Spiserobotter i borgers eget hjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spiserobotter i borgers eget hjem"

Transkript

1 2014 Spiserobotter i borgers eget hjem Susanne Riiser Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

2 Indhold Indhold... 2 Projektafslutningsrapport... 4 Baggrund for projektet... 4 Formål... 4 Mål... 4 Målgruppe... 4 Processen... 5 Workshop... 5 Afprøvning... 5 Netværksgruppe... 5 Rekruttering... 5 Dataindsamling... 5 Resultatopgørelse... 6 Målopfyldelse... 6 Resultater... 9 Årsager til frafald... 9 Personalets tidsforbrug... 9 Deltagernes erfaringer Personalets erfaringer Review af Business Case Andre faktorer Overgang til drift Konklusion Opfyldelse af formål Opmærksomhedspunkter Organisering Målgruppe Teknologien Opsamling

3 Tidsbesparelse Selvhjulpethed Perspektivering Kilder Bilagsoversigt

4 Projektafslutningsrapport Baggrund for projektet Mennesker med betydelige funktionsnedsættelser i arme og hænder har ofte vanskeligt ved eller er ude af stand til at indtage måltider selvstændigt. Disse borgere modtager derfor hjælp fra pårørende eller personale til at anrette, indtage og rydde op efter måltider. Hjælp til spisning er en ressourcetung opgave for personalet. Der findes hjælpemidler, spiserobotter, som kan gøre disse borgere helt eller delvist selvhjulpne med indtagelsen af maden. Ved indførelse af spiserobotter hos relevante borgere forventes at nedbringe personalets tidsforbrug hos den enkelte borger. Samtidig viser tidligere erfaringer at borgernes livskvalitet og selvværd øges betragteligt, i og med de i selve spisesituationen ikke er afhængig af en anden persons hjælp og selv kan styre tempo og rækkefølge. Hjælpemidler som spiserobotter har ikke været særlig udbredt i Danmark, men på baggrund af resultaterne i ABT-projektet (1), er der nu i Regeringen og KLs strategi for digital velfærd som del af digitaliseringsreformen vedtaget 4 indsatser for implementering i kommunerne frem til 2017, hvor spiserobotter indgår som den ene (2). Formål Der har været følgende overordnede formål med at gennemføre projektet i Aarhus Kommune: Mål 1. Øge kendskabet til spiserobotter og drikkehjælpemidler 2. Opbygge spidskompetencer/specialviden 3. Udarbejde en anbefaling for visitation 4. Afprøve andre spiserobotter end ABT-projektet 1 5. Vurdering af drikkefunktion 6. Øge borgers selvhjulpenhed i spisesituationen Målet med projektet var at afprøve de 4 typer spiserobotter, som findes på det danske marked (pr. august 2012) hos 20 borgere i Aarhus Kommune i projektperioden august 2012 til juni 2013, forlænget til december Målgruppe Det var målet at: Undersøge hvordan indførsel af spiserobotter til borgere med behov for hjælp til spisning påvirker personalets tidsforbrug. Undersøge borgernes erfaringer og tilfredshed med at benytte en spiserobot. Indsamle medarbejdernes erfaringer og oplevelser bl.a. omkring arbejdsmiljø og arbejdsgange. Udarbejde retningslinjer for bevillingsprocedure til brug i visitationen. Deltagerne i projektet har været borgere tilknyttet enten MSO - Magistraten for Sundhed og Omsorg (Hjemmepleje/plejebolig) eller MSB - Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse 1 I ABT-projektet er anvendt Neater Eater Manuel og Neater Eater Electric, som forhandles af Jadea. 4

5 (Yngre handicappede/bofællesskaber). Deltagere i projektet har opfyldt inklusionskriterierne, som bl.a. er; behov for hjælp til madning, kognitivt velfungerende (forståelse for årsag/virkning), ingen tendens til fejlsynkning. (se bilag 4) Processen Workshop I august 2012 afholdtes en workshop med forhandlere af de 4 spiserobotter som indgår i projektet: Neater Eater manuel og elektrisk (Jadea), Bestic (CarewareKompagniet) og Nelson (Jysk Handi). Inviterede deltagere var ledere af plejeboliger og hjemmepleje, plejepersonale (primært sosu-assistenter), trænende (ergo)terapeuter og visitatorer. Der var inviteret medarbejdere fra Sundhed og Omsorg (plejeboliger og hjemmepleje) og Sociale Forhold og Beskæftigelse (yngre handicappede) I alt deltog omkring 50 medarbejdere, som fik mulighed for at se og prøve de forskellige typer. Alle deltagere fik skemaer med hjem til at fordele til kolleger og til at udfylde med oplysninger om mulige relevante borgere til projektet. (bilag 5) Afprøvning Tilbagemeldingerne efter workshoppen gav 15 mulige borgere, hvoraf 13 blev inviteret til afprøvningsdag, hvor alle forhandlere igen var til stede. Efter afprøvningsdagene blev 11 borgere inkluderet i projektet. De indkøbte spiserobotter blev herefter opstillet og tilpasset i deltagernes hjem. Samtidig blev så meget relevant personale som muligt undervist i daglig brug og tilpasning. Netværksgruppe Der blev etableret en netværksgruppe bestående af kontaktpersoner for brugere af spiserobotter. Formålet med netværksgruppen var erfaringsudveksling og fastholdelse af borgers og personales motivation. Mødefrekvens var hver 3. Måned. Efter 4 møder fandt gruppen, at det ikke længere var relevant at fastholde netværksgruppen. På det tidspunkt var de fælles erfaringer udtømt. Det viste sig at nogle af udfordringerne var af teknisk karakter og dermed forskellig alt efter hvilken type spiserobot der var tale om. Disse blev herefter rettet til forhandlerne. Rekruttering Workshoppen gav 11 deltagere (hvor af 1 døde inden opstilling) målet var 20 deltagere i projektet. Efterfølgende blev rekruttering af øvrige deltagere foretaget ved bl.a. formidling på terapeutfaglig temadag, mail-forespørgsler til teamledere og visitatorer. De efterfølgende deltagere har været vurderet enkeltvis af projektleder, med efterfølgende kontakt til relevant forhandler ved behov. Efter som nogle deltagere er gået ud af projektet, er nogle af de oprindeligt anskaffede spiserobotter blevet sat op til nye deltagere. Dataindsamling Tidsmålinger er foretaget af kontaktpersoner hos hver enkelt deltager. De er blevet instrueret af projektleder i hvordan der skelnes mellem anretning, spisning, oprydning og at det kun er personalets tidsforbrug der skulle måles. (bilag 6) Skema til førmåling er udleveret ved personligt fremmøde hos hver deltager og kontaktpersonerne har efterfølgende fået tilsendt tidsmålingsskemaer til midtvejs- og slutmålinger. Hos de borgere som har deltaget i hele projektperioden er der foretaget midtvejsmåling, hos de borgere som har været med i sidste halvdel af perioden er der kun foretaget slutmåling. 5

