DEN USYNLIGE FATTIGDOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN USYNLIGE FATTIGDOM"

Transkript

1 DEN USYNLIGE FATTIGDOM EN UNDERSØGELSE AF FATTIGDOM BLANDT ANSØGERE TIL BØRNESAGENS FÆLLESRÅDS STIPENDIUM FOR ENEFORSØRGERE MAJ 2015

2 Den usynlige fattigdom - En undersøgelse af fattigdom blandt ansøgere til Børnesagens Fællesråds stipendium for eneforsørgere Udarbejdet af: Andreas Løppenthin Bjarke Brix Olsen Frederikke Nayberg Ida Nielsen Langendorf Magnus Skovrind Pedersen Ved: Analyse og Tal F.M.B.A Godthåbsvej 26, Frederiksberg Web: For mere information kontakt: Magnus Skovrind Pedersen Tlf Om &# &# er et medarbejder-drevet non-profit analysebureau med base i København, der udfører kvantitative, kvalitative og politiske analyser. &# består af sociologer, kommunikatorer og IT-folk, der er opsat på at løse enhver analyseopgave. Vi tager os af det hele, fra udtænkning af analysen og målfastsættelse til den endelig publicering. Ingen opgaver er for store eller for små.

3 Indhold 1. Indledning Definitioner af fattigdom Metode Analyse af budgetter og ansøgninger Rådighedsbeløb og karakteren af centrale indtægts- og udgiftsposter Økonomisk sårbarhed som konsekvens af lave rådighedsbeløb Afsavn og stigmatisering hos ansøgerne Argumentation i ansøgningerne Ansøgerne er over fattigdomsgrænsen Konklusion Referencer... 54

4 1. Undersøgelsens problemstilling og motivation Diskussionen om fattigdom har raset længe i den offentlige debat med skarpe politiske grænsedragninger omkring stereotype fremstillinger såsom Fattig-Carina og Dovne-Robert (Ugebrevet A4 2012). Modsætningerne illustreres i variationen af holdninger, som går fra en anerkendelse af fattigdom som et samfundsproblem til en kategorisk afvisning af dens eksistens. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance udtalte følgende i forbindelse med den omdiskuterede Fattig-Carina -sag, som søgte at sætte offentlig julehjælp på dagsordenen: Det er en hån mod de millioner af mennesker verden over, som sulter, at snakke om fattige i Danmark. I skulle skamme jer!! Jeg bliver så vred, når jeg hører venstrefløjen bruge den slags manipulerende retorik. Hvis der er mennesker i Danmark, der ikke har råd til at holde jul, så er det selvforskyldt! (Politiken 2011) Danskerne er hverken langt fra eller upåvirkede af meningstilkendegivelser som ovenstående. Undersøgelser har vist, at op imod halvdelen af den danske befolkning ikke mener, at fattigdom eksisterer inden for landets grænser (Nyhedsbureauet Newspaq 2013; Kristeligt Dagblad 2013). Dette skyldes til dels, at fattigdom i manges øjne handler om ren fysisk overlevelse. Billeder af eksempelvis slumområder i Rio de Janeiro og kasteløse gadesælgere i New Delhi har monopoliseret fattigdomsbegrebet. Man kan ligefrem argumentere for, at begrebet fattigdom i Danmark er behæftet med en negativ moralsk ladning, som i stedet henviser til en selvforskyldt økonomisk situation (Information 2014b). 1.1 Kort om undersøgelsen Med udgangspunkt i ansøgninger til Børnesagens Fællesråds stipendium for eneforsørgere fra 2014 undersøges det, hvorvidt ansøgernes økonomiske forhold vidner om en økonomisk fattigdom, og i givet fald, hvilke konsekvenser dette har for deres liv. Undersøgelsen viser, hvordan ansøgernes økonomi slet ikke eller lige akkurat løber rundt. Dette gør dem enormt sårbare overfor ekstraordinære og uforudsete udgifter og livsbegivenheder. 4

