2012 - produktionn - udenrigshandel

E-mail mail@danishfurniture.dk. Møbelsta. atistik 2012 - produktionn - udenrigshandel Center Boulevard 5 2300 København S Telefon 70 26 81 11 Telefax 70 26 83 32 E-mail mail@danishfurniture.dk www.danishfurniture.dk Møbelsta atistik 2012 - produktionn - udenrigshandel - hjemmemarked Copyright:

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Prissammenligning mellem Grønland og Danmark

Prissammenligning mellem Grønland og Danmark ecember 2014 Prissammenligning mellem rønland og anmark Baggrund På foranledning af rønlands Statistik blev det i foråret 2014 aftalt, at der i samarbejde mellem rønlandsk Statistik og anmarks Statistik

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( )

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( ) Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

ÅOK og ÅOP i Skandia. Skandia Link Livsforsikring A/S

ÅOK og ÅOP i Skandia. Skandia Link Livsforsikring A/S ÅOK og ÅOP i Skandia Skandia Link Livsforsikring A/S Skandia oplyser de to nøgletal ÅOK og ÅOP på kundernes årlige pensionsoverblik. ÅOK og ÅOP står for Årlige omkostninger i kroner og Årlige omkostninger

Læs mere

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske

Læs mere

Møbelstatistik 2015. 3 0. m a r t s 2 0 1 6

Møbelstatistik 2015. 3 0. m a r t s 2 0 1 6 Møbelstatistik 2015 3 0. m a r t s 2 0 1 6 Denne rapport behandler udviklingen i og sammensætningen af den danske møbelproduktion, -eksport og import samt udviklingen på det danske møbelmarkedet. Med Danmarks

Læs mere