6 8 borgere har deltaget i kvalitative interviews. 2 af de 8 benytter ikke længere spiserobot. Interviews af borgere er foretaget som mundtlige interviews udført af ingeniørpraktikant, på baggrund af interviewguide (bilag 7). Data er nedskrevet i stikordsform og efterfølgende renskrevet af interviewer. Indsamling af personalets erfaringer var oprindelig tænkt som fokusgruppeinterview, men det lod sig ikke gøre at samle alle relevante respondenter og interviewguiden blev omskrevet til et kvalitativt spørgeskema som kontaktpersonerne fik tilsendt. Alle 7 kontaktpersoner 2 har svaret på spørgeskemaet. (bilag 8) Indsamling og udarbejdelse af retningslinjer for visitatorer/borgerkonsulenter er delt op i 3 dokumenter. Sammenligningsrapporten (bilag 3) er udarbejdet af ingeniørpraktikant på baggrund af erfaringer fra workshoppen og oplysninger fra forhandlernes hjemmesider og personlige henvendelser. Screeningsredskabet er udarbejdet af ingeniørpraktikant på baggrund af skema til inklusion i projektet (bilag 4) samt erfaringer opnået gennem projektperioden. Bevillingskriterier er udarbejdet af projektleder i samarbejde med sundhedsfaglig konsulent. Resultatopgørelse Målopfyldelse I alt har Aarhus Kommune indkøbt 13 spiserobotter fordelt på de 4 typer (se figur 1). 17 borgere har været inkluderet i projektet. Flere borgere har været vurderet som deltagere, men har enten ikke opfyldt inklusionskriterierne eller ikke ønsket at deltage efter nærmere introduktion. Det har ikke været muligt at opnå målet om 20 deltagere. Det har vist sig sværere end forventet at finde frem til relevante deltagere. Mange får hjælp til at spise, men den kognitive funktionsevne og ikke mindst borgerens motivation, er også vigtige kriterier. I løbet af projektperioden, som strækker sig fra august 2012 til december 2013, er en del af de inkluderede deltagere faldet fra (se årsager i bilag 9). I forhold til den oprindelige tidsplan (august 2012 juni 2013) er projektet blevet forlænget 6 måneder. Det skyldes dels at det ikke lykkedes at rekruttere det ønskede antal deltagere i første runde. Dels at der har været behov for at give længere tid til at rekruttere nye deltagere og give dem tid til at lære at bruge spiserobotten. De 4 forskellige spiserobotter er beskrevet i nedenstående skema, hvor det også fremgår hvor mange Aarhus Kommune har købt af de enkelte typer, hvor mange der har afprøvet typerne og hvor mange der stadig er i brug ved projektets afslutning. Derudover har deltagere, hvor det har været relevant, fået tilbudt hjælpemidler til at drikke. Der er anvendt forlænget sugerør med lukkeventil og drikkepumpe, begge fra Jadea. 2 Nogle kontaktpersoner har svaret med kendskab til flere deltagere. 6

7 Figur 1 - De 4 typer spiserobotter Nelson Status december 2013 Navn Nelson Forhandler Type Jysk Handi Manuel Antal indkøbt 1 Aktuelt i brug 0 Neater Eater Manuel Antal borgere har prøvet Navn Forhandler Type 2 Neater Eater Manuel Jadea Manuel Antal indkøbt 4 Aktuelt i brug 4 Neater Eater Electric Antal borgere har prøvet Navn Forhandler Type 6 Neater Eater Electric Jadea Elektrisk Antal indkøbt 5 Aktuelt i brug 1 Bestic Antal borgere har prøvet Navn 5 Bestic Forhandler Type CarewareKompagniet Elektrisk Antal indkøbt 3 Aktuelt i brug 1 Antal borgere har prøvet 4 7

8 Ud af de 17 inkluderede deltagere er der ved projektets afslutning 6 borgere som stadig bruger spiserobotten dagligt. I bilag 9 fremgår oversigt over inkluderede borgere. Her er registreret alder, diagnose/funktionsniveau, type af spiserobot, afprøvningsperiode og evt. årsag til at borgeren er stoppet i projektet. Deltagere i projektet fordeler sig i alder fra 14 til 83 år. Vi har i projektet haft mere fokus på borgerens funktionsevne i forbindelse med spisning, end på egentlig diagnose, dog kan deltagerne kategoriseres som det fremgår af figur 3. Figur 2 Figur 3 41% Fordeling i alder 6% 53% år = år = 9 1 (+) 65 år = 7 0 Fordeling af diagnoser - i alt 17 deltagere Følgende diagnoser er registreret; Cerebral parese, Dissemineret sclerose, apoplexi/hjerneskade, muskelsvind, Parkinson. Kategorien andet dækker over 1 borger med rygmarvsbrok og 2 borgere uden specifikke diagnoser som forklaring på deres funktionsnedsættelse. Figur 4 8 Boform Eget hjem Bofællesskab Døgninstitution Plejebolig 8

9 Resultater Årsager til frafald Ud af de 17 inkluderede deltagere er 11 stoppet inden udgangen af projektperioden. Det har der været forskellige årsager til. Nedenstående figur viser fordeling af årsager. Figur 5 Årsager til frafald Forværring i tilstand For kompliceret Manglende prioritering Forbedring i tilstand Mors Antal stoppede deltagere Størstedelen af frafaldene skyldes at deltagerens tilstand er blevet forværret på en måde, som har forhindret dem i fortsat at benytte spiserobotten. Det er især i den ældre del af deltagergruppen at frafaldene skyldes forværring. 3 ud af 11 er faldet fra fordi de finder det for kompliceret at benytte spiserobotten eller at spiserobotten ikke har kunnet tilpasses ordentligt til deres behov. Den ene angiver at alle de tilpasninger som kræves uden om selve spiserobotten var uoverskueligt for ham, men at selve det at spise med spiserobotten fungerede rimeligt. I dette tilfælde var der tale om en elektrisk spiserobot som af flere omgange skulle kobles sammen med den elektriske kørestol. Deltageren vurderede ikke at den nytte han fik af at bruge spiserobotten opvejede ulemperne og besværet med at få lavet alle tilpasningerne. Personalets tidsforbrug Tidsregistreringen er baseret på tidsmålinger for 5 deltagere i projektet. Grunden til at antallet ikke er større, er at flere af deltagerne stoppede i projektet før der er nået at lave midt- eller slutmåling. Figur 5 viser fordelingen af personalets gennemsnitlige tidsforbrug ved før-, midt- og slutmåling. Sidste søjle viser tidsbesparelsen. Ikke alle af deltagerne benytter spiserobotten ved alle tre hovedmåltid, fx pga. de spiser forskellige steder og ikke kan transportere spiserobotten. For 3 borgere er tidsmålingerne baseret på 3 måltider, 1 borger har målt på 2 måltider, mens 1 borger kun har målt på aftenmåltidet. Af de 5 borgere der er tidsregistreringer på, har de 4 en manuel og den ene (ID 11) en elektrisk spiserobot. 9

10 Minutter Figur 6 - Personalets tidsforbrug ved måltider ID 3 ID 6 ID 12 ID 15 ID 11 Deltager ID Førmåling Midtvejsmåling Slutmåling Samlet tidsbesparelse Der er lavet midtvejsmålinger på 3 ud af 5 deltagere. I 2 af disse tilfælde, viser slutmålingen et større tidsforbrug end ved midtvejsevalueringen (ID 3 og ID 11). Dette skyldes i det ene tilfælde at borgeren er blevet dårligere og har fået behov for mere støtte under måltidet, i det andet tilfælde skyldes det personalets vurdering af, at borgeren har brug for selskab. Det reelle behov for hjælp i forbindelse med spiserobotten og spisning vurderes at være på niveau med midtvejsmålingen. For at være tro mod målingerne viser ovenstående tal at der i gennemsnit er reduceret i personalets tidsforbrug omkring borgernes måltider med 6,20 minutter pr. borger pr. måltid. Hvis der i stedet tages udgangspunkt i midtvejsmålingen for ID 3, hvilket viser det reelle forbrug knyttet til spisningen viser gennemsnittet at reduktionen svarer til 9,48 minutter pr. borger pr. måltid. Den mindste besparelse er på 38 sekunder, den største besparelse er på 36,12 minutter. Personalets tidsbesparelse vedrørende måltider skal anses med det forbehold at det ikke er et samlet tidsforbrug, men fordelt på anretning og oprydning og i nogle tilfælde også støtte undervejs i måltidet. Der vil derfor ikke være mulighed for at fjerne personalets tid helt, men snarere om at omlægge arbejdsrutiner og udføre andre opgaver afhængigt af hvilken boform borgeren lever i. Til sammenligning med ABT-projektets resultater, hvor personalets tidsforbrug i gennemsnit blev reduceret med 16,44 minutter, har vi i Aarhus kun opnået en tidsreduktion på gennemsnitlig 9,48 minutter. Det er der flere årsager til; fx har der i projektet i Aarhus været fokus på at afdække bredden i hvem der kan anvende en spiserobot. Det har betydet at der har været en stor variation i deltagernes funktionsevne og boform, samt personalets engagement. Se Figur 4. Deltagernes erfaringer På baggrund af interviews med 8 deltagere, er deltagernes erfaringer med spiserobotter blevet afdækket. Data er kategoriseret i følgende kategorier: Introduktion Påvirkning af dagligdagen Tilfredshed Ønsker til ændringer 10