5 Beskrivelserne i de motiverede ansøgningerne vidner om, at fattigdom er knyttet til stor skam og frygt for stigmatisering. Ansøgerne legitimerer deres ansøgning om økonomisk hjælp ved at referere til uforskyldte begivenheder, som årsag til deres økonomiske problemer. Disse analyseresultater danner udgangspunkt for en diskussion af, hvordan den officielle danske fattigdomsgrænse fra 2013 er mangelfuld i forhold til at indfange disse eneforsørgere. 1.2 Konklusioner i hovedpunkter I gennemsnit har ansøgerne et månedligt rådighedsbeløb på kr. per person i husstanden. Altså er deres økonomiske råderum meget begrænset. 80,5 % af ansøgerne er på en form for offentlig overførselsindkomst, og de er økonomisk afhængige af boligsikring og børneydelser. Ændringer i disse ydelser har derfor gennemgribende konsekvenser for deres tilværelse. Udgifter til boligen eller afdrag på lån udgør de største udgiftsposter hos ansøgerne. Boligudgiften er en ufleksibel post, idet ansøgerne ikke selv frit kan vælge, hvordan de vil bo og sjældent har råd til at flytte. Gældsstiftelse kan for ansøgerne være en nødvendig løsning på presserende økonomiske udfordringer, men bliver en langsigtet hæmsko for ansøgerne. De lave månedlige rådighedsbeløb og manglen på et socialt netværk, der kan hjælpe i pressede situationer, gør ansøgerne meget sårbare overfor ekstraordinære eller uforudsete udgifter eller livsbegivenheder. En ødelagt cykel, at holde jul eller sygdom, kan derfor vælte ansøgernes økonomi. Konsekvenserne af deres dårlige økonomiske situation strækker sig mellem ikke at kunne leve op til de sociale forventninger og ikke at kunne opfylde basale behov, som at sætte mad på bordet og at købe vintertøj til sine børn. Skammen over ikke at kunne klare sig selv og frygten for stigmatisering og udelukkelse fra sociale fællesskaber spiller en lige så stor rolle for ansøgerne, som manglen på de konkrete genstande, de ikke har råd til. Ansøgerne refererer til uforskyldte vilkår eller begivenheder for at legitimere at de beder om økonomisk hjælp. Dette vidner om, at fattigdom ikke er anerkendt i Danmark og er knyttet til stor skam. 5

6 60,7 % af ansøgerne ligger med sikkerhed over den officielle danske fattigdomsgrænse. Alligevel lider ansøgerne afsavn i en sådan grad, at man under normale omstændigheder ville beskrive dem som fattige. Gruppen er altså usynligt fattige. Den danske fattigdomsgrænse indfanger således ikke det fulde billede af fattigdom i Danmark og fattigdommens konsekvenser. 6

7 2. Definitioner af fattigdom Fattigdom knytter sig i første omgang til det at mangle penge. Det kan medføre alt fra sultedød til lav levestandard (Larsen og Pedersen 2014:203). På trods af at fattigdom er et alment kendt og ofte benyttet begreb, er det ofte uklart præcist, hvad det refererer til. Det er derfor centralt for os at præsentere forskellige fattigdomsforståelser, samt at definere, hvordan vi selv forholder os til fænomenet. Alt efter hvilket perspektiv man anlægger, dækker fattigdom over vidt forskellige fænomener. På den ene side er det åbenlyst, at folk som dør på gaden af sult er fattige i den forstand, at de ikke kan opretholde deres liv. På den anden side er fattigdomsbegrebet også social konstrueret, idet kategoriseringen indebærer en aktiv stillingtagen til, hvem og hvad kategorien skal indeholde (Larsen og Pedersen 2014:203). 2.1 Absolut og relativ fattigdom Der skelnes ofte mellem absolut og relativ fattigdom. Absolut fattigdom defineres i litteraturen som en situation, der enten er karakteriseret ved ekstrem elendighed på grund af hungersnød eller krig, eller som et eksistensminimum, hvor individet ikke har mulighed for at opfylde basale behov såsom tilvejebringelse af mad, tøj og bolig (Andersen og Larsen 2011:212). Absolut fattigdom drejer sig altså grundlæggende om fysisk overlevelse og er således relateret til materielle forhold såsom mad og boligforhold. Relativ fattigdom er knyttet til ulighed. Relativ fattigdom skal forstås som en økonomisk situation, hvor man muligvis kan dække basale behov, men ikke har mulighed for at leve op til de sociale roller og forventninger, der er i samfundet (Andersen og Larsen 2011:212). Mens relativ fattigdom altså i mindre grad handler om fysisk overlevelse, kan det i stedet siges at være relateret til en form for social eller psykisk overlevelse. Konsekvenserne af relativ fattigdom skal ikke nødvendigvis ses som mindre ubehagelige end absolut fattigdom, men er af en anden karakter.

8 Den engelske sociolog Peter Townsend har udviklet et fattigdomsbegreb, som forsøger at nedbryde opdelingen mellem absolut og relativ fattigdom: Individuals, families and groups in the population can be said to be in poverty when they lack the resources to obtain the types of diet, participate in the activities and have the living conditions and amenities which are customary, or at least widely encouraged or approved, in the societies to which they belong. Their resources are so seriously below those commanded by the average individual or family that they are, in effect, excluded from ordinary living patterns, customs and activities. (Townsend 1979: 31) Townsends fattigdomsbegreb er på sin vis relativt, men tager samtidig højde for, at absolutte størrelser, såsom mad, tøj og husly, skal forstås i relation til den samfundsmæssige kontekst. Samtidig kan konsekvenserne af relativ fattigdom pege i retning af absolut fattigdom, idet fattiges helbred ofte påvirkes negativt samtidig med, at deres børns præstationer i skolen og senere på arbejdsmarkedet påvirkes negativt (Brighouse og Swift 2006:479). På den måde bliver opdelingen mellem relativ og absolut fattigdom mindre skarp og mere kontekstafhængig (Ejrnæs et al. 2015:36f). 2.2 Den danske fattigdomsgrænse Ekspertudvalget om fattigdom, der anbefalede den fattigdomsgrænse, arbejdede ud fra en fattigdomsdefinition, der ikke ligger langt fra Townsends: Udvalget definerede fattigdom som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentlig dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning (...) (Ekspertudvalg om fattigdom 2013:7) Denne fattigdomsdefinition er i udgangspunktet vidtfavnende og vidner om, at udvalget forstår fattigdom som andet og mere end manglende ressourcer til livsunderhold. Fattigdomsgrænsen er fastsat ved brug af indkomstmetoden.

9 Man er således defineret som økonomisk fattig i Danmark, hvis man opfylder de følgende tre kriterier (Ekspertudvalg om Fattigdom 2013:9): - Har en disponibel indkomst på under 50 % af medianindkomsten i minimum tre år i træk. - Familiens formue er under kr. pr. voksen (2010-niveau). - Personen er ikke studerende eller deler husstand med en studerende over 17 år. Den disponible indkomst består i denne definition af personlig og kapitalindkomst efter skat. Personlig indkomst består af erhvervsindkomst og offentlige overførselsindkomster, men også boligstøtte, børnefamilieydelse og børnetilskud (Ekspertudvalg om Fattigdom 2013:55). Senest tilgængelige medianindkomst er fra % af denne er kr., som således er den kritiske grænse for fattigdom i Danmark. Den disponible indkomst udregnes på familieniveau, således at indkomstmålet er korrigeret for familiestørrelse. Der bruges et ækvivalensmål, der ser ud som følger (Ekspertudvalg om Fattigdom 2013:264): (antal voksne + antal børn) 0,6 Formlen for den kritiske grænse for eksempelvis en familie på to ser derfor således ud: (1+1) 0,6 * = Ækvivalensmålet er sat på baggrund af en forventning om, at det per person er billigere at være flere i en familie (Ekspertudvalg om Fattigdom 2013:264).

10 Tabel 1 viser den kritiske grænse for forskellige familiestørrelser: Tabel 1: Kritiske grænser for den officielle danske fattigdomsgrænse Antal personer i familien: Indkomstgrænse for familie i kr. (afrundet til nærmeste hundrede) Beløb pr. person i kr. (afrundet til nærmeste hundrede) Kilde: Analyse & Tal 2015 Det er vigtigt at holde sig for øje, at fattigdomsgrænsen ikke i sig selv er et socialpolitisk værktøj, men et statistisk mål. At falde under fattigdomsgrænsen medfører derfor ikke per definition nogen socialpolitiske indsatser eller hjælp til den enkelte til at komme ud af fattigdommen.

11 3. Metode 3.1 Præsentation af data Børnesagen modtog 208 ansøgninger til deres stipendium til eneforsørgere i Det år var der to ansøgningsfrister; en i april og en i november. Ved 204 af ansøgningerne var en motiveret ansøgning vedlagt, hvorfor undersøgelsens kvalitative datamateriale består af 204 motiverede ansøgninger. Ud af de 208 ansøgninger, er syv ansøgninger sorteret fra i den kvantitative analyse. Dette skyldes fejl og usikkerheder omkring udfyldning af budgetter. Det kvantitative data består derfor af 201 ansøgninger Gruppen af ansøgere Ud af de 201 ansøgere, der optræder i det kvantitative datamateriale, er 95 % kvinder. 4,5 % er mænd, mens én enkelt ikke har oplyst sit køn. Andelen af unge forældre er lille i ansøgergruppen. Kun 6 % af ansøgerne er mellem 22 og 28 år gamle. 16,9 % af ansøgerne er mellem 29 og 35 år, mens hele 39,8 % er mellem 36 og 42 år. 25,4 % er 43 til 49 år, 11,4 % er 49 til 54 år, og én ansøger har ikke oplyst sin alder, hvilket udgør de sidste 0,5 %. 33,3 % af ansøgerne har et barn. Flest af ansøgerne har 2 børn og udgør 41,8 %, mens 16,9 % har tre børn. Kun 8 % af ansøgerne har fire eller flere børn. Ansøgernes familier er altså typisk små. Der er ansøgninger fra det meste af landet. Langt størstedelen er dog fra Storkøbenhavn, og udgør 33,8 % af ansøgningerne. Derudover kommer 54,3 % af ansøgningerne fra Sjælland og øerne Ansøgningsskemaet Børnesagen har udformet et skabelon for ansøgningerne, som man skal følge for at ansøge om et stipendium. Ansøgningerne består af et skema, hvor ansøgerne oplyser relevante baggrundsinformationer, en motiveret ansøgning, samt en budgetopgørelse. Der er således rum for, at ansøgerne kan beskrive deres situation og eventuelt, hvad de mangler penge til. Man søger dog ikke om et bestemt beløb. Stipendiets størrelse afgøres af Børnesagen fra år til år.