11 Introduktion En enkelt deltager havde hørt om spiserobotter før projektet i TV. De fleste havde ikke hørt om spiserobotter før de blev introduceret af personale som enten havde deltaget i workshoppen eller via kolleger havde hørt om projektet. De fleste deltagere har været godt tilfreds med den måde de er blevet introduceret til spiserobotten. Halvdelen af respondenterne deltog i afprøvningen, hvor alle forhandlere var repræsenteret og har på den måde fået kendskab til flere typer. Dette har for en enkelt virket kaotisk, men for andre har det givet et godt indblik i mulighederne og baggrund for at vælge det bedst egnede produkt. Påvirkning af dagligdagen De fleste deltagere benytter spiserobotten til alle 3 hovedmåltider. For andre er det ikke ved hvert eneste måltid, da deres daglige aktiviteter betyder at de er på forskellige lokationer i løbet af dagen. Typisk har de yngre deltagere arbejds- eller skoleaktiviteter midt på dagen, hvilket betyder at de ikke altid benytter spiserobotten til frokost, da den for de flestes vedkommende ikke er så let at flytte. For deltagere i plejeboliger er det ofte morgen og middagsmåltidet der er mest fokus på, da personaleressourcerne er størst i dagtimerne og kontaktpersonen som er involveret som oftest er dagvagt. En enkelt deltager bruger ikke spiserobotten ved hvert måltid, da han endnu er i stand til at spise selv på gode dage, men han øver sig i at bruge den til alle slags måltider. De respondenter, som stadig anvender spiserobotten, angiver at de bruger spiserobotten samme sted hver gang enten i deres bolig eller i et fælleslokale. En enkelt angiver derudover at hun tager spiserobotten med hjem i weekender, hvor hendes ægtefælle hjælper med at bruge den. En enkelt bemærker at det er besværligt for personalet at opstille spiserobotten og at det ikke har ændret hendes dagligdag. Samme respondent angiver dog at hun er glad for selv at styre tempoet, når hun spiser. I alt har 3 deltagere afprøve forlænget sugerør med lukkeventil og 1 deltager har afprøvet drikepumpe. Dette har suppleret det selvstændige måltid, ved at give mulighed for også at drikke uden assistence. Deltageren som har prøvet drikkepumpen, har oplevet at en udfordring med at få væske nok, er blevet afhjulpet med drikkepumpen, da han selv blev i stand til at drikke fordelt på dagen, i stedet for at skulle vente på personalet. Denne deltager stoppede med brugen af spiserobot, men ville gerne beholde drikkepumpen. Tilfredshed Langt de fleste respondenter angiver at spiserobotten har givet dem en positiv ændring i deres daglige rutiner. Det beskrives med ord som større selvhjulpenhed, mere værdighed, kan spise selv, spilder ikke, kan selv bestemme tempoet og skal ikke vente eller sluge maden, mindsker træthed, kan spise ligeværdigt med andre det betyder noget socialt. Det giver værdighed at kunne selv. En kanon hjælp og selv tilfredshed (Borger med manuel Neater Eater) En respondent angiver at hun ikke er blevet madet siden hun fik spiserobotten og det er rart. Hun får nu mad samtidig med de andre og hun kan være en del af det sociale i måltidet. 11

12 En anden siger at der nu er mere ro ved måltidet, at det tager længere tid og er hyggeligt. Ud over den frihed spiserobotterne giver, er der også nogle ulemper. Det nævnes at det kan være svært at spise fx suppe fordi skeen ikke er særlig dyb og der ikke kan være så meget i tallerkenen (Bestic). En deltager spiser for det meste kun kold mad med spiserobotten, da den varme mad meget hurtigt bliver kold, fordi det tager længere tid at spise med spiserobotten. (Neater Eater, men gælder alle typer) For nogle deltagere er det ufleksibelt at spiserobotten er svær at tage med andre steder (Neater Eater). Og enkelte bemærker det besværlige for personalet i at skulle opstille den elektriske spiserobot, samt det tekniske bøvl der er omkring tilpasning af betjening til kørestolens funktioner. En enkelt deltager bemærker at spiserobotten stadig er mere til besvær end til gavn, men på sigt vil den blive en hjælp især på dage med træthed. Ønsker til ændringer Deltagerne oplister følgende ønsker til ændringer eller forbedringer: Fleksibel simpel manuel spiserobot, som er let at tage med (som Bestic) og simpel at bruge (som Nelson) altså en kombination af egenskaberne hos forskellige typer. Dybere skeer til suppe (Bestic) Mulighed for at holde maden varm i længere tid (alle typer) Større fleksibilitet. Lettere at bruge spiserobotten forskellige steder (Neater Eater/Nelson) Teknisk mere simpelt at koble sammen med el-kørestol (elektriske typer) Personalets erfaringer Interviews med personalet er kategoriseret i følgende emner: Opstartsfasen Dagligdagen med spiserobotten herunder arbejdsmiljø Barrierer Tilfredshed Opstartsfasen Alle respondenter er positive i forhold til introduktion og instruktion til spiserobotterne. Hos borgere med en Neater Eater er der af forhandleren udarbejdet individuelt instruktionsmateriale med fotos af borger og indstillinger. Dette er meget anvendeligt for personalet. Dog er netop Neater Eater temmelig avanceret at indstille, hvilket en af respondenterne anfægter. Kontaktpersonen bemærker, at han for sin del fik god instruktion, men at spiserobotten ikke er logisk i sin opbygning og derfor er han den eneste som kan ændre indstillingerne. Der var i introduktionen lagt vægt på at så meget som muligt af personalet skulle deltage, men det var forskelligt i hvor høj grad det blev prioriteret. Dette giver også anledning til at samme kontaktperson ønsker at der havde været yderligere introduktion og opfølgning til en bredere kreds af personalet for at øge ejerskabet til projektet. 12

13 Dagligdagen med spiserobotten Jeg kan helt klart se, at borgeren får en øget livskvalitet, da hun selv bestemmer hvornår den næste bid skal komme. Dette gør at hun kan deltage lettere i en samtale, uden at skulle tænke på at hun holder et personale fast i for lang tid. Kontaktperson for borger med Neater Eater Electric I forhold til om spiserobotten har ændret personalets arbejdsrutiner siger en respondent, at det nu er muligt at hjælpe en anden beboer med at spise, mens deltageren selv spiser med spiserobotten. Der er stadig behov for at der er personale i nærheden, da der er behov for støtte og hjælp undervejs. Andre angiver at de skal anrette maden på en anden måde end tidligere. Halvdelen af respondenterne angiver at de har fået mere tid end før, mens den anden halvdel svarer at det ikke i væsentlig grad har frigivet tid, da der nu i stedet er andre opgaver forbundet med spisning. Flere mener at deres arbejdsmiljø er blevet påvirket positivt efter indførsel af spiserobotten. En enkelt nævner at det er fysisk mindre belastende når spiserobotten benyttes. De fleste kredser om at spiserobotten giver borgeren en større tilfredshed og frihed, og dermed påvirkes det psykiske miljø positivt. Både fordi personalet kan se at borgerne er mere glade og nyder muligheden for at spise selv og fordi det frigiver ressourcer til andre opgaver i pressede situationer. Barrierer Hos borgeren I forhold til barrierer hos borgerne nævnes en række udfordringer som påvirker anvendelsen af spiserobotter. En borger har nedsat syn, hvilket begrænser hendes selvstændighed, da hun af og til er afhængig af personalets hjælp. En anden borger havde kognitive funktionsnedsættelser, som under forløbet blev forværret. Her angives vigtigheden af at borgeren har forståelse for årsag-virkning for at have glæde af spiserobotten. En borger valgte spiserobotten fra bl.a. fordi han var bange for at miste kontakt til personalet. Denne borger har en medfødt sygdom og er altid blevet madet, hvilket angives som medvirkende årsag til at det var svært at implementere spiserobotten. Hos en borger kan træthed sidst på dagen være årsag til et øget behov for hjælp fra personalet. Hos pårørende På spørgsmålet om de pårørende kan være en barriere, svarer en enkelt at det var tilfældet. Ellers er der generelt opbakning fra de pårørende. Medarbejdernes holdning til teknologi I forhold til medarbejdernes holdning til teknologi og spiserobotten, angiver en enkelt at der kan være en tendens til teknologi-forskrækkelse hos nogle medarbejdere. Men de fleste steder har personalets holdninger ikke givet anledning til problemstillinger. Det nævnes at det er vigtigt at kunne få support fra fx superbruger eller forhandler når der er behov for særlige tilretninger eller andet som ligger ud over den daglige brug. 13