12

13 3.1.3 Særlige karakteristika ved ansøgningerne Da undersøgelsen er baseret på ansøgninger, er al datamaterialet selvrapporteret. Der er således ikke fokus på at få adgang til en mere eller mindre sand virkelighed. Derimod giver datamaterialet indblik i beskrivelser af en oplevet virkelighed. Ikke desto mindre, har de rammer, som ansøgningerne er skabt i, indflydelse på datamaterialets karakter. Der er både ansøgninger, der er skrevet på computer og i hånden. Dog er en bemærkelsesværdig stor del af dem håndskrevne. Længden på de motiverede ansøgninger varierer fra et par linjer til adskillige tætskrevne sider. Det er iøjnefaldende, at mange af ansøgerne overskrider den afgrænsede plads, som ansøgningsskemaet levner til motivering af ansøgningen. Kun ved 4 ud af 208 ansøgninger var der ikke vedlagt nogen motiveret ansøgning. Samtidig er der ved stort set alle ansøgninger vedlagt mange bilag på trods af, at det eneste man bedes vedlægge er årsopgørelse. Bilagene er primært dokumentation for forhold, som ansøgerne har beskrevet i de motiverede ansøgninger, eller budgetter. Eksempelvis dokumentation for gæld til det offentlige, skilsmissepapirer og udtalelser fra læger, psykologer eller sagsbehandlere følger ofte med ansøgningerne Ansøgningen som gensidig produktion Børnesagen er aktiv i produktionen af ansøgningerne (Järvinen og Mik-Meyer 2005:196). Ved at opstille et skabelon for ansøgningerne har organisationen i høj grad været med til at forme, hvilke fortællinger, der kan komme til udtryk. Skemaerne i sig selv er strukturerende for de fortællinger, som bringes i spil, idet ansøgernes fortællinger er formet ud fra forventningen om, hvordan modtagerens reaktion vil være. Ansøgerne har mulighed for at tilføje poster til budgetskemaerne, og i mange tilfælde har ansøgerne tilføjet en kort kommentar i marginen. Børnesagens arbejde er formet af de erfaringer, de løbende gør sig i forbindelse med ansøgnings- og uddelingsprocesser. Der er et skarpt fokus på, hvordan man bedst muligt imødekommer potentielle ansøgere og designer ansøgningsskemaet fyldestgørende, således at der er rum og plads til nuancerigdom. Løbende tilpasses skemaet med hensigten om, at det bedst muligt skal imødekomme ansøgerens fortælling Ansøgernes hensigt De motiverede ansøgninger er konstrueret med et specifikt formål; at få bevilget et stipendium. Således kan man antage, at ansøgeren fremhæver de ting, som vedkommende vurderer, vil