14 Ved teknologien I forhold til teknologien nævnes en barriere i den komplekse opbygning, hvilket gør det svært for personalet at tilpasse. Samtidig kritiseres også spiserobotternes funktionalitet, hvor flere havde højere forventninger til hvor nemt det ville være at fange maden og holde den på skeen (primært elektriske typer). For flere borgere er det en barriere at spiserobotten fylder så meget og er tung og uhandi. (primært Neater Eater) Organisering I forhold til organisering er det et vigtigt opmærksomhedspunkt at alle eller en stor del af personalegruppen instrueres og undervises i brug af spiserobotten. Det er vigtigt at der prioriteres ekstra ressourcer i starten, hvor både personale og borger skal lære nye rutiner. Disse punkter forudsætter ledelsesmæssig opbakning og bevågenhed. Det er vigtigt at de medarbejdere som skal hjælpe borgerne med at benytte spiserobotten er undervist i brug og tilpasningsmuligheder. Forhandlerne har stået for undervisning til personalet ved opstillingen af nye spiserobotter, men der er behov for løbende opfølgning for at fastholde kompetencer og motivation. Review af Business Case Ud fra de udfordringer der har været i projektet med at rekruttere deltagere, vurderes potentialet for udbredelse at være i størrelsesorden nye brugere pr. år. Hvis 10 nye borgere pr. år får bevilget en spiserobot og anvender den med en besparelse for personalet på gennemsnitlig 9,48 minutter pr. måltid 2 gange dagligt, giver det et samlet mindre tidsforbrug på 9,48 minut x 2 måltider x 365 dage x 10 borgere = minutter/år = timer/år Et normalt årsværk svarer ifølge Moderniseringsstyrelsen til 1924 timer (3) dvs. besparelsen svarer til ca. ½ årsværk. Dog er der ikke tale om samlet tid, men tid der er fordelt ud over dagen. Der vil for langt størstedelen af borgere i målgruppen være behov for hjælp til anretning før og oprydning efter måltidet, hvorved der ikke er tale om en egentlig tidsbesparelse, men en mulighed for omorganisering af arbejdsopgaver. Derudover skal det tænkes ind, at det i opstartsfasen vil være nødvendigt at øge personalets tidsforbrug for at støtte og hjælpe med at finde nye rutiner omkring måltidet. Tidsforbruget kan først forventes at være nedsat efter minimum 2-3 måneder og i nogle tilfælde længere tid, afhængigt af borgerens funktionsevne. Et andet forbehold er, at især den ældre del af borgerne ofte har konkurrerende sygdomme som kan påvirke deres generelle funktionsevne og dermed også i hvilken grad de er selvhjulpne med spiserobotten. Det nedsatte behov for hjælp og støtte er dermed ikke nødvendigvis konstant over længere tid. Der skal i dette regnestykke tages forbehold for at datagrundlaget kun bygger på 5 deltageres målinger. 14

15 Andre faktorer Arbejdsmiljø Introduktion af spiserobotter til relevante borgere giver anledning til at medarbejderne får mindsket uhensigtsmæssige faktorer i deres arbejdsmiljø. Bl.a. peges der på at den fysiske belastning ved at give mad, fjernes ved brug af spiserobotten. Andre nævner at der hvor borgeren bliver godt afhjulpet med en spiserobot, kan det påvirke det psykiske arbejdsmiljø positivt i og med at borgeren er mere glad og tilfreds. Organisering I plejeboliger og andre bosteder giver brug af spiserobotter mulighed for at omorganisere arbejdsopgaver, da spiserobotterne frigiver ressourcer som hidtil har været anvendt til at give borgerne mad. Der er stadig behov for anretning og oprydning, og i nogle tilfælde også støtte eller supervision under måltidet, men personalet vil ofte være i stand til at udføre andre opgaver fx hjælpe andre borgere med spisning. Livskvalitet For flere af deltagerne som benytter spiserobot, giver den selvstændighed og frihed til selv at bestemme. Der er ikke undersøgt specifikt på hvor mange ressourcer spiserobotterne frigiver hos borgerne, fx i form af overskud til at klare andre aktiviteter i dagligdagen. Men flere angiver at de rent socialt oplever ligeværdighed og ro omkring måltiderne. Andre angiver at det ikke er så trættende at spise når de bruger spiserobotten. Overgang til drift For at give borgerkonsulenter og visitatorer redskaber til at lave den individuelle vurdering, er der udarbejdet et screeningsredskab (bilag 1) som hjælper med at indkredse motivation, behov, relevant type spiserobot. Redskabet giver samtidig anledning til at gøre nogle faglige overvejelser omkring eksempelvis fejlsynkning og siddestilling, som har afgørende indflydelse på borgerens sikkerhed og anvendelse af en spiserobot. Foruden screeningsredskabet er den normale bevillingsprocedure en rettesnor til at lægge bevillingsniveauet. (bilag 2) Sammenligningsrapporten som beskriver de 4 typer spiserobotter i detaljer og oplister muligt tilbehør, kan giver inspiration til valg af typer og tilbehør. (bilag 3) Ovenstående materiale formidles til borgerkonsulenter og visitatorer på deres faglige møder og bevillingsproceduren lægges på MSO-Portalen (intranet) Der laves aftale med hjælpemiddelcentret om at stå for indkøb og lagerføring. Når nye borgere skal have en spiserobot, vil det være relevant at inddrage den respektive forhandler til at bistå i vurderingen og til at stå for tilpasning til den enkelte borger. Det vurderes ud fra efterspørgslen og udfordringerne i forbindelse med rekruttering til projektet, at der ikke nås et årligt indkøb som overstiger udbudsgrænsen. Da de forskellige typer forhandles af 3 forskellige forhandlere, vil et udbud ikke dække hele behovet, og der vil i høj 15