14 være mest fordelagtige i forhold til at få tilkendt stipendiet. Det ville dog være forsimplet at betragte ansøgningerne som et strategisk forsøg på at maksimere sandsynligheden for at få tilkendt et stipendium. Ansøgningerne er kendetegnet ved, hvad der virker som ærlige fremstillinger og en forventning om at møde forståelse for ens livssituation. Meget udførlige beskrivelser af livsomstændigheder bliver underbygget af diverse bilag og årsopgørelse. Den energi, der lægges i ansøgningerne, synes næsten ikke at kunne modsvare den ydelse, som i sidste ende kan blive bevilliget. Dette kalder på en forståelse af ansøgningerne som noget andet end blot nyttemaksimerende tekster, men reelle beretninger om en presset situation. 3.2 Databehandling Datamaterialet består af 201 udfyldte budgetter og 208 udprintede eller håndskrevne ansøgninger. Budgetterne er digitaliseret ved, at vi har udformet et excelark med kolonner, der tilsvarer alle de faste poster på budgetskemaet. Vi har manuelt tastet værdierne af ansøgernes budgetposter ind i det samlede skema. I digitaliseringen af de motiverede ansøgninger har vi valgt at gengive ansøgningerne så tæt på de oprindelige som muligt ved hverken at rette sprog eller grammatik. Denne løsning er valgt for at skabe gennemsigtighed omkring materialet og at undgå gætteri omkring teksternes mening. Her har vi også lagt vægt på, at materialet skal være tilgængeligt for andre forskere i sin oprindelige form (Analyse & Tal 2015). Dog har vi af hensyn til læsbarheden og fremstilling af ansøgerne valgt at rette stavefejl og grammatiske fejl, men ikke ordstilling, når vi bruger citater i analysen. Da ansøgningerne indeholder personfølsom data, er digitaliseringsprocessen foretaget på Børnesagens sekretariat, hvor ansøgningerne sideløbende er blevet anonymiseret. Datamaterialet findes derfor ikke digitalt i ikkeanonymiseret form, og de faktiske ansøgninger har ikke forladt sekretariatet på noget tidspunkt. 3.3 Undersøgelsens udsagnskraft Med udgangspunkt i en undersøgelse af ansøgninger til Børnesagens stipendier i 2014, kan vi opnå viden om, hvilke konkrete sociale konsekvenser manglen på penge har. Vi ønsker ved eksemplets magt at give et indblik i de økonomiske vilkår, som ansøgerne til Børnesagen stipendium lever under, samt hvilke normer og konstruktioner, de knytter til det at mangle penge (Flyvbjerg 2010:469).

15 Da undersøgelsens empiriske grundlag er udgjort af samtlige ansøgninger til Børnesagen i 2014 kan vi behandle ansøgerne som en hel population. Dette er dog ikke ensbetydende med en entydig generaliserbarhed til samtlige eneforsørgere i Danmark. Der findes mange eneforsørgere, som ikke er i pengenød eller ikke søger penge hos Børnesagen, og aldrig kommer i berøringsflade med Børnesagen. Disse grupper kan vi ikke udtale os om. Vi har heller ikke nogen hensigt om at generalisere til alle ansøgere af Børnesagens stipendium til eneforsørgere. Gruppen af ansøgere varierer markant både i størrelse og kvalitative træk fra år til år og er ofte i høj grad præget af den førte de facto socialpolitik. Imidlertid kan vi udtale os om den specifikke gruppe af fattige enlige forsørgere som i 2014 fandt det nødvendigt at søge om penge ad ukonventionelle veje hos Børnesagen. Debatten om fattigdom har raset længe, og det er fra flere sider blevet fremført, at fattigdom ikke længere er et problem i Danmark. Vores undersøgelse giver et detaljeret indblik i, hvordan økonomien ser ud for folk, som ser sig nødsaget til at søge om hjælp udefra, og hvordan det fremstilles at mangle penge. Undersøgelsen kan dermed bidrage til en større forståelse af, hvilke økonomiske vilkår faktisk eksisterende grupper af fattige lever under i Danmark. Samtidig kan vi også anskueliggøre, hvilke normer, der knytter sig til disse vilkår. Med udgangspunkt i analysens resultater vil vi desuden diskutere den danske fattigdomsgrænse, og på den måde bruge det enkelte eksempel, som ansøgningerne udgør, til at diskutere fattigdom i en bredere samfundsmæssig kontekst.

16 4. Analyse af ansøgeres budgetter og ansøgninger 4.1 Rådighedsbeløb og karakteren af centrale indtægts- og udgiftsposter Ansøgernes rådighedsbeløb er markant lavere end Forbrugerrådets anbefalinger Et rådighedsbeløb defineres typisk som det beløb man har tilbage hver måned, når alle faste udgifter er betalt (Forbrugerrådet Tænk). Ved at se på ansøgernes rådighedsbeløb får vi indblik i, hvor mange penge ansøgerne har at gøre godt med hver måned. Rådighedsbeløbet kan således være et bedre mål for økonomisk råderum end indkomst alene, da rådighedsbeløbet også tager højde for udgifter i bredere udstrækning og illustrerer, hvordan individers økonomi hænger sammen. Et lavt rådighedsbeløb er dog i sig selv ikke et udtryk for at man lever under hårde økonomiske vilkår. Man kan eksempelvis have et stort hus, fast rengøringshjælp eller et abonnement på Aarstiderne. Dette vil alt sammen fremgå som faste udgifter i ens budget, og udmønte sig i et lavere rådighedsbeløb. Derfor kan man ikke umiddelbart vurdere om et rådighedsbeløb er højt eller lavt hvis ikke man ved, hvad det forventes at skulle dække. Hvis man vil bruge rådighedsbeløbet som et mål for økonomiske vilkår, er det således vigtigt at afklare, hvilke udgifter der er medregnet som faste, og hvilke der skal dækkes af rådighedsbeløbet. Vi betragter følgende poster som basale udgifter eller udgifter, som kan være nødvendige, eksempelvis i forhold til ens helbred: Boligudgifter (husleje, varme, el, gas, vand) Kommunikation/TV (Internet, mobiltelefon, TV) Forsikringer Fagforening Institutionsplads Medicin og tandlæge Bil (bilforsikring, vægtafgift, Falck) Børns fritidsaktiviteter Buskort

17 Man skal holde sig for øje, at det ikke er alle poster, der er relevante for den enkelte ansøger, og at det faktum, at man ikke har budgetteret med en post ikke nødvendigvis afspejler, at behovet ikke er der. Eksempelvis har kun 46 % af ansøgerne angivet udgifter til tandlæge. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at sådanne fravalg vil få rådighedsbeløbet til at fremstå højere. Rådighedsbeløbet skal da dække alt det der ligger ud over de ovennævnte udgifter. Når datasættet renses ender vi med 201 ansøgere. Disse mennesker har et månedligt rådighedsbeløb på mellem ,5 og kr. per person i husstanden. Tabel 2 viser nøgletal for ansøgernes månedlige rådighedsbeløb per person i husstanden. Tabel 2: Nøgletal for rådighedsbeløb per person i husstanden Antal ansøgere: 201 Udfaldsrum: Gennemsnit: til kr kr. 1. kvartil: kr. Median: kr. 3. kvartil: kr. Kilde: Analyse & Tal 2015 Af tabel 2 fremgår det, at medianen for ansøgernes månedlige rådighedsbeløb er kr. per person i husstanden, mens gennemsnittet er kr. Derudover ses det, at 50 % af ansøgerne har et rådighedsbeløb på mellem kr. (1.kvartil) og kr. (3.kvartil) per person i husstanden. Da gennemsnittet ligger meget tæt på medianen og ikke langt fra 1. og 3. kvartil, er gennemsnittet et godt udtryk for ansøgernes rådighedsbeløb.

18 Ansøgernes rådighedsbeløb i forhold til Forbrugerrådets anbefalinger til en sund økonomi Forbrugerrådet anbefaler, at en sund økonomi er struktureret således, at enlige har kr. i rådighedsbeløb per måned, plus kr. per barn (Forbrugerrådet Tænk 2015). CASA s lignende undersøgelser af minimums- og standardbudgetter fra 2004, vurderer at et minimumsbudget bør have nogenlunde samme rådighedsbeløb pr. person. Dette beløb skal ifølge Forbrugerrådet dække alt ud over de faste udgifter. Det vil sige udgifter til eksempelvis tøj, mad, gaver, rejser og fornøjelser (Forbrugerrådet Tænk 2015). Ansøgerne til Børnesagens stipendium i 2014 har mellem et og seks børn. Tabel 3 illustrerer vores udregning af Forbrugerrådets anbefalede rådighedsbeløb for eneforsørgere afhængigt af antal børn. Tabel 3: Forbrugerrådets anbefalede rådighedsbeløb per person Antal børn Gennemsnitligt rådighedsbeløb per person i husstanden, uanset antal børn: Forbrugerrådets anbefalede rådighedsbeløb per person. I kr Kilde: Forbrugerrådet Tænk 2015 Forbrugerrådet anbefaler med andre ord, at man har et rådighedsbeløb på mellem og kr. per. person i husstanden, alt efter, om man har mellem et og seks børn. Som det fremgår af tabel 3 falder det anbefalede rådighedsbeløb per person i husstanden jo flere børn man har. Tabel 4 viser ansøgernes gennemsnitlige rådighedsbeløb fordelt på antal børn:

19 Tabel 4: Ansøgernes gennemsnitlige rådighedsbeløb per person baseret på antal børn Antal børn Gennemsnitligt rådighedsbeløb per person i husstanden, uanset antal børn: Ansøgernes gennemsnitlige rådighedsbeløb per person i husstanden i kr. % af Forbrugerrådets anbefaling ,8 % 41,8 % 37,4 % 58 % 30,7 % 56,7 % 45,2 % Antal observationer Kilde: Analyse & Tal 2015 Ansøgernes rådighedsbeløb ligger altså markant lavere end hvad Forbrugerrådet anbefaler. Med undtagelse af de 12 ansøgere, der har fire børn, samt de to ansøgere der har seks børn, er ansøgernes rådighedsbeløb under 50 % af Forbrugerrådets anbefalede rådighedsbeløb for eneforsørgere. Det gennemsnitlige rådighedsbeløb uanset antal børn er blot 45,2 % af hvad Forbrugerrådet anbefaler. Med Forbrugerrådets anbefaling til en sund økonomi som målestok kan ansøgernes gennemsnitlige rådighedsbeløb siges at være meget lave.