16 grad blive brug for at dispensere fra en indkøbsaftale. Det er derfor ikke relevant at lave udbud på spiserobotter. For borgere med BPA-ordning vil det ikke være muligt at få bevilget en spiserobot, da spiserobotten ikke gør borgeren helt selvhjulpen og borgeren i forvejen er afhjulpet med hjælperordning. I så tilfælde vil der blive tale om dobbeltkompensation. Hjælpemidler, der er til fælles brug for beboere i et botilbud for voksne, en daginstitution, en klub eller en døgninstitution for børn og unge, stilles til rådighed det pågældende sted. Borgere i eget hjem og plejeboliger kan søge om spiserobot efter 112 i Lov om Social Service. Konklusion Opfyldelse af formål I forhold til de opstilledere formål med projektet svares her på hvert enkelt formål: 1. Øge kendskabet til spiserobotter og drikke hjælpemidler Kendskabet til spiserobotter i Aarhus Kommune er blevet øget på baggrund af projektet, såvel som på baggrund af KL s reformaftale om velfærdsteknologier(2). Der bliver efterspurgt spiserobotter af både plejepersonale og ergoterapeuter i plejeboliger og i sundhedsenheder (både borgerkonsulenter og trænende terapeuter). Fra handicapforvaltningen har efterspørgslen ikke været så stor, hvilket muligvis skyldes at projektet har været forankret i MSO. Kendskabet til spiserobotter er størst i de enheder hvor en borger har deltaget i projektet og der derved er kommet en naturlig opmærksomhed på området. 2. Opbygge spidskompetencer/specialviden Det har vist sig igennem projektet, at de 4 typer spiserobotter er meget forskellige og kræver forskellige kompetencer for at være superbruger. Antallet af spiserobotter i projektet og antageligt også antallet af fremtidige bevillinger, er begrænset. Det giver derfor ikke mening at uddanne en eller flere ressourcepersoner specifikt på spiserobotter. I stedet er der udarbejdet et screeningsredskab til borgerkonsulenter/visitatorer (bilag 1) som sammen med bevillingskriterier (bilag 2) og sammenligningsrapport (bilag 3) kan give et grundlag for selve bevillingsprocessen. Derefter vil det i hvert enkelt tilfælde være naturligt at inddrage den respektive forhandler til at forestå individuel tilpasning og undervisning af personale. 3. Udarbejde en anbefaling for visitation Som beskrevet ovenfor, er der udarbejdet et screeningsredskab til indkredsning af motivation og behov hos borgeren, herunder forskellige faglige vurderinger som bør indgå i screeningen. Ud fra bevillingskriterierne og sammenligningsrapporten, som beskriver de 4 spiserobotters egenskaber, tilpasningsmuligheder samt tilbehør, skulle det være muligt at kredse sig ind på hvilken spiserobot den enkelte borger med fordel kan afprøve. (bilag 1,2,3) 4. Afprøve andre spiserobotter end ABT-projektet 16

17 ABT-projektet afprøvede Neater Eater Manuel og Neater Eater Electric. Disse 2 typer har også indgået i dette projekt og derudover er den manuelle Nelson og den elektriske Bestic afprøvet i Aarhus. Se figur 1, side Vurdering af drikkefunktion Ud over spiserobotter har projektet afprøvet drikkehjælpemidler, hvor det har været relevant. 3 deltagere har afprøvet et forlænget sugerør med lukkeventil, som monteres så sugerøret er ud for munden. 1 deltager har afprøvet en drikkepumpe som indstilles til at pumpe den ønskede mængde væske ind i munden. I tilfælde hvor borgeren ikke selv er i stand til at drikke, kan det være et godt supplement at tilbyde et drikkehjælpemiddel for at styrke selvhjulpenheden ved måltidet. 6. Øge borgers selvhjulpenhed i spisesituationen Det overordnede formål med projektet har naturligvis været at øge borgernes selvhjulpenhed ved spisning. Hos de borgere, som har fortsat brugen af spiserobotter efter projektperioden, er dette formål opfyldt. (Se ovenstående resultater). Det har dog vist sig svært at rekruttere det ønskede antal deltagere, hvilket vidner om et særdeles komplekst område med kompleks teknologi, som kræver meget individuel vurdering og tilpasning. At man ikke er i stand til at spise selvstændigt, kan ikke i alle tilfælde løses med en spiserobot. Opmærksomhedspunkter Organisering Det er vigtigt at der prioriteres ekstra ressourcer i starten, hvor både personale og borger skal lære nye rutiner. Dette forudsætter ledelsesmæssig opbakning og bevågenhed. Det er vigtigt at de medarbejdere som skal hjælpe borgerne med at benytte spiserobotten er undervist i brug og tilpasningsmuligheder. Forhandlerne har stået for undervisning til personalet ved opstillingen af nye spiserobotter, men der er behov for løbende opfølgning for at fastholde kompetencer og motivation. For deltagere i plejeboliger er det ofte morgen og middagsmåltidet der er mest fokus på, da personalet ofte har få ressourcer i aftenvagten. Dette kan virke paradoksalt, da spiserobotten netop kan bevirke at ressourcerne kan anvendes mere effektivt. Dog bevidner det at der skal investeres ressourcer i at få teknologien til at virke og finde nye rutiner, før gevinsten i tidsforbrug kan høstes. Målgruppe Motivation hos borger og pårørende er afgørende for om spiserobotten tages effektivt i brug. Derudover er den kognitive funktionsevne vigtig for at borgeren forstår brugen af især de elektriske spiserobotter. Den fysiske funktionsevne er bestemmende for valg af type spiserobot. Det er vigtigt at have fokus på borgerens siddestilling, da den er afgørende for hele situationen omkring spisning og hvorvidt spiserobotten kan indstilles hensigtsmæssigt. Manuelle maskiner er dem der har størst succes, da de er mindre komplicerede i opbygning og anvendelse end de elektriske. Ofte har de borgere som kan anvende en manuel spiserobot bedre fysisk (og kognitiv) funktionsevne end brugere af elektriske. 17

18 Det er vigtigt at tage højde for at borgere med behov for en elektrisk spiserobot, i forvejen ofte er udstyret med mange andre forskellige hjælpemidler. I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at koble nogle af teknologierne sammen fx for at kunne betjene spiserobotten med kørestolens joystick. Tilfælde af forværring i borgerens helbredstilstand kan ikke altid forudses, men det er relevant at forholde sig til borgerens prognose og om tilstanden skyldes en progredierende sygdom, så man derved tager højde for en forudsigeligt dårligere funktion. Dette kan eksempelvis imødekommes ved at introducere en elektrisk spiserobot, selv om borgere på nuværende tidspunkt er i stand til at benytte en manuel. Teknologien De forskellige spiserobotter dækker forskellige behov. De manuelle typer, Neater Eater Manuel og Nelson, ligner hinanden i opbygning og funktion. Neater Eater kan med forskelligt tilbehør tilpasses mange forskellige behov både hos borger og omgivelser (bord, mv.) Nelson har ikke lige så mange tilpasningsmuligheder, men er til gengæld let at opstille og indstille. De elektriske typer, Neater Eater Electric og Bestic, er meget forskellige i udformning, funktion og tilpasning. Neater Eater kan tilpasses langt de fleste behov hos en meget immobil borger og skeen kan programmeres til at køre ind i munden. Neater Eater er tung og kræver meget præcis opstilling og indstilling af borgerens siddestilling i forhold til bordhøjde. Derfor er Neater Eater svær at anvende flere forskellige steder. Bestic er derimod netop designet til at være fleksibel og let at medbringe. Dette medfører at der ikke er helt de samme muligheder for tilpasninger og finjusteringer. Bestic er et forholdsvist nyt produkt som stadig er under udvikling og derved forbedres både indstillinger og betjeningsmuligheder løbende. Alt i alt vil det med de her kendte produkter, ofte være nødvendigt at indgå kompromis i forhold til tilpasningsmuligheder og fleksibilitet. Se uddybning af detaljer ved hver type i sammenligningsrapporten (bilag 3). Opsamling Tidsbesparelse Projektet i Aarhus Kommune viser at personalet i gennemsnit bruger 9,48 minutter mindre på at hjælpe borgere med at spise. Der er dog store udsving i tidsbesparelsen hos de enkelte borgere. Her varierer det mindre forbrug mellem 38 sekunder og 36,12 minutter pr. måltid. Personalet skal stadig hjælpe før og efter selve måltidet, med anretning og oprydning og i nogle tilfælde også give støtte under spisning. Dette vidner om at spiserobotter ikke er en teknologi, som over én kam kan fjerne ressourceforbruget sammen med borgerne, men i stedet give mulighed for at tiden kan bruges anderledes og andre opgaver kan løses i stedet. Se endvidere Afsnittet under Business Case. Der skal tages forbehold for at konklusionen bygger på et lille antal deltagere. Selvhjulpethed Der er ingen tvivl om at de deltagere i projektet, som har haft mest glæde af at benytte en spiserobot, er meget glade for den værdighed og frihed de har fået i selv at kunne bestemme 18

19 tempo og rækkefølge under måltidet. Flere af dem siger at de ikke vil undvære spiserobotten. Samtidig er der en række forhold som har indflydelse på i hvilket omfang en spiserobot er et relevant hjælpemiddel. Perspektivering Siden projektet er afsluttet er der kommet større fokus på armstøtter. Oprindeligt var der i dette projekt også lagt op til at armstøtter kunne indgå som hjælpemiddel til borgere med problemer med at spise pga. nedsat funktion i arme og hænder. Under workshoppen og den senere rekruttering var der dog ikke den store interesse fra hverken personale eller borgere. Derfor blev der ikke fundet deltagere som kunne/ville afprøve armstøtter i dette projekt. Men eftersom der er øget fokus på området, kunne det tænkes at armstøtter fremadrettet får en større udbredelse, da de ikke kun afhjælper en bestemt funktion (spisning), men understøtter borgerens forskelligartede aktiviteter. Der er også kendskab til en ske, Liftware, som absorberer rystelser. Den er udviklet i USA og netop blevet markedsført i Danmark. Skeen har ikke været afprøvet i dette projekt, men ud fra beskrivelse og videoklip, vurderes det at den vil kunne være et relevant hjælpemiddel, hvor flere af de frafaldne deltageres behov kunne imødegås. Liftware For yderligere oplysninger til rapporten kontakt Center for Frihedsteknologi Velfærdsteknologi i Aarhus Kommune sc_lang=da 19

20 Kilder 1. Rapport fra socialstyrelsen, Spiserobot til borgere med fysisk handicap, fundet d på 2. Digitaliseringsstyelsen, strategi for digitalvelfærd en lettere hverdag, fundet d på lfærd/digital_velfaerd.pdf 3. Moderniseringsstyrelsen, fundet d på 20Refusion/den%20statslige%20fleksjobordning/Spørgsmål%20og%20svar#Hvad%20 er%20årsværk? 20

21 Bilagsoversigt Bilag 1: Screeningsredskab Bilag 2: Bevillingskriterier Bilag 3: Sammenligningsrapport Bilag 4: Inklusionskriterier Bilag 5: Undersøgelsesskema til inklusion Bilag 6: Tidsmålingsskema Bilag 7: Spørgeskema til borgere Bilag 8: Spørgeskema til medarbejdere Bilag 9: Oversigt over deltagere Bilag 10: Supplerende figurer 21

22 Fælles link til bilag 1,2,3: 22

23 Bilag 4: Inklusionskriterier for valg af borgere til projekt om spiserobotter Borgeren skal være bosiddende i Aarhus Kommune og modtage hjælp fra enten personale eller pårørende til at indtage mad og drikke. Det kan fx dreje sig om personer med cerebral parese, muskelsvind, para- eller teraplegi, sclerose, amyotrofisk lateral sklerose (ALS), polio, parkinson, apopleksi, senhjerneskade Borgerens behov for hjælp til spisning skal være primært på grund af fysiske funktionsnedsættelser (frem for kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser) Borgeren skal være motiveret for at blive selvhjulpen ved spisning - og skal selv ønske at benytte en spiserobot Der skal være en forventning om, at borgeren kan blive selvhjulpen ved spisning ved hjælp af en spiserobot Borgeren skal kunne anvende enten en kontaktstyret eller en manuelt styret spiserobot: 1. Forudsætning for kontaktstyret spiserobot: borgeren skal have forståelse for årsag-virkning og kunne betjene en eller to kontakter 2. Forudsætning for manuelt styret spiserobot: borgeren skal have en vis grad af viljestyret bevægelse i højre eller venstre arm og hånd (tremor er ikke et problem) Borgeren skal have en vis grad af hovedkontrol Borgeren må ikke lide af fejlsynkning Der skal være mulighed for at afsætte den nødvendige tid til at lære at bruge spiserobotten både hos borger og medarbejdere Der skal være mulighed for at benytte et spisebord uden sarg Borgeren skal i sin kørestol kunne komme ind til bordet, hvor spisningen skal foregå 23

24 Bilag 5: Undersøgelsesskema inden projektdeltagelse Dato: Navn: Adresse: Kontaktperson: Telefonnummer: Hvordan er borgerens motivation for at prøve/bruge en spiserobot? Hvad sidder borgeren på/i når under et måltid (elstol, manuel kørestol, almindelig stol, vela m.m.)? Hvis borgeren sidder i kørestol, kan den komme ind under spisebordet.? Er bordet eleverbart, eller kan stolen sænkes/hæves? Er der bordkant under bordet, hvis ja hvor høj er denne (fra bordplade og ned til underkant af bordkant)? Hvordan spiser borgeren nu? Har borgeren greb, for eksempel til at holde om en gaffel/ske? Hvilken hånd benytter borgeren til at spise med? Har borgeren ufrivillige bevægelser på grund af for eksempel forøget tonus eller tremor? Har borgeren nedsat kraft? Kan borgeren fælde forover i overkroppen, er der bevægelse i overkroppen? Har borgeren kraftigt bid? Kan borgeren lukke læberne om ske/gaffel? Særligt til Elektrisk spiserobot: Har borgeren erfaringer med at benytte kontakter? Hvordan skal borgeren betjene kontakten/kontakterne (hoved, kind, hænder, fødder)? 24

25 Spisning: Oprydning: I alt: Bilag 6: Tidsmåling - FØR Anretning: Tidsmåling af Anretning forstås som forberedelse op til et måltid. Her menes anretning, ophældning, øsning og udskæring mv. af mad på tallerkenen og ikke selve tilberedningen af maden. Tiden sættes i gang ved start af anretning af mad på tallerkenen og stoppes igen lige før spisningen starter. Den tid personalet bruger til at hjælpe borgeren med at spise maden på tallerkenen eller i skålen til borgeren ikke længere kan spise mere. Dette indebærer oprydning, rengøring og soignering af bord og borger samt opvask. Her tages de tre tider fra anretning, spisning og oprydning, som lægges sammen. Eksempel på udfyldning af skema anretning spisning oprydning I alt Dato: Dato: Dato: Morgen Initialer MM Middag Initialer MM Aften initialer PL 5 min 5 sek 7 min 20 sek 4 min 13 sek 16 min 38 sek 3 min 40 sek 20 min 26 sek 3 min 14 sek 27 min 20 sek 4 min 8 sek 18 min 5 sek 2 min 48 sek 25 min 1 sek Dato: Dato: Dato: Morgen Initialer Middag initialer Aften initialer anretning spisning oprydning I alt Dato: Morgen Initialer Middag initialer Aften initialer anretning spisning oprydning I alt anretning spisning oprydning I alt 25

26 Bilag 7: Spørgeskema til borgere Projekt Spiserobot Interviewguide til brugere Dato: Navn: Kort om dig selv Opstartsperioden - Hvordan er du blevet introduceret til spiserobotten? - Hvordan har introduktionen til projektet været? - Hvordan har instruktionen til spiserobotten være? - Er der noget du kunne ønske var anderledes? Dagligdagen med spiserobotten - Til hvilke måltider har du brugt spiserobotten? - Hvordan har det ændret dine dagligdagsrutiner? - Hvor har du brugt spiserobotten? - Hvordan vurderer du at spiserobotten har påvirket din selvhjulpenhed? - Hvordan vurderer du at spiserobotten har påvirket din livskvalitet? Tilfredshed - Hvad har du været mest glad for i forhold til da du ikke havde spiserobotten? - Hvad var dine forventninger inden projektet? - Hvad har voldt problemer? - (Hvad er grunden til at du ønsker at stoppe?) Gode råd til implementering af spiserobotter Andet 26