20 4.1.2 Ansøgernes indtægter Tabel 5 viser nøgletal omkring ansøgernes indkomst efter skat. Tabel 5: Nøgletal for månedlig disponibel indkomst i kr. Antal ansøgere: 201 Udfaldsrum: til Gennemsnit: Kvartil: Median: Kvartil: Kilde: Analyse & Tal 2015 Af tabel 5 fremgår det, at medianen for ansøgernes månedlige indkomst er kr., mens gennemsnittet er kr. Derudover ses det, at 50 % af ansøgerne har en månedlig indkomst mellem kr. (1.kvartil) og kr. (3.kvartil). På trods af at gennemsnittet ligger tættere på 3. end 1. kvartil, vurderer vi at gennemsnittet er et godt mål for ansøgernes indtægt, da det ligger meget tæt på medianen.

21 Ansøgernes indtægt består af en primær indtægt, enten løn eller offentlig overførselsindkomst, og sekundære indtægter, bestående af børneydelser og boligsikring. Den gennemsnitlige fordeling mellem primære og sekundære indtægter illustreres af figur A: Figur A: Bestanddele af ansøgernes gennemsnitlige indkomst Kilde: Analyse & Tal 2015 Det fremgår af figur A, at 59,9 % af ansøgernes indkomst i gennemsnit udgøres af den primære indkomst (se figur b), mens 26,6 % udgøres af børneydelser og 13,5 % i gennemsnit udgøres af boligsikring. I gennemsnit udgøres 40,1 % af ansøgernes indkomst altså af offentlige tilskud. I det følgende vil vi beskrive hvad ansøgernes primære indkomst typisk består af, samt belyse hvilken betydning karakteren af deres primære indkomst har for deres situation. Efterfølgende vil vi belyse betydning af, at 40,1 % af ansøgernes indkomst udgøres af offentlige tilskud. Figur B viser, hvilken fordelingen af de forskellige typer af primære indkomster.

22

23 Figur B: Type af indkomst Kilde: Analyse & Tal 2015 Det ses, at kontanthjælp for 53,5 % vedkommende udgør den primære indkomst. 27 % modtager anden offentlig ydelse såsom SU, sygedagpenge, førtidspension, revalidering eller understøttelse (dagpenge). 9,5 % er lønmodtagere, og andre 10 % har en anden uspecificeret primærindkomst. I lyset heraf vil vi fokusere på de særlige vilkår, som knytter sig til det at være på offentlig forsørgelse, samt knytte en kommentar til de 9,5 % af ansøgerne, som er i arbejde Problematikker i forhold til livet på offentlig forsørgelse I alt har 80,5 % af ansøgerne angivet, at deres primære indtægt kommer fra offentlige ydelser, hvilket indebærer en række særlige omstændigheder for deres økonomi. Særligt kontanthjælp, sygedagpenge, dagpenge og revalidering er forbundet med krav og pligter, hvorfor det sjældent er omkostningsfrit at være på offentlig forsørgelse. Velfærden er ikke grænseløs, men betinget af, at individer udnytter og udvikler deres arbejdsevne (Olsen og Rasmussen 2011:82). Dette