27 Bilag 8: Spørgeskema til kontaktpersoner Opstartsperioden: Spørgsmål til, hvordan opstartsperioden med spiserobotten har været. - Hvordan er du blevet introduceret til spiserobotter og projektet? - Hvordan har introduktionen til projektet været? - Hvordan har du formidlet spiserobotten/projektet til borgere? - Hvordan har instruktionen til spiserobotten været? - Er der noget, du kunne ønske var anderledes? Dagligdagen med spiserobotten: Spørgsmål til, hvordan dagligdagen med spiserobotten har været. - Har det ændret dine dagligdagsrutiner? - Har det givet dig mere tid i hverdagen? - Har det øget din tilfredshed med dit arbejde i dagligdagen? - Hvordan er dit arbejdsmiljø blevet påvirket (fysisk/psykisk)? - Ser du en øget selvhjulpenhed hos borgeren? - Ser du en øget livskvalitet hos borgeren? Barrierer: Hvilke barrierer ser du for udrulning og udnyttelse af løsningen i forhold til: - Intern organisering på arbejdspladsen - Kompetencer og kognitive evner hos borgerne - Pårørendes indflydelse og accept Hvilke barrierer ser du for udrulning og udnyttelse af løsningen i forhold til kompetencer hos medarbejderne: - Medarbejderes holdning til teknologi/spiserobotten - Medarbejderes mulighed for at se målet med spiserobotten hos borgeren - Medarbejderes mulighed og engagement til at indstille og hjælpe borgeren med brug af spiserobotten Tilfredshed: Spørgsmål til din overordnede tilfredshed i forhold til projektet - Hvad var dine forventninger inden projektet? - Hvad har voldt problemer? - Hvad er din umiddelbare vurdering af Spiserobotten, som et hjælpemiddel til borgerne (fordele/ulemper)? - Har du gode råd til implementering af spiserobot? - Hvordan vil du vurdere det generelle kendskab til spiserobotter i Aarhus Kommune efter projektet? Andet: 27

28 Bilag 9: Oversigt over deltagere, alder, diagnose/funktionsevne, type spiserobot, periode, evt. årsag til afslutning Projekt Alder Diagnose/funktionsevne Type Startet Sluttet Årsag til afslutning ID 1 70 Sclerose. Spiser selv med besvær, Tremor, nedsat NEM Mors inden opstilling hovedkontrol. Kan ikke spise især varme retter selv Sclerose. Mades, ingen hovedkontrol, sidder foroverbøjet mod venstre. Har lidt forøget tonus. NEE forværring i sygdom, især kognitivt 3 74 Spastikker. Får hjælp til spisning, har greb i ve.hånd. NEM Smerter i arm ved anstrengelse 4 24 CP. Spiser mest selv,men spilder. Mades nogle gange pga. træthed og spasmer. Nelson Bestic For ufleksibel For kompliceret 5 38 Rygmarvsbrok, lammet fra halsen og ned. Mades NEE svær situation, manglende fokus pga. krise 6 36 Spastikker. Spiser med besvær, mades ved træthed, NEM funktionsniveau er dalende 7 72 Nedsat kraft og udholdenhed, Rystelser. Spiser med fortykket bestik, men spilder meget. NEM forbedring i funktion, ikke længere behov 8 65 Parkinson. Dårlig fysisk. Mades af ægtefælle NEM ægtefælles situation 9 33 CP. Mades NEE For besværligt med tilpasninger, spilder for meget, ikke flexibelt nok Senhjerneskade. Meget kognitiv dårlig NEE Forværring af kognitivt niveau, ikke længere i stand til at benytte Senhjerneskade. Ingen bevægelighed fra halsen og NEE ned. Nedsat syn Sclerose. Meget ataktisk NEM CP. Kan spise udskåret mad med fingrene eller tykt greb. Spilder. Mades ofte Bestic Føler sig ikke væsentlig afhjulpet, Har mange ting i gang, prioriterer afprøvning af kommunikationshjælpemidler, Sclerose. Meget begrænset bevægelighed. Mades Bestic Femurfraktur har yderligere forværret borgers tilstand. Der har ikke været kræfter til at indlære brug af spiserobot. Er blevet nedprioriteret af borger Ukendt diagnose. Nedsat styring og rystelser i hænder og arme. NEM Apoplexi, med tremor og nedsat kraft i ikke-afficeret side Muskelsvind. Spiser selv med besvær ved at sænke hovedet ned mod hænderne. Spiser kun bestemte fødeemner. Nelson Har brugt den på rehabiliteringsophold. Efter hjemkomst ønsker borger den ikke, den fylder for meget. Kognitive problemstillinger Bestic

29 Alder Bilag 10: Supplerende figurer Fordeling af køn Fordeling i alder 59% 41% 7 Mænd 10 Kvinder Deltager Fordeling mellem MSO og MSB 53% 47% MSB 8 borgere MSO 9 borgere 29

Neater Eater. Neater Eater Electric. Personale

Neater Eater. Neater Eater Electric. Personale Neater Eater Neater Eater Electric Personale Jadea v. Janne Mottlau mobil +45 2323 0055 e-mail post@jadea.dk www.jadea.dk Frederiksborgvej 5, baghuset, 3450 Allerød CVR. 2507 2391 Neater Eater Manuel og

Læs mere

Neater Eater. Neater Eater Electric. Sagsbehandler

Neater Eater. Neater Eater Electric. Sagsbehandler Neater Eater Neater Eater Electric Sagsbehandler Neater Eater Manuel og Neater Eater Electric er udviklet i England i henholdsvis 1986 og 1999. Jadea har forhandlet dem i Danmark siden 2004. Neater Eater

Læs mere

Resume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap

Resume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap Resume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap Kort om indhold: I perioden januar 2011 til maj 2012 har Socialstyrelsen gennemført afprøvning af spisemaskine til personer med fysisk funktionstab,

Læs mere

VTV af spiseteknologi 0,2 Test

VTV af spiseteknologi 0,2 Test 2016 VTV af spiseteknologi 0,2 Test Ergoterapeut Lotte Madsen 27-06-2016 Indhold Baggrund... 5 Formål... 5 VTV af spise teknologier... 5 Beskrivelse af de valgte teknologier... 6 Neater Eater manuel med

Læs mere

VTV af spiseteknologi 0,2 Test

VTV af spiseteknologi 0,2 Test 2016 VTV af spiseteknologi 0,2 Test Ergoterapeut Lotte Madsen 27-06-2016 Indhold Baggrund... 2 Formål... 2 VTV af spise teknologier... 2 Beskrivelse af de valgte teknologier... 3 Neater Eater manuel med

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab

Læs mere

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Metodehåndbog til VTV

Metodehåndbog til VTV Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Prisliste 1. juli 2014

Prisliste 1. juli 2014 Prisliste 1. juli 2014 For både børn og voksne er det vigtigt for selvværdet, at have samme funktioner og muligheder i sociale sammenhænge, som andre personer uden handicaps. For børn og voksne med f.eks.

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet

Læs mere

Velfærdsteknologivurdering. Video-tolkning. Gennemført af Rødovre Kommunes Jobcenter Team Aktivitetsparat September April 2017

Velfærdsteknologivurdering. Video-tolkning. Gennemført af Rødovre Kommunes Jobcenter Team Aktivitetsparat September April 2017 Velfærdsteknologivurdering af Video-tolkning Gennemført af Rødovre Kommunes Jobcenter Team Aktivitetsparat September 016 - April 017 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Projektdeltagere... 3 Teknologien...

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundhed og Omsorg Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 E-mail: Sundhed-Omsorg@struer.dk

Læs mere

VTV af Opus 5 multifunktionel seng

VTV af Opus 5 multifunktionel seng VTV af Opus 5 multifunktionel seng Gennemført på Ældrecentret Broparken Rødovre Kommune 2017 Baggrund og målgruppe Ældrecentret Broparken er et plejehjem for 78 beboere, fordelt på otte afdelinger. Beboerne

Læs mere

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2017 FANØ KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2014-16 Lokal Statusrapport Side 2 af 1584

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

VELFÆRDSTEKNOLOGI I MIDDELFART KOMMUNE

VELFÆRDSTEKNOLOGI I MIDDELFART KOMMUNE VELFÆRDSTEKNOLOGI I MIDDELFART KOMMUNE Middelfart Kommune vil anvende teknologi i øjenhøjde Situationen: MK oplever et stigende behov for kommunale ydelser på ældre- og handicapområdet MK antager, at velfærdsteknologi

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse

Læs mere

Vurdering af AssiStep

Vurdering af AssiStep KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af AssiStep Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet teknologien

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid

Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Når du har, eller søger hjemmehjælp i Syddjurs Kommune, så vil vi gerne sammen med dig undersøge,

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

Vurdering af CareCube

Vurdering af CareCube KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af CareCube Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet teknologien

Læs mere

MYNDIGHED, SUNDHED OG OMSORG. Information om hjemmehjælp

MYNDIGHED, SUNDHED OG OMSORG. Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, SUNDHED OG OMSORG Information om hjemmehjælp STRUER KOMMUNES ÆLDREPOLITIK Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et selvstændigt liv med

Læs mere

Vurdering af Sara Stedy

Vurdering af Sara Stedy KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Sara Stedy Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Sara

Læs mere

VTV af GDV sengeramme

VTV af GDV sengeramme VTV af GDV sengeramme Gennemført på Ældrecentret Broparken Rødovre Kommune 2017 1 BAGGRUND OG FORMÅL Ældrecentret Broparken er et plejehjem for 78 beboere fordelt på otte afdelinger, hvor der bor mellem

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.

ydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler. 1 af 5 17-01-2013 11:09 Artikler 20 artikler. ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] RAIZER LIFT UP. Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] RAIZER LIFT UP. Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] RAIZER LIFT UP Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Borgercenter Hjemmepleje Testet ved Center Midtbyen 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Center for selvstændig bolig og beskæftigelse, 2016-2017 1 2

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske Enheden for Velfærdsteknologi og Borgercenter Handicap Socialforvaltningen, Københavns Kommune Afprøvet i februar 2017 hos Center

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse

Læs mere

FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]

FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV] FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV] VÆLG FOKUSPUNKTER Med afsæt i et konkret projekt eller et kommende projekt: Overvej hvilke fokuspunkter som vil være relevante at evaluere

Læs mere

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

Implementering af RotoCare og RotoFlex senge i Viborg Kommunes Sundhedsafdeling

Implementering af RotoCare og RotoFlex senge i Viborg Kommunes Sundhedsafdeling Implementering af RotoCare og RotoFlex senge i Viborg Kommunes Sundhedsafdeling Viborg Kommune har i perioden 2011 til 2014 indkøbt 67 roterende plejesenge af typerne RotoFlex og RotoCare. Målet med sengene

Læs mere

råd og vejledning i udførelse af opgaverne

råd og vejledning i udførelse af opgaverne Personlig hjælp og pleje efter Servicelovens 83 samt træning efter Servicelovens 86 stk 2 samt vedligeholdende træning Indledning Denne tekst beskriver Gribskov Kommunes personlige hjælp og pleje til borgere

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

0,1 test Vurdering af On & Off Akku

0,1 test Vurdering af On & Off Akku 0,1 test Vurdering af On & Off Akku Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet On and Off Akku Vurderingen er sket november 2016 og har

Læs mere

Skanderborg Kommune Dato: 21. Februar 2014 Rettet af: Vibeke Breuerbach Version:2. 14/ Projektindstilling

Skanderborg Kommune Dato: 21. Februar 2014 Rettet af: Vibeke Breuerbach Version:2. 14/ Projektindstilling 14/12619 -Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Indførsel af velfærdsteknologi i Ældre og handicap Ansvarlige for projektet Projektejer Jan Møller Iversen Projektleder Projektidé Baggrund Udpeges

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Tygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger

Tygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Statusmåling i uge 3-5, 2015

Statusmåling i uge 3-5, 2015 Side 1 af 12 Som et led i at kunne dokumentere udbredelsen af Forflytningsteknologi - fra 2 til 1, Vasketoiletter, Spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler fra 2014-2016 gennemførte Center for Velfærdsteknologi

Læs mere

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Business case Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Projekttitel Virtuel holdtræning Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2020 store forskydninger i alderssammensætningen.

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette

Læs mere

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Dato 13-08-2018 Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Med finanslovsaftalen for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke

Læs mere

Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)

Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem) BALLERUP KOMMUNE September 2017 Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem) Niels Kisku, niki@balk.dk Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Midlertidige botilbud

Midlertidige botilbud Midlertidige botilbud Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for midlertidige botilbud Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Sønderborg Kommune. Hvem kan få ophold i et

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Innowalk Pro. Modelfoto. Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen

Innowalk Pro. Modelfoto. Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen Innowalk Pro Modelfoto Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen 1 Innowalk Pro Baggrund og formål: Geelsgårdskolen er en specialskole i Region Hovedstaden, hvor der går

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Digitalisering af journalisering vha. talegenkendelse

Digitalisering af journalisering vha. talegenkendelse Digitalisering af journalisering vha. talegenkendelse Baggrund Kommunerne bruger meget tid på dokumentation og journalisering i flere jobfunktioner. Topledelsen i Varde Kommune så derfor gevinster ved

Læs mere

Velfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen

Velfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen BALLERUP KOMMUNE 2017 Velfærdsteknologivurdering Skærmbesøg i hjemmeplejen Niels Kisku Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål... 3 2. Hvad

Læs mere

0,1 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer

0,1 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer 0,1 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet et rullebord fra Standard Systemer.

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

Afprøvning og evaluering af DoseSystem, et medicin-huskesystem

Afprøvning og evaluering af DoseSystem, et medicin-huskesystem Projektafslutningsrapport Projektafslutningsrap port for Styregruppeformand Projektleder Titel Afprøvning og evaluering af DoseSystem, et medicin-huskesystem Mette Halkier Laurien og Susanne Falkenberg

Læs mere

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Baggrund: Det danske samfund er et samfund, hvor befolkningen bliver ældre, samtidig med at der opleves øgede krav om livskvalitet

Læs mere

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Kontraktbilag N på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Forflytning

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JACO ROBOTARM. Enheden for Velfærdsteknologi. Socialforvaltningen, Københavns Kommune

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JACO ROBOTARM. Enheden for Velfærdsteknologi. Socialforvaltningen, Københavns Kommune EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JACO ROBOTARM Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Testet i Borgercenter Handicap i perioden juni 2017 marts 2018 1

Læs mere

VTV af Raizer løftestol

VTV af Raizer løftestol VTV af Raizer løftestol Gennemført på Ældrecentret Broparken Rødovre Kommune 2017 Baggrund og målgruppe: Ældrecentret Broparken er et plejehjem for 78 beboere, fordelt på otte afdelinger. Beboerne har

Læs mere

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen. Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

EVALUERING AF PILOTPROJEKT MED MOBILIZE ME I SPECIALPÆDAGOGISKE MILJØER I AARHUS

EVALUERING AF PILOTPROJEKT MED MOBILIZE ME I SPECIALPÆDAGOGISKE MILJØER I AARHUS EVALUERING AF PILOTPROJEKT MED MOBILIZE ME I SPECIALPÆDAGOGISKE MILJØER I AARHUS BAGGRUND Aarhus kommune har en række specialpædagogiske til bud og skoler, hvor børnene i større eller mindre omfang har

Læs mere

Brugerundersøgelse af arbejdsmiljøet. - omkring bad og hygiejne

Brugerundersøgelse af arbejdsmiljøet. - omkring bad og hygiejne Brugerundersøgelse af arbejdsmiljøet - omkring bad og hygiejne Erfaringer fra udlandet har vist, at det er muligt at forbedre arbejdsmiljøet omkring bad og hygiejneprocessen for plejemodtageren, væsentligt.

Læs mere

Delanalyse 1: Alternative faggrupper til reducering af timepris for opgavelevering:

Delanalyse 1: Alternative faggrupper til reducering af timepris for opgavelevering: Budgetanalyse for rengøringsopgaver på ældreområdet Formål Budgetanalyserne har til formål at skabe økonomiske potentialer, som kan bidrage til at nedbringe de økonomiske udfordringer i budget 2020-23.

Læs mere

Rehabilitering Personlig pleje

Rehabilitering Personlig pleje Rehabilitering Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering personlig pleje: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor du i fællesskab med en ergoterapeut

Læs mere