24 knytter sig til en norm om, at arbejdsduelige individer skal udføre lønarbejde for at bidrage til egen velfærd og samfundets reproduktion (Møller og Larsen 2011:20,31). Man kan ikke stille sig uden for denne norm og samtidig forvente, at samfundet vil understøtte en økonomisk. I forlængelse heraf stilles krav til arbejdsløse om, at de med tiden vender tilbage til arbejdsmarkedet. Konkret har dette udmøntet sig i en aktiveringspolitik, der har til hensigt at individer som modydelse til velfærdssamfundets sikkerhedsnet aktivt skal påtage sig arbejde eller opkvalificerende kurser, som det offentlige anviser (Møller og Larsen 2011:28). På den måde søger man fra statens side at undgå, at individer strategisk indretter deres liv efter offentlige ydelser med henblik på at modtage offentlige overførselsindkomster. Offentlige ydelser, som for eksempel kontanthjælp, er således betinget af pligter, som den forsørgede forventes at overholde. Fra offentlig side kan man kræve, at individer skal påtage sig arbejde, som ligger langt fra deres bopæl eller kompetenceområde. Alternativet er, at udbetalingen af ydelserne reduceres eller helt holder op. I den forstand kan man tale om en vis grad af strukturel tvang forbundet med livet på overførselsindkomst. Nægtelse af ydelsernes vilkår medfører konkrete og kontante sanktioner (Møller og Larsen 2011:29). Sygdom er heller ikke en gyldig undskyldning for at blive væk fra arbejdsmarkedet. Således kan man risikere i at blive sat i aktivering på trods af eksempelvis stærke smerter. Forløb med erhvervsevneafklaring skal sikre, at individer på trods af skavanker arbejder lige præcis det, de kan klare. Som ansøgeren Margrethe fortæller: Jeg er pt. i aktivering med henblik på erhvervsevneafklaring. Jeg lider stadig af følgerne fra trafikuheldet. Jeg har smerter i ryg og nakke, koncentrationsbesvær samt problemer med at sove. Derfor er jeg under udredning for slidgigt i knæ og ryg, hvilket også fylder en del i hverdagen med hensyn til smerter. - Margrethe, 50 år, kontanthjælpsmodtager og mor til et barn Livet på overførselsindkomst sætter strukturelle grænser for det enkelte individs liv og byder det at leve op til særlige standarder. At leve af offentlige overførselsindkomster er altså forbundet med krav, aktiveringstiltag, udredningsprocesser og sanktionsmekanismer, som virker begrænsende for ansøgernes handlerum og frihed. Deres tilværelse er i høj grad defineret af de institutioner, som råder over deres sag og således deres indkomst. På den ene side er ansøgerne afhængige af den offentlige overførselsindkomst (Hohnen 2007:760), men på den

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Vejledning ansøgning om julehjælp

Vejledning ansøgning om julehjælp Vejledning ansøgning om julehjælp I forbindelse med at du søger julehjælp, skal vi bede dig udfylde og indsende Ansøgningsskema Beskrivelse af din situation og dit behov for hjælp Budgetskema Dokumentation

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Henvendelse vedrørende den nye lejelov

Henvendelse vedrørende den nye lejelov Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 4 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende den nye lejelov Aarhus, den 22.6.2015 Den nye lejelov, som træder i kraft pr.

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Vi bekæmper socialt bedrageri

Vi bekæmper socialt bedrageri Vi bekæmper socialt bedrageri Ringsted Kommunes Kontrolgruppe 1 Vi bekæmper socialt bedrageri Hvad er socialt bedrageri Eksempel 1 enlig forsørger, adresseændring Peter og Gitte er gift og har et barn

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Ansøgers navn Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon. Stilling. Medansøgers navn Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon. Stilling.

Ansøgers navn Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon. Stilling. Medansøgers navn Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon. Stilling. A Ansøgers Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon B Medansøgers Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon Stilling Stilling Adresse Postnummer / By Fastnet telefon Anden telefon Nedenstående dokumenter

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Lønindkomst fratrukket eget bidrag til ATP og pension kr. kr. Overskud fra virksomhed kr. kr. Honorarindtægter kr. kr. Feriepenge kr. kr.

Lønindkomst fratrukket eget bidrag til ATP og pension kr. kr. Overskud fra virksomhed kr. kr. Honorarindtægter kr. kr. Feriepenge kr. kr. Årsbudget, år: Navn: Dato: www.aeldresagen.dk Indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag og skat Indtægter Person 1 Person 2 Lønindkomst fratrukket eget bidrag til ATP og pension Overskud fra virksomhed Honorarindtægter

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2011. Indhold:

Kontrolgruppen. Årsberetning 2011. Indhold: 1 Kontrolgruppen Årsberetning 2011 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over gevinsten ved gruppen arbejde. 3. Sager behandlet i

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Når gæld bliver et problem

Når gæld bliver et problem Offentliggørelse: Når gæld bliver et problem - en undersøgelse af gæld blandt unge under uddannelse Udført af UngdommensAnalyseEnhed for Danske Studerendes Fællesråd og Danske Bank 14. juni 2011 Seniorkonsulent

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Gode råd til en sund økonomi Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Betalingsvilje og evne At være kreditværdig betyder rigtig meget for den enkelte At skylde penge væk føles byrdefuldt

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat Til legatets brug Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat For at komme i betragtning til legatet skal De have bopæl i Rønne og have haft sådan bopæl i 5 år. Rønne er det område, der inden

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål... 2 3 Projektets

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

guide få en stærk økonomi hele livet Slår pengene til? December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide få en stærk økonomi hele livet Slår pengene til? December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 få en stærk Slår pengene til? økonomi hele livet Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 STÆRK ØKONOMI HELE LIVET INDHOLD SIDE 4 Ændrer din livssituation sig pludselig dramatisk,